Stikord | Beskrivelse |
---|---|
ballast | |
(-en, -): Gld. stavemåder: barlast, baglast. Vægte indladet el. fastgjort til skibet som stabilitetssikrende vægt, især i lastskibe, når de ikke er fragtbærende. Slæbebåde, passagerskibe, krigsskibe har permanent ballast. Indtil bundtanke blev indført i skibene fra midten af 1800-tallet var ballast faste vægte som jern, sand, sten, mens skibe med bundtanke indtager vandballast. "Saa kom først en Del Ballast ombord, der bestod af renvaskede smaa Sten, da The-Last er for let at sejle paa, og saa kom Ladningen, de bekendte Kasser indsyet i Maatter og ombundne med Spanskrør..." [SØL p.73f] "Naar Baglasten skal lægges med den yderste Accuratesse, da bør aldeles intet være i Skibet." Se videre i [Gynt p.16] [Schn] definitionen » for at faae Tyngselspunktet dybere ned.« [MOL] har »baglast« og nævner »barlast« som gl. [KALK] o.a. har etym. usikker; første led muligvis fra bart = tom. Der skal forstås som den ladning, skibet har inde, når det ikke har fragtbærende ladning. [ABC, ADM p.160, DKilSKli 1988, DMO, HAR, HAV p.12, KALK, KAP p.44, LAB p.62f, MARNAV1/1993, MOL, ODS, OLI p.9 + 23 + 36, SCH, SKD5b, SKT81 p.63 + 71 + 321, SØF 27/1995, WOL] [FILE] ballasten er garneret med matter: [HAR] ballasten forskyder sig: [DMO] ballastreret skib: Dss. skib med indtaget ballast. [HAV p.12] løs ballast: [WOL] snavset ballast: [OLI p.36] ballasten forskyder sig. [HAR] ballasten kaster sig fra den ene side i skibet til den anden. [Röding] indtage ballast: [OLI p.23, Saint] kaste ballast: [Saint, SVH] kaste ballasten ud = skyde ballasten ud. [Röding] lempe ballast: [KAP p.44] losse ballast: [WOL] opdele ballast: (1756) sejle i ballast: [Saint, WOL] skibet er ladet med ballast. [Röding] trimme ballast: Fast ballast: "Al løs ballast skal være omhyggeligt stuvet under dørk eller i rum, og ingen dødvægt må lempes." [KAP p.44, 6377 p.117] "Saa kom først en Del Ballast ombord, der bestod af renvaskede smaa Sten, da The-Last er for let at sejle paa..." [SØL p.73] "Under Ballast forstaaer man enten Steen, Gruus, Sand eller andre Vægter, hvilke indtages i Skibet foruden den egentlige Ladning. Ballastens Nytte er at den tynger Skibet ned i Vandet, hvorved Tyngselspunktet, centrum gravtatis, kommer dybere ned; Skibet følgelig bliver stivere, og kan derved modstaae Vindens Kraft i Seilene unden at kæntre." [SCHN] "Fornøden Cementballast anbringes mellem Bundstokkene fra Stævn til Maskinskod." Kilde: Kontrakt R-A., 1936 for fiskefartøj. (Om dagbogsførelse:) "Der bliver saaledes at gøre Bemærkning om, .... Indtagelse af Ballast, dens Vægt, Beskaffenhed og Maaden, hvorpaa den er sikret, om hvorvidt fremmed Arbejdshjælp benyttes, om Skibets Dybtgaaende for og agter og dets Tilstand for øvrigt, naar det forlader Havn ..." (1937) [SOLOV p.16] "Begyndte og ta Ballast Kl. 1615. Den bestaar af noget Ler / Sand og bliver sejlet ud til os i Pramme. Der maa vi saa selv hente den, hvis vi vil ha noget... Færdig med at tage Ballast Kl. 0800. Lempet eller fladet den ud, som den skal være. Saa har vi lagt et lag Brædder ovenpaa, saa mange som vi nu havde, oven paa disse nogle Planker, og saa Støtter op under Dækket, for at holde Ballasten paa Plads. Trosser og andet Gods er ogsaa skudt ned oven paa Ballasten for at holde paa den, saa nu sku den ku bli liggende, selv med lidt Sø." [Rasmussen 1990, p.183 + 184] "Ballasttanke, saavel som Bundtanke som For- og Agterpiktanke, vare ukjendte i Datidens Skibe. Søvand mentes saaledes i Midten af Trediverne ikke anvendelig til Ballast; var saadan nødvendig, anbragtes Pikjern i Bunden." [HJUL p.45] "[Lastrummet] var indrettet så dischargevandet kunne sættes derned, så det hurtigt kunne blive fyldt op. Garneringen var sikret, så den ikke kunne flyde op, eller det skulle den have været, men den flød op, og vi havde et stort arbejde med at fiske garneringsplankerne op, før de blev ødelagt, for efter ballasten var skyllet overbord, var skibet begyndt at rulle voldsomt." [Larsen 2001 p.92] "Vi havde vandballast på agterdækket, og det virkede som halen på en flyvemaskine. Skibet var dog stadig uden manøvreevne, hvilket kunne blive farligt, da der nu også dukkede en række isbjerge op tæt inde på os..." [Larsen 2001 p.127] Kilder |