| Stikord | Beskrivelse |
|---|---|
| bombarderfartøj | |
| (-et, -er): Ketchrigget skib, 16-18. årh., bevæbnet med hovedsageligt morterkanontyper, der kunne udkaste bomber og granater. Armeringen var opstillet på meget kraftigt underlag, forstærkede dæk, og således, at der kunne skydes over boven. Ofte blev de moret med spring på ankertrossen, så de kunne positioneres, indtil mortererne pegede mod målet. Rigning med en meget agterlig stor- og mesanmast. Skibstypen blev udviklet af franskmanden Renaud og første gang brugt 1682 (Algiers). Benævnelsen blev også brugt efter ca. 1760, hvor bombarderfartøjerne blev rigget om fra ketch til polacca rig med pælemast uden topmaster, og de blev også kaldet bombarder. Gamle skibe blev omriget fra tre- til to-mastede ved at fjerne fokkemasten for at give plads til mortererne. Bombarderfartøjer var i Royal Navy til 1804 bemandet med artillerister, derefter af Royal Marine Artillery. Benævnelsen blev også anv. om Middelhavsfartøj på 80-150 t med brigantinerig og meget agterlig stormast og mesanmast tæt på hækken samt stagsejl på spryd. [CHS4, DSF p.153, DUD, IMK, LEXS, ODS, OSS, SAL, SMY, SØK68] Kilder |
|