Register over nogle danske handelsskibe


Skibslisten, fordelt efter skibsnavnets initial.



Forkortelser i skibslisten

    Forkortelsesliste for de i basen anvendte forkortelser og forkortede kildetitler.
    Sejlskibstypologi - kortfatet for en del af sejlskibstyper anvendt i skibslisten.

Prædefinerede lister over visse grupper af skibe af ens type, ens funktioner etc.

    Liste over visse kaperfartøjer 1807-1814
    Liste over visse KGH-skibe og nogle indchartrede skibe
    Liste over visse HANSA-skibe bygget under WW2.
    Liste over visse skibe, som der findes tegninger eller malerier af Jacob Petersen af
    Liste over visse skibe, som der findes fotos af i Fenckers samling på MfS.
    Liste over visse skibe, som var ejet eller benyttet af P&T.
    Liste over handelsskibe, som forliste i WW1.
    Liste over handelsskibe, som forliste i WW2.
    Liste over handelsskibe, som sejlede i udeflåden i WW2.
    Liste over coastere bygget som "Carolinere".


Forklaring til skibsbasens oplysninger og dens brug

Databaseforklaringen er revideret 3. december 2016.

Fra ovenstående alfabetliste vælges det aktuelle skibsnavns første bogstav, og linket giver adgang til en oversigt, hvorfra det udvalgte skibs samlede oplysninger kan vælges ved at benytte linket på det aktive id-nummer i venstre spalte.
Hvert skib har en separat fil med oplysninger.

Databasen får en post for hvert skibsnavn. Hvis et skibsnavn ændres, tilføjes en ny post med det nye navn. Derved er alle skibsnavne samlet i et bestemt felt, der kan sorteres efter navn. Generelt får kun danske skibe en egen navnepost, men enkelte udenlandske skibsnavne med særlig tilknytning til Danmark får også egen post (fx visse udenlandske skibe bygget på dansk værft).
Mange skibe bærer samme navn, og så må der yderligere identifikationsmuligheder til for at kunne afgøre, hvilken forekomst af et navn man søger. Der er sorteringmulighed i felterne id-nummer, skibsnavn og byggeår. Sorteringsmuligheden vises med en lille trekant i overskriftsfelterne.

Skibe med flere navne har i feltet Sam-kode samme kode, der i basen bruges til at udskille et bestemt fysisk skib med alle dets poster for forskellige navne. Hvis et valgt skib har haft flere navne, så vil de være vist i kort form nederst på siden med enkeltskibsoplysningerne. For skibe med et IMO-nummer vil dette felt også vise samme nummer for samme skib.

Den nødvendige identifikation kan ikke altid gives uden at inddrage yderligere felter, da jeg for mange ældre skibe ikke har oplysninger om alle tekniske detaljer. Ét skib har fx byggeår, mens et andet har værft osv. Derfor er der i oversigtslisten vist seks felter fra hver skibspost i basen, hvilket skulle lette indkredsningen af et ønsket skib.

Mange af skibene er endnu ikke komplet udfyldt. Det skyldes to forhold. For det første er listens primære formål at vise skibe, der har arkivalier eller genstande tilknyttet på Museet for Søfart, og for det andet blev basen grundlagt med ca. 3000 poster for moderne skibe, hvor kun oplysninger om nogle enkelte detaljer var nødvendige. De manglende oplysninger er ved at blive indført, men vil kunne findes i nyere skibslister og DMAs hjemmeside for skibsregistret.
Hovedparten af oplysningerne har i felterne for bemærkninger og museumsregistreringer en kilde (i bemærkninger vist i en parentes), og man må så konsultere denne for yderligere information.

For bedst muligt at kunne anvende data fra basen til separering af oplysningstyper, er den meget feltopbygget, og nogle af disse tekstfelter med bredere oplysninger egner sig ikke til sortering og separation, men fritekstsøgningen vil kunne finde hvert et ord på nær nogle få stopord.

Der medtages generelt kun danske skibe med en tonnage over 100, men mindre skibe af betragtelig alder eller med arkivalier, som jeg har beskæftiget mig med, er medtaget, når det har været praktisk for et formål. Danske skibe får en post per navn, mens et skib, der sælges til udlandet eller indkøbes fra udlandet, ikke får poster for de udenlandske navne. Det først tildelte udenlandske navn efter en udflagning vil gerne være vist i feltet Omdøbt til. Fiskeskibe er ikke medtaget.

Skibe registreret i Slesvig og Holsten før 1864 medtages. Fra 1864 medtages skibe registreret nord for den nuværende dansk-tyske grænse. For at forenkle søgningen, så er landekoden for Danmark kun brugt om det nuværende riges område, mens områderne syd for den nuværende grænse er kaldt Tyskland. De mindre tyske stater som Brandenburg og Mecklenburg har landekoden Tyskland. For at få ensartethed i bynavne, så er de primært bogstaveret på moderne dansk, hvis deres normale benævnelse på dansk generelt er i anvendelse; fx er Åbenrå og ikke Apenrade benyttet uanset tidspunkt. Byerne Flensborg og Hamburg er stavet således. Udenlandske navne fra ældre kilder kan være bogstaveret som kilden, hvis et passende nyt navn ikke er fundet.

Jeg vil erindre om, at alle danske trykte officielle skibslister til den sidste udgave fra 2002 er digitaliseret og lagt på nettet. De kan findes via Museet for Søfarts hjemmeside. Da digitaliseringen var et vanskeligt projekt, så er der en del fejl i de søgbare tekster. Fx kan der være indlejret et mellemrum i et navn, så en søgning på AFRIKA kan mangle et resultat, fordi digitalisering har skrevet ordet som A FRIKA. Også i kendingssignalerne er der ofte mellemrum mellem de enkelte bogstaver, da disse i den trykte udgave er vist kraftigt spatieret, hvilket OCR-programmet har svært ved at eliminere.
En anden typisk fejl er et -l-, der bliver til et -i- eller omvendt. En kreativ tilgang er derfor en god ide.

Der er anvendt mange forkortelser i databasen. Det skyldes ikke alene et ønske om kortfattethed, men er også for at harmonere med de forkortelse, der er anvendt i de ældre analoge papirkartoteker på museet, som der er trukket oplysninger ud fra.
Forkortelseslisten og kildelisten findes her.

Der kan være nyere skibe fra 1985 til 2005, der har været registreret i mindre end et år, der ikke vil forekomme i listen, da hvert års trykte skibsliste er et øjebliksbillede af Skibsregistret per 31. december hvert år, og den medtager ikke skibe, der kun i en periode i årets løb har været registreret.



Søgning

Efter bogstavsrækken findes et felt med en lup. Ved aktivering af lup-ikonet fremkommer en søgefunktion delt i en simpel søgning, der søger fuldtekst i alle felter. Man kan anvende tegnet _ (underscore) for et enkelt bogstav, fx vil PE_ERSEN finde alle PEDERSEN og PETERSEN. Man kan anvende tegnet % for flere tegn, fx vil AND% finde både ANDERS og ANDERSEN osv.

Hvis din browser understøtter HTML5, vil systemet huske dit sidste valg af liste eller søgeresultat. Derved kan du på et skibs enkeltside bruge forrige og næste link til at bladre tilbage og frem i listen. Dette virker dog kun inden for et faneblad, så hvis du åbner en side i et nyt faneblad eller vindue, kender den nye session ikke listen.

I den udvidede søgning kan man vælge at søge i et enkelt af nogle udvalgte felter. Det er praktisk ved søgning på skibet DANMARK, at man udelukker dette ords mange forekomster i feltet registerland og derfor får mulighed for lettere at finde skoleskibet DANMARK.

I den udvidede søgning er der sidst på søgelinjen mulighed for at afkrydse feltet eksakt søgning. Ved eksakt søgning listes kun felter, der nøjagtigt matcher det indtastede i søgefeltet. Du kan her bruge både udvidelsestegnene _ for enkelttegn og % for flere tegn.



Forklaring til kolonnerne

Forklaringen er sorteret efter felterne, som de forekommer i skibenes fulde oplysningsfiler.

ID-nummer
Et unikt databasenummer som tildeles hver post.
Skibsnavn
Nyere skibsnavne er bogstaveret som i den officielle skibsliste. Hvis et skib skifter navn eller skibstype, er det hovedreglen, at det registreres på ny. Enkelte skibe kan have en alternativ stavemåde tilføjet i feltet, hvis jeg er stødt på modstridende kilder, hvad tit observeres med ældre skibe. For at lette søgning er skibsnavne som KJØBENHAVN ofte medtaget som KØBENHAVN, så forsøg med alternative bogstaveringer for fx FREIA / FREJA / FREYA etc.
Kaldesignal - kendingsbogstaver.
Kendingsbogstaver blev tildelt længe før radiokommunikation blev indført. De tjente dengang til identifikation på afstand. De tidligst tildelte kendingssignaler for danske skibe indledtes med H, der blev tildelt fra 1867, men straks blev afløst af en serie, der begyndte med N, hvorefter H-signalerne langsomt gled ud. (Færøske skibe fik serie K-, islandske serie L- og vestindiske serie M-). I N-serien blev vokaler ikke anvendt og samme bogstav måtte ikke anvendes to gange i et kendingssignal, hvorfor systemet løb ud for muligheder. Nyt kendingssignalsystem blev indført med den ny signalbog fra 1931, men allerede i 1920'ernes slutning begyndte man at give skibe et keningssignal fra gruppen OU- til OZ-, men N-signalerne udgik først i Skibslisten fra året 1933. Efter denne fik danske skibe kendingssignaler indledt med O, senere er flere bogstav- og talkombinationer kommet til.
ET DANSK KALDESIGNAL kan stå i feltet, selv om skibsnavnet er knyttet til et udenlandsk flag, fordi basen fokuserer på danske forhold, og der derfor ikke er gjort noget ud af at finde de udenlandske kaldesignaler. Udenlandske kendingssignaler er normalt stillet i runde parenteser.
Moderne kaldesignaler har fået tilføjet det efterstående DIS-ciffer, første gang det forekommer i Skibslisten. DIS-kaldesignalet forbliver der, uanset om skibet senere skifter register. Man kan derfor ikke udlede skibets DAS eller DIS situation i de enkelte år ud fra dette felt, men kun konstatere, at skibet på et tidspunkt har været eller er i DIS, hvis der optræder et talciffer efter de fire bogstaver.
Hvis et skib på grund af charter har forladt landet i en periode, er der ingen garanti for, at det samme kaldesignal tildeles ved hjemkomsten. Kaldesignalet er altså ikke unikt i skibets levetid. Det er derimod IMO-nummeret, der fungerer som et "personnummer fra fødsel til død".
Sam-kode
Koden gør det muligt at sammenholde et bestemt skibs poster under forskellige navne. Forskellige interne koder anvendes. Deres betydning er underordnet, men samme kode vil altid tilhøre samme skib.
Hvis et skib er registreret flere gange med samme sam-kode vil alle registreringerne blive vist nederst på skibets detaljeside.
Fremdrivning
Feltet viser, hvilken fremdrivningsmetode og type som skibet anvender. For sejlskibene registreres rigningstypen, for maskindrevne skibe om det er et motorskib, eller om det har dampmaskine (samt hjulskibe).
Brugstype
Brugstypen angiver skibets funktion med en kode. Typerne er typisk lastskib, LST, der er et tørlastskib, TK for tankskib osv. Koden skulle være let forståelig - ellers se forkortelseslisten.
BRT
Bruttoregisterstørrelsen i registerton. Registerton er et rummål, og enheden er 2,83 kubikmeter. Om tonnagen og dens indretning kan læses her. Det blev indført med målingsloven af 1867 og blev erstattet i 1980'erne af bruttotonnage og nettotonnage.
NRT
Nettoregistertonnagen i registerton.
Dødvægt - DW
Dødvægtstonnagen i tons. De forskellige kilder angiver sjældent, om der er tale om metriske, short ton eller long ton. Hovedparten er givet i longtons af 1016 kg.
For dampskibe kan der være vist to tal med + imellem, hvilket betyder hhv. ladning og kulbunkers.
Kommercelæster
Ældre skibe, der måltes før 1. oktober 1867, fik tonnagen udtrykt i kommercelæster. Enheden har forskellig værdi i forskellige egne og for forskellige varearter, men kan for dansk omsætning sættes til en vægt på 5.200 pund eller 82,5 kubikfod a 63 pund (= 2.599 kg). Mange andre størrelser på læster fandtes. Enheden afhang både af ladningsart og sted.
For trælast i sejlskibstiden var ladeenheden standarder også kaldet standere. Eventuel stander-kapacitet har jeg anbragt i feltet teknik.
BT og NT
De to felter indeholder tallene for bruttotonnage og nettotonnage efter den nye målemetode, der fra 1986 i de følgende år blev benyttet for nye skibe, og de ældre blev efterhånden ommålt.
IMO-nummeret
IMO-numre blev først benyttes fra 1992, og det tog nogle år, før alle skibe blev registreret med dette nummer. Nummeret tildeles ikke alle skibe. Læs nærmere om nummeret.
Når der forekommer numre i IMO-feltet for ældre skibe er de dannet fra LR-listerne og hovedparten er inkorporeret fra den newzealandske hjemmeside Miramar, der kan have dannet ID-numre med fx 10 foran ældre Lloydsnumre.
Byggenummer, byggeår, byggeværft, byggeby og byggeland
Oplysninger om byggeoplysninger for skibet. Værftet især, men også andre af oplysningerne er ikke udfyldt for alle skibe, fordi specifikationerne ikke findes i de trykte Skibslister eller i andre registre. Byggeåret er generelt afleveringsåret. Står der efter årstallet "før" eller "efter", betyder det, at jeg ikke kender bygningsåret, men at det ligger før / efter det nævnte årstal.
Dimensioner
Dimensionerne er længde, bredde og dybde, men der findes flere mål for alle de tre størrelser og ikke i alle kilder kan det ses, hvilke mål, der er tale om. Er målene korresponderende med Skibslistens bemærkes det efter målene med koden (kend.) eller (hovedd.).
Generelt er de tre mål længden på øverste dæk / hoveddæk fra inderklædningens inderside ved side af forstævnen og til rorstamme eller spejlklædningens inderside (det største mål af de to).
Bredden er målt mellem klædningens indersider, dvs. bredde på spant for ældre træskibe, mens bredden er målt som største udvendige bredde på nyere skibe.
Dybden er på ældre skibe fra øverste dæks underside til indvending bundgarnering. I nyere skibe fra undersiden af øverste faste gennemgående dæk til oversiden af køl/tanktop og hvis dobbeltbund nogle år i parentes for bundpladen ved siden af kølen.
Skal målene vises med stor akkuratesse, så må man se efter i skibslister og -registre. Afvigelser forekommer for ældre skibe, og orlogsskibe kan have længde i vandlinje eller mellem perpendikulærerne.

Enheder
I den danske skibsliste er mål givet til 1891 i danske fod og tiendedele tommer. Fra 1893-udgaven er de engelske feet og tiendedele deraf. Målene skrevet som fx 20,1 betyder oftest feet og tiendedele. Er målet skrevet 20-1 betyder det oftest fod og tiendedele tommer. Skibslisterne og fra skibsregistreringsprotokollerne benytter udtrykkene hoveddimensioner og kendingsmål. Man må gå dybere ned i målingsreglerne for at få oplysning om definitionerne.
Der er kilder, som (MunchausIII), der bruger målene 1 fod = 10 tommer for dimensioner på skibe bygget før 1893, den såkaldte skibsmålingsfod.Jeg har ikke viden om, der er værftsmål med fod og 12 tommer som enheder.
Maskine
Maskinens type og måske fabrikat og hestekraft.
Teknik
Tekniske detaljer har et felt, hvor noget blandede oplysninger om fart, skrogkonstruktion, materialer etc. er samlet.
Person-info
Feltet indeholder oplysninger om skibsfører og andre mandskabsforhold. Skibsføreren er konsekvent kaldt KAPTAJN fordi en vekslen mellem skipper, kaptajn, skibsfører m.fl. ville gøre det svært at søge på skibschefen.
Registreringsby, registreringsland
Hjembyen og registreringslandet. Især byen kan volde vanskeligheder at fastslå, fordi hjemstedet skifter for samme skib under samme navn og ikke altid er det let at finde ud af, om oplysning om rederiets eller kaptajnens hjemsted også er skibets. Flere byer i feltet er ikke nødvendigves kronologiske.
Omdøbt fra og Omdøbt til
Skibets tidligere navn og efterfølgende navn. For udenlandske skibe oftest med en landekode..
Rederiforhold
Rederiforholdene er håbløse at få ned i et sorterbart felt. Der er to felter. Det første forsøges at indeholde rederoplysninger for skibets samtidige navn, mens felt nummer to indeholder yderligere redere, der har tilknytning efter første felts redere, typisk ved salg. Men ikke altid er der detaljer om en reders ejerskab i forhold til en anden ejer. Feltet skal derfor bruges med kritisk sans. Som hovedregel anføres den reder eller selskab som varetager skibets drift. For de nyeste skibe kan officielle oplysninger om ejerforhold findes på Søfartsstyrelsen hjemmeside for registreringer. Læs begge felter og opfat dem som kronologisk fremadskridende fra første til andet felt.
Referencer
Referencerne er til de museumskilder, der internt er benyttet. De er adskilt med semikolon eller punktum og er forklaret i forkortelseslisten. Desuden er der nogle forkortelser som fx KGH, der kan benyttes til at separere skibe som har haft forbindelse til KGH med.
H&S registr.
Numre som registreret i REGIN-basen for genstande og arkivalier på museet. Endvidere vises "SR-foto" for skibe, som museet har fotos af (denne del er kun gennemført for de skibe, som jeg har registreringer for).
Bemærkninger
Ydeligere oplysninger om skibet. Især i dette felt, men også i rederifelterne og andre felter er en del kilder angivet. De bringes i runde parenteser.
Tidligste - seneste år
Årstallene i de to felter angiver yderårene for skibets behandling i basen. Det er oftest byggeår og seneste år under dansk flag / ophugning, men ikke altid. Der er nogle skibe, som er fulgt hele vejen i deres levetid, andre kun til udflages eller til jeg ikke har oplysning længere.

Jørgen Marcussen
Retur til maritim oversigt for artikler
Retur til hjemmesidens forside