Ordbog

Resultat : 2603 ord startende med s
Fritekst søgning :

Stikord Beskrivelse
S
Signalflag S, firkantet hvidt flag med et centreret blåt rektangel med sidelængd ... Se artiklen
S-bånd
(-et, -): Radiofrekvensbånd for radiobølger med 2000 til 4000 MHz. ... Se artiklen
S-topbetegnelse
(-n, -r): Forkortelse for sydtopbetegnelse på farvandsafmærkningsbøjer m.v. ... Se artiklen
S.O.S.-Vesten
Produktnavn for en redningsvest udviklet i begyndelsen af WW2 af grosserer Ducke ... Se artiklen
SA 2,5
SA 2,5: Udtryk for finhed for afrenset flade efter sandblæsning. S ... Se artiklen
sab, sap, zap
(-ben, -ber): Fortøjningstrosse, der består af en kombination af kunststoftross ... Se artiklen
saddel, sadel
(sadlen, sadler): 1. Vaterstags saddel.collar of ... Se artiklen
sadelflade
(-n, -r): "I umindelige Tider har Skibenes øverste Dæk haft Form som en Sadelfl ... Se artiklen
sadelpunkt
(-et, -er): "Et område beliggende mellem to lavtryk og to højtryk." ... Se artiklen
sadelstrop
(-pen, -per): Strop med en blok i hver bugt. Den dobbelte bugt lægges fx over et ... Se artiklen
saettia, satera
(-en, -er): Krigsskibs benyttet i Middelhavet i middelalderen. Lettere rofartøj. ... Se artiklen
SAFCON
Engelsk forkortelse for SAFety CONstruction Certificate, h ... Se artiklen
SafeSeaNet.dk (SSN)
Søværnets Operative Kommando er den forvaltende myndighed for SafeSeaNet i Danma ... Se artiklen
Safety at Sea
(Eng.): "Faktisk er Farvandsvæsenet i gang med et projekt.., der kan blive en fo ... Se artiklen
sag
(-et, -er): "Det har altid været vigtigt at holde forstaget, men med de nye, meg ... Se artiklen
Sagittarius
Stjernebillede på den sydlige halvkugle i Dyrekredsen Skytten, dvs. bueskytten. ... Se artiklen
sagte
(vb): Gl. sagte i betydningen flove om vind: "Vinden sagter." it b ... Se artiklen
SAHS
Eng. forkortelse for safe anchor handling system. Procedur ... Se artiklen
saik, saique
(-en, -er): Tyrkisk fragtskib anvendt i 1700-tallet. Tomastet med udvendigt ror, ... Se artiklen
Saint Lawrence klys
Ringformet klys, der bruges på grund af stor højdeforskel i vandvejens sluser, d ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
sakke
(vb): 1. Have fart agterover. For sejlskibe sker det ved at ba ... Se artiklen
sakning
(-en, -er): Bakning, gøre fart agterover. sternway // going astern ... Se artiklen
saksekrog
(-en,-e): Dss. dyvelsklo: to kroge, der er samlet i et toppunkt, hvorom krogene ... Se artiklen
sakseleje
(-t, -r): Færgeleje til jernbanefærger, der af hensyn til sporenes sammenkobling ... Se artiklen
saksestopper
(-en, -e): Saksestoperen er en kædestopper, der er fast anbragt i et klys eller ... Se artiklen
SAL-log
(-gen, -ge): Svensk konstrueret log, der virker ved pitotrørsprincippet. Den ble ... Se artiklen
saling, sahling
(-en, -er): Salingen er en udbygning på en mast eller topmast. Salingen bestod a ... Se artiklen
salingshorn
(-et, -): Tværstivere på mast, der holder vanterne ud for bedre afstivning af ma ... Se artiklen
salingsknæ
(-et, -): Knæ, der i salingen forbinder enkeltdele af salingen. Et massivt trækn ... Se artiklen
salingspude
(-n, -r): Stykker af blødt tømmer klædt med sejldug og anbragt på langsalingerne ... Se artiklen
salinitet
(-en, -er): Mål for den mængde opløste salte, der findes i havvand. Det kan måle ... Se artiklen
salinometer
(-metret, -metre): Hydrometer, instrument til at måle saltholdighed i væske med. ... Se artiklen
salmebog
(-bogen, -bøger): Betegnelse for en skuresten til dækket. Se forklaring under ... Se artiklen
salon
(-en, -er): Fællesopholdsrum for passagerer og eventuelt officerer på et skib. ... Se artiklen
salondreng
(-en, -e): Dreng i hovmesterens afdeling, der på fragtskibe er ansat til at serv ... Se artiklen
salt
(-et, -): "… ladet bjælkerne fylde med salt og lage". For at modvirke råd. ... Se artiklen
saltaflejring
(-en, -er): Saltafsætning i kedler.
fur of the boiler.
[KØN p. 340]  Kilder
saltholdighed
(-en, -er): I den maritime verden om havvandets indhold af salt eller kedelvande ... Se artiklen
saltindikator
(-en, -e): Instrument, der viser saltvandskoncentrationen i kedelvand. Måleprinc ... Se artiklen
saltning
(-en, -er): I skibsbygningskontrakten er specificeret, at skroget skal saltes. D ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
saltopløsning
(-en, -er): Væske bestående af vand med salt opløst i vandet. En saltopløsning b ... Se artiklen
saltvand
(-et, -): Vand med opløst salt. Bestanddel af alle verdenshave. Saltholdigheden ... Se artiklen
saltvandskølepumpe
(-n, -r): Saltvandskølepumpe for hovedmotor.sea water cooling pump ... Se artiklen
saltværk
(-et, -): Saltpans er damme, hvori der ledes saltvand. Når vandet er fordampet, ... Se artiklen
Saltøerne
Dss. De Kapverdiske Øer. "Vi fortsatte vores kurs herfra sydvest til syd lige mo ... Se artiklen
salut
(-ten, -ter): Affyring af kanoner med løst krudt for at hilde eller udøve anden ... Se artiklen
salutere
(vb): Processen med at affyre kanoner med løst krudt som hilsen eller høfligheds ... Se artiklen
salutflag
(-et, -): Ordet er benyttet i lystsejlerlitteraturen, som tegn på en salutskydni ... Se artiklen
SAM
Engelsk forkortelse for Scavenging Air Moisturing = nedsat ... Se artiklen
sambuk
(-ken, -ker): Termen er meget bred og dækker fra indiske småbåde til arabiske fr ... Se artiklen
samkvemspas
(-set, -): Myndighedernes tilladelse til at skibets besætning har samkvem med lo ... Se artiklen
samle
(vb): I udtryk som fx: samle sig til flåden.rally the f ... Se artiklen
samleled til kæde
(-det, -): Samleleddet i smedet stål med midterstolpe. Samleleddet kan skilles a ... Se artiklen
samlingsbøjle
(-n, -r): Sjækkel, der forbinder to ankerkædelængder. En kædelængde omtales i da ... Se artiklen
samlingsplads
(-en, -er): I oversættelse er betydningen mødested for enheder af en flåde orlog ... Se artiklen
samlingsplan
(-et, -er): Vandret og plans underlag hvorpå skabelonerne til spanter i fuld stø ... Se artiklen
samløftsystem
(-et, -er): Laste- og lossegrejssystem, hvor to kraner eller to bomme arbejder s ... Se artiklen
sammenføje
(vb): I udtryk som fx: Sammenføje to stykker træ. dowelling ... Se artiklen
sammenhekse
(vb): Sammenføje ved hjælp af en sjækkel.
shackle together.
[Benzon]  Kilder
sammenknobe
(vb): Ved stik eller knob at sætte to stykker tov sammen til et.be ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
sammenkobling
(-en, -er): Fra en vagts udsejlede kurser og distancer at finde vagtens resulter ... Se artiklen
sammenlaske
(vb): Sammenføje to stykker tømmer med en lask.scarf. ... Se artiklen
sammenlåsning
(-en, -er): Sammenlåsningen i masten. En mast fremstillet af flere stykker tømme ... Se artiklen
sammenpinding
(-en, -er): Aflæse værdierne, som pindene i et pindekompas indholder for hver af ... Se artiklen
sammensat
I udtryk som: sammensat blok. En blok sammensat af to halvdele samlet ... Se artiklen
sammenslå
(vb): Sammenslå tovværk af et antal kordeler til en trosse.laying ... Se artiklen
sammenstikke
(vb): At binde to stykker tov sammen til et.bend two ropes togethe ... Se artiklen
sampan
(-en, -er): Løs betegnelse for forskellige sydøstasiatiske farvande. ... Se artiklen
samsejling
(-en, -er): Aftaler om at skibe fra forskellige rederier sejler på samme rute og ... Se artiklen
samsonpost
(-en, -er): Rørformet pæl anbragt ved forkant eller agterkant af et skibs luger. ... Se artiklen
samsonstøtte
(-n, -r): Dss. samsonpost - se ovenstående.Samson's post ... Se artiklen
samtidig
(adj): Anvendt i udtryk som fx samtidige stedlinjer og ikke-samtidige stedlinjer ... Se artiklen
sand
(-et, -): 1. Mineralpartikler af størrelse 0,063 til 2 mm i di ... Se artiklen
sand
(adj.): I udtryk som: sand retning. true direction // d ... Se artiklen
sandbanke
(-n, -r): Hævning i havbunden af en sandsamling.sand bank ... Se artiklen
sandblæsning
(-en, -er): Sandblæsning anvendes på ståloverflader for at rense dem for rust og ... Se artiklen
sandbor, sandbord
(-et, -ene): Se også sandspor. En rende i bunden af skibet på begge sider af køl ... Se artiklen
sandbordsgang
(-en, -e): Det forløb, som sandsporet har imellem bund, køl og garnering. ... Se artiklen
sandbordslem
(-men, -me): Lem i kiming el. langs kølen, hvorigennem der er adgang til pumper ... Se artiklen
sandbordsplanke
(-n, -r): Planker, der lægges over sandsporet. De kan tages op med håndkraft for ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
sandbund
(-en, -e): Havbund, der er dækket af sand.
sand bottom.
[SKT p.480]  Kilder
sandbølge
(-n, -r): sandvawe // A large wavelike sediment feature in very shallo ... Se artiklen
sandbåd
(-en, -e): Båd, der bringer sand til skibene i forbindelse med indtagelse af fas ... Se artiklen
sanddag
(-en, -e): Når solens midtpunkt passerer iagttagerens meridian over polen, siges ... Se artiklen
sandet
(adj): gritty // sandy.
[KortA - D/E]  Kilder
sandfanger
(-en, -e): "Et reservoir til opfangning af sandet kan også skabes ved at bygge e ... Se artiklen
sandglas
(-set, -): Dss. sandur - et kegleformet glas med et lille udløbshul i toppen, de ... Se artiklen
sandgrund
(-en, -e): sandy ground.
[Röding]  Kilder
sandgående
(adj.): Om grundstødt skib, hvor bundsandet samler sig omkring det, så bjærgning ... Se artiklen
sandhest
(-en, -e): Pram, som i havne blev benyttet til transport af ballastsand, kaldtes ... Se artiklen
sandindvinding
(-en, -er): sand gaining.
[DFT14/3 1991]  Kilder
sandkiste
(-n, -r): Oplagsplads for sand, som benyttes af sejlskibene til ballast eller an ... Se artiklen
sandklokke
(-n, -r):Tiden målt direkte efter solens gang eller et ur visende sand tid, hvil ... Se artiklen
sandklokkeslæt
(-tet, -): Tidspunktet i relation til solens bevægelser. Se også sandklokke. ... Se artiklen
sandkyst
(-en, -er): Sandgrund.
sandy shore // sandy ground.
[Saint]  Kilder
sandpumper
(-en, -e): Skib indrettet til at suge eller pumpe sand op fra havbunden til ente ... Se artiklen
sandskude
(-n, -r): Fartøjstype benyttet i skudefarten mellem Nordjylland og Sydnorge. Kli ... Se artiklen
sandspor
(-et, -): Langskibs åbninger, kanaler, gennem bundstokkene nær ved kølen på det ... Se artiklen
sandsporslem
(-men, -me): Planker eller lemme, der er lagt over sandsporet i lastrummets bund ... Se artiklen
sandspån
(-en, -er) (sandspåne): Ankeret fliges yderste kant på stokanker. ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
sandstrand
(-en, -e): sandy shore.
[KortA]  Kilder
sandsuger
(-en, -e): Fartøj indrettet til sugning af sand fra havbunden gennem rør til ski ... Se artiklen
sandtid
(-en, -er): Tiden regnet i forhold til den virkelige sol.apparent ... Se artiklen
sandtigerhaj
(-en, -er): Lat. Carcharius taurus.
sand tiger shark.
[Kattegatcenter]  Kilder
sandtærning
(-en, -er): Se santerning. woolding ... Se artiklen
sandur
(-et, -e): 1. Ur, der går ved gennemløb af sand. ... Se artiklen
sandvaskning
(-en, -er): Afvaske begroning på undervandsskroget med højtryksvand iblandet san ... Se artiklen
sandwich
(-en, -er): Om forsk. pladematerialer sammensat af flere lag af forsk. materiale ... Se artiklen
sangara
(?): Skibstype anvendt i Indiske Ocean før vor tidsregning. Typen er konstrueret ... Se artiklen
Sankt Andris Land
Sankt andris Land er Benedichts navn for Halvøen Purbeck øst for Portland på Eng ... Se artiklen
Sankt Elms Ild
"We saw a corposant at our main topmast-head".Saint Elmo's fire // ... Se artiklen
Sankt Lucas
Sankt eller S. Lucas er Benedichts navn for den spanske landsby og klostret ved ... Se artiklen
Sankt Nikolaus = Nicolai = Nikolaj
(proprium) : Helgen, der i levende live var biskop i 300-tallet i Myra i Lykien ... Se artiklen
Sankt Peders Stol
Erindringsdagen for Skt. Peder er den 22. februar. Oprindelig har betydningen væ ... Se artiklen
Sankthans
Sankthansaften er den 23. juni. Tradition med sankthansbål kendes tilbage ... Se artiklen
sanse
(vb) sandse: Stramme til om fx bændsel. Sansning kan udføres manuelt el. med mer ... Se artiklen
sansestik
(-ket, -): Løbestik. bill of an anchor.[Saint] Ove ... Se artiklen
santerning, santærning, sandterning
(-en, -er) 1. Surring. Svær surring eller bevikling omkring en ... Se artiklen
santerningsknæ
(-et, -): Knæ ved bovsprydet.
gammoning knee.
[Benzon]  Kilder
sap
(-pen, -per): Se under sab.
sap.  Kilder
Stikord Beskrivelse
SAR
Engelsk forkortelse for Search And Rescue. Også set som fo ... Se artiklen
SAR-fartøj
(-et, -er): "Det store SAR-fartøj er mere velegnet til at gå ind til land. Så de ... Se artiklen
SARAH
Engelsk forkortelse for Search and Rescue and Homing. Radi ... Se artiklen
Sargassohavet
Havområde i Nordlige Atlanterhav med centrum i den subtropiske hvirvelstrøms cen ... Se artiklen
SART
Engelsk forkortelse for Search And Rescue Transponder, der ... Se artiklen
sarter
(-en, -e?): Inddelingsenhed for orlogsskibe i 1600-tallet. Størrelsen afhang af ... Se artiklen
sarve
(vb): Sarve et tov. Tovværk lagt om en sejsing. Også om omvikling af ankertrosse ... Se artiklen
sarving
(-en, -er): Flad og kraftig fletning af kabelgarn. De enkelte fletninger samles ... Se artiklen
satellitfix
(-et, -): Positionsbestemmelse på grundlag af signaler modtaget fra et satellitn ... Se artiklen
satellitkommunikation
(-en, -er): Radiokommunikation via satellitstationer, der videresender radiosign ... Se artiklen
satellitnavigation
(-en, -er): Det første satellitesystem var TRANSIT, der blev åbnet for handelstr ... Se artiklen
satellitnavigator
(-en, -er): Instrument, der kan beregne sin position vha. signaler fra satellitr ... Se artiklen
satellitnødradiopejler
(-en, -e): "Dette system [GMDSS] bliver gradvist indført fra næste år og satelli ... Se artiklen
Saturn
Saturn: Planet med ringsystem med 3 hovedringe. Atmosfære af metan og ammoniak. ... Se artiklen
sav
(-en, -e): saw.[Röding] blokmagersav me ... Se artiklen
save-all-sejl
(-et, -): Læsejl rigget under mærssejl el. mesan. save-all-sail ... Se artiklen
saxebuk
(-ken, -ke) saksebuk: Rambuk til at banke pæle i undergrunden med. Selve hammerv ... Se artiklen
saybolt
(?): Enhed for viskositet opkaldt efter person. Angiver, hvor mange sekunder 60 ... Se artiklen
SBM
Engelsk forkortelse for Single Buoy Mooring System, en for ... Se artiklen
scancorrelation
(-en, -er): Funktion i en radar, der viser billedet på en rasterscan-skærm, hvor ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
scandicap
(-pet, -): Måleregel fra 1973 vedtaget i Skandinavisk Sejlerforbund. ... Se artiklen
scanner
(-en, -e): Den roterende del af an radarantenne, hvorfra signalerne udsendes og ... Se artiklen
scantling
(-en, -er): Ordet har to betydninger: 1) udtryk for samlet styrke for ... Se artiklen
scarab
Engelsk forkortelse for scarab = submersible craft assisting repair an ... Se artiklen
scepter
(-pteret, -ptre): Lodrette støtter eller standere, der fx holder lønningslister ... Se artiklen
scepterklædning
(-en, -er): En tynd bræddebeklædning som anbringes inden for finkenetsscepterne ... Se artiklen
Schagen
Schagen eller Schaffuen eller Skaffuen er Benedichts navn for Skagen. Men de ... Se artiklen
Schap Øen
Schap Øen eller Scharep er Benedichts navn for den engelske Isle of Sheppey, der ... Se artiklen
Schardenborg
Schardenborg er Benedichts navn for den engelsk klint Scarborough i Nordsøen.
[BEN p.270]  Kilder
Schatdavid
(-en, -er): David, der bruges til udsætning af redningsbåde. Shat-daviden blev p ... Se artiklen
scherzerbro
(-en, -er): "Knippelsbro er bygget som en dobbelt Scherzerbro - dvs. en rullekla ... Se artiklen
schneekluth-dyse
(-n, -r): "… har fået en særlig dyse monteret foran propellen. Typen er en såkal ... Se artiklen
Schottel Pump Jet
(eng.): "En Schottel Pump Jet - SPI - er principielt en pumpe, hvor indsugning o ... Se artiklen
Schottel rudderpropeller
(eng.): Sammenbygget ror-skrue-arrangement, hvor skruebladene roterer i en kort, ... Se artiklen
schoubynacht
(-en, -er): Ældre benævnelse for en kontreadmiral. rear admiral ... Se artiklen
Scorpius
Latinsk navn for stjernebilledet Skorpionen på den sydlige halvkugle i Dyrekreds ... Se artiklen
scott-bov
(-en, -e): "Skibene har fået den lodrette Scott-bov."scott-bow ... Se artiklen
scow
(-en, -er): Fladbundet pramfartøj uden dæk med rundbuet forende, ofte brugt som ... Se artiklen
SCR
Engelsk forkortelse for Selective Catalytic Reduction = rø ... Se artiklen
scrimshaw
(eng.): Benstykker fortrinsvis fra havdyr men også elfenben har været anvendt ud ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
Sct. Clemens
Helgen, der påkaldes af søfolk og ankersmede. Clemens blev martyr ved at blive k ... Se artiklen
sculler
(-en, -e): Rofartøj til kapsejlads, hvor en roer betjener to årer. Scullere find ... Se artiklen
SDR
Engelsk forkortelse for Special Drawing Rights. Anvendes v ... Se artiklen
sea island
(eng.): Kajkonstruktion uden direkte forbindelse med land, ved hvilken tankskibe ... Se artiklen
Sea-beggar
(eng.): Hollandsk frihedskæmper under den spanske besættelse. Sea- ... Se artiklen
seabee
(eng.): Skibstype i lighed med et LASH-fartøj, hvor pramme stuves direkte ind i ... Se artiklen
seachest
(eng.): Lille tank på bunden af skibet indeholdende sender/modtager til log og l ... Se artiklen
seaclutter
(eng.): Forstyrrende ekkoer på et radarbillede forårsaget af ekkoer tilbagekaste ... Se artiklen
sealer
(-en, -e): Malingstype, der forsegler anden maling eller underbehandling. "H ... Se artiklen
SECA
Fork. for engelsk: Sulphur Emission Control Area. "Lør ... Se artiklen
securite
(eng. / fr.): Udtrykket, kendingsordet, for sikkerhedssignaler udsendt per radio ... Se artiklen
Sederø
Sederø eller Sirø er Benedichts navn for Sejrø i Kattegat.
[BEN p.271]  Kilder
segregeret
(adj): Adskilt. Brugt om bl.a. farligt gods og olie og om segregeret ballast. ... Se artiklen
seiche
(eng.): Engelsk udtryk. Meget lange bølger med lille bølgehøjde dannet ved reson ... Se artiklen
seign, sein
(-et, -): I sammensætning som seinbrev: "Signalbrev, som afgives til de forskjel ... Se artiklen
seismikskib
(-et, -e): Skib udstyret med seismisk udstyr anvendt i olieefterforskning. ... Se artiklen
sejl - 2.
(-et, -): Ofte også navn for hele skibet.sail.[Röd ... Se artiklen
sejl - 1.
(-et, -): De sejldugsstoffer, der sammensyede og på forskellig måde sættes på s ... Se artiklen
Sejl og Motor
Sejlbådsblad, der blev stiftet som KDYs klubblad fra 1901. Fra 1. 9. 1939 blev b ... Se artiklen
Sejl-tons-måleregel
ST = (L x G x (L x kvrodSA)) : 150, hvor G er gird = største antræk med kæde fra ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
sejlads
(-en, -er): 1. Navigeringen og hele processen med et skib unde ... Se artiklen
sejladsanvisning
(-en, -er): sailing directions.[D/E] "Sejlanvis ... Se artiklen
sejladsbestemmelse
(-n, -r): traffic regulation.
[KAP p.14, MarS]  Kilder
sejladsforhold
(-et, -): traffic condition.
[NAV4 p.243]  Kilder
sejladsforskrift
(-en, -er): traffic regulation.
[DS p.1007]  Kilder
sejladshindring
(-en, -er): traffic obstruction // traffic obstacle.
[BRE p.61, NAV1 p.59]  Kilder
sejladslinje
(-n, -r): "I båkelinjer, der afmærker sejladslinjer, består bagbåken af en treka ... Se artiklen
sejladsmulighed
(-en, -er): traffic possibility // navigation possibility.
[DS p.1010]  Kilder
sejladsoptimering
(-en, -er): traffic optimizing.
[SØF47/1990]  Kilder
sejladsplanlægning
(-en, -er): Den planlægning en navigatør skal foretage, inden hver sejlads påbeg ... Se artiklen
sejladssikkerhed
(-en, -er): Begreb, der omfatter skibets sødygtighed og evne til at klare en rej ... Se artiklen
sejladstilladelse
(-n, -r): "forhandlede deres sejladstilladelser", dvs. tilladelser til at anløbe ... Se artiklen
sejladstilrettelægning
(-en, -er): ruteplanlægning, rejseplanlægning. navigation procedure.
[EST]  Kilder
sejlanvisning
(-en, -er): Dss. lodsbog.sailing directions // navigational assist ... Se artiklen
sejlareal
(-et, -er): Det samlede areal af et skibs sejl.sail area // spread ... Se artiklen
sejlbalance
(-n, -r): "Den nye faste yderkøl har forøget 'Dagmar's dybtgående med næsten 40 ... Se artiklen
sejlbar
(adj): 1. Sejlbart farvand er et farvand med tilstrækkelig van ... Se artiklen
sejlbeskytter
(-en, -e): Til sejlbåde: et slags hjul, der kan sættes rundt om et stag og som p ... Se artiklen
sejlbjælke
(-n, -r): En dæksbjælke lige foran stormasten, så den bliver en af skibets størs ... Se artiklen
sejlbræt
(-et, -er): Lechner-sejlbræt.sailboard // surfboard. ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
sejlbåd
(-en, -e): sailing boat. [D/E, POL30/12 1989, YW8/1991 ... Se artiklen
sejlcenter
(-et, -e): Beregnet punkt for den resulterende vindkrafts påvirkning af et sejl. ... Se artiklen
sejldug
(-en, -): Vævet materiale af bomuld, hamp, hør, el. et kunststof som fx dracon. ... Se artiklen
sejldugsdopper
(-en, -e): Kvast af sejldugsstrimler, der som en slags blød pensel kan bruges ve ... Se artiklen
sejldugslap
(-pen, -per): I skibe med påholdende kaptajner blev mandskabet i træskibstiden s ... Se artiklen
sejldugslukaf
(-et, -er): I sejlskibe et midlertidigt kammer af sejldug, der indrettes på et a ... Se artiklen
sejldæk
(-ket, -): Det dæk på skibet, hvorfra sejlenehåndteres. [ABC]  Kilder
sejle
(vb): 1. Bevæge sig i et fartøj ved hjælp af vindens kraft, de ... Se artiklen
sejlegenskab
(-en, -er): Evnen til med et bestemt sejlareal at opnå en maksimal fart ved en g ... Se artiklen
sejler
(-en, -e): 1. Sømand. sailor.[KAP p. ... Se artiklen
sejlerdag
(-en, -e): Omtalenavn for Dansk Sejlunions årlige generalforsamling.[Bådbran ... Se artiklen
sejlerferie
(-n, -r): sailing holiday.
[HOR11/1989]  Kilder
sejlergade
(-n, -r): "Rent sejladsmæssigt starter turen i den afmærkede sejlergade, som eta ... Se artiklen
sejlerskole
(-n, -r): Undervisningssted for fritidssejlere i fag som navigation, sømandskab, ... Se artiklen
sejlertøj
(-et, -): Vindtæt og vandtæt tøj og eventuelt varmt tøj af forskellige robuste m ... Se artiklen
sejlervest
(-en, -e): En sejlervest har mindre opdrift end en redningsvest og sejlervesten ... Se artiklen
sejlet
(adj): I udtryk som fx: sejlet distance: Den længde, et skib har bevæ ... Se artiklen
sejlevne
(-n, -r): Skibets skrogform og rigningens indretning og størrelse bedømt gennem ... Se artiklen
sejlfanger
(-en, -e): Tynde liner, der hænger ned på hver side af et bomsejl, så sejlet, nå ... Se artiklen
sejlfartøj
(-et, -er): Fartøj, der fremdrives ved hjælp af sejl.sailing vesse ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
sejlflade
(-n, -r): Arealet af et eller alle et skibs sejl.sail area ... Se artiklen
sejlflag
(-et, -): Signalflag P sat ved afgang betyder alle mand om bord, skibet skal afg ... Se artiklen
sejlforbud
(-det, -): Myndighederne sforbud mod afsejling på grund af manglende sødygtighed ... Se artiklen
sejlfærdig
(adj.): Klar til afgang med ladning indtaget, mandskab klar og skib søklart. ... Se artiklen
sejlføring
(-en, -er): Sejlføringsevne. Udtryk for de aktuelle førte sejl. po ... Se artiklen
sejlgarderobe
(-n, -r): Udtryk for et sejlskibs samlede mængde af sejl.sail equi ... Se artiklen
sejlgarn
(-et, -): 2-slået til 4-slået tjæret hampegarn. Den tyndeste garntype. Til s ... Se artiklen
sejlhandske
(-n, -r): Sejlamgerhandske. Redskab, der sættes over håndryg og rundt om tommelf ... Se artiklen
sejlhorn
(-et, -): Fedthorn. Kohorn fyldt med tælle, hvori sejlnålene blev stukket for ik ... Se artiklen
sejljolle
(-n, -r): Bredt begreb for mindre sejlbåde uden kahyt.dinghy ... Se artiklen
sejlkajak
(-ken, -ker): Fartøjstype. Fåborg sejlkajak: skrog af glasfiber, lg. 4,75 m, br. ... Se artiklen
sejlkano
(-en, -er): Kano, der kan føre mast og sejl.
sail canoe.
[H&S88 p.7]  Kilder
sejlklar
(adj): Klar til afgang. Siges om et skib, der er gjort søklar og har al ladning ... Se artiklen
sejlklub
(-ben, -ber): sailing club // yacht club.
[KAP p.9]  Kilder
sejlkrigsskib
(-et, -e): Orlogsskib, der fremdrives med sejl.sailing man-of-war ... Se artiklen
sejlkrog
(-en, -e): Redskab af form som en krog med et øje modsat. I øjet en kort line. K ... Se artiklen
sejlkvase
(-n, -r): Transportfartøj med dam beregnet for fiskeladninger og fremdrevet med ... Se artiklen
sejlkøje
(-n, -r): Opbevaringsrum for sejl. "… og for at de ikke skulle lide nogen nød so ... Se artiklen
sejlled
(-et, -): Dss. sejlløb. "kartograf s'Grootens håndtegnede »Descriptio Regni ... Se artiklen
sejllinjeskib
(-et, -e): Orlogsskib af klassen linjeskibe fremdrevet ved sejl. s ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
sejlliste
(-n, -r): Liste, der offentliggøres af et rederi eller agent med afgangstidspunk ... Se artiklen
sejlloft
(-et, -er): Rum, hvor sejl forarbejdes i land. sail-loft ... Se artiklen
sejllomme
(-n, -r): Smalle kanaler indsyet i et sejls kappe, baglig, og hvori indsættes fl ... Se artiklen
sejllægger
(-en, -e): Dss. ... Se artiklen
sejllægter
(-en, -e): Lægter, der kan fremdrives med sejl.
sailing barge.
[D/E]  Kilder
sejllængde-måleregel
Forkortes SL. Måleregel fra 1898, hvor: SL = (L + B + 3/4G + 1/4kvrod SA + d ... Se artiklen
sejlløb
(-et, -): Afmærket farvand med bestemt dybde ledende over grunde, gennem sunde e ... Se artiklen
sejlmagasin
(-et, -er): Sejllægger (gl.).
sail room.  Kilder
sejlmager
(-en, -e): Også i ældre sprog kaldet en sejllægger. Håndværker, der syr sejl. ... Se artiklen
sejlmagerarbejde
(-t, -r): Arbejde udført i sejldug som sejl, presenninger, hætter etc. Vedligeho ... Se artiklen
sejlmagerhandske
(-n, -r): Redskab, der sættes på hånden, og som i håndfladen har en kraftig læde ... Se artiklen
sejlmagerklædekølle
(-n, -r): Ligner en almindelig klædekølle, men er mindre. Den bruges ved ligenes ... Se artiklen
sejlmagerkrog
(-en, -e): Bænkekrog.
sail hook.
[Röding]  Kilder
sejlmagernål
(-en, -e): Nål med trekantet form benyttet ved sejlmagerarbejde.sa ... Se artiklen
sejlmagerpren
(-en, -e): Dss. sejlmagersyl.
pricker // stabber.
[Benzon]  Kilder
sejlmagersplejsning
(-en, -er): Sejlmagersplejs, sejlmagerøjesplejs. Særlig måde at splejse på for a ... Se artiklen
sejlmagerstopning
(-en, -er): Stopning af en flænge i et sejl. "En almindelig Sejlmagerstopnin ... Se artiklen
sejlmagersyl
(-en, -e): Pren af lille størrelse anvendt ved sejlmagerarbejdet.s ... Se artiklen
sejlmagersyning
(-en, -er): Syning af sejl med brug af sejlhandske og sejlkrog. sa ... Se artiklen
sejlmagersyring
(-en, -e): En art fingerbøl uden bund, der anvendes ved syning af kraftigere sej ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
sejlmagersyring
(-en, -e): thumb-stall.
[HAR]  Kilder
sejlmagertakling
(-en, -er): Syet takling.
sewed whipping.
[, KUSK p.29JegerSejler]  Kilder
sejlmagerværksted
(-et, -er): sail loft.
[Röding]  Kilder
sejlmanøvre
(-n, -r): Ændre på sejlenes stilling eller mængden af sejl.working ... Se artiklen
sejlmaskineri
(-et, -er): "… og sejlmaskineri atter er særegent dannet efter Skibets Figur og ... Se artiklen
sejlmoment
(-et, -er): Kraftmomentet, som et sejl har ved vindens kraft og den resulterende ... Se artiklen
sejlmønster
(-mønsteret, -mønstre): Planen, som skibene sejler efter. Det kan være sæsonrute ... Se artiklen
sejlnåd
(-den, -der): Sammensyningen af sejldugene.
sail seam.
[SEH p.49, S&M]  Kilder
sejlnål
(-en, -e): Kraftig synål med trekantet spids. sail needle ... Se artiklen
sejlorden
(-en, -er): Det mønster, som en samling skibe placerer sig i under sejladsen. I ... Se artiklen
sejlordre
(-n, -r): Ordre til afgang.sailing orders.[SØR p.1 ... Se artiklen
sejlpind
(-en, -e): Pinde af glasfiber, træ - ofte af ask - el. tilsvarende smidigt fjedr ... Se artiklen
sejlplan
(-en, -er): 1. Ruteplan for skibenes afgangs- og ankomsttider. ... Se artiklen
sejlpose
(-n, -r): Opbevaringspose til sejl.sail bag.[POL30 ... Se artiklen
sejlpram
(-men, -me): Pram fremdrevet med sejl.
sailing barge.  Kilder
sejlpres
(-set, -): Vindens kraft på et sejl.
press of sail.
[POS p.37]  Kilder
sejlrejsning
(-en, -er): "Sejlrejsningen var næsten den samme som for fregatterne, idet fabri ... Se artiklen
sejlrende
(-n, -r): Afmærket løb over grunde eller ind til en havn fx.channe ... Se artiklen
sejlretning
(-en, -er): Den retning, som et skib stævner, kompaskursen, eller som retningen ... Se artiklen
sejlrulle
(-n, -r): "I Skibe med Sejlrejsning angiver Sejlrullen og Skruens Hejsning og Ne ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
sejlrute
(-n, -r): Skibet rute fra afgangspunkt til ankomstpunkt. Også en anbefalet eller ... Se artiklen
sejlskib
(-et, -e): "Den 29. november 1955 havde jeg min sejltid - X talte som sejlskib m ... Se artiklen
sejlskibsmatros
(-en, -er): Fuldt uddannet matros i et sejlskib. Titlen opnåedes efetr flere års ... Se artiklen
Sejlskibsrederiforening
(-en, -er): Den Danske Sejlskibsrederiforening. The Dansih Associa ... Se artiklen
sejlskibstid
(-en, -er): Fra dampskibenes fremkomst og rigtig mange år derefter var det nødve ... Se artiklen
sejlskud
(-det, -): Kanonskud affyret ved afgang. "kaldes et Kanon Skud der undertide ... Se artiklen
sejlslup
(-pen, -per): Dss. slup.
sloop.
[JUEL p.28]  Kilder
sejlslæde
(-n, -r): Beslag fastgjort i liget på et sejl, så slæden kan glide langs en skin ... Se artiklen
sejlsport
(-en, -): yachting.
[KAP p.11]  Kilder
sejlsten
(-en, -e): Ordet set på et bykort over Haderslev 100-200 år gammelt. Også en gyd ... Se artiklen
sejlstiv
(adj.): "Seilstiv. Siges et Skib at være, naar det i Forhold til Andre kan føre ... Se artiklen
sejlstopning
(-en, -er): Dss. sejlmagerstopning - se ovenfor.sail darning ... Se artiklen
sejlsyning
(-en, -er): "Ved Seilene samles Dugene ved at lægges over hinanden og sammensyes ... Se artiklen
sejlsærk
(-en, -e): Dss. overtræk til et sejl.
sail cover.
[D/E]  Kilder
sejlsætning
(-en, -er): "Efter sejlsætning og aftensmad tog Robert vagten …" - ... Se artiklen
sejltegning
(-en, -er): Konstruktionstegning med rig og sejl indtegnet med mål på sejlene. ... Se artiklen
sejlteknik
(-ken, -ker): sailing technique.
[SES p.120]  Kilder
sejltid
(-en, -er): Tiden, som en sømand har været mønstret et eller flere skibe. Sejlti ... Se artiklen
sejltofte
(-n, -r): Den tofte i et fartøj, hvori masten går ned til sit spor på kølsvinet. ... Se artiklen
sejltrim
(-met, -): Små tråde, også kaldet ticklers, der sættes på sejlet, for at man ud ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
sejlvej
(-en, -e): Dss. sejlrute. Se ovenfor. route // lane. ... Se artiklen
sejrværk
(-et, -er): Dss. søur.
chronometer.
[DNH p.36]  Kilder
sejse
(vb): "Ved Bændsler at befæste to Touge langs hverandre." seize ... Se artiklen
sejsebolt
(-en, -e): "Tykke Øiebolte, der staae i Bedingsknæerne og i de midterste Skjærst ... Se artiklen
sejsereb
(-et, -): Surringsreb.lashing // knitle.[Saint] ... Se artiklen
sejsing
(-en, -er): Line til fastgørelse af noget. Bindebånd. Også sejldugsstrimler til ... Se artiklen
sekel
(-kelet / -klet, -kler): Gl. navn for et hundrede år. century ... Se artiklen
seksring
(-en, -er): Båd fremdrevet med seks årer enten af to mand med hver to årer og to ... Se artiklen
seksskåren
(adj): Seksskåren gie har tovværket seks gange, tre op og tre ned, mellem de to ... Se artiklen
sekstant
(-en, -er): Vinkelmålingsinstrument, der senere beskrives nærmere. reflek ... Se artiklen
sekstantdeviation
(-en, -er): "Endvidere kan Kompasset blive behæftet med en Sekstantdeviation - e ... Se artiklen
sekund
(-et, -er): Tidsrum på 1/60 minut eller varigheden af 9.192.631.770 svingninger ... Se artiklen
sekundant
(-en, -er) secondant: "kaldes almindelig i en Flode de toe Skibe der ere mig nær ... Se artiklen
sekundglas
(-set, -): Sandur med kort udløbstid på oftest 15 til 60 sekunder. Logglas var g ... Se artiklen
sekundmeter
(-en, -e): Enhed for måling af vindstyrke, nemlig det antal meter, vinden bevæge ... Se artiklen
sekundslag
(-et, -): Pendulur eller fjederdrevet ur, hvor pendul eller reguleringsmekanisme ... Se artiklen
sekundviser
(-en, -e): Urviser, der bevæger sig i sekundtakt eller viser sekundernes forløb. ... Se artiklen
sekundær
(adj): Sekundær faremærke.
secondary risk label.
[Roro p.5]  Kilder
sekundærhavn
(-en, -e): Tidevandsudtryk for en havn, der er placeret under en primærhavn i ti ... Se artiklen
sele
(-n, -r): "Sehle til Tømmermanden, en Seyldugs Stoel eller Sæde hvorudi den 2den ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
selling
(-en, -er): Fartøjstype, der er en brændingsbåd benyttet i indiske farvande til ... Se artiklen
selvantændelig
(adj): Selvantændelig materiale, der kan være stoffer, der udvikler varme, eller ... Se artiklen
selvdokkende
(adj.): Pontondok, hvor sektionerne kan adskilles og dokkes enkeltvis i resten a ... Se artiklen
selvejerskib
(-et, -e): Skib, som ejes af føreren. "Men X befragter desuden to andre skib ... Se artiklen
selvforskyldt
Sejlforskyldt sygdom blev undertiden anvendt som et andet ord for en kønssygdom, ... Se artiklen
selvlosser
(-en, -e): Skib, der med eget grej kan losse og laste en ladning, og også om ski ... Se artiklen
selvlæns, selvlænsende
(adj): Om fartøjer, der er indrettet, så vandet selv løber ud, fx gennem små hul ... Se artiklen
selvoprettende
(adj): Siges om båd og flåde, der hvis kæntret vil vende sig og komme på ret køl ... Se artiklen
selvrejsende
(adj): Selvrejsende evne. Se ovenfor under selvoprettende. self-ri ... Se artiklen
selvstagende
(adj): Selvstagende master har enten form som fx et A, så understøttelsen i kons ... Se artiklen
selvstyreanlæg
(-getm -): Dss. autopilot.automatic steering.[NAV2 ... Se artiklen
selvstyrer
(-en, -e): Anlæg, der med input fra kompas eller gyrokompas og en forudindstille ... Se artiklen
selvstyring
(-en, -er): Styring ved hjælp af maskinelt udført rortjenste. Ror og kompas er f ... Se artiklen
selvtrimmende
(adj): Selvtrimmende bulkcarrier. Skibe, hvor nederste del af lastrummets sider ... Se artiklen
selvtændende
(adj): Brugt i udtryk som: Selvtændende blus brugt som nødsignal. ... Se artiklen
selvvende
(adj.): Brugt i udtryk som: selvvende fok. Fokkesejl eller andet for ... Se artiklen
selvvirkende
(adj): Brugt i udtryk som: Selvvirkende røgsignal, nødsignal, der uds ... Se artiklen
semaforsignalering
(-en, -er): Visuel signaleringsmetode med enten flag, klappe, luger etc. sat op ... Se artiklen
semi-subfartøj
(-et, -er): Fragtskib, der ved at fylde tanke kan sænke sin ladningsplatform på ... Se artiklen
semicontainerskib
(-et, -e): Skibstype for skibe indrettet til at føre containere, men også indret ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
semidiameter
(-en, -e): Halvdiameter. Anvendt i navigationen ved observationer af sol og måne ... Se artiklen
semikølet
(adj): Delvis nedkølet - anvendes om takrum i gastankskibe, hvor gassens opbevar ... Se artiklen
semisubmersible
(adj.): Delvis nedsænkbar. Om specialskibe, hvis lastedæk kan nedsænkes i vandet ... Se artiklen
sendeantenne
(-n, -r): Antenne, hvorfra der på et skib sendes radiosignaler ud. Det er typisk ... Se artiklen
sendeoscillator
(-en, -er): Radiobølgeproduserende enhed i et radaranlæg fx. trans ... Se artiklen
sender
(-en, -e): Radiosender.
tranmitter unit.
[NAV4 p.53, NAV4ny p.13 + 68]  Kilder
sendestation
(-en, -er): Radioanlæg eller radionavigationsanlæg, hvorfra der udsendes signale ... Se artiklen
sendetransducer
(-en, -e): Enhed i et ekkolod, hvor en enkelt enhed både kan sende og modtage si ... Se artiklen
seng
(-en, -e): Seng til syge: bed-frame.
[HAR, DMO]  Kilder
sent, senter
(-en, -e): Ved skibsbygningstegninger: "Foruden disse med Projections ... Se artiklen
senteplan, senterplan
(-et, -er): Plan så nær vinkelret på spanterne over så stort et forløb som mulig ... Se artiklen
sentermærke
(-t, -r): Mærker, efter hvilke senterplankerne sættes op.surmarks ... Se artiklen
sentespring
(-et, -): "Hvad Lang- og Tværsenter afvige i at være rette Linier." ... Se artiklen
separationsdug
(-en, -e): Anv. fx over korn lastet løst i rummet. separation mat ... Se artiklen
separationsklædning
(-en, -er): "Vort lukaf var under dæk forude under bakken. I midten var der en l ... Se artiklen
separationslinje
(-n, -r): Linie, der asdskiller trafik i en retning fra trafik i en anden retnin ... Se artiklen
separationsmiddel
(-dlet, -dler): means of separation.
[LAB p.143]  Kilder
separationsnet
(-tet, -): separation net.
[SKT81 p.372]  Kilder
separator
(-en, -er): Maskine, der med centrifugalkraft kan adskille vand og olieholdige s ... Se artiklen
separering
(-en, -er): Adskillelse af ladningspartier fra andre ladninger. se ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
september
Årets 9. måned med 30 dage. Gl. dansk navn var Fiskemåned. September ... Se artiklen
servante
(-n, -r): Toiletmøbel med vask, men generelt uden rindende vand. "De nye Ser ... Se artiklen
servicefart
(-en, -er): Den normale fart, som et skib kan holde gennem længere tid. ... Se artiklen
servicegang
(-en, -e): "Fra kontrolrummet til apteringen i forskibet via to servicegange, …" ... Se artiklen
serving
(-en, -er): Tovværk flettet af gammelt kabelgarn. De er tykkere end platting og ... Se artiklen
sesser
(-en, -e): Om vikingeskibsbygning. "Der er altid en bestemt rytme i den måde ind ... Se artiklen
settlingtank
(-en, -e): Også settlingservicetank: Om en tank, som forbrændingsolien pumpes op ... Se artiklen
sfærisk
(adj.): I udtryk som: sfærisk astronomi. spherical astronom ... Se artiklen
shadedæk
(-ket, -): Fragtskibstype, der byggedes på begge sider af år 1900. Typen har ove ... Se artiklen
shanghaje
(vb): Beruse el. bedøve folk og bortføre dem til skib el. under rusen få dem til ... Se artiklen
shanty
(-en, -er) chanty (ikke-officiel form): Arbejdssang for skibsmandskabet, der sku ... Se artiklen
shantymand
(-manden, -mænd): Person blandt besætningen, der sang for på shanties under arbe ... Se artiklen
shappere
(vb): Definitionen usikker, da jeg kun har kunnet finde nedennævnte citat. ... Se artiklen
shelterdæk
(-ket, -): Dæk over skibet hoveddæk af normalt mindre dimensioner i styrkeforhol ... Se artiklen
shelterdækker
(-en, -e): Fragtskibstype, der i det meste af 1900-tallet i udstrakt grad blev b ... Se artiklen
sherussering
(-en, -er): Vending for sejl (1641).
-.
[MHT4-1992]  Kilder
ship-shape
(adj): Adjektiv kendetegnende et skib med rigning i orden, opryddeligt på dækket ... Se artiklen
ship-to-ship
Eng. for skib-til-skib. Processen, hvor der lastes - losse fra et skib til et an ... Se artiklen
shivre
(vb): "Shivre om et Sejl, det Samme som at leve."
shiver.
[ILI p. 374]  Kilder
shopprimer
(-en, -e): Korrosionshindrende primer på basis af polyvinylbutyral og phenolharp ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
short-sea
(eng.): Fartsområde betegnede fx europæisk fart. Sejlads på kortere strækninger. ... Se artiklen
shuttle-tanker
(-en, -e): Tanksskib, der i fast rute fragter olie fra en boring eller produktio ... Se artiklen
siccativ
(-et, -er): Tørremiddel, der kan blandes i maling, cement og andre materialer, d ... Se artiklen
side
(-n, -r): side // board.[Saint] blive kaste ... Se artiklen
sideafmærkning
(-en, -er): Farvandsafmærkning med bøjer, vagere, båker etc., der er placeret i ... Se artiklen
sidebardun
(-en, -er): "Naar de store Skibe bruge disse Barduner, da har Krydsstangen een o ... Se artiklen
sidebegrænsningsbåke
(-n, -r): Båke opstillet ved siden af et sejlløb.lateral boundary ... Se artiklen
sidebestemmelse
(-n, -r): Sidebestemmelse af en radiopejling, der i sin pejleretningsangivelse i ... Se artiklen
sidebolt
(-en, -e): Forstærkningen eller foringen ved et sejls stående lig. ... Se artiklen
sidebue
(-n, -r): Vandret buede brædder, der er hakkebrættets forlængelse i rundingen me ... Se artiklen
sidedrager
(-en, -e): Lodrette dragere indsat parallelt med kølen i bundtanke eller bundkon ... Se artiklen
sidefartøj
(-et, -er): Låringsfartøj. Båd, der er placeret i klamper eller davider ved skib ... Se artiklen
sidegalleri
(-et, -er): Falsk sidegalleri. Gallerier, der kun rækker omkring et par meter fo ... Se artiklen
sidegarnering
(-en, -er): Beskyttelsesvæg opsat indvendigt i lastrum for at beskytte ladning m ... Se artiklen
sidehugning
(-en, -er): "Spanternes Førlighed parallelt med Diametralplanet kaldes deres Sid ... Se artiklen
sidehøjde
(-n, -r): Den lodrette afstand fra dækkets retlinie i borde (dæksbjælkernes over ... Se artiklen
sideklods
(-en, -er): Kimklods. Klodser på beddingsvogn understøttende skibsbunden på begg ... Se artiklen
sideklys
(-set, -): Åbninger i skibssiden, gennem skanseklædning eller ved beslag mellem ... Se artiklen
sidekølplade
(-n, -r): Kølplade parallel med centerkølplade i skibe, hvor kølen er opbygget a ... Se artiklen
sidekølsvin
(-et, -): Indskudt kølsvin parallelt med centerkølsvinet i konstruktioner med si ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
sidelys
(-et, -): Sidelanterner - grøn om styrbord, rød om bagbord. side l ... Se artiklen
sideløfter
(-en, -e): Gaffeltruck eller anden kørende løfteanordning, der kan gribe under e ... Se artiklen
sidemarmering
(-en, -er): Tjærede sejldugslapper eller læderlapper, der påsættes spygatterne s ... Se artiklen
sideplade
(-n, -r): Bundtankens sideplade mod skibssiden. side plate // mar ... Se artiklen
sidepladeror
(-et, -): Ror, hvor rorfladerne omslutter rorstammen og rorets beslag er skjult ... Se artiklen
sideport
(-en, -e): I moderne skibe porte, der anvendes ved lastning og losning. Fx for a ... Se artiklen
sidepropel
(-len, -ler): Skibsskrue, der ikke sidder i skibets centerlinje, men sidder noge ... Se artiklen
sideralspejl
(-et, -e): "Drejes en parabel om sin lodrette akse gennem brændpunktet og bortsk ... Se artiklen
siderampe
(-n, -r): Til såkaldt retningsbestemt trafik på færge. Ofte anvendt på bilfærger ... Se artiklen
siderang
(-en, -e): Et plankeforløb i sideklædningen på et træskib eller jernskib. ... Se artiklen
siderisk
(adj): Forbindelse med stjerner.sidereal.[KRO] ... Se artiklen
sideror
(-et, -): Vikingeskibsbygning. " Der findes dog sjældne eksempler på bagbordsror ... Se artiklen
sideskinnekøl
(-en, -e): Sideskinnekølen består af en langskibs lodret plade, der når fra skib ... Se artiklen
sidesløjfe
(-n, -r): Udtryk for antennes modtageforhold i radiopejleranlæg, deraf også udtr ... Se artiklen
sidespant
(-et, -er): Isspant, mellemspant. Spant, der sættes mellem to andre spanter på s ... Se artiklen
sidestringer
(-en, -e): "Sidestringerne bestaar af enkelte Bulbvinkler med derover liggende I ... Se artiklen
sidestringer
(-en, -e): Stringer langsgående ved skibssiden.side stringer. ... Se artiklen
sidestykke
(-t, -r): I en sammensat mast. side piece // side fish ... Se artiklen
sidesværd
(-et, -): Kraftig plade, der på fladbundede sejlfartøjer sættes på den læ side a ... Se artiklen
sidetakkel
Store gier, der hænger i en hanger på hver side af stormasten og fokkemasten. De ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
sidetalje
(-n, -r): Talje til surring af kanoner.
gun tackle.
[Röding]  Kilder
sidetank
(-en, -e): Dss. vingetank.
wing tank.
[ABC, LAB p.38]  Kilder
sidetegning
(-en, -er): "Skibets skrog set fra siden. Ofte er såvel gallionsfiguren som side ... Se artiklen
sidethruster
(eng.): Mindre skibsskrue, der er anbragt i et tværskibsrør forude eller agterud ... Se artiklen
sidetryk
(-ket, -): Sidetryk af vind og sø.
side thrust.
[NAV1 p.28]  Kilder
sidevold
(-en, -e): Opdriftstanke på siderne af en flydedok.buoyancy tank-w ... Se artiklen
signal
(-et, -er): 1. Kommunikation med forudbestemte koder, der af e ... Se artiklen
signalbog
(-bogen, -bøger): Bog, hvori alle signalforkortelser som brugt med lys, lyd elle ... Se artiklen
signalbrev
(-et, -e): Før de internationale signalsystemer blev udviklet gennem 1800-tallet ... Se artiklen
signalbræt
(-brættet, -brædder): Bræt på hvilket signalkoder er vist med de respaktive sign ... Se artiklen
signalere
(vb): Anvende lys, lyd eller visuelle metoder til at kommunikere med omverdenen. ... Se artiklen
signalering
(-en, -er): Lydsignalering: signaleringsmetoder, der anvender hørbare signaler, ... Se artiklen
signalfald
(-et, -): "Signalfald. Smækkert Linegods, der skjæres over Skiver i Knapp ... Se artiklen
signalflag
(-et, -): Særligt udformede flag, der anvendes ved signalering mellem skibe elle ... Se artiklen
signalfløjte
(-n, -r):"Foruden den sædvanlige Dampfløjte er i Lodsdamperen DELPHIN ved Swinem ... Se artiklen
signalgivning
(-en, -er): "... manglende brodisciplin, mangelfuld plotning af X efterfulgt af ... Se artiklen
signalklåde
(-n, -r) signalklode (gl.): "Signalkloder. Ere almindelige Kloder, som nogle bru ... Se artiklen
signalkode
(-n, -r): Runeskrift anvendt i breve som hemmeligt sprog (1543).co ... Se artiklen
signallampe
(-n, -r): Lampe indrettet, så lysstrålen kan tændes og afbrydes hurtigt, så der ... Se artiklen
signalmast
(-en, -er): Mast, hvorfra der sendes signaler, eller hvorpå der sættes signaler. ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
signalport
(-en, -e): Elektronisk kredsløb, hvor en elektrisk impuls under visse betingelse ... Se artiklen
signalraket
(-ten, -ter): Pyroteknisk signal i form af raket, der anvendes som nødsignal ell ... Se artiklen
signalrå
(-råen, -ræer): Vandret rundholt eller stålstang, med blokke eller skiver, anbra ... Se artiklen
signalspejl
(-et, -e): Udstyr i redningsbåde og -flåder. Spejlet kan fange en solstråle og r ... Se artiklen
signalstander
(-en, -e): Signalflag med form som en stander, dvs. en mellemting mellem flag og ... Se artiklen
signalstation
(-en, -er): Station, hvorfra der udsendes signaler i form af lyd, lys eller elek ... Se artiklen
signalsystem
(-et, -er): 1857 Commercial code på grundlag af Marryats. L. J. Rohdes i 1835. ... Se artiklen
signalvimpel
(-vimplen, vimpler): Signalflag af form som en vimpel. signal-pend ... Se artiklen
sigt
(-en, -er): Dss. sigtbarhed.
sight.
[Röding]  Kilder
sigtbarhed
(-en, -er): Horisontal afstand til fjernest synlige genstand. Sigtbarheden til ... Se artiklen
sigtbarhedsforhold
(-et, -): visibility condition.
[SØV p.4]  Kilder
sigtdybde
(-n, -r): Søvandets gennemsigtighed afhænger især af …transparency ... Se artiklen
sigte
(-t, -r): Et sigte til en pejlskive. sight vane.[R ... Se artiklen
sigte
(vb): Få eller have land eller andet inden for synsvidde. få i sigte ... Se artiklen
sigtelinje
(-n, -r): Den rette linje mellem iagttagerens øje og den søgte genstand. Sigteli ... Se artiklen
sigterør
(-et, -): Del til en sekstant. Metalrør uden linser, der sidder nærmest observat ... Se artiklen
sigtesprække
(-n, -r): Sprækken på et pejldiopters lodrette lineal, opstander, nærmest observ ... Se artiklen
SIGTTO
Forkortelse for Society of International Gas Tanker & Terminal Operato ... Se artiklen
Sigurdsons dybdemåler
"Sigurdsons dybdemåler. Apparatet bestaar af et Tilløbsrør af Metal, aabent i de ... Se artiklen
sikker-passage
(-n, -r): De forhold, metoder og processer, der anvendes, når to skibe skal pass ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
sikkerhed
(-en, -er): Sikkerhed for menneskeliv til søs. Udtryk med ordet sikkerhed florer ... Se artiklen
sikkerhedsafstand
(-en, -e): Afstand fra faremomentet til sikkert område.safety dist ... Se artiklen
sikkerhedsbelysning
(-en, -er): Belysning fra kraftkilde, der er uafhængig af skibets normale kraftf ... Se artiklen
sikkerhedsbesætning
(-en, -er): Den mimimumsbesætning, der er nødvendig for at betjene skibets sikke ... Se artiklen
sikkerhedscertifikat
(-et, -er): Et skib kan have forskellige sikkerhedscertifikater afhængig af type ... Se artiklen
sikkerhedsdæk
(-ket, -): Ekstradæk indsat i en flydedoks sidevold for at begrænse de enkelte t ... Se artiklen
sikkerhedsfaktor
(-en, -er): For materialers brudstyrker: Dss. sikkerhedskoefficient, der angiver ... Se artiklen
sikkerhedsforanstaltning
(-en, -er): Forskellige indretninger eller procedurer, der skal overholdes for a ... Se artiklen
sikkerhedsforskrift
(-en, -er): "Den bedste måde at undgå problemer under arbejdet med lasten eller ... Se artiklen
sikkerhedsgruppe
(-n, -r): Man havde i Sømandsloven af 1973 en bestemmelse om, at Handelsminister ... Se artiklen
sikkerhedskoefficient
(-en, -er): Dss. sikkerhedsfaktor. For brudspænding i materialer: maksimal arbe ... Se artiklen
sikkerhedskonvention
(-en, -er): Dansk navn for den internationale International Convention ... Se artiklen
sikkerhedskultur
(-en, -er): "Opklaringsenheden arbejder for tiden på at definere konkrete målepu ... Se artiklen
sikkerhedsnet
(-tet, -): Net, der bruges i forskellige situationer. Sikkerhedsnet skal udspænd ... Se artiklen
sikkerhedsorganisation
(-en, -er): Der er lovkrav om, at en sikkerhedsorganisation skal oprettes om bor ... Se artiklen
sikkerhedsrute
(-n, -r): Sejladsrute, som skibene skal følge for sikker transit. Der kan være t ... Se artiklen
sikkerhedssignal
(-et, -er): "Det radiotelefoniske s. består af ordet SECURITE." sa ... Se artiklen
sikkerhedsudstyr
(-et, -): Bredt udtryk, der ofte dækker over personlige værnemidler som hjelm, b ... Se artiklen
sikkerhedsudvalg
(-et, -): I et skib er sikerhedsudvalget det øverste led i sikkerhedsorganisatio ... Se artiklen
sikkerhedszone
(-n, -r): Område rundt om et havanlæg som olieboringsplatform, hvor andre skibe ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
sikringskabel
(-kablet, -kabler): " Ved Minesikring modvirkes Induktion fra Jordmagnetfelt ... Se artiklen
sild
(-en, -): Fiskeart, der bl.a. kendes fra skibsfartens menuer som Brotsjösild. ... Se artiklen
sildefisker
(-en, -e): Sildefiskefartøj. Kendt fra 1400-tallet i mange former og især fra ho ... Se artiklen
sildehugger
(-en, -e): En sejlførende sildehugger. Enmastet jagt med dam anvendt i 1800-tall ... Se artiklen
silderum
(-met, -): "Silderum indbygges i Forenden af Lastrummet; det deles i 2 Rum for t ... Se artiklen
silt
(-en, -): Også kaldet slik. Sand med kornstørrelse mellem 0,063 og 0,002 mm i di ... Se artiklen
simplexror
(-et, -): "En særlig type balanceror er Simplex roret. Det er strømlineformet og ... Se artiklen
Simpsons formel
Simpsons formel: "… tværsnitsarealer og kubikindhold udregnes efter Simpsons for ... Se artiklen
singels
(eng.): Storkornet grus, der blev anvendt til ballast i sejlskibe. ... Se artiklen
singledækker
(-en, -e): Skibstype med et lastdæk, dvs. uden mellemdæk. Især brugt om coastere ... Se artiklen
SINS
Engelsk forkortelse for Ships Inertial Navigation System. ... Se artiklen
sintel
(-?, -s): Kaldenavn for "jernkramper - sintels - fremstillet af flade udsmedede ... Se artiklen
Sinus Codanus
Østersøens latinske navneform, hvor første led betyder bugt eller fold og oprind ... Se artiklen
sinus-versusskala
(-en, -er): Hjælpegraf udført på papir til brug ved udregningen af trekanter af ... Se artiklen
sinuskvadrant
(-en, -er): Også kaldet rudetabel. Hjælpegraf til løsning af retvinklede trekant ... Se artiklen
sinusskala
(-en, -er): Hjælpegraf udført på papir til brug ved udregningen af trekanter af ... Se artiklen
Sir William Parker anker
Dss. Admiralty anchor.
Sir William Parker Anchor.
[MODEL p.56]  Kilder
SIRENAC
Engelsk forkortelse for informationssystemet. som havnestaterne bruger ved port ... Se artiklen
sirene
(-n, -r): 1. Fløjte. Redskab til frembringelse af lyd ved udst ... Se artiklen
Sirius
Hundestjernen, Alfa Canis Majoris på den sydlige halvkugle. Alfastjernen i stjer ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
sirocco, scirocco
-en, -er): Scirocco eller sirocco er en søndenvind, der kommer fra Nordafrika og ... Se artiklen
sisal
(-en, -er): Fibre fra mellemamerikanske plantearter sisalhamp, aloe eller agave. ... Se artiklen
sitters
(-en, -e): Krumbøjet tømmer, der ligger parallelt med bundstok og spanter, men s ... Se artiklen
sittersstød
(-et, -): Samling mellem to længder sitters.
futtock-head.
[Benzon]  Kilder
sittersvæger
(-en, -e): Planker i et træskibs indre klædning, der er lidt tykkere, hvor sitte ... Se artiklen
sjapis
(-en, -): Sammenfrosne isnåle, der danner et tyndt lag grålig is. ... Se artiklen
sjettedelsmoderation
(-en, -er): Bedrageri med skibsmålingen til 1825: Danske skibe blev reduceret i ... Se artiklen
sjotting
(-en, -er): Forvanskning af ordet skotting: "Så kom Skottingerne, de egentlige F ... Se artiklen
sjov
(sb. et sjov): I udtryk som: i sjov. I nødsituationer, hvor et nødsig ... Se artiklen
sjove
(vb): Arbejde som havnearbejder på dagløn. Gammeldags udtryk. work ... Se artiklen
sjove med et anker
Dss. arbejde med og håndtere ankergrejet.
[SUN p.31]  Kilder
sjover
(-en, -e) gl.: sjouer, sjouger: Arbejdsmand på dagløn. Gammeldags udtryk. ... Se artiklen
sjoverknob
(-et, -): Sjoverknob, og taljerebsknob har i deres oversættelser ikke i alle hån ... Se artiklen
sjoverlods
(-en, -er): Kendt mand, der ikke er autoriseret som lods.unqualifi ... Se artiklen
sjægt, sjægte
(-en, -er): Limfjordsegnens betegnelse for kragejollen.
skiff.
[VerV2]  Kilder
sjækkel
(-klen, -kler): 1. Jernbøjle, der lukkes med en tværpind, der ... Se artiklen
sjækle
(vb): Sammenføje ved hjælp af en sjækkel.
shackle.
[EST]  Kilder
sjækle et anker ud
Afmontere kæde el. tov og lade ankeret hænge i en wire el. på anden måde stuvet. ... Se artiklen
sjæl
(-en, -e): Indlæg af hampegarn i en kordel i en wire. heart ... Se artiklen
Sjælland Rundt
"Den første sejlads Sjælland Rundt arrangeredes af Kongelig Dansk Yachtklub i an ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
skabelon
(-en, -er) skabelun gl.: Model af en konstruktion udfærdiget i tynde brædder i s ... Se artiklen
skabelonspant
(-et, -er): Modelspant anvendt under bygningen til bøjning af rigtige spanter i ... Se artiklen
skabmand
(-manden, -mænd): Dss. bådsmandsmath med ansvar for og udlevering af storesbehol ... Se artiklen
skade
(-n, -r): Beskadigelse af materiel eller gods.damage // loss ... Se artiklen
skadesløs
(adj): I udtryk som fx: Holde skadesløs.
indemnify somebody.
[EL]  Kilder
skaffe
(vb): Dss. spise. eat.[HAR, KOF, Röding, ORL p.82, ... Se artiklen
skaffebakke
(-n, -r): Upræcist uden definition. Redskab anvendt i forbindelse med mandskabet ... Se artiklen
skaffebord
(-et, -e): "Her staar Skaffebordene opstillet i tværskibs Retning, og mellem dem ... Se artiklen
skaffebræt
(-tet, -dde): "Høvlede brædder, som af Mandskabet paa et Krigsskib bruges som Sp ... Se artiklen
skaffegrej
(-et, -): Tallerkner, ske, kniv og gaffel samt krus. mess kit ... Se artiklen
skafile
(vb): Vinden skafiler, dvs. vindens retning ændrer sig.the wind sh ... Se artiklen
skafot
(-tet, -ter) skavot (gl.): Området foran for og på begge sider af halvdækket ell ... Se artiklen
skaft
(-et, -er): På åre.
loom of an oar.
[ABC]  Kilder
skafte
(vb): Sætte et skaft på et værktøj.haft.[KOF] ... Se artiklen
skage
(vb): 1. Trække fra hinanden - om løberen i en talje, når den ... Se artiklen
skagebåd
(-en, -e): En båd fra Skagen, benævnt sådan i Stibolternes værk fra 1763 om dans ... Se artiklen
skak
(substantiv): I udtryk som fx: at ligge i skak. "Med Flaadens Hovedstyrke ku ... Se artiklen
skakfart
(-en, -er): "... og da naar jeg nævner Loxodromie eller Skakfart, nævner jeg tve ... Se artiklen
skaksejler
(-en, -e): Benævnelse på alle sejlskibe, der ikke er råsejlere, men fører gaffel ... Se artiklen
skal-først
(-): Udtryk for en træskibsmetode, hvor skroget bygges med plankerne sammenføjet ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
skalabelysning
(-en, -er): scale illumination.[NAV4 p.94] For sek ... Se artiklen
skalbyggemåde
(-n, -r): Træskibsbygningsmetode, hvor man først samler bordklædningen, inden sk ... Se artiklen
skaldyrsbanke
(-n, -r): Forhøjning på havbunden, hvor vegetation, bundmaterialer, vand og strø ... Se artiklen
skale
(vb): Dss. skåle - lægge en stor skamfilingsskål på et ... Se artiklen
skalke
(vb): Lukke lugerne vandtæt ved at tætne rundt om lugeåbningens lugedæksler med ... Se artiklen
skalkehage
(-n, -r): Det beslag eller knæ, der er fastgjort på lugekarmen med sin lodrette ... Se artiklen
skalkejern
(-et, -): Lang jernskinne, der placeres uden på lugepresenningen langs lugekarme ... Se artiklen
skalkekile
(-n, -r): Trækiler, der indsættes i lugebeslagene for at holde lugepresenning og ... Se artiklen
skalkeklampe
(-n, -r): Dss. skalkehage, se ovenstående. "Stærke Skalkeklamper, mindst 63 ... Se artiklen
skalkeskrue
(-n, -r): Del af lukkemekanismen på mindre luger, hvor et på lugekarmen hængslet ... Se artiklen
skalkning
(-en, -er): Den vandtætte lukning af en lugeåbning. Skalkningen er forskellig af ... Se artiklen
skalkonstruktion
(-en, -er): Ved skalkonstruktion af et skib bygges først yderklædningen op, hvor ... Se artiklen
skallefisker
(-en, -e): Fiskefartøj. "Redningsaktionen gjaldt en skallefisker, typist (sic!) ... Se artiklen
skalm
(-en, -er): "kaldes smaae fiirkantede stykker Træe der sættes under Spiger Hoved ... Se artiklen
skamfile
(vb): 1. Beskadige ved friktion, hvor to materialer bevæger s ... Se artiklen
skamfilet
(adj): "Ved 2 ulykker var slidte trosser en medvirkende faktor. I en af disse va ... Se artiklen
skamfiling
(-en, -er): Slitage på rig eller sejl, fordi rig eller sejl berører en anden gen ... Se artiklen
skamfilingsgast
(-en, -er): "Matroser, der hver Morgen maae eftersee alt Takkelasien i et Skib, ... Se artiklen
skamfilingskrans
(-en, -e): Dss. fender. Snoede linestumper, der anbringes omkring vævlingsbændsl ... Se artiklen
skamfilingsskade
(-n, -r): chafing damage. [Benzon, ABC, DSH, LAB p.51, ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
skamfilingsskinne
(-n, -r): Træskinne eller metalskinne, der opsættes for at beskytte den bagvedsi ... Se artiklen
skamfilingsspir
(-et, -): Rundstok, der anbringes under en rå med patentsejl - drejerebningssejl ... Se artiklen
skammel
(skamlen, skamler): Skammel til en kanon er et stilleredskab: bed of a ... Se artiklen
Skandinavisk Sejlerdag
Sejlerdag er sejlverdenens betegnelse for en generalforsamling. or ... Se artiklen
Skandinavisk Sejlerforbund
"Skandinavisk Sejlerforbund - S.S.F. - stiftedes ved et møde i Oslo den 16/04 19 ... Se artiklen
skandæk
(-det, -): Øverste planke oven på skibssidens top. De er gerne kraftigere end de ... Se artiklen
skandæksstribe
(-n, -r): Stribe malet på skibssiden ved skandækket for at gøre skibets linjer m ... Se artiklen
skanse
(-n, -r) gl. skandse: Skansedæk. En etage agter på det øverste dæk, der modsvare ... Se artiklen
skansekanon
(-en, -er): Kanon anbragt på skasedækket.gun of the quarterdeck ... Se artiklen
skanseklædning
(-en, -er): 1. Skanseklæde: En omkring 4 fod bred klædesdække ... Se artiklen
skanseklædningshavari
(-et, -er): "I de senere år er en række mindre danske skibe blevet ramt af skans ... Se artiklen
skanseklædningsstøtte
(-n, -r): "Kl. ca. 2110, da X under en stiv V-lig kuling med svær sø befandt sig ... Se artiklen
skanseløber
(-en, -e) skansløber: En kort vid frakke af tyk vadmel eller sejldug, der ikke e ... Se artiklen
skansenet
(-tet, -): Skansenet på handelsskibe. "Haves ofte paa Handelsskibe istedetfor Sk ... Se artiklen
skanseport
(-n, -r): "Herved forstaaes Aabningerne i Skibets Sider for Kanonerne paa Skands ... Se artiklen
skansetrappe
(-n, -r): På træskibe trappe, der er påsat ydersiden af skibet for officerene at ... Se artiklen
skaphok
(-ken, -ker): Usikker betydning. Kunne være stavevariant af skarphuk.[JM] ... Se artiklen
skarp
(-et, -): Dss. kugler til kanoner (1768). En kanons skarpe ladning enten kugle, ... Se artiklen
skarp
(adj): 1. Form. Brugt om et skibsskrogs form, smalt eller spid ... Se artiklen
skarptank
(-en, -e): Forpeaktank og agterpeaktank. Skarptankene er tanke bygget ind i skib ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
skarring
(-en, -er): Udskæring i den tilbageblevne stump af en brækket mast og hvori en n ... Se artiklen
skarvøkse, skarøkse
(-n, -r) skarøkse: Økse med krumt blad, der står vinkelret på skaftets retning. ... Se artiklen
skatkammer
(-kammeret, -kamre): Kaldenavn for navigationsbog eller lodsbog, der er en læreb ... Se artiklen
skavle
(-n, -r): Isklump.
sastrugi.
[ISSY, BOW2]  Kilder
skavmand
(-manden, -mænd): ?
boatswain's yeoman.
[HAR]  Kilder
Skaw Race
Havkapsejlads, der arrangeres mellem Kongelig Norsk Seilforening, Göteborgs Kung ... Se artiklen
skebor
(-et, -): Håndbor benyttet fra vikingetiden til ... til boring for nagler, især ... Se artiklen
skeg
(eng.): 1. Hælstøtte En forlængelse af kølen agterud under sk ... Se artiklen
skeide
(-n, -r): Skibstype fra vikingetid oftest med omkring 60 årer.skei ... Se artiklen
skeje ud
(vb): Få frivagt.knock off. "Efter udpurring og må ... Se artiklen
skejsel
(skejselen, skejsler): Dss. skysail.
sky sail.
[DSF p.169 + 171]  Kilder
skelet-først
Udtryk for en træskibsmetode, hvor skroget bygges med spanterne placeret og forb ... Se artiklen
skeletbundstok
(-ken, -ke): Dss. knækbundstok. Bundstok, hvor der mellem materialerammen kun er ... Se artiklen
skeletbygningsmetode
(-n, -r): "... ledes Heinsius til den slutning, at koggens bygmester som første ... Se artiklen
skeletkonstruktion
(-en, -er): Dss. skeletbygningsmetode - se ovenfor. [DSF p.24]  Kilder
skerpentiner
(-en, -e): Kanontype (1511).
serpentine.
[FlFø p.129, ROY1 p.404]  Kilder
skib
(-et, -e): Generisk udtryk for utallige fartøjstyper, der er større end en båd. ... Se artiklen
skibbrud
(-det, -): "Et Skib siges at lide Skibbrud, naar det sønderslaaes eller ødelægge ... Se artiklen
skibbrudden
(-brudne): Skibbruden sømand.shipwrecked seaman // castaway ... Se artiklen
skibbyggeri
(-et, -er): 1. Skibsbygningsplads eller værft.sh ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
skibbyggerværft
(-et, -er): Sted eller plads, der er indrettet til bygning af skibe, dvs. først ... Se artiklen
skibbygmester, skibbyggermester
(-mesteren, -mestre): "Forfatter eller Constructeur af et Skib. Bygmester." ... Se artiklen
skibbygningsskole
(-n, -r): Skole til uddannelse af skibsbyggere og skibsbygningsingeniører. Der v ... Se artiklen
skibmand
(-manden, -mænd): Besætningsmedlem svarende til en tømmermand i 20. årh. (1761). ... Se artiklen
skibmande
(vb): Udbedre skade i et skibs rigning og efterse samme steds for skamfiling, ve ... Se artiklen
skibmandsgarn
(-et, -): Også gld. eller i dialektsprog kaldet skimmelsgarn. Garn snoet af ... Se artiklen
skibmandsgast
(-en, -er): "Kaldes de Matroser i et Krigsskib, hvilke efter Skibmandens Anviisn ... Se artiklen
skibmandsgods
(-et, -): Ubrugeligt, gammelt tovværk, som garnen trækkes ud af og bruges til sk ... Se artiklen
skibmandskunt
(-en, -er): Samling af begge ender af kabelaringen, der ender i øjer. Øjerne fra ... Se artiklen
skibmandsmath
(-en, -er): En underofficier i orlogsskibe, der i rang står under skibmændene og ... Se artiklen
skibmandsmølle
(-n, -r): Møllehjul el. vinde til fabrikation af skibmandsgarn om bord. Dss. ski ... Se artiklen
skibmandsvifte
(-n, -r): Skibmandsrulle. Et redskab af form som en valse på en aksel. Den sætte ... Se artiklen
skibningskåg
(-en, -e): "Senere hen i tiden blev det dog ikke almindeligt med landsætning for ... Se artiklen
skibsadoption
(-en, -er): Forbindelse mellem et skib og en skole arrangeret gennem Foreningen ... Se artiklen
skibsansættelse
(-n, -r): Ansættelse på samme skib med returnering til samme skib efter ferie, h ... Se artiklen
skibsartikler
(gerne i pl.): Samling af regler, restriktioner, straffe og ordrer om et skibs h ... Se artiklen
skibsassistent
(-en, -er): Skibsassistent er en forholdsvis ny stillingsbetegnelse og blev almi ... Se artiklen
skibsbarn
(-barnet, -børn): "Skibsfolket bestod af en skipper, en styrmand og en besætning ... Se artiklen
skibsbemandingsliste
(-n, -r): Formular på hvilken alle mønstrede personer er opført. Medsejlende hus ... Se artiklen
Skibsbevaringsfonden
Oprettet i 1986 på foranledning af Handels- og Søfartsmuseet, nationalmuseet og ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
skibsblad
(-et, -e): Stedet hvor et skrib i registeret har alle sine data opført særligt m ... Se artiklen
skibsbog
(-bogen, -bøger): Skibsbøger kan dække et bredt udvalg af bøger om bord på et sk ... Se artiklen
skibsborde
(-): "End Sværger og Bander nogen inden Skibsborde da skal han, om han er af Ski ... Se artiklen
skibsbro
(-en, -er): 1. Træ- eller stenkonstruktion opført vinkelret på ... Se artiklen
skibsbrød
(-et, -): Dss. skibskiks.hardtack / ship's biscuit. ... Se artiklen
skibsbund
(-en, -e): ship's bottom.
[NAV4 p.8, SKT81 p.22]  Kilder
skibsbygger
(-en, -e): Håndværker eller person med højere uddannelse, der deltager i bygning ... Se artiklen
Skibsbygger- og Maskinskolen
Tidligere uddannelsessted under Søværnet oprettet tidligere end 1880: Skolen for ... Se artiklen
skibsbyggeri
(-et, -): shipbuilding.
[Saint]  Kilder
skibsbygmester
(-en, -e): Person med skibbyggeruddannelse.shipwright. ... Se artiklen
skibsbygning
(-en, -er): shipbuilding.[Saint] Stålskibe ... Se artiklen
skibsbygningskunst
(-en, -er): ship-building.[Röding][Röding] har en ... Se artiklen
skibsbygningsplads
(-en, -er): "De steder, hvor der byggedes skibe, kaldte man skibsbygningspladser ... Se artiklen
skibsbygningsregister
(-et, -e): Afdeling under skibsregistret, hvor skibe under bygning indtil færdig ... Se artiklen
skibsbygningsstål
(-et, -): Stål af den ønskede kvalitet for skibsbygning. Skibsbygningsstål er of ... Se artiklen
skibsbygningstegning
(-en, -er): Ved skibsbygning tegnes forskellige tegninger som fx ved en 1871-lær ... Se artiklen
skibsbåd
(-en, -e): Fartøjstype. Båd, der tjener til dagligdags formål ved person og vare ... Se artiklen
skibschef
(-en, -er): Øverstebefalende med fuld myndighed over et orlogsskib og dets indho ... Se artiklen
skibsconsumptiebog
(-bogen, -bøger): Regnskabsbog for forbrug af varer, især fødevarer, der skal sv ... Se artiklen
skibsdagbog
(-bogen, -bøger): Se også dagbog. "Skibsdagbogen s ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
skibsdoktor
(-en, -er): Skibslæge, der iflg. dansk lov skal medfølge et skib under visse oms ... Se artiklen
skibsdokument
(-et, -er): Noget diffus benævnelse, der kan dække både officielel skibsbøger, d ... Se artiklen
skibsdreng
(-en, -e): Yngste besætningskategori på dækket. Titlen eksisterer ikke længere. ... Se artiklen
skibsdrift
(-en, -er): "... rederiet X fik i maj sidste år inddraget sit certifikat for sik ... Se artiklen
skibsekko
(-et, -er): Ekko modtaget fra udsendt radarsignal og visende tilstedeværelsen af ... Se artiklen
skibselevator
(-en, -er): "Indtil fornylig skulle alle skibe benytte Schiffshebewerk Rothensee ... Se artiklen
skibsfart
(-en, -er): Bredt dækkende udtryk for forskellige forhold med et skibs bevægelse ... Se artiklen
Skibsfartsnævnet
Skibsfartsnævnet er oprettet af staten for at sikre optimal brug af danske skibe ... Se artiklen
skibsflade
(-n, -r): Skrogets yderform målt til spantets yderkant og kølens overkant. ... Se artiklen
skibsforlis
(-et, -): Skibsforlis kan være partielt eller totalt, hvor skibet synker, bliver ... Se artiklen
skibsformand
(-manden, -mænd): vessel stevedore foreman. "X sø ... Se artiklen
skibsforsikring
(-en, -er): Forsikring tegnet for erstatning i tilfælde af skibets forlis, beska ... Se artiklen
skibsfører
(-en, -e): 1. Højeste stilling på et skib. Stillingen kræver ... Se artiklen
skibsførerbevis
(-et, -er): Sønæringsbevis, som udstedes af myndighederne til en sømand, der har ... Se artiklen
Skibsførerforeningen af 1917
Stiftet 1917-03-23 i Marstal som interesseorganisation for sejlskibskaptajnerne. ... Se artiklen
skibsgagebog
(-bogen, -bøger): Skibsbog med de mønstrede folks hyrer forlangt af i et ostindi ... Se artiklen
skibshund
(-en, -e): Hund med fast tilhørssted om bord. Skibshund kunne ikke længere medfø ... Se artiklen
skibshåndværk
(-et, -): Udtrykket kan dække alle former for skibsbygning og sømandskabsarbejde ... Se artiklen
skibsinspektion
(-en, -er): Rederiafdeling, der tager sig af skibenes tekniske drift og eventuel ... Se artiklen
skibsinspektør
(-en, -er): Person ansat på rederi til at forestå den tekniske inspektion, og dr ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
skibsinventar
(-et, -): Udstyr om bord på et skib dækkende møbler, redskaber og andre løse gen ... Se artiklen
skibsjolle
(-n, -r): Mindre fartøj, der kan hejses op i skibet og være anbragt i davider el ... Se artiklen
skibsjordstation
(-en, -er): Radiostation anvendt i radionetværk mellem skib, satellit og landbas ... Se artiklen
skibsjournal
(-en, -er): Se dagbog og sk ... Se artiklen
skibsjunge
(-n, -r): Dss. skibsdreng. "Drenge på 7 til 9 år, som tjener til opvartning hos ... Se artiklen
skibskarl
(-en, -e): Benævnelse på en krejler, der i Limfjordsområdet opkøbte fisk og andr ... Se artiklen
skibskirkegård
(-en, -e): Udtryk anvendt om område, hvor sunkne skibe befinder sig som vrag på ... Se artiklen
skibskiste
(-n, -r): Sømandens private opbevaringsmøbel i de sejlskibe, hvor der ikke var p ... Se artiklen
skibsklokke
(-n, -r): Man kender skibsklokker fra 1514, hvor der er nævnt en klokke om bord ... Se artiklen
skibsklub
(-ben, -ber): Klub oprettet af og for besætningen på et skib. Klubben driver fx ... Se artiklen
skibskok
(-ken, -ke): Særlig uddannelse for faglærte kokke, hvor der underviser i fag af ... Se artiklen
skibskonstruktør
(-en, -er): Ingeniøruddannelse for skibsbygningsarbejder. naval ar ... Se artiklen
skibskost
(-en, -): Fødevarer, måltider, der tilberedes til søfolk. daily al ... Se artiklen
skibskreditfond
(-en, -e): Finanseringinstitut, der udlåner penge til bygning og drift af skibe. ... Se artiklen
skibsladning
(-en, -er): Varer, der er beregnet til transport med et skib, er i et skibs last ... Se artiklen
skibsledelse
(-n, -r): Kaptajn, maskinchef og eventuelt hovmester, 1. mester og overstyrmand. ... Se artiklen
skibslejlighed
(-en, -er): Mulighed for transport med et skib for ladning eller person. ... Se artiklen
skibslift
(-en, -er): Elevator til løft af skibe på floder og kanaler, hvor skibet sejles ... Se artiklen
skibslinje
(-n, -r): Neoide. De linjer, der afsættes på en konstruktionstegning som muliggø ... Se artiklen
skibslys
(-et, -): Dss. lanterner.
navigation lights.
[STCW p.14, EST]  Kilder
Stikord Beskrivelse
skibslæge
(-n, -r): Læge, der arbejder på et skib.
ship's doctor.
[SML94 p.11]  Kilder
skibslængde
(-n, -r): Skibsts længde udtrykkes i flere mål: længde overalt, længde med bulb, ... Se artiklen
skibsmagnetisme
(-n, -r): Den magnetisme som skibsskroget har og som indvirker på skibets kompas ... Se artiklen
skibsmagt
(-en, -er): "Skibsmagt kaldes det, naar et Fartøj har saamegen Fart, at det kan ... Se artiklen
skibsmandskab
(-et, -): De personer, der er påmønstret skibet, dvs. ansat om bord og opført i ... Se artiklen
skibsmanøvre
(-n, -r): De bevægelser og drejninger, som skibets besætning fremkalder ved brug ... Se artiklen
skibsmaskinist
(-en, -er): Søfarende uddannet i disciplinen motorkundskab. Der findes forskelli ... Se artiklen
skibsmekaniker
(-en, -e): En skibsmekaniker udfører vedligeholdelses- og reparationsopgaver på ... Se artiklen
skibsmodstand
(-en, -e): Den modstand et skib får ved sin fart gennem vandet frembragt af egen ... Se artiklen
skibsmægler
(-en, -e): Skibsmæglere varetager opgaver i forbindelse med klarering og befragt ... Se artiklen
skibsmæglerprotokol
(-len, -ler): Skibsmæglerprotokollen blev udfyldt for enhver aftale mellem reder ... Se artiklen
skibsmæglerprovision
(-en, -er): Provisionen kan deles i to forskellige beregninger: 1. ... Se artiklen
skibsmåler
(-en, -e): Person, der er bemyndiget til at udføre skibes måling og fastsættelse ... Se artiklen
skibsmåling
(-en, -er): Se særlig artikel om skibsmåli ... Se artiklen
skibsnavn
(-et, -e): Skikken med at give et skib et navn strækker sig tilbage til antikken ... Se artiklen
skibsofficer
(-en, -er): Bemandingsgruppe, der omfatter kaptajn, styrmænd, maskinmestre, tele ... Se artiklen
skibsorganisation
(-en, -er): Et handelsskibs organisation er normalt opdelt i tre afdeliger: en d ... Se artiklen
skibspant
(-et, -er): Sikkerhed for lån i eller gæld hos et skib. skibspantebrev kan udste ... Se artiklen
skibspapirer
"De vigtigste ere: Biilbrev eller Bygningsbrev, Maalebrev, Skjøde eller Kjøbebre ... Se artiklen
skibspart
(-en, -er): Andel i et skibs værdi og dermed medbestemmelse om skibets brug og d ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
skibsproviant
(-en, -): De levnedsmidler, som tages om bord til forbrug på rejsen. ... Se artiklen
skibspræst
(-en, -er): Præst, der rejser emd skibet som mønstret besætningsmedlem og om bor ... Se artiklen
skibsrapporteringssystem
(-et, -er): Der findes forskellige regler i forskellige situationer, der kræver, ... Se artiklen
skibsreder
(-en, -e): person eller virksomhed, der ejer eller driver et eller flere skibe. ... Se artiklen
skibsregister
(-et, -e): Et lands myndighedsregister over skibe. I Danmark føres det af Søfart ... Se artiklen
skibsregistrator
(-en, -er): Lederen af et lands skibsregistrering.registrar of shi ... Se artiklen
skibsregistrering
(-en, -er): Registrering af skibe er et myndighedskrav i alle nationer. I Danmar ... Se artiklen
skibsring
(-en, -e): Fortøjningsring anbragt på kajer og kyster. mooring rin ... Se artiklen
skibsråd
(-et, -): "Men befindes skibsrådet i kahytten at tilstede mere at drikkes eller ... Se artiklen
skibssammenstød
(-et, -): Kollision mellem to skibe. Man taler også om oversejling, når et skib ... Se artiklen
skibssergeant
(-en, -er): Underofficer i orlogsskibe i sejlskibstiden, der havde militærpoliti ... Se artiklen
skibsside
(-n, -r): Skibssiden består af yderklædning, spanter og inderklædning. I jern- o ... Se artiklen
skibsskriver
(-en,-e): Stilling i et krigsskib. Skriverens opgave var at føre regnskab over f ... Se artiklen
skibsskrog
(-et, -): Den vandtætte del af et skib - fra køl til hoveddæk.hull ... Se artiklen
skibsskrubbe
(-n, -r): "Een Skibsskrubbe, at skrubbe af et Skib neden under hvor det gaaer i ... Se artiklen
skibsskrue
(-n, -r): Fremdrivningsskruen for yderenden af skrueakslen. Maskinens kraft over ... Se artiklen
skibsspiger
(-et, -): "Ere som en Mellemting imellem Boltene og Sømmene, hvad Nytten angaaer ... Se artiklen
skibssymbol
(-et, -er): Figuren, som et skibs ekko tegner på en radarskærm. "Med en kurs ... Se artiklen
skibssynsmand
(-manden, mænd): Inspektør fra et forsikringsselskab eller en kontrolmyndighed, ... Se artiklen
skibstakkel
(-en, -e): Skibets lossegrej med bomme, hangere, gerder, preventer, spil og loss ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
skibsteknik
(-ken, -ker): Læren om skibets konstruktion og behandling i forbindelse med stab ... Se artiklen
skibstekniker
(-en, -e): Faguddannet søfarende, der kan udføre arbejder af teknisk art ud over ... Se artiklen
Skibsteknisk Laboratoriums Prøvetank
Vandfyldt tank, hvor strøm og bølgeforhold kan afspejle de naturlige forhold. I ... Se artiklen
skibstilsyn
(-et, -): I Danmark dss. Statens Skibstilsyn ... Se artiklen
Skibstilsynsrådet
Rådgivende organ, hvor Søfartsstyrelsen har mulighed for at diskutere forskellig ... Se artiklen
skibstjeneste
(-n, -r): "Loven definerer ikke skibstjeneste, men begrebet må forstås i overens ... Se artiklen
skibstrafik
(-ken, -): Færdsel af skibe i farvandene i bredeste forstand. ship ... Se artiklen
skibstvebak
(-ken, -ker): Hårde dobbeltbagte små brød eller kiks. ship-biscuit ... Se artiklen
skibstype
(-n, -r): Skibe inddeles i typer efter forskellige kriterier som fremdrivningsme ... Se artiklen
skibstypeinspektør
(-en, -er): "Skibstypeinspektørerne er jf. aftale med Hjemmeværnskommandoen over ... Se artiklen
skibstømmer
(-et, -): Benævnelse for alt træ, der anvendes i et skibs skrog og rigning. ... Se artiklen
skibstømmermand
(-manden, -mænd): Træskibes bygningshåndværker. I nyere skibe en af dæksmandskab ... Se artiklen
skibstømmermandskunst
(-en, -er):
the practical art of shipbuilding.
[Röding]  Kilder
skibsur
(-et, -e): Andet navn for skibets kronometer, men kan også betyde et almindeligt ... Se artiklen
skibsværft
(-et, -er): Byggeplads for skibe. wharf.[HAR] ... Se artiklen
Skibsværftsforeningen
"... noterer årsberetningen fra foreningen, der sidste år skiftede navn fra Skib ... Se artiklen
skibsøl
(-let, -): Øltype brygget på røget malt, der får røgsmagen fra bøgebrænde. Samti ... Se artiklen
skidtslæng
(-et, -): Oftest kvadratisk sejldugstæppe med tovværk som lig rundt langs kanten ... Se artiklen
skidttakkel
(-taklen, -takler): Dss. manteltalje. En talje bestående af to en-skivede blokke ... Se artiklen
skifte
(-t, -r): "Besætningen deles i fire Dele, Skifter, der benævnes 1ste, 2 ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
skifte
(vb): I udtryk som: skifte ballastvand. "Man ønsker skibet bragt på l ... Se artiklen
skiftebjælke
(-n, -r): Skærstok, der flyttes op af sit spor i lugekarmen, når lugehullet gøre ... Se artiklen
skifteskot
(-tet, -ter): "I Fragtskibes Lastrum forsætter man undertiden Støtterne ca. 100 ... Se artiklen
skiftning
(-en, -er): 1 Afløsning, afmønstring for ferie. "Føreren f ... Se artiklen
skilbanke
(-n, -r): "Tidligere, før man havde bradspilsbeddinger, var det tykke planker i ... Se artiklen
skildpadde
(-n, -r): Redskab fastsiddende, hvormed et tov kan ledes fra en til en anden bes ... Se artiklen
skildpaddeblok
(-ken, -ke): Blok, der er formet med en rundtløbende rille på huset, så det kan ... Se artiklen
skildre
(vb): Dss. male eller smøre. Fx skildres master og ræer med sort farve, der best ... Se artiklen
skillepunkt
(-et, -er): Afmærkningsbøje der angiver stedet hvor et løb deler sig i to. ... Se artiklen
skillevæg
(-gen, -ge): -.
partition.
[MÅL p.29]  Kilder
skillezone
(-n, -r): Område mellem to modsatrettede ruter i et trafiksepareringsområde - so ... Se artiklen
skimme
(vb): Efter engelsk: skumme. Processen ved olieforurening, hvor den forurenende ... Se artiklen
skind
(-et, -): 1. Den del af et råsejl, der ligger yderst, når det ... Se artiklen
skinkel
(-klen, -kler): Et kort forfang af tov eller wire, i hvis ene ende er fastgjort ... Se artiklen
skinkelblok
(-ken, -ke): Blok, der sidder i enden af en skinkel - se ovenstående stikord. ... Se artiklen
skinne
(-n, -r): Skinne, der forbinder kølen med stråkølen.
keel-staple.
[HAR]  Kilder
skinnekøl
(-en ,-e): Køl i et jernskib, der har form som en vandret jernskinne stående på ... Se artiklen
skinnestævn
(-en, -e): Lodret eller næsten lodretstående stålskinne til hvis sider bovens pl ... Se artiklen
skip distance
(eng. udtryk): Den afstand omkring en radiobølgesendestation, hvor bølgerne ikke ... Se artiklen
skipper
(-en, -e): 1. "En officer, der under kaptajnens kommando udrus ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
skipperby
(-en, -er): Mindre byer, hvor lokale drev rederivirksomhed, skibsbygning, lodser ... Se artiklen
skipperkompagni
(-et, -er): Forening for skibsførere.Company of Master Mariners ... Se artiklen
skipperlabskovs
(-en, -) gl. skipperlobescowes: Ret af kartofler og lidt kød skåret i terninger ... Se artiklen
skipperlav
(-et, -): Faglig foreningen for skibsførere. shipmasters' associat ... Se artiklen
skipperske
(-en, -er): Sølvskeer i form af spiseskeer foræret til danske kaptajner som gave ... Se artiklen
skipperskole
(-n, -r): Skole, hvor der undervises til eksamenerne for kystskipper, sætteskipp ... Se artiklen
skipperskrå
(-en, -er): Tobaksprodukt, hvor tobaksbladene efter den første behandling med tø ... Se artiklen
skipæn
(- ?): Udskrivningskreds i middelalder. "For at skabe en retfærdig Fordeling ... Se artiklen
skive
(-n, -r): Skive i en blok. Cirkelformet træplade med akselhul i midten og en for ... Se artiklen
skive
(vb): I udtryk som fx: Skive åren. Årebladets drejning mellem hvert å ... Se artiklen
skivgat
(-tet, -ter): Hul i en mast, stang eller rå, hvor der i hullet er fastgjort en d ... Se artiklen
skjold
(-et, -): 1. Skjold til kølhaling. "Skiold paa et Skib som Ki ... Se artiklen
skjul
(adj): I udtryk som fx:Fyret var skjult.the light was obscured ... Se artiklen
skjulsejl
(-et, -): Sejldugspresenning, der kan sættes over en redningsbåd. Sejldug udspæn ... Se artiklen
skjønsning
(-en, -er): ?.
bearding of the stern.
[HAR p.9]  Kilder
sko
(-en, -): 1. Sko i en pumpe. upper box of a pump ... Se artiklen
sko et anker
Dække fligene med en trækonstruktion, der gør dem bredere, for at opnå bedre hol ... Se artiklen
skodde
(vb): Bevægelse med åre, hvorved fartøjet bevæges baglæns i forhold til roretnin ... Se artiklen
skofte
(-n, -r): Skibskost, tvebak, grove beskøjter bagt af mel indeholdende klid ell. ... Se artiklen
skoknude
(-n, -r): Også kaldet halvstik med to parter. Skoknudenavnet fordi det er første ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
skolefartøj
(-et, -er): Fartøj eller skib anvendt til undervisningsformål på søfartsskoler o ... Se artiklen
skoleskib
(-et, -e): Særligt indrettet skib, hvor unge søfolk oplæres og samtidig udgør en ... Se artiklen
skoleskibsafgift
(-en, -er): Afgift betalt af søfartsbranchen, dvs. rederierne, for opretholdelse ... Se artiklen
skomager
(-en, -e): "Skomager, en svær Varpe- eller Fortøjningstønde."- ... Se artiklen
skomagerløbeknob
(-et, -): En skomagersplejs med den faste part ført gennem splejsens øje. ... Se artiklen
skomagersplejs
(-en, -e): En øjesplejs, hvor indstikkene er foretaget med hele tovet samlet und ... Se artiklen
skonnert
(-en, -er) Skonner gl.: Sejlskibstype med fra to til syv master rigget med bom- ... Se artiklen
skonnertbark
(-en, -e): Sejlskibstype med tre master og skonnertrigget på de to agterste mast ... Se artiklen
skonnertbrig
(-gen, -ger): Sejlskibstype med to master og skonnertrigget på stormasten og bri ... Se artiklen
skonnertrigning
(-en, -er): "Skonnertriggede skibe har normalt to, tre eller fire master, men ka ... Se artiklen
skonnertsejl
(-et, -): Gaffelsejlet på bom på fokkemasten på en skonnert.schoon ... Se artiklen
skonrog
(-gen, -ger): Dss. beskøjt. Hårdt, lyst eller mørkt skibsbrød, skibstvebak.[ ... Se artiklen
skorsten
(-en, -e): Udstødsrøret over dækshøjde i motorskibe og fyrets skorsten i dampski ... Se artiklen
skorstensbardun
(-en, -er): Afstivningsline eller afstivningswire til en skorsten. ... Se artiklen
skorstenskappe
(-n, -r): Den yderste pladeklædning, som er synlig på en skibsskorsten. Selve ud ... Se artiklen
skorstensmærke
(-t, -r): Særligt bomærke, der sættes på skorstenen. Rederier kan for skorstensm ... Se artiklen
skorstenstrøje
(-n, -r): Dss. skorstenskappe - skorstenens yderste klædning.funne ... Se artiklen
skorte
(vb.): Rationere, provianten, nedsætte fødemiddelmængden på en rejse. ... Se artiklen
skostang
(-en, -stænger): Pumpestangen, hvortil pumpens sko er fastgjort. p ... Se artiklen
skostik
(-ket. -): Dss. væverknob el. flagknob. Enkelt og dobbelt skostik. "Tampen t ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
skot
(-tet, -ter) gl. skud, skod: Lodrette adskillelser i skibets aptering og skrog. ... Se artiklen
skotdæk
(-ket, -): "Skoddækket er det øverste Dæk, til hvilket de tværskibs vandtætte Sk ... Se artiklen
skotkurve
(-n, -r): "Skodkurven bestemmer et skibs vandtætte skodinddeling og udregnes eft ... Se artiklen
skotline
(-n, -r): Særlig bearbejdet plade i et nittet skibs klædning. Jeg er ikke klar o ... Se artiklen
skoubynakt, Schoutbynacht
(-en, -er): Gl. for kontreadmiral indtil 1771. Titlen brugt i Norden og Holland. ... Se artiklen
skove
(vb): Skove et fad vil sige at tage det fra hinanden og stuve tøndestaverne i la ... Se artiklen
skoversejl
(-et, -): Benævnelse for det største sejl i smakker og kuffer. mai ... Se artiklen
skovhjulstransducer
(-en, -e): Lille skovlhjul, der er placeret under skibsbunden, og hvis omdrejnin ... Se artiklen
skovl
(-en, -e): Skovl på et skovhjul på et hjulskib.padle of a wheel ... Se artiklen
skovleffekt
(-en, -er): Effekten af skruebladets rotation på skibets kurs. En højreskåret, f ... Se artiklen
skovlhjul
(-et, -): Hjul med skovlblade monteret på en vandret, tværskibs, roterende akse ... Se artiklen
skovlsensor
(-en, -er): "Man skulle hale op, og efter ca. to minutters indhivning gav fiskes ... Se artiklen
skrabe
(vb): Borttage begroning, gammel maling, rust eller snavs fra en overflade med e ... Se artiklen
skraber
(-en, -e): Oprindeligt en trekantet jernplade med skarpe kanter og med en lodret ... Se artiklen
skrabning
(-en, -er): "Skrabningen udenbords foretages ikke inden man fuldkomment er færdi ... Se artiklen
skral
(adj): En skral bov under kryds.lean bow.[HAR] ... Se artiklen
skraldeblok
(-ken, -ke): Blok med bremse, når dens line er trukket stram. Frigøres med en pa ... Se artiklen
skraldestopper
(-en, -e): Tovværksstopper med skralde benyttet i fritidsfartøjer. ... Se artiklen
skralle
(vb.): Om vinden, når den drejer, så man ikke kan holde sin tilsigtede kurs på b ... Se artiklen
skranse
(vb): Dss. skrænse. Fire lidt ud på en line eller trosse.ease off ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
skrave
(-n, -r): Lav buk med bred overflade. Bruges som arbejdsbænk ved musning, splejs ... Se artiklen
skridt for skridt motor
Motor, der kan bevæge sig synkront med en anden bevægelig del som fx i et gyroko ... Se artiklen
skridvinkel
(-kelen, -kler): Vinklen som keglefladen af en udhældt bulkladning danner med un ... Se artiklen
skriver
(-en, -e): Som en mellemting mellem en supercargo og en skriver er det engelske ... Se artiklen
skrivestift
(-en, -er): stylus. Skrivestift, som tegner på papirrulle i forskellige instrume ... Se artiklen
skrog
(-et, -): Skibsskrog. Den beholderformede del af skibet. Skib uden opstående og ... Se artiklen
skrogbesigtigelse
(-n, -r): Klassifikationsselskaberne kan efter anmodning fra rederierne tillade, ... Se artiklen
skrogmodul
(-et, -er): "Skibet ... skal transporteres i to dele på semisubmersible tonnage ... Se artiklen
skrogovervågningssystem
(-et, -er): Elektronisk overvågningssystem af skrogets påvirkninger fra vind og ... Se artiklen
skrogpåvirkning
(-en, -r): Kræfterne, som vind og sø påvirker skibsskroget med. hu ... Se artiklen
skrogside
(-n, -r): De to langsgående sider af skroget. hull side ... Se artiklen
skrogskal
(-len, -ler): Dss. yderskroget, klædningen. Skrogskalbyggemåde vil sige, at skal ... Se artiklen
skrogskævhed
(-en, -er): Skroget er usymmetrisk omkring diametralplanet. Skrogskævhed har ind ... Se artiklen
skrogtype
(-n, -r): hull type. "... skemaer, hvor de forskel ... Se artiklen
skrogvægt
(-en, -e): Kan betyde alene vægten af selve skrogets metalvægt, men betyder nok ... Se artiklen
skrolle
(vb): Prale. Man skroller, når noget omtales som større eller bedre end i virkel ... Se artiklen
skrot
(-tet, -): 1. Betegnelse for alle mindre metalgenstande, der blev sam ... Se artiklen
skrubbe
(vb): Rengøre, lutre. hog a vessel.[Röding] ... Se artiklen
skrue
(-n, -r) skruv gl.: 1. Fæstnelse med skruer. screw ... Se artiklen
skrue
(vb): I udtryk som: skrue lasten sammen, med donkraft og andre tryk- ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
skrueaksel
(-akslen, -aksler): Akslen, propeller shaft // stern shaft, der f ... Se artiklen
skrueblad
(-et, -e): Metalblad formet som en mellemting mellem en vinge og et gevind på en ... Se artiklen
skruebrønd
(-en, -e): Åbning fra hoveddæk ned gennem skibet udmundende i vandet lige foran ... Se artiklen
skruedampfregat
(-ten, -ter): Orlogsskib med dampmaskine, der trækker en skrue. "Nybygning v ... Se artiklen
skruedamppram
(-men, -me): "Der vil dernæst blive anskaffet et hos os ganske nyt, men i andre ... Se artiklen
skrueeffekt
(-en, -er): Skruens effekt på skibets bevægelser. Enkeltskruede skibe har en for ... Se artiklen
skruefregat
(-ten, -ter): Skibstype anvendt i overgangen mellem sejl og damp. Skruefregatten ... Se artiklen
skruefremdrevet
(adj): Skib fremdrevet med maskine, der trækker en skibsskrue. scr ... Se artiklen
skrueis
(-en, -): Isskosser af forskellig størrelse, der af vind og strøm presses sammen ... Se artiklen
skrueisvold
(-en, -e): Skrueis, der ved kyster og havne danner en isvold på grund af sammens ... Se artiklen
skruekorvet
(-ten, -ter): Skibstype anvendt i overgangen mellem sejl og damp. Skruekorvetten ... Se artiklen
skruemanøvre
(-n, -r):Skibets manøvrer ved hjælp af maskine og skrue.screw mano ... Se artiklen
skruepropel
(-len, -ler): Lidt dobbelt udtrykt, da skrue og propel begge relaterer til skibe ... Se artiklen
skrueramme
(-n, -r): Ramme omkring skrueaksael og skrue uden for skrogets pladeklædning. ... Se artiklen
skrueskib
(-et, -e): Skib fremdrevet med en dampmaskine eller anden maskine, der trækker p ... Se artiklen
skruestigning
(-en, -er): Den vejlængde som et skrueblads kant beskriver i fremadrettet bevæge ... Se artiklen
skruestævn
(-en, -e): Den del af agterstævnen, hvorigennem skrueakslen passerer. ... Se artiklen
skruetov
(-et, -): Et tov, som man slår om en tung byrde, som man skal hæve eller sænke, ... Se artiklen
skruetøj
(-et, -): Samlingsbegreb for de dele af et mindre motorarrangement brugs til at ... Se artiklen
skruevand
(-et, -): Det vand, der af skruen presses bagud for omdrejningsretningen. "D ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
skruevandshvirvel
(-en, -er): Den hvirvel, som det skruevand, der har passeret skruen, danner i va ... Se artiklen
skrupper
(-en, -e) ville i dag nok blive stavet skrubber: "Riseqviste, lagte imellem ... Se artiklen
skræddertalje
(-n, -r): Treskåren talje iflg. [KUSK p.18, PSØM p.64]. I [DMO] " Et Toug, der e ... Se artiklen
skrækbændsel
(-slet, -sler): "kaldes et Bendsel, der er paalagt paa den Maade at det kan fiir ... Se artiklen
skrække
(vb): "det er paa eengang at fiire noget lidet af paa et Toug der staaer spendt, ... Se artiklen
skrænse
(vb) skrendse, skrændse: Fire langsomt af på tot trosse / fald, mens det stadig ... Se artiklen
skræverterminal
(-en, -er): Opmarcheringplads og serviceplads for straddle-carriers i en contain ... Se artiklen
skrævetruck
(-en, -s): Dss. straddle carrier. Redskabsvogn, hvor føreren sidder højt oppe tv ... Se artiklen
skråbøsse
(-n, -r): Kanon, der benyttes til udskydning af kardæskeladninger. ... Se artiklen
skrålle
(vb): "Skraalle - hægre - siges om Land eller Andet, der paa Grund af Luftens Be ... Se artiklen
skråstøtte
(-n, -r): Skråstøtter til kølhaling eller masters indsætning. shee ... Se artiklen
skråsæk
(-ken, -ke): Lille sæk med træbund, hvori der er fyldt skrå. Skråsække udskydes ... Se artiklen
skubbebåd
(-en, -e): Pram eller lille båd, der på indre vandveje trækkes af mennesker elle ... Se artiklen
skubbepram
(-men, -me): " Der har været stille en periode i sejladsen med skubbeprammene, m ... Se artiklen
skubber
(-en, -e): Slæbebåd, der er udstyret til at kunne manøvrere med pramme, der skub ... Se artiklen
skubbeskib
(-et, -e): "Pramtransporterne med det specielle tandstangskoblingssystem mellem ... Se artiklen
skud
(-det, -): I udtryk som: grundskud.shot under water // ... Se artiklen
skuddag
(-en, -e): Ekstra dag indsat i den borgerlige kalender for at få året til at føl ... Se artiklen
skude
(-n, -r): Sejlskibstype af diffus definition, for typen skøjte er oversættelsen: ... Se artiklen
skudehandel
(-handlen, -handler): Handel med egne varer med mindre fartøjer mellem visse øer ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
skudeskipper
(-en, -e): Fører af et mindre fartøj i lokal fart i Danmark, Østersøen og på Nor ... Se artiklen
skudplade
(-n, -r) Skiøtplade: Blyplade, der med et mellemlæg af sejldug eller andet tætni ... Se artiklen
skudprop
(-ppen, -per) Skiøtprop: En blanding af talg og mos eller værk, der på en træpla ... Se artiklen
skudår
(-et, -): År med 366 dage. Indtræffer hvert 4. år dog kun i de hele århundrer, ... Se artiklen
skueblinde
(-n, -r) skuvblinde: Dss. bovenblinden.
bowsprit topsail.
[KOF]  Kilder
skuffelhjul
(-et, -): Tidlige hjulskibes maskiner havde problemer med at komme over det døde ... Se artiklen
skufning
(-en, -er): "… fik giftig kemikalium i stedet for salt ved skufningen." ... Se artiklen
skuldertank
(-en, -e): Tank uner dækket i borde til ballast på bulkskibe. shou ... Se artiklen
skulp
(-en, -er): En kappe af træ, der har form som en udboret kegle. Den sættes over ... Se artiklen
skum
(-met, -): Ved brandslukningsmiddel.foam. [BBS p.2 ... Se artiklen
skumflade
(-n, -r): Skum på overfladen af havet.
sheet of foam.
[NauM p.34]  Kilder
skumklædt
(adj): I udtryk som: Skumklædte bølger.
foam-crested.
[NauM p.29]  Kilder
skumme
(vb): Skumme kedelvand.brining.[TUS p.102] Sku ... Se artiklen
skummel
(adj): Skummel himmel.murky sky // lowering sky // lurid atmospher ... Se artiklen
skumring
(-en, -er): Aftendæmring.
crepusculum // twilight.
[HAR, NAV1]  Kilder
skumsprøjt
(-et, -): spray.
[NauM p.30]  Kilder
skumtop
(-pen, -pe): "Ved 19-20-tiden var der kommet kraftig nordgående strøm, tiltagend ... Se artiklen
skuresten
(-en, -): Stor, flad sten, der benyttes sammen med sand til at skure et træskibs ... Se artiklen
skurpram
(-men, -me): Pram med et skur over, så varerne på prammen kan holdes tørre. ... Se artiklen
skutle
(vb): Bevæge et skib på beddingen ved at hoppe og løbe fra side til side for at ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
skuvblinde
(-n, -r) skueblinde: Råsejl, der var sat på skuvblinderåen under klyverbommen. ... Se artiklen
skuvblinderakke
(-n, -r): Rakken, der holder skueblinderåen til sprydet. sprit-sai ... Se artiklen
skuvblinderå
(-råen, -ræer): Råen under bovspryd og klyverbom.sprit-sail top-sa ... Se artiklen
skuvblindesejl
(-et, -): "Skuvblindeseilet. Er ligeledes afskaffet; det var underslaaet Skuvbli ... Se artiklen
skuvblindeskøde
(-t, -r): Skødet til skueblindesejlet.sprit-sail top-sail sheet ... Se artiklen
skuvblindetoplent
(-en, -er): Toplenten, der holder råen på plads under sprydet.spri ... Se artiklen
skuvblindetrisse
(-n, -r): sprit-sail top-sail sheave.
[ODS, Saint]  Kilder
skuvblindeudhaler
(-en, -e): Udhaler til skueblindesejlet.sprit-sail top-sail halyar ... Se artiklen
skuvstræber
(-en, -e): Rundholt, der i hver ende har en gaffel. Den anvendes til at holde af ... Se artiklen
skuvtang
(-tangen, -tænger): Flade af 7 til 9 garn flettede tov eller sejsinger med en læ ... Se artiklen
skvalp
(-et, -): Søskvalp. Søernes slag op over skibet, så noget vand kommer ind på dæk ... Se artiklen
skvalpe
(vb): Bevægelsen og lyden af bølgernes slag og skvulpen mod skibssiden, bolværk ... Se artiklen
skvalpeplade
(-n, -r): Stålplader placeret i tanke i en sådan stilling, at væskens skvulpen i ... Se artiklen
skvalpeskot
(-tet, -ter): Ds. skvalpeplade men udbygget til at række fra forkant til agterka ... Se artiklen
skvulpebevægelse
(-n, -r): "Skvulpebevægelser i tanken er mindre end skibets rulningsperiode." ... Se artiklen
skværrigger
(-en, -e): Uofficiel stavemåde for et sejlskib med råsejl, fra engelsk ... Se artiklen
skværtopsejlskonnert
(-en, -er): Dss. topsejlsskonnert - en skonnert med to råsejl på fokkemasten. ... Se artiklen
skvætbord, skvætgang
(-et, -e / -en, -e) squætbord, sqvætbord: wash board // wash-strake ... Se artiklen
sky
(-en, -er): Fortætning af vanddamp, der optræder som svævende, små vanddråber el ... Se artiklen
skybrud
(-det, -): Regnvejr, hvor regnmængden i løbet af 30 minutter er større end 15 mm ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
skyde
(vb) 1. I udtryk som: skyde ballast, dss. at losse ... Se artiklen
skydedæksel
(-et, -er): Dæksel, som bevæges i plan med hullet, som det skal dække fra åben t ... Se artiklen
skydedør
(-en, -e): sliding door.
[ABC, SKT70 p.166]  Kilder
skydegat
(-tet, -ter): Runde huller i bakkens, skansens og tilsvarende steders skotter, h ... Se artiklen
skydekappe
(-n, -r): Skydelem over en nedgangslejder. sliding cover.
[H&S61 p.113]  Kilder
skydeområde
(-t, -r): Område, hvor der er restriktioner for den almindelige trafiks bevægels ... Se artiklen
skydepram
(-men, -me): gunning punt.  Kilder
skydeskive
(-n, -r): "Såfremt et skib kommer for nær slæbet (skydeskiven) om natten, affyre ... Se artiklen
skydeventil
(-en, -er): "... og til master- og crossover ventiler benyttes fx butterflyventi ... Se artiklen
skydække
(-t, -r): Den del af himlen, der er dækket af skyer. Skydækket udtrykkes i otten ... Se artiklen
skyggepind
(-en, -e): Lodret metalpind, der erplaceret i centrum af et pejldiopter eller az ... Se artiklen
skykompas
(-set, -ser): Kompastype, som bruges af piloter. twilight compass ... Se artiklen
skylag
(-et, -): layer of cloud.
[NauM p.11]  Kilder
skylight
(-et, -er): Lysåbning i dækket over et rum i skib.dead-light // sk ... Se artiklen
skylleluftbrand
(-en, -e): Brand forårsaget af "ved gennemslag af forbrændingsgas gennem stemple ... Se artiklen
skylleluftkasse
(-n, -r): "Skylleluftkasserne udføres af støbejern. De danner i forbindelse med ... Se artiklen
skypumpe
(-n, -r): waterspout.[HAR, NauM p.57, VejretFEB/1990]] ... Se artiklen
skysail
(eng.): "... få gennemtestet det nye Skysails-system. Det vil, når alt ellers sp ... Se artiklen
skysejl
(-et, -) skysail: Sejl over røjl. Se ovenstående. skysail. ... Se artiklen
skyskraber
(-en, -e): Råsejl der føres på større sejlskibe over røjlen eller bovenbramsejl. ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
skysystemer
Skyer inddeles i klasser og grupper efter deres højde og ... Se artiklen
skytpram, skytspram
(-men, -me): Stærktbygget fladbundet orlogsfartøj, der fremdrives ved roning ell ... Se artiklen
skytprop
(-pen, -per): Konisk prop af talg, som man på orlogsskibe af træ brugte til at s ... Se artiklen
skyts
(-et, -) Skiøt: Skibets bevæbning med kanoner og andre større våben. Artilleri p ... Se artiklen
skytseddel, skytsseddel
(-delen, -dler): Liste over et kanonmandskab og deres opgaver ved betjeningen af ... Se artiklen
skytskib, skytsskib
(-et, -e): "Skytskibene vare en for den første Fjerdedel af det 18de Aarhun ... Se artiklen
skytslanterne
(-n, -r): "... og på hver side skytslanterner mellem stykkerne (kanonerne), og p ... Se artiklen
skytsport
(-en, -e): Dss. kanonport.
gun port.
[MOR41]  Kilder
skytsprop
(-pen, -per) skiøtprop: Se under skudprop.
shot plug. [Saint]  Kilder
skytsrulle
(-n, -r) gl. skiøtrulle, skytrolle: Registrering af et skibs mandskab med angive ... Se artiklen
skæg
(get, -): Tømmeret, der forrest i skibet forbinder forstævnen med undersiden af ... Se artiklen
skæl
(-let, -): Navn for de begroninger, der er udvendigt på skibets undervandskrog e ... Se artiklen
skæppe
(vb): I udtryk som: skæppe vand ind gl. skjeppe Vand ind, " at ... Se artiklen
skær
(-et, -): Klipper el. sten langs en kyst. Hård solid masse af jordens overflade ... Se artiklen
skærbåd
(-en, -e): Orlogsfartøj bygget 1786-87 og 20 m lang, 5 m bred for roning og sejl ... Se artiklen
skære
(vb): I udtryk som: skære en ende i en talje - et fald - skære en en ... Se artiklen
skærgang
(-en, -e): Skærgangen eller bredelinjens sent.the extreme breadth ... Se artiklen
skærgård
(-en, -e): Havområde, der er overstrøet med småøer og evt. halvøer. ... Se artiklen
skærgårdsfartøj
(-et, -er): "... og den 6. juni (1716) skriver han til Kongen med henblik på at ... Se artiklen
skærgårdskyst
(-en, -er): broken coast.
[EL]  Kilder
Stikord Beskrivelse
skærline
(-n, -r): 1. Skærline på vantet. Tov, der sættes på et vant no ... Se artiklen
skærm
(-en, -e): Elektronisk visning af billedet i en radar. Den oprindelige radarskær ... Se artiklen
skærmbrækker
(-en, -e): Kanontype (1511).
type of early gun.
[FlFø p.129]  Kilder
skærpe
(vb): Gøre bedre, indstille sejlene til at trække bedre, brase. "storbras me ... Se artiklen
skærstok
(-ken, -ke): 1. Tømmerbjælker eller stålbjælker, der indsættes tværs ... Se artiklen
skærstokspor
(-et, -): "Spor til langskibs og tværskibs Skærstokke skal være af Staal og være ... Se artiklen
skærtorsdag
Torsdag før Påskedag. Maundy Thursday. Det danske, nord ... Se artiklen
skærtræ
(-et, -er): Tværholt i hængekøje. Spredningsstok der anbringes i hver ende af en ... Se artiklen
skævning
(-en, -er) skevning: Smigen på en planke eller bræt.beveling ... Se artiklen
skødbarm, skødsbarm
(-en, -e): Underste hjørner af et råsejl, hvortil skøderne eller skødeblokkene e ... Se artiklen
skødblok
(-ken, -ke): Blok anvendt ved skødning af et sejl. De benævnes efter, hvilket se ... Se artiklen
skødbøjle
(-n, -r): Jernbøjle, der er anbragt tværs over fx et dæk, så et skødes taljeblok ... Se artiklen
skøde
(-t, -r): Tov eller talje, der spænder det nederste læ hjørne eller agterhjørne ... Se artiklen
skøde
(vb): Processen, hvorved et sejls læ hjørne eller agterhjørne placeres, så vinde ... Se artiklen
skødebolt
(-en, -e): Ekstra forstærkning af sejldug i et sejl ved skødbarmen. ... Se artiklen
skødegat
(-tet, -ter): Hul i skibssiden, hvorigennem fokkeskøde og storskøde er ført. Det ... Se artiklen
skødeklampe
(-n, -r): Klampe hvorpå et skøde gøres fast.chestree of the sheet ... Se artiklen
skødeknob
(-et, -): "Hvor et Underskjøde farer enkelt, der holdes det ved denne Knob fra a ... Se artiklen
skødeknægt
(-en, -e): Ved stormasten og fokkemasten er placeret to knægte, hver med to lodr ... Se artiklen
skødelig
(-et, -): Det ligtov, der på et sejl sidder ved sejlets skødehjørne. ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
skødespil
(-let, -): Spil til at hale et skøde med, hvis håndkraft ikke er tilstrækkeligt. ... Se artiklen
skødeviser
(-en, -e): "Disse stykker må formodes at være skødevisere, som sejlets skøder ha ... Se artiklen
skødevogn
(-en, -e): sheet traveller.
[BÅD3/1992, POS p.109]  Kilder
skødhorn
(-et, -): Det hjørne af sejlet, hvor skødet er fastgjort. clew of ... Se artiklen
skødknægt, skødsknægt
(-en, -e): Beslag til fastgørelse af skøde. Klampe eller knægt anbragt ved maste ... Se artiklen
skødrå
(-råen, -ræer): Rundholt, der er fastgjort til et råsejls skødbarm for at spile ... Se artiklen
skødsejl
(-et, -): Trapezformet storsejl uden bom.
-.
[H&S61 p.68]  Kilder
skødtold
(-en, -er): I mindre fartøjer: rundtømmer, klampe, ved rorgænger, hvortil skødet ... Se artiklen
skøffelåre
"Skøffelaare, en Aare med et noget krummet Blad."
-.
[ILI p. 375]  Kilder
skøjsel
(-slen, -sler): Dss. skyskraber, det øverste sejl på råsejlere over røjel. ... Se artiklen
skøjselrå
(-råen, -ræer): Råen til et skyskrabersejl.skyscraper yard ... Se artiklen
skøjselstang
(-stangen, stænger): Skyskraberstangen over røjelstangen. skyscrab ... Se artiklen
skøjte
(-n, -r): 1. Pram. Ifølge [Röding] det generiske navn for fart ... Se artiklen
skølping, skølp
(-en, -er): 1. Fordybning i blokhuset, en fure, hvor indbændsl ... Se artiklen
skøns
(adv.): I udtryk som: Komme skøns ind på kajen. Vinden kommer skøns ind. ... Se artiklen
skørbug
(-en, -): Sygdom pådraget pga. vitaminmangel. scurvy. ... Se artiklen
skøre
(-n, -r): Skøre i tømmer er en revne eller splittelse. flaw // crevi ... Se artiklen
skøre
(vb) gl. skiøre, skjørne: Få skade på grund af for stor kratpåvirkning og miljøe ... Se artiklen
skørnagle
(-n, -r): "Ere Nagler af Fyrretræ, som sættes tværs igjennem Kjølen eller Stevne ... Se artiklen
skørne
(vb): Slides blive svagt, om sejldug, der ved påvirkning af sol, væde og vind bl ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
skørte
(vb): Med et tov at forbinde en genstand, der skal flyttes, med det tov, der ska ... Se artiklen
skørting, skjørting
(-en, -er): Strop af smækker line, der lægges flere gange rundt om et emne, der ... Se artiklen
skål
(-en, -e): Tømmerstykker, der er hulede på den ene side og omlægges for tætnings ... Se artiklen
skålanker
Dss. paraplyanker.  Kilder
skålanker
(-ankeret, -ankre): Anker i form som en temmelig flad skål med ankerstokken rejs ... Se artiklen
skåle
(vb): "Skaale en Mast eller Raae." [Röding] "det er at belægge en Mast eller ... Se artiklen
skåling
(-en, -er): Træstokke af forsk. form og ofte klædt opsat for at forhindre skamfi ... Se artiklen
skåltomt
(adj.): om skib, som er uden rejsning, aptering, ballast olgn. eller som er helt ... Se artiklen
sladrekompas
(-set, -ser) sladerer: Kompas, der hænger i kahytten og aflæses på undersiden, h ... Se artiklen
sladresnor
(-en, -e): Små stykker let tovværk, der opsættes i rigningen, så vindens retning ... Se artiklen
slag
(-et, -): 1. Dss. tørn eller kreds ved fx tovværksarbejde, når ... Se artiklen
slagbedding
(-en, -er) gl. slagbeding: Den del af en byggebedding, der rækker ned i vandet u ... Se artiklen
slagbov
(-en, -e): Distancen mellem to vendinger med et sejlskib. board // ... Se artiklen
slagbærer
(-en, -e): Kimingsvæger.
bilge clamp.
[FMK p.27 + 30f]  Kilder
slagger
(?): Småstykker af forsk. mineraler, vulkansk, lava, forbrændte koks. ... Se artiklen
slagline
(-n, -r): Tynd og stærk line, der er bestrøget med kridt og viklet op på en tris ... Se artiklen
slaglinje
(-n, -r): Overgangen mellem bunden og bordlægningen på skibssiden på fritidsfart ... Se artiklen
slagorden
(-en, -er): For søslag.
line of battle.
[Saint]  Kilder
slagplade
(-n, -r): Forstærkningsplade af jern eller stål i et kompositskib med jernspante ... Se artiklen
slagpumpe
(-n, -r): Pumpe, der betjenes ved håndkraft med en nikkestang, der vippes op og ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
slagpøs
(-en, -e): Oftest en sejldugspøs, men i nyere tid også om en metal eller plastic ... Se artiklen
slagside
(-n, -r): Skibets afvigelse fra det lodrette, langskibs plan. Forekommer når lad ... Se artiklen
slagskib
(-et, -e): Krigsskib af største størrelse med kraftigste skyts. ba ... Se artiklen
slagstynder
(-en, -e): "Træer man i de ældere Tiider brugte, som en Anden Oplæng af Katspoer ... Se artiklen
slagstænder
(-en, -e): En støtte eller bjælke, der opsættes indvendigt ved skibssiden på gar ... Se artiklen
slagtønde
(-n, -r): Se slagstynder.[JUEL p.64] "... kontraktmaterialet, der ... Se artiklen
slagvand
(-et, -): Vandet i rendestenene langs kølen, hvorfra det pumpes ud med slagpumpe ... Se artiklen
slagåre
(-n, -r): Agterste åre om bagbord.
stroke oar.
[ABC]  Kilder
slak
(adj): Gammeldags stavemåde for slæk. Bruges om et stykke tov, der ikke er h ... Se artiklen
slakke
(vb): Dss. slække.
ease off.
[HAR, DMO]  Kilder
slakre
(vb): Ved slakring under roning rammer årerne vandet, så det sprøjter ind i både ... Se artiklen
slam
(-met, -): Bundslam.
sludge.
[FOH p.60, K57 p.11]  Kilder
slambrænder
(-en, -e): Afbrændingsovn for slam, oliespild etc. Ofte et anlæg, der af oversku ... Se artiklen
slambrønd
(-en, -e): Dss. slamkasse.
mud box // sludge box.
[DS p.833]  Kilder
slamming
(-en, -er): "For at undgå den såkaldte slamming-effekt, hvor bølger til stort ub ... Se artiklen
slamtank
(-en, -e): Tank i skibets bund til opsamling af forskellige forureninger fra mas ... Se artiklen
slange
(-n, -r): 1. Vandslange.water hose. ... Se artiklen
slange
(vb): Skyde en trosse op.fake down // French fake. ... Se artiklen
slangekobling
(-en, -er): Koblingsbeslag, der forbinder to slangelængder af en spuleslange ell ... Se artiklen
slangelængde
(-n, -r): Brandslanger har ofte en bestemt praktisk længde, så der med en slange ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
slankhedstal
(-let, -): Udtryk for et fartøjs bredde i forhold til længden. Tallet benyttes i ... Se artiklen
slap
(adj): Det modsatte af tot. Om et tov eller en wire, der ikke er strammet til. ... Se artiklen
slapflod
(-en, -er): Den mindste flod i et tidevandssystem, som forekommer, når månen og ... Se artiklen
slapgårding
(-en, -er): slab-line.[HAR, Saint, FUN] [Saint ... Se artiklen
slapkiste
(-n, -er): Dss. slopkiste. Det lille udvalg af forbrugsvarer som sæbe, slik, lid ... Se artiklen
slapning, slapping
(-en, -er): Gammelt tovværk, der anvendes til klædning af kraftigere tovværk som ... Se artiklen
slappe
(vb): Gøre en slapning på et ankertov. Klæde et tov med gammelt tovværk eller br ... Se artiklen
slaptid
(-en, -er): Dss. niptid.
neap tide.
[MK25 p.197]  Kilder
slav i lasten
(-en, -ene): "Den Vinkel, som Skibets Side i Lasten og Dækket over dette gjøre m ... Se artiklen
slavehandler
(-en, -e): Skib, der farer på Guinea og opkøber slaver for at bringe dem til Ame ... Se artiklen
slavehytte
(-n, -r): Ekstra anbringelsesrum for slaver. Det opførtes af planker på dækket, ... Se artiklen
slavekompas
(-set, -ser): Ekstra kompasrose, der slavisk følger hovedgyrokompasset. Slavekom ... Se artiklen
slavesignal
(-et, -er): Signal udsendt af en slavestation i et radionavigationssystem, hvor ... Se artiklen
slaveskib
(-et, -e): 1. skib, der transporterer slaver.sla ... Se artiklen
slavestation
(-en, -er): Se ovenstående under slavesignal.slave station // sate ... Se artiklen
slejse
(-n, -r): Fyrspids. Lang brækstang anvendt af fyrbøderne i dampskibene til at fr ... Se artiklen
slejse
(vb): Brække slagger løse i et kulfyr til en dampkedel. slice ... Se artiklen
slemholt
(-et, -er): Inderforstævnen på småskibe, knæ på opklodsningen på kølen. [DMO] ... Se artiklen
sletrigget
(adj): Se også under slettopper. Skonnertrig uden råsejl.fore-and- ... Se artiklen
sletskonnert
(-en, -er) : "Skibet bygges som et enkeltdækket Skib og rigges som 3 mastet Slet ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
slette
(vb): Glathugge et træskibs skrog under bygningen med en skarvøkse. [DMO] "S ... Se artiklen
slettoppet
(adj): Slettoppet skonnert, slettopskonnert. Skonnertrigning alene med bomsejl o ... Se artiklen
slewing rampe
(-n, -r): Rampe, der kan drejes.slewing ramp.[SKT81 p.368 ... Se artiklen
sliding tackle
(eng.): sliding tackle.
[TUS p.134]  Kilder
slidtræ
(-et, -er): "Skibet er i rollen som grundgående bygget med slidtræ uden på bundp ... Se artiklen
slik
(-ken, -): Bundart, meget blød mudder. Blød aflejring i dybhavet dannet af skall ... Se artiklen
slikke
(vb): Slikke en tank med en pumpe, optage de sidste dråber. strip ... Se artiklen
sling, slæng
(-et, -): Også benævnt en strop. " Flerbenet sling. Benene skal på to-benet ... Se artiklen
slingerage
(-n, -r): Skibet rulninger i søgang.
rolling.
[LAB p.114, NAV4ny p.94]  Kilder
slingre
(vb): Skibets bevægelser fra side til side i søen. Dss. rulle. roll ... Se artiklen
slingrebardun
(-en, -er): Støttetove, der principielt kan monteres på alle større genstande, d ... Se artiklen
slingrebræt
Lister sat over et bord rundt kanten og på tvær og langs nogle steder for under ... Se artiklen
slingrebøjle
(-n, -r): "Slingre Ringen som Kompassen hænger paa." "gimbals ... Se artiklen
slingrebøtte
(-n, -r): Slang for et ustabilte skib.
[KEN p.152]  Kilder
slingregrej
(-et, -er): I den nedennævnte citat tænkes slingregrejer at indeholde forskellig ... Se artiklen
slingrekøl
(-en, -e): "Slingrekøl over ca. 35 % af skibets længde og af bulbplade, nittet t ... Se artiklen
slingreplade
(-n, -r): Langskibs plade parallel med kølen mellem bundstokkene for at støtte d ... Se artiklen
slingresejl
(-et, -): Sejl sat op for at støtte et skib eller fartøj i svær sø, så det holde ... Se artiklen
slingreskot
(-tet, -ter): Langskibs skot opsat i et lastrum for at forhindre ladning, der er ... Se artiklen
slingretalje
(-n, -r): Talje, der sættes på forskelligt opstående om bord i kraftig søgang me ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
slingretank
(-en, -e): Tanksystem, der er indrettet, så rulninger i søgang modvirkes. ... Se artiklen
slingring
(-en, -er): Se ovenstående under slingre.
rolling.
[Röding, Saint]  Kilder
slip, slæbested
(-pen, -per): 1. En skråplan uden opstående, der fører fra en ... Se artiklen
slipapparat, slippeapparat
(-et, -er): Indretning, der kan benyttes til at frigøre en båds bådløbere i begg ... Se artiklen
sliphage
(-n, -r): "Det var overordentlig vanskeligt for dem at holde sig fast på det kæn ... Se artiklen
slippe
(vb): Lade gå en trosse.
slip // let go.
[MarS]  Kilder
slippeknob
(-et, -): Knob, der let lader sig opgå ved at hale i den ene part af tovet. ... Se artiklen
slippeled
(-det, -): Led i en kæde, som kan opgøres, så kæden ikke længere er fastgjort el ... Se artiklen
slipper
(-en, -e): Ankerkædens forbindelse med skibet. "Ankerkæden forbindes i Agter ... Se artiklen
slippestik, slipperstik
(-ket, -): Knob med beknebet tamp. Med et ryk i tampen kan stikket opgås. ... Se artiklen
slipstrøm
(-men, -me): slipstream.
[SKT81 p.454]  Kilder
sliptov
(-et, -e): "… hvorefter kablet fires forsigtigt af i sliptovet og stedet afmærke ... Se artiklen
sliptrosse
(-n, -r): "Vi fik så kastet los, og det gik hurtigt, for vi havde i løbet af nat ... Se artiklen
slipwire
(-n, -r): slip wire.
[ABC]  Kilder
slire
(vb): Beknibe om et knob, der er trukket for fast sammen.jam ... Se artiklen
sliske
(-n, -r) slidske, sledske (gl.): Slisker på et skibs side til benyttelse under l ... Se artiklen
slop
(-pen, -?): Spildolie fra et skib. Olien samles i en sloptank, der skal tømmes p ... Se artiklen
slopkiste
(-n, -r): Se ovenstående under ... Se artiklen
sloptank
(-en, -e): Tank til opsamling af rester efter tankrensning. Have slop om bor ... Se artiklen
sloshing
(eng.): Engelsk udtryk overtaget.sloshing. "Til ge ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
slot
(ten, -ter): 1. rum til 20-fods container.slot ... Se artiklen
slotaftale
(-n, -r): Samarbejde mellem rederierne om at stille lastrumskapacitet i rederiet ... Se artiklen
slotcharter
(-en, -e): Aftale som ovenstående. rederierne markedsfører sig selv, men deler s ... Se artiklen
slud
(-et, -): Blanding af sne, hagl og regn.
sleet.
[HAR, DMO]  Kilder
sluge ankeret
Dss. at gå på pension (S).
swallow the anchor.
[SØKVI p.106]  Kilder
slukke
(vb): Om fyr, fx: Slukket båke. unlit beacon. Om brand ... Se artiklen
slukningsanlæg
(-get, -): Udtryk brugt om de mere tekniske slukningsforanstaltninger som CO2-an ... Se artiklen
slum
(eng.): Middagret bestående af kød, kartofler og løg. "slum i ... Se artiklen
slump
(sub.): Bygge på slump vil sige at bygge uden tegninger. build wit ... Se artiklen
slup
(-pen, -per): Lille enmastet fartøj med bomsejl. Det ligner en kutter, og er tak ... Se artiklen
slupfører
(-en, -e): Kvartermesteren, der styrer en slup.cockswain, master o ... Se artiklen
sluplav
(-et, -): Foreningen, der vedligeholder traditioner med bådoptog. ... Se artiklen
sluproer
(-en, -e): Rorsmand i en slup.
rower in a sloop.
[SUN p.29]  Kilder
slupskib
(-et, -e): Se ovenstående under slup.
sloop.
[HAR]  Kilder
sluse
(-n, -r): Aflukket aflangt vandbassin med bevægelige porte i hver ende, hvor van ... Se artiklen
slusehavn
(-en, -e): Havn anlagt med sluser for at regulere vandstanden i bassinhavnen bag ... Se artiklen
slusemester
(-teren, -tre): Opsynsmand og betjener af et sluseanlæg.lock keepe ... Se artiklen
slusesignal
(-et, -er): Signaler med lys eller lyd om slusens åbning og lukning samt skibene ... Se artiklen
sluseventil
(-en, -er): "Der er desuden sluseventiler i de tværskibs skotter fra tank til ta ... Se artiklen
slutgat
(-tet, -ter): Firkantet hul i en stangs fod, hvorigennem slutholtet placeres, so ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
slutholt
(-et, -er): 1. Tømmerstok eller jerntap, der stikkes gennem en ... Se artiklen
sluthoved
(-et, -er): "Naglen opvarmes til rødvarme og indsættes i hullet, hvorefter et sl ... Se artiklen
slutled
(-det, -): Ankerkædens sidste led med hvilket den sidder fastgjort til skibet. ... Se artiklen
slutstrygning
(-en, -er): Maling - påførsel af det yderste lag maling. final coa ... Se artiklen
slutstykke
(-t, -r): Kort tømmerplanke, der indsættes for at forlænge en anden planke. ... Se artiklen
slutte
(vb): I udtryk som: slutte linjen. Signal til orlogsskibe i formation ... Se artiklen
slynge
(-n, -r): For redningsaktion med helikopter.sling // rescue sling ... Se artiklen
slyngestik
(-ket, -): Slyngestik med opsejsing eller lærkehoved.lark's head k ... Se artiklen
slyngning
(-en, -er): Med et reb krydse fra side til side mellem to andre, udspændte reb, ... Se artiklen
slyngningsline
(-n, -r): Line brugt til slyngninger. Se ovenfor. line to snake tw ... Se artiklen
slyngpsykrometer
(-et, -e): Psykrometer med et håndtag påsat med en svirvel som mellemled, så obs ... Se artiklen
slæb
(-et, -): 1. I udtryk som fx: tage et skib på slæbetovet. ... Se artiklen
slæbe
(vb): I udtryk som: slæbe et skib.tow a ship ... Se artiklen
slæbebom, slæberbom
(-men, -me): Rundholt anbragt vinkelret ud fra et opankret skib og brugt til at ... Se artiklen
slæbebåd
(-en, -e): Skib, der er udstyret med kraftigt maskineri og udstryret med slæbekr ... Se artiklen
slæbebådsassistance
(-n, -r): Slæbebådens samarbejde med skibet under havneanløb, forhaling etc. ... Se artiklen
slæbedamper
(-en, -e) (slæber): "… og da vi havde været en uge på vej efter Rosario, blev de ... Se artiklen
slæbefisk
(-en, -): "… en ny slæbefisk eller undervandsfartøj". En konstruktion, der som e ... Se artiklen
slæbehul
Hul i et træskibs skrog, igennem hvilket materialer til den fortsatte skibsbygni ... Se artiklen
slæbelog
(-gen, -ge): Distancemåler eller fart og distancemåler, der udsættes i en line e ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
slæbelys
(-et, -): Lanterner, der skal føres af et skib, der slæbes og af et skib, der sl ... Se artiklen
slæbemodstand
(-en, -e): Den modstand et skibskrog har ved at bevæge sig trukket gennem vandet ... Se artiklen
slæberbom
(-men, -me): Bom, der fra et skib sættes ud til en eller begge sider og ved hvil ... Se artiklen
slæberende
(-n,-r): 1. En tovende, der stikkes ud til et fartøj, inden d ... Se artiklen
slæbesko
(-en, -): Et stykke træ, der befæstes under krigen og kølen af et skib, som skal ... Se artiklen
slæbespil
(-let, -): "Skibet har meget store slæbespil, der er i stand til at klare belast ... Se artiklen
slæbested
(-et, -er): 1. Rampe, der forløber ud i vandet, så mindre fart ... Se artiklen
slæbesuger
(-en, -e): Sandpumper, der kan suge sand fra bund under bevægelse. ... Se artiklen
slæbetov
(-et, e): Et kraftigt slæbetov, der forbinder to skibe. tow-cable ... Se artiklen
slæbetrosse
(-n, -r): Slæber. Trosse med god elasticitet. "Kl. ca. 2300 blev den pullert ... Se artiklen
slæbewire
(-n, -r): "Forhaleren (messenger line) til slæbewiren blev sat på en spilkop og ... Se artiklen
slæde
(vb): 1. Beddingsslæde. "En Maskine at trække Skibe paa Land m ... Se artiklen
slædestøtte
(-n, -r): Støttebjælker, der er placeret lodret på afløbningspuderne og støtter ... Se artiklen
slæk
(adj.): I udtryk som fx slæk tank. slæk trosse. slack cable // sla ... Se artiklen
slæng
(-et, -): 1. Samling af flere enheder ladning i en håndterbar ... Se artiklen
slængknæ
(-et, -): "Saaledes kaldes de Dæksknæer i et Skib, hvilke med den nedhængende Ar ... Se artiklen
sløjfe
(vb): "Sløyfe et Skib, det er at tage det øverste bort af et svært Skib og giøre ... Se artiklen
sløjfesikring
(-en, -er): Minesikring, hvor et elektrisk kabel nedlagt på havbunden ved udsend ... Se artiklen
sløjknæ
(-et, -) Sløyknæ (gl.): Fire krumtømmer, to på hver side, der forbinder skægget ... Se artiklen
slør
Sejlads med sejlbåde på kurser fra halvvind til læns. Vinden kommer ind fra to t ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
sløre
(vb): At sejle med vinden ind agten fra og op til tre streger agten for tværskib ... Se artiklen
sløring
(-en, -er): Sejlende for en sløring, dvs. sejle for vinden. runnin ... Se artiklen
slørvind
(-en, -e): "når vinden er agten for tværs, så alle sejl kan trække med affirede ... Se artiklen
sløysse et skib
Dss. som er anført under sløyfe / sløjfe et skib, fra [KOF]. Her er -s- måske e ... Se artiklen
slå
(vb): I udtryk som: sejlene slår.the sails flap // sail ... Se artiklen
slå under
(vb): I udtryk som: slå et sejl fra.unbend a sail ... Se artiklen
slåning
(-en, -er): Den metode, som tovværkets fibre er snoet på. "Standard slåning ... Se artiklen
smakke, smak
(-n, -r): Handelsfartøj med to master og en kuflignende rigning med tre forsejl, ... Se artiklen
smakkejolle, smakjolle
(-n, -r): Mindre enmastet sejlfartøj med fok, sprydstagesejl og eventuelt topsej ... Se artiklen
smakkesejl
(-et, -): Skibstypens storsejl. Smakken var et jagtlignende fartøj, og storsejle ... Se artiklen
smakluge
(-n, -r): Forhøjet luge overtrukket med tjæret sejldug. Smakluger lægges på opla ... Se artiklen
smaktov
(-et, -e): Tov, der kastes fra et skib til et fartøj, så dette med tovet kan hal ... Se artiklen
smalskib
(-et, -e): Et smalt fartøj brugt i Holland, hvor slusernes maksimalbredde satte ... Se artiklen
smeltehul
(-let, -ler): Is med åbne huller, videreudvikling af smeltevandssøer. ... Se artiklen
smeltevandssø
(-en, -er): Vandfyldt areal oven på havis under optøning. snow wat ... Se artiklen
smerskude
(-n, -r): Små sejlskibe, jagter etc., beskæftiget i smørtrafikken fra Danmark ti ... Se artiklen
smerte
(vb): Bevikle tov el. wire med lærredsstof el. lign. samt en fedt el. tjæresubst ... Se artiklen
smerting
(-en, -er) smærting: Tjæret sejldug, som tovværk beklædes med, inden det klædes ... Se artiklen
smigstok
(-ken, -ke):
bevel-rule // folding rule.
[Benzon]  Kilder
Smith korrektion
Korrektion i forb. med skibetskrogets formforandring opkaldt efter W. E. Smith: ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
Smiths anker
Ankertype. Stokløst patentanker med bred bundflade og kraftige flige. ... Se artiklen
smuglerskib
(-et, -e) Svig-Handler (gl.): Fartøj beskæftiget med illegal sejlads og handel. ... Se artiklen
smult
(adj): I udtrykket: smult vande. Rolig, uden bølger om søens tilstand ... Se artiklen
smyge
(vb) smøge gl.: Smyge, eller smyge over, et reb over noget.put ove ... Se artiklen
smækker
(adj.): Betegnelse for tynde, bøjelige og føjelige liner, tove og trosser. ... Se artiklen
smærting
(-en, -): Se smerting.
[KOF]  Kilder
smætte
(vb): Lægge et øje eller andet over noget som fx nokken af et rundholt. Dss. at ... Se artiklen
smøge
(vb): Dss. smyge - se ovenstående. Bringe et øje på et tov eller en strop ne ... Se artiklen
smøger
(-en, -e): Betegnelse for en del fartøjstyper i 1600-tallet. "… 6 smøgere, d ... Se artiklen
smøgestrop
(-pen, -per): Øje i et tov eller strop, som danner et øje, der kan smyges over e ... Se artiklen
smøgskandæk
(-ket, -): "Fartøjet har opstående, hvis højde måles; det opstående står lodret, ... Se artiklen
smørbrik
(-ken, -ker): Lille træklods med en hulning klædt med blik. Hulningen kan indeho ... Se artiklen
smørbræt
(-tet, -ter): Træbakke, hvorpå smørbrikkens indhold vendes ud, og hvorfra den en ... Se artiklen
smøre
(vb): Smøre med talg og tælle: pay with tallow.
[Röding]  Kilder
smørelse
(-n, -r): Smørelse, salve (gl.). Uafkogt svinefedt eller flomme, hvormed rigning ... Se artiklen
smøreoliepumpe
(-n, -r): "2 vertikale skruepumper, hver med en kapacitet på ca. 220 m3 ... Se artiklen
smørested
(-et, -er): point of lubrication.
[ABC]  Kilder
smøring
(-en, -er): Vedligeholdelse af stående rigningsdele af træ med smøring med forsk ... Se artiklen
smørland
(-et, -e): "Smørland, Taagebanker i Horisonten, der ofte kunne have en skuffende ... Se artiklen
smørstikker
(-en, -e): Tilnavn til den person på et orlogsskib, der foretager udmålingen af ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
små
(adj): I udtryk som:
Små sejl: light sails.
[EST]  Kilder
småbåde
(pl. I sgl.: lille båd): Bred term for små fartøjer. skiffs.
[HAR]  Kilder
småplaneter
(pl.): Himmellegeme med en størrelse mellem planeter og meteoriter. Småplanetern ... Se artiklen
småskibsfart
(-en, -er): Rederierhverv og skibsdrift foretaget med mindre skibe, coasterfart, ... Se artiklen
snabel
(snablen, snabler): Forstævnen på en galej. "kaldes den Spidse som disse Fa ... Se artiklen
snapsjækkel
(-sjæklen, -sjækler): Sjækkel, der kan åbnes og lukkes med en hånd. Låsemekanism ... Se artiklen
snau
Dss. snov. Se snov.snow.[KOF] Skibstype. Fartø ... Se artiklen
snaumast
(-en, -er): Lille mast, der står agten for mesanmasten på en brig, der så kaldes ... Se artiklen
sne
(-en, -): nedbør af iskrystaller. snow. Precipitation of ice cryst ... Se artiklen
sneglelosser
(-en , -e): "Sneglelosser graver sig ned i lasten centimeter for cm og skal hele ... Se artiklen
snekavl
(-en, -e): Eroderet is- og sneformation.
sastrugi.
[BalSice]  Kilder
snekke
(-n, -r) Snække (gl.): 1. Fartøjstype fra middelalderen, ca. ... Se artiklen
snelde
(-n, -r): Trekantet tømmerstykke, der anbringes lodret oven på et spant tværs ov ... Se artiklen
snesejler
(-en, -e): "Foran i bogen [fagforeningsbogen] var den stemplet med New York afde ... Se artiklen
snesjap
(-pet, -): Tyktflydende masse opstået som resultat af stærkt snefald i afkølet v ... Se artiklen
snetykning
(-en, -er): Kraftigt snefald, der nedsætter sigtbarheden.heavy sno ... Se artiklen
snik
(-ken, -ker): Nordsøfartøj brugt til fiskeri og østersfangst. Det er mindre end ... Se artiklen
snipejolle
(-n, -r): Ældre relativ tung jolle, der kan sejles uden spiler. Lgd. 4,73 (4 ... Se artiklen
snirkel
(snirklen, snirkler): Snirklen i viskeren.
worm of the sponge.
[HAR]  Kilder
snit
(-tet, -): Konstruktionstegning, der viser et vertikalt langskibs eller tværskib ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
snitlinje
(-n, -r): Snitplans skæringslinie med skibsformen.section line ... Se artiklen
snitplan
(-et, -er): Plan parallelt med diametralplanet.sectional plan ... Se artiklen
snotter
(eng.): En fortøjningsline mellem ankerkæde og pullert.snotter ... Se artiklen
snov
(-en, -er) snau: Tomastet skib med snovmast. Rigningen er meget lig en brigs, me ... Se artiklen
snovmast
(-en, -er): Mindre dimensioneret spir end en mast. Snovmasten er anbragt agten f ... Se artiklen
snurrejolle
(-n, -r): "Indtil kort efter århundredeskiftet (1899-1900) benyttede de større s ... Se artiklen
snurrepibe
(-n, -r): Dss. løbeøje: en øjesplejs i enden af et tov, hvorigennem den anden en ... Se artiklen
snurrevod
(-det, -) gl. snurrevåd: Vod, hvor enten den ene ende forankres, mens fiskefartø ... Se artiklen
snurrevodsfiskeri
(-et, -er): "X var på snurrevodsfiskeri. Om bord var fire mand. Voddet var sat, ... Se artiklen
snække
Dss. snekke. Se snekke.
[KOF]  Kilder
snævring
(-en, -er): indsnævring i et løb eller i et farvand. narrows ... Se artiklen
sofakøje
(-n, -r): Sofa på passagerkammer, der om natten redes op som seng. ... Se artiklen
sofavagt
(-en, -er): Maskinmesterens vagt ved maskineri, der ikke kræver konstant overvåg ... Se artiklen
soft nose
(eng.): Forstævnsform.soft nose. "Skibet er bygget som å ... Se artiklen
sol, solen
(-en, -e): Stjerne, radius 700.000 km, rumfang 1,30 mil. gange Jorden. Massefyld ... Se artiklen
solarolie
(-n, -r): Forskellige mineralolier med en vægtfylde på 0,825 til 0,83 og med kog ... Se artiklen
SOLAS
Engelsk forkortelse for Safety of Life at Sea, der er det ... Se artiklen
solbillede
(-t, -r): Billede af solen, som fx set i en sekstant. image of the ... Se artiklen
solbølge
(-n, -r): Elektromagnetiske stråler, der fra solen rammer jordens atmosfære og s ... Se artiklen
soldag
(-et, -): Dss. en samddag. Den almindelige dag på 24 timer. solar da ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
soldatergat
(-tet, -ter): Åbning midt i et mærs' ristværk, som soldater og andre ikke-søkynd ... Se artiklen
soldatergevær
(-et, -er): - musket.
[HAR]  Kilder
soldatersko
(-en, -): En type store klamper.
large belaying cleat.
[KOF]  Kilder
soldatæske
(-n, -r): Afdeling soldater udkommanderet på et orlogsskib. " Besætningen bestod ... Se artiklen
soldæk
(-ket, -): "Det er ligeledes på brodækket der er adgang til det nye forlængede s ... Se artiklen
soldøgn
(-et, -): Også kaldet en soldag. Tiden mellem to på hinanden følgende kulminatio ... Se artiklen
solflodbølge
(-n, -r): Tidevandskraft, der i lighed med måneflodbølgen påvirker tidevandshøjd ... Se artiklen
solformørkelse
(-n, -r): "Naar Maanen er i Konjunktion med Solen, altsaa ved Nymaane, og samtid ... Se artiklen
solgangsvejr
(-et, -): Eller solgangsvind. Godt vejr med vind fra landet om natten og fra søe ... Se artiklen
solgangsvind
(-en, -e): Dss. solgangsvejr. Se ovenstående. [TS p.103]  Kilder
solhverv
(-et, -): De to tidspunkter om året, hvor solen henholdsvis står højest og laves ... Se artiklen
solhvervskolur
(-en, -er): Den rektascensionscirkel, der går gennem solhvervspunkterne. ... Se artiklen
solhvervspunkt
(-et, -er): De punkter på ekliptika, der ligger midt mellem jævndøgspunkterne og ... Se artiklen
solhvervssted
(-et, -er): Dss. solhvervspunkt. Se ovenstående.
[NAV1 p.184]  Kilder
solhøjde
(-n, -r): Solens vinkelafstand fra horisonten eller kimingen. alti ... Se artiklen
soling
(-en, -er): Tremands kølbåd, lgd. 8,15 m og br. 1,90 m. Vægt 1000 kg. Sejlar ... Se artiklen
solkompas
(-et, -er): Solkompas eller astrokompas. Kan man med et ur og sin position beste ... Se artiklen
solnedgang
(-en, -e): Tidspunktet, hvor solens midtpunkt passerer et steds horisont for ned ... Se artiklen
solopgang
(-en, -e): Tidspunktet, hvor solens midtpunkt passerer et steds horisont for opg ... Se artiklen
solplet
(-ten, -ter): "Solpletterne er magnetstorme på solens overflade. De ledsages af ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
solring
(-en, -e): Optisk fænomen, hvor en lysende ring ses omkring solen. ... Se artiklen
solsejl
(-et, -): Presenning el. sejldug opsat om bord til beskyttelse mod solens stråle ... Se artiklen
solsejlsribbe
(-n, -r): "Når vi kom på varmen, blev der rigget solsejl på over store dele af s ... Se artiklen
solskive
(-n, -r): Den figur som solen tegner på himlen, og som observeres. ... Se artiklen
solstav
(-en, -e): Dss. gnomon.
gnomon.
[H&S45 p.112]  Kilder
solsten
(-en, -e): Solsten har to definitioner: 1) en oldnordisk pejlskive og 2) et mine ... Se artiklen
solsystem
(-et, -er): Solen med dens planeter og andre tilknyttede himmellegemer. ... Se artiklen
soltag
(-et, -e): Sejldugsdække udspændt på støtter og ribber over et dæk. ... Se artiklen
soltal
(-let, -): Tal fra 1 til 28, der angiver årets plads i solcyklusen, dvs. den cyk ... Se artiklen
soltelt
(-et, -e): Dss. solsejl. Se ovenstående under solsejl og soltag.
[KOF]  Kilder
solvents
Flygtige væsker inden for petrochemicals. De transporteres i en so ... Se artiklen
solvind
(-en, -e): Stråling fra solen fra partikler, der frigøres fra solens overflade. ... Se artiklen
solår
(-et, -): Dss. det almindelige år på 365 / 366 dage.
solar year.
[GLOS, KRO]  Kilder
Somalistrømmen
Havstrøm i Det indiske Ocean. Under SV-monsunen fra maj til september drejer Den ... Se artiklen
somerslukning
(-en, -er): Sommerslukning af fyr på høj nordlig bredde, hvor nætterne er så lys ... Se artiklen
sommerfribord
(-et, -): Et skibs minimumsfribord til sommerlastevandlinjen. summ ... Se artiklen
sommerfugl
(-en, -e): Slang eller talesprog eller øgenavn om småskibe i sejlskibstiden, når ... Se artiklen
sommerlastelinje
(-n, -r): "Sommer-Lastelinien angives ved Overkanten af den Linie, der gaar genn ... Se artiklen
sommermærke
(-t, -r): Lastelinjemærke, der på skibssiden viser, hvor langt ned, skibet må la ... Se artiklen
sommersolhverv
(-et, -): Det tidspunkt på året, hvor solen står højest på himlen, dvs. det øjeb ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
sommertank
(-en, -e): Mindre og gerne smallere tank i skibets side i toppen af en større ta ... Se artiklen
sommertid
(-en, -er): Klokkesletsfunktion, hvor urene stilles en time frem i forhold til n ... Se artiklen
sonar
(-en, -er): SONAR Eng. fork. for Sound Navigation and Ranging. "Sonaren leve ... Se artiklen
SOS-signalet
"S.O.S. Signalets Historie Paa Radiokonferencen, der blev afholdt i B ... Se artiklen
spaderor
(-et, -): Et balanceror, hvor der ikke er et leje under roret, der således hænge ... Se artiklen
spage
(-n, -r): Håndspage. Trækstængerne, bommen, der bruges til at dreje et håndbetje ... Se artiklen
spaltekorrosion
(-en, -er): Tildækningskorrosion. Korrosion i sprækker i metallets iltningsfilm, ... Se artiklen
spandkædemaskine
(-n, -r): "X var oprindelig en selvsejlende spandkædemaskine, men er nu også en ... Se artiklen
spanier
(-en, -e) Spanjer (gl.): Lille vindfløj, der kan opsættes på dækket, så en sejls ... Se artiklen
spanker, spankermast
(-en, -e): Agterste og fjerde mast på en fore-and-aft-rigget skonnert. ... Se artiklen
spansk toplent
(-en, -er): Slingretoplenter, der sættes på berginerå og blinderå som støtte for ... Se artiklen
spansk vinde
(-n, -r): Omkring et emne, der skal trækkes stramt til, lægges et tovværksøje, o ... Se artiklen
Spanske Sø, Den
Dss. Atlanterhavet. "20. juni kom vi ud i Atlanterhavet eller den spanske sø med ... Se artiklen
spant
(-et, -er): Skibets skelet. De formskårne tømmere, der i tværskibssnit forløber ... Se artiklen
spanteafstand
(-en, -e): "Normal spanteafstand 760 mm, forude ifølge klassen 685 mm og i for- ... Se artiklen
spantebuk
(-ken, -ke): "Bukke, der bruges til at reise Spanterne, ved Hjælp af Tallier, pa ... Se artiklen
spantedistance
(-n, -r): "Spantedistancen bliver 18'' fra Agterstævnen til agterste Maskinskod ... Se artiklen
spantefod
(-en, -fødder): Nederste ende af et spant. "På kølen står en skibstømrer, de ... Se artiklen
spantehorn
(-et, -): Lister af fyrretræ, der sømmes fast over de faste spanter, mens de lig ... Se artiklen
spanteklampe
(-n, -r): Klampe, der sættes tværs over to tømmerstykker af et spant - oplængere ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
spantelag
(-et, -): "Spantelag. De hele Spanter i et Skib bestaae af tvende Lag Træ ... Se artiklen
spanteliste
(-n, -r): "Spanteliste udføre som skematisk tegning uden skala. Begge skibssider ... Se artiklen
spanteloft
(-et, -er): Dss. afslagningsloft. Værksted på et værft, hvor spanternes form ove ... Se artiklen
spantemellemrum
(-met, -): Mellemrummet mellem to nabospanter.frame space ... Se artiklen
spantenåd
(-en, -er): Samlingssøm mellem de to lag tømmer i et træskibsspant - de langsgåe ... Se artiklen
spanteplan
(-et, -er): Planer parallelt med middelspantplanet. For middelspantet: ... Se artiklen
spanterejsning
(-en, -er): Montering af spanter på skibets køl. Spanterejsningen er ofte en af ... Se artiklen
spanteribbe
(-n, -r): Hjortspringbåden: Spinkel ribbe brugt på samme måde som et spant. ... Se artiklen
spanterids
(-et, -): Tegning, hvorpå man kan se spanternes form. Tværskibs plan, hvor alle ... Se artiklen
spantesnit
(-tet, -): Dss. spanteplan.
transversal section.
[SKT81 p.125]  Kilder
spantestøtte
(-n, -r): Støtter på en bedding, der stilles skråt op mod det eller de først rej ... Se artiklen
spantesystem
(-et, -er): Der findes to spantesystemer: tværskibs og langskibs. Den traditione ... Se artiklen
spantetal
(-let, -): "Afstande af alle tværskibs Konstruktionsdele: Spantevinkler, Kontras ... Se artiklen
spanthorn
(-et, -): Små trin af vandrette tværtømmerpinde, der spigres til et spants inder ... Se artiklen
spantrum
(-met, -): Mellemrum mellem spanter i vikingefartøjer og ældre bådtyper fra forh ... Se artiklen
spardæk
(-ket, -): Øverste dæk, når dette ligger højere end normalt og ofte er svagere b ... Se artiklen
spardækker
(-en, -e): Skib med spardæk over hoved- eller målingsdækket. En awningbåd med le ... Se artiklen
sparet hyre
Den hyresum, som skibsrederen har sparet, hvis skibet sejler med færre mønstrede ... Se artiklen
specialfartøj
(-et, -er): Benævnelse anvendt på skibe, der ikke tilhører hovedkategorierne, pa ... Se artiklen
specialkort
(-et, -): Søkort med stor målestok.
special chart.
[NAV1 p.46]  Kilder
Stikord Beskrivelse
specialtankskib
(-et, -e): Dss. kemikalietankskib.special tankship // chemical tan ... Se artiklen
speditør
(-en, -er): Erhvervsdrivende, der foretager toldbehandling og anden myndighedsbe ... Se artiklen
speedbåd
(-en, -e): Mindre fartøj, der kan sejle hurtigt. Hastighedsgrænsen er flydende, ... Se artiklen
speedbådskørekort
(-et, -): Bevis for bestået prøve i sejlads, der giver ret til at føre fritidsfa ... Se artiklen
speenkop
(-pen, -per) spændkop: "Et lignende, men ikke så langt tømmer som et kathoved. M ... Se artiklen
spejder
(-en, -e): Mindre velsejlende fartøj, der ved en flåde af krigsskibe bruges til ... Se artiklen
spejl
(-et, -e): 1. Som i agterspejl. " kaldes heele Samlingen af Tø ... Se artiklen
spejlbjælke
(-n, -r): Også kaldet hækbjælke. De horisontale tømmerstykker i spejlspantet. ... Se artiklen
spejlbue
(-n, -r): 1. Agterspejlets buede stykke. upper r ... Se artiklen
spejlbugt
(-en, -er): Den horisontale bugt, som spejlets agterflade har, og som forløber m ... Se artiklen
spejlgattet
(adj.): Om agterpartiets form på fartøjer, når disse har en plan afskåret agtere ... Se artiklen
spejlkløvet
(adj): Kileformet udbygget planke af stamme. Topvinklet ca. 11 grader. Middelald ... Se artiklen
spejlknæ
(-et, -): Knæ, der sættes mellem spejl og bjælker i agterskibet. s ... Se artiklen
spejlkvadrant
(-en, -er): Refleksionskvadrant. Vinkelmålingsinstrument af tidlig type, begynde ... Se artiklen
spejlliste
(-n, -r): Lister, der er sat tværs over agterspejlet og alene tjener til at give ... Se artiklen
spejloktant
(-en, -er): Hadleys oktant. Måleinstrument til højdemåling af himmellegemer. Sid ... Se artiklen
spejlport
(-en, -e): Kanonport i et skibs agterspejl.
stern port.
[TUS p.213]  Kilder
spejlsenter
(-en, -er): To eller tre tværsenter, der er formet efter spejlets agterflade. Pl ... Se artiklen
spejlskib
(-et, -e): Skib med agterspejl.
square-sterned vessel.
[Röding]  Kilder
spejlskrue
(-n, -r): Til en kanon.
tampion-screw.
[HAR]  Kilder
Stikord Beskrivelse
spejlspant
(-et, -er): Det agterste spant i et træskib med fladt spejl. Det dannes af ranzo ... Se artiklen
spejlstøtte
(-n, -r): "De Støtter, der fra Bedingen reises imod det paa Bygningen opsatte Sp ... Se artiklen
spejlvendt
(adj): Omvendt, så venstre side bliver højre side. Udtrykt anvendt i navigatione ... Se artiklen
spek
(-et, -) spæk:
plated ropeyarns of a mat.
[Röding]  Kilder
spentvant
(-et, -er): Gl. stavemåde: spentvant - spend vanter. Betydning: et par vanter. ... Se artiklen
sperlingkasse
(-n, -r): Sperling er en fiskeart, Trisopterus esmarkii. Torskefisk ca. 12-15 cm ... Se artiklen
Spica
Stjernen Alfa Virginis. Spica er latin for aks. Stjerne i stjernebilledet Jomfru ... Se artiklen
spids
(-en, -er): 1. Små trekantede sejl ført over bredfokkeråen i ... Se artiklen
spidsbøje
(-n, -r): En ankerbøje, som er tildannet spids i begge ender - sammensat keglefo ... Se artiklen
spidse
(vb): I udtryk om vind som: Spidse op, dvs. vinden drejer mere forlig ... Se artiklen
spidseffekt
(-en, -er): Største effekt, som kan måles i fx et radaranlægs signaler. ... Se artiklen
spidsgatter
(-en, -e): Bådform med spids stævn. sharp-sterned boat ... Se artiklen
spidsgattet
(adj.): Om agterendens form i fartøjer, når den er afrundet. "Redningsbaade, ... Se artiklen
spidsrod
(-en, -): Løbe spidsrod.
run the gauntlope // run the gauntlet.
[Röding]  Kilder
spidsrøjl
(-en, -er): Trekantet sejl fra øverste rå til fløjknappen. triangu ... Se artiklen
spidssejlsrig
(-gen, -ge): "Fartøjer, der har Spidssejlsrigning, har kun en Mast og hertil hør ... Se artiklen
spidssejlstakling
(-en, -er): Dss. ovenstående.sliding Gunter's rig. ... Se artiklen
spidstønde
(-n, -r): Farvandsafmærkningsbøje, der er formet som en spids tønde eventuelt me ... Se artiklen
spiger
(spigeret, -spigre): Store søm fra er fra to tommer til tolv tommer lange. ... Se artiklen
spigerhud
(-en, -er): "Spiger Huud, kaldes naar man i den almindelige Træe Forhuudning und ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
spigerprop
(-pen, -per): Koniske træpinde, der bankes ind i gamle sømhuller. ... Se artiklen
spigre
(vb): Sømme. nail // spike.[Röding, Saint] ... Se artiklen
spil
(-let, -): Redskab eller maskine, hvormed der kan produceres en større kraft end ... Se artiklen
spilaksel
(-akslen, -aksler):
windlass spindle.
[Benzon]  Kilder
spilbom
(-men, -me): Vindebom. Træspir, der stikkes vandret ind i huller radielt anbragt ... Se artiklen
spildevandsanlæg
(-get, -): Skibsbaseret anlæg for spildevandsrensning. sewage trea ... Se artiklen
spildevandsudledning
(-en, -er): Udledning af spildevand fra et skib. Udledning af spildevand er regu ... Se artiklen
spildolie
(-n, -r): Brugte olier fra maskineri om bord.
waste oil.
[ABC, OLI p.21]  Kilder
spildvarme
(-n, -): Den del af en maskines energi, der ikke kommer til udnyttelse. "Aks ... Se artiklen
spiler
(-en, -e): Forsejl på kapsejladsfartøjer og andre lystfartøjer. Spileren benytte ... Se artiklen
spilerblok
(-ken, -ke): Blok der sidder lidt over forstaget.spinnaker block ... Se artiklen
spilerbom
(-men, -me): spinnaker boom.
[KAP p.111]  Kilder
spilerfald
(-et, -): spinnaker fall.
[KAP p.15, Spiler]  Kilder
spilerpose
(-n, -r): "Når spileren skal tages ned, så slipper gasten det læ skøde, tager st ... Se artiklen
spilerskøde
(-t, -r): Dss. spilergaj (guy) el. luv skøde.spinnaker sheet ... Se artiklen
spilerstage
(-n, -r): Stage, der holder en spilers nedre ende udspilet. Spilerstagen er i en ... Se artiklen
spilfisk
(-en, -): capstan partner.
[Benzon]  Kilder
spilfod
(-foden, -fødder): step of the capstan.
[Benzon]  Kilder
spilgat
(-tet, -ter): Hullerne øverst på capstantromlen eller i bradspillet, hvori hånds ... Se artiklen
spilhoved
(-et, -er): Spilkrone. De frie endestykker af hovedakslen i et bradspil. Spilhov ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
spilhus
(-et, -e): Dækshus, hvor lossespillene er opstillet på toppen. Husene har oftest ... Se artiklen
spilhvalp
(-en, -e): "Spilhvalper eller Klamper paa Gang- og Bratspillet."wh ... Se artiklen
spiljagt
(-en, -er): Skibstype, orlogsskib, fra 1600-tallet.
-.
[JUEL p.14]  Kilder
spilklampe
(-n, -r): I et nikkespil de træklamper, der holder spilakslen på plads ved at væ ... Se artiklen
spilkontroller
(-en, -e): Betjeningskonsol med håndgreb for lossewirernes indhaling og affiring ... Se artiklen
spilkop
(-pen, -per): Tromle på et spils aksel. På spilkoppen tages tørn med trosser og ... Se artiklen
spilmand
(-manden, -mænd): Den person, der betjener skibet lossespil. winch ... Se artiklen
spilnål
(-en, -e): spindle of the capstan.
[Benzon]  Kilder
spilpande
(-n, -r): saucer for the capstan spindle.
[Benzon]  Kilder
spilrum
(-met, -) spillerum: Det slip, der er ved master og mastekrave fx, hvor kilerne ... Se artiklen
spilspage
(-n, -r): Vippearmene på et hånddrevet spil, eller reservekraftkilden på et damp ... Se artiklen
spilspor
(-et, -): Skoen, hvori spilaksen drejer.the step of a capstan ... Se artiklen
spilstamme
(-n, -r): Den vandrette hovedaksel i et bradspil. main-piece ... Se artiklen
spiltromle
(-n, -r): Spillets største tromle, som dampkraften eller el-kraften arbejder på. ... Se artiklen
spiltræk
(-ket, -): (JM) Dss. pæletræk.
bollard pull.
[Workboat 4/1995]  Kilder
spinasse
(-n, -r): Skibstype anvendt i orlogsflåden efter 1520.- ... Se artiklen
spinde
(vb): I udtryk som: spinde skibmandsgarn af kabelgarn ved at sno dem ... Se artiklen
spindel
(spindlen, spindler): Spindel til en vindfløj.
vane-spindle.
[HAR]  Kilder
spindeldavid
(-en, -er): Dss. Columbusdavid.
spindle davit.
[ABC]  Kilder
spir
(-et, -) spiir: Rundholt af mindre dimensioner end master og større bomme. Spir ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
spiralkrog
(-en, -e): "Stagfokken... Den vandrer ved Hjælp af Karabinhager paa Fokkestaget. ... Se artiklen
spiralprøve
(-n, -r): For bestemmelse af et skibs styrekarakteristika.spiral t ... Se artiklen
spirituskompas
(-set, -ser): Gammeldagsnavn for et spritkompas, dvs. et vædskekompas. ... Se artiklen
spirpind
(-en, -e): Prop, der isættes et hul efter et udtaget søm eller nagle, der midler ... Se artiklen
spirtalje
(-n, -r): Lille talje, der bruges til at udsættet og indhale læsejlsspirene på u ... Se artiklen
spirtønde
(-n, -r): Afmærkningsbøje i form af en flydebeholder med en stage - et spir - de ... Se artiklen
spisebakke
(-n, -r): Træbakke, hvorfra et antal, gerne otte mand, spiser deres måltider i f ... Se artiklen
spjæld
(-et, -): Afspærringsindretning for væske eller luft.butterfly val ... Se artiklen
splejs
(-en, -e) spleds, spledsning gl.: Sammenfletning af to stykker tov eller wire. D ... Se artiklen
splejse
(vb): 1. Sammenflette to tovværksender eller en ende ind i et ... Se artiklen
splejsehammer
(-hammeren, -hamre): Hammer, der har en flad bane og i den anden side af hovedet ... Se artiklen
splejsehorn
(-et, -) Spleshorn, Spledshorn (gl.): Konisk, spids træ- eller jernstang på fra ... Se artiklen
splejsenål
(-en, -e): Lang stumpspidset nål med øje. Gennem øjet kan dele af tovværket træd ... Se artiklen
splejserør
(-et, -): Tyndt rør med åbning i begge ender. Den forreste ende er skråt og spid ... Se artiklen
splejseskrue
(-n, -r): En slags skruetvinge, hvormed en wirebugt på en svær wire kan holdes s ... Se artiklen
splejsning
(-en, -er): Funktionen, hvorved man fletter et tovs kordeler ind i et andet tovs ... Se artiklen
splidstok
(-ken, -ke): Dss. krogklemme. Redskab til ophængning af krogfiskeriets kroge, nå ... Se artiklen
splint
(-en, -er): 1. Lille træstykke eller en stærk spåne, der rives ... Se artiklen
splinternet
(-tet, -): Et af tovværk flettet net, der spændes op på et orlogsskib for at kun ... Se artiklen
split
(-ten, -ter): Tynd jernkile eller stang, der anvendes til at sikre bolte, møtrik ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
splitbolt
(-en, -e): En bolt, der holdes fast med en split.forelock bolt // ... Se artiklen
splitfilm
(-en, -): Splitfiber, polysplit, filmtape alle synonymer for et kunstfiber anven ... Se artiklen
splitflag
(-et, -): Flag med tunger i den frie ende. I Danmark to tunger, I andre nordiske ... Se artiklen
splitpram
(-men, -me): Pram benyttes ved uddybningsarbejder.split barge ... Se artiklen
splitship
(eng.): "… princippet i split ship, hvor de to lægter-halvdele er delt på langs ... Se artiklen
splittrailer
(-en, -e): Fartøj der fra gravemaskine lastes med sand, som sejles væk i trailer ... Se artiklen
splitwinch
(-en, -er): "Under udsætning af redskaberne gik linerne til den ene trawlskovl u ... Se artiklen
SPM
Engelsk forkortelse for.
single point mooring.
[SOMO p.88]  Kilder
SPMT
Eng. fork. for -. "Desuden har X pga. sin versalitet m ... Se artiklen
sponson, sponsontank
(-en, -e): Tank eller luftkammer påsat uden på siden af et skib for at forbedre ... Se artiklen
spor
(-et, -): Udskæring til foden af en mast eller anden akseende. Fx som i: ... Se artiklen
sporvognssaddel
(-sadlen, -sadler): Enkelt sæde, der kan fastgøres i sædehøjde på en vinkel på s ... Se artiklen
spotladning
(-en, -er): Ladning anbragt ét sted om bord, hvor den skal forblive under transp ... Se artiklen
spotmarked
(-et, -er): Fragtmarked, hvor skibet sluttes for enkeltrejser. [DkSøf-1994] ... Se artiklen
spotprompt
(adj): Pludselig opstået situation i en havn eller område, der gør, at lasteklar ... Se artiklen
spotrate
(-n, -r): Fragtrate, der fastsættes på daglig basis efter udbud og efterspørgsel ... Se artiklen
spout
(eng.) = (-en, -er): Rørledning gennem hvilken faste bulkladninger som korn og j ... Se artiklen
spreader
(eng.): Stålramme, der på en gantrykran er monteret for enden af kranwirerne og ... Se artiklen
sprede
(vb): I udtryk som fx: Sprede is.
diverge ice.
[ISSY]  Kilder
spredholt
(-et, -er): "Et aflangt Stykke Træ med flere Huller, hvori Toughanefødder skjære ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
spring
(-et, -): 1. Skibsskrogets vandrette bue. Skibets flugt langs ... Se artiklen
springanker
Mindre anker, der anvendes, hvis der forventes pludseligt dårligt vejr, så det b ... Se artiklen
springdæk
(-ket, -): Falsk dæk, som det i artiklen påstås, at større sejlførende handelssk ... Se artiklen
springe
(vb): I udtryk som: springe en mand fra råen.duck a man ... Se artiklen
springflod
(-en, -er): "De tre dage før og efter nymåne og fuldmåne..."spring ... Se artiklen
springkiste
(-n, -r): Beholder anbragt på dækket med alskens krudt og metalstumper. Kisten k ... Se artiklen
springkurve
(-n, -r): Dækkenes skæringslinier med diametralplanet. En langskibs kurve. ... Se artiklen
springline
(-n, -r): "Spring-Linen paa et Roer, kaldes et svært Toug der stikkes igiennem e ... Se artiklen
springmåtte
(-n, -r): Måtte, der som beskyttelse lægges over fx ankertrosser, finkenet, beny ... Se artiklen
springpert
(-en, -er): Lodrette reb, der holder en vandret fodpert under en rå i passende a ... Se artiklen
springskøde
(-t, -r): Skøde, der er fastgjort i skonnertsejlets agterste nederste hjørne og ... Se artiklen
springtid
(-en, -er): Største tidevandsforskel, der indtræffer i månens andet og fjerde kv ... Se artiklen
springtov
(-et, -e): Fortøjningstov, der anvendes til at fortøje to skibe side om side. De ... Se artiklen
sprinkleranlæg, sprinklersystem
(-get, -) / (-et, -er): "Sprinkler- og water mist-anlæg er fast installerede bra ... Se artiklen
spritkompas
(-set, -ser): Kompas, hvor kompaskoppen er lukket vandtæt med et glaslåg og udst ... Se artiklen
spryd
(-det, -): 1. Som i bovspryd. Rundholt, der fra forstævnen rag ... Se artiklen
sprydbardun
(-en, -er): Bardun, der går fra bovsprydet og nedefter til forstævnen. ... Se artiklen
sprydrejsning
(-en, -er): Bovsprydet stilling i forhold til vandret. bowsprit ri ... Se artiklen
sprydrig
(-gen, -ge): Rigning for sprydsejl.
sprit rig.
[SEH p.6]  Kilder
sprydsejl
(-et, -): 1. Sejl sat over eller under bovsprydet. Se også ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
sprydstage
(-n, -r): Sprydtræ, klyvertræ.
head-stick.
[Röding]  Kilder
sprydstagehal
(-et, -): Rigningsdel på jolle. Ophalerline til sprydstagen. Halet sidder på mas ... Se artiklen
sprydstrop
(-pen, -per): En strop om masten, hvori underenden af et spryd befæstes. ... Se artiklen
sprydtræ
(-et, -er): Dss. flynderblokdead eye of a hammock's crowfoot ... Se artiklen
sprøjtemaleanlæg
(-get, -): spray paint gear.
[ABC]  Kilder
sprøjteprøve, sprøjtningsprøve
(-n, -r): Prøve for vandtæthed. spray test of a tank or other wate ... Se artiklen
spule
(vb): Vaske skibet med vand fra en slange. Vask af skibets sider og dæk ved at s ... Se artiklen
spuleaggregat, spuleapparat, spulemaskine
Mere eller mindre automatisk nedvaskningsanlæg for tanke. washing ... Se artiklen
spulefelt
(-et, -er): "... et 12 hektar stort areal til såkaldt spulefelt til opbevaring a ... Se artiklen
spulehul
(-let, -ler): tank washing hole // tank washing opening.
[SKT81 p.332]  Kilder
spuleledning
(-en, -er): "Spuleledningen udføres af galvaniseret 2½'' Rør anbragt i den B.B. ... Se artiklen
spulepumpe
(-n, -r): Pumpe, der suger søvand og fordeler det i spulevandsledningen til afta ... Se artiklen
spulesystem
(-et, -er): " Til april overtager det canadiske rederi så en isbrydende bulk car ... Se artiklen
spulevand
(-et, -): wash-water // swabbing water.
[ABC]  Kilder
spulevandsledning
(-en, -er): Saltvandsledning.
seawater pipeline.
[ABC]  Kilder
spuleåbning
(-en, -er): Dss. spulehul. Se ovenstående. tank washing hole // tank w ... Se artiklen
spuling
(-en, -er): Se også rengøring. (1797) ... Se artiklen
spunding, spunning
(-en, -er) Spønning, spunning (gl.): Fals eller fordybning af trekantet snit på ... Se artiklen
spundingslinje
(-en, -er): "Spundingslinien - Spundingnes Inderkant - er Berændsningslinien for ... Se artiklen
spundingsplanke
(-n, -r) (spunningsplanke): "Spundingsplanke. Herved kan forstaaes en Pla ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
spunds
(-en, -er): Lille træprop, som anvendes til at udfylde mindre fejl og skader i t ... Se artiklen
spunning
(-en, -er) gl.: Se ovenstående under spunding. "En Fordybning, gjort paa la ... Se artiklen
spunsvæg
(-gen, -ge): sheet piling.
[H&S69 p.28, KbhH1/1990, LAB p.132]  Kilder
spydring
(-gen, -ge): "Var i 18 dage af denne rejse i følge med den amerikanske klipper B ... Se artiklen
spygat
(-tet, -ter) Spyegat (gl.): 1. Afløb i skibssiden for søvand. ... Se artiklen
spygatsklap
(-pen, -per): En læderklap, ofte afstivet ved messingkant eller -ring, der er fa ... Se artiklen
spygatsmarmering
(-en, -er): En tud sat på spygattets yderside, og som skal gøre samme virkning s ... Se artiklen
spygatsprop
(-pen, -per): Prop der fra indersiden sættes i et spygat for at forhindre udløb ... Se artiklen
spygatsrør
(-et, -): Blyrør eller kobberrør, der monteres i et spygat på et træskib mellem ... Se artiklen
spæ, spæde
(vb): I udtryk som: spæ en pumpe = hælde lidt vand i en pumpe fra tryksiden, så ... Se artiklen
spække
(vb): Forarbejde tovværk, så det bliver flosset op. Gøres især på kabelgarn. ... Se artiklen
spændholt
(-et, -er): Små tømmerstykker, der lægges tværs over bunden af et rofartøj, og h ... Se artiklen
spændtov, spændtrosse
(-et, -e): Langskibsstøttetov i ægyptiske både. Tovet spænder for- og agterstævn ... Se artiklen
spændvant
(-et, -er): To hovedvanttove, der forsynes med øjer i den ende, der lægges over ... Se artiklen
spån
(-en, -er): Splinter, der kan springe fra siden af master og stænger, når disse ... Se artiklen
spånæske
(-n, -r): "Det er bestemmelsen, der skal forhindre, at spånæsker og målbedrøvere ... Se artiklen
squat
(-tet, -??) (eng.): Forøgelse af dybgang agter ved høj hastighed set i forhold t ... Se artiklen
SRC
Engelsk forkortelse for Short Range Certificate. VHF-cert ... Se artiklen
SSAS
Eng. fork. for Ship Security Alarm System, der er et overf ... Se artiklen
SSN
Engelsk forkortelse for Safe Sea Net. Grundlaget er EUs ov ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
SSO
Engelsk forkortelse for Ship Security Officer. "Tidlig ... Se artiklen
ST-thrust
(-en, -er): Agtertværskibsskrue. Engelsk forkortelse for stern thruste ... Se artiklen
stab
(-en, -e): "Et Krigsskibs Besætning er sammensat af mange, tildels meget forskje ... Se artiklen
stabel
(-belen, -bler): 1. Bankestok. Den plads, hvor man kølhaler et ... Se artiklen
stabelafløbning
(-en, -er): "Svanekes drenge blev kort tid før sendt til skovs for at indsamle g ... Se artiklen
stabelbedding
(-en, -er): "En Beding, hvorpaa Skibe bygges. Dens Hæld mod Søen er ½ Tomme pr. ... Se artiklen
stabelblok
(-ken, -ke): Blok opbygget af træklodser og anbragt i en doks bund som underlag ... Se artiklen
stabelklods
(-en, -er): Tømmerblokke, der er placeret i en byggebedding eller doks centerlin ... Se artiklen
stabelstad
(-staden, -stæder): Havn, hvor varer lastes og losses og opmagasineres for vider ... Se artiklen
stabelvægt
(-en, -e): Varepartis vægt, som det befinder sig på lageret for transport. ... Se artiklen
stabilisator
(-en, -er): Anordninger i et skib, der nedsætter skibets bevægelser på grund af ... Se artiklen
stabilisatorfinne
(-n, -r): Finne eller vinge, der stikkes ud fra skibssiden under vandoverfladen, ... Se artiklen
stabilisatorklods
(-en, -er): "Matroserne måtte jo fra tid til anden flytte de store jernklodser f ... Se artiklen
stabilitet
(-en, -er): "... idet bogen stort set beskriver alle emner inden for emnet stabi ... Se artiklen
stabilitetsarm
(-en, -e): Stabiliteten beregnes ved hjælp af en krafts størrelse og dens afstan ... Se artiklen
stabilitetsberegning
(-en, -er): Beregning af et skibs stabilitets, hvilket kræver aflæsning af dybga ... Se artiklen
stabilitetsflade
(-n, -r): Ved hjælp af stabilitetsfladen kan man få et samlet indtryk af et skib ... Se artiklen
stabilitetsforhold
(-et, -): "Stabilitetsforholdene er ikke her i landet fastlagt ved offentlige fo ... Se artiklen
stabilitetsgrundlag
(-et, -): Beregning af skibets stabilitet foretaget på grundlag af MS-værdier, i ... Se artiklen
stabilitetskriterium
(-kriteriummet, -kriteriummer): "Skibenes tværskibs stabilitet har da også i all ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
stabilitetsmargen
(-en, -er): "Det kræves desuden, at der træffes foranstaltninger, således at der ... Se artiklen
stabilitetsmoment
(-et, -er): Der findes et statisk og et dynamisk stabilitetsmoment. Det statiske ... Se artiklen
stabilitetsoplysning
(-en, -er): "Ligeledes kræves det, at føreren skal være forsynet med stabilitets ... Se artiklen
stabilitetsreserve
(-n, -r): Den stabilitet et skib har, når der er indtruffet en hændelse, der har ... Se artiklen
stabilitetstværkurve
(-n, -r): Ved beregninger af tværskibs statisk stabilitet anvendes ofte isokline ... Se artiklen
stabilitetsundersøgelse
(-n, -r): Undersøgelse af et skibs stabilitet kan foretages på flere måder. De m ... Se artiklen
stable
(vb): Sætte oven på hinanden, fx containere. stack. ... Se artiklen
stade
(-t, -r): Bundgarnsstade. Et stade er normalt 42 favne (77 m), hvilket er den læ ... Se artiklen
stadig
(adj.): I udtryk som: stadigt vejr, dvs. et vejr med stabile forhold, ... Se artiklen
stadimeter
(eng): Afstandsmåler. Det engelske udtryk anvendes om mindre, håndholdte instrum ... Se artiklen
staffordhund
(-en, -e): Porcelænsfigurer eller fajancefigurer af spanielhunde, der i par af t ... Se artiklen
stag
(-et, -): Støttetove, der forover støtter master og stænger. Stag ligger på træs ... Se artiklen
stagblok
(-ken, -ke): Blok brugt i den faste talje, der bruges til at totne et stag. I st ... Se artiklen
stagbolt
(-en, -e): Støttebolt. stay-bolt.
[Benzon]  Kilder
stagbrog
(-en, -er): Dss. stagstrop. To stropper, der på sejlskibe er ført ud over bakken ... Se artiklen
stage
(-n, -r): 1. lang tømmerstok eventuelt med en krog i enden, en ... Se artiklen
stage
(vb): 1. Fremdriftsmetode for fartøj i lavvandede områder, hvo ... Se artiklen
staget
(adj): Masten er staget forefter / agterefter. Mastens hældning med det lodrette ... Se artiklen
stagfok
(-ken, -ker): Trekantet langskibs forsejl, der i mindre sejlfartøjer sættes unde ... Se artiklen
stagkarnat
(-et, -er): Navnet på det forreste stagtakkel.stay tackle ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
stagknægt
(-en, -e): "Ere tvende opstaaende Træer foranfor Fokkemasten paa Bakken eller de ... Se artiklen
stagkæbe
(-n, -r): Kæbe boltet til mastens agterkant lige under stagets fastgørelse, så s ... Se artiklen
staglig
(-et, -): Det lig på et stagsejl, som løber parallelt med staget.s ... Se artiklen
stagmus
(-en, -); En fortykkelse på et tov, der anvendes som stag, hvor dets ene ende ha ... Se artiklen
stagnak
(-ken, -ker): Specialtalje, der består af topblok, som er fastgjort med en hage, ... Se artiklen
stagpude
(-n, -r): "Et stærkt Stykke Træ, som enten lægges i een Længde tværs over begge ... Se artiklen
stagsejl
(-et, -): Langskibs satte sejl, der farer på hjælpestagene eller på standerne un ... Se artiklen
stagsejlsfald
(-et, -): Tovet med hvilket et stagsejl hejses.staysail-halyard ... Se artiklen
stagsejlsgivtov
(-et, -): Tovet med hvilket stagsejlet gives op, dvs. slækkes af i skøder og gør ... Se artiklen
stagsejlshals
(-en -e): Det nederste forreste hjørne på et forsejl.staysail-tack ... Se artiklen
stagsejlsnedhaler
(-en, -e): Nedhaleren til et stagsejl.
staysail downhauler.
[Benzon]  Kilder
stagsejlsskonnert
(-en, -er): Skibstype af skonnertklassen, der fører stagsejl mellem masterne. ... Se artiklen
stagsejlsskøde
(-t, -r): Skøde til et stagsejl.
staysail sheet.
[Benzon]  Kilder
stagsejlsslejder
(-en, -e): Staget, som et stagsejls løjerter omslutter og som sejlet sættes lang ... Se artiklen
stagsejlsstander
(-en, -e): Stag eller lejder til et stagsejl.
staysail stay.
[Benzon]  Kilder
stagsejlstakling
(-en, -er): Rigningen til et stagsejl. stay-sail rig. ... Se artiklen
stagtakkel
(-taklet, -takler): Svær talje eller gie, der er fastgjort i et topreb omkring s ... Se artiklen
stagtakkelskinkel
(-skinklen, -skinkler): "Fra Skibets Stagtakkelskinkel flagrede en Række Signalf ... Se artiklen
stagtaljereb
(-et, -): Surringerne mellemdukdshovederne på stagene.stay laniard ... Se artiklen
stagvende
(vb): Vending med et sejlskib, hvor forstævnen drejes op i vindretning, og hvor ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
stagvending
(-en, -er): Funktionen at vende et sejlskibs sejlretning gennem vindøjet, så det ... Se artiklen
stagvis, stagsvis
(adj.): Bruges om ankertovet, når dette står i en vinkel som et stag eller næste ... Se artiklen
stagøje
(-t, -r): Stagets øverste ende er sluttet med et lille splejset øje, som stagtro ... Se artiklen
stakade, stakkade
(-n, -r): Forsætning i søen med placerede pæle omkring. Mellem pælene eventuelt ... Se artiklen
stakke
(vb): Stable containere. "Den kan håndtere op til 25 containere i timen og stakk ... Se artiklen
stallads
(-et, -er): Stavevariant af stillads. Se stillads. ... Se artiklen
stalle
(vb): Vandstrøm, der bryder sammen om et sejlfartøj, så det mister fart. ... Se artiklen
stamme
(-n, -r): 1. Som i udtryk: mastestamme.main piec ... Se artiklen
stampe
(vb): Duve voldsomt i søen. "Stampe op og ned, dyppe op og ned, gaae med Næsen f ... Se artiklen
stampestag
(-et, -): Et borgstag, der i et krigsskib under slag sættes foruden det faste og ... Se artiklen
stampesø
(-en, -er): Kort og krap sø, der kommer i en sådan retning og periode, at skibet ... Se artiklen
stand
(-en, -e): Urets stand.
chronometer error.
[NAV1 p.162, NAV6 p.198]  Kilder
standard
(-en, -er): I mindre korrekt sprog ofte forvansket til stander. Mål for t ... Se artiklen
standardatmosfære
(-n, -r): Et bestemt lufttryk i atmosfæren udtrykt i mm, mb eller hP etc. som be ... Se artiklen
standardbreddeparallel
(-len, -ler): Breddeparallel anvendt i søkortkonstruktion som udgangspunktet for ... Se artiklen
standardcerteparti
(-et, -er): Et certeparti, der for en given fart eller ladningsart generelt brug ... Se artiklen
standardcontainer
(-en, -e): Containere holder visse standardmål, så de kan passe ned i alle skibe ... Se artiklen
standarddeplacement
(-et, -er): "Standarddeplacement angiver vægten af hele skibet bemandet og fuldt ... Se artiklen
standardhavn
(-en, -e): I forbindelse med tidevandsberegninger en havn, hvortil en tidevandst ... Se artiklen
standardklassebåd
(-en, -e): "Standardklassebåde er at finde i langt de fleste klasseløb i danske ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
standardkompas
(-set, -ser): Skibets hovedkompas.
standard compass.
[FKT p.78]  Kilder
standardmærkning
(-en, -er): Kaldes den afmærkning af bomme, kroge m.m. hvor der på genstanden er ... Se artiklen
standardparallel
(-len, -ler): Den breddeparallel i et søkort efter Mercators projektion, hvortil ... Se artiklen
standardreglement
(-et, -er): Almindeligt reglement for en havn.standard regulation ... Se artiklen
standardtid
(-en, -er): Dss. et lands, en tidszones, normaltid.standard time ... Se artiklen
standart
(-en, -er): Fane, det personlige flag for et statsoverhoved eller andre personer ... Se artiklen
standby
I skibsversionen udtryk for at mandskabet skal være klar til at tørne til ved ud ... Se artiklen
stander
(-en, -e): 1. Stag, hvorpå forsejl eller signalflag eller and ... Se artiklen
standerkompas
(-set, -ser): Kompas, der er anbragt på et stativ, en pæl eller tilsvarende. I j ... Se artiklen
standerlig
(-et, -): Den del af et flag, hvori det hejses og nedhales, den kant, der er nær ... Se artiklen
standermand
(-manden, -mænd): Officer, der har grad og myndighed til at sætte egen stander i ... Se artiklen
standerskib
(-et, -e): Orlogsskib, hvis chef har grad og myndighed til at sætte egen stander ... Se artiklen
standkøje
(-n, -r): Senge, der kan opsættes i sejlskibe til brug for syge og sårede. Faste ... Se artiklen
standplads
(-en, -er): Det rumfang, der er afsat til en container på et containerskib. ... Se artiklen
standse
(vb): Standse farten.
stop the ship's way.
[HAR]  Kilder
stang
(stangen, stænger): I de større sejlskibe som brig, bark og fuldskib er masterne ... Se artiklen
stange
(vb): Stange ål, dvs. ro dårligt.
row badly.
[KUSK p.261]  Kilder
stangfelt
(-et, -er): På et flag opdelt i flere felter det felt, der er tættest på flagsta ... Se artiklen
stangkrejer
(-en, -e): Rennæsanceskibstype, orlogsfartøj, med stor mærsekurv med plads til f ... Se artiklen
stangkøje
(-n, -r): Formodentligt stavefejl for standkøje. Se denne ovenfor. ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
stangmagnet
(-en, -er): Magnet, der er formet som en cirkulær stang og gerne malet rød og bl ... Se artiklen
stangpasser
(-en, -e): Passer med to lodrette ben og en mellemliggende vandret forbindelsess ... Se artiklen
Star-kontraror
(-et, -): Varemærke for et ror, der er konstrueret, så dets form forbedrer skrue ... Se artiklen
starte
(vb): "En båd starter,.. når nogen del af dens skrog, besætning eller udstyr før ... Se artiklen
starteglider
(-en, -e): "I hovedledningen for starteluft anbringes en automatisk virkende gli ... Se artiklen
startluft
(-en, -): Komprimeret luft, der sætter en dieselmotor i gang. Startluften ledes ... Se artiklen
Statens Istjeneste
"Statens Istjeneste råder i dag over tre isbrydere, de to største, DANBJØRN og I ... Se artiklen
Statens Skibstilsyn
Organisation under skiftende ministerier for søfarten. Oprettet som selvstændigt ... Se artiklen
station
(-en, -er): Skib, båd, fly el. ethvert sted, der kan sende og modtage signaler p ... Se artiklen
stationpointer
(-en, -e): Navigationsinstrument, hvormed pejlinger udsættes på et plan, fx et s ... Se artiklen
stationsleder
(-en, -e): Øverste ansvarlige for en stations arbejde som fx en radiostation, en ... Se artiklen
stationsskib
(-et, -e): "Svitzer har skiftet stationsskib på stationen i Esbjerg. Dér er X bl ... Se artiklen
statisk stabilitet
(-en, -er): Statisk stabilitet er den stabilitetsligevægt, som skibet under påvi ... Se artiklen
stativ
(-et, -er): Stativ til motoropbygning. "Stativerne udføres af støbejern. De bygg ... Se artiklen
Statsforhyringskontor
"Ved lov nr. 76 af 31. marts 1937 om forhyring og mønstring af skibsmandskab ove ... Se artiklen
statshavneadministration
(-en, -er): Under statshavneadministrationen i Frederikshavn, SHAF, hører havnen ... Se artiklen
statsrekvisition
(-en, -er): Ordning for offentligt tilskud til rederier for omkostningerne ved f ... Se artiklen
statsskib
(-et, -e): Alle skibe ejet af staten eller en under af staten kontrolleret virks ... Se artiklen
stav
(-en, -e): De buede brædder til fremstilling af fade.
stave.
[Röding]  Kilder
stavantenne
(-n, -r): Radioantenne af facon som en stiv pisk.whip aerial ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
stavhæk
(-ken, -ke): Agterstævnstype på fiskerbåde af traditionel træbygget form. "I and ... Se artiklen
stavnbo
(-en, -er): "... da Angrebet altid skete ved, at Skibene roede med Stævnene imod ... Se artiklen
STC
Engelsk forkortelse for sensitivity time control, dss. sig ... Se artiklen
STCW
Eng. fork. for Standards of Training, Certification and Watchkeeping ... Se artiklen
STCW-konventionspåtegning
(-en, -er): "STCW-konventionspåtegning: Sønæringsbevis eller anerkendelsesbevis ... Se artiklen
sted
(-et, -er): Ordet anvendes i forbindelse med et skibs plads på vandet i fx: ... Se artiklen
stedbælte
(-t, -r): Område, inden for hvilket et skibs position er beregnet, og hvor usikk ... Se artiklen
stedforandring, stedsforandring
(-en, -er): Den distance, som et skib har flyttet sig udtrykt i sømil og retning ... Se artiklen
stedlinje
(-n, -r): En linje på jordens overflade, som går gennem skibets plads kaldes for ... Se artiklen
stedlinjekort
(-et, -): Søkort, hvor der kun er indtegnet breddeparalleler med gradbetegnelse ... Se artiklen
stedlinjemetode
(-n, -r):Astronomisk navigationsmetode, hvor observationer af himmellegemer er g ... Se artiklen
stedlinjepunkt
(-et, -er): "Af den ved observationen bestemte ligehøjdecirkel beregner man et p ... Se artiklen
stedlinjeretning
(-en, -er): Retningen udtrykt i grader af en stedlinje.direction o ... Se artiklen
stedpolygon
(-en, -er): Den figur, som et antal stedlinjer for et skibs position danner, når ... Se artiklen
stedsangivelse
(-n, -r): Give et steds beliggenhed ved bredde og længde eller relativt i forhol ... Se artiklen
stedsbestemmelse
(-n, -r): Udfindingen af skibets plads på jorden ved hjælp af observationer, der ... Se artiklen
stejl
(adj): I udtryk som: stejl kyst.steep shore // shore st ... Se artiklen
stejleplads
(-en, -er): Plads, hvor fiskerne tørrer garn. Pladsen kan være udstyret med pæle ... Se artiklen
stel
(-let, -): Som i et stel sejl, der er et eksemplar af hvert sejl, der bruges på ... Se artiklen
stemme
(vb): 1. samle jernplader langs kant ved at banke æggen af en ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
stemmejern
(-et, -): "Bedel, Hugge- eller Slag-jern." chissel.
[Röding]  Kilder
stemmer
(-en, -e): Dss. stemmejern. Værktøj som en fladægget mejsel, der kan holdes mod ... Se artiklen
stemning
(-en, -er): Forsegling til vandtæthed af kanter på sammennittede jernplader i sk ... Se artiklen
stempel
(stemplet, stempler): 1. Slangudtryk for ledighedsdage, idet ... Se artiklen
stempelpumpe
(-n, -r): piston pump.
[SKT81 p.307]  Kilder
stempelslag
(-et, -): "De sidste sømil var skibet dog kun kravlet langsomt frem for små stem ... Se artiklen
stempeltræk
(-ket, -): Motorreparation, hvor et stempel i motoren trækkes ud af cylinderen o ... Se artiklen
stemplingsliste
(-n, -r): Liste over sikkerhedsvægt, der skal stemples i bomme, blokke og andet ... Se artiklen
sten
(-en, -e): Mineralklumper af en vis størrelse, større end sand. Diameter fra 2 t ... Se artiklen
stenanker
Sten med enten et hul igennem til ankerlinen, eller en indretning, hvor et trætr ... Se artiklen
stenbro
(-en, -er): Anlægsbro opført af sten.
stone pier.
[KOB]  Kilder
stenfisker
(-en, -e): Person, der med grab tager sten op fra havbunden til brug ved anlægso ... Se artiklen
Stenfiskernes Sammenslutning
Stenfiskernes Sammenslutningen er en forening, der blev oprettet i 1935 på initi ... Se artiklen
stenglacis
(-en, -er): Rampe af sten ved havne-, dige- og havbygninger. revet ... Se artiklen
stenkastningsmole
(-n, -r): pierre-perdue mole.
[HAV p.87]  Kilder
stenkiste
(-n, -r): break-water.
[HAR]  Kilder
stenkulspram
(-men, -me): Pram ammet = målt til at holde et vist kvantum kul. k ... Se artiklen
stenkulstjære
(-n, -r): Pyroleum lithanthracis. Udvindes som biprodukt ved fremstilling af gas ... Se artiklen
stenpram
(-men, -me): Pram med åbent lastrum benyttet til at transportere sten i. ... Se artiklen
stenrev, stenrevle
(-et, -): Langstrakt stengrund i havet.
reef // ridge.
[HAR, KOF]  Kilder
Stikord Beskrivelse
stenrøse
(-n, -r): "... sand giver god ankerbund, medens blødt dynd, rent fjeld og stenrø ... Se artiklen
stensætning
(-en, -er): sea wall // stone wall // stone glacis.
[5011, D/E]  Kilder
stepsignal
(-et, -er): I navigationen elektrisk signal, der afgives i trin med intervaller ... Se artiklen
stereografisk projektion
Kortprojektion, hvor der projiceres fra et punkt, der ligger diametralt modsat p ... Se artiklen
sternthruster
(-en, -e): "Der er desuden installeret en stern- og en bovthruster." Tværpropel. ... Se artiklen
stevedor
(-en, -er): 1. Havnearbejder, der stuver ladning i lastrum. ... Se artiklen
stevedoreformand
(-manden, -mænd): Leder af havnearbejderne i et gæng eller for alle et skibs hav ... Se artiklen
stevedoreudgift
(-en, -er): Betalingen til stevedoren og hans folk for udført laste- og lossearb ... Se artiklen
sti
(-en, -er): 1. Aflukke til fx får og grise ombord: fåresti, sv ... Se artiklen
stift skib
Et skib med stor GMt, hvor det store oprettende moment med stor kraft virker på ... Se artiklen
stige
(vb): I udtryk som: stigende vande, i tidevandsfarvand om perioden fr ... Se artiklen
stigrør
(-et, -): Rør i vandledningssystemet om bord, hvor vandet skal ledes op gennem a ... Se artiklen
stik
(-ket, -): 1. Knob. hitch // clinch. ... Se artiklen
stikbjælke
(-n, -r): Dss. stikplanke. Kort bjælke, der placeres vinkelret på dæksbjælker, h ... Se artiklen
stikbovt, stikbolt
(-en, -er): Tovende, som bruges til at fastgøre et sejl med ved at stikke det ge ... Se artiklen
stikbåke
(-n, -r): Dss. prikker. "Landgrunden mellem Fanø Sandende og Nordby Havn er ... Se artiklen
stikke
(vb): I udtryk som: stikke ankertovet fra sig.slip the ... Se artiklen
stikke ankertovet på
"Stikke Ankertovet udi Røringen." bend the cable to its anchor // clin ... Se artiklen
stikke et anker fra sig
Dss. give et anker fra sig. [ENK, KUSK, Marnav1/1993 p.9] "Stikke Tovet paa ... Se artiklen
stikke et anker ud
Dss. at ankre.
[EST]  Kilder
Stikord Beskrivelse
stikke ud på et anker
Fire ankerkæde eller ankertov ud. veer out // stick out. Den ... Se artiklen
stikkel
(stiklen, stikler): "En lille Jern- eller Trænagle, der holder Bolten i en Hex p ... Se artiklen
stikkøje
(-n, -r): Stikkøje. Køje, der er delvis placeret under el. ud i anden aptering. ... Se artiklen
stikledning
(-en, -er): Sideledning på et rørsystem.
service pipe.
[SKT-81 p.312]  Kilder
stikline
(-n, -r): Tynd tjæret eller utjæret line af seks garn i tre eller fire kordeler ... Se artiklen
stikpal
(-en, -e): Stikpalen til et bradspil. "En kort fiirkantet Bom, der sættes i ... Se artiklen
stikplanke
(-n, -r): "En svær Fyrreplanke, spigret noget ovenfor Vandgangen paa hver Side a ... Se artiklen
stikskraber
(-en, -e): Redskab, som bruges til at fjerne maling og rust med på metaloverflad ... Se artiklen
stiksværd
(-et, -): Sænkekøl. "Sværdet kan udføres efter to grundprincipper, nemlig enten ... Se artiklen
stil
(-en, -): Ny stil = gregoriansk kalender. Gammel stil = juliansk kalender. ... Se artiklen
stilholt
(-et, -er): Plankeende, der placeres tværs over rapperten agten i palerne, for d ... Se artiklen
stilkule
(-n, -r) gl.: Kile til at vertikalstille fx kanoner med. Stavemåden forældet. ... Se artiklen
stilkøje
(-t, -er): Splejsning, hesteskosplejsning, der har et øje tilstrækkeligt stort t ... Se artiklen
stille
(adj): I udtryk som: om vinden. calm.[HAR, K ... Se artiklen
stillebælte
(-t, -r): Klimatisk bælte omkring ækvator, hvor vinden er svag og omskiftende. ... Se artiklen
stillekile
(-n, -r): Kile, hvormed en kanons højdeindstillinge reguleres. coi ... Se artiklen
stilleskammel
(-skamlen, -skamler): Redskab af skammelform til brug ved højdeindstilling af ka ... Se artiklen
stillestående
(adj): Stillestående himmellegeme.stationary celestial body ... Se artiklen
stillevande
(?): Perioden i tidevandsfarvand mellem flod og ebbe, hvor vandstrømmen er aftag ... Se artiklen
stillevandskurve
(-n, -r): Kurve for skibsskruens hestekraft i stille vand. Kurven opsættes gerne ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
stillevandsmoment
(-et, -er):I forbindelse med beregninger for et skibs påvirkninger i bølgebevæge ... Se artiklen
stilling
(-en, -er): 1. Ansættelsesstilling. Beskæftigelse, rang eller ... Se artiklen
stillingsende
(-n, -r): Det reb, der anvendes til at fastgøre en stilling på skibssiden. ... Se artiklen
stillingshorn
(-et, -): To tværbrædder, et i hver ende, påsat en stilling for at holde stillin ... Se artiklen
stillingskraft
(-kraften, -kræfter): Kompassets indstilingskraft. "Vektorsummen af horisontalin ... Se artiklen
stillingsplanke
(-n, -r): Arbejdsstilling til udenbords arbejde eller langs en lodret skibsdel. ... Se artiklen
stillingsstik
(-ket, -): Stillingsstikket anvendes til at sikre en stilling, der anvendes ved ... Se artiklen
stillingstov
(-et, -e): Tovet, som knobes til stillingen med et stillingsstik, og som stillin ... Se artiklen
Stinesmindevraget
"I 1987 registrerede Nationalmuseets Skibshistoriske Laboratorium et vrag i Mari ... Se artiklen
stirrids
(-en / -et, -er): I moderne skibe dss. pantry. pantry. På ... Se artiklen
stiv
(adj): I udtryk som: stift skib. Det modsatte af rankt. Et stift skib ... Se artiklen
stivhed
(-en, -er): Om et skibs stabilitet. stiff carrying. ... Se artiklen
stjerne
(-n, -r): Himmellegemer. De inddeles til navigationsbrug efter størrelse i en ræ ... Se artiklen
stjernebillede
(-t, -r): constellation of stars.
[HAR, NAV p.171]  Kilder
stjernedag
(-en, -e): Den tid, det tager jorden at rotere en gang omkring sig selv. Se efte ... Se artiklen
stjernedøgn
(-et, -): Tiden mellem to på hinanden følgende øvre kulminationer af forårsjævnd ... Se artiklen
stjernefinder
(-en, -e): Hjælpemiddel til at finde en stjernes placering på himmelkuglen. Der ... Se artiklen
stjernehøjde
(-n, -r): Vinkelafstanden fra horisonten til en stjerne.altitude o ... Se artiklen
stjerneidentifikation
(-en, -er): Ved hjælp af højde og azimuth eller gennem stjernebillederne at best ... Se artiklen
stjernekigger sejl
Sejl over månerækkersejlet. " Om der ogsaa fandtes Stjernekigger, hvad ældre Søf ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
stjerneknob
(-et, -): Knob der bindes på tampen af et tov og dannes af form som en klump. ... Se artiklen
stjernekort
(-et, -): Kort, der gengiver stjernehimlen.
star chart.
[NAV1 p.171]  Kilder
stjerneskud
(-det, -): star-shot.
[HAR, AST p.87]  Kilder
stjerneskåret
(adj): Stjerneskåret sejl. Trekantede stagsejl, hvortil sejldugsbanerne er skåre ... Se artiklen
stjernetid
(-en, -er): Tidsangivelse i forhold til jordens rotation i løbet af et stjernedø ... Se artiklen
stjerneår
(-et, -): Tiden mellem Solen indtager samme position i forhold til en fiksstjern ... Se artiklen
stjert
(-en, -er) stjært, stært (gl.): 1. En stump reb. Et kort stykk ... Se artiklen
stjerteblok
(-ken, -ke): Enkeltskivet blok indbændslet med en stjert. Med stjerten kan blokk ... Se artiklen
stjertekovs
(-en, -e): Kovs med en stump tovværk fastgjort omkring kvsen med en øjesplejs. ... Se artiklen
stjertestopper
(-en, -e) stjærtestopper, Stærtestopper (gl.): "kaldes Stopperne til Anker-Touge ... Se artiklen
stjertetalje
(-n,-r) Stærte Tallie (gl.): Dss. skræddertalje. Lille talje, hvor den faste blo ... Se artiklen
stjertetov
(-et, -) stjærtetov: Fx et stump reb på en bøje. lanyard ... Se artiklen
stockholmtjære
(-n, -r): Dss. finsk tjære.
Stockholm tar.
[KUSK p.266]  Kilder
stok
(-ken, -ke): 1. Om fx: ankerstokken.anchor stock ... Se artiklen
stokanker
Det traditionelle anker med tværgående stok lige under ankerringen. ... Se artiklen
Stoke's anker
Dss. AC14 (Admiralty). Stokes' anker, stokløst anker fremstillet fra 1966 af ... Se artiklen
stokfisk
(-en, -): Tørret fisk.
stockfish.
[Röding, H&S90 p.140, H&S51 p.57]  Kilder
stokke
(vb): Forsyne et anker med stok, der lægges vinkelret på de to flige oppe under ... Se artiklen
stokke et anker
Dvs. klargøre og påsætte en bevægelig stok på et stokanker for brug. [DAH p. ... Se artiklen
stoksø
(-en, -er): Sø dvs. bølger, der løber over revlerne langs strandkanten, og hvor ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
stol
(-en, -e): 1. Bovsprydets stol. "To Træpullerter, der gaae ... Se artiklen
stolpe
(-n, -r): Lodret tømmerstang.
post // perch // mithy // stak.
[KortA]  Kilder
stolpekæde
(-n, -r): Kæde, hvor hvert led har midterstolpe. Dette isættes leddene for at kæ ... Se artiklen
stolpeskude
(-n, -r): Definition ikke fundet, men skibe med samme navne som kildens optræder ... Se artiklen
stopanker
(-keret, -kre): Anker, der udsat fra agterenden anvendes til at stoppe et skib m ... Se artiklen
stoppe
(vb): 1. Standse, ophøre. stop.[ ... Se artiklen
stoppedistance
(-n, -r): Den distance som et skib ved fuld kraft frem bruger til at stoppe. Def ... Se artiklen
stoppeklods for ankerkæde
(-en, -er): Jernklods med midterrille, hvori ankerkæden passerer. Midt i rillen ... Se artiklen
stoppeplads
(-en, -er): Midlertidig ankerplads eller nødhavn på en kyst uden egentlige havne ... Se artiklen
stoppeprøve
(-n, -r): Stoppeprøven som aflagt i kilden blev foretaget ved at slå stop på mas ... Se artiklen
stopper
(-en, -e): En stopper kan have forskellig form og være af forskelligt materiale. ... Se artiklen
stopperklo
(-kloen, -kløer): Jernkløer, der bruges som stoppere på en ankerkæde. ... Se artiklen
stopperknob
(-et, -): Endeknob på tovværk. Knobet er en slags splejsning eller fletning med ... Se artiklen
stoppestik, stopperstik
(-ket, -): Dss. knibestik. Stikket bindes med et rullestik og et halvstik som af ... Se artiklen
stoptov
(-et, -e): Mindre ankertov eller svært kabeltov, der bruges ved fortøjningen af ... Se artiklen
stopvand
(-et, -): Modstrøm af en sådan styrke, at det standser et skibs fremfart. ... Se artiklen
stor
(adj): Adjektivet brugt i mange sammenhænge. Af de væsentligste er: I forbin ... Se artiklen
storage-tanker drejepunkt
"Planerne om at etablere et storage-tanker drejepunkt ved Frederikshavn er opgiv ... Se artiklen
storbåd
(-en, -e): Storbåd til handelsskib. Et sejlskibs største båd, der kan anvendes t ... Se artiklen
storcirkel
(-cirklen, -cirkler): Den korteste afstand mellem to punkter på en kugleoverflad ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
storcirkelbue
(-n, -r): Den figur en storcirkel eller en del af en storcirkel danner på et fx ... Se artiklen
storcirkeldistance
(-n, -r): Afstanden mellem to punkter målt langs en storcirkel. gr ... Se artiklen
storcirkelkort
(-et, -): Kort projiceret efter centralprojektionsmetoden. På et storcirkelkort ... Se artiklen
storcirkelkurs
(-en, -er): De enkelte kurser et skib må følge for at navigere langs en storcirk ... Se artiklen
storcirkellinje
(-n, -r): Den storcirkel, der er aftegnet i et storcirkelkort, og som skibet vil ... Se artiklen
storcirkelminut
(-tet, -ter): Bueminut på en storcirkel.great circle minute ... Se artiklen
storcirkelpejling
(-en, -er): Alle pejlinger er principielt storcirkelpejlinger, da både radiobølg ... Se artiklen
storcirkelrute
(-n, -r): Rute over oceanerne, der følger en storcirkel og derved giver den kort ... Se artiklen
storcirkelsejlads
(-en, -er): Sejlads efter en storcirkel på jordoverfladen til forskel fra kompas ... Se artiklen
stordæk
(-ket, -): Hoveddækket i et sejlskib, i citatet i en skonnert: dækket fra halvdæ ... Se artiklen
Store Bededag
Kirkelig helligdag, der har sin oprindelse ved forordning af 27/3 1686, hvor dag ... Se artiklen
storebonnet
(-ten, -ter): På råsejlere er det storsejlets tilskudsstykke, der fastgøres unde ... Se artiklen
storebovenbrambardun
(-en, -er): "Storebovenbram-Vantet og Bardunerne ere bindslede sammen saaledes, ... Se artiklen
storebovenbrambras
(-en, -er): "Hver Bras er med en Kuntsplidsning forenet med sin Toplent, Øiet er ... Se artiklen
storebovenbrambugline
(-n, -r): "Vandrer med den ene Ende paa et Kortspryd, som staaer i Seilets staae ... Se artiklen
storebovenbramdrejereb
(-et, -): "Dersom Skibet fører Storebovenbram-Stang ledes Dreierebets ene Ende o ... Se artiklen
storebovenbramgivtov
(-et, -e): "Skjødet og Givtouget gjøres samlede fast med et Skostik til Seilets ... Se artiklen
storebovenbramjolle
(-n, -r): "Dersom Skibet fører en Storebovenbram-Stang heises den i en Jolle, hv ... Se artiklen
storebovenbramrå
(-råen, -ræer): Råen i stormasten over bramsejlsråen og hvorpå røjlsejlet føres, ... Se artiklen
storebovenbramsejl
(-et, -): Råsejlet, der føres på stormastens røjlrå også kaldet bovenbramrå. ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
storebovenbramskøde
(-t, -r): "Skjøde og Givtoug ere i Forening gjort fast med et Skostik til Seilet ... Se artiklen
storebovenbramstag
(-et, -): Stagets ene Ende ligger med et Smøgeøie paa Storebovenbram-Stagens Top ... Se artiklen
storebovenbramstagsejl
(-et, -): "Er det øverste Stagseil imellem Stor- og Forreisningen, det medgives ... Se artiklen
storebovenbramstang
(-stangen, -stænger): "Paa denne Stang heises Storebovenbram-Raaen med sit Seil; ... Se artiklen
storebovenbramvant
(-et, -er): "Vantet og Bardunen er bindslet sammen saa at de danne et Øie, som l ... Se artiklen
storebrambardun
(-en, -er): "Disse Barduner ligger med et Øie paa Toppen af Storebram-Stangen, T ... Se artiklen
storebrambras
(-en, -er): "Øiet i Enden af Brasen naies paa Øiet af Krydsstænge-Staget, dens a ... Se artiklen
storebrambuggårding
(-en, -er): Den ene Ende af buggaardingen staaer fast i en Løiert i Storebram-Se ... Se artiklen
storebrambugline
(-n, -r): "Hver Bugline vandrer med sin Kous paa et Langspryd, som igjen med sin ... Se artiklen
storebramdrejereb
(-et, -): "Den ene Ende af Dreierebet ledes over en Skive i Toppen af Storebram- ... Se artiklen
storebramgivtov
(-et, -e): "Givtouget er splidset sammen med Skjødet og knevlet til Skjødbarmen, ... Se artiklen
storebramrå
(-råen, -ræer): "Denne Raa heises paa Storebram-Stangen i Dreierebet og Toplente ... Se artiklen
storebramsejl
(-et, -): "Dette Seil er underslaaet Storebram-Raaen, har to Bugliner, to Givtou ... Se artiklen
storebramstag
(-et, -): "Staget ligger med et Smøgeøie om Toppen af Storebram-Stangen, ovenfor ... Se artiklen
storebramstang
(-stangen, -stænger): "Saaledes kaldes denne Stang, naar Skibet fører Bovenbram- ... Se artiklen
storebras, storbras
(-en, -er): Tov fastgjort til nokken på storråen og derfra ført til dæks agterud ... Se artiklen
storebuggårding
(-en, -er): "Dersom Storseilet skal have tvende Buggaardinger, bør der være tven ... Se artiklen
storebugline
(-n, -r): Tov sat fast med en hanefod eller dobbelt hanefod på storsejlets lodre ... Se artiklen
storedrejereb, storedragreb
(-et, -): Tov-, wire- eller kædetalje, hvori storråen hænger. Det er fastgjort t ... Se artiklen
storefastestag
(-et, -): "Er et tykt Toug, der dog ofte paa de nyere Skibe er overeensstemmende ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
storegivtov, stor givtov
(-et, .-e): Tov, der er fastgjort i storsejlets underste hjørner og derfra ført ... Se artiklen
storehals
(-en, -e): "Den klædte Ende fastgjøres i en Æieskinne eller Øiebolt forefter paa ... Se artiklen
storekontrabras
(-en, -er): "Storecontrabras. Den klædte Ende af Contrabrasen tages om Fokkemast ... Se artiklen
storemærs
(-et, -): Stormastens topendes udbygning til fastgørelse af vanter og stag for s ... Se artiklen
storemærsebras
(-en, -er): Tov fastgjort til nokken på storemærseråen og derfra ført mesanmærse ... Se artiklen
storemærsebuglline
(-n, -r): Tov fastgjort med en hanefod til storemærsesejlets lodrette lig i hver ... Se artiklen
storemærsedrejereb
(-et, -): "Paa de større Skibe have Mærseræerne tvende Dreiereb, som med deres e ... Se artiklen
storemærsefald
(-et, -): Tov og talje, der benyttes til løftning af storemærseråen. ... Se artiklen
storemærsegivtov
(-et, -e): Tov, der er fastgjort i storemærsesejlets underste hjørner og derfra ... Se artiklen
storemærsehanefod
(-foden, -fødder): maintop crowfoot.
[MOR p.120]  Kilder
storemærselæsejl
(-et, -): Se under læsejl.main topgallan ... Se artiklen
storemærsenokpert
(-en, -er): Dss. trædetov. Nokperterne har et øje i den ene ende, og det smøges ... Se artiklen
storemærserå
(-råen, -ræer): Stormastens næstnederste rå, der er fastgjort på storemærsstange ... Se artiklen
storemærseskøde, storemærsskøde
(-t, -r): Skødet, der er fastgjort i storemærsesejlets nederste hjørner og derfr ... Se artiklen
storemærsetoplent
(-n, -r): Rigningsdel, der består af wire eller tov fastgjort til storemærseråen ... Se artiklen
storemærssejl
(-et, -) storemærsesejl: Storemærseråens sejl.main topsail ... Se artiklen
storemærsstang
(-stangen, -stænger): Stormastens forlængelse opefter. Stangen er fastgjort med ... Se artiklen
storenokgårding
(-en, -er): "Storseilet paa de store Skibe have tvende Nokgaardinger paa hver Si ... Se artiklen
storepyttingsvant
(-et, -er): Storemærsets sideværts afstøtning nedefter. Det er fastgjort i mærse ... Se artiklen
storerakke
(-n, -r): Rakken, der holder storråen til stormasten.main parrel ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
stores
(-en, -): Fællesbenævnelse for alt forbrugsudstyr til skibet bortset fra brændst ... Se artiklen
storeskyskraber
(-en, -e): Sejl over røjlen på stormasten.main skyscraper // main ... Se artiklen
storeskøde
(-t, -r) storskøde: Skødet, der benyttes til at justere storsejlets stilling med ... Se artiklen
storeslapgårding
(-en, -er): "Disse Touge tjene til at hale Storseilet sammen med, naar det skal ... Se artiklen
storesrum
(-met, -): Rum til opbevaring af stores.
stores room.
[ABC]  Kilder
storestagsejl
(-et, -): Stagsejlet på stormasten. Sejlet farer med sine løjerter på storestags ... Se artiklen
storestagsejlsfald
(-et, -): Faldet kaldes også for hundefokken og er en treskåren talje, hvis tosk ... Se artiklen
storestagsejlshals
(-en -e): "Halsen har et splidset Øie i den ene Ende, den anden Ende stikkes igj ... Se artiklen
storestagsejlsnedhaler
(-en, -e): "Den klædte Ende af dette Toug sættes i Seilets Faldshorn, den anden ... Se artiklen
storestagsejlsstander
(-en, -e): "Naar Løierterne ere smøgede paa Standeren naies dets splidsede Øie p ... Se artiklen
Storestrømsbroen
Jernbanen til Masnedsund blev indviet 4. oktober 1870. En 182 m lang svingbro ov ... Se artiklen
storestængebardun
(-en, -er): Fast bardun, som store skibe har to af på hver side. De har øjet i t ... Se artiklen
storestængefastestag
(-et, -): Staget har sit topøje smøget over storstangens topende, går udenom god ... Se artiklen
storestængestagsejl
(-et, -): Næstnederste stagsejl på stormasten. Det farer med sine løjerter på st ... Se artiklen
storestængestagsejlsfald
(-et, -): "Den ene Ende af Faldet fastgjøres paa Toppen af Storstangen ovenfor G ... Se artiklen
storestængestagsejlsgivtov
(-et, -e): "Paa de store Skibe har dette Seil tvende Par Givtouge. Midten af det ... Se artiklen
storestængestagsejlshals
(-en, -e): "Storestænge-Stagseil har en Hals foroven og en Hals forneden. Den en ... Se artiklen
storestængestagsejlsnedhaler
(-en, -e): "Den ene Ende fastgjøres i Seilets Faldshorn, den anden Ende ledes ig ... Se artiklen
storestængestagsejlsskøde
(-t, -r): "Midten af Skjødet fastgjøres i Seilets Skjødbarm, hver Ende ledes paa ... Se artiklen
storestængevant
(-et, -er): Storemærsstangs sideværts afstivning. Vantet er fastgjort ved storem ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
storestængeæselhoved
(-et, -er): "Det har sin Plads paa Toppen af Storstangen, som med sin fiirkanted ... Se artiklen
storetalje
(-n, -r): Talje, der er fastgjort i storemærset og ført langs vantet til dæks. A ... Se artiklen
storetoplent
(-n, -r): Talje eller tov, der holde storråen på plads. Det er fastgjort ved nok ... Se artiklen
storevant
(-et, -er): Stormasten afstivning til siderne. Vantet er fastgjort ved stormaste ... Se artiklen
storeæselhoved
(-et, -er): "Dette Æselhoved sidder paa den fiirkantede Tap, som er i Overenden ... Se artiklen
storis
(-en, -): Drivisen dannet i de arktiske og de antarktiske have. fi ... Se artiklen
storkerede
(-n, -r): Sjusket opkvejlet tovværk.
-.
[SLANG p.251]  Kilder
storklyver
(-en, -e): På skibe med to klyvere kaldes den største for storklyver. Det er et ... Se artiklen
storlast
(-en, -er): Det største lastrum i et sejlskib foran for stormasten. ... Se artiklen
storluge
(-n, -r): I træskibe den største luge i hvert dæk.main hatchway ... Se artiklen
storm
(-en, -e): Blæsevejr. Kraftigere end hård kuling. Vind med en styrke på 48-55 kn ... Se artiklen
stormabe
(-n, -r): Stormsejl på agtermasten. storm mizen stay-sail ... Se artiklen
stormast
(-en, -er): Skibets højeste mast. I tremastede skibe er stormasten den midterste ... Se artiklen
stormastfløj
(-en, -e): "Denne nytårsaften lod der sig oppe på vor stormastfløj se et klart s ... Se artiklen
stormdæk
(-ket, -): Også kaldet orkandæk. Lettere bygget dæk over hoveddækket i skibstype ... Se artiklen
stormdækker
(-en, -e): Skibstype med stormdæk. Se ovenstående. Det lettere dæk betød lavere ... Se artiklen
stormflag
(-et, -): Mindre flag end normalt ville være passende på en flagstang eller flag ... Se artiklen
stormflod
(-en, -er): Definitionen på en stormflod er forskellig i meteorologisk og forsik ... Se artiklen
stormfugl
(-en, -e): Fugleart, Fulmarus glacialis, af familien Procellariidae. Der findes ... Se artiklen
stormgaffel
(-gaflen, -gafler): Mindre gaffel benyttet til mindre stormsejl.ad ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
stormgaffelsejl
(-et, -): Mindre gaffelsejl end det normale gaffelsejl.try-sail ... Se artiklen
stormgelænder
(-et, -e): Håndliste langs opbygninger for at personer under storm og slingerage ... Se artiklen
stormklap
(-pen, -per): Blændklap. "Gode hængslede Stormklapper skal anbringes paa Indersi ... Se artiklen
stormlejder
(-en, -e) Storm Læder (gl.): Rebstige med trætrin eller tidligere også med tovvæ ... Se artiklen
stormmesan
(-en, -er): Mindre mesansejl end brugt i mindre vind.mizzen ... Se artiklen
stormomsust, stormomsuset
(adj): Vindblæst. Udsat sted, hvor der intet læ findes, og vinden derfor har fri ... Se artiklen
stormpullert
(-en, -er): Særlig kraftig pullert til brug i storm.storm bollard ... Se artiklen
stormsejl
(-et, -): Mindre sejl og / eller stærkere sejl, der kan anvendes i stormvejr, hv ... Se artiklen
stormtalje
(-n, -r): Tajle, der for at støtte rorets bevægelse i stormvejr sættes på rokvad ... Se artiklen
stormtændstik
(-ken, -ker): Tændstikker, der er særlig robuste over for vindstød på flammen. S ... Se artiklen
stormvarsel
(-selet, -sler): Meteorologisk advarsel udsendt i Danmark, når middelvindhastigh ... Se artiklen
stormvejr
(-et, -): Dss. storm, se ovenstående.
stormy weather.
[Saint]  Kilder
storrå
(-råen, -ræer): Stormastens underste rå. Den hejses i sine drejereb og toplenter ... Se artiklen
storsaling
(-en, -er): Udbygningen omkring storstangens topende, hvorpå stangens afstøtning ... Se artiklen
storsejl
(-et, -): Underste og største sejl på stormasten. I råsejlere er det fastgjort u ... Se artiklen
storsejlsbom
(-men, -me): "Saaledes kaldes Bommen, hvorpaa Storseils-Underliget paa Jagter, S ... Se artiklen
storsejlsbras
(-en, -er): Bras på storsejlet.
mainbrace.
[H&S77 p.43]  Kilder
storsejlsgaffel
(-gaflen, -gafler): Gaffel som storsejlets overlig er fastgjort til i jagter, sl ... Se artiklen
storskøde
(-t, -r): "Den klædte Ende sættes i en Ringbolt udenbords, agterefter, Skjødets ... Se artiklen
storslup
(-pen, -per): Skibstype med en mast med sluprigning.
barge.
[Röding]  Kilder
Stikord Beskrivelse
storstag
(-et, -): Stormastens afstivning forefter. Staget er fastgjort til stormastens t ... Se artiklen
storstag
(-et, -): Se også under "storestag-" for sammensætninger med "storstag-", samt f ... Se artiklen
storstang
(-stangen, -stænger): Stormastens forlængelse. Storstangens underende er fastgjo ... Se artiklen
storstængebardun
(-en, -er): Storemærsstangs afstivning agterefter. Bardunerne er fastgjort til s ... Se artiklen
storstængestag
(-et, -): Storemærsstangs afstivning forefter. Staget er fastgjort til storstang ... Se artiklen
storstængevant
(-et, -er): Storstangens sideværts afstivning, der er fastgjort omkring toppen a ... Se artiklen
stortoplente
(-n, -r): Rigningsdel, der består af kæde, wire eller tov, der holder storråen p ... Se artiklen
stortrøje
(-n, -r): "En Kalmuks, vid og stor Overtrøie, som Søfolk bruge i ondt Veir." ... Se artiklen
storvant
(-et, -er): Stormastens sideværts afstivning, der er fastgjort omkring mastens t ... Se artiklen
stove
(-n, -r): Svedekiste. Lukket kasse, der kan opvarmes eventuelt med damp. I kasse ... Se artiklen
straddlecarrier
(-en, -er): Køretøjstype, der kan flytte containere anbragt mellem køretøjets fi ... Se artiklen
straffe
(vb): Straffe med tamp eller kat.
bring to the gangway.
[HAR]  Kilder
straggler
(?): "… de såkaldte stragglers - dvs agterudsejlede konvojdeltagere". ... Se artiklen
strand
(-en, -e): Landstrimlen nærmest vandkanten, når landet er forholdvis fladt og ha ... Se artiklen
strandbred
(-den, -der): Den del af landet ned mod vandet, som ikke overskylles ved højeste ... Se artiklen
strandbrydningszone
(-n, -r): Området i havstokken, hvor bølgerne brydes. "Tilsandingsmåden på havne ... Se artiklen
strande
(vb): Forlise på en kyst. Når et skib ikke har vand under kølen, men sidder fast ... Se artiklen
strandfoged
(-en, -er): Embedsmand, der har opsyn med en strand og myndighed til at inddrage ... Se artiklen
strandhavn
(-en, -e): Havnetype. "Strandhavnen, som er den ringeste havn fra naturens side, ... Se artiklen
strandhug, strandhugst
(-en, -er): coastal raid.
[DSØ p.6]  Kilder
Stikord Beskrivelse
stranding
(-en, -er): Stranding sker, når et skib kommer ind på en vanddybde, der er mindr ... Se artiklen
strandingskommissionær
(-en, -er): Person, som i anledning af stranding yder forretningsmæssig og jurid ... Se artiklen
strandingslov
(-en, -e): Lov, der indeholder bestemmelser og ejerskab, sikring, bjærgning etc. ... Se artiklen
strandingssted
(-et, -er): Det sted på strand og kyst, hvor en stranding har fundet sted. ... Se artiklen
strandkant
(-en, -er): Landområdet nærmest vandkanten, bredden er ubestemt og afgøres af st ... Se artiklen
strandret
(-ten, -ter): "Strand-Rettighed, det er en Regale for den der eyer Strandbredden ... Se artiklen
strandsætning
(-en, -er): Skib, der sættes på grund på en strand. Det kan ske utilsigtet eller ... Se artiklen
strandsætningssted
(-et, -er): "Det norske Kystverket har offentliggjort en liste over 69 nødhavne ... Se artiklen
strandvasker
(-en, -e): Lig af druknet person fundet i strandkanten.body washed ... Se artiklen
strandvod
(-det, -): Landdragningsvod.
shore seine.
[OSA p.20 + 48]  Kilder
strandæsel
(-æslet, -æsler): Gammeldags for havnearbejder og transportarbejder, der i havne ... Se artiklen
stratocumulus
(-en, -er): Skytype også kaldet lagskyer, findes i 1-3 km's højder. Se under ... Se artiklen
stratus
(-en, -er): Lagskyer af vanddråber og ofte med let nedbør i tilknytning, højde 1 ... Se artiklen
streg
(-en, -er): 1. Måleenhed for vinkelmål, hvor 360° = 32 st ... Se artiklen
stregangivelse
(-n, -r): Angivelse af retning i kompasstreger.compass point notin ... Se artiklen
streginddeling
(-en, -er): Cirklen inddelt i streger, halve streger og kvarte streger af hhv. 1 ... Se artiklen
stregsektor
(-en, -er): Ved radionavigationssystemet Consol udsendes radiosignaler i et cirk ... Se artiklen
stressfinder
(-en, -e): Instrument, der kan beregne de kraftpåvirkninger, som et skibsskrog u ... Se artiklen
strikkestige
(-n, -r): Dss. tovlejder eller rebstige.
rope-ladder.
[Benzon]  Kilder
stringer
(-en, -e): "For at holde sammen paa Spanterne, hindre dem i at kæntre under det ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
stringerplade
(-n, -r): Ekstra langskibs forbindelse i et stålskib. Den pladerække som ligger ... Se artiklen
stringervinkel
(-en, -er): Vinkel med vandret flade mellem stringer og spant. str ... Se artiklen
strippe
(vb): Tømme et tanklastrum helt for de sidste dråber, der kan tømmes - strippes ... Se artiklen
strippeledning
(-en, -er): Rørsystemet, som strippepumpe eller slikkepumpen anvender under tømn ... Se artiklen
strippepumpe
(-n, -r): Også kaldet slikkepumpen. Pumpe, der anvendes til at suge den sidste l ... Se artiklen
strippesystem
(-et, -er): "Da lastepumperne under losning ikke kan tømme tankene i tilstrækkel ... Se artiklen
strippingbrønd
(-en, -e): "… i bunden af tankene at sætte en strippingbrønd og et strip-vacuum ... Se artiklen
strongpoint
(-et, -er eller eng.): Duc d'alber og anslagspiller.strongpoint ... Se artiklen
strongroom
(-et, -): Særlig beskyttet, aflåst og sikret rum i skibet til særlig kostbar lad ... Se artiklen
strop
(-pen, -per): Et sammenbundet eller sammensplejset stykke tov, der danner en ubr ... Se artiklen
stroppe
(vb): Belægge en genstand med en strop.strop.[Rödi ... Se artiklen
struds
(-en, -e): "Da nu saltet var losset, kom der en Struds paa Siden af os. En Strud ... Se artiklen
strut
(-ten, -ter): Skråt fremadvisende vandrette salingshorn på masten ca. 1/3 under ... Se artiklen
strutstag
(-et, -): Stag fra mastetoppen ført nedad og ud over et tværskibs vandret strut ... Se artiklen
stry, stryg
(?): Gammeldags for hampeblår og i forbindelsen strygarn. tow // g ... Se artiklen
stryge
(vb): 1. Fire af. Generelt om alt, der ved hjælp af taljer og ... Se artiklen
strygemagnet
(-en,-er): Magnet, der i ældre tid benyttedes til at stryge tørkompassets magnet ... Se artiklen
stryger
(-en, -e): En passende brise, som gør det muligt at sejle sin kurs med fulde sej ... Se artiklen
stræber
(-en, -e): Udspiler, adskiller. Tømmer eller tovværk, der anvendes til at holde ... Se artiklen
stræde
(-t, -r): Smalt farvand mellem to adskilte landmasser. En forholdsvis smal passa ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
strækbov
(-en, -e): Under krydssejlads med sejlskib kaldes det længste ben i et kryds for ... Se artiklen
strækbånd
(-et, -): Dss. strækplade. Langskibs bånd, der på dæksbjælkernes overside forbi ... Se artiklen
strække
(vb): Anvendelsen af kraft i en proces. I udtryk som: stræk faldet. ... Se artiklen
strækning
(-en, -er): Forløb, distance. strækning af skær.ledge / ... Se artiklen
strækplade
(-n, -r): Dss. strækbånd. Se ovenstående.
tie plate.
[SKT61 p.64]  Kilder
strækreb
(-et, -): Strækreb eller 4de reb. "Paa Mersseil, hvori der er 4 Rader Reebse ... Se artiklen
strækskinne
(-n, -r): Strækskinnerne består af to pladeskinner anbragt på omtrent tredjedele ... Se artiklen
stræktov
(-et, -e): Reb, der i håndhøjde ved hjælp af sceptre trækkes langs højdeforskell ... Se artiklen
stræktømmer
(-et, -er): "Endelig fandtes af Interesse et Stykke Essing eller andet Stræktømm ... Se artiklen
strø
(-et, -er): Brædder, der bruges som stuvetræ mellem de enkelte ladningselementer ... Se artiklen
strø
(vb): I udtryk som: strø en last. Dss. trimme en ladning i et lastrum ... Se artiklen
strøbolt
(-en, -e): "I Træ, der boltes, kaldes de, der inddrives i dets Endeer: Stødbolte ... Se artiklen
strøg
(-et, -): Havstrækning.
a space of the sea.
[Röding]  Kilder
strøm
(-men, -me): 1. Vandet bevægelse over grunden pga. vinden, jor ... Se artiklen
strømanker
(-ankeret, -ankre): "Naar man ligger til Ankers for eet Anker i Strømfarvand og ... Se artiklen
strømfarvand
(-et, -e): Farvand, hvori der forekommer strøm.sea with a current ... Se artiklen
strømforhold
(-et, -): tidal stream condition // current condition.
[NAV1 p.47 + 327]  Kilder
strømfri
(adj): I udtryk som: Strømfrit farvand.non-tidal waters // cur ... Se artiklen
strømhvirvel
(-hvirvlen, -hvirvler): Cirkulær havstrøm af en størrelse på mere end et par hun ... Se artiklen
strømkobling
(-en, -er): 1. "At udregne Skibets virkelige Cours og Distance ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
strømkonstruktion
(-en, -er): Geometrisk konstruktion af et strømparallelogram, hvor strømmens sæt ... Se artiklen
strømkorrektion
(-en, -er): Rettelse i sejladsplanlægningen for strøm, så kursen bliver korrekt ... Se artiklen
strømkort
(-et, -): Søkort der viser strømmens sætning og fart. I tidevandsfarvand har man ... Se artiklen
strømkæntring
(-en, -er): Strømmens kæntring. Strømmens forandring af retning ved ebbe og flod ... Se artiklen
strømlinje
(-n, -r): Linje tegnet i et strømparallelogram for at finde kurs og fart i strøm ... Se artiklen
strømme
(vb): I udtryk som: strømme bøjen. "At lade den ligge nogen Tid i Van ... Se artiklen
strømmåling
(-en, -er): Måling af havstrømmes vandhastighed. Der er forskellige målingstyper ... Se artiklen
strømparallelogram
(-met, -mer): Geometrisk figur, der tegnes for i strømfarvand at finde den rette ... Se artiklen
strømpe
(-n, -r): Hylster. I moderne kunsttovværk: Et hylster af flettet garn anbragt om ... Se artiklen
strømpecontainer
(-en, -e): Beholder indeholdende en rørformet strømpe, der anbringes udvendigt p ... Se artiklen
strømpille
(-n, -r): Bropille i en strøm. pier. [DDL2 p.79, FISK p ... Se artiklen
strømras, strømrase
(-en, -er): Strømhvirvel, der opstår, hvor strømmende vand møder en forhindring ... Se artiklen
strømret
(adj): Ligge strømret vil sige at ligge med skibets diametralplan i samme retnin ... Se artiklen
strømsignal
(-et, -er): Signal fra fx havnemyndighed, lodsstation, sluseværk, der viser strø ... Se artiklen
strømskifte
(-t, -r): Dss. strømkæntring.
turn of the tide.
[DDL1 p.158, NAV1 p.292]  Kilder
strømsted
(-et, -er): Et sted med meget stærk strøm i forhold til nærliggende områder med ... Se artiklen
strømsætning
(-en, -er): Den afvigelse på et skibs kurs over grunden på grund af strømmens sæ ... Se artiklen
strømsø
(-en ,-er): "Der er megen strømsø ved Jernhesten ud for Randers fjords munding, ... Se artiklen
strømtold
(-en, -): Afgift et skib må betale for at benytte en ankerplads, flodstrækning e ... Se artiklen
strømtrekant
(-en, -er): Se ovenstående om strømparallelogram.current diagram ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
stråge
(vb): Sigte langs nogle mærker, pejle, se om noget er overet med andet. At s ... Se artiklen
stråkøl
(-en, -e): Forstærkning bestående af planker, der påsættes kølens underside på t ... Se artiklen
strålegang
(-en, -e): Lysstrålerne retning i forbindelse med fx en sekstant eller kikkerts ... Se artiklen
strålekegle
(-n, -r): Lysudbredelse i form af en kegle.
cone of light.
[NAV4 p.50]  Kilder
strålepropeller
(-en, -e): Fremdrivningsmetode, der ikke er en propel, men en ældre (1922) beteg ... Se artiklen
strålerør
(-et, -): Strålerør som afslutning på en brandslange. Strålerøret, som bruges ti ... Se artiklen
strålespor
(-et, -): Radarudtryk. Det spor et radarsignal efterlader på radarskærmen i forb ... Se artiklen
strålevidde
(-n, -r): Horisontal og vertikal strålevidde for en radars udsendelse af et sign ... Se artiklen
strålingståge
(-n, -r): Tåge dannet ved afkøling i atmosfærens underste luftlag i klare nætter ... Se artiklen
stråsæk
(-ken, -ke): Madras til køje. Den er fyldt med halm eller strå og blev i ældre t ... Se artiklen
STS
Engelsk forkortelse for skiftning af ladning fra et skib til et andet. Oftest be ... Se artiklen
studt
Gl. stavemåde for stut - se denne.
[KOF]  Kilder
stuert
(-en, -er): Afvigende staveform af stevedor. Se stevedor ... Se artiklen
stuksvejsning
(-en, -er): "Sammensvejsningen af to stykker jern kan udføres ved, at man opvarm ... Se artiklen
stump
(-en, -er): Resten af en brækket mast. Stumpmastet skib. standing ... Se artiklen
stumpet
(adj): I udtryk som: stumpede mærssejl. Dss. klodsrebede mærssejl. ... Se artiklen
stumptønde
(-n, -r): Afmærkningsbøje, der øverst har en flad form. can buoy / ... Se artiklen
stundeglas
(-set, -): Gl. for sandur eller timeglas. »Stundeglasse - 2 à 1, 1/2, 1 ... Se artiklen
stutflag
(-et, -): Det almindelige dannebrogs form. square flag ... Se artiklen
stutgarn
(-et, -): "Gamle Kabelgarn, der kun have liden Styrke, hvorfor de ogsaa bruges t ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
stutlap,
(-pen, -per): Dobbelt sejldug i et sejl. Fx i bugen på et mærsesejl ud for den h ... Se artiklen
stutmatte
(-n, -r): Matter, der lægges på mærseræer og underræer, der hvor råen ligger an ... Se artiklen
stuttalje
(-n, -r): Talje, der i dårligt vejr sættes på mærseråen, når sejlet er bjærget, ... Se artiklen
stuvblinde
(-en, -er): Mindre sejl, der på sejlskibe i 1600- og 1700-tallet blev sat en lil ... Se artiklen
stuve
(vb): Om ladningens anbringelse på fornuftig og systematisk vis, så den ikke ska ... Se artiklen
stuvearbejde
(-et, -er): Stuveriarbejde, havnearbejderarbejde med at stuve en ladning i lastr ... Se artiklen
stuvefaktor
(-en, -r): En stuvefaktor angiver det rumfang, som en enhed af ladningen i vægtm ... Se artiklen
stuvegods
(-et, -): Lidt uklart defineret udtryk. Ligner en sammenblanding af verbet stuve ... Se artiklen
stuveholt, stueholt
(-et, -er): En fra tysk overtaget glose for stuvetræ. Se også stuvholt. ... Se artiklen
stuvemetode
(-n, -r): Arbejdsmetode anvendt ved stuvning. Fx kan det være placering af kasse ... Se artiklen
stuveplan
(-en, -er): Stuvningsplan. Tegning af et skib i snit og plan, hvor lastrummene e ... Se artiklen
stuver
(-en, -e): Person, der stuver ladningen i et lastrum, så den ligger forsvarligt. ... Se artiklen
stuverknob
(-et, -): Et overhåndsknob md udvendige tørn med tampen ført tilbage uden på kno ... Se artiklen
stuverum
(-met, -): De rumfang i et lastrum, der er til rådighed for placeringen af et la ... Se artiklen
stuverumfang
(-et, -): Stuverumfangsvægtfylde: stowage density.
[LAB p.22, SKT81 p.376]  Kilder
stuverumsfaktor
(-en, -er): Faktor for den vægt per rumfangsenhed, som en bestemt vareart ladnin ... Se artiklen
stuvested
(-et, -er): Udtryk i forbindelse med IMOs regler for transport af farligt gods, ... Se artiklen
stuvetræ
(-et, -): Dss. dunnage. Brædder og lægter, der anvendes til at sikre ladningspar ... Se artiklen
stuvflåde
(-n, -r): Pram eller flåde af oftest smal bredde, der kan placeres mellem et ski ... Se artiklen
stuvholt
(-et, -er): "Brænde, Trækiler el. desl., som bruges til Lastens Forstøtning, isæ ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
stuvlask
(-en, -er): Dss. stødlask i betydningen af stød = hvor to plankeender mødes. ... Se artiklen
stuvning
(-en, -er): Placering af ladning i et lastrum, så rummet bedst udnyttes, ladning ... Se artiklen
stuvningsenhed
(-en, -er): Ladningsparti, der kan stuves som en enhed, fx en kasse, en sæk, ell ... Se artiklen
stuvstød
(-et, -): "Naar Enderne af tvende Træer, eller Planker ikke ere forenede ved Hie ... Se artiklen
stuvtalje
(-n, -r): Dss. stuttalje og støttetalje. En talje, der i kraftig blæst og under ... Se artiklen
stykborer
(-en, -e) støkboer (gl.): Langt smalt bor, som kanonkommandøren stikker gennem f ... Se artiklen
stykfad
(-et, -e): Lille tønde, der i stedet for øverste træplade har en læderlukning, d ... Se artiklen
stykgie
(-n, -r): Svær talje, der ophænges med sin øverste blok på toppen af stormasten ... Se artiklen
stykgods
(-et, -): Mindre, emballerede ladningspartier som sækkegods, ballegods, kasser ... Se artiklen
stykgodsbefordring
(-en, -er): Transport af stykgods.general cargo tranportation ... Se artiklen
stykgodsbåd
(-en, -e): Skibstype, der er velegnet til transport af stykgods. Den klassiske l ... Se artiklen
stykgodsfart
(-en, -er): Rutefart med stykgods.general cargo liner service ... Se artiklen
stykgodsladning
(-en, -er): Ladning bestående af forskellige, emballerede varepartier. ... Se artiklen
stykgodslinje
(-n, -r): Rutetrafik med skibe, der hovedsageligt tager stykgodspartier. ... Se artiklen
stykgodsskib
(-et, -e): Det samme som stykgodsbåd - se ovenstående. general car ... Se artiklen
stykke
(-t, -r): Dss. en kanon. I udtryk som: bagstykke.after- ... Se artiklen
stykport
(-en, -e) støkport: Kanonport. portlid // gun port.[Sa ... Se artiklen
stykpram
(-men, -me): Rofartøj, orlogsfartøj, udrustet med op til 20 kanoner. [ORM p.33, ... Se artiklen
styktalje
(-n, -r): "Kaldes de Tallier, med hvilke Kanonerne hales tilborde; der er een pa ... Se artiklen
styrbord
(ubøj. sb): Højre side af et skib set agtenfra i sejlretningen. st ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
styrbordstønde
(-n, -r): Farvandsafmærkning: Bøje, der skal holdes om styrbord, når skibet er f ... Se artiklen
styre
(vb): ved hjælp af ror eller fremdrivningskraften at placere skibet i en bestemt ... Se artiklen
styreaksel
(-akslen, -aksler): Styreaksel, der styrer udstødsventilerne i en dieselmotor. ... Se artiklen
styreanlæg
(-get, -): Skibets styremaskine, selvstyrer, forbindelser fra bro til ror og øvr ... Se artiklen
styreapparat
(-et, -er): Dss. styrestand med rat: "Styreapparat anbringes i Styrehuset ... Se artiklen
styrebræt
Tavlelignende bræt, hvorpå kursen kan skrives med kridt, så rorgængeren den ikke ... Se artiklen
styreegenskab
(-en, -er): Skibets evne til at holde en kurs og til at lystre roret, når der sk ... Se artiklen
styreevne
(-n, -r): Evnen til at lystre roret. Særligt berørt i søvejsreglerne, hvor der e ... Se artiklen
styrefart
(-en, -er): Skibet mindste fart, hvor det vil lystre en rorkommando. ... Se artiklen
styrehul
(-let, -ler): Åbent rum forsænket i forhold til dækket, et åbent cockpit agter i ... Se artiklen
styrehus
(-et, -e): Rum på en af et skibs øvre etager, hvorfra skibet kan manøvreres. Bro ... Se artiklen
styrehustop
(-pen, -pe): På toppen af styrehuset er anbragt antenner, hovedkompas, pejlappar ... Se artiklen
styrehytte
(-n, -r): Dss. styrehus.
wheel house.
[DkSkibsf3/1988]  Kilder
styrejolle
(-n, -r): "Disse Joller, som kaldes Styre-Joller, fordi de styrer Merset i Ophid ... Se artiklen
styrekarakteristik
(-ken, -ker): Styreevnen i forskellige situationer. På grundlag af et antal test ... Se artiklen
styrekompas
(-set, -ser): Det foran rorgængeren opstillede kompas.[ABC, NAV2 p.12, NAV2n ... Se artiklen
styrekæde
(-n, -r): Kæde, der i ældre styreanlæg løb fra rattet på broen langs dækket til ... Se artiklen
styreledning
(-en, -er): "Drejes Roret alene ved Haandkraft, gaar Styreledningen, der bestaar ... Se artiklen
styreline
(-n, -r): På en båd, hvor rorpinden er tværsstillet, er der til hver ende fastgj ... Se artiklen
styremand
(-manden, -mænd): Dss. styrmand. [H&S46 p.88]  Kilder
Stikord Beskrivelse
styremaskine
(-n, -r): "Elektrisk-mekanisk styremaskine anbringes på mellemdæk agter. Styrema ... Se artiklen
styremoment
(-et, -er): "Drejes et skibs ror ud, så det danner en vinkel a med skibets diame ... Se artiklen
styreprøve
(-n, -r): Prøve, der afholdes under et nyt skibs prøvetur eller efter reparation ... Se artiklen
styrerat
(-tet, -): Rat opsat på kommandobroen eller i styremaskinrummet for nødstyring, ... Se artiklen
styrerum
(-met, -): Dss. styrehus, navigationsbro. "Styrerum udføres i hvidmalet Fyrretræ ... Se artiklen
styrestand
(-en, -e): Den søjle, der er fastgjort til dækket i styrehuset, og hvorpå rattet ... Se artiklen
styrestang
(-stangen, -stænger): Forbindelsesstænger mellem rat og ror. steer ... Se artiklen
styrestang
(-stangen, -stænger): Lang stang, et spir, der som en stage er rigget op i forst ... Se artiklen
styrestreg
(-en, -er): Markør i et kompas. Styrestregen og kompassets centrum skal være ops ... Se artiklen
styresøjle
(-n, -r): "Der opstilles en Styresøjle i Styrehuset og en anden direkte over den ... Se artiklen
styretabel
(-len, -ler): Tabel over et skibs deviation på forskellige kurser hele cirklen r ... Se artiklen
styretalje
(-n, -r): Talje, der i sejlskibe og tidlige dampskibe kunne sættes på styrekvadr ... Se artiklen
styrevirkning
(-en, -er): Ved skruens styrevirkning forstås den indvirkning på skibets retning ... Se artiklen
styreåre
(-n ,-r): Åre anvendt som ror ved at udsætte åren i bådens agterende genenm et g ... Se artiklen
styring
(-en, -er): Processen ved hjælp af rat og ror at kunne dreje skibet i den ønsked ... Se artiklen
styringsregel
(-en, -er): Søvejsreglernes regler for, hvorledes et skib skal styre, når der ka ... Se artiklen
styrke
(-n, -r): "Orkanen når ikke fuld styrke."
intensity // force.
[EST]  Kilder
styrkekontrol
(-len, -ler): Betjeningsknap på en radar eller andet instrument, hvormed styrken ... Se artiklen
styrlastig
(adj.): Styrlastighed. the difference.[KOF] ... Se artiklen
styrlastighed
(-en, -er): Dybgangsforskel for og agter. trim // rake of the hee ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
styrlastighedstank
(-en, -e): Skarptankene er tanke bygget ind i skibets forstævn og agterstævn, hv ... Se artiklen
styrmand
(-manden, -mænd) (gl.) styresmand // styrismand. Styrmænd findes på dansk i ... Se artiklen
styrmandsaspirant
(-en, -er): Sømand, der har kontrakt med et rederi om i dettes skibe at gennemfø ... Se artiklen
styrmandseksamen
(-en, -er): Styrmandseksamen har gennemgået en lang udvikling med meget forskell ... Se artiklen
styrmandsforening
(-en, -er): Se under Dansk Styrmandsforening. ... Se artiklen
styrmandskab
(-et, -er) Styrmandsskab (gl.): Kunsten at bringe et skib sikkert over havet og ... Se artiklen
styrmandskunst
(-en, -er): Videnskaben at kunne udregne et skibs kurs og sejlads og finde dets ... Se artiklen
styrmandskvittering
(-en, -er): Styrmandens underskrift på kvittering for modtaget gods om bord. ... Se artiklen
styrmandslærling
(-en, -er): Dss. styrmandsaspirant.
apprentice.
[ABC]  Kilder
styrmandsskole
(-n, -r): "Bogen spænder over tidsrummet fra vikingetiden til 1927, da man opret ... Se artiklen
styrmandstelegrafist
(-en, -er): Styrmand, der også har taget en telegrafistuddannelse og derefter fu ... Se artiklen
styrpligt
(-en, -er): Agterste del af et fartøj, hvor rorpinden vandrer og rorgængeren er ... Se artiklen
styrtegods
(-et, -): Ladning, der er uemballeret og ikke flydende, fx korn, malm og kul, er ... Se artiklen
styrtning
(-en, -er): 1. Om søens tilstand. Høj sø, der vælter ind over ... Se artiklen
styrtsø
(-en, -er): Styrtesø. Stor bølge, der rammer et skib og vælter ind over skibet, ... Se artiklen
stængebardun
(-en, -er): Navnet på de barduner, der holder fastestangen på plads til forskel ... Se artiklen
stængegods
(-et, -): Rigningsdelene omkring samlingen mellem mast og faste stang. ... Se artiklen
stængehanger
(-en -e): burton pendant.
[Benzon]  Kilder
stængepyttingsvant
(-et, -er): Det vant, der fra sallingen går nedad og indad mod topmasten. ... Se artiklen
stængesaling
(-en, -er): Afsatsen opbygget på toppen af den faste stang til at få bramstangen ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
stængestag
(-et, -): Stag, der går fra toppen af den faste stang ved salingen forefter til ... Se artiklen
stængestagsejl
(-et, -): Stagsejl, der sættes på et stængestag.topmast staysail ... Se artiklen
stængevant
(-et, -er): "Touge, der tjene til Støtte til Siderne, for Stængerne; Bugten ligg ... Se artiklen
stængevindegie
(-n, -r): "kaldes de Gier der bruges til at sætte Stængerne om houg og til at st ... Se artiklen
stængevindereb
(-et, -): "kaldes tvende svære Touge hvormed Stængerne ophidses og stryges, diss ... Se artiklen
stængeæselhoved
(-et, -er): Æselhovederne paa de faste Stænger ligne dem paa Masterne, men de ha ... Se artiklen
stængeæseløre
(-t, -r): "Ere dannede som Æselhovederne paa Masterne. Deres Længde er 4 Gange B ... Se artiklen
stænksejl
(-et, -): Sejl udspændt i åbne både til beskyttelse af ombordværende for søsprøj ... Se artiklen
stævn
(-en, -e): Skibet ender: forstævn og agterstævn. "The bow is the for ... Se artiklen
stævnbevæbnet
(adj): Have kanoner forude og eventuelt agterude i et orlogsskib, så det kan sky ... Se artiklen
stævnbygning
(-en, -er): Bygning af stævne på træskib. Indledende bygges kølen, se und ... Se artiklen
stævne
(vb) stevne (gl.): Retningen af den langskibs centerlinje: den retning skibet se ... Se artiklen
stævnknæ
(-et, -): stern knee // stem knee .
[FMK p.33]  Kilder
stævnlask
(-en, -e): Lasken, der forbinder stævnens enkelte dele.scarph of t ... Se artiklen
stævnretning
(-en, -er): Dss. diametralplanets retning.centre line direction of ... Se artiklen
stævnror
(-et, -): Ror, der er anbragt i skibets diametralplan agten for agterstævnen til ... Se artiklen
stævnrør
(-et, -): Skrueakslens gennemføringsrør i agterstævnen. "Stævnrør skal unde ... Se artiklen
stævnrørstank
(-en, -e): Tank, der er placeret omkring stævnrøret, hvor den medvirker til køli ... Se artiklen
stævnskinne
(-n, -r): "Stævnene samles til Kjølen ved Tapper i denne og ved Agterstævnsknæet ... Se artiklen
stævntræ
(-et, -): Træ anvendt til forskellige forbindelser i stævnene.ster ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
stævntræk
(-ket, -): Mål for en slæbebåds evne til at trække på en trosse fra agterstævnen ... Se artiklen
stævnåre
(-n, -r): Dss. pligtåre.
bow oar.
[ABC]  Kilder
stød
(-et, -): 1. Berøring af to legemer med en vis kraft. t ... Se artiklen
stødbolt
(-en, -e): "Ere almindelige Klinkebolte, som gives dette Navn, fordi de staae ve ... Se artiklen
støde
(vb): Ramme. I udtryk som: støde på grund. strike agains ... Se artiklen
stødgarn
(-et, -): At sætte sejlene med stødgarn. Dvs. at gøre råsejlene fast på ræerne m ... Se artiklen
stødholt
(-et, -er) støtholt: "Støtholtd et i et Spant, kaldes det øverste Træe af de Træ ... Se artiklen
stødklampe
(-n, -r): Træklampe, der er vinkelret afskåret i den ene ende, der kan tjene som ... Se artiklen
stødlap
(-pen, -per): Sejldugsfordobling i mærsesejlets midte nederst. Det dækker ca. 1/ ... Se artiklen
stødlask
(-en, -e): Forbindelse mellem to plankers stød ved nitning.butt st ... Se artiklen
stødmine
(-n, -r): "Søminer antændes paa forskjellig Maade. Enten sker Tændingen derved, ... Se artiklen
stødplade
(-n, -r): "Stødforbindelserne lægges mellem Spanterne, anbringes symmetrisk m.H. ... Se artiklen
stødsvejsning
(-en, -er): butt welding.
[HIS1 p.1312]  Kilder
stødtoneoscillator
(-en, -er): Pejleudstyr med tilkoblet stødtoneoscillator. beat-fre ... Se artiklen
støj
(-en, -): Fx i udtryk som: pseudo-tilfældig støjkode.ps ... Se artiklen
støjundertrykkelse
(-n, -r): Funktion i flere elektroniske instrumenter som fx radaren, hvor støjun ... Se artiklen
størrelsesklasse
(-n, -r): 1. Tilsyneladende størrelsesklasse. Stjerner inddelt ... Se artiklen
støt
(adj): Stabilt, roligt, uændret. om en fade.be home ... Se artiklen
støtholt
(-et, -er): Det øverste tømmerstykke i et skibs spanter, der med hangeren forløb ... Se artiklen
støtte
(-n, -r): Afstivning. dæksstøtte.stanchion between decks ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
støtte
(vb): Fastholde, forhindre i at bevæge sig. jam // wedge // proop ... Se artiklen
støtteben
(-et, -): Vandret ben, der kan skydes ind over kajkanten og modvirke skibets rul ... Se artiklen
støttegerd
(-en, -er): Ekstra gerd på en lossebom.
preventer // vang.
[Röding]  Kilder
støtteror
(-et, -): Funktion i et selvstyreranlæg, hvor støtteror aktiveres i dårligt vejr ... Se artiklen
støtteskib
(-et, -e): Fleksibel skibstype udviklet til Søværnet i begyndelsen af 2000-åren ... Se artiklen
støttetalje
(-n, -r): Talje, der påsættes et hængende legeme for at afstøtte dette ved rulni ... Se artiklen
støvle
(-n, -r): 1. Støvle til en pumpe, er den del, hvori pumpeskoen glide ... Se artiklen
støvregn
(-en, -): drizzle.
[NauM p.76]  Kilder
stå
(vb): I udtryk som: stå, dvs. at standse med det igangværende arbejde ... Se artiklen
stående
(adj): Som i: stående blok.standing block. ... Se artiklen
ståldrager
(-en, -e): Stålbjælke.
steel girder // steel joist.
[SKT81 p.86]  Kilder
ståldæk
(-ket, -): Skibsdæk dannet af stålplader. steel deck // steel deck ... Se artiklen
stålemne
(-t, -r): Stålmaterialerne til et stålskib dels i plader, skinner og bjælker. Hv ... Se artiklen
stålhjerte
(-t, -r): Centrumskordelen i en wire.
steel heart.
[ABC]  Kilder
stålkalv
(-en, -e): Dss. stålhjerte i en wire.
steel heart.
[ABC]  Kilder
stålklædning
(-en, -er): Skib, hvis yderskal er sammensat af stålplade. steel p ... Se artiklen
stållugedæksel
(-dækslet, -dæksler): Stållugedæksler afløste i 1950'erne efterhånden lugedæksle ... Se artiklen
stålskib
(-et, -e): Skib fremstillet hovedsageligt af stål. Ved fremkomsten af skibe bygg ... Se artiklen
stålskot
(-tet, -ter): Skot fremstillet af stål.
steel bulkhead.
[LAB p.29]  Kilder
ståltovværk
(-et, -): Dss. wire.
wire // wire rope.
[SKT81 p.269]  Kilder
Stikord Beskrivelse
ståltrådstrosse
(-n, -r): Dss. wire. "3 Stkr. Staaltraadstrosser a 100 Favne med store indsp ... Se artiklen
stålwire
(-n, -r): Wire fremstillet af stål. Der findes også wire af jern.s ... Se artiklen
sub sea lift
(eng.): "De otte nybygninger bliver forberedt til dynamic positioning 2, mens kr ... Se artiklen
subalternofficer
(-en, -er): Officer i rang over en underofficer, men under en linjeofficer, typi ... Se artiklen
subrefraktion
(-en, -er): Vedrørende radiobølgers udbredelse: "Hvis brydningsforholdene opefte ... Se artiklen
suction
(eng. sb): Sug, sugeeffekt, kanaleffekt.
suction.
[SKT81 p.471 + 474]  Kilder
Suederø
Suerderø er Benedichts navn for Hallands Väderö i det sydøstlige Kattegat lige n ... Se artiklen
Suezkanalen
Kanal bygget mellem Middelhavet og Rødehavet. Færdiggjort i 1869. Kanalen på 162 ... Se artiklen
suezkanalreglement
(-et, -er): Reglement for passagen gennem Suezkanalen, hvor der kræves bestemte ... Se artiklen
suezmax
(adj): Skibe, hvis størrelse er maksimalt, så de kan passere kanalen. denne græn ... Se artiklen
suezmålebrev
(-et, -e): Målebrev, der er udført efter de i Kanalen gældende regler, der afvig ... Se artiklen
sugekurv
(-en, -e): Si eller sigtekasse, der omslutter sugerøret til en pumpe og forhindr ... Se artiklen
sugeledning
(-en, -er): Rørføring fra sugested i en tank eller rendesten til en pumpe. ... Se artiklen
sugerør
(-et, -): Pumpens sugerør. lower tube // apiring tube. ... Se artiklen
sugeventil
(-en, -er): Ventil på en rørledning placeret mellem sugestedet i en tank eller ... Se artiklen
sugning
(-en, -er): Ved strøm og skruevand etc.
suction.
[Komma]  Kilder
sukkerslikkerknob
(-et, -): Som et råbåndsknob, men den løse tamp går sammen og parallelt med den ... Se artiklen
Sumnerlinje
(-n, -r): Stedlinje udregnet efter Sumnres metode. En astronomisk stedlinje ... Se artiklen
sumptank
(-en, -e): Tank anvendt til opsamling af kloakspildevand. holding ... Se artiklen
sund
(-et, -e): Smalt farvand mellem to landområder. strait ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
sundhavn
(-en, -e): Havnetype anlagt ved et sund.port placed along a sound ... Se artiklen
sundhedsbevis
(-et, -er): Sundhedspas. "Ansøgeren ... skal være i besiddelse af gyldigt su ... Se artiklen
sundhedserklæring
(-en, -er): Erklæring om sundhedstilstanden i et skib.health decla ... Se artiklen
sundhedslære
(-n, -): Den viden om sygdom og sundhed, som en navigatør får på navigationsskol ... Se artiklen
sundhedspas
(-set, -): Dokument, der sikrer, at skibets afgangshavn var fri for smitsomme sy ... Se artiklen
sundække
(-t, -): "Sundække paa Baaden." Dss. solsejl.
awning of a boat.
[Röding]  Kilder
supercargo
(-en, -er): Ladningsejerens eller befragterens opsynsmand om bord på et skib. La ... Se artiklen
superrefraktion
(-en, -er): Afbøjning af radiobølger. "Aftager brydningsforholdet hurtigere ope ... Se artiklen
supertyfon
(-en, -er): Særlig kraftig orkan i Østasien.
super typhon.
[NauM p.93]  Kilder
supertønde
(-n, -r): Bøje af meget stor størrelse. Kan være en LANBY = large navi ... Se artiklen
supramax
(adj): Størrelsesangivelse på et skib, oftest af bulk- eller tankskibstypen. ... Se artiklen
sur
(adj): "Tage sur." to slip.
[Saint]  Kilder
surfbræt
(-tet, -ter): Sejlbræt, der anvendes til vindsurfing også kaldet brætsejlads. Et ... Se artiklen
surfe
(vb):1. Sejlads, hvor fartøjet kommer delvis ud af søen og kun har op ... Se artiklen
surge
(vb) Engelsk glose, men bruges også på dansk. Vandret fremadrettet bevægelse pga ... Se artiklen
surre
(vb): Fastgøre ladningsdele eller udrustning på et skib, så det ikke flytter sig ... Se artiklen
surre et anker
Fastgøre et anker om bord med kæde el. i beslag. stow an anchor // ... Se artiklen
surrebom
(-men, -me): Korte plankestumper, der placeres tværs over batteriportene, og dis ... Se artiklen
surreline
(-n, -r): Tovværk, der anvendes til at surre ladningsdele eller udrustningsdele ... Se artiklen
surresting
(-et, -): "Selv det, at vi har maattet nøjes med Surresting i Riggen, hvor der b ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
surretov
(-et, -e): Tov, der anvendes til fastgøring af ladning og udstyr i et skib. ... Se artiklen
surring
(-en, -er): Funktionen at sikre ladning mod forskubbelse under sejlads. Surring ... Se artiklen
surringsbeslag
(-et, -): Beslag som øjer og ringe i et skibs lastrum på dets bund eller i sider ... Se artiklen
surringsbro
(-en, -er): Konstruktion, der anbringes tværskibs mellem de enkelte sektioner co ... Se artiklen
surringsbånd
(-et, -): "Vi fremstiller såvel standardsurringer som specialsurringer efter kun ... Se artiklen
surringsfolk
(-et, -): Havnearbejdere og stevedorer, der har som speciale at sikre især størr ... Se artiklen
surringsgjord
(-en, -er): "En redningsflåde i et fiskeskib er normalt placeret og surret fast ... Se artiklen
surringsgæng
(-et, -): Arbejdersjak, der kommer om bord under land for at foretage surring af ... Se artiklen
surringskrog
(-en, -e): Krog, der kan sættes i et beslag, en wire, eller et ladningsparti som ... Se artiklen
surringsstrammer
(-en, -e): En type vantskrue, hvor stramning kan foregå ved hjælp af en stang, d ... Se artiklen
surringssæt
(-tet, -) Udtryk dækkende forskellige surringsredskaber.span set ... Se artiklen
surringstov
(-et, -e): Tov til at surre med
seizing // lashing.
[Röding]  Kilder
surveyor
(-en, -e): Engelsk udtryk for opsynsmand eller kontrollant af skib og ladning i ... Se artiklen
surveyskib
(-et, -e): Skib udstyret til at kunne udføre undersøgelser til søs for havbundsf ... Se artiklen
survival craft
Eng. udtryk for overlevelsesfartøj = redningsbåd el. -flåde.surviv ... Se artiklen
survival room
Eng. udtryk for overlevelsesrum el. rum for overlevende efter en ulykke. ... Se artiklen
svaber
(-en, -e): Kost med lange bløde fibre af gammelt tov eller bomuldsgarn og fastgj ... Se artiklen
svabergast
(-en, -er): Dækssvabrer. Også kaldt svaberkaptajn se nedenstående. ... Se artiklen
svaberkaptajn
(-en, -er): "kaldes den Mand der er sadt til at bevogte Svaberne, at tørre dem o ... Se artiklen
svabre
(vb): Afvaske med en svaber. swab.[Röding, Saint] ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
svaggerhals
(-en, -e): Også stavet svakkerhals: Sværeste ankertrossestopper fastgjort til st ... Se artiklen
svaj
(-et, -): Ligge for svaj. Se også nedenstående under svaje (vb.). ... Se artiklen
svajbom
(-men, -me) Svay-Bom, Sveibom (gl.): Under kølhaling krænges skibe over ved ... Se artiklen
svaje
(vb): Skibets bevægelser i det vandrette plan, kursændringer, under opankring. I ... Se artiklen
svaje for et anker
1. Skibets drejende bevægelser pga. vind og sø. Drejer ski ... Se artiklen
svajebassin
(-et, -er): Havnebassin med tilstrækkelig størrelse til at et skib kan vende, sv ... Se artiklen
svajenhals
(-en, -e): Se nærmere forklaring under svayenhals. ... Se artiklen
svajepæl
(-en, -e): Pæl som en duc d'albe rejst i en havn til brug for mindre skibes komp ... Se artiklen
svajerum
(-met, -): Drejecirkel. Den cirkel, som et skib, der svajer kompasset rundt, teg ... Se artiklen
svajning
(-en, -er): Drejninger, retningsændring for vind eller strøm eller tilsigtet ven ... Se artiklen
svakkenhals
(-en, -e): Stopper. Se nærmere forklaring under svayen ... Se artiklen
svale ned
(vb.): Sammenføjningsmetode for tømmer.
dovetail.
[H&S58 p.74]  Kilder
svalebalje
(-n, -r) Svale-Ballier (gl.): Balje med vand og en svaber også kaldet kølekost. ... Se artiklen
svalehaleforbindelse
(-n, -r): Sammenføjning af tømmer med en svalehaleforbindelse.dove ... Se artiklen
svalejern
(-et, -): "Stævnene samles til Kjølen ved Tapper i denne og ved Agterstævnsknæet ... Se artiklen
svalerumpe
(-n, -r): 1. Forbindelsen mellem to stykker tømmer ved udskæri ... Se artiklen
svaleskinne
(-n, -r): Forbindelse mellem køl og stævn.dovetail plate ... Se artiklen
svalevand
(-et, -): Dss. kølevand.
circulating water.
[KØN p. 332, NauM p.129]  Kilder
svalke
(vb): Dss. skvulpe. "2-3 fod vand svalkede fra den ene side til den anden." ... Se artiklen
svalker
(-en, -e): Beruset person mønstret på et skib.
drunken sailor.
[Benzon]  Kilder
Stikord Beskrivelse
svanehals
(-en, -e): 1. drejeligt led i enden af en bom for dennes fast ... Se artiklen
svanehalsbeslag
(-et, -): Beslag, der forbinder bom og mast, og som tillader bommen at dreje i f ... Se artiklen
svanering
(-en, -e): "Været oppe og skrue Svaneringen paa U-Mærs-Raa sammen, det er lige A ... Se artiklen
svansemester, svandsemester
(-steren, -stre): "Formanden for Sjougerne paa et Skibsværft." Formanden for løs ... Se artiklen
svarstander
(-en, -e): Rødt og hvidt lodretstribet signalflag. Anvendes i signalering med fl ... Se artiklen
svayenhals
(-en, -e) svajenhals, svakkenhals: Stopper af tovværk, der anvendtes til at afst ... Se artiklen
svebbe
(-n, -r): En svebbe i et spant.shore in a frame.[B ... Se artiklen
sveddannelse
(-n,-r): Kondensvandsdannelse i et lastrum eller på ladningsdeles. ... Se artiklen
svedekiste
(-n,-r): Lukket rum, der kan tilføres ophedet vanddamp. I svedekisten placeres t ... Se artiklen
svedeklud
(-en,-e): Stofstykke som fyrbøderne knyttede om halsen for at stoppe sveden i at ... Se artiklen
svejsesøm
(-met, -): Svejselinjen langs de to emner, der er blevet sammensvejset. ... Se artiklen
Svendborg Skibsværft
A/S Svendborg Skibsværft blev grundlagt i 1907 som et familieforetagende i Ring ... Se artiklen
Svendborg Sømandsskole
Svendborg Sømandsskole blev grundlagt af Broderkredsen på Havet i 1906. Det var ... Se artiklen
svide
(vb): Svide en ny klædning."To mand er i færd med at svide den nye klædning (man ... Se artiklen
svidetrug
(-get, -): Det kar eller trug, hvori arbejderne har deres ild, der anvendes til ... Se artiklen
svigte
(vb): 1. Svigte et sejl. Formindske et bomsejls størrelse ved ... Se artiklen
svigtning
(-en, -er): 1. Svigtning af et sejl. Se ovenstående under svig ... Se artiklen
svigtningsbolt
(-en, -er): Metalstok, der klædes med værk og læder og placeres tværs over vante ... Se artiklen
svigtningsreb
(-et, -): "Gaffelsejl og Svigtningsrebet..."balance-reefed trysail ... Se artiklen
svigtsarving
(-en, -er): En hanefod med tre til fem sarv-liner, der løber fra storråen foran ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
svikke
(vb): "Vi fik sat en solid Fortøjningswire op som Stag, hev Tot til Ankerspil og ... Se artiklen
svinebinde
(vb): Fortøjning af et skib med fortrosser og forspring og agtertrosser og agter ... Se artiklen
svineryg
(-gen, -ge): 1. Del af fordækket ved boven i borde, hvor et st ... Se artiklen
svineskind
(-et, -): Nopret havoverflade (1850).
-.
[SLANG p.356]  Kilder
svingbom
(-men, -me): Sværgodsbom, hvor bommen svinges med vægten i fra udenbords skibssi ... Se artiklen
svingbro
(-en, -er): Bro, hvis gennemsejlingsfag kan dreje i det vandrette plan, så der å ... Se artiklen
svingdavid
(-en,-er): David, der i sit fodbeslag kan rotere i det lodrette plan om sig selv ... Se artiklen
svinge
(vb): Dss. dreje, ændre sejlretning. Se også vende. ... Se artiklen
svinger
(-en, -e): Lydgiver til et ekkolod. Keramisk svinger. oscillator ... Se artiklen
svinghjul
(-et, -): Svinghjul til en patentlog, der udligner afvekslende svingningshastigh ... Se artiklen
svingning
(-en, -er): rate of swing // rate of turn. kontinue ... Se artiklen
svingningsknude
(-n, -r): Punkt i et skib, hvor vibrationer ikke mærkes.
nodal point.  Kilder
svingningsperiode
(-n, -r): oscillation period.
[NAV2 p.86, NAV2ny p.108]  Kilder
svingningsprøve
(-n, -r): Prøve for et skibs evne til at dreje.turning test ... Se artiklen
svingsværd
(-et, -): Sænkekøl. "Sværdet kan udføres efter to grundprincipper, nemlig enten ... Se artiklen
svip
svip eller svebbe - se ovenstående under svebbe. [H&S74 p.127]  Kilder
svippe
(vb): I udtryk som: svippe dæksbjælker, "en Talemaade i Skibbygningen ... Se artiklen
svirvel
(-en, -er) også set som: swirvel, svivel: Fx på losseløber, hvor et svirvelled t ... Se artiklen
svittingsring
(-en, -e): Jernring, der er fastgjort omkring masten, som pyttingvantets nederst ... Se artiklen
svovle
(vb): Svovling blev foretaget i vandtanke og vandfade, fordi man mente, at vande ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
svovling
(-en, -er): Se ovenstående under svovle.fumigation // sulphuring ... Se artiklen
svær
(adj): I udtryk som: sværanker, det største anker om bord. ... Se artiklen
sværanker
Benævnelse for de - oftest fire - kraftigste ankre på et orlogsskib.  Kilder
sværanker
(-keret, -kre): Se også anker anchor ... Se artiklen
sværd
(-et, -): Sænkekøl, der er anbragt enten i en kølkasse midtskibs eller udenbords ... Se artiklen
sværdkiste
(-n, -r): Kasse opbygget omkring sænkekølshullet, hvorigennem sværdet kan sænkes ... Se artiklen
sværgods
(-et, -): Dss. sværvægtgods.heavy cargo // heavy load cargo ... Se artiklen
sværgodsbom
(-men, -me): Særlig kraftig bom, der bruges til lastning og losning af vægte, de ... Se artiklen
sværgodsskib
(-et, -e): Skib indrettet til særlig tung ladning som fx lokomotiver. Lastrummet ... Se artiklen
sværgodstransport
(-en, -er): Transport af ladningesnheder tungere end normalt fx over 20-30 tons. ... Se artiklen
sværme
(vb): Sværme om i søen. Sejle omkring uden fast mål. to scour the ... Se artiklen
sværmer
(-en, -e): Sømand, der flakker om på søen og tager tilfældige hyrer. ... Se artiklen
sværte
(-n, -r): Kemikalium, der anvendtes til vedligeholdelse af skibes trædele som fx ... Se artiklen
sværte
(vb): "Sværtes: Bovsprydet, Buttelurer, Ankerstokke med Stræbere, Mærsene med de ... Se artiklen
sværtov
(-et, -e): "Kaldes Ankertougene til Adskillelse fra andre Touge i Skibet." ... Se artiklen
sværvægtsbom
(-men, -me): Dss. sværgodsbom. Bom, som kan løfte mere end skibets normale bomme ... Se artiklen
sværvægtscollo
(-et, -i): Enhed, som ikke kan adskilles i mindre enheder og derfor kræver en sv ... Se artiklen
svøb
(-et, -): Svøb er fremstillet af ask eller eg eller andet egnet træ. De skæres u ... Se artiklen
svøbe
(-n, -r): Pisk. Her om et tov med tilspidset ende, der fås ved under drejning el ... Se artiklen
svøber
(-en, -e): Smækkert tov, der sidder i den frie ende af en stopper, hvor svøberne ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
svøbespant
(-et, -er): Lettere spant, der benyttes i forskellige fartøjstyper bygget af træ ... Se artiklen
svøbetømmer
(-et, -): Faconbøjet let spant, som særligt i letbyggede fartøjer anbringes til ... Se artiklen
svømmekugle
(-n, -r): Enhed i bestemte fabrikater gyrokompasser. I kuglen, der har en massef ... Se artiklen
svømmer
(-en, -e): Dss. flyder. "Svømmer med stage ved redningskrans."floa ... Se artiklen
svømmevest
(-en, -e): En redningsvest af mindre dimensioner og med mindre opdrift end en af ... Se artiklen
SWATH
Engelsk forkortelse for Small Waterplane Area Twin Hull. " ... Se artiklen
sweep
(-et, -): 1. En radiel bevægelse af radarens signalstreg, der ... Se artiklen
SWL
Engelsk forkortelse for Safe Working Load. Denne betegnels ... Se artiklen
sy
(vb): Surre med garn, line eller tov. Føre samme line eller tov flere gange genn ... Se artiklen
syd
(ubøjl. sb): Retningen mod sydpolen. south.[HAR, K ... Se artiklen
Sydatlantiske Strøm
Den Sydatlantiske Strøm løber mod øst, som udløber fra den sydgående Brasiliansk ... Se artiklen
sydende
(-n, -r): Særlig om magneters sydende (og nordende).south end ... Se artiklen
sydflaske
(-n, -r): Enhed i et gyrokompas' styresystem.
south bottle.
[NAV2 p.83]  Kilder
sydgående
(adj): I udtryk som: Sydgående strøm.southbound // south-setting ... Se artiklen
Sydhavet
Dss. Stillehavet sydlige del. "… som var forbudt i Sydhavet." Sou ... Se artiklen
sydhen
Gammeldags udtryk i fx: Skibet var kommet sydhen = skibet var kommet længere mod ... Se artiklen
Sydkorset
Stjernebilledet Crux Australis på den sydlige himmel. Southern Cro ... Se artiklen
sydkvadrant
(-en, -er): Farvandsafmærkning efter kardinalsystemet har bøjerne mærket efter o ... Se artiklen
sydlig
(adj): Retninger, der er mere end 90³ fra nord; alle retninger syd for øst ... Se artiklen
sydlys
(-et, -): Dss. nordlys, men på den sydlige halvkugle. southern lig ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
sydoster
(-en, -e): "... stikke til søs for en Sydoster..." when running o ... Se artiklen
sydpol
(-en, -): Den geografiske på 90 grader syd bredde. I forbindelse med magnetisme, ... Se artiklen
sydvest
(-en, -er): 1. Hovedbeklædning af vandtæt stof med bred skygge ... Se artiklen
syg
(adj): Specielt om søsyge.
sea sickness.
[Saint]  Kilder
sygarn
(-et, -): Tynd hampeline, der benyttes til at sy sejldug med. Kaldes mere profes ... Se artiklen
sygdomsbehandler
(-eren, -ere): "Sygdomsbehandler kursus til medicinkiste C." medic ... Se artiklen
sygeafmønstring
(-en, -er): En syg sømand har krav på behandling, og såfremt sygdommen medfører ... Se artiklen
sygehyre
(-n, -r): Hyre under sygdom, hvor sømanden er afmønstret. wages du ... Se artiklen
sygekost
(-en, -): Den diæt, som blev tildelt det sygemeldte mandskab. sick ... Se artiklen
sygelukaf
(-et, -er): Aflukke beregnet til isolation af de syge.sick-bay - a na ... Se artiklen
sygeseng
(-en, -e): Fast køje til forskel fra en hængekøje. Den faste køje kunne godt bes ... Se artiklen
syhandske
(-n, -r): Læderstrimmel med indbygget fingerbøl i håndfladens midte og øje til t ... Se artiklen
syledis
(eng.): Radionavigationssystem. Et højpræcisions radiopositioneringssystem til m ... Se artiklen
symbolkort
(-et, -): Kort, der viser de i et søkort anvendte symboler og deres betydning. D ... Se artiklen
symmetristilling
(-en, -er): Første / anden symmetristilling er begreber inden for magnetisme og ... Se artiklen
sympiesometer
(-et, -e): Instrumentet består af et termometer, der anvendes til at korrigere f ... Se artiklen
syn
(-et, -): Kontrol udført på et skib eller dele af et skib af myndighedspersoner ... Se artiklen
syndflod
(-en, -er): Stærk nedbør kaldes ofte for syndflod. Uprøcist slangagtigt udtryk, ... Se artiklen
syne
(vb): I udtryk som fx:
komme til syne.
come into view.
[EST]  Kilder
synge
(vb): Som i udtrykket: synge op. swing // tend // stem // range // ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
syning
(-en, -er): 1. Syning i sejldug foretages til søs med værktøje ... Se artiklen
synke
(vb): 1. Forlise, gå til bunds. sink ... Se artiklen
synkebedding
(-en, -er): Skrå bedding med den ene ende gående ned i vandet. sli ... Se artiklen
synkefærdig
(adj): Flydende genstand, der er så lidt sødygtigt og utæt, at det er ved at gå ... Se artiklen
synkemaskine
(-n, -r): "Synkemaskinen, som den kaldtes, er konstrueret af Henrik Gerner og va ... Se artiklen
synlig
(adj): I udtryk som fx: blive synlig om fyrvinkler og fyrlysstråler. ... Se artiklen
synlighedssektor
(-en, -er): I søvejsreglerne om den gradbue, som en lanterne skal kunne ses i. ... Se artiklen
synodisk omløb
Tiden mellem nymåne indtræffer og næste nymåne indtræffer. Synodisk omløb varer ... Se artiklen
synoptisk
(adj): Udtryk brugt inden for meteorologien: "Skibene skal foretage observat ... Se artiklen
synsgrænse
(-n, -r): Et fyrs synlighed kan til brug i navigationen nedtegnes som en cirkel ... Se artiklen
synslinje
(-n, -r): Storcirkellinjer som det menneskelige syn udbredes efter. ... Se artiklen
synsmand
(-manden, -mænd): Faguddannet person inden for skibsteknik, maskinlære, forsikri ... Se artiklen
synsvidde
(-n, -r): Den geografiske synsvidde er den største afstand fra hvilken et fyr ka ... Se artiklen
syring
(-en, -e): Et slags fingerbøl til sejlmagerarbejde.sail-maker's pa ... Se artiklen
system
(-et, -er): I udtryk som fx: system A (IALA). Farvandsafmærkningssystem, ... Se artiklen
sytov
(-et, -e): Smækkert tov, der bruges til at forbinde to sværere tove med hinanden ... Se artiklen
syvtal
(-let, -): Metalbøjle eller krog formet som et syvtal og holdt med hånden i ford ... Se artiklen
sækkebåndsknob
(-et, -): Tyrkisk sækkebåndsknob.
-.
[KUSK p.22]  Kilder
sækkegods
(-et, -): Dobbeltvævet sækkegods betyder her stofmaterialet, som sække er lavet ... Se artiklen
sækkelærred
(-et, -er): Groft vævet sækkelærred til fremstilling af sække. sac ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
sænke
(vb): I udtryk som: sænke til bunden.to the bottom ... Se artiklen
sænkesværd
(-et, -):leeboard, hvis det er sidesværd, og ... Se artiklen
sænkning
(-en, -er): Frembringe en åbning under vandoverfladen i et skib, så vand løber i ... Se artiklen
særk
(-en, -e): Særk på sejl er et dække, der lægges på, når sejlet er beslået. ... Se artiklen
sæsonmeddelelse
(-n, -r): Navigationsefterretning, der bringes i Efterretninger for Søfarende, o ... Se artiklen
sætbord
(-et, -): 1. En bred og tynd planke, der sættes langs siderne ... Se artiklen
sætgang
(-en, -e): Planke indvendig på lønningsstøtten ret oven på vaterbordets yderste ... Se artiklen
sæthage
(-n, -r): Brækstang eller løftestang, hvis nederste ende har form som en klov. D ... Se artiklen
sæthammer
(-hammeren, -hamre): En rund træhammer med et kort skaft, hvormed sætjernet indd ... Se artiklen
sætjern
(-et, -): Sætjernene ved mastemagerpladsen. billiard.[ ... Se artiklen
sætkølle
(-n, -r): Trækølle, der er mindre end et kongeslag og bruges til splejsearbejde, ... Se artiklen
sætning
(-en, -er): Strømmens sætning vil sige størmmens retning.setting ... Se artiklen
sætport
(-en, -e): Løse firkantede lemme, der passer i kanonportene på øverste batteridæ ... Se artiklen
sætskovl
(-en, -e): squillagee // squeegee.[H&S 70 p.72, HAR, ODS] ... Se artiklen
sætspån
(-en, -er): "En let Træstang, bred og tynd i den Ende, hvormed Fugtigheden udpre ... Se artiklen
sætte
(vb): I forskellige udtryk som: sætte af i en båd. Sæt af! ... Se artiklen
sætte et anker i bund
Dss. ankre.
[SØV p.13]  Kilder
sætte et anker under fart
make a flying moor // make a running moor.  Kilder
sætteri
(-et, -er): Ankerplads, hvor ankeret sættes.
anchorage.
[Skibbrud p.114]  Kilder
sætteskipper
(-en, -e): Eksamen og sønæringsbrev som sætteskipper giver ret til at føre mindr ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
sættetov
(-et, -e): Tov, der på den yderste bøje for et udsat fiskegarn viser garnets uds ... Se artiklen
(-en, -er): 1. Bølge. sea // surge // wave ... Se artiklen
Sø- og Handelsretten
Sø- og Handelsretten blev oprettet 1862-01-01 ifølge lov af februar 1861. I Danm ... Se artiklen
Sø-Restaurationens Forbund i Danmark
Det officielle navn for Dansk Sø-Res ... Se artiklen
søakademi
(-et, -er): marine academy.[Röding] "En ny tid ... Se artiklen
søalmanak
(-ken, -ker): Almanak, der er indrettet til brug ved navigationen med oplysninge ... Se artiklen
søanker
Det af to ankre, der ligger fjernest fra land. sea anchor // ancho ... Se artiklen
søartikel
(-artiklen, -artikler): Søkrigsartikler. Reglement for opførsel, udførelse af kr ... Se artiklen
søartilleri
(-et, -er): Bevæbningen med især tungere skyts på orlogsskibe. I ældre tid kanon ... Se artiklen
søassurance
(-n, -r): Søforsikring. Forsikring af skib, ladning og mandskab. Normalt forstås ... Se artiklen
søatlas
(-set, -ser): Bog, der indeholder et antal søkort.sea-atlas ... Se artiklen
søbagge
(-n, -r): Dss. muddermaskine.
dredger.
[DHI2 p.42]  Kilder
søbarometer
(-metret, -metre): Barometer, der er indrettet til at modstå påvirkninger fra sk ... Se artiklen
søbeklædning
(-en, -er): Beklædning, der er velegnet til klimaet til søs, dvs. vandtæt og hel ... Se artiklen
søben
(-): Slangpræget udtryk for en søvant person, der ikke bliver søsyg af skibets b ... Se artiklen
søbog
(-en, -bøger): Søbøger er de officielt forlangte journaler om bord: skibsdagbog, ... Se artiklen
søbrise
(-n, -r): Kaldes også for solgangseffekt eller solgangsvind. Let vind, der blæse ... Se artiklen
søbåren
(adj): "Kom med den største søbårne last …".transported by sea ... Se artiklen
sødag
(-en, -e): " Sødage opgøres som det faktiske antal dage pågældende har været påm ... Se artiklen
sødrift
(-en, -er): Drivende vrag eller vraggods. wreck or whatever is fou ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
sødygtig, sødygtighed
(Adj. + sb.): Sødygtig siges om et skib, når det tilstand og udrustning og øvrig ... Se artiklen
sødygtig, sødygtighed
(adj) + (-en, -er): Skibets evne til at modstå de kræfter, der påvirker det fra ... Se artiklen
sødygtighedsattest
(-en, -er): Attest udstedt efter et sødygtighedssyn. certificate o ... Se artiklen
sødygtighedserklæring
(-en, -er): "Skibet, der er tilbageholdt af Søfartsstyrelsen, afventer en endeli ... Se artiklen
sødæmpning
(-en, -er): Om sea clutter på en radar: Den funktion, der kan indstilles til at ... Se artiklen
søegenskab
(-en, -er): Et skibs evne til at modstå havets påvirkninger fra bølger og dønnin ... Se artiklen
søetat
(-en, -er): Erhverv eller branche af søfolk omfattende alle officerer og alle an ... Se artiklen
søfarende
(adj): Person, hvis erhverv udøves på et skib. Danmarks handelsflåde havde p ... Se artiklen
Søfarendes Øer, De
Dss. Samoa. Anv. på gamle kort 1900-1910.Some islands in the Pacif ... Se artiklen
søfart
(-en, -er): Oversættelse beror på kontekst. Udtrykket er meget bredt og dækker h ... Se artiklen
Søfartens Arbejdsmiljøråd
Selvejende institution oprettet i 1993. Dets beføjelser blev kundgjort i BEK nr. ... Se artiklen
Søfartens Bibliotek
Selvejende institution, der betjener danske søfarende med biblioteksservice i fo ... Se artiklen
Søfartens Fremme, Foreningen til
Se Foreningen til Søfartens Fremme.
[DaSøSø p.722]  Kilder
Søfartens Fællesråd
"Søfartens Fællesråd, tidligere Forhyringsrådet, er oprettet i medfør af § 5 i l ... Se artiklen
Søfartens hygiejnekomité
Komite til aktiv initiativtager og rådgiver i søfartshygiejniske forhold. Medlem ... Se artiklen
søfartsafgift
(-en, -er): Upræcist udtryk, der kan dække forskellige afgifter pålagt skibe i d ... Se artiklen
søfartsavis
(-en, -er): Avis, der udsendes til søfarnde om søfartemner. Søfartsaviser kan ud ... Se artiklen
søfartsbetegnelse
(-n, -r): En kuriøs betegnelse for det bogstav, som klassifikationsselskabet Bur ... Se artiklen
søfartsbog
(-bogen, -bøger): I dag den søfarendes identifikationsdokument med hensyn til de ... Se artiklen
Søfartshistorisk Forening
Forening for søfartshistorisk interesserede personer stiftet i 1951. Udsendte me ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
Søfartsklubben
"Søfartsklubben i København er en selvejende institution, stiftet den 10. januar ... Se artiklen
søfartskommission
(-en, -er): "Den 25. januar 1947 nedsattes Søfartskommissionen af 1947, der havd ... Se artiklen
søfartslovgivning
(-en, -er): Love og bekendtgørelser, cirkulærer og andre myndighedsudstedte best ... Se artiklen
søfartslæge
(-n, -r): Læge, der er specielt uddannet og udpeget til at tage sig af syge søfo ... Se artiklen
søfartsmuseum
(-et, -er): Museums, hvis samlinger har fokus på søfartserhvervet. m ... Se artiklen
søfartsnation
(-en, -er): Nationalnavnet for visse lande, hvor søfart spiller en væsentlig rol ... Se artiklen
søfartsorganisation
(-en, -er): Foreninger og lignende sammenslutninger som rederiforeninger og fagf ... Se artiklen
søfartspresse
(-n, -r): Presse, skrevne eller talte, der som brugere har søfartserhvervets ans ... Se artiklen
søfartspublikation
(-en, -er): Udgivelse med maritimt indhold. shipping publication / ... Se artiklen
Søfartsrådet
"Søfartsrådet blev oprettet den 1. januar 1927 på initiativ af Dansk Dampskibsre ... Se artiklen
Søfartssamlingerne ved Svendborgsund
Søfartssamlingerne ved Svendborgsund i Troense blev oprettet af Frode Stanley Ho ... Se artiklen
søfartsskole
(-n, -r): Navnet var først og fremmest knyttet til J. Lauritzens Søfartsskole i ... Se artiklen
Søfartsstyrelsen
Styrelse under Erhvervsministeriet. Søfartsstyrelsen blev oprettet i 1988 ved en ... Se artiklen
søfartsuddannelse
(-n, -r): Praktisk uddannelse til en maritim karriere inkluderer et grundskoleop ... Se artiklen
søfast
(adj): Dss. sødygtig. seaworthy.
[Röding]  Kilder
søfiskal
(-en, -er): Embedsmand, der under krig udsendtes med flåden med den opgave under ... Se artiklen
søfløjte
(-n, -r): Dss. bådsmandspibe. boatswain's whistle // call boatswai ... Se artiklen
søfolk
(plur., -ene): Dss. søfarende, personer med en søfartsuddannelse ansat om bord p ... Se artiklen
Søfolkenes Mindehotel
Søfolkenes Mindehotel i Peder Skramsgade blev skabt efter et initiativ taget af ... Se artiklen
søforbindelse
(-n, -r): Forbindelse mellem et skibs rørsystem via en ventil i yderklædningen t ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
søforhør
(-et, -): Forhør afholdt under en retslig søforklaring, hvor de indkaldte aktøre ... Se artiklen
søforklaring
(-en, -er): Retlig undersøgelse af de juridiske konsekvenser af en hændelse til ... Se artiklen
søformue
(-n, -r): Skibsrederens søformue består af skibet, dets udrustning, beholdninger ... Se artiklen
søforsikring
(-en, -er): Forsikring af skib, udstyr, ladning og fragt i forbindelse med søtra ... Se artiklen
søforsikringskonvention
(-en, -er): Aftale om regler og sædvaner, der følges inden for søforsikring. Kon ... Se artiklen
søfragtseddel
(-seddelen, -sedler): Fragtbrev for forsendelse til søs af et vareparti. Søf ... Se artiklen
Søfyrbødernes Forbund i Danmark
"Efter tre forsøg på at danne en faglig sammenslutning af søfyrbødere siden 1883 ... Se artiklen
søgang
(-en, -e): Bevægelsen af havets overflade på grund af vindens påvirkning. ... Se artiklen
søgat
(-tet, -ter): Flodmunding
fairway.
[Röding]  Kilder
Søgave
Privat virksomhed stiftet af Bodil og Werner Bech i 1955. Firmaet tilbød, at var ... Se artiklen
søge
(vb): I udtryk som: søge havn. touch at a port // call ... Se artiklen
søgelænder
(-et, -e): Rækværk langs bådens side, ordet nærmest kun benyttet i fritidsfartøj ... Se artiklen
søglitter
(-en, -): Ekkoer, som skyldes radarsignaler, der rammer bølger og returneres fra ... Se artiklen
søgræs
(-set, -): Havplanter af klassen algae. Også generisk term for alle alger og pla ... Se artiklen
søgående
(adj.): "Søgående skib: et skib, der anvendes i fart uden for havne, åer, søer e ... Se artiklen
søhodometer
(-et, -e): Hastighedsmåler for skibe - en log.
log.
[TAN2 p.51]  Kilder
søhovedrulle
(-n, -r): Hovedfortegnelse over orlogsflådes mandskab. main naval ... Se artiklen
søhvirvel
(-hvirvlen, -hvirvler): Strømhvirvel.
whirlpool.
[HAR]  Kilder
søindrulleringschef
(-en, -er): Embedsmand med ansvar for søindrulleringen. head of se ... Se artiklen
søinventarium
(-et, -er): Lister over udstyr i et orlogsskib.inventory of a wars ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
søjle
(-n, -r): "På underræerne var søjlerne til læsejlspirerne afmonteret." ... Se artiklen
søkabel
(-et, -er): Undersøisk kabel.
submarine cable.
[DS85 p.712]  Kilder
søkadet
(-ten, -ter): Elev under uddannelse til søofficer i orlogsflåden eller til styrm ... Se artiklen
søkant
(-en, -er): Dss. kiming.
apparent horizon.
[Styr p.91]  Kilder
søkaptajn
(-en, -er): Orlogsflåderang fra ældre tid, nu orlogskaptajn. capta ... Se artiklen
søkarudse, søkarusse
(-n, -r): Fiskeart. Lat. navn Carassius carassius crucian ... Se artiklen
søkasse
(-n, -r): "Problemer med skibets gear fik i første omgang skibet til at søge til ... Se artiklen
søkending
(-en, -er): Ældre udtryk for at kende sin plads ved hjælp af lodskud. ... Se artiklen
søkiste
(-n, -r): 1. Dss. skibskiste. sea chest // sailor's chest ... Se artiklen
søkjortel
(-en, -er): Overtøj. Lang frakke med skøder anvendt af søfolk. »[Om jak ... Se artiklen
søklar
(adj): I udtryk som: gøre søklar.make ready for sea ... Se artiklen
søklaring
(-en, -er): Dss. søklargøre.
prepare for the sea.
[ABC, SKR p.107]  Kilder
søklæder
(pl): Se ovenstående under søbeklædning. ... Se artiklen
søkok
(-ken, -ke): Søkokken eller skibskokken havde i en årrække en særlig uddannelse, ... Se artiklen
søkommissariat
(-et, -er): " Et Collegium, forenet med Admiralitets-Collegiet, hvorunder regnsk ... Se artiklen
søkompas
Se kompasartiklen.
sea compass.
[Röding]  Kilder
søkort
(-et, -): Kort, der er fremstillet til brug for navigation af skibe. Søkort kan ... Se artiklen
Søkortarkivet
Søkortarkivet, SKA, blev grundlagt 25/10 1784 med direktør Poul Løvenørn som che ... Se artiklen
søkortbog
(-bogen, -bøger): a book or collection of charts, bearings, distances, ... Se artiklen
søkortkatalog
(-et, -er): Trykt oversigt over en udgivers søkort. En oversigt over de søkort, ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
søkortplotter
(-en, -e): Instrument, der fremkom i rasterkortenes barndom omkring 1990-1995. I ... Se artiklen
søkortrettelse
(-n, -r): De hydrografiske institutter udsteder officielle rettelser til søkorte ... Se artiklen
søkrigsartikel
(gerne i pl.): Reglement eller forordning udstedt af en bestemmende myndighed fo ... Se artiklen
søkrigskommissær
(-en, -er): "En Titel, der almindeligst gives til Søetatens Mynsterskrivere, men ... Se artiklen
søkvadrat
(-en, -er): Ældre former: Søe-Quadraten, Søe-Quadranten. Tegning af et kvadrat h ... Se artiklen
søkvæsthus
(-et, -e): " En Bygning paa Christianshavn, hvis Bestemmelse er at tjene til Hos ... Se artiklen
søkyndig
(adj): Person, der er kompetent til at bedømme maritime forhold og derfor kan fu ... Se artiklen
søkyst
(-en, -er): Dss. kyst.
sea coast // sea shore.
[HAR]  Kilder
søkøbstad
(-staden, -stæder): Dss. havneby med købstadsrettigheder.seaport ... Se artiklen
sølimitdistrikt
(-et, -er): "Danmark er, for Udskrivningens Skyld til Krigstjenesten, deelt i Di ... Se artiklen
søliv
(-et, -): Livet om bord på et skib.
shipboard life.
[ABC]  Kilder
sølov
(-en, -e): I de fleste lande den overordnende regulerende lov for skibsfart, red ... Se artiklen
søluftfartøj
(-et, -er): Flyvemaskine,d er kan lette fra og lande på vandet.sea ... Se artiklen
sølvflåden
Den spanske årlige flåde, der bragte sølv og andre ædelmetaller fra Amerika til ... Se artiklen
søløjtnant
(-en, -er): Laveste officersgrad af linjen i en orlogsmarine.lieut ... Se artiklen
søm
(-met, -): 1. Søm på kanten af et sejl. edging o ... Se artiklen
sømagasin
(-et, -er): Udrustningsplads for krigsskibe, hvor en eller flere slags udstyr er ... Se artiklen
sømagt
(-en, -er): Et lands bevæbning med søkrigskræfter. naval force ... Se artiklen
sømand
(-manden, -mænd) Søemand: Person med en søfartsuddannelse ansat om bord på et sk ... Se artiklen
Sømandens våde grav
Den sømand, der døde om bord uden mulighed for en jordfæstelse på grund af afsta ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
sømandsbøn
Sømandens Bøn blev hørt fremført på en af de sidste storebæltsfærger, sagt af ka ... Se artiklen
Sømandsforeningen af 1856
Sømandsforeningen af 1856 stiftedes nævnte år af matros Peter Funk som en gensid ... Se artiklen
sømandshjem
(-met, -): Herberg for søfolk, virker og drives i dag som hoteller, men ofte med ... Se artiklen
sømandsidræt
(-ten, -ter): Idræt udøvet på amatørbasis af aktive søfolk fra alle nationer. I ... Se artiklen
sømandskab
(-et, -) sjældent som sømandsskab: Faglig, kompetent og ansvarlig optræden i all ... Se artiklen
sømandsknob
(-et, -): sailor's knot.
[KUSK p.13]  Kilder
Sømandskoneforeningen af 1976
Foreningen var ved dens 25-års jubilæum i 2001 blevet landsdækkende med 12 lokal ... Se artiklen
sømandslov
(-en, -e): Lov, der regulerer forholdene for søfolk på danske skibe, disciplin, ... Se artiklen
sømandsmission
(-en, -er): Forening af kristne, der udfører missionsarbejde blandt søfolk i dan ... Se artiklen
sømandsmæssig
(adj): Om arbejde eller opførsel eller på anden vis om sølivet, når det udføres ... Se artiklen
sømandspræst
(-en, -er): Oftest præst ansat ved en sømandskirke. Mere bredt om en præst, der ... Se artiklen
sømandsskole
(-n, -r): I dag også kaldet søfartsskole, der fungerer som grundskole for person ... Se artiklen
sømandsstiftelse
(-n, -r): Sociale foreninger eller samfund, der yder økonomisk støtte i form af ... Se artiklen
sømandsvis
(adj): Som skik og brug foreskriver ting og handlinger benyttet til søs. ... Se artiklen
sømandsære
(-n, -r): Begreb, der inkluderer godt sømandsskab og bistand til andre søfarnde ... Se artiklen
sømateriale
(-t, -r): Materialer opgravet fra havbunden, særligt om sand, grus og sten. ... Se artiklen
sømetal
(-let, -ler): Messinglegering, der er tilsat 1-2 % tin og derved er blevet besta ... Se artiklen
sømil
(-en, -): Længdeenhed på 1852 meter fastsat på en international konference i IHO ... Se artiklen
sømine
(-n, -r): Beholder med eksplosivt fyld og tændsats, der kan aktiveres manuelt, a ... Se artiklen
Sømændenes Forbund
De første forsøg på at få oprettet en fagforening blev ikke blivende. I 1885 dan ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
sømærke
(-t, -r): Farvandsafmærkning med faste eller flydende mærker. De faste mærker er ... Se artiklen
søndag
(-en, -e): Ugens 7. dag siden 1/1 1973; tidl. ugens 1. dag. Planettegnet er Sole ... Se artiklen
søndagsbogstav
(-et, -er): Søndagsbogstavet benyttes ved påskeberegningen. Årets første 7 dage ... Se artiklen
søndenvind
(-en, -e) sydenvind (gl.): Vind, der kommer fra syd.southerly wind ... Se artiklen
Sønderborgs skibsbyggeri
En oversigt over byens skibsbyggerier og skibsværfter findes i ... Se artiklen
sønderslagning
(en, -er): "Forulykkede ved Skibenes Sønderslagning - 85. Forulykkede ved eg ... Se artiklen
sønæring
(-en, -er): Erhverv, hvor aktiviteterne inkluderer rederidrift, shipping og de p ... Se artiklen
sønæringsbevis
(-et, -er): Myndighedsautorisation til at indtage visse stillinger på et skib so ... Se artiklen
sønæringslov
(-en, -e): Lov, der regulerer aktiviteterne i shippingerhvervene. ... Se artiklen
søofficer
(-en, -er): Officer i en orlogsmarine.navy officer // naval office ... Se artiklen
Søofficersskolen
Uddanner søofficerer til den danske marine og er beliggende i København. ... Se artiklen
søområde
(-t, -r): 1. Dss. søterritorium.territorial waters ... Se artiklen
søopmåling
(-en, -er): Undersøgelse af havdybder og andre forhold og farer til søs for at o ... Se artiklen
søorm
(-en, -e): Orm, der beskadiger skibet.Cappanus.[HA ... Se artiklen
søpant
(-et, -er): Søpanteret er en mulighed for rederen til at tage pant i godset for ... Se artiklen
søpanteret
(-ten, -ter): Se ovenstående under søpant. maritime lien. ... Se artiklen
søpas
(-set, -): "Et Document, der beviser Skibets Identitet. Tyrkisk Søpas ... Se artiklen
søpatent
(-et, -er): -.
[RingAndersen p.119]  Kilder
søpoliti
(-et, -): "... og det var derfor uundværligt for Gouvernementet at have til sin ... Se artiklen
søprotest
(-en, -er): Edsvoren erklæring afgivet af kaptajnen og eventuelt mandskabet over ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
søprøve
(-n, -r): Dss. prøvetur.
trial run.
[SØF51/2003 p.17, MEDB-III-42]  Kilder
søredningstjenesten
"Søredningstjenesten var i 2003 involveret i sammenlagt 896 eftersøgnings-, redn ... Se artiklen
sørefleks
(-en, -er): Refleks fra bølger vist på et radarbillede.
sea return.
[EL]  Kilder
sørestauratør
(-en, -er): Hovmester, der har kosten om bord i entreprise fra rederiet. Restaur ... Se artiklen
søret
(-ten, -ter): 1. Retten. Domstol i København, der dømmer som f ... Se artiklen
sørig
(-gen, -ge): Olieboringsrig, der kan operere til søs. " Riggen er en af Mærsk Oi ... Se artiklen
sørulle
(-n, -r): Betegnelse omkring 1900 for den liste over Søværnets værnepligtige, so ... Se artiklen
sørulleringslov
(-en, -e): Ældre lov for indkaldelse af soldater til orlogsflåden. ... Se artiklen
sørøg
(-en, -): Havtåge opstået ved fordampning fra havet op i en koldere luft. ... Se artiklen
sørøver
(-en, -e): Fribytter, korsar. Søfarende, der ernærer sig af overlagt røveri og k ... Se artiklen
sørøveri
(-et, -): Angreb, erobring og plyndring af handelsskibe af kriminelle grupper. ... Se artiklen
søs
"Gaae til Søes, siges om et Skib der forlader sin Havn eller Anker Plads og gaae ... Se artiklen
søside
(-n, -r): sea-side.
[HAR]  Kilder
søsikkerhed
(-en, -er): Søsikkerhed er et meget bredt dækkende udtryk, der dækker begreber i ... Se artiklen
søsikkerhedskonference
(-n, -r): Den første internationale konfrence for sikring af menneskeliv til søs ... Se artiklen
søskade
(-n, -r): Skade på skib eller ladning forårsaget af vejrliget, kollision eller a ... Se artiklen
søskib
(-et, -e): Perfekt sødygtigt skib, der går let gennem søen og klarer svær søgang ... Se artiklen
søskik
(-ken, -ke): Søskik og søbrug, søreglement. uses and customs of th ... Se artiklen
søskum
(-met, -): Skumforekomsten på toppen af bølger, når vindstyrken når op på eller ... Se artiklen
søslag
(-et, -): Kamphandling mellem krigsskibe. sea-fight // action // e ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
søsoldat
(-en, -er): Der skelnes i orlogsvæsen mellem en marinesoldat, der er en til tjen ... Se artiklen
søspejl
(-et, -): Søatlas over et enkelt farvand, hvor de betydeligste havne er aftegnet ... Se artiklen
Søsportens Sikkerhedsråd
Råd, der skal arbejde for sikkerheden i forbindelse med fritidsfartøjer og lysts ... Se artiklen
søsprøjt
(-et, -): Sprøjt fra sø og bølger.
spray.
[SKT81 p.283]  Kilder
søstad
(-staden, -stæder): By med havn. sea-port // sea-town. ... Se artiklen
søstat
(-en, -er): Stat, hvis grænse helt elelr delvis udgøres af et farvand. ... Se artiklen
søsterblok
(-ken, -ke): Toskivet, aflang blok, hvor skiverne står vinkelret på hinanden og ... Se artiklen
søsterkølsvin
(-et, -): Dss. sidekølsvin.
side keelson.
[TUS p.34]  Kilder
søsterskib
(-et, -e): " De tre søsterskibe er alle på godt 4.100 t.dw. med standpladser til ... Se artiklen
søstridskræfter
(-.): "... første gang siden WW2, at tyske søstridskræfter opererer uden for Nat ... Se artiklen
søstykke
(-t, -r): Maleri med motiv af skibe eller andre marinemotiver. sea ... Se artiklen
søstyrke
(-n, -r): Et antal krigsskibe, der udgør en samarbejdende gruppe. ... Se artiklen
søstyrtning
(-en, -er): Kraftig sø, der bryder ind over skibet. a heavy sea br ... Se artiklen
søstænk
(-et, -): Søvand, der som stænk og dråber af vinden løsnes fra bølgerne og ramme ... Se artiklen
søstærk
(adj.): Om person, der klarer søen med søgang og vippende bevægelser godt uden a ... Se artiklen
søstøvle
(-n, -r): Vandtætte støvler, der gerne har højere ben end almindelige gummistøvl ... Se artiklen
søsyge
(-n, -r): Ondt af søen, som især uvante med søen fornemmer ved kvalme og opkastn ... Se artiklen
søsæk
(-ken, -ke): Ældre udtryk for en køjesæk.
sea bag.
[H&S80 p.42]  Kilder
søsætning
(-en, -er): Se artiklen om afløb for detaljer.  Kilder
søsætte
(vb): Lade et skib løbe i vandet.
launch // float.
[KAP p.115, EST]  Kilder
Stikord Beskrivelse
søtaktik
(-ken, -ker): Videnskaben om at kunne dirigere en flåde til søs og gennem søslag ... Se artiklen
søterritorium
(-toriumet, -torrier): Se også territorialfarvand. territorial wat ... Se artiklen
søtogt
(-et, -er): Ekspedition, sørejse. a naval expedition. ... Se artiklen
søtransport
(-en, -er): Transport af varer eller personer til søs. sea transpo ... Se artiklen
søtransportkonvention
Konvention om transportforhold og ansvar ved søtransport. For øjeblikket - indti ... Se artiklen
søtransportvæsen
(-et, -er): Specielt om den til Søværnet i perioder tilknyttede transportafdeli ... Se artiklen
søtræfning
(-en, -er): Dss. søslag.
naval engagement.
[SKibeiSøen p.23]  Kilder
søtøjhus
(-et, -e): Bygning indrettet til udrustningsdele til en flåde, især om artilleri ... Se artiklen
søtøjmester
(-en, -e): Chef for marinens udrustningsafdelinger i ældre tid. di ... Se artiklen
søtønde
(-n, -r): Frvandsafmærkning. Bøje emd form som en tønde.buoy ... Se artiklen
søulykke
(-n, -r): Ulykke, der er sket til søs og oftest om bord på et skib. ... Se artiklen
søulykkesrapport
(-en, -er): "Det konkluderer Opklaringsenhedens søulykkesrapport, der som me ... Se artiklen
søur
(-et, -e): Kronometer. sea watch.[Röding] ... Se artiklen
søvagt
(-en, -er): Døgnets inddeling i periode, så hver enkel sømand får passende arbej ... Se artiklen
søvand
(-et, -): Det vand, der befinder sig i havet. Det kan både være ferskvand og sal ... Se artiklen
søvant
(adj): 1. Søstærk. Værende vant til søens forhold, skibets bev ... Se artiklen
søvej
(-en, -e): 1. sea route.[ABC, LAB p.171, SØ ... Se artiklen
søvejsregel
(-reglen, -regler): Trafikregler for skibsfarten. De internationale søvejsregler ... Se artiklen
søveksel
(-en, -er): Dss. bodmeribrev. Gældsætning af skib og eller ladning for at opnå e ... Se artiklen
søventil
(-en, -er): Søforbindelse. Hane eller ventil i bunden af skibet forbundet til sk ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
søvind
(-en, -e): Dss. Søbrise - en vind, der blæser fra søen mod land. o ... Se artiklen
søværts
(adj + adv): I forbindelse med søen: transport, ophold, begivenhed etc. ... Se artiklen
søvæsen
(-væsenet, -væsner): Alt hvad der vedkommer skibsfart og søhandel. ... Se artiklen