Ordbog             

Fritekst søgning :

Stikord Beskrivelse
ræling
(-en, -er) Reiling, Reyling gl.: I træskibe den vandrette planke, der sættes oven på toppen af indtømmeret og inder- og yderklædningen, så vand forhindres i at løbe ned mellem klædningerne.
gunnel // gunwale // waist // portlast // partoise // portoise.
[HAR, KOF, Saint]
"Reling. Kaldes den Deel af Spanterne der staae op over øverste Dæk. Paa Relingen ere Jernsceptere til Finkenetterne."
[SCHN]

Dss. lønning. Gelænder rundt om dækket over el. i stedet for skanseklædning.
[VerV2]

"Rælingen består af, øverst, lønningen af træ eller jern, og den hviler på lønningsstøtterne, hvis yderside er dækket af skanseklædningen, der er af jernplader eller træplanker, og dette udgør til sammen rælingen."
[Benzon nr.7]

Den mere generelle brug i [ODS, DDORD] er defineret sådan: "det afrundede træ- ell. jærnstykke, der afslutter en baads ell. et skibs sider oventil, ell. det opstaaende, der rager op over skibets (øverste) dæk og tjener til at forhindre, at nogen ell. noget falder over bord."
Se en dybere udredning under lønning.

kaste rælingen i vandet. Betyder enten, at skibet eller fartøjet krænger så meget, at rælingen kommer i vandkanten, eller at fartøjet er så dybt lastet, at rælingen nærmer sig vandkanten.
have gunnel in // gunnel to.
[KOF, Saint]
gallionsræling.
rails of the head.
[Röding]  Kilder