Ordbog

Resultat : 765 ord startende med m
Fritekst søgning :

Stikord Beskrivelse
M
Signalflag M, firkantet flag delt med to hvide diagonaler på blå baggrund. B ... Se artiklen
m.s. MARTHA
Kultfilm for danske søfolk. Optaget på Dampskibsselskabet TORMs ASLAU, bygget på ... Se artiklen
M'Intyresystem
(-et, -er): Ballasttanksystem konstrueret af skotten M'Intyre i 1852 og forløber ... Se artiklen
maceratorpumpe
(-n, -r): "Inden vandet bliver lukket ind til bakterierne (i rensningsanlægget), ... Se artiklen
Maclachlans gravitationsdavid
(-en, -er): Davidstype for redningsbåde. Davidtypens princip er, at bådens egen ... Se artiklen
macomasamfund
(-et, -): Havbundstype navngivet efter de der værende organismer. ... Se artiklen
Madagascarstrøm
(-men, --): Relativ svag og smal havstrøm, der løber mod nord mellem Afrika og M ... Se artiklen
madras
(-sen, -ser): "... og dels til udlægning af såkaldte madrasser, der er betonplad ... Se artiklen
madraspenge
(pl): Kompensationstillæg til lønnen, hvis en sømand selv skulle sørge for sin k ... Se artiklen
mafi-trailer
(-en, -e): Lastvognslad, der anvendes til transport af containere og andre varer ... Se artiklen
magasin
(-et, -er): Krudtmagasin. Rum til opbevaring af krudt. Rummet er beliggende dybt ... Se artiklen
magasinforvalter
(-en, -e): storekeeper.
[HAR]  Kilder
magelig
(adj.): "siges om et Skib der ey har heftige Bevægelser ved sine Dueninger eller ... Se artiklen
magermand
(-manden, -mænd): Gl. betegnelse for foremærsebuglinen og blokken på bovsprydæse ... Se artiklen
magnesynkompas
(-set, -ser): magnesyn compass.
[POS p.215, SEH p.154, TAN3 p.20]  Kilder
magnet
(-en, -er): Jernforbindelse, der på grund af naturfænomenet magnetisme kan tiltr ... Se artiklen
magnetakse
(-n, -r): 1. En magnets længdeakse mellem de to poler. ... Se artiklen
magnetfelt
(-et, -er): Det område uden om en magnet, hvor dens kraft kan konstateres. ... Se artiklen
magnetisk, magnetisme
(adj.; sb: -n, -r): Naturkraft. Magnetismens feltstyrke måles i Tesla. Enheden n ... Se artiklen
magnetjernsten
(-en, -): Mineral, der er magnetisk. Se også magnetste ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
magnetkompas
(-set, -ser): Kompas, hvis indstillingskraft er frembragt af en eller flere magn ... Se artiklen
magnetkraft
(-kraften, -kræfter): Den kraft, som en magnet udøver. Om dens måling - se ... Se artiklen
magnetmine, magnetisk mine
(-n, -r): Krigsmine, der udløses ved et magnetisk skibs passage over minen. ... Se artiklen
magnetnål
(-en, -e): Magnet formet som en tynd stang. magnetic needle // com ... Se artiklen
magnetostriktion
(-en, -er): Dss. piezoelektriske effekt. Egenskab ved visse metaller som nikkel, ... Se artiklen
magnetpol, magnetisk pol
(-en, -er): 1. Punkt beliggende ca. 1/10 inde på en magnet fra ... Se artiklen
magnetron
(-en, -er): Komponent i et radaranlæg.
magnetron.  Kilder
magnetsten
(-en, -e): Mineral, der er magnetisk. Se også magn ... Se artiklen
magnetsystem
(-et, -er): Benævnelse for den del af et kompas, der indeholder magneten eller m ... Se artiklen
magnuskran
(-en, -er): Kran opkaldt efter tyske modeller fra skibe, hvori magnus indgår i n ... Se artiklen
magsvejr
(-et, -): "Han selv benytter f.eks. så meget magsvejr som muligt til at tage mål ... Se artiklen
mahl, malle
(-et, -e): 1. Vinkelmål, skabelon, benyttet under afslagningen ... Se artiklen
mahlbræt
(-brædtet, -brædder): Et bræt på omkring 65-75 cm længde og med en bredde noget ... Se artiklen
mahle, male
(vb): Mahle af. "Klampbyggeren havde egentlig ingen metode dertil [danne formen ... Se artiklen
mahlhugge
(vb): "At mahlhugge er Træ er ved hugning at danne det efter de erholdte Mahle, ... Se artiklen
mahlkant
(-en, -er): På et spant den modsatte kant af nådkanten. [DMO] "Mahlkant. Er ... Se artiklen
mahlloft
(-et, -er): Dss. afslagningsloft.
mould loft.
[Benzon]  Kilder
mahlstok, malstok
(-ken, -ke): Smigstok, vrangbue. Skibsbyggerværktøj til hjælp ved dannelse af sp ... Se artiklen
mahlsætte
(vb): Malsætte. Bøje en flange på spantet, så den følger en plades facon, især i ... Se artiklen
MAIB
Eng. forkortelse for Marine Accident Investigation Branch. ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
maierformskib
(-et, -e): Skrogform konstrueret af den østrigske ingeniør Fr. Maier omkring 190 ... Se artiklen
maierstævn
(-en, -e): "Anvendelsen af jagtstævnen - under betegnelsen maierstævn - i et sto ... Se artiklen
MAIG
Eng. fork. for Maritime Administration Implementation Group ... Se artiklen
mainbrace
Eng. for storsejlbras.mainbrace ... Se artiklen
maj
Årets femte måned. Længde 31 dage. Gammelt dansk navn er Majmåned. Se videre und ... Se artiklen
makrel
(-len, -ler): 1. Fiskeart, Scomber scombus.macke ... Se artiklen
maksimal
(adj): I udtryk som: Maksimal fart: saturation sped ... Se artiklen
maksimalrate
(-n, -r): Indført af fragtnævnet under WW2 for at lægge loft over fragtpriserne. ... Se artiklen
maksimum
(-mumet, -ma): I udtryk som: Maksimumsdeviation.maximum ... Se artiklen
mal
Se mahl.  Kilder
male
(vb): 1. Påføre maling og lak med pensel, rulle eller sprøjte ... Se artiklen
malekode
(-n, -r): National dansk inddeling af malingstyper efter farlighed for personer. ... Se artiklen
malerflåde
(-n, -r): Mindre flåde med plan overflade, hvorpå mandskabet kan stå, når skibet ... Se artiklen
malergang
(-en, -e): Smalt bælte langs et skibs udvendige side omkring vandlinjen. ... Se artiklen
malerpistol
(-en, -er): Redskab til påføring af maling, hvor malingen ved tryk føres gennem ... Se artiklen
malerrulle
(-n, -r): Rulle, der på sit håndtag kan rotere og er forsynet med en sugende ove ... Se artiklen
malerrum
(-met, -): "Malerrum indrettes i bak, der anbringes galvaniseret bord med skuffe ... Se artiklen
malerskab
(-et, -e): Skab eller indelukke, der på mindre skibe funktionsmæssigt svarer til ... Se artiklen
malflyde
(vb): Om genstand med en massefylde på 1 eller lige under 1, der flyder i vandet ... Se artiklen
maling
(-en, -er): Kemiske produkter, der påsmøres skibes overflader for at beskytte de ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
malingslag
(-et, -): coat of paint.
[SKT81 p.27, EL]  Kilder
malmskib
(-et, -e): Massegodsskib, bulkcarrier, hvis lastrum er indrettet til transport a ... Se artiklen
malstrøm
(-men, -me): Strømhvirvel.whirlpool // maelstrom. ... Se artiklen
mamering, marmering
(-en, -er) mammering, gl.: Slangeforbindelse ved pumper. Sejldugsrør, tjæret, de ... Se artiklen
management
(-et, -er): Et skib er i management, når et andet firma end skibets rederi er an ... Se artiklen
Manby's redningsmorter
(-, -er): "Rygtet om de engelske opfindelser nåede også til Danmark, og i 1851 a ... Se artiklen
manchet
(-ten, -ter): Overtræk af sejldug dækkende vantskruers fedtede gevindstykker. ... Se artiklen
mand
(manden, mænd): Specielt om mandskab, som i "alle mand på dæk", "dagmand". ... Se artiklen
mand-over-bord-båd
(-en, -e): Lille hurtiggående motorbåd, der kan udsættes momentant fra skibet fo ... Se artiklen
mand-over-bord-manøvre
(-n, -r): Et fartøjs manøvrering, efter en person er faldet over bord, for at re ... Se artiklen
mand-over-bord-signal, MOB-signal
(-et, -er): Redningsmiddel, der kan kastes i havet, hvis en person falder over b ... Se artiklen
mandag
(-en, -e): Ugens første dag siden 1/1 1973; tidl. var det ugens anden dag. Plane ... Se artiklen
mande
(vb): 1. I udtryk som: mande ræer, det vil sige at placere ... Se artiklen
mandedæksel
(-et, -er): Åbning ind til en tank. Mandehullet lukkes vandtæt med en plade med ... Se artiklen
mandehul
(-hullet, -huller): "Mandehuller 450 x 380 mm med stålkarm og 13 mm pladedæksel ... Se artiklen
mandhoved, mandehoved
(-et, -er): Udskåret træstykke eller træstolpe påsat rorstammen, så den kunne vi ... Se artiklen
mandskab
(-et, -er): Besætningens menige medlemmer. crew // ship's company ... Se artiklen
mandskabsaptering
(-en, -er): Den del af beboelsesområdet, som er tildelt den menige besætning. I ... Se artiklen
mandskabsgruppe
(-n, -r): Mandskabet blev traditionelt fra dampskibenes fremkomst til enhedsbesæ ... Se artiklen
mandskabslukaf
(-et, -er): "Mandskabs Lukafer for Matroser og Fyrbødere med Trægarnering paa Sk ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
mandskabsrum
(-met, -): Det eller de lukafer, hvor personer fra mandskabet opholder sig på fr ... Se artiklen
mandskabstransportfartøj
(-et, -er): "Offshore-flåde, der nu består af seks enheder - fire mandskabstrans ... Se artiklen
mane
(vb): Føre et tov fra et sted til et andet rundt om en genstand, som man ikke ka ... Se artiklen
mangrove
(-n, -r): Tropiske planter med udstrakt rodnet, der vokser i lavvandede områder, ... Se artiklen
manifest
(-et, -er): Ladningsdokument. Fortegnelse over skibets ladning eller andet ombor ... Se artiklen
manifoldventil
(-en, -er): manifold valve.
[SKT81 p.312]  Kilder
manila
(-en, -er): Manila eller abaca, Musa textiles er en plante, en bananart ... Se artiklen
manilatrosse
(-n, -r): Trosse fabrikeret af manilahampetaver. manila hawser ... Se artiklen
manometer
(-meteret, -metre): "På manøvrepladsen anbringes et manometer med afspærringsven ... Se artiklen
mantel
(-telen, -tler) mandel: Et afmålt tov eller wire, der farer over en blokskive og ... Se artiklen
mantelblok
(-ken, -ke): Jernblok fastgjort til kæde el. wire fra rå, fra hvilken trækket ne ... Se artiklen
mantelstag
(-et, -): Tov, der afstøtter en mast, gerne et bagstag. Mantelen er ofte forsyne ... Se artiklen
manteltakkel
(-taklet, -takler): "Mandel-Takkel, kaldes det Takkel som er med en Mandel." ... Se artiklen
manteltalje
(-n, -r): Talje som er fastgjort i et mantel og bruges til at hejse denne op med ... Se artiklen
manøvre
(-n, -r) maneuvre (gl.): Et sejlskibs vendinger, bevægelser og tilpasninger med ... Se artiklen
manøvrebord
(-et, -e): Bord på broen med manøvrekontrolinstrumenter. manoeuvre ... Se artiklen
manøvredygtig
(adj.): Være i stand til at ændre kurs og fart og efterleve søvejsreglernes best ... Se artiklen
manøvredygtighed
(-en, -er): Evnen til at manøvrere, dvs. skifte kurs og fart i henhold til søvej ... Se artiklen
manøvreegenskab
(-en, -er): "Udover overhalingen skal kystpassagerskibet have udvidet rorets are ... Se artiklen
manøvreevne
(-n, -r): I udtryk som fx: Begrænset manøvreevne: I am a hampered vess ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
manøvrefart
(-en, -er): Styrefart.navigable speed // manoeuvring speed ... Se artiklen
manøvregrej
(-et, -): Det udstyr, de konstruktionsdele og de instrumenter, der er nødvendige ... Se artiklen
manøvrehåndtag
(-et, -): 1. Håndtaget, der sidder på maskinkontrolinstrumentet, og h ... Se artiklen
manøvrekarakteristik
(-ken, -ker): Dss. manøvreegenskab. manoeuvre characteristic // ma ... Se artiklen
manøvrelys
(-et, -): De lanterner og signallys, der anvendes for at informere andre skibe i ... Se artiklen
manøvremulighed
(-en, -er): "Slæbet vil have alvorligt begrænsende manøvremuligheder og vil derf ... Se artiklen
manøvreplads
(-en, -er): 1. Vigeplads. Det for de i søvejsreglerne foreskre ... Se artiklen
manøvreplatform
(-en, -e): Dss. manøvreplads.engine platform // control desk ... Se artiklen
manøvreprøve
(-n, -r): Under prøvetur eller aflevering af skib afprøvelse af skibets drejeege ... Se artiklen
manøvrere
(vb): "Skibsføreren forsøgte at bakke og på anden måde at manøvrere færgen fri f ... Se artiklen
manøvreror
(-et, -): "... nævnes de såkaldte tilbageslagsror og manøvreror, der ikke blot a ... Se artiklen
manøvresignal
(-et, -er): Signal afgivet af et skib med lys eller lyd i henhold til søvejsregl ... Se artiklen
manøvretid
(-en, -er): manoeuvre time.
[NAV4ny p.155]  Kilder
marchfart
(-en, -er): Marchhastighed. Skibets normale sejladshastighed. "Men det havde ... Se artiklen
marconirig
(-gen, -ge): Dss. bermudarig, hvor hovedsejlet er trekantet og med lig langs, ma ... Se artiklen
Mare Liberum
Latin for - Det frie Hav - Havnes frihed. International begreb, der anerkendes b ... Se artiklen
mareflynder
(-en, -e): Fiskeart. Lat. navn Pleuronectes microcephalus - dss. rødtun ... Se artiklen
margyde
(-n, -r): Ældre udtryk for havfrue. "... hun var et af de Havtrolde, som kaldes ... Se artiklen
Maria Bebudelsesdag
Kirkelig festdag, der er kalendersat den 25/3. Dagen erindrer om Marias oplysnin ... Se artiklen
marina
(-en, -er): Lystbådehavn. Havn der er forbeholdt fritidsfartøjer, ofte med havne ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
marine
(-n, -r): 1. Grundbetydning: i forbindelse med hav- eller søvæ ... Se artiklen
marinedistrikt
(-et, -er): Farvandsregion, hvor søværnsopgavers udførelse er underlagt samme my ... Se artiklen
marineforening
(-en, -er): Forening for personer med interesse i orlogsvæsen. Hovedparten af me ... Se artiklen
Marinehistorisk Selskab
Forening stiftet 1951-03-05 med formål at støtte formidling og forskning i orlog ... Se artiklen
marinehjemmeværn
(-et, -): Naval home guard.
[MHV p.49, ORL p.56]  Kilder
marinehjælpeskib
(-et, -e): Hjælpefartøj, der ikke selv kan indgå i angrebs- eller forsvarsstyrke ... Se artiklen
marinekalender
(-en, -e): Kan være et andet navn for en nautisk almanak, men også en oversigt o ... Se artiklen
marinekompagni
(-et, -er): Et antal marinesoldater, der er samlet i en enhed af kompagnistørrel ... Se artiklen
marinekonstabel
(-belen, -bler): Menig kontraktansat besætningsmedlem.leading seam ... Se artiklen
marinekorps
(-et, -): En flådeafdeling med soldater, der er uddannet i infanterikrig til søs ... Se artiklen
marineministerium
(-et, -er): Admiralty // Department of the Navy // Ministry of Naval Affa ... Se artiklen
Marinens Flyvevæsen
"Før det danske forsvar ved optagelsen i NATO i 1950 fik et enhedsluftvåben, hav ... Se artiklen
marinepollutant
(-en, -er): Materialer eller stoffer, der forurener havene, såfremt de udledes i ... Se artiklen
marineprofessorat
(-et, -er): Udtrykket er mit, men det engelsk er originalt.marine ... Se artiklen
mariner
(-en, -e): Soldat, der udfører soldatertjeneste på skib, men ikke er sømandsudda ... Se artiklen
marineradio
(-en, -er): Radio, der er konstrueret, så den kan anvendes til søs. Dvs. den ska ... Se artiklen
marineskib
(-et, -e): Dss. orlogsskib.
naval vessel.
[HOR11/1989]  Kilder
marinesplejs
(-en, -e): Øjesplejs på wire anvendt i Søværnet og navngivet af samme. Metoden e ... Se artiklen
marinesplitflag
(-et, -): Dannebrog som splitflag sat på et orlogsfartøj. "Dansk marinesplit ... Se artiklen
marinestab
(-en, -e): Kommandoenhed for overordnet styring i orlogsvæsen.nava ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
Maritim Sikkerhedsinformation, MSI
Informationstype, der udsendes eller udsendtes til skibe via fx radiotelex, idet ... Se artiklen
maritime standardudtryk
Mindre bog udgivet af IMO, hvori man har samlet standardudtryk for al kommunikat ... Se artiklen
Markab
Stjerne i stjernebilledet Pegasus, Alfa Pegasi. På den n-lige halvkugle. Stør. 2 ... Se artiklen
marle
(vb): Med halvstik forbinde fx et sejls underlig til et rundholt.m ... Se artiklen
marmering
(-en, -er): Se også mamering. Sejldugsrør, der k ... Se artiklen
marmæle
(-t, -r): Dss. havmand.
merman.
[HAVF p.52f]  Kilder
MARPOL
Engelsk forkortelse for MARine POLlution og er korttitel f ... Se artiklen
marquebrev
(-et, -e): Dss. kaperbrev, repressaliebrev. Myndighedsgodkendelse af et fartøj t ... Se artiklen
Marryatske signalsystem
Udgaven af 1854, The Universal Code of Signals for the Mercantile Mari ... Se artiklen
Mars
Planeten Mars har skiftende rødligt lys; den er stærkest, når den er i oppositio ... Se artiklen
Marsden Squares
Marsden Squares eller Marsden Numbers er en geografisk inddeling af jordoverflad ... Se artiklen
Marstal Skipperforening
Forening stiftet 5. februar 1888. Byen havde da indskrevet 275 sejlskibe, og det ... Se artiklen
marstallergrammofon
(-en, -er): Slangudtryk for en harmonika. Marstal accordion. ... Se artiklen
marstallermaner
(-en, -er): "Det var mærkeligt, jeg stirrede intenst på ham, da han tog det næst ... Se artiklen
marstallersoda
(-en, -er): Sand til skuring af træværk og trædæk. Marstal soda = sc ... Se artiklen
martingale
Eng. for agterhaleren. Se agterhaler.
martingale.
[KUSK p.122f]  Kilder
Martins anker
Patentanker, men med kort stok. Arme i et stykke, der passer ind i læggens udspa ... Se artiklen
marts
Årets tredje måned. Længde 31 dage. Gammelt dansk navn er Tordmåned efter guden ... Se artiklen
MAS
Eng. fork. for Maritime Assistance Service. "Den nye ... Se artiklen
maske
(-n, -r): Maskerne i et net.
the meshes.
[HAR]  Kilder
Stikord Beskrivelse
maskinanlæg
(-et, -): Maskineri. machinery.
[DS p.803]
 Kilder
maskinarrangement
(-et, -er): Tegning der udføres i skala 1:50 fra skibstegnestuen og viser rigtig ... Se artiklen
maskinassistent
(-en, -er): Søfarende under uddannelse til maskinmester i praktik om bord. ... Se artiklen
maskinbesætning
(-en, -er): De besætningsmedlemmer, der passer maskineriet og omfatter maskinmes ... Se artiklen
maskincasing
(-et, -er): Rummet over maskineriet ført gennem et eller flere dæk og ofte i æld ... Se artiklen
maskinchef
(-en, -er): Øverste stilling for maskinen i et skib. Maskinchefen leder og forde ... Se artiklen
maskindagbog
(-bogen, -bøger): Se også dagbog. "Maskindagbog s ... Se artiklen
maskindrevet
(adj): Fremført ved hjælp af dampmaskine eller dieselmotor for små både også ben ... Se artiklen
maskindørk
(-en, -e): dækket, som man færdes på underst i maskinen; gulvet i underste etage ... Se artiklen
maskine
(-n, -r): "I tykt og taaget Veir gives hvert 2det Minut 3 tæt paa hinanden følge ... Se artiklen
maskineri
(-et, -er): Kan dække flere forskellige ting:machinery ... Se artiklen
maskinfradrag
(-et, -): Fradrag i bruttoregistertonnagen for rumfang, der anvendes til fremdri ... Se artiklen
maskingrav
(-en, -e): Også kaldet sumpen. Området under maskinrummets dørkplader. "Til ... Se artiklen
maskinhavari
(-et, -er): engine trouble // engine breakdown.
[EL, EST]  Kilder
maskininspektion
(-en, -er): Rederiets landbaserede afdeling, der tager sig af den overordnede st ... Se artiklen
maskininspektør
(-en, -er): Rederiets ansvarlige for alle dets skibes maskinanlæg og har gennem ... Se artiklen
maskinist
(-en, -er): søfarende med sønæringsbevis som maskinist, der er en uddannelse af ... Se artiklen
maskinkappe
(-n, -r): "Da det ikke var muligt at trænge ned i motorrummet på grund af røg og ... Se artiklen
maskinkraft
(-en, -): Den effekt som skibets hovedmaskineri udvikler. engine p ... Se artiklen
maskinmandskab
(-et, -): Maskinmestre, motormænd, smørere, donkeymænd, fyrbødere, elektrikere, ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
maskinmester
(-steren, -stre): Teknisk uddannelse. Med bestået maskinmestereksamen kan opnås ... Se artiklen
Maskinmestrenes Forening
Maskinister samledes 1873-02-11 for at drøfte oprettelsen af en hjælpekasse for ... Se artiklen
maskinofficer
(-en, -er): Dss. maskinmester.
engine officer.
[OLI p.10, EST]  Kilder
maskinordre
(-n, -r): Ordrer til maskinen blev, så længe der var bemandede maskinrum oftest ... Se artiklen
maskinpersonel
(-et, -): Menigt mandskab i maskinafdelingen. Dss. maskinmandskab. ... Se artiklen
maskinrum
(-met, -): engine room // machinery space.
[ABC, EST]  Kilder
maskinrumsluge
(-n, -r): Luge, gerne på et øvre dæk, der fører til maskinrummet og som kan anve ... Se artiklen
maskinrumsventilator
(-en, -er): engine room fan.
[ABC]  Kilder
maskinskot
(-tet, -ter): Skotter foran for og agten for maskinrummet.engine b ... Se artiklen
maskinstativ
(-et, -er): Maskinstativet er skelettet, som maskinen er bygget på. Maskinstativ ... Se artiklen
maskinstrø
(-et, -er): Maskinstrøerne er opbygninger fra bundstokkene som holder maskinens ... Se artiklen
maskintelegraf
(-en, -er): "En mekanisk maskintelegraf i SB side af styrehus med svar, dobbelte ... Se artiklen
masqvere
(vb): I udtrykket masqvere in cours.
alter the course.
[Saint]  Kilder
massaskib, masseskib
(-et, -e): " Ud over kommandoskibene skulle slaglinien udgøres af en ny linieski ... Se artiklen
massefylde
(-n,-r): "bulklaster med høj massefylde i mindre skibe." Mass per unit ... Se artiklen
massegods
(-et, -): Vareparti, der ikke er emballeret som korn, kul og salt. ... Se artiklen
massegodshavn
(-en, -e): Havn, hvorfra der afsendes eller ankommer bulkladninger, og som er in ... Se artiklen
massegodsskib
(-et, -e): Skibe designet til at føre ladning stuvet løst i lastrummene, fx kul, ... Se artiklen
massetransportskib
(-et, -e): Dss. massegodsskib.
bulkcarrier.
[NytfSøf2/1994]  Kilder
Massey's lod
En rotormekanisme, der blev monteret over et dybdelod. Mens loddet gik mod bunde ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
mast
Mastekonstruktioner i træskibe En mast formet ud af et enkelt stykke ... Se artiklen
mast
(-en, -er): 1. Lodret tømmer, enten som enkel træstykke eller ... Se artiklen
maste
(vb): Maste et skib vil sige at montere undermasterne i et sejlskib. ... Se artiklen
mastebalje
(-n, -r): Trækar, der med bunden i vejret sættes over mastetoppen på oplagte ski ... Se artiklen
mastebjælke
(-n, -r): Bjælker, der forstærker dækket, hvor master gennemskærer det. ... Se artiklen
mastebuk
(-ken, -ke): Lange tømmerspær, der rejses som et slags treben eller kranstativ, ... Se artiklen
mastebøjning
(-en, -er): mast bending.
[HOF p.29]  Kilder
mastebånd
(-et, -): 1. Jernbånd omkring en sammenlagt mast for at styrk ... Se artiklen
mastefedt
(-et, -): Fedtstof til smøring af mast og stænger for mindre friktion. ... Se artiklen
mastefisk
(-en, -): Kraftigt tømmer mellem dæksbjælkerne med hul til gennemføring af maste ... Se artiklen
mastefod
(-foden, -fødder): Sporet eller beslaget på kølsvinet, hvori mastens underende h ... Se artiklen
mastegods
(-et, -): Den del af en rigning, der er forbundet til masten. mast ... Se artiklen
mastegrav
(-en, -e): Bassin, hvori mastetræ opbevaredes for at holde det fugtigt, indtil f ... Se artiklen
mastehus
(-et, -e): Dækshus, hvorpå masten er bygget eller en mast, omkring hvilken et dæ ... Se artiklen
mastehældning
(-en, -er): På handelsskibe er det sædvane at sætte master lodret for lettere at ... Se artiklen
mastekile
(-n, -r): Kiler, der efter masten er anbragt i sit spor, bankes ned mellem mast ... Se artiklen
mastekiste
(-n, -r): Opstående tømmer på begge sider af masten som en gaffel med tværsgåend ... Se artiklen
masteklampe
(-n, -r): Klampe på en mast.
mast cleat.
[FMK p.29]  Kilder
masteknap
(-knappen, -knapper): "Masteknapper af træ, hver med 2 metalskiver for flagliner ... Se artiklen
masteknæ
(-et, -): Knæ, der ved mastesporet eller dens undeende kan afsprosse masteendens ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
mastekogger
(-et, -e): Opstander af to sidestykker og et bagstykke, hvori en rejsbar bådmast ... Se artiklen
mastekran
(-en,-er): En tømmeropbygget kran, der gerne ombygges af et stenhus for at det d ... Se artiklen
mastekrans
(-en, -er): Træring, der påsættes rundt om mastens gennemføring i dækket og skal ... Se artiklen
mastekrave
(-n, -r): Sejldugskrave omkring masten og ført ud over mastekiler, mastekransen ... Se artiklen
mastekravel
(-len, -ler): Langskibs bjælker mellem de tværgående dæksbjælker på hver side af ... Se artiklen
mastekrumning
(-en, -er): "… så der er rigelig frigang til den store mastekrumning på bidevind ... Se artiklen
mastelejder
(-en, -e): "For at komme til Vejrs, gaar man op ad Mastelejderen, en Slags Rebst ... Se artiklen
mastelig
(-et, -): Et sejls lig mod en mast. Se lig.fore leech rope ... Se artiklen
mastelængde
(-n, -r): Længden på en mast. Noget diffust. Bør udtrykkes som fx mastehøjde ove ... Se artiklen
mastemager
(-en, e): Håndværker, der fremstiller master. mast maker ... Se artiklen
mastemand
(-manden, mænd): Besætningsmedlem på et kapsejladsfartøj, hvis opgave det er at ... Se artiklen
mastemønt
(-en, -er): Skikken med at lægge en mønt under masten, stormasten ved bygningen ... Se artiklen
masteopbygning
(-en, -er): Arbejdet med ud af flere stykker tømmer at danne en mast. ... Se artiklen
master
(-en, -e): Stillingsnavn, engelsk, for en civil officer i et - især engelsk - fl ... Se artiklen
masteradar
(-en, -er): Radarantenne anbragt i en mast.
mast radar.
[NAV4ny p.179]  Kilder
mastering
(-en, -e): Til sejl. Ringe, der går rundt om en mast og som sejlet er lidset til ... Se artiklen
masterod
(-roden, -rødder): Nederste ende af masten.bottom end of amast ... Se artiklen
mastersignal
(-et, -er): Signal udsendt fra en hovedradiosignalstation i et navigationssystem ... Se artiklen
mastersmath
(-en, -er): Masterens hjælper med rang som kadetter. Der er gerne tre mather: en ... Se artiklen
masterstation
(-en, -er): Radiosender, der i et navigationsystem virker som hovedsender som fx ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
masterør
(-et, -): Moderne master i fritidsfartøjer er ofte fabrikeret af rørlængde, der ... Se artiklen
mastesmør
(-et, -): Harsk smør, der i sejlskibe blev benyttet til smøring af rundholter so ... Se artiklen
mastespiger
(-et, -e): Mastesøm a 7 til 11 tommer. De er tyndere end skibssøm og hakkede i k ... Se artiklen
mastespor
(-et, -): Fordybning eller spor i køltømmeret, hvori mastefoden indsættes, eller ... Se artiklen
mastestol
(-en, -e): Huller anbragt i kølsvinet hvori masteenden hviler. mas ... Se artiklen
mastestreg
(-en, -er): Fra dagbogsføring i sejlskibstiden. Her var der en skematisk tegning ... Se artiklen
mastetop
(-pen, -pe): "Den Deel af Masten, som er imellem Salingen og Æselhovedet kaldes ... Se artiklen
mastetoprigning
(-en, -er): "… hvilket vil sige at fortrekantens stag er ført helt til tops, og ... Se artiklen
mastetopspiler
(-en, -e): "… igen bruge deres mastetopspiler, som var forbudt i Sydhavet." ... Se artiklen
mastetræ
(-et, -): "Ligevoxet Fyrretræ, hvoraf Master forfærdiges, efterat Gjeden er bort ... Se artiklen
masteværk
(-et, -): Alt udstyr og rigningsdele i forbindelse med alle masterne. ... Se artiklen
masutolie
(-n, -r): Olierester anvendt til smøring af dæksplader og andre jerndele for at ... Se artiklen
Masutten
Rederiet "Progress blev i daglig tale benævnt Masutten, det kom af, at man havde ... Se artiklen
materiale
(-t, -r): "Takkelage, Blokke, Jomfruer, Kouse, Nagler, Brandgods, Tjære, Talg, K ... Se artiklen
materialeregnskabsfører
(-en, -e): I orlogsskibe i sejlskibstiden en af Bådsmændene. book- ... Se artiklen
materialevandring
(-en, -er): Om sandflugt, bundmaterialers vandring på havbunden. s ... Se artiklen
materielmester
(-steren, -stre): Formand for opsynet med storesbeholdning og udlevering af mate ... Se artiklen
math
(-en, -er): Stillingsbetegnelse for en hjælper, eller regulær stilling i Søværne ... Se artiklen
matros
(-en, -er): For 1900-tallet, indtil uddannelsens og titlens ændring i 1980'erne ... Se artiklen
matrosbefalingsmand
(-manden, mænd): En slags underofficerer udpeget blandt matroskorpset i orlogsfl ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
matrosbukser
(pl., -ne): (Upræcis angivelse, tegning ikke vist). trousers.
[HAR]  Kilder
matrosed
(-en, -er): Sømandsbanden og sværgen.rapper.[HAR] ... Se artiklen
matroshue
(-n, -r): Menige søfolk i orlogsmarinen har haft flere hovedbeklædninger, og et ... Se artiklen
matroslærling
(-en, -e): Begynderstilling i matroskorpset. Derfra avancerede man til halvbefar ... Se artiklen
matrosmesse
(-n, -r): Spiserum for skibets matroser, letmatroser, jungmænd og måske drenge. ... Se artiklen
matrospik
(-ken, -ke): Økseredskab med en spids hage modsat øksebladet, så en matros kan b ... Se artiklen
matrostrøje
(-n, -r): Kort trøje, der ikke forhindrer arbejde til vejrs i rigningen. ... Se artiklen
matrosunderofficer
(-en, -er): Befalingsmand udpeget i matroskorpset til fx bådsmand i sejlskibstid ... Se artiklen
matte
(-n, -r): Gl. for måtte. Kan ofte være i betydningen skamfilingsmåtte - fx en sl ... Se artiklen
MAXWAVE
Eng. fork. for Maximum Waves. "Det EU-finansierede forskningsprojekt går ud på ... Se artiklen
Mayday
Eng. udtryk, der bruges i nødkommunikation, når menneskeliv er i fare. Se ... Se artiklen
MBL
Eng. fork. for Minimum Breaking Load brugt i forbindelse m ... Se artiklen
McGregorluge
(-n, -r): Patentlugesystem med stålsektioner, der kan foldes eller rulles til si ... Se artiklen
McIntyresystemet
Aar 1852 indførtes McIntyre-Systemet, hvor sidestringeren er bibeholdt, hvorimod ... Se artiklen
medbør
(-en, -er): Medvind. "Og de har skam fået kam til manen om bord på HAVHINGSTEN, ... Se artiklen
medføre
(vb): I udtryk som fx:medføre passager.carry passengers ... Se artiklen
medical report
(-en, -er): Rapport over observationer om syg sømand om bord sendt til et Radiom ... Se artiklen
medicalsamtale
(-n, -r): Samtale ført mellem skib og læge på Radiomedicalstation. ... Se artiklen
medicinskiste
(-n, -r): Almindelig benævnelse på en mængde medicin og medicinsk udstyr, der me ... Se artiklen
medreder
(-en, -e): Dss. partreder.
part owner.
[EL]  Kilder
Stikord Beskrivelse
medsejlads
(-en, -er): Persontransport, hvor den pågældende ikke er en del af besætningen, ... Se artiklen
medslæb
(-et, -): I udtryksom fx: medslæbsbølge. Bølgebevægelse opstået pga. ... Se artiklen
medstrømsfelt
(-et, -er): "Medstrømsfeltet er vandets strømning i propellens arbejdsområde. De ... Se artiklen
Medusa
Hentyder til den franske fregat MEDUSAs forlis den 2/7 i 1816 på en sandbanke ud ... Se artiklen
megacarrier
(-en, -s): Om containerskibe med volumen større end 4.000 TEUs. me ... Se artiklen
megahub
(-en, -s): Kontinenthavne med modtagefaciliteter på 4.000 TEU og mere. ... Se artiklen
meldelinje
(-n, -r): Position på en rute, hvorfra der skal meldes om et skibs bevægelser og ... Se artiklen
meldetjeneste
(-n, -r): Myndighedsservice, der skal modtage og analysere modtagne meldinger og ... Se artiklen
meldingstelegram
(-met, -mer): Rapport sendt til en meldecentral som telegram. repo ... Se artiklen
melee, melé
(-n, -r): Taktisk orden. "Kampen udviklede sig til en heftig melé." ... Se artiklen
melkrudt
(-et, -): Fint pulveriseret krudt.
mealed gun-powder.
[HAR]  Kilder
mellem fuld og let
Udtryk om en sømand, der har eller næsten har sejltid til at blive matros, men m ... Se artiklen
mellemagterstævn
(-en, -e): stern post.
[Saint]  Kilder
mellembardun
(-en, -er): Barduner, der går fra den ene spantebuk til den næste spantebuk, und ... Se artiklen
mellembassin
(-net, -ner): Midterste havnebassin af flere.
middle basin.
[FISK p.159]  Kilder
mellemdæk
(-ket, -): Dæk under hoveddækket eller vejrdækket. Der kan være mere end et mell ... Se artiklen
mellemdæksknæ
(-et, -): Knæ, der forbinder mellemdæksbjælker med skibssiden. bra ... Se artiklen
mellemdækspassager
(-en, -er): Emigrantskibspassager på billigste klasse.steerage pas ... Se artiklen
mellemdæksplads
(-en, -er): Billigste befodringsbillet på især emigrantskibe. stee ... Se artiklen
mellemeuropæisk tid
Den zonetid, der anvendes i Mellemeuropa. Zonetid +1, dvs. en time mere end GMT. ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
mellemfyr
(-et, -): I en fyrlinje med tre fyr, det midterste. intermediate l ... Se artiklen
mellemgerd
(-en, -er): Gerd mellem to bomme i modsætning til ydergerder mellem bom og skibs ... Se artiklen
mellemhaler
(-en, -e): Line, der forbinder to davider af typen, der kan dreje cirkulært i si ... Se artiklen
mellemhavn
(-en, -e): Havn, der anløbes undervejs på en rejse fra A til B.int ... Se artiklen
mellemhovedkurs
(-en, -er): Kurs udtrykt i streger, der ligger mellem de fire hovedkurser, altså ... Se artiklen
mellemklyver
(-en, -e): Dss. bindenklyveren. Et af stagsejlene. Se sejlen ... Se artiklen
mellemknægtstagsejl
(-et, -): Gl. udtryk for et stagsejl sat mellem mesanmasten og den foranstående ... Se artiklen
mellemline
(-n, -r): Line på ca. 2 m, der adskiller to grupper af signalflag. ... Se artiklen
mellemluft
(-en, -): Vindstyrke mellem svag vind og størk vind. Upræcis angivelse. ... Se artiklen
mellemløber
(-en, -e): Det midterste af tre ankertove, der er sammensplejsede til dagliganke ... Se artiklen
mellemmast
(-en, -er): Den tredje mast af fire eller fem.
middle mast.
[FMK p.74]  Kilder
mellemspant
(-et, -er): "Mellemspanterne bestaar af Rammer sammensat af bulb-vinkeljern mod ... Se artiklen
mellemstagsejl
(-et, -): Sejl sat på skonnerter på stag mellem fokkemastens og stormastens tops ... Se artiklen
mellemstok
(-ken, -ke): Skærstok uden ryg, der placeres midt under lugedækslerne. ... Se artiklen
mellemstrygning
(-en, -er): Malingslag påført efter grunding og inden dækfarven. s ... Se artiklen
mellemstængestagsejl
(-et, -): "Takkelagen til dette Slags Stagseil adskiller sig fra den som bruges ... Se artiklen
mellemstævn
(-en, -e): Mellemstævnen forbinder kølen og agterstævnen på dennes forkant. ... Se artiklen
mellemvant
(-et, -er): Hvis riggen har to sæt sallingshorn, vil der også være et såkaldt me ... Se artiklen
membran-tank
(-en, -e): Tank beregnet til transport af flydende gas nedkølet til minus 163 ... Se artiklen
membran-type
"... skibe er af membran-typen. Generelt findes der to primære former for tanksy ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
membranhorn
(-et, -): "På passende steder anbringes 2 membranhorn, som virker med trykluft, ... Se artiklen
membranhorn
(-et, -): "Membranhorn arrangeres på forkant af skorsten." diaphra ... Se artiklen
membransirene
(-n, -r): Dss. hydrofon.
hydrophone.
[H&S60 p.124]  Kilder
menagerivogter
(-en, -e) menagerievogter: Opsynsmanden for skibet beholdning af levende fjerkræ ... Se artiklen
menig
(-en, -e): Mandskab, der ikke er officerer.
rating.
[STCW p.5, EST]  Kilder
Meons anker
—> Danforth anker.
Meon's anchor.
[NIC p.93]  Kilder
MEPC
Engelsk forkortelse for Marine Environment Protection Committee ... Se artiklen
Mercator
Gerardus Mercator, 1512-03-05 til 1594-12-02, kartograf, der fik stor betydning ... Se artiklen
mercatorcylinderprojektion
(-en, -er): Den mest kendte form for søkortprojektion, hvor breddeparalleller og ... Se artiklen
mercatorkort
(-et, -): Søkortet, som omtalt ovenstående.
Mercator chart.
[NAV1 p.43]  Kilder
mercatorprojektion
(-en, -er): En konform cylindrisk kortprojektion.Mercator projecti ... Se artiklen
mercatortrekant
(-en, -er): Den retvinklede trekant på et mercatorkort, hvor hypotenusen er den ... Se artiklen
mergel
(-en, --): Jordart som bundart aftegnet i søkort. Mergel er hovedsagelig ler med ... Se artiklen
meridian
(-en, -er): En himmelstorcirkel, der går gennem begge poler. merid ... Se artiklen
meridiangrad
(-en, -er): En grad målt langs en meridian og kaldes også for en breddegrad. ... Se artiklen
meridianhøjde
(-n, -r): Et himmellegemes højde, når det kulminerer, dvs. passerer iagttagerens ... Se artiklen
meridiankreds
(-en, -e): Dss. meridiancirkel. Astronomisk instrument til bestemmelse af tidspu ... Se artiklen
meridiankvadrant
(-en, -er): En fjerdele af en jordomkreds målt langs en meridian. Meridiankvadra ... Se artiklen
meridianminut
(-tet, -ter): 1/60 af en meridiangrad.minute of latitude ... Se artiklen
meridianplan
(-et, -er): "Meridianen gennem et givet sted kaldes stedets meridian, og dens pl ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
meridiansekund
(-et, -er): 1/60 af et bredddeminut.
second of latitude.
[NAV1 p.3]  Kilder
meridionaldel
(-en, -e): "Vi tænker os nu, at man til konstruktion af et merkatorkort har fast ... Se artiklen
Merkur
Planet, inderst i solsystemet og den mindste planet. Største elongation er 28&de ... Se artiklen
merlepren, mærlepren
(-en, -er): Merlespir af lille størrelse.
pricker.
[Benzon, DMO]  Kilder
merlespiger
(-et, -) merlespir, mærlespir, Mærlepreen gl.: Tynd og konisk formet redskab af ... Se artiklen
merlestik, merlingstik
(-ket, -): Selvstændige halvstik i serie på samme tamp. Merlestik låser hver sti ... Se artiklen
merling
(-en, -er): Smækker treslået line, der kan være hvid, dvs. utjæret, eller tjæret ... Se artiklen
merlingslag
(-et, -): Knob.
marling knot.
[Röding]  Kilder
mers
Mers og alle sammensætninger findes under mærs  Kilder
MERSAR
Engelsk forkortelse for Maritime search and rescue. Benytt ... Se artiklen
MES-chutesystem
(-len, -ler): Forleddet forkort. for Minichute Evacuation System ... Se artiklen
mesan
(-en, -er): Agterste og underste sejl på mesanmasten, gerne et gaffelsejl. På se ... Se artiklen
mesanbom, mesansbom
(-men, -me): Bommen, der vender agterud på den agterste mast, og til hvilken mes ... Se artiklen
mesanbomdirk
(-en, -e): Tov i den løbende rig, der er fastgjort på bommens yderende og derfra ... Se artiklen
mesanborg, mesansborg
(-en, -e): "Mesans Borg og Tallie, et Takkel med en dobbelt Skinkel der gaaer ag ... Se artiklen
mesanbramstagsejl
(-et, -): Trekantet sejl, der sidder langskibs mellem mesanmasten og forefter ti ... Se artiklen
mesanbramstang
(-stangen, -stænger): Stangen, der forlænger mesanmastens mærsestang. Bramstange ... Se artiklen
mesanbras, mesansbras
(-en, -er): Tov, der fra hver side af mesanmastens underste rå farer forefter ti ... Se artiklen
mesanevert
(-en ,-er): Skibstype: En evert med to master. "Undertiden saas Everten dog med ... Se artiklen
mesanfald
(-et, -): Tov eller talje, der benyttes til at hejse mesansejlet med. Det er fas ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
mesangaffel
(-flen, -fler): Gaflen til mesansejlet på agterkant af mesanmasten. ... Se artiklen
mesangaffeltopsejl
(-et, -): Trekantet sejl ført på mesanmasten over gaflen.mizzen ga ... Se artiklen
mesangivtov, mesansgivtov
(-et, -e): Givtovene, som mesanen hales sammen med, når sejlet bjærges. ... Se artiklen
mesangårding
(-en, -er): Tov, der løber på forsiden af mesansejlet, når det er et råsejl. ... Se artiklen
mesanhals, mesanshals
(-en, -e): "En Tallie, der holder Mesans-Halsbarmen ned til Mesansmasten." ... Se artiklen
mesanklofald
(-et, -): Talje, der på mesanmasten sidder på gaflens kloende og bruges til at h ... Se artiklen
mesanlidsetov, mesanslidsetov
(-et, -e): "Et Toug, der tjener til at holde Mesanens Masteliig til Masten. Det ... Se artiklen
mesanmast
(-en, -er): Agterste og kortere mast i et flermastet skib. Mastens hovedsejl kal ... Se artiklen
mesanmastespor
(-et, -): "Bestaaer af en langagtig, firkantet Klods, der paa Linieskibene er sk ... Se artiklen
mesanmærs
(-et, -): Udbygningen omkring mesanmastens top, hvor dennes stag og vanter er fa ... Se artiklen
mesanpikfald
(-et, -): Faldet, der skal løfte mesangaflens yderende. Det farer på større skib ... Se artiklen
mesanrue, mesansrue
(-n, -r): Se også mesanrå nedenstående. "Denne Fregat [NAJADEN bygget 1796] ... Se artiklen
mesanrøst
(-et, -): Det område på ydersiden af skanseklædningen, hvor mesanmastens vanter ... Se artiklen
mesanrå, mesansrå
(-råen, -ræer): Gl. mesansrue, se også denne ovenstående. Mesansråen var ind ... Se artiklen
mesansaling
(-en, -er): Udbygning omkring mesanstangens topende, hvorpå dennes afstivninger ... Se artiklen
mesansejl
(-et, -): Underste og største sejl på mesanmasten.
spanker.
[KUSK p.133]  Kilder
mesanskordel
(-en, -er): [Uklar oversættelse, og kilden uden definition. JM]miz ... Se artiklen
mesanskøde
(-t, -r): Tov, der benyttes til at indstille mesansejlet med. Det går fra agters ... Se artiklen
mesanspringskøde
(-t, -r): Behandlet under bommesanspringskøde i [FUN]spanker sheet ... Se artiklen
mesanstag
(-et, -): Mesanmastens afstivning forefter. Staget går fra mesanmastens top, mes ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
mesanstagsejl
(-et, -): Dss. aben eller stormaben.mizzen staysail. ... Se artiklen
mesanstang
(-stangen, -stænger): Mesanmastens forlængelse opefter. Mesanstangen er fastgjor ... Se artiklen
mesanstængestag
(-et, -): Står fast i stormastens agterkant et stykke over dækket, eller gennem ... Se artiklen
mesanstængestagsejl
(-et, -): Trekantet sejl, der farer på mesanstængestaget mellem stormast og mesa ... Se artiklen
mesanstængevant
(-et, -er): Mesanstangens sideværts afstivning, der går fra stangen top eller fr ... Se artiklen
mesantop
(-pen, -pe): Øverste ende af mesanmast inklusive stænger. Også udtryk for hele d ... Se artiklen
mesantopsejl
(-et, -): 1. Sejlet fra mesanmærset og opefter, råsejl på agte ... Se artiklen
mesantopsejlsfald
(-et, -): Tov, der benyttes til at sætte mesantopsejlet med. Det er fastgjort på ... Se artiklen
mesantopsejlsskøde
(-t, -r): Tov, der benyttes til at indstille mesantopsejlet med. Det er fastgjor ... Se artiklen
mesanvant, mesansvant
(-et, -er): Mesanmastens sideværts afstivninger fra mesanmærset til dæks i hver ... Se artiklen
mesanæselhoved, mesansæselhoved
(-et, -er): "Mesansæselhovedet. Det ligger paa Toppen af Mesansmasten, igjennem ... Se artiklen
messe
(-n, -r): 1. De officerer, der deltager i messens forplejning. ... Se artiklen
messedreng
(-en, -e): Besætningsmedlem uden forudgående uddannelse, gerne en ung mand, der ... Se artiklen
messeforstander
(-en, -e): Ældste officer i officerskorpset om bord, der gerne indtager formands ... Se artiklen
messelukaf
(-et, -er): messelukaf i skibe med kahyt, hvor arkeliet bruges. ... Se artiklen
messepetter
Slangudtryk for messedreng.
[SØF38/2004 p.15 sp.1]  Kilder
mester
(-eren, -re): Dss. maskinmester.
engineer.
[NAV4 p.223]  Kilder
mesterkok
(-ken, -ke): Skibets øverste kok.
chief cook.
[TUS p.266]  Kilder
mesterspant
(-et, -er): I træskibsbygning i renæssancen benævnelsen for særligt kraftige spa ... Se artiklen
metacenter
(-centeret, -centre): Skæringspunktet mellem diametralplanet og opdriftlinjen sv ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
metacenterhøjde
(-n, -r): Den tværskibs metacenterhøjde er lig med afstanden fra kølen til metac ... Se artiklen
meteorit
(-en, -er): Himmellegeme, der er mindre end en småplanet og større end støv og h ... Se artiklen
MF
Engelsk forkortelse for Medium Frequencies. Forkortelsen b ... Se artiklen
MFAG
MFAG er den engelske forkortelse for Medical First Aid Guide ... Se artiklen
MGM
For kapsejladsfartøjer fork. for storsejlets bredde målt vandret ved halv højde. ... Se artiklen
MGT
MGT er den engelske forkortelse for styrlastighedsmoment. m ... Se artiklen
MGU
For kapsejladsfartøjer fork. for storsejlets bredde målt vandret ved trekvart hø ... Se artiklen
MHHWN
Engelsk forkortelse for tidevandshøjden Mean Higher High Water Neap ... Se artiklen
MHHWS
Eng. fork. Engelsk forkortelse springtid. I værdien indregnes kun det højeste af ... Se artiklen
MHR
Engelsk forkortelse for Modal Hull Roughness // MHR. " ... Se artiklen
MHWN
Engelsk forkortelse for tidevandshøjden Mean High Water Neap ... Se artiklen
MHWS
Engelsk forkortelse for Mean High Water Spring, der betyde ... Se artiklen
middag
(-en, -e): Tidsrummet omkring dagens midte, hvor solen står højest på himlen. ... Se artiklen
middagsbredde
(-n, -r): Den geografiske bredde, som en observation af solen på sit højeste, mi ... Se artiklen
middagshøjde
(-n, -r): Et himmellegemes maksimale højde, dvs. højden, når himmellegemet passe ... Se artiklen
middagslinje
(-n, -r): Den himmelstorcirkel, der går gennem begge poler og indeholder middags ... Se artiklen
middagsmeridian
(-en, -er): Meridianen over polen. Den meridian for observatøren eller et andet ... Se artiklen
middagsposition
(-en, -er): Skibets position klokken 1200 middag. For at være helt præcis skal d ... Se artiklen
middagstid
(-en, -er): Upræcis tidsangivelse, der afhænger af de kommunikerendes forståelse ... Se artiklen
middel
(adj): I udtryk som fx:middelafstandmean distance ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
middelbredde
(-n, -r): Middeltallet for et skibs affarende og påkommende bredde. ... Se artiklen
middelbreddetrekant
(-en, -er): Dss. merkatortrekanten. Trekantberegning, hvor trekantens sider udgø ... Se artiklen
middeldag
(-en, -e): Tiden, fra middelsolen passerer meridianen under polen, til solen næs ... Se artiklen
middeldybgang
(-en, -e): Dybgangen for plus dybgangen agter divideret med to. mean ... Se artiklen
middeleffekt
(-en, -er): Den gennemsnitlige effekt udsendt af en sender fx radio og radar. ... Se artiklen
middelflodhøjde
(-n, -r): Middelværdien af tidevandshøjden ved flod og ved ebbe. m ... Se artiklen
middelgang
(-en, -e): Om kronometrets middelændring per dag.mean daily rate ... Se artiklen
middelgrad
(-en, -er): Middelværdien af en meridiangrad benyttet ved fastlæggelse af jordsf ... Se artiklen
middelkimingdaling
(-en, -er): Kimingdalingen beregnet til en middeltilstand af atmosfæren. Den kan ... Se artiklen
middelklokkeslæt
(-tet, -ter): Middelklokkeslættet tænkes fremkommet ved at man forestiller sig e ... Se artiklen
middelmast
(-en, -er): "i den femmastede bark betegnes Nr. 3 og 4 Middelmasten og Krydsmast ... Se artiklen
middelmiddag
(-en, -e): Når middelsolen er i meridianen over polen, siges det at være middelm ... Se artiklen
middelmidnat
(-natten, -nætter): Når middelsolen er i meridianen under polen, begynder middel ... Se artiklen
middelminut
(-tet, -ter): En time af et middeldøgn deles i 60 middelminutter.m ... Se artiklen
middelmådig fløjteskib
På Christian Vs tid klassificeredes orlogsskibene i kapitalskibe og 'middelmådig ... Se artiklen
middelparallel
(-len, -ler): Dss. middelbreddeparallel.mean latitude parallel ... Se artiklen
middelport
(-en, -e): Kanonport på underste batteridæk.
lowest gun-port.
[Saint]  Kilder
middelrefraktion
(-en, -er): Middelrefraktionen er en refraktion udregnet til en middeltilstand a ... Se artiklen
middelsekund
(-et, -er): Et middelminut deles i 60 middelsekunder.mean second ... Se artiklen
middelsol
(-en, -e): En teoretisk sol med jævn bevægelse i ekliptika giver lige lange døgn ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
middelsoldag
(-en, -e): Et døgn målt efter den jævntbevægende middelsol. mean s ... Se artiklen
middelsoldøgn
(-et, -): 24 timer middelsoltid.mean solar day // 24 hour measured ... Se artiklen
middelsoltid
(-en, -er): Middelsolens timevinkel + 12 timer = lokaltid for den pågældende mer ... Se artiklen
middelspant
(-et, -er): Bredeste spant omtrent på midten af skibet. "Det midterste Span ... Se artiklen
middelspantareal
(-et, -er): Arealet af det tværskibs snit gennem middelspantet. ar ... Se artiklen
middelspantkoefficient
(-en, -er): Middelspantkoefficienten er forholdet mellem deplacementets middelsp ... Se artiklen
middelspantplan
(-et, -er): Snittet tværskib, lodret gennem middelspantet. body pl ... Se artiklen
middelspanttegning
(-en, -er): Tegning, der i tværsnit viser skibets middelspant, der er beliggende ... Se artiklen
middelspring
(-et, -): "Redningsbaade skal have et Middelspring svarende til mindst 4 Pct. af ... Se artiklen
middelspringtid
(-en, -er): Middelspringtids højvande / lavvande. mean high water ... Se artiklen
middeltid
(-n, -r): En kunstigt skabt tidsenhed, der er ensartet, så et ur kan indrettes t ... Se artiklen
middeltime
(-n, -r): Middelsoldøgnet inddeles i 24 lige store middeltimer.mea ... Se artiklen
middelur
(-et, -e): Et ur, der i sin gang følger middelsolen, dvs. et almindeligt ur. ... Se artiklen
middelvand
(-et, -): Gammeldags udtryk for det interval i en tidevandscyklus, hvor tidevand ... Se artiklen
middelvandstand
(-en, -e): Den gennemsnitlige vandstand i et farvand. "Strømmen i Svendborg ... Se artiklen
middelvind
(-en, -e): "Katrina gik i land som en kategori 4 orkan med centrum i det sydøstl ... Se artiklen
midlertidig
(adj.): I udtryk som fx. midlertidig rettelse.Temporary correc ... Se artiklen
midnatsmeridian
(-en, -er): Dss. meridianen under polen. Den meridian, hvor nadir ligger. Modsat ... Se artiklen
midt, midte
(sb, adj, adv): I udtryk som fx: midten af en flod eller kanal. ... Se artiklen
midterfarvandsafmærkning
(-en, -er): Farvandsafmærkning, hvor bøjerne ligger i midten af sejlløbet, så sk ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
midterkølsvin
(-et, -): Kølsvinet anbragt oven på en centerkøl i skibe, hvor der er flere para ... Se artiklen
midterlinje
(-n, -r) (midtlinie): Skillelinje i en trafiksepareringszone mellem to sejlretni ... Se artiklen
midtermast
(-en, -er): Tredje mast fra forenden, efter fokkemast og stormast i et femmastet ... Se artiklen
midtermeridian
(-en, -er): I tidszoneinddelingen den meridian, der går gennem en zones midte, f ... Se artiklen
midtersejl
(-et, -): Underste sejl på midtermasten.
middle sail.
[KUSK p.111]  Kilder
midtskibs
(adv.): 1. Dss. diametralplanet - midt mellem styrbord og bagb ... Se artiklen
midtskibsbygning
(-en, -er): Apteringsopbygningen over hoveddækket midtskibs på et skib. ... Se artiklen
midtskibshus
(-et, -e): Midtskibshuset er opbygningen fra hoveddækket til brodækket fra skibs ... Se artiklen
midtskibskoblet
(adj): "HERAKLES, som var midtskibskoblet til prammen under forliset, ligger på ... Se artiklen
midvinter
(-teren, -tre): Midterste periode af vinteren udtrykt som de nærmeste dage på hv ... Se artiklen
mik
(?): Den gaffelformede ende af en gaffel, der hviler rundt masten og holdes på p ... Se artiklen
mikkeline
(-n, -r): Kilden giver ingen definition.
strap in the rope yard.
[Saint]  Kilder
mikrosekund
(-et, -er): 1/1000 sekund.
microsecond.
[NAV4 p.43]  Kilder
mil
(-en, -): Se sømil. Dss. 1 sømil à 1852 m. Et storc ... Se artiklen
mild steel tank
Engelsk benævnelse for ubehandlede ståltanke, der under bestemte betingelser kan ... Se artiklen
milepenge
(- -): Afgift til lods for lodsning beregnet efter afstanden, der er lodset over ... Se artiklen
miljøbassin
(-et, -er): Særlig beskyttet bassin i en havn, hvor opgravet bundslam kan anbrin ... Se artiklen
miljøbelastning
(-en, -er): "Som med nybygninger i øvrigt til X, har også Y øget fokus på at red ... Se artiklen
miljøluge
(-n, -r): "På det tidspunkt opdagede en af fiskerne på dækket, at dækslet til si ... Se artiklen
miljøpram
(-men, -me): Pram indrettet til transport af miljøskadelige stoffer indvundet ve ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
miljøskib
(-et, -e): Skib, der er særligt indrettet til at foretage operationer som oliein ... Se artiklen
Mill's slipapparat
(-et, -er): Anordning, der muliggør samtidig udhugning af to bådløbere. ... Se artiklen
minde
(-t, -r): Kystens indskæring ved vandløbs udmunding i havet.mouth ... Se artiklen
Mindeankeret
Mindeankeret i Nyhavn for krigssejlere. [SØF 14/2005 p.2 sp.1] Første de ... Se artiklen
mindre
(adj, komparativ): I udtryk som fx: mindre havari.parti ... Se artiklen
mindske
(vb): Fx i udtryk som: mindske fart. reduce speed to slo ... Se artiklen
mine
(-n, -r): "De magnetiske Miner... Den magnetiske Anordning, som regulerer Minens ... Se artiklen
minebøsse
(-n, -r): Indsamlingsbeholder fremstillet af et tømt minehylster, oftest en horn ... Se artiklen
minefare
(-n, -r): Faren for at påsejle miner i et farvand.mine danger ... Se artiklen
minefelt
(-et, -er): Område, hvor der udlagt miner.
minefield.
[SML p.30]  Kilder
minelægger
(-en, -e): Krigsskib specielt udstyret til at kunne udlægge miner. ... Se artiklen
minerydning
(-en, -er): Dss. minestrygning. Fjernelse af udlagte miner ved at slæbe forskell ... Se artiklen
minerydningsdrone
(-n, -r): "Den første af to dronefartøjer. ... De to sidste MK I-enheder er lige ... Se artiklen
minerydningsfartøj
(-et, -er): Dss. minestryger, forkortes MRF.
minesweeper.
[SØF8/1991]  Kilder
minerydningsskib
(-et, -e): Dss. minestryger.
minesweeper.
[MHVT p.153]  Kilder
minesikringsanlæg
(-get, -): Bestående af en sløjfesikring, anbragt indvendig langs skroget. ... Se artiklen
mineskib
(-et, -e): Dss. minelægger.
minelayer.
[ORL p.275]  Kilder
minespærring
(-en, -er): Område af havet, hvor miner er udlagt for at hindre andre i at passe ... Se artiklen
minestryger
(-en, -e): Krigsskib indrettet specielt til at finde og fiske miner op. Minestry ... Se artiklen
minestrøgen rute
"Man sejlede i minestrøgne ruter i de danske farvande helt op i 70'erne." ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
minimumsdybde
(-n, -r): Mindste dybde, som fx et ekkolod kan indstilles på, før alarm gives, e ... Se artiklen
minimumspejler
(-en, -e): Radiopejler, der bruger minimum signalstyrke til at beregne en pejlin ... Se artiklen
minut
(-tet, -ter): 1. Tidsenhed; en 1/60 del af en time. ... Se artiklen
minutglas
(-set, -): Sandur, der løber ud på et eller et antal minutter afhængig af dets b ... Se artiklen
minutinformation
(-en, -er): Opdatering af radarbillede eller anden teknisk visning hvert minut. ... Se artiklen
minutmærke
(-t, -er): Mærke afsat for hvert minut på fx skriverullen for en kursrecorder el ... Se artiklen
minuttegn
(-et, -): Signaturen eller symbolet for enheden minut. Der anvendes oftest en en ... Se artiklen
minutviser
(-en, -e): Urviser, der angiver minuttallet inden for hver time. m ... Se artiklen
misgisning
(-en, -er): Fejltagelse i udregningen af bestikket. error of the d ... Se artiklen
miste
(vb): Fx i udtryk som: miste en mast.be dismasted // di ... Se artiklen
misvisende
(adj.): Fejlvisende. Benyttet i flere forbindelser fx: Misvisende kompaskurs ... Se artiklen
misvisning
(-en, -er): Vinkelforskellen mellem retningen til det retvisende nord og til det ... Se artiklen
misvisningskompas
(-set, -ser): Også kaldet pejlekompas før år 1800. magnetic variat ... Se artiklen
misvisningskort
(-et, -): Kort, der med isogoner, dvs. linjer gennem steder med samme misvisning ... Se artiklen
misvisningskurve
(-n, -r): Kurve visende en bestemt misvisningsværdi på et kort.iso ... Se artiklen
MLLW
Eng. fork. for tidevandshøjden Mean Lower Low Water, der b ... Se artiklen
MLW
Eng. fork. for tidevandshøjden Mean Low Water, der betyder ... Se artiklen
MLWN
Engelsk forkortelse for tidevandshøjden Mean Low Water Neap ... Se artiklen
MLWS
Engelsk forkortelse for Mean Low Water Spring, der betyder ... Se artiklen
MMSI
Engelsk forkortelse Maritime Mobile Service Identity, der ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
MOB-båd
(-en, -e): Forkortelse for man overboard boat, der er en l ... Se artiklen
modbydeligt virkende
(adj): Om stoffer og materialer, der transporteres til søs, og som kræver særlig ... Se artiklen
modbør
(-en, -er): Modvind.
contrary wind.
[Benzon, DMO]  Kilder
model
(-len, -ler): En produceret genstand i en mindre målestok end originalen men i ø ... Se artiklen
modelforsøg
(-et, -): "Under Udførelsen af Forarbejderne til denne Skibstype [Kystforsvarssk ... Se artiklen
moderhavn
(-en, -e): Hovedhavn i forhold til en række aflæggerhavne med mindre plads, færr ... Se artiklen
moderrederi
(-et, -er): Rederi, der opererer gennem flere datterrederiselskaber. ... Se artiklen
moderskib
(-et, -e): Skib, der servicerer andre fartøjer som fx et ubådsmoderskib eller et ... Se artiklen
modgående
(adj): I forskellige udtryk som: modgående strøm: adverse c ... Se artiklen
modius
(lat. 2.m. -i; eller biformen modium 2.n. -i): Mål for lastekapacitet ... Se artiklen
modror
(-et, -): Kontraror. Lægge roret til modsat side under et drej for at bremse ell ... Se artiklen
modstandsmoment
(-et, -er): Moment i forbindelse med spændinger i et materiales tværsnit, fx i b ... Se artiklen
modstandssvejsning
(-en, -er): Svejsemetode, hvor elektrisk modstand sammen med tryk anvendes til s ... Se artiklen
modstrøm
(-men, -me): 1. Tidevandsstrøm, der løber i modsat retning af ... Se artiklen
modsø
(-en, -er): Bølgegang, der har retning modsat skibets sejlretning. ... Se artiklen
modtageanlæg
(-get, -): Anlæg til modtagelse af rester af olie og skadelige flydende stoffer, ... Se artiklen
modtageantenne
(-n, -r): Antenne,d er til fx radar modtager signaler, der reflekteres til skibe ... Se artiklen
modtagefacilitet
(-en, -er): Lagerkapacitet og logistik i forbindelse med skibes aflevering af sp ... Se artiklen
modtagelseskonnossement
(-et, -er) (modtagerkonnossement): Konnossement, der udstedes af skibet og under ... Se artiklen
modtageoscillator
(-en, -e): receiving oscillator.
[NAV4 p.1, NAV4ny p.12 + 70]  Kilder
Stikord Beskrivelse
modtagetransducer
(-en, -e): receiving transducer.
[NAV1 p.40, NAV4ny p.12]  Kilder
modtageur
(-et, -e): Instrument, der kan vise et indkommende signal med en viser som på et ... Se artiklen
modtid
(-en, -er): Tidspunktet, hvor tidevandet vender, så det i stedet for at modvirke ... Se artiklen
modvind
(-en, -e): Vind fra en ugunstig retning for ens forehavende. foul ... Se artiklen
mole
(-n, -r): Udbygning af sten el. beton, der som en arm strækker sig ud fra kysten ... Se artiklen
molehoved
(-et, -er): Yderkanten af en mole.pier-head.[BEK 4 ... Se artiklen
moment
(-et, -er): Kraft x længde. Måles i Nm. In relation to a point or ... Se artiklen
monitor
(-en, -er): 1. Orlogsskibstype. De saakaldte Monitorer, hv ... Se artiklen
monitoring
(-en, -er): Løbende prøvetagning af vand, planter hvis indhold af forurening mål ... Se artiklen
monkey island
Eng. udtryk for den øverste bro, dækket, oven på styrehuset. Se ... Se artiklen
monopæl
(-en, -e): Enkeltpæl eller søjle, der bærer et fyr. ?mono pylon ... Se artiklen
monsun
(-en, -er): Lokalvinde i sydasien og over Det Arabiske Hav og Bengalen. Årstidsb ... Se artiklen
monsunregn
(-en, -): Kraftig regn i perioden og området for monsunerne.monsoo ... Se artiklen
monumental bøje
(-n, -r): Dss. tøndebøje. pillar buoy.
[SOM p.5]  Kilder
moonpool
(eng.): Åbning i et skibs indre gennem bunden, så der som i en skakt kan arbejde ... Se artiklen
moore
(vb): Et skib er mooret, når begge ankre er ude, og det ene står agterefter, det ... Se artiklen
mooringmaster
(-en, -s) ? eng. el. dk?: "... mooringmasteren møder op i havnen, hvor de store ... Se artiklen
mooringsanker
(-ankeret, -ankre): "Et Anker med een Flig og med en Jernstok, der er sammensmed ... Se artiklen
mooringsbøjle
(-n, -r): Sammenkobling af to ankerkæder fra to udlagte ankre. Sammenkoblingen p ... Se artiklen
mooringsring
(-en, -e): "Moor-Ring, kaldes en Slags Fortøye-Ringe der sidder i Enden af en sv ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
mooringstation
(-en, -er): "… gå til mooringstationen ved lønningen. Herfra kan fortøjningsspil ... Se artiklen
Moorsoms System
Eng. udtryk for en skibsmålingsmetode opkaldt efter konstruktøren, generalinspek ... Se artiklen
morgen
(-en, -er): Tidsrummet omkring solopgang, især fra solopgang og de første lyse t ... Se artiklen
morgenstjerne
(-n, -r): Planeten Venus. Venus er tættere på Solen end Jorden og kan højest kom ... Se artiklen
morgentusmørke
(-t, -r): Der benyttes tre forskellige tusmørker: det borgerlige tusmørke, det n ... Se artiklen
morgentåge
(-n, -r): Tåge, der dannes fra før solopgang til op ad formiddagen. ... Se artiklen
morild
(-en, -): Lysfænomen, der ses i bølger og krusninger på vandet. Morild er forårs ... Se artiklen
moring
(-en, -er): Bøjle med svirvel, hvirvelbøjle, anv. ved ankring med to ankre for a ... Se artiklen
moringsanker
Benævnelse på ankre, der er beregnet til stationær anbringelse på havbunden til ... Se artiklen
morse
(vb): Telegraferingsmetode, hvor der udsendes med lys, lyd eller radiobølger en ... Se artiklen
morsealfabet
(-et, -er): Alfabet, hvor bogstaver og tal dannes af et antal lysblink eller lyd ... Se artiklen
morseblink
(-et, -): Et lysglimt af en enheds længde udsendt i morsealfabetet. ... Se artiklen
morsekoden
(-n, -r): Se ovenstående om morsealfabetet. Alfabetet omsat til en kode, der ... Se artiklen
morsenøgle
(-n, -r): Instrument, der benyttes ved afsendelse af morsesignaler per radio, ly ... Se artiklen
morsesignalering
(-en, -er): Signalering ved udsendelse af lysblink eller lyd efter morsekoden. ... Se artiklen
morsetegn
(-et, -): Bogstaver og tal omsat efter morsekoden, fx et a = prik streg, et s = ... Se artiklen
morter
(-en, -er): kanon med kort løb.
mortar.
[HAR, KOF, MHT-1/1981 p.24]  Kilder
morterblok
(-ken, -ke): Træklods med udskæringer, hvori en morter står under brugen. Skålfo ... Se artiklen
morterchalup
(-pen, -per): Rofartøj, måske med et enkelt sejl og udrustet med en morter. ... Se artiklen
morterpude
(-n, -r): Underlag for en morter i et fartøj.
mortar bolster.
[HAR]  Kilder
Stikord Beskrivelse
mosaikis
(-en, -): Sammenfrosne isstykker.mosaic ice.[HIS3 ... Se artiklen
moses
(-, -) S: Navn for lille jolle el. malerpram.Moses. ... Se artiklen
Mosleys formel
Formel for det dynamiske stabilitetsmoment. H = D x e. e = q x (hb + h1b1) / D - ... Se artiklen
motor
(-en, -er): Motorleverance til et kombineret sejl- og motorskib: "Hovedmotor ... Se artiklen
motorbrønd
(-en, -e): Skakt eller fordybning i underrum i skib, hvori en motor er placeret. ... Se artiklen
motorfærge
(-n, -er): "Fra statsbanernes første motorfærge KORSØR revolutionerede Storebælt ... Se artiklen
motorkutter
(-en, -e): Fritidsfartøjstype, uden nærmere specifikation. Bred glose kan være: ... Se artiklen
motormand
(-manden, -mænd): Stillingsbetegnelse for ufaglært medarbejder, der udfører fx r ... Se artiklen
motorredningsbåd
(-en, -e): Redningsbåd forsynet med dieselmotor.motor lifeboat ... Se artiklen
motorsejler
(-en, -e): Fritidssejlfartøj med motor, hvor motorfremdriften er et betydeligt e ... Se artiklen
motorsejlskib
(-et, -e): "Den tidlige motorskibstonnage dækker egentlig over sejlskibe, der fi ... Se artiklen
motorspil
(-let, -): Lossespil eller fortøjningsspil med drivkraft fra en motor. ... Se artiklen
motortorpedobåd
(-en, -e): Fork. MTB.
motor torpedo boat.
[ABC, HIS1 p.3216, ORL p.35]  Kilder
Mozambiquestrøm
(-men, --): Mozambiquestrømmen er en varm overfladestrøm, der løber i det Indisk ... Se artiklen
MPP-skib
(-et, -e): Eng. fork. for Multi PurPose skibe. "Dog vi ... Se artiklen
MR-tankskib
(-et, -e): Eng. fork. for Medium Range Product Tankship = ... Se artiklen
MS / ms / m.s.
Forkortelse for: 1. motor skib. motor ship. ... Se artiklen
MS-kurve
(-n, -r): En isokaren MS-kurve er en kurve, der afbilder MS som en funktion af k ... Se artiklen
MSV
Fork. for skibstypen Marine Support Vessel. "... ved a ... Se artiklen
MT / mt / m.t.
Forkortelse for motor tankskib.
motor tankship.
[DkSøf1994]  Kilder
Stikord Beskrivelse
MTS
Engelsk forkortelse for kulminationsklokkeslættet.meridian transit ... Se artiklen
mudder
(-et, -): Aflejring på havbunden med en kornstørrelse mindre end 0,06 mm. Det an ... Se artiklen
mudderbanke
(-n, -r): Farvandsområde med lavere vanddybde over en mudderbund. ... Se artiklen
mudderbund
(-en, -e): Havbund med aflejring af mudder, også kaldet blød bund. ... Se artiklen
muddermaskine
(-n, -r): Uddybningsfartøj med enten sugeredskaber eller grabredskaber. Det anve ... Se artiklen
muddermølle
(-n, -r): Dss. muddermaskine.mud mill.[DHI2 p.42, ... Se artiklen
mudderpram
(-men, -me): Pram beregnet til at modtage mudder fra uddybningsmaskiner. ... Se artiklen
mudre, mudre op
(vb): 1. Uddybe en havn eller et løb. deepen a p ... Se artiklen
muffedejebrig
(-gen, -ger): Tidlig skonnerttype skib, der er rigget med bom og gaffel for unde ... Se artiklen
mukkert
(-en, -er) moker: Stor kraftig hammer med fladt anslagsende i begge sider og et ... Se artiklen
mulestik
(-ket, -): Halvstik om fast part og tampen fæstnet med et bændsel lagt med rundt ... Se artiklen
mullie, mulje
(?): Dss. mole.mole. E. [Röding] bruger formen ... Se artiklen
multifilament
(-et, -er): Mangefibret. Materiale til kunsttovværk, hvor garnene består af fler ... Se artiklen
multigasskib
(-et, -e): "... ifølge forlydender drejer det sig om såkaldte multigasskibe, der ... Se artiklen
multihop
(-pet, -): Udtryk anvendt inden for radionavigationssystemer til at betegne radi ... Se artiklen
multimodal transport
Transport, hvor et ladningsparti fragtes med mere end en type transportmiddel, f ... Se artiklen
multipath
(eng. bøjning): Om radiobølge modtaget fra både direkte, jord og rumbølge. ... Se artiklen
multipurposemarked
(-et, -er): " ... der falder inden for X' forretningsområde - dvs. projektlast / ... Se artiklen
multipurposeskib
(-et, -e): "... har rederiet netop underskrevet aftalen om købet af XXX, der er ... Se artiklen
Muncken
Muncken er Benedichts navn for en fritstående klippe ved Helgolands kyst. Der ha ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
mundhorn
(-et, -): Tudehorn, der i små skibe kunne bruges som tågehorn.horn ... Se artiklen
munding
(-en, -er): Udløbet fra en flod.mouth of a river.[ ... Se artiklen
mundingshætte
(-n, -r): Til en kanon.
cap to a gun.
[HAR]  Kilder
Munter's tørrer
Lastklimaanlæg, hvor en del af "lastrumsluften føres fra ventilationskanalen til ... Se artiklen
mus
(-en, -): 1. Kabelarmus. Se kabellar ... Se artiklen
muse
(vb): Sikre en krog eller hages åbning ved at overspænde gabet med line eller wi ... Se artiklen
Museet for danske lystfartøjer
Museet er beliggende i Hobro og blev stiftet i 1990. I 1991 blev lokalerne købt ... Se artiklen
musekølle
(-n, -r): Stor hammer med træhoved. "En Træhammer, der bruges ved Spledsning ... Se artiklen
muskedonner
(-en, -e): Geværtype af ældre dato.stockfowler // blunderbuss ... Se artiklen
musling
(-en, -er): Musling, der sætter sig på skibets bund.
barnacles.
[HAR]  Kilder
musning
(-en, -er): Sikring af en krogs åbning ved at muse den. Sikring af beslag, sjækk ... Se artiklen
myndrik
(-ken, -ker): "… lade prammænd og myndrikker bringe deres laster i land…" (ca. 1 ... Se artiklen
Myren D/S A/S
"Dampskibs-aktieselskabet Myren blev stiftet i 1891 af skibsmæglerfirmaet Holm & ... Se artiklen
mytteri
(-et, -er): Opsætsighed fra besætningsmedlemmer, der har forenet sig om formålet ... Se artiklen
mæander
(-en, -e): Slangebugtninger i fx vandløb eller i strømninger.meand ... Se artiklen
mægler
(-en, -e): 1. Mellemmand mellem afskiber og bortfragter. Mægle ... Se artiklen
mæglerprovision
(-en, -er): Se skibsmæglerprovision.  Kilder
mængdesensor
(-en, -er): "For bundtrawlere kan der være megen hjælp at hente i et enkelt anlæ ... Se artiklen
mærke
(-t, -r): 1. iøjnefaldende genstand, der let kan genkendes og ... Se artiklen
mærkeflag
(-et, -): Flag på stage på et sømærke.
buoy flag.
[ABC, SKT70 p.196]  Kilder
Stikord Beskrivelse
mærkegarn
(-et, -): Garn af anden farve end tovværket og indflettet i dette for at tilkend ... Se artiklen
mærkejern
(-et, -): ripping iron.[HAR] E. engelsk oversæ ... Se artiklen
mærkeskib
(-et, -e): Skib udlagt som sømærke ved et vrag fx. "Ethvert Mærkeskib, som u ... Se artiklen
mærle
(vb): "Omgive noget med en Fletning af Kabelgarn, Skibmandsgarn eller Seilgarn." ... Se artiklen
mærling
Se i stedet merling. marline ... Se artiklen
mærs
(-et, -): 1. Plankekonstruktion, der lægges over langsalinger ... Se artiklen
mærsebjørn
(-en, -e): Gennemgangshullet i mærset.square-hoole of the top // l ... Se artiklen
mærsebras
(-en, -er): Bras til styring af underråens vandrette drejning.top ... Se artiklen
mærsebuggårding
(-en, -er): Reb, der går på forsiden af råsejl fra råen ned til underliget og so ... Se artiklen
mærsebugline
(-n, -r): Liner, der bruges til at strække mærseråsejlets sidelig ud med. ... Se artiklen
mærsedrejereb
(-et, -): Ophalertovet, som råen hejses op i.top-sail tye ... Se artiklen
mærsedæmpgårding
(-en, -er): Reb, som løber på forsiden af et råsejl og som i forbindelse med bug ... Se artiklen
mærsefald
(-et, -): "Merse-Fald kaldes de Takkler der ere hæftede til Mærse-Dreyereebe og ... Se artiklen
mærsefaldsbalje
(-n, -r): Træbalje rund eller ottekantet fremstillet af drejede stokke og ringe. ... Se artiklen
mærsefaldsblok
(-ken, -ke): Blok i faldets talje.
topsail's haliard block.
[KOF]  Kilder
mærsefinkenet
(-tet, -): Netværk dannet af støtter eller sceptre, netværk og fyldmateriale pla ... Se artiklen
mærsegast
(-en, -er): Medlem af besætningen, der udfører arbejde i mastetoppen med base på ... Se artiklen
mærsegat
(-tet, -ter): Hul i bunden af mærset, hvor igennem den løbende rigning farer. ... Se artiklen
mærsegivtov
(-et, -e): Mærssejlets givtov farende fra skødbarmen til råen, til masten og til ... Se artiklen
mærsejolle
(-n, -r): Talje, der anvendes til hejsning af mærset.top-rope // t ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
mærseklampe
(-n, -r): Træklamper påsat mastetoppen tjenende som underlag for mærsets opbygni ... Se artiklen
mærseklæde
(-t, -r): Sejldug, gerne malet i en farve, ophængt rundt mærsets agterpart på sc ... Se artiklen
mærseknæ
(-et, -): "Ere firkantede Lister - Mærserebber - der tjene til at styre Platrand ... Se artiklen
mærsekrejer
(-en, -e): Ordet ikke nærmere undersøgt.
-.
[StilD]  Kilder
mærsekurv
(-en, -e): Fletværk eller net sat rundt om mærset til beskyttelse af mandskabet ... Se artiklen
mærselanterne
(-n, -r): "Have deres Plads i Mærset paa Krigsskibene og tændes, naar flere Ski ... Se artiklen
mærselønning
(-en, -er): Overkanten af mærsefinkenettet ellermærsegelænderet eller mærsekurve ... Se artiklen
mærsematte
(-n, -r) Matte på forkanten af mærset.
top-brim.
[HAR]  Kilder
mærsenedhaler
(-en, -e): Mærsesejlets nedhaler.
topmast downhaul.
[FMK p.83]  Kilder
mærsenet
(-tet, -): Net omkring mærset til mandskabets beskyttelse. top-net ... Se artiklen
mærsepapegøjestok
(-ken, -ke): Lille bom, der er fastgjort i mesanmærset og horisontalt rækker agt ... Se artiklen
mærserakke
(-n, -r): Rakke på mærsesejlet. Se rakke.top-sail parral ... Se artiklen
mærserand
(-en, -e): Kanten af mærset.top rim // top brim.[H ... Se artiklen
mærserebsskinkel
(-skinkelen, skinkler): "Er et Toug, som har en Blok i den ene Ende, den anden E ... Se artiklen
mærserebtalje
(-n, -r): Talje, som er fast i mærserebskinkelen og den anden ende i dækket. ... Se artiklen
mærseribbe
(-n, -r): Mærserøstværk.
battens of the top.
[HAR]  Kilder
mærseridder
(-en, -e): Knæ på mærsets opbygning.
knee of the top.
[Saint]  Kilder
mærserå
(-råen, -ræer): "Mærseræer gjøres altid af heelt Træ. De ere ligeledes ottekante ... Se artiklen
mærsescepter
(-teret, - tre): Jernsceptre, der står i huller i agterkanten af mærsene. I over ... Se artiklen
mærseskib, mærsskib
(-et, -e) gl. mersskib: Orlogsskib fra middelalderen med meget kraftige mærs, hv ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
mærseskøde
(-t, -r): Tov, der strækker mærssejlets skødbarm ud på underræerne. ... Se artiklen
mærsestag
(-et, -): Stag, der står fra mærset og til skibssiden.
top-stay.
[Saint]  Kilder
mærsestræber
(-en, -e): Rundholt, der anvendes til at give mere spredning på bardunerne, så d ... Se artiklen
mærsestøttalje
(-n, -r): Talje, som i stormvejr sættes på en rå en fjerdedel længde fra masten ... Se artiklen
mærsetoplent
(-en, -er): Tov, der går fra rånokken til et punkt højere oppe på mast eller sta ... Se artiklen
mærsevant
(-et, -er): Vantet i mastetoppen.
top-shroud.
[Saint]  Kilder
mærssejl
(-et, -): Sejl, der føres på stængerne, dvs. lige over undersejlene. Mærssejlet ... Se artiklen
mærssejlsdug
(-en, -e): Sejldugskvalitet, der bruges til mærssejl. Det er den næstgroveste se ... Se artiklen
mærssejlskuling
(-en, -er): Vind af en styrke, så kun undersejl og begge mærssejl er satte.[ ... Se artiklen
mærsstang
(-stangen, -stænger): Den del af en delt mast, der sidder fast på undermasten. ... Se artiklen
møde
(-t, -r): I udtryk som fx: møde et skib i søen. fall in wit ... Se artiklen
Møenske styrmandsbog
Navigationsbog trykt i København i 1702 og skrevet af Jørgen Rasch, der var Navi ... Se artiklen
møenspram
(-men, -me): Tilgået orlogsflåden 1689 og 1699, men ingen specifikation er funde ... Se artiklen
møllekat
(-ten,-te): Skibstype indrettet til at udføre service på havvindmøller. "Byg ... Se artiklen
møllepumpe
(-n, -r): Pumpe drevet af en vindmølle. "Ganske vist prøvede vi Pumpen hver ... Se artiklen
mønstre
(vb): 1. Kontrol af fremmøde til bådmanøvrer eller andre opgav ... Se artiklen
mønstring
(-en, -er): "Ved mønstringen, der foregår for mønstringsbestyreren, kontrolleres ... Se artiklen
mønstringsbestyrer
(-en, -er): Chef for et mønstringskontor. superintendant of a merc ... Se artiklen
mønstringsbevis
(-et, -er): Bevis på forhyringen af en person på et skib.certifica ... Se artiklen
mønstringslov
(-en, -e): I henhold til LOV nr. 1004 af 19/12/1992 er følgende vedtaget: "S ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
mønstringsrulle
(-n, -r): Fortegnelse over de ombordværende på et skib og deres opgaver i forbin ... Se artiklen
mønstringsskriver
(-en, -e) mynstreskriver, Mynster-Skriver: "Civil Betient i de betydeligste Hand ... Se artiklen
mønstringssted
(-et, -er): Stedet , havnen, hvor en sømand påmønstrer et skib.sig ... Se artiklen
mørke
(-t, -): I udtryk som fx: mørk himmel.murky sky ... Se artiklen
mørkeperiode
(-n, -r): et fyrs mørkeperiode.eclipse. ... Se artiklen
møskølle
(-n, -r): Trækølle, der anvendes til at sammenbanke et knob i rigningen. ... Se artiklen
møtrik
(-ken, -ker) møtring gl.:nut.[HAR] E. [HAR sta ... Se artiklen
måle
(vb): I udtryk som fx: måle med passer eller snor.gauge ... Se artiklen
målebrev, målingsbrev
(-et, -e): Dokument udstedt af myndighed eller klassifikationsselskab etc. om et ... Se artiklen
målebæger
(-eret, -re): Til brug i redningsbåde for uddeling af bestemt mængde vand fra be ... Se artiklen
målekæde
(-n, -r): Længdemål i form af kæde, der anvendes ved opmåling af længere distanc ... Se artiklen
måleområde
(-t, -r): Ekkoloddets dybdemåling, der kan indstilles i et antal områder, fx fra ... Se artiklen
målepenge
(pl., -ne): Afgiften til skibsmåleren. money paid to a gauger for ... Se artiklen
måleregel
(-reglen, -regler): Regler eller procedurer og standarder for beregning af et sk ... Se artiklen
målestage
(-n, -r): Målepind eller lineal med afsatte mål på siden.staff ... Se artiklen
målestok
(-ken, -ke): Forholdet mellem et uendeligt lille linjestykke på kortet og det sa ... Se artiklen
målgods
(-et, -): "Fragtberegningen foretager en Sondring mellem Vægtgods og Maalgods, s ... Se artiklen
måling
(-en, -er): Måling af skibes længder, bredder, dybder, arealer og rumfang for at ... Se artiklen
målingsanmeldelse
(-n, -r): Indsendelse af dokumentation for en udført måling af et skib. ... Se artiklen
målingsbevis
(-et, -er): Certifikat for udført måling af et skib med fastsættelse af dets ton ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
målingsdæk
(-ket, -): Det dæk, oftest hoveddæk, hvortil et skibs måling er udført. Shelterd ... Se artiklen
målingsforskrift
(-en, -er): Den bekendtgørelse eller lov, der er grundlaget for en offentlig og ... Se artiklen
målingspligt
(-en, -er): Skibe af bestemt størrelse er målingspligtige.tonnage ... Se artiklen
målingsregel
(-gelen, -gler): Reglerne for tonnagemåling af skibe.rule of measu ... Se artiklen
målopfangelse
(-en, -er): Opfangelse af et radarmål, tilegnelse af et andet objekt i radarnavi ... Se artiklen
måltid
(-et, -er): Måltider skal i ordbogen søges under "bakke", "messe", "skafning" m. ... Se artiklen
måne
(-n, -r): 1. Himmellegeme. Biplanet, drabant eller satellit ti ... Se artiklen
månealder
(-deren, -dre): Udtrykkes i dage og tiendedele dage inden for Månens cyklus på 2 ... Se artiklen
månebane
(-n, -r): Månens rute i himmelrummet omkring Jorden.orbit of the m ... Se artiklen
månebølge
(-n, -r): Den del af tidevandsbølgen, som Månen forårsager.lunar t ... Se artiklen
månecyklus
(cyklussen / cyklen, cyklusser / cykler): Periode på 235 synodiske omløb à 29,5 ... Se artiklen
måned
(-en, -er): Ved måned forstås, når andet ikke anføres, gerne en kalendermåned. ... Se artiklen
månedag
(-en, -e): 1. Jordens rotation i forhold til månen. Månedagen ... Se artiklen
månedistance, månedistanceobservation
(-n, -r / -en, -er): Udtryk for vinkelmålet mellem en stjerne og Månen. Månedist ... Se artiklen
månedsbefragtning
(-en, -er): Dss. tidsbefragtning (gl.). Befragtningsaftale hvor betaling erlægge ... Se artiklen
månedskaptajn
(-en, -er): Midlertidigt udnævnte officerer. Under krigsforhold udnævntes ofte k ... Se artiklen
månedsløjtnant
(-en, -er): Se også månedsofficer. Løjtnant på tidsbestemt kontrakt, særligt fra ... Se artiklen
månedsmad
(-en, -): I tidlig middelader den madmængde, en sømands udrustning indeholdt for ... Se artiklen
månedsofficer
(-en, -er): Se også månedsløjtnant. "Maaneds-Officierer, kaldes de Skibs Officie ... Se artiklen
månedsoversigt
(-en, -er): Oversigt over stadig ikraftværende foreløbige og midlertidige efterr ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
månedspenge
(pl., -ne): En sømands hyre.
monthly pay or wages of a sailor.
[Röding]  Kilder
månedstjener
(-en, -e): Løst ansatte arbejder på tidsbegrænset kontrakt. Har været brugt i Sø ... Se artiklen
månedstjeneste
(-n, -r): Tjeneste udført af midlertidigt ansatte søfolk og officerer under krig ... Se artiklen
månedøgn
(-et, -): Det samme som månedag - se ovenfor.lunar day // tidal da ... Se artiklen
månefase
(-n, -r): Månens cyklus. Månens vekslende størrelse, der er afhængig af dens sti ... Se artiklen
måneflodbølge
(-n, -r): Dss. månebølge - se ovenfor.
lunar tide.
[NAV5 p.240]  Kilder
måneformørkelse
(-n, -r): Når månen passerer jordens helskygge eller halvskygge forekommer månef ... Se artiklen
månehorn
(-et, -): Måneseglets spidser.
cusp.
[HAR]  Kilder
månehøjde
(-n, -r): Observation af Månens højde over horisonten. Der måles over kimingen, ... Se artiklen
måneknude
(-n, -r): De punkter på månebanen, hvor Månen skærer ekliptika. no ... Se artiklen
månekulmination
(-en, -er): Månens højeste position, dvs. når den er i meridianen over polen. ... Se artiklen
månelys
(-et, -): Lyset, der reflekteres fra Månen.
moonlight.
[NAV1 p.184]  Kilder
månemåned
(-en, -er): Det samme som synodisk måned. Tiden fra nymåne til nymåne. ... Se artiklen
måneobservation
(-en, -er): Observation af månens højde og / eller pejling til brug ved navigati ... Se artiklen
måneomløb
(-et, -): Omdrejning af månen i forhold til andet himmellegeme. re ... Se artiklen
månerand
(-en, -e): Månens kant.
limb of the moon.  Kilder
månerækker
(-en, -e): Dss. månekigger eller skysejl. moonraker // moonsail ... Se artiklen
månesegl
(-et, -): Månens form, når den er kommet til syne, og indtil den er næsten halv, ... Se artiklen
månesejl
(-et, -): Dss. ... Se artiklen
måneskin
(-net, -): En periode på 30 dage brugt i præ-middelaldernavigation.
[MarK25 p.192]  Kilder
Stikord Beskrivelse
måneskive
(-n, -r): Månens overflade.
face of the moon.
[NAV1 p.185]  Kilder
måneskygge
(-n, -r): Den skygge, som månen kaster på jorden, når den står i mellem solen og ... Se artiklen
måneviser
(-en, -e): 1. Dss. epakt.[MarK25 p.183 + 194] 2. Inst ... Se artiklen
måneår
(-et, -): 12 måne-måneder beregnet ud fra synodisk omløb. 1 måneår = ca. 354 dag ... Se artiklen
måtte
(-n, -r): faldmåtte, halsmåtte, nokbarmmåtte, rebningsmåtte og skødbarmsmåtte. ... Se artiklen