Ordbog, kulmination

Ordbog

Stikord	Beskrivelse
kulmination
	(-en, -er): Et himmellegemes passage af det øverste punkt i sin bane i forhold til en iagttager eller et andet valgt punkt. Et himmellegeme siges at være i øvre kulmination, når det kulminerer i meridianen over polen, og i nedre kulmination, når det kulminerer i meridianen under polen. "Et himmellegemes højde ved øvre kulmination kan udtrykkes ved: Meridianhøjden = iagttagerens kobredde +/- deklinationen, hvor man skal anvende + eller -, eftersom himmellegemets deklination og iagttagerens bredde har samme eller modsat navn." culmination // meridian passage // upper culmination // lower culmination. [NAV1 p.144] Kilder

Stikord

Beskrivelse

kulmination

(-en, -er): Et himmellegemes passage af det øverste punkt i sin bane i forhold til en iagttager eller et andet valgt punkt. Et himmellegeme siges at være i øvre kulmination, når det kulminerer i meridianen over polen, og i nedre kulmination, når det kulminerer i meridianen under polen.
"Et himmellegemes højde ved øvre kulmination kan udtrykkes ved: Meridianhøjden = iagttagerens kobredde +/- deklinationen, hvor man skal anvende + eller -, eftersom himmellegemets deklination og iagttagerens bredde har samme eller modsat navn."
culmination // meridian passage // upper culmination // lower culmination.
[NAV1 p.144] Kilder

Retur til hjemmesidens forside	Retur til Ordbogens forside
Liste over forkortelser og kilder	Jørgen Marcussen