Ordbog             

Fritekst søgning :

Stikord Beskrivelse
azimuth
(-en, -er): Pejling, især af himmellegemer. Azimuth er den vinkel, en vertikal el. højdecirkel danner med 0-meridianens plan. Regnedes tidl. fra N el. S mod Ø el. V.
I dag anv. 360°-notation. Astronomer anv. def. vinkelafstand målt med uret langs horisonten fra referencepunkt (fx N) til skæringen med storcirklen (fork. Zn i formler) gennem zenith og et himmellegeme.
Formlen for en azimuth er:
Zn = v x 180° = tan-1 (sin LHA : (cos LHA x sin b - cos b x tan d)) + p x 180°, hvor
b er bredden, d er deklinationen, begge med nord + og syd -, LHA er den lokale timevinkel vest.
[NAV1-2004 p.375]
azimuth.
direction measured in the horizontal plane.
[JoNav, vol. 22, no. 2, Apr. 1969, p.261]
The arc of the horizon intercepted between the north or south point and the foot of the vertical circle passing through the body.
Azimuth anv. også på engelsk om en strøms retning, den flyder imod og regnes gerne fra nord.
E. arab. as-sumit = vej el. retning.
[AstroAlm., ATT, DMO, FILE, GLOS, NAV1 p.141, NAV4 p.117, OSS, SAL, SCH]
tage en azimuth: observe an azimuth of a celestial body // take a compass azimuth.
[ENK]  Kilder