Ordbog

Resultat : 878 ord startende med l
Fritekst søgning :

Stikord Beskrivelse
L
1. Signalflag L, firkantet flag delt i fire lige store rektang ... Se artiklen
L-bånd
(-et, -): Radiofrekvenser mellem 1000 og 2000 MHz.
L-band.
[NAV4 p.47]  Kilder
L-dok
(-ken, -ke): En flydedok, hvor kun den ene side har en opbygning. En L-formet do ... Se artiklen
L-leje
(-t, -r): Færgeleje af form som et L. L ferry berth. ... Se artiklen
labbetaske, lappetaske
(-n, -r): Betydning usikker, men fomodentlig menes kabelarsejsing. ... Se artiklen
laber
(adj): Svag eller flov i forbindelse med vindstyrke, især i udtrykket: laber kul ... Se artiklen
Labradorstrømmen
En kold nordatlantisk havstrøm, der flyder mod syd og sydøst fra Baffinbugten og ... Se artiklen
labsalve, lapsalve
(vb): Riggens vedligeholdelse med tjære, grafit, maling, blyhvidt, talg eller an ... Se artiklen
labsalving
(-en, -er): Materialet, der labsalves med er en blanding af tjære og andre miner ... Se artiklen
lade
(-n, -r): Dss. skibsrapert, kanonunderstøtning.gun carriage ... Se artiklen
lade
(vb): 1. Verbum, der betyder at udføre eller foretage. Verbet ... Se artiklen
lade alle ankre falde under sejl
"Lade alle Ankre falde under Sejl. Denne desperate manøvre foretages kun, når ma ... Se artiklen
lade ankeret falde
Dss. kaste anker.drop the anchor // cast the anchor. ... Se artiklen
lade et anker gå
1.
Dss. kaste anker.

2.
Dss. give det fra sig.  Kilder
ladebog
(-bogen, -bøger): "Det er derimod ikke meningen, at disse [lade]planer skal beny ... Se artiklen
ladebom
(-men, -me): Ladebom på handelsskib. "Paa Handelsskibe opreises verticalt ve ... Se artiklen
ladegaffel
(-gaflen, -gafler): Lossebom. Den samme funktion som en ladebom, men ladegaflen ... Se artiklen
ladelem
(-men, -mme): Åbning i skibssiden til at laste igennem.gangway por ... Se artiklen
lademast
(-en, -er): Mast eller samsonpost, der er rejst for at give plads til den nødven ... Se artiklen
ladepenge
(kun pl.): "Betaling til Sjougerne, som ere ved Lastens Indtagelse." ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
ladeplads
(-en, -er): 1. "Vi kender betegnelsen [ladeplads] fra en lokal ... Se artiklen
ladeplan
(-en, -er): Tegnet og skreven plan over de forskellige ladningspartiers anbringe ... Se artiklen
ladeport
(-en, -e): 1. Port i skibssiden, hvorigennem ladning lastes og ... Se artiklen
laderedskab
(-et, -er): "Lade-Redskabet til en Kanon, kaldes de Indstrumenter der bruges til ... Se artiklen
laderum
(-met, -): Åbninger i skanseklædningen ud for lugen, der tillader ladning at pas ... Se artiklen
ladeseddel
(-sedelen, -sedler): Kvittering fra skibets styrmand til den faktuelle leverandø ... Se artiklen
ladeskala
(-en, -er): Hydrostatiske skalaer. De kaldes også for ladeskalaer. Ladeskalaerne ... Se artiklen
ladeskuffe
(-n, -r): Redskab brugt ved kanonladning. gunner's ladle ... Se artiklen
ladeslidske
(-n, -r): skids.
[Benzon]  Kilder
ladested
(-en, -er): Dss. ladeplads. Se ovenstående.
quay.
[DMO]  Kilder
ladestok
(-ken, -ke): Redskab til at lade en kanon eller gevær med.ramrod ... Se artiklen
ladetakkel
(-takkelen, -takler): Redskaber og udstyr benyttet ved lastning og losning af sk ... Se artiklen
ladevandlinje
(-n, -r): Gl. definition: Den vandlinje et skib maksimalt må nedlastes til. ... Se artiklen
ladning
(-en, -er): 1. Gods indtaget i skibets lastrum. Generelt udtr ... Se artiklen
ladningsafgift
(-en, -er): Afgift betalt til havnen eller toldvæsenet, hvor godset lastes eller ... Se artiklen
ladningsafskiber
(-en, -e): Afskiber. Den person eller det firma, der for fragtbetaling får gods ... Se artiklen
ladningsakkvisition
(-en, -er): En del af en linjeagents arbejde bestående i at skaffe ladning til r ... Se artiklen
ladningsangivelse
(-n, -r): Attest udfærdiget af skibet og afleveret til en myndighed indeholdende ... Se artiklen
ladningsejer
(-en, -e): Den juridiske person, der ejer ladningen i skibet. carg ... Se artiklen
ladningsfordeling
(-en, -er): Godsets fordeling over de enkelte lastrum både i vandret og lodret f ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
ladningsforskydning
(-en, -er): Ladningen, der ikke er forsvarligt stuvet og surret kan i slingerage ... Se artiklen
ladningsgenstand
(-en, -e): Enkelt kollo ud af en ladning eller vareparti.cargo uni ... Se artiklen
ladningsinspektør
(-en, -er): Inspektør, der på afskiberens vegne kontrollerer at et skibs lastrum ... Se artiklen
ladningskategori
(-en, -er): Opdeling af ladning i forskellige afdelinger inden for en bestemt va ... Se artiklen
ladningskvittering
(-en, -er): mate's receipt.
[SØT]  Kilder
ladningsmanifest
(-et, -er): Attest udfærdiget af skibet og afleveret til en myndighed indeholden ... Se artiklen
ladningsmodtager
(-en, -e): Ladningsmodtageren skal over for skibsføreren fremvise dokumentation ... Se artiklen
ladningsmængde
(-n, -r): Den mængde varer, der er om bord i skibet udtrykt i en passende måleen ... Se artiklen
ladningspant
(-et, -er): Betingelserne for at udøve søpanteret i et skibs ladning er beskreve ... Se artiklen
ladningspapir
(-et, -er): Forskellige dokumenter, der giver oplysninger om ladningens mængde o ... Se artiklen
ladningsparti
(-et, -er): En del af en ladningeshelhed.cargo consignment // carg ... Se artiklen
ladningsrest
(-en, -er): En del af en ladningsmængde. Resten kan i befragtningmæssige forhold ... Se artiklen
ladningssystem
(-et, -er): I et tankskib det system af rør og pumper, der leder fra skibssiden ... Se artiklen
ladningstemperatur
(-en, -er): Temperatur målt i en ladning om bord. Ved både køleladninger og frys ... Se artiklen
ladningstype
(-n, -r): Bred inddeling af varetyper. Inddelingen kan være efter emballering: t ... Se artiklen
laeiszmast
(-en, -er): Næstagterste mast af fem. Den underste rå hed laeiszråen. Navnet sta ... Se artiklen
lafvindig
(adj): I udtryk som fx:"Et lafvindig Skib, som falder meget udi læe." ... Se artiklen
lag, laug
(-et, -): I udtryk som fx: 1. give det glatte lag = skyde ... Se artiklen
lagerval
Dss. lægerval.
lee shore.
[ZAH]  Kilder
lagsky
(-en, -er): Se stratusskyer og skyer. strat ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
lagune
(-n, -r): Lavvandet beskyttet havområde inden for sandrevler, koralrev eller til ... Se artiklen
lakselænke
(-n, -r): Langline med kroge flydende i overfladen. Længde ca. 60-70 m med 4-6 k ... Se artiklen
Lamberts konform-konisk projektion
Kortprojektion opkaldt efter kartografen Johann Heinrich Lambert, og projektione ... Se artiklen
laminatbygget
(adj): laminate build. "Enhederne er bygget af en spec ... Se artiklen
lammefjerdingsblok
(-ken, -ke): Også kaldet stængevindeblokkene. To svære blokke med jernbeslag og ... Se artiklen
lammesky
(-en, -er): Se altocumulus.fleecy cloud // group of alto-cumulus c ... Se artiklen
lampe
(-n, -r): Lysgiver, men i søfartsprog fra ældre tid oftest betydende en petroleu ... Se artiklen
lampefyr
(-et, -): Fyrlampe i et navigationsfyr, der benytter en lampe med energi fra pet ... Se artiklen
lampeglas
(-set, -): Cylinderformet smal og højt glas, der sættes over brænderen i en petr ... Se artiklen
lampemand
(-manden, -mænd): "På X var han lampemand, hvilket betød, at han havde de b ... Se artiklen
lamperum
(-rummet, -rum): Fra specifikation til motorskib: "Lamperum indrettes i bak ... Se artiklen
lampeskab
(-et, -e): Skab - på større skibe et lokale - hvor nødvendige plads og redskaber ... Se artiklen
lampevæge
(-n, -r): lamp wick.
[HAR]  Kilder
LANBY
Engelsk forkortelse for Large Automatic Navigational Buoy. Lanbys vary ... Se artiklen
land
(-et, -e): 1. Land til forskel fra vand. land ... Se artiklen
landanker
Betegnelse for det af to ankre, der ligger nærmest kysten. shor an ... Se artiklen
landbrise
(-n, -r): Let vind, der blæser fra land mod søen. Landbrisen opstår, når landomr ... Se artiklen
landbræt
(-tet, -ter): Dss. landgang el. landgangsbræt i en båd, fx chalup. ... Se artiklen
landdag
(-en, -e): Landgangsfri, landlov.
liberty-day.
[Benzon]  Kilder
landdragningsvod
(-det, -): Vod, der består af en vandpose med to arme og vodtove på op til flere ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
lande
(vb): 1. ilandsætte.land // disembark ... Se artiklen
landeffekt
(-en, -er): Ændring af vindretning pga. friktion mellem luft og landmasser. ... Se artiklen
landgang
(-en, -e): 1. Det at gå i land, bevæge sig fra skibet til det ... Se artiklen
landgangsbro
(-en, -er): Dss. anlægsbro. "En landgangsbro af træ, cirka 10,0 m lang, leve ... Se artiklen
landgangsbåd
(-en, -e): Båd specielt konstrueret til at lande på åben kyst med brænding. ... Se artiklen
landgangsfartøj
(-et, -er): Dss. landgangsbåd.
landing craft.
[HIS1 p.3219]  Kilder
landgangskort
(-et, -): Identifikationskort med lokale myndighederes tilladelse for et besætni ... Se artiklen
landgangsnet
(-tet, -): Net, der anbringes rundt om en landgang for at forhindre personer i a ... Se artiklen
landgangspas, landgangstilladelse
(-set, -): Særligt, lokalt pas, der udstedes af havnemyndigheder til de søfarend ... Se artiklen
landgangspenge
(pl.): Kompensation udbetalt til en kaptajn i sejlskibstiden, når han har været ... Se artiklen
landgangsplads
(-en, -er): Plads at sejle ind til kysten på med båd eller skib.la ... Se artiklen
landgangsport
(-en, -e): "Landgangsporte, Last- og Kulporte, der er anbragt under Immersionsli ... Se artiklen
landgangsstige
(-n, -r): Dss. landgang eller gangway. Fra (annonce) om landgangsarrangement. ... Se artiklen
landgangstøj
(-et, -): Sømandens pæne tøj, som kun benyttes under landlov. shor ... Se artiklen
landgie
(-n, -r): Taljer, gier, der anvendes ved overkrængning af et skib, når det sbund ... Se artiklen
landgrund
(-en, -e): Lavvandet område, hvor den lavvandede grund fortsætter med forbindels ... Se artiklen
landing
(-en, -er): 1. landing af fisk fra fiskefartøj til landanlæg. ... Se artiklen
landingsbro
(-en, -er): Dss. anlægsbro.landing stage // landing pier ... Se artiklen
landingsforsøg
(et, -): "Forulykkede ved Skibenes Sønderslagning - 85. Forulykkede ved eget ... Se artiklen
landingsgruppe
(-n, -r): En del af et skibs besætning beordret til at gå i land. Især om marine ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
landingsplads
(-en, -er): Kyst uden havn el. bro, hvor både kan trækkes op på stranden. Benytt ... Se artiklen
landingssted
(-et, -er): Mindre anløbsbro el. bare kyststrækning, hvor mindre fartøjer kan lø ... Se artiklen
landingstrappe
(-n, -r): Trappe i en kaj, hvortil både kan fortøje ogpersoner kan stige i land. ... Se artiklen
landkending
(-en, -er): Få land i sigte. land-fall. [KOF] ... Se artiklen
landkrabbe
(-n, -r): Person uden sømandserfaring, der udbreder sig om faget uden tilstrække ... Se artiklen
landlov
(-en, -e): Den søfarendes mulighed for og rettighed til at forlade skibet under ... Se artiklen
landlovsgast
(-en, -er): besætningsmedlem, der har landlov. libertyman ... Se artiklen
landlovskort
(-et, -): Identitetskort udstedt af skibschefen på et orlogsfartøj. Kortet bekræ ... Se artiklen
landmærke
(-t, -r): Let genkendelig genstand på kysten, som fra skibet kan benyttes som pe ... Se artiklen
landnord
(adj.): Retningen NØ anvendt af nordboerne, der delte horisonten i otte hovedret ... Se artiklen
landodde
(-n, -r): En pynt, der fra land strækker sig ud i havet. Den er lavere end en la ... Se artiklen
landomsluttet
(adj): Farvand helt omgivet af land med kun en smal udsejling, flod eller kanal ... Se artiklen
landpynt
(-en, -er): En udstikkende landområder i havet, med en større højde end en lando ... Se artiklen
landsigte
(-t, -r): En position så tæt på land, at dette kan ses med det blotte øje. ... Se artiklen
landsyd
(adj.): Retningen SØ. Se landnord for resten af retn ... Se artiklen
landsætning
(-en, -er): Flytning af mennekser eller gods fra skib til land.dis ... Se artiklen
landsætningsfartøj
(-et, -er): Mindre båd, der sørger for transport af personer eller gods fra skib ... Se artiklen
landsætningssted
(-et, -er): kyst- eller strandområde, hvor det er muligt at landsætte gods og pe ... Se artiklen
landsætte
(vb): 1. Landsætte på forladt ø som straf. marro ... Se artiklen
landtoning
(-en, -er): Tegning eller silhuet af landets form set fra søen. Tegning af en ky ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
landtoningsbog
(-bogen, -bøger): "Af en Landtoningsbog, som jeg har bevaret, kan jeg se, at vi ... Se artiklen
landtov
(-et, -e): Trosse anvendt til fortøjning til land. shore fast // s ... Se artiklen
landtunge
(-n, -r): Smalt lavt landområde, der forbinder to større landområder. ... Se artiklen
lane
(-n, -s): 1. Sejlrute, sejlløb, stedlinie, bane i radionavigation. ... Se artiklen
lanebredde
(-n, -r): Benyttes om breddden på en radionavigationslane.lane wid ... Se artiklen
laneidentifikationsnummer
(-nummeret, -numre): Radionavigationssystemerne anvender numre eller alfabetisk ... Se artiklen
lanemeter
(-teren, -tre): Længdeenhed for de kørebaner, som biler og trailere placeres lan ... Se artiklen
lanenummer
(-nummeret, -numre): Dss. laneidentifikationsnummer.lane identific ... Se artiklen
laneslip
(-pet, -s): Utilsigtet spring i visning af radionavigationssystems lanemåler. Fe ... Se artiklen
lang
(adj): Lang tone.
prolonged blast.
[EST]  Kilder
langbjælke
(-n, -r): shelf // shelf piece.
[Benzon]  Kilder
langbugsering
(-en, -er): Bugsering over lange afstande.long distance towing ... Se artiklen
Langeliniemonument
Monument rejst for søfolk, der omkom i WW1. "Den 9. Maj - paa Helgolandsdag ... Se artiklen
langfart
(-en, -er): Sørejse af betydelig udstrækning i mil og tid. Et dansk skib skal tr ... Se artiklen
langfredag
(-en, -e): Fredag før påskedag. Good Friday. E. Det dan ... Se artiklen
langhage
(-n, -r): Dss. bådshage.
boathook.
[SøensF]  Kilder
langhals
(-en, -e): Kort tov med en kovs indsplejset i den ene ende. De anvendes ved et s ... Se artiklen
langhalse
(pl.): Små dyr, krebsdyr, rankefødder - Lepadidae, der sætter sig fast på skibsb ... Se artiklen
langhalskovs
(-en, -e): Se også under langhals (1).
bulls-eye.
[HAR, KOF]  Kilder
langhalsstrop
(-pen, -per): "Lange Stropper i hvis ene Bugt er indbundet en Blok, og hvis ande ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
langlods
(-en, -er): Lods, der lodser i et længere forløb, fx gennem Østersøen. ... Se artiklen
langlodsning
(-en, -er): Lodsning over længere afstand, fx Skagen - Bornholm. l ... Se artiklen
langningsluge
(-n,-r): Kvartluge. Åbning til lastrummet, hvor igennem der kan håndlastes ladni ... Se artiklen
langrem
(-men, -me): Dss. toftevæger. Langskibs, indv. forstærkertømmer på indersiden af ... Se artiklen
langribbe
(-n, -r): 1. Jernbøjler, der opsættes langskibs mellem dæksbjæ ... Se artiklen
langs
(adv. og præp.): I udtryk som: langs med land.a-long sh ... Se artiklen
langsaling
(-en, -er): "Et Stykke Træ, der er boltet til hver Side af Masternes Top og hvor ... Se artiklen
langsenter
(-en, -e): "Ere lange, fiirkantede Stokke af Fyrretræ, der trækkes udvendig, tvæ ... Se artiklen
langskib
(-et, -e): Vikingeskib med mindst 26 årer.long-ship. ... Se artiklen
langskibs
(adj. og adv.): I skibets længderetning: a-longships. ... Se artiklen
langskot
(-tet, -ter): Løst opsat skot i midten af et lastrum.shifting-boar ... Se artiklen
langskøre
(-n, -r): Langskøre i træ. Dvs. en sprængning eller revne i et stykke tømmer. ... Se artiklen
langsplejsning
(-en, -er): To tovende splejset ind i hinanden, så tykkelsen forbliver uændret, ... Se artiklen
Langssystem
(-et, -er): System til opsætning af udenbordsplader fastgjort ved nitning, hvor ... Se artiklen
langsæde
(-t, -r): Langskibs tofte.
side bench.
[SKT61 p.126]  Kilder
langtidsoplægger
(-en, -e): Skib, der er oplagt uden at være i fart i længere tid. Langtidsoplægg ... Se artiklen
langtofte
(-n, -r): Tofte langs siden i en båd til forskel fra tværtofter.lo ... Se artiklen
lanket
(-ten, -ter): Stor løftestænger eller brækstænger anvendt under balleladningers ... Se artiklen
lanterne
(-n, -r): Lampe, der kan afskærmes, så lys kun udsendes i den ønskede retning. E ... Se artiklen
lanternebræt
(-tet, -brædder): Bræt anbragt ved skibets side med beslag til anbringelse af en ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
lanternebøjle
(-n, -r): Jernbøjle, hvorpå en lanterne kan fastgøres.lantern-gird ... Se artiklen
lanternecertifikat
(-et, -er): Kravet om individuelle lanternecertigfikater faldt bort 1996-01-01, ... Se artiklen
lanternefald
(-et, -): "Lanternefald er af 39 mm Tov. Faldet til Toplanternen har i den ene E ... Se artiklen
lanternefyr
(-et, -): Gammeldags for et fyrtårns lampelys. light of a lighthou ... Se artiklen
lanterneføring
(-en, -er): Et skibs visning af tændte lanterner afspejlende dets egenskaber, st ... Se artiklen
lanterneklæde
(-t, -r): Dække over lanterne med levende lys. Udtryk fra sejlskibstid, hvor der ... Se artiklen
lanternekontroltavle
(-n, -r): Elektrisk styringskontakter opsat på en eltavle.navigati ... Se artiklen
lanternerum
(-met, -): Lanternerummet uden for krudtmagasinet. light-room to t ... Se artiklen
lanternescepter
(-teret, -tre): Det jernstativ som den fast anbragte agterlanterne, tidl. kampag ... Se artiklen
lanterneskærm
(-en, -e): Skærm, der skal forhindre en sidelanternes lys at kunne ses ud over d ... Se artiklen
lanternestander
(-en, -e): Den tresidede kasse, hvori sidelanternerne opsættes, lanternebræt. " ... Se artiklen
Lappesand
Lappesand eller Lappesandt er Benedichts navn for Lappegrunden i Øresund ved Hel ... Se artiklen
lapsalve
(vb): Tilføre noget en tjæresubstans, fx wire. Tjære stående rig med finsk tjære ... Se artiklen
lapsalving
(-en, -er): Se labsalving.  Kilder
lapskinne
(-n, -r): Langskibs vandret forbindelsestykke mellem to plader.lap ... Se artiklen
lapsvejse
(vb): Svejse to overliggende plader hvor kanten ender på den anden plades side. ... Se artiklen
laring
(-en, -er): Svagt vindpust. "en svag begyndende Brise." [ILI p. 369] Lig me ... Se artiklen
laryngafon
(-en, -er): Tidlig form for telefonanlæg, hvor telefonen videresender strubelyde ... Se artiklen
laser, laserjolle
1. Enmastet, tomandsbetjent jolle med navn Laser 5000, længde ... Se artiklen
lash
(eng): Eng. fork. for lighter aboard ship. Transportform, ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
lashingbro
(-en, -er): En opbygget smal platform rundt containerstakke, hvorfra containerne ... Se artiklen
lask
(-en, -e): Overlappende forbindelse mellem to tømmerstykker. scarf ... Se artiklen
laske
(vb): Forbinde to tømmerstykker med en lask.
scarf.
[Saint]  Kilder
laskning
(-en, -er): Samling af trædele med en lask. Fleer former: hagelask, platlask, ho ... Se artiklen
last
(-en, -e): 1. Lastrum. hold.[HAR ... Se artiklen
lastdel
(-en, -e): En del af en hel ladning.
cargo part.
[OLI p.1]  Kilder
lastdrager
(-en, -e): "kaldes ethvert Handel Skib som er bygged til at føre Last, men egent ... Se artiklen
lastdragerfregat
(-ten, -ter): "Lastdrager-Fregat paa 14 Kanoner."
[JORD p.10, H&S54 p.90]  Kilder
lastdragerskib
(-et, -e): "den, tilligemed Dampskibet HEKLA, Lastdragerskibet GAMMELHOLM og ell ... Se artiklen
lastdæk
(-ket, -): cargo deck. "... har en lastdækskapacitet p ... Se artiklen
laste
(vb): Indtage ladning i et skib.load // to take in cargo ... Se artiklen
laste- og fortøjningsplatform
(-en, -e): Platform i søen, på hvilken olie- eller gasledning er fremført fra bo ... Se artiklen
laste- og lossemidler
Alle de redskaber på et skib, der anvendes i forbindelse med lastning og losning ... Se artiklen
lasteanlæg
(-et, -): Havneindretning med redskaber og maskineri der muliggør lastning og lo ... Se artiklen
lastebalje
(-n, -r): Balje med øjebeslag eller hank, så den kan hægtes i en lossekrog, når ... Se artiklen
lastebånd
(-et, -): Transportbånd, der benyttes ved lastning af bulkvarer som korn, malm, ... Se artiklen
lastedrægtighed
(-en, -er): Mål for mængden af ladning, som et skib kan medføre for at blive las ... Se artiklen
lasteevne
(-n, -r): Dss. bæreevne og dødvægtstonnage. ... Se artiklen
lastefacilitet
(-en, -er): Oftest i pl. om alt det udstyr der på et skib eller i en havn er til ... Se artiklen
lastehage
(-n, -r): Dss. lastekrog. Den krog, der er fastgjort i losseløberen, og hvori la ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
lastehastighed
(-en, -er): Hastighed per ladningsenhed, som indladningen kan foregå med ved hjæ ... Se artiklen
lastehavn
(-en, -e): Den havn, hvortil et skib kommer for at indtage ladning. "Er best ... Se artiklen
lastejournal
(-en, -er): Dagbog, som skal føres for al ladning klassificeret som farlig gods, ... Se artiklen
lastekapacitet
(-en, -er): Et skibs lastevene - se ovenstående. ... Se artiklen
lasteklar
(adj): Det tidspunkt, som en skibsfører i forvejen i henhold til certepartiets t ... Se artiklen
lastekondition
(-en, -er): Den stabilitetstilstand et skib er i efter at have indtaget et parti ... Se artiklen
lastekontor
(-et, -er): Lastekontoret eller dækskontor er ofte beliggende på hoveddækket, og ... Se artiklen
lasteledning
(-en, -er): Den rørforbindelse, hvorigennem flydende ladning føres til eller fra ... Se artiklen
lastelejder
(-en, -e): Lejder, der fører fra dæk til lastrums bund. Lastlejdere er anbragt p ... Se artiklen
lastelinje
(-n, -r): Mærker hugget eller svejset på skibssiden og opmalet i en til skroget ... Se artiklen
lastelinjecertifikat
(-et, -er): Certifikat udstedt af national myndighed på grundlag af et skibs mål ... Se artiklen
lastelinjecirkelring
(-en, -e): "Lastelinie-Cirkelringen er 300 mm i udvendig Diameter og skæres af e ... Se artiklen
lastelinjekonvention
(-en, -er): Den internationale konvention vedtaget i IMO vedrørende lastelinjer ... Se artiklen
lastelinjemærke
(-t, -r): Mærker på et skibs yderside til hvilke skibet må nedlastes. Mærkerne e ... Se artiklen
lastelinjezone
(-n, -r): Område, hvor en bestemt lastelinje angivende en dybde, som et skib må ... Se artiklen
lasteliste
(-n, -r): Liste eller plan over den ladningsmængde der skal indtages eller udlos ... Se artiklen
lastemærke
(-t, -r): Dss. lastelinjemærke.
load line mark.
[KEN p.6]  Kilder
lastepenge
(-, -): Fra acciselastepenge. Ladningsafgift, der opkrævedes i København til 182 ... Se artiklen
lasteperiode
(-n, -r): Den tid, som et skib bruger eller som er noteret som aftalt i et certe ... Se artiklen
lasteplads
(-en, -er): Den havn, der er anført i et certeparti som lastehavn, eller i linje ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
lasteplan
(-en, -er): Dss. ladeplan.cargo plan // stowage plan.[EL] ... Se artiklen
lasteplan
(-en, -er): Dss. stuveplan. Plan over ladningens anbringelse i de forskellige la ... Se artiklen
lastepram, lastpram
(-men, -me): Lægter anvendt til at føre ladning til eller fra et skib, eller fx ... Se artiklen
lasterettighed
(-en, -er): "Konferencerederierne aftaler indbyrdes deres lasterettigheder... ... Se artiklen
lasteribbe
(-n, -r): Tømmerplanker opsat på indersiden af skibets lastrum for at forhindre ... Se artiklen
lasteslange
(-n, -r): Fleksibel kraftig slange, der forbinder et tankskibs manifold på laste ... Se artiklen
lastetid
(-en, -er): 1. tidsforbrug ved en lasteoperation. ... Se artiklen
lastetønde
(-n, -r): 1. Vægtmål på 1.000 kg. ton ... Se artiklen
lastevandlinje
(-n, -r): Vandret linje på et skib, hvortil dette kan lastes ned. Der er lasteva ... Se artiklen
lastevolumen, lastevolumin
(-en, -er): Ladningsrummenes indhold udtrykt i rummål. "Ras Mærsk er på 34.9 ... Se artiklen
lastfartøjsfortegnelse
(-n, -r): Liste, skibsliste, over fragtførende fartøjer over en vis minimumsgræn ... Se artiklen
lastfordeling
(-en, -er): Placering af last i forskellige lastrum efter vægt, volumen, farligh ... Se artiklen
lastforskydning
(-en, -er): Ladningen flytter sig utilsigtet i lastrummet, så skibets stabilitet ... Se artiklen
lastkasse
(-n, -r): Lastrum på uddybningsskib. Lastkassen kan tømmes ud gennem bunden. "Al ... Se artiklen
lastklimaanlæg
(-get, -): Køle-, varme- og eventuelt fugtighedsregulerende klimaanlæg i lastrum ... Se artiklen
lastlejder
(-en, -e): Fra nybygningsspecifikation: "I særlige nedgangsluger arrangeres selv ... Se artiklen
lastluge
(-n, -r): 1. Lukningsmiddel til lastrummets åbning på dækket. ... Se artiklen
lastning
(-en, -er): [XLIII, Stk. 1.] "Enhver Officeer, som paa Skibet fra og til eller u ... Se artiklen
lastport, ladeport
(-em, -e): Porte i et træskibs yderklædning for eller agter til indtagelse af la ... Se artiklen
lastpumpe
(-n, -r): Pumpe, der enten pumper rendestensvand op fra bunden af skibets lastru ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
lastrejse
(-n, -r): Rejse, hvor skibet medfører ladning til forskel fra en ballastrejse. ... Se artiklen
lastribbe
(-n, -r): Langskibs vandrette brædder eller metalstænger, der anbringes indvendi ... Se artiklen
lastrum
(-met, -): Det rumfang under dæk og vandtæt tillukket, som et skib kan føre ladn ... Se artiklen
lastrumsatmosfære
(-n, -r): Temperatur og luftfugtighed i et lastrum.hold atmosphere ... Se artiklen
lastrumsbelysning
(-en, -er): Lamper opsat eller løst anbragt i et lastrum. cargo cl ... Se artiklen
lastrumsbund
(-en, -e): Lastrumsbunden i skibe med dobbeltbund består af tanktoppen, som gern ... Se artiklen
lastrumskapacitet
(-en, -er): Mål for et lastrums størrelse udtryk i rummål. Der gives to mål. Det ... Se artiklen
lastrumsrengøring
(-en, -er): "Færdig med Ballasten Kl. 0800. Derefter taget op fra Lasten og spul ... Se artiklen
lastrumsskot
(-tet, -ter): Skot, der adskiller et lastrum fra de omliggende rum forefter elle ... Se artiklen
lastsikring
(-en, -er): Redskaber og udstyr, der kan anvendes til fastgøring af ladningselem ... Se artiklen
lastskib
(-et, -e): "Et handelsskib, der ikke er et passagerskib." merchant s ... Se artiklen
lasttank
(-en, -e): Tank, hvori der føres ladning. cargo tank.[LA ... Se artiklen
lasttryk
(-ket, -): Trykket i en gastankers lastrum.cargo tank pressure ... Se artiklen
lastvand
(-et, -): Rendestensvand. Vande, der samler sig i bunden af skibet. ... Se artiklen
lastvandsseparator
(-en, -er): Apparat, der kan adskille olierester fra resten af rendestensvandet. ... Se artiklen
lateralcenter
(-eret, -re): Arealcenter for skibsskrog set fra siden.lateral cen ... Se artiklen
lateralplan
(-et, -er): Del del af skroget set fra siden, der på en tegning ligger under van ... Se artiklen
latinerhals
(-en, -e): Tovet, der benyttes til justering eller fastholdelse af et latinersej ... Se artiklen
latinermesan
(-en, -er): Mesansejl ført på en latinerrå.latin mizzen ... Se artiklen
latinerrigget
(adj): Sejlskib rigget som en latinersejler på Middelhavet. Dvs. med en skråtsti ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
latinerrå
(-råen, -ræer):lateen yard. "Mesans-Ruen. Paa Nokk ... Se artiklen
latinersejl
(-et, -): Trekantet sejl, der sættes på en latinerrå, der sættes skråt på en mas ... Se artiklen
latinersejlstakling
(-en, -er): Dss. latinerrigning.
latin sail rigging.
[FMK p.99]  Kilder
latinertopsejlsrå
(-råen, -ræer): Latinerrå, dvs. et rundholt, der, når det er sat, rækker skråt u ... Se artiklen
lav
(adj): Forskel fra høj. Brugt i udtryk som fx: ligge lavt i vandet. ... Se artiklen
lavbro
(-en, -er): Bro med lav gennemsejlingshøjde for passerende skibe. ... Se artiklen
lavere
(vb): 1. Om sejlads for sejl: holde skibet gående for begr ... Se artiklen
lavtryk
(-ket, -): Meteorologisk om et bestemt steds atmosfæriske tryk, når dette er lav ... Se artiklen
lavtrykscenter
(-et, -e): Et lavtryks midtpunkt.
centre of depression.
[NauM p.25]  Kilder
lavtryksområde
(-t, -r): Område, hvor lufttrykket er mindre end i det omliggende område. ... Se artiklen
lavtryksrende
(-n, -r): Smalt område, hvor trykket er mindre end i det omliggende område. ... Se artiklen
lavtrykståge
(-n, -r): Vand anvendt til brandslukning udsendt som tåge gennem et tågestrålerø ... Se artiklen
lavtryksudløber
(-en, -e): Tunge af et lavtryk.V-shaped depression // On a surface ... Se artiklen
lavvande
(-t, -): I tidevandsfarvand den laveste vandstand, ebbetid, forårsaget af de per ... Se artiklen
lavvandet
(adj): Med ringe vanddybde, der udgør en forhindring for sejlads med dybgang ove ... Se artiklen
lavvandshøjde
(-n, -r): Vanddybden angivet i eksakt mål, når lavvande indtræffer. ... Se artiklen
lavvandsklokkeslæt
(-tet, -): Det lokale zonetidsklokkeslæt, hvor et lavvande indtræffer på en best ... Se artiklen
lay/can
(eng.): "... og den 2. maj sluttede bortfragteren skibet på et nyt certeparti me ... Se artiklen
layline
(eng. sub): Den højeste bidevindkurs, hvor krydsmærket kan holdes op.
[VinderManual]  Kilder
lazaret, lazareth
(-et, -er): cock pit.[Saint] lazaret eller ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
lazy jack
(eng. sb.): Kaldenavn for et bestemt firmas særlige system af liner, der på begg ... Se artiklen
LCP-enhed
(-et, -er):LCP unit. "Til større operationer har A ... Se artiklen
league
(-n, -s; engelsk/dansk bøjning): League er et engelsk ord, men i mangel af dansk ... Se artiklen
led
(-et, -): 1. kædeled. link.[Röding] ... Se artiklen
lede
(vb): I udtryk som: Lede fri af grunden. Om et løb eller en kurs, der ... Se artiklen
ledebøje
(-n, -r): Bøje, der afmærket et sejlløb.
fairway buoy.
[SCHindlæg p.12]  Kilder
ledefyr
(-et, -e): To eller flere fyr, der holdt overet, viser retningen af et sejlløb. ... Se artiklen
ledefyrlinje
(-n, -r): Fyrlinje hvor to fyr i forskellig højde holdt overet viser den anbefal ... Se artiklen
ledelinje
(-n, -r): Kursen, der angiver den sikre rute som vist af to ledefyr. ... Se artiklen
ledemærke
(-t, -r): Mærke, hvor to let genkendelige genstande holdt overet viser kursen, d ... Se artiklen
lederulle
(-n, -r): Indretning som en blokskive, hvorover en wire eller et tov kan føres r ... Se artiklen
ledeværk
(-et, -): Ledestolper, fenderlister eller afskærmning som en færge kan glide lan ... Se artiklen
leding
(-en, -er): Udkald eller udskrivning til krigstjeneste i flåden i vikingetid og ... Se artiklen
ledingsordning
(-en, -er): Lovgivning eller kontrakt om regler for leding. war a ... Se artiklen
ledingsskib
(-et, -e): Krigsskib fra vikingetid og middelalder. man-of-war // ... Se artiklen
legevane
(-n, -r): "Legevanerne er ophalet under rackerne …" 1710. - ... Se artiklen
lejder
(-en, -e): 1. Tov eller wire, hvorpå noget vandrer langs på en ... Se artiklen
lejderstag
(-et, -): Stag hvorpå stagsejls løjerter glider.
stay.
[ABC]  Kilder
leje
(-t, -r): 1. Lejer for kompas.bearing ... Se artiklen
lejrskoleskib
(-et, -e): Skib indrettet til at medføre skoleelever, der skal kunne beskæftiges ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
lem
(-men, -me): Lem i en større luge brugt fx som opgang, når lugen er skalket. ... Se artiklen
lemmergat
(-tet, -ter) lemmegat: Vandløbsåbning. Sandspor. Huller gennem bundstokkene lang ... Se artiklen
lemmergatstov
(-et, -e): Tov, der er fastgjort i lemmergattene, så disse kan hales op, når gat ... Se artiklen
lempe
(vb): Udglatte eller fordele ladning eller ballast. Normalt tales om at lempe la ... Se artiklen
lempearbejde
(-t, -r) (lempningsarbejde): Arbejdet med at flytte ladning i et lastrum, så lad ... Se artiklen
lempejern
(-et, -): Ballastjern i passende størrelse, der kan flyttes i skibet for at opnå ... Se artiklen
lempekælder
(-deren, -dre): pallet-room.
[HAR]  Kilder
lempeluge
(-n, -r): Lille luge eller mandehul fra dæk ned til lastrum anbragt ude i siden ... Se artiklen
lempeskuffe, læmpeskuffe
(-n,-r): Store skovle til at flytte løs ladning som korn med. "Der blev søgt ... Se artiklen
lempesten
(-en, -e): Flytbar ballast af sten. De kan være forsynet med strop for håndterin ... Se artiklen
lempetank
(-en, -e): "Uden Tvivl har Adskillelsen af det vandtætte Rum i Bunden i flere va ... Se artiklen
lempning
(-en, -er): "…selvom vi knoklede med lempning; først med skovle, og til sidst me ... Se artiklen
lending
(-en, -er): rail of the netting.
[Saint]  Kilder
Leo
Stjernebilledet Løven på den nordlige halvkugle. Har givet navn til dyrekredsens ... Se artiklen
ler
(-et, -): Bundmateriale med kornstørrelse under 0,002 mm i diameter. ... Se artiklen
lersing
(-en, -er): Vandbeholder af ukendt art. -. » ... Se artiklen
let
(adj): 1. Bruges om et fartøj, der ikke er fortøjet, til anke ... Se artiklen
letantændelig
(-adj): Materialer, der let går i brand.inflammable // combustible ... Se artiklen
letforskydelig
(adj): Letforskydelig ladning. easily shifting cargo.
[DS p.802]  Kilder
letfregat
(-ten, -ter): Mindre sejlførende krigsskib armeret med karronader og få kanoner. ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
letgående
(adj): "siges om Skibe der ikke stikker dybt i Vandet, siges ogsaa om Fladgaaend ... Se artiklen
letlastelinje
(-n, -r): Skibsdybgang for det tomme skib.light load line ... Se artiklen
letmatros
(-en, -er): Menigt besætningsmedlem på dækket med to års sejltid som dæksdreng o ... Se artiklen
letning
(-en, -er): "Letning, man siger et Skib er i Letning, naar det er i værk med at ... Se artiklen
letningshul
(-let, -ler): Huller, der skæres ud i skibsplader, der ikke er del af den vandtæ ... Se artiklen
letningsrulle
(-n, -r): Instruks for mandskabets placering og jobs i forbindelse med letning o ... Se artiklen
letskumsanlæg
(-et, -): Brandslukningsmiddel.
light foam installation.
[BBS p.102]  Kilder
lette
(vb): 1. Kaste fortøjninger, afgå og sætte sejl. ... Se artiklen
lette anker
Hale ankertrosse eller ankerkæde hjem og ankeret op fra ankerbunden. ... Se artiklen
levag
(-en, -er) løjvogn ?: Cirkelbueformet vandretliggende tømmer, hvortil rorpinden ... Se artiklen
levang, levanger
(-en, -er): 1. fender. Bevikling el. fender af tovværk, anbra ... Se artiklen
Levanter
(-en, -e): Østlig vind, der blæser i det vestlige Middelhav.Levant ... Se artiklen
levanterrute
(-n, -r): Linjetrafikrute fra Nordeuropa til Middelhavet, især det vestlige Midd ... Se artiklen
leve, levende
(vb, adj.): I udtryk som fx: sejlet lever. "Seil, der hverken staae fulde eller ... Se artiklen
LHA
Eng. fork. for Local Hour Angle. Den lokale timevinkel er ... Se artiklen
libertyskib
(-et, -e): Skibstype udviklet før og under WW2, oprindelige type var designet på ... Se artiklen
Libra
Stjernebilledet Vægten på S-halvkugle i Dyrekredsen. Desuden det andet punkt - m ... Se artiklen
libration
(-en, -er): Månens månedlige libration i længde er en længdeforandring på grund ... Se artiklen
lidse
(vb): Fastsy eller fastsnøre med tynd l ine fx et lig til sejlet eller et sejl t ... Se artiklen
lidsehul
(-let, -ler): Hul i fx et sejl igenem hvilket en lidseline syes.ey ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
lidselig
(-et, -): "Det Liig paa en Mesan eller et andet Seil, hvori Lidsehullerne ere sy ... Se artiklen
lidseline
(-n, -r) lidsline eller lidsetov: 1. Line, der omvindes et sejl ... Se artiklen
lidsenbroder, litsenbroder
(-broderen, -brødre): Forældet betegnelse for en drager, der i havneområder hånd ... Se artiklen
lidsetov
(-et, -e): Tov, hvormed et sejl fastgøres til en bom eller mast. "Storsejlet, de ... Se artiklen
lidsning
(-en, -er): "Tørnene om Masten, der tages med et Lidsetov." [DMO] "At lidse ... Se artiklen
lien
(eng. udtryk udtalt li:n): Udøve lien vil sige at benytte en panteret i ... Se artiklen
lieue
fr. længdemål. Ordet findes også på engelsk som league og på de øvrige søfartssp ... Se artiklen
lift on/lift off
(eng. udtryk): Forkortes lo-lo. Losse- og lastemetode, hvor ladningen anbringes ... Se artiklen
lig
(-et, -) Liig: Tovet, der er syet rundt et sejls kanter. bolt rop ... Se artiklen
ligbolt
(-en, -e): Forstærkning af sejldug på et stående lig.
leech-lining.
[Benzon]  Kilder
lige
(adj). I udtryk som: lige køl. Både i betydningen lige trim, dvs. dyb ... Se artiklen
ligedybdekurve
(-n, -r): I et søkort: Linie gennem punkter med samme vanddybde. i ... Se artiklen
ligehøjdecirkel
(-kelen, -kler): En ligehøjdecirkel er det geometriske sted for alle de punkter ... Se artiklen
ligehøjdekurve
(-n, -r): Dss. ovenstående beskrevne ligehøjdecirkel.position circ ... Se artiklen
ligehøjdenavigation
(-en, -er): Astronomisk navigation, hvor målinger af himmellegemer udregnes til ... Se artiklen
ligelastet
(adj): I udtryk som fx: ligelastet skib, hvilket vil sige med samme dybgang for ... Se artiklen
ligestævnet
(adj): Lodret forstævn på et skib.
vrtical stem.
[SEH p.8]  Kilder
ligeudsejlads
(-en, -er): Sejlads på samme kurs. I forbindelse med styreegenskaber: "Nu vi ... Se artiklen
ligevægt
(-en, -): Et skib er i stabil ligevægt på ret køl og med en positiv værdi for GM ... Se artiklen
ligevægtsbetingelse
(-n, -r): Ligevægtsbetingelserne for et skib, der flyder, er bestemt af den lodr ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
ligevægtsstilling
(-en, -er): Anvendt om både skibstekniske forhold omkring skibets stilling i van ... Se artiklen
ligevægtsstilling
(-en, -er): "Man ser saaledes, at tre Betingelser skal være tilfredsstillet, naa ... Se artiklen
ligevægtstilfælde
(-t, -r): "Skibets stilling på vandet vil således i ligevægtstilfældet være best ... Se artiklen
liggarn
(-et, -): Dss. takkelgarn. Liggarn anvendes ved påsyning af lig på et sejl. ... Se artiklen
ligge
(vb): I udtryk som fx: hvad ligger vi an?how winds the ... Se artiklen
ligge ankret = ligge opankret
(vb): Være bundfast med et anker ude. at anchor // be anchored ... Se artiklen
ligge for et anker
Til forskel fra at ligge for to ankre. be single-anchored // ride to a ... Se artiklen
ligge for flod- og ebbeanker
"Ligge baade for Flod og Ebb Ankerne. - Situationen er i teksten beskrevet som l ... Se artiklen
ligge roligt til ankers
ride easy.  Kilder
ligge til ankers
be at anchor // lie at anchor. When the ... Se artiklen
ligge til ankers med kajede ræer
"Ligge for Anker med Kayede Ræer." Opankret skib under kraftig vind kan forminds ... Se artiklen
ligge til ankers med strøgne stænger
"Ligge for Anker med strøgne Stænger og Raaer." Ankerliggerens ræer og stænger b ... Se artiklen
liggedag
(-en, -e): De i et charterparti aftalte dage, som et skib skal opholde sig i en ... Se artiklen
liggepenge
(pl., -ne): Kompensation for et skibs tid i havn ventende på ladning ud over den ... Se artiklen
liggeplads
(-en, -er): Dss. kajplads for et skib.berth. le ... Se artiklen
ligger
(-en, -e): 1. Forstærkningstømmer. I forbindelse med et træski ... Se artiklen
liggeranker
Reservestokanker stuvet uden på el. inden for fokkerøstet i bb. side. Et af ræli ... Se artiklen
liggetid
(-en, -er): Det tidsrum, som et skib har aftalt med charteren, at det skal ligge ... Se artiklen
lighedsstander
(-en, -e): Lighedsstandere er hjælpeflag, der benyttes til at angive et i et fla ... Se artiklen
light Water
(eng. udtryk): Light Water er et handelsnavn på et nyt slukningsmiddel, som er m ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
lighterkåg
(-en, -e): Pram, lægter. Se nedenstående under ligter.lighter ... Se artiklen
lightton
(-en, -s): Enhed for vægt på 2000 engelske pund = 907,18474 kg. "…og skibet veje ... Se artiklen
ligning
Det et sætte et lig på et sejl. Påsætning af ligtov: roping.roping ... Se artiklen
lignål
(-en, -e): Synål med passende størrelse for at påsy et lig på et sejl. Nålen er ... Se artiklen
ligsplejs
(-en, -e): Langsplejstype på et ligtov, der skal have samme tykkelse hele vejen ... Se artiklen
ligsting
(-et, -): Under syning, den stingtype, der anvendes til påsyning af ligtove lang ... Se artiklen
ligter
(eng. udtryk, men ofte dansk bøjet): Dss. pram eller lægter. "En Prambygning ... Se artiklen
ligtov
(-et, -e): Det tovværk, som kanter et sejl. Ligtov syes på sejlet med liggarn og ... Se artiklen
Lillebæltsbroen
Jernbaneforbindelsen blev etableret med færger over Lillebælt i 1872, og i 1935 ... Se artiklen
lillecirkel
(-kelen, -kler): Cirkler på jordens overflade, der ikke er storcirkler. Lillecir ... Se artiklen
limbe
(-n, -r): Gradinddelte bue på vinkelmåler, sekstant. Gradinddelingen er halve gr ... Se artiklen
limbegrad
(-en, -er): Gradinddeling på en sekstants gradbue. Limbegrader er halve grader. ... Se artiklen
limbus
(-en, -er): Bevægelige bue på sekstantens alhidade. the arc on the ... Se artiklen
Limfjordsjægt
(-en, -er): Sejlbådstype anvendt til fiskeri på Limfjorden.sjaegt ... Se artiklen
line
(-n, -r): Tyndt tovværk. Tovværk med diameter under 12 mm, men definitionen er i ... Se artiklen
lineal
(-en, -er): lineal med skarnering. Dvs. lineal med et hængsel, så en ... Se artiklen
linegods
(-et, -): Om alt linemateriale, hvilket er smækkert tovværk. all k ... Se artiklen
linehandler
(-en, -e): Skibstype, der er indrettet til i en havn med trosser og wirer at yde ... Se artiklen
linekastningsapparat
(-et, -er): Under Cartes raketapparat er o ... Se artiklen
linekastningsgevær
(-et, -er): Kongsberg Våpenfabrik producerede indtil ca. 1990 et gevær, Model 52 ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
linekølle
(-n, -r): Lille rund kølle, med skaft, der bruges ved rigningsarbejder med mindr ... Se artiklen
lineløber
(-en, -e): Beslag med en lille ring eller kovs, hvorigennem en line kan føres. B ... Se artiklen
liner terms
(eng): Betingelser som linjerederier aftaler for transport af ladning, omkostnin ... Se artiklen
linerreplacement
(adj.): linerreplacement skib var en mellemform af fragtskibe i containertrafikk ... Se artiklen
linieagent
(-en, -er): Havneagent for et rederis linjetrafik på havnen.line a ... Se artiklen
linieagentur
(-et, -er): Firma, der driver agentur for rederilinjer, der anløber en bestemt h ... Se artiklen
linje, linie
(-n, -r): 1. Vandlinje. water line. ... Se artiklen
linjebyge
(-n, -r): Kraftig regnbyge, der falder over de ækvatoriale farvande. ... Se artiklen
linjebåd
(-en, -e): Fragtskib, der sejler i bestemt rute og anløber de samme havne efter ... Se artiklen
linjedåb
(-en, -): Ceremoni med humoristiske indslag fremført af udklædte linjeveteraner, ... Se artiklen
linjefart
(-en, -er): Fast rutetrafik på en havn med fragtskib eller blandet fragt- og pas ... Se artiklen
linjeforbindelse
(-n, -r): Skibsforbindelse med faste afgangstider til faste havne. Benyttes både ... Se artiklen
linjekonference
(-n, -r): Aftaler mellem linjefartsrederier om bestemte fragtrater i bestemte ru ... Se artiklen
linjerederi
(-et, -er): Rederi, hvis skibe sejler i fast rutefart.liner compan ... Se artiklen
linjeservice
(-n, -r): Linjerederis udbud af tjenstydelser til afskibere og modtagere af ladn ... Se artiklen
linjeskib, linieskib
(-et, -e): 1. Orlogsflådens største sejlskibsenheder i 1750-18 ... Se artiklen
linjeslag
(-et, -): Taktisk kampformation fra de store sejlskibes tid. Linjeskibene lagde ... Se artiklen
linjetegning
(-en, -er): Konstruktionstegninger. "... linietegning, som består af opstalt - s ... Se artiklen
linnedrum
(-met, -): Rum, hvori linned opbevares.
linen locker.
[EST]  Kilder
linolie
(-n, -r): Planteolie fra hørplantens frø. olien bruges til træbeskyttelse og smø ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
liquitainer
(-en, -e): Container til tranport af flydende ladning.liquitainer ... Se artiklen
liste
(-n, -r): 1. Forskellige lister som: liste om hullet ti ... Se artiklen
liv
(-et, -): Livet på et skib er skroget. Udtrykket er gld.
hull.
[KOF]  Kilder
livanker
(-ankeret, -ankre): Stort reserveanker.spare anchor // sheet ancho ... Se artiklen
livbøje
(-n, -r): Dss. redningskrans. "Vi var i et øjeb ... Se artiklen
livbåd
(-en, -e): Dss. redningsbåd. "Da skipper skulle ind til byen for at ordne fo ... Se artiklen
liverpooløjesplejs
(-en, -e): Øjesplejs på en wire, hvor en kovs er indsat i øjet, og splejsen slut ... Se artiklen
livestock carrier
Eng. udtryk for kreaturskib. Skib indrettet til transport af levende dyr, hvilke ... Se artiklen
livholt
(-et, -er): Dæksplanken, hvis overkant er i niveau med dæksplankerne og ligger n ... Se artiklen
livholtsbolt
(-en, -e): "Saaledes kaldes Boltene, der sættes udvendig fra igjennem Klædningen ... Se artiklen
livholtskravel
(-len, -ler): "Livholts-Kraveelen, kaldes den fiirkantede liden tver Bielke der ... Se artiklen
livknob
(-et, -): Dss. pælestik. [JM]
bowling knot.
[Röding]  Kilder
livline
(-n, -r): 1. Sikkerhedsline fastgjort til en person med den e ... Se artiklen
livplade
(-n, -r): Strækplade.
tie plate.
[KUSK p.89, PAA]  Kilder
ljungstrømrig
(-gen, -ge): Ustaget, meget tyk mast med rullestorsejl og ingen forsejl. Der er ... Se artiklen
Lloyd's
Eng. organisationer. Der er flere firmaer og organisationer, der anvender navnet ... Se artiklen
LMSR
Eng. forkortelse for Large Medium-Speed Roll-on/Roll-off Ships ... Se artiklen
LMT
Eng. fork. for lokal middeltid: Local mean time.
[NAV1 p.151]  Kilder
LNG
"Naturgassen skal køles ned til under -161 grader C for at blive flydende og tra ... Se artiklen
LNG Carrier
Engelsk udtryk for skib bygget til transport af flydende gas. Hovedinhold af met ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
LNG-skib
(-et, -e): Forkortelse for gastankskib, der fører flydende naturlige gasarter, h ... Se artiklen
LNP-tankskib
(-et, -e): Forkortelse for gastankskib, der sejler med petroleumsgasarter, hvor ... Se artiklen
lo
(-en, -er): Lavtvandsgrund tæt ved land, især sådanne render, hvori strømmen sæt ... Se artiklen
Lo-lo
Eng. fork. Lift on - lift off. Typebetegnelse for losnings ... Se artiklen
LOA
Eng. forkortelse for Length overall, et skibs totallængde.
[S&M]  Kilder
load on top
Lastningssystem for tankbåde.
load on top.
[LAB p.71]  Kilder
loadmaster
(-en, -s?): Lastberegnings- og lastfordelingscomputer fra Kockums, især for tank ... Se artiklen
locker
(-en, -s): Bagagerum el. storesrum.
locker.
[LAB p.17]  Kilder
lod
(-det, -der): Gerne konisk formet blyklods med en vægt på 2 til 5 kg for håndbet ... Se artiklen
lodde
(vb): Måle vanddybden med et lod. heave the load // sound // strik ... Se artiklen
loddeapparat
(-et, -er): Fællesord for forskellige apparater, der kan måle vanddybde. Apparat ... Se artiklen
loddebalje, lodbalje
(-n, -r) gl. loddeballie: Trækar, hvori lodlinen kvejles op klar til brug. Karre ... Se artiklen
loddeblok
(-ken, -ke): En lille kasteblok, der fastgøres i en galge, david eller i vantet ... Se artiklen
loddebro
(-en, -er): Repos eller platform uden for skibssiden med gelænder omkring og pla ... Se artiklen
loddebræt, lodbræt
(-tet, -ter): Dss. vaterpas.
plumb rule.
[, FUN, D/E]  Kilder
loddebøje
(-n, -r): "I Forbindelse med Dybdeloddet anvendes en Loddebøie, der er et langag ... Se artiklen
loddeforklæde
(-t, -r): Enten et beskyttelseklæde, som lodhiveren ifører sig, eller forklædet ... Se artiklen
loddemaskine
(-n, -r): Redskab bestående af en rulle med affiringsmulighed, bremse og ophalin ... Se artiklen
loddeplatform
(-en, -e): En repos, der er hængslet til skibssiden ud for røstjernene og som ka ... Se artiklen
loddepose
(-n, -r): Dss. loddebøjen - se ovenfor. Den er nævnt i forbindelse med Burts lod ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
lodderepos
(-en, -er): "En Lodderepose med alle dertil hørende Beslag anbringes i hver Side ... Se artiklen
lodderør
(-et, -): Metalrør eller glasrør, der isættes et loddeapparat. Der er flere type ... Se artiklen
loddesele
(-n, -r): Lodhiverens sikkerhedssele, der sikrer ham, når han står uden for skib ... Se artiklen
loddestage
(-n, -r): Langt tyndt rundholt - forlænget kosteskaft - der eventuelt er forsyne ... Se artiklen
loddestik
(-ket, -): "Lodlinen, en smækker utjæret Line, har i Tampen et Øje, som tages ge ... Se artiklen
loddesværd
(-et, -): Lang planke, der under søopmåling slæbes i bestemt fast dybde under sk ... Se artiklen
lodhiver
(-en, -e): Lodkaster. Den person, der betjener håndloddet. Vedkommende anbringes ... Se artiklen
lodline, loddeline
(-n, -r): Smækker line, der er afmærket med målene for favne eller meter med fx ... Se artiklen
lodlineblok
(-ken, -ke): Kasteblok, der ved dybdelodlinen bruges til at lette indhivningen a ... Se artiklen
lodret
(adj): Brugt om forhold, der er parallelt med retningen til jordens centrum, ell ... Se artiklen
lods
(-en, -er): Person, der i et for ham kendt farvand vejleder et andet skibs fører ... Se artiklen
lodsaspirant
(-en, -er): " Farvandsvæsenet har ansat følgende som lodsaspiranter." ... Se artiklen
lodsassistance
(-n, -r): Den af lodsen leverede serviceydelse til skibsføreren på det fremmede ... Se artiklen
lodsbog
(-bogen, -bøger): Håndbog med opdaterede oplysninger om forhold af betydning for ... Se artiklen
lodsbåd
(-en, -e): Det fartøj, som en lods sejler ud til et skib, der ønsker lodsassista ... Se artiklen
lodsdirektorat
(-et, -er): Navnet på den nationale myndighed, der er ansvarlig for lodsvæsenet ... Se artiklen
lodse
(vb): Den stedkendte lods' vejledning et skibs fører i et for ham ukendt farvand ... Se artiklen
lodseri
(-et, -er): Et sted, hvorfra ansatte lodser kan tilkaldes og hvorfra de sejler u ... Se artiklen
lodsfartøj
(-et, -er): Dss. lodsbåd. Det fartøj, som sejler lodsen ud til et skib, der ønsk ... Se artiklen
lodsfarvand
(-et, -e): Farvand, der på grund af trafikforhold eller farlige grunde, lavt van ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
lodsflag
(-et, -): Signalflaget H, delt lodret på midten, så farven langs liget er hvid o ... Se artiklen
lodshejs
(-et, -): En platform, der kan hejses eller fires udvendigt langs skibssiden fra ... Se artiklen
lodshjælp
(-en, -): Dss. lodsassistance. "… når de søger lodshjælp i de danske farvande". ... Se artiklen
lodshyre
(-n, -r): [HAR] giver ingen definition, men opfatter det forskelligt fra lodspen ... Se artiklen
lodshåndbog
(-bogen, -bøger): Dss. pilotbog. Farvandsbeskrivelse, der sammen med kort, fyrli ... Se artiklen
lodskaldeflag
(-et, -): Som lodskaldeflag kan anvendes tre forskellige flagsignaler: Signa ... Se artiklen
lodskendingsflag
(-et, -): Flag ført af lodsbåd og lodsskib for at tilkendegive, at de er klar ti ... Se artiklen
lodskommandør
(-en, -er): "Lodskommandør X, der også fungerer som leder af redningsstationen…" ... Se artiklen
lodskud
(-det, -): Det enkelte kast med loddet i havet og konstatering af dybden eller m ... Se artiklen
lodskudsrettelse
(-n, -r): Den rettelse, der skal tilføres eet lodskud for at få den korrekte dyb ... Se artiklen
lodskudsrække
(-n, -r): Serie af lodskud. Med en række lodskud kan man få en dybdekurve, som k ... Se artiklen
lodskvittering
(-en, -er): Formular udfyldt af lodsen og underskrevet af skibsføreren som lodse ... Se artiklen
lodslejder
(-en, -e): Lejder med trætrin, der kan anbringes på skibssiden og nå ned til van ... Se artiklen
lodslejderspil
(-let, -): "X mener, at have løst problemet med de tunge lodslejdere med en ... Se artiklen
lodslift
(-en, -er): Dss. lodshejs, se denne.
pilot lift.
[NAV4 p.232]  Kilder
lodslov
(-en, -e): Myndighedsreguleringen af lodstjenestens udførelse og juridiske grund ... Se artiklen
lodsmedhjælper
(-en, -e): Dss. lodsernes bådmænd; de medarbejdere, der sejler lodsbådene. ... Se artiklen
lodsmærke
(-t, -r): Mærke i landskabet, som lodsen bruger som kendemærke for kurssætning, ... Se artiklen
lodsmødested
(-et, -er): Position i et farvand, hvortil skibe sejler for at møde lodsbåden og ... Se artiklen
lodsning
(-en, -er): Funktionen, som en lods udfører, når vedkommende vejleder et skibsfø ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
lodsolderman
(-manden, -mænd): Ældre titel for en lodsstations leder. Oldermanden holder regn ... Se artiklen
lodsopsejling
(-en, -er): Den indsejlede omsætning ved lodsning. pilotage turnov ... Se artiklen
lodspenge
(pl., -ne): Afgiften for at benytte lods. money paid to a coasting ... Se artiklen
lodspersonale
(-t, -r): Lodsstationens medarbejdere: lodser, bådmænd, udkig og vagtmænd etc. a ... Se artiklen
lodspligt
(-en, -er): Forordning, der for et bestemt farvand kræver lods på passerende ski ... Se artiklen
Lodsreguleringsfondet
Fond, der styres fra myndighederne, Farvandsvæsenet, og hvortil de enkelte lodse ... Se artiklen
Lodsrådet
I Danmark myndighedsråd under Farvandsvæsenet. pilotage council ... Se artiklen
lodsseddel
(-sedlen, -sedler): Dss. lodskvittering, eller i ældre tid lodsens kvittering fo ... Se artiklen
lodssejlfartøj
(-et, -er): Lodsfartøj fremdrevet alene ved sejlkraft. sailing pil ... Se artiklen
lodsskib
(-et, -e): Skib, hvor lodser opholder sig mellem lodsninger, når der er for lang ... Se artiklen
lodsskøjte
(-n, -r): Lodssejlfartøj som et mindre fartøj med næsten lodrette stævne oven ov ... Se artiklen
lodsstation
(-en, -er): Lodsernes base i havnen, hvorfra de sejler ud til skibene, der ønske ... Se artiklen
lodstakst
(-en, -er): Afgift, der betales af skibene for lodsens service. Lodstakster er o ... Se artiklen
lodstvang
(-en, -): Dss. lodspligt. "must I take a pilot?" compulsory pilot ... Se artiklen
lodsvand
(-et, -ene): Dss. lodsfarvand. Farvand, hvori der benyttes lods. p ... Se artiklen
lodsvæsen
(-et, -er): Lodser kendes i Danmark første gang fra Frederik 2.s søret af 1561. ... Se artiklen
LOF90
Eng. fork. Lloyd's of London Open Form. Standardformular for bjærgningskontrakte ... Se artiklen
loft, loft
(-et, -): Værkstedslokale for forskellige skibsbygningsarbejder og rigningsarbej ... Se artiklen
log-bulkcarrier
(-en, -e): "Skibene er af log/bulkcarrier typen med fem luger og fire 30,5 tons ... Se artiklen
log-fitting
Eng. udtryk om skib udstyret med lossae- og lastemidler og surringsmidler og hån ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
log, loggeapparat
(-gen, -ge): Apparat til måling af et skibs hastighed, den udsejlede distance el ... Se artiklen
logapparat
(-et, -er): Dss. log.
log.
[ODS, DMO p.259]  Kilder
logbalje
(-n, -r): Kar, hvori loglinen kvajles op efter brug. I stedet for logrulle. ... Se artiklen
logbog
(-bogen, bøger): Dss. dagbog, skibsdagbog, journal. Bog hvori hændelser og obser ... Se artiklen
logbom
(-men, -me): Rundholt, der udsættes tværs fra skibssiden og hvori loggen fatsgør ... Se artiklen
logbræt
(-ttet, -dder) loggebret: Vagtbræt. Tavle, der under vagten anvendes af vagthave ... Se artiklen
logflynder
(-en, -e): 1. For roterende slæbelog: Torpedoformet omdrejning ... Se artiklen
loggast
(-en, -er): Besætningsmedlem, hvis opgave det er at logge eller aflæse loggen. ... Se artiklen
logge
(vb): 1. Måle et skibs udsejlede distance eller fart ved hjælp ... Se artiklen
logger
(-en, -e): 1. Skibstype, coaster. "Motorgaleasen Else var det, ... Se artiklen
loggerskonnert
(-en, -er): Loggertype med skonnert rigning af en eller anden model. Loggerskibe ... Se artiklen
logglas
(-set, -) (loggeglas): Dss. sandglas. log glas. log glass ... Se artiklen
logiskib
(-et, -e): Ældre oplagte krigsskibe, der anvendes til beboelse og har samme funk ... Se artiklen
logkorrektion
(-en, -er): Logkorrektion, der skal anvendes på det aflæste resultat for at få d ... Se artiklen
logline
(-n, -r): På en patentlog er det linen, der forbinder logrotatoren med svinghjul ... Se artiklen
logmaskine
(-n, -r) loggemaskine:
log apparatus.
[NAV7 p.57, ODS]  Kilder
logning
(-en, -er): 1. Aflæsning af et logapparat for den udsejlede d ... Se artiklen
logpose
(-n,-r): Ordet ikke nærmere undersøgt.
-.
[NAV7 p.54]  Kilder
logpropel
(-len, -ler): Dss. logrotator.
log rotator.  Kilder
logredskab
(-et, -er): Dss. log.
log tool.
[ODS]  Kilder
Stikord Beskrivelse
logrotator
(-en, -er): Dss. logflynder, se denne.
log rotator.
[NAV1 p.25]  Kilder
logrulle
(-n, -r): Træredskab bestående af en lang akse med håndtag i hver ende. Inden fo ... Se artiklen
logtavle
(-n, -r): Dss. logbræt. Tavle, hvorpå sejladsens kurser og distancer noteres på ... Se artiklen
logtræ
(-et, -er): Det rekantede logbræt i en originallog med bræt, line, rulle og logg ... Se artiklen
logur
(-et, -e): log instrument.
[BRE p.38, NAV1 p.25, ODS]  Kilder
logvisning
(-en, -er): Ordet ikke nærmere undersøgt.
-.
[NAV1 p.25]  Kilder
lohalsbåd
(-en, -e): "En Lohalsbaad paa 32 Fod bygget 1918 til Sildegarns- og Skovlvaadsfi ... Se artiklen
lokal
(adj.): I udtryk som: lokale højde er den apparente højde af et himme ... Se artiklen
lokalattraktion, localattraction
(-en, -er): Dss. deviation. deviation ... Se artiklen
lokalfejl
(-en, -): Benyttes om fejl på radiopejlapparatet, der skyldes afbøjningsforhold ... Se artiklen
lokalhøjde
(-n, -r): Den lokale højde af et himmellegeme er den apparente højde af et himm ... Se artiklen
lokaliseringsudstyr
(-et, -): Radioteknisk udstyr til at kunne finde en radiosender eller anden bølg ... Se artiklen
lokaloscillator
(-en, -er): Dss. klystron. Svingningsdannende elektronisk enhed i en radar. ... Se artiklen
lokaltidskorrektion
(-en, -er): Rettelse for tidsforskellen mellem GMT og observationsstedet. "…til ... Se artiklen
lokaludsugning
(-en, -er): Ventilator, der suger luften bort fra et arbejdsbord eller andet beg ... Se artiklen
lokke, logge
(vb): Konfiskere en eller flere dages hyre fra en sømand på grund af forseelse s ... Se artiklen
lokum
(-met, -mer): Forskellige ord efter sprogligt niveau. En almindelig ordbog kan b ... Se artiklen
lom
(-men, -mer): 1. Håndtag på åre. - Delen mellem krampen og hå ... Se artiklen
Londonkonvention
(-en, --): Konvention om forhiring af forurening af verdenshavene med forskellig ... Se artiklen
longitude
(-n, -r): Engelsk udtryk for længde, der med mellemrum ses brugt uoversat på dan ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
longton
(-en, -): Måleenhed for vægt lig med 2240 engelske pund og en enhed brugt i enge ... Se artiklen
LORAN
Eng. fork. for LOng RAnge Navigation // LORAN. Radion ... Se artiklen
lording
(-en, -er) lårding: Gl. for garn spundet af fire kabelgarn. Det anvendes til klæ ... Se artiklen
lorje, lorge
(-n, -r): Mindre pram eller fladbundet fartøj anvendt som færge over et vandløb. ... Se artiklen
los
(adv.): I udtryk som "kast los ", dvs. frigøre fx et tov. Løse let ... Se artiklen
losning
(-en, -er): Funktionen at udtage et skibs ladning fra lastrummet. ... Se artiklen
losse
(vb): Udtage ladning af skib. unload // discharge. ... Se artiklen
losse- og lastegrej
(-et, -): Fælles betegnelse for alle de redskaber og hjælpemidler, der anvendes ... Se artiklen
losseblok
(-ken, -ke): Den nederste blok ved bommens ofd hedder fodblokken: heel ... Se artiklen
lossebom
(-men, -me): "Den pågældende havde undladt at forvisse sig om, at skibets hejsem ... Se artiklen
lossegie
(-n, -r): Talje, der opsættes under en bomnok for at løfte sværere vægte, end en ... Se artiklen
lossegrej
(-et, -er): Lossegrej ud over den faste lossebom med losseløber til sletskonnert ... Se artiklen
lossehage
(-n, -r): Dss. lossekrog.
cargo hook.
[SKT70 p.32]  Kilder
lossehjul
(-et, -): Dss. losseblok; nok mest brugt om topblokken under bomnokken. ... Se artiklen
losseklaring
(-en, -er): Klargøring af luger og laste- og lossegrej til laste- eller lossefun ... Se artiklen
lossekrog
(-en, -e): Krogen, som sidder i den frie ende af losseløberen, og hvori ladnings ... Se artiklen
losseløber
(-en, -e):runner. "Losseløberne blev trukket ud af ... Se artiklen
lossemagnet
(-en, -er): Elektromagnet af cirkelrund form med flad underside sat fast på loss ... Se artiklen
lossemantel
(-mantlen, -mantler): Mantlen anvendes til at lette løft af en byrde . "Et genne ... Se artiklen
lossenet
(-tet, -): Net flettet med 25 cm. kvadratiske løkker og fx 4 x 4 meter kantet af ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
losseoperation
(-en, -er): Lossarbejdet i sin helhed omfattende havnearbejder, lossegrej, kajpl ... Se artiklen
losseoperatør
(-en, -er): Firma, der er ansvarlig for udførelsen af losningen. u ... Se artiklen
losseopgørelse
(-n, -r): Regnskab over losset ladningsart og ladningsmængde. carg ... Se artiklen
losseplads
(-en, -er): 1. Gl. udtryk i betydning "et sted, hvor skibe lo ... Se artiklen
losserapport
(-en, -er): "Losserapporten indeholder oplysninger om alle lossede sendinger sam ... Se artiklen
losserate
(-n, -r): Den hastighed med hvilken et skibs lastrum kan tømmes; især brugt om f ... Se artiklen
lossesele
(-n, -r): Dss. strop.
sling.
[ADM p.39, SKT81 p.268]  Kilder
losseslange
(-n, -r): Den slange, der forbinder skibets rørsystem og det landbaserede rørsys ... Se artiklen
lossespil
(-let, -): Elektrisk, hydraulisk eller hånddrevet spil benyttet ved laste- og lo ... Se artiklen
lossestuds
(-en, -er): Indretning, hvor massegodsladningen føres til en slags tragt gennem ... Se artiklen
lossetakkel
(-taklet, -takler): Talje, hvis ene ende sættes på lossebommens nok, og i hvis a ... Se artiklen
lossetårn
(-et, -e): Indretning i forbindelse med silo, hvor massegods kan transporteres o ... Se artiklen
losspumpe
(-n, -r): Pumpe, der på tankskibe anvendes til at laste eller losse ladning med. ... Se artiklen
lovere
(vb) luvere, luvøyere: Sejladsproces med sejlskib, hvor vinden er imod, og det e ... Se artiklen
lowairdraft
(-en, -): Højde mellem vandoverflade og forhindring i højden som fx under en bro ... Se artiklen
loxodrom
(-men, -mer): Dss. kurslinje, der er en krum linje på havoverfladen, der skærer ... Se artiklen
loxodromi
(-en, -er): "Ved Loxodromien forstaer jeg den skakke Fart, som et Skib løber ude ... Se artiklen
LPG-carrier
Tankskibstype bygget til transport af gasarten LPG. LPG, liquified ... Se artiklen
LPG-fart
(-en, -er): Sejlads med LPG-ladning = gasfragter. "På den måde er Exmar Kosa ... Se artiklen
LPG-skib
(-et, -e): "LPG-skibene sejler med et stort udvalg af gas- og petrokemikalie-pro ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
LPG-tanker
(-en, -e): Gastankskib indrettet til at føre LPG - Liquefied Petroleum ... Se artiklen
LR1
"Longrange 1. Produkttankskib med maksimale mål for at kunne passere Panamakanal ... Se artiklen
LR2
"Longrange 2. Produkttankskib, som er for stort til at passere Panamakanalen på ... Se artiklen
LRB
Forkortelse for let redningsbåd.
light rescue craft.
[SØF41/1992]  Kilder
LRIT
Engelsk forkortelse for Long Range Identification and Tracking system ... Se artiklen
LRITS
Eng. fork. Long Range Information and Tracking System in Ships ... Se artiklen
Lucifer
(-): Morgenstjernen el. Venus.
Venus.
[NAV6 p.165]  Kilder
luffe
(vb): En sejlbåds kursændring op imod eller til vindøjet. Benyttes i kapsejladse ... Se artiklen
lufferegel
(-reglen, -regler): Regel i kapsejlads om at den læ båd, der overhales af en båd ... Se artiklen
luft
(-en, -): 1. vind dissig luft.hazy we ... Se artiklen
Luftboblesystem
(-et, -er): Luftboblesystem til isbrydning, hvor der fra kimingen eller bunden a ... Se artiklen
luftbord
(-et, -e): Træskibsbygning. Åbninger mellem inderklædningens planker, så der kan ... Se artiklen
lufte
(vb): I udtryk som: lufte et skib. I gamle sejlskibe uddrivningen af ... Se artiklen
luftekko
(-et, -er): "Skibsførerens Opmærksomhed henledes paa, at det Ekko af Taagesignal ... Se artiklen
luftkasse
(-n, -r): 1. Opdriftskasse i redningsbåde. Lufttæt metalkasse, ... Se artiklen
luftkedel
(-kedlen, -kedler): Ekspansionsbeholder på kompas til at udligne for trykforskel ... Se artiklen
luftledning
(-en, -er): Elektrisk ledningsføring over farvand. overhead cable ... Se artiklen
luftmasse
(-n, -r): Luften i et meteorologisk system, fx. en kold luftmasse, eller et lavt ... Se artiklen
luftmodstand
(-en, -e): Modstand mod ovenvandsskibets fremdrift gennem luften. Størrelsen afh ... Se artiklen
luftplanke
(-n, -r): Hele range af planker, der kan udtages i et træskibs inderklædning for ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
luftport
(-en, -e): "kaldes smaae Porte som Fregatterne haver paa Banjer Dækket, for at g ... Se artiklen
luftpudebåd, luftpudefartøj
(-et, -er): Fartøj, der er hævet over vandet på en luftpude frembragt af store b ... Se artiklen
luftradiofyr, luftfartsradiofyr
(-et, -) ): Radiofyr, der er opsat til hjælp for luftfartøjers navigation, men s ... Se artiklen
luftrang
(-en, -er): Vandret løs rang i en tømmer inderklædning. Dss. funktion som beskre ... Se artiklen
luftrør
(-et, -): Lodret rør, der rager passende op på dækket og fører ned til et lastru ... Se artiklen
luftsejl
(-et, -): Dss. kulsejl.
windsail.
[KUSK p.14]  Kilder
luftspejling
(-en, -er): Spejling af et overfladeobjekt i en luftmasse over havoverfladen, hv ... Se artiklen
lufttryk
(-ket, -): Vægten af luften el. det tryk, den luftmasse, der er over et vist niv ... Se artiklen
lugar
(-et, -er): Kammer.cabin // berth.[Saint] s ... Se artiklen
luge
(-n, -r): 1. Åbning med lukkemiddel placeret i eller ved dækk ... Se artiklen
lugearrangement
(-et, -er): Placeringen, antallet og størrelsen samt lukkemidlerne for lugerne t ... Se artiklen
lugebesigtelse
(-n, -r): Kontrol fra afskiber eller modtager af lugerne, før og mens de åbnes, ... Se artiklen
lugebjælke
(-n, -r): For tværskibs bjælker:hatch beam. [MarE1 ... Se artiklen
lugedæksel
(-dækslet, -dæksler): Også kaldet lugeplanke. Plader, der placeres over lastelug ... Se artiklen
lugeendebjælke
(-n, -r): Tværskibs fast bjælke i lugens forende og agterende. Vinkelret på luge ... Se artiklen
lugejern
(-et, -): 1. Jernskinner, der holder presenningens kant fast. ... Se artiklen
lugekappe
(-n, -r): Dss. lugepresenning.
tarpaulin.
[Benzon]  Kilder
lugekarm
(-en, -e): Den lodrette sidevæg omkring lastrummets øverste del fra dækket til l ... Se artiklen
lugekarmsplade
(-n, -r): Lodret plader, der danner lugeåbningens periferi. coamin ... Se artiklen
lugekarmsstøtte
(-n, -r): Lodret afstivning vinkelret på lugekarmen udvendig. hatc ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
lugekile
(-n, -r): Trækiler, der holder skalkejernenen fast mod lugepresenningen ved at b ... Se artiklen
lugekravel
(-len, -ler): "Et noget krummet tværtømmer, som ligger i midten over en luges åb ... Se artiklen
lugeliste
(-n, -r): Journal ført over ladning indtaget i lastrummet. "Når en ladning ... Se artiklen
lugelysning
(-en, -er): De indre mål for bredde og længde af en lugeåbning. "Lugelysningen e ... Se artiklen
lugeløs
(adj): Lugeløst containerskib er et skib, hvor containerne i lastrummene ikke er ... Se artiklen
lugemand
(-manden, -mænd): Kaldes også for friholder og varskomand. Den person, der under ... Se artiklen
lugeponton
(-en, -er): ".. han kom i klemme mellem to lugepontoner i lugemagasinet... S ... Se artiklen
lugepresenning
(-en,- er): Presenning, der på luger med skærstokke og løse manuelt håndterbare ... Se artiklen
lugering
(-en, -e): Ringe i lugedækslerne, som de løftes i. Når de ikke bruges, hviler d ... Se artiklen
lugescepter
(-scepteret, -sceptre): "Staae med deres Underender i Hylstre paa Ydersiden af L ... Se artiklen
lugesektion
(-en, -er): Moderne stålluger, der i mindre dele kan løftes eller aftages med kr ... Se artiklen
lugesidedrager
(-en, -e): Afstivning af lugekarmen. Dss. lugekarmstøtte - se ovenstående. ... Se artiklen
lugesurring
(-en, -er): Lugejern og / eller wire, der spændes over en luge efter den er lukk ... Se artiklen
lugesyn
(-et, -): Uvildig persons syn af lugernes tilstand ved ankomst til lossehavn for ... Se artiklen
lugesystem
(-et, -er): Den tekniske udførelse af lugedækslerne og deres manøvreforhold, dvs ... Se artiklen
lugeåbning
(-en, -er): Lugens åbning til lastrummet.hatchway. ... Se artiklen
lugger
(-en, -e): 1. Hurtigtsejlende sejlskib anvendt som postbåd. M ... Se artiklen
luggerrig
(adj.): Dss. luvgerrig, se under luv. yew to the luff // spring th ... Se artiklen
luggersejl
(-et, -): Firkantet sejl der sættes på en skrå stage el. rå. Uden bom, langskibs ... Se artiklen
lugvinkel
(-klen, -kler): reverse stringer angle.
[KEN p.80]  Kilder
Stikord Beskrivelse
lukaf
(-et, -er): Opholdsrum, beboelsesrum for besætningen. Den menige besætning boede ... Se artiklen
lukke
(vb): Gøre vandtæt eller tilsvarende.
close watertight.
[SKT81 p.75]  Kilder
lukkemiddel
(-let, -ler): Indretning med hvilken en åbning kan lukkes, fx en dør, luge etc. ... Se artiklen
lukningsrulle
(-n, -r): Del af skibsorganisationsplanen, der angiver, hvor hver mand skal møde ... Se artiklen
lumpsum
(-men, -mer): En samlet sum uden specifikation af omfang eller med andre forbeho ... Se artiklen
lumpsumfragt
(-en, -er): Det engelske udtryk anvendes på dansk. Lumpsumfragt er en fragtaftal ... Se artiklen
lunte
(-n, -r): "Lunter, en Stræng af Hampe Blaar omtrent ½ Tomme tyk der er kaagt med ... Se artiklen
luntebalje
(-n, -r) lunteballie: Opbevaringskar til lunterne, der skal anvendes til at antæ ... Se artiklen
luntekiste
(-n, -r): Lukket kiste, hvor lunterne opbevaredes, før de skulle i brug. ... Se artiklen
luntestok
(-ken, -ke): "Lunte-Stok, en kort Stok omtrent 2 Fod med en Iern Pik i den eene ... Se artiklen
luntevager
(-en, -e): "Lunte Vager, en liden Træe Hytte, hvorudi de tænte Lunter hænger, fo ... Se artiklen
luntevagerskildvagt
(-en, -er): Opsynsmand ved luntevagerhytten. Han skal påse, at lunterne opbevare ... Se artiklen
lup
(-pen, -per): Forstørrelsesglas. Se kortlup. ... Se artiklen
lurendrejerhold
(-et, -): "Et saadant Fartøj byggedes saaledes o. 1860 i Helsingør specielt til ... Se artiklen
lurke
(vb): Arbejde langsomt. Fx anvendt om pumpers sugekurv, når denne ikke når vande ... Se artiklen
lus
(-en, -): 1. Brækket og udtrædende trådende på en wire. Lus ka ... Se artiklen
luseplatting
(-en, -er): Dss. tusindbenplatting.sennit.[VerV2] ... Se artiklen
lusepligt
(-en, -er): På sejlskibe. Området foran for bakken i gallionens ristværk. ... Se artiklen
lutre
(vb): Rense skibet under vandoverfladen ved hjælp af lutrer, der skal benyttes m ... Se artiklen
lutrer
(-en, -e): Stor stiv kost til at afrense skibsbunden med. I kosten fastgøres nog ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
luv
(sb., adj): Vindsiden. Dss. luvart, den side, der vender mod vinden, eller: Retn ... Se artiklen
luv anker
Ankeret der hænger el. er udlagt til luv side.
weather anchor. [TMO]  Kilder
luvart
(sb): Vindsiden. Se ovenstående under luv. windward.[KOF ... Se artiklen
luvarthavn
(-en, -e): Havn, der ligger på en vindsidekyst.
windward port.
[TAFM76 p.56]  Kilder
Luvartøerne
Også Luvartsøerne. De sydligste og østligste af de Karibiske øer: Martinique, Sa ... Se artiklen
luve
(vb): Dss. luffe. Luve op. Dreje tættere mod vinden. Et sejlfartøj luver (l ... Se artiklen
luvgerrig
(adj) luvgirig, luegierrig: Sejlegenskab benyttet om sejlskib, der under vindens ... Se artiklen
luvholder
(-en, -e) lueholder: Om skib, der styrer vel op mod vinden og ikke driver for me ... Se artiklen
luvsiden
Den side som vender mod vinden.weather-side // weather-gauge ... Se artiklen
Lyba
Lyba er Benedichts navn for byen Leba i Pommern.
[BEN p.262]  Kilder
Lybke
Lybke er Benedichts navn for Lübeck.
[BEN p.262]  Kilder
lyd
(-en, -e): Lydens hastighed i vand afhænger af dybde, temperatur og saltholdighe ... Se artiklen
lydbølgenavigation
(-en, -er): Også kaldet elektronisk-akustisk navigation med faste landpunkter, v ... Se artiklen
lyde
(vb): I udtryk som fx: lyde med klokken, ringe med klokken. ... Se artiklen
lydhastighed
(-en, -er): I vand 1443,5 + 4,594 x temp. i C - 0,0444 x C2 + 0,0182 ... Se artiklen
lydighedspligt
(-en, -er): Den pligt en søfarende har til at adlyde en lovligt givet ordre fra ... Se artiklen
lydsignalapparat
(-et, -er): Dss. lydsignalgiver. sound signal apparatus ... Se artiklen
lydsignalering
(-en, -er): Signalering efter morsealfabetet med en lysgiver, fx en Aldislampe. ... Se artiklen
lyfting
(-en, -er): Dss. hytte. "Paa større Skibe fandtes paa Skansen en Lyfting eller H ... Se artiklen
lygtefyr
(-et, -): Et af tre tidlige fyrtyper, nemlig et fyr, der virkede ved et eller fl ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
lygtemand
(-manden, -mænd): Fyrpasser. "Papegøjefyrene afløstes imidlertid senere af m ... Se artiklen
lygtepenge
(-, -): Dss. fyrpenge (1635-43).
light dues.
[DHI2 p.43]  Kilder
lyn
(-et, -): Udladning af spændingsforskel mellem skyer og jorden el. mellem skyer ... Se artiklen
lynfyr
(-et, -): "Blinkfyr, hvis Lysperiode er ½ Sekund eller derunder. Mellem de kraft ... Se artiklen
Lynæsbåd
(-en, -e): Klinkbygget, spidsgattet jagt af Isefjordstype. Meget lang næsten hor ... Se artiklen
Lyons Metode
Stedbestemmelsesmetode, hvor man udregner stedlinjer ved hjælp af månedistancer. ... Se artiklen
lyre
(-n, -r): Anordning, bøjle om storsejlsbommen, og hvori skødet fastgøres. Herved ... Se artiklen
lysblinkindikator
(-en, -er): Indikator på et ekkolod, der giver et lysblink, når ekkoet modtages. ... Se artiklen
lysbøje
(-n, -r): Bøje forsynet med en lysgiver, der udsender et fast signal, der fx kan ... Se artiklen
lysevne
(-n, -r): Optisk synsvidde af et fyr. Lysevnen afhænger af fyrets lysstyrke og l ... Se artiklen
lysflåde
(-n,-r): En bådlignende flydende platform med et monteret fyrapparat på. Lysflåd ... Se artiklen
lysmaskine
(-n, -r): "... der skelnes mellem hovedmotorer og hjælpemotorer. De sidste kalde ... Se artiklen
lysperiode
(-n, -r): Et fyrs signaludsendelse inddeles i lysperioder og mørkeperioder. Lysp ... Se artiklen
lysport
(-en, -e): Små åbninger i skibssiden, der skal give lysindfald i skibet. ... Se artiklen
lysrefleks
(-en, -er): Refleksion af lys forekommer i navigationen i sekstantens indretning ... Se artiklen
lysspor
(-et, -ene): Gammeldags udtryk for koøjer.
porthole.
[JyllGuide p.10]  Kilder
lysstyrke
(-n, -r): Den styrke, som et fyr eller en lanterne lyser med udtrykt i enheden n ... Se artiklen
lystbådehavn
(-en, -e): Han for fritidsfartøjer.marina // yachting harbour ... Se artiklen
lyster
(-steret, -stre): Fiskeredskab. "er en Machine til at fange Fisk med i Søen, den ... Se artiklen
lystfartøj
(-et, -er): "Et lidet pynteligt Skib eller Baaf, der er bestemt til Lysttoure." ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
lystre
(vb): I udtryk som: lystre roret. "Skibet siges at lystre Roret, naar ... Se artiklen
lystyacht
(-en, -er): Dss. fritidsfartøj.yacht // pleasure boat. ... Se artiklen
lystønde
(-n, -r): Afmærkningsbøje forsynet med lysgiver. light-buoy ... Se artiklen
lysvidde
(-n, -r): Et fyrs lysvidde er den afstand dets lyskegle kan ses under hensynstag ... Se artiklen
lysvinkel
(-klen, -kler): Den vinkel, hvori et fyrs forskellige farver lys vises. Et fyrs ... Se artiklen
lysår
(-et, -): Måleenhed benyttet til angivelse af afstande mellem himmellegemer. Et ... Se artiklen
lyttepost
(-en, -er): Den position en udkig har, hvor vedkommende kan både se og høre den ... Se artiklen
lyttevagt
(-en, -er): Radiovagt, hvor der lyttes efter signaler bestemt for skibet eller e ... Se artiklen
(adj): Den side, der på et skib eller i øvrigt vender bort fra vinden. I læ af e ... Se artiklen
læ anker
Ankeret der hænger el. er udlagt til læ side.
lee anchor. [TMO]  Kilder
læbe
(-n, -r): Læbeformet tømmer, der er en del af en klampe til fastgøring af tovend ... Se artiklen
læbeklampe
(-n, -r): Klampe med to læber, hvor et skøde kan placeres mellem. ... Se artiklen
læbove
(vb): Sejle en kurs, så strømmen går mod læ side, så strømmen hjælper til at try ... Se artiklen
læder
læder på åre. Det stykke af åren, der hviler i åregaflen, er forstærket mod skam ... Se artiklen
læg
(-gen, -): Læggen på et anker. Ankeret stamme, der nederst har armene og øverst ... Se artiklen
læg
(adj): Dss. lav.
shallow.
[DDL1 p.51, DSH, HIS3-2227]  Kilder
lægebog
(-bogen, -bøger): Håndbog for skibsbesætningen om opståede sygdomstilfælde og ul ... Se artiklen
lægeerklæring
(-en, -er): Attest på en persons sundhedstilstand i et eller andet øjemed som fx ... Se artiklen
lægehjælp
(-en, -):medical treatment // medical assistance.
[MarS, SML94 p.63]  Kilder
læger
(-en, -e): "Få en læger" vil sige at være udsat for pålandsvind ud for en kyst i ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
lægerrig
(adj.) lægerrig, (lægierrig, lægirrig): Styreegenskab, hvor fartøjet med neutral ... Se artiklen
lægerval, lagerval, Læe-Wall
(-en, -er): Det forhold, at et sejlskib af vinden trykkes ind mod en kyst, hvorf ... Se artiklen
lægeråd
(-et, -):medical advice.[SML94 p.63] "Fra 1. Juli ... Se artiklen
lægge
(vb): I udtryk som fx: "lægge an at ladde." Klar til at indtage ladning. ... Se artiklen
lægge et anker ind
Løfte ankeret op med ankerkatten, til det hænger under kranbjælken, fiske armene ... Se artiklen
lægge et anker ud
Transportere et anker væk fra skibet, mens det ligger på en båd, hvorfra det kan ... Se artiklen
læggeranker
Dss. liggeranker. [DMO]  Kilder
læggers
(-en, -e): Tønde af større størrelse til flydende stoffer. "et Slags store V ... Se artiklen
lægt vand
Lav vanddybde. "I forbindelse med bølgedannelse en vanddybde under 1/25 af bølge ... Se artiklen
lægter
(-en, -e): Mindre pram, der benyttets til omladning fra skib til pram for at let ... Se artiklen
lægterfører
(-en, -e): Føreren af en pram.
lighter-man.
[HAR]  Kilder
lægterskib
(-et, -e): Skib, der i dets lastrum kan indtage komplette lægtere, der enten hej ... Se artiklen
lægtring, lægtning
(-en, -er): Skiftning af ladning fra skib til andet skib, pram eller lægter. ... Se artiklen
lægtringsoperation
(-en, -er): "... men hertil kommer så de store omkostninger ved dykker- og lægtr ... Se artiklen
lægtringsskib
(-et, -e): Skib, der modtager ladning fra andet skib, der skal lægtres eller læg ... Se artiklen
lægtvandsdykker
(-en, -e): Dykker, der har certifikat til dykning på begrænset vanddybde. ... Se artiklen
lægtvandseffekt
(-en, -er): Den virkning lavt vand har på et skibs fart og manøvreevne. ... Se artiklen
lægtvandsoperation
(-en, -er): Bygget til lægtvandsoperation, fx om en platform bygget til at funge ... Se artiklen
læhavn
(-en, -e): 1. Nødhavn, hvor et skib kan ligge i læ for stormve ... Se artiklen
læk
(-ken, -ker): Utilsigtet åbning i et skibs skrog, hvor vand kan trænge ind. ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
lækage
(-n, -r) Lækkasie, Lækasie: Utæthed, hul i skrog eller beholdere, så vand kan tr ... Se artiklen
lækbekæmpelse
(-n, -r): Planer og processer for at modvirke skadevirkningerne på skibet efter ... Se artiklen
lække
(vb):leak.[Röding] tønden lækker. ... Se artiklen
lækmåtte
(-n, -r): "Der blev anbragt en lækmåtte uden på hullet til tanken, som derefter ... Se artiklen
lækrulle
(-n, -r): Planen efter hvilken mandskabet fordeles til opgaver i forbindelse med ... Se artiklen
læksejl
(-et, -): Dss. en lækmåtte. Et sejl foldet sammen, så det kan dække en lækage og ... Se artiklen
lækstabilitet
(-en, -er): Skibets stabilitet efter at være sprunget læk i større eller mindre ... Se artiklen
lækstopper
(-en, -e): Dss. lækmåtte eller en mere fast konstruktion af en plade med sejldug ... Se artiklen
læktilstand
(-en, -e): Skibets tilstand med en lækage udtrykt som en stabilitetskondition sp ... Se artiklen
læmole
(-n, -r): Mole, der skal beskytte en havn mod bølgeslag fra en eller flere retni ... Se artiklen
lændværk
(-et, -er): "kaldes det Brystværn der er omkring paa Reylingerne af et Skib." ... Se artiklen
længde
(-n, -r): 1. Geografisk længde. ... Se artiklen
længdebånd
(-et, -): "Skroget er bygget efter Cellesytemet, med en dobbelt Bund og dobbelte ... Se artiklen
længdecirkel
(-kelen, -kler): Ekliptikagradnettet er ligesom ækvatorgradnettet fast på himmel ... Se artiklen
længdeeksamen
(-menen, -mener): Ved styrmandseksamen indtil begyndelsen af 1900-tallet skulle ... Se artiklen
længdeforandring
(-en, -er): "Længdeforandringen eller længdeforskellen er den bue af ækvator ell ... Se artiklen
længdeforskel
(-len, -le): Dss. længdeforandring. Se ovenstående.diference of lo ... Se artiklen
længdegrad
(-en, -er): En længdegrad er 1/360 af ækvator eller en hvilken som helst breddep ... Se artiklen
længdeminut
(-tet, -ter): Et længdeminut er 1/60 af en længdegrad.minute of lo ... Se artiklen
længdeobservation
(-en, -er): Observation, dvs. måling med sekstant af himmellegemer med tidstagni ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
længderetning
(-en, -er): i forhold til skib. Retninger parallelle med skibets diametra ... Se artiklen
længdesekund
(-et, -er): Et længdesekund er 1/60 af et længdeminut.second of lo ... Se artiklen
længdeskala
(-en, -er): Skala eller målestok for længdegraderne på et kort. sc ... Se artiklen
længdesnit
(-tet, -): Snit gennem skibet lagt i dets længderetning og anvendt fx i ladeplan ... Se artiklen
længdestjerne
(-n, -r): "Ere de Stjerner, som kunne bruges til Distance-Observationer. Disse e ... Se artiklen
længe
(-n, -r): 1. fadlænge: et slæng eller strop med kroge, der kan ... Se artiklen
længestik
(-ket, -): "Hermed forstaaes den Maade, hvorpaa et Toug dannes til en Længe for ... Se artiklen
lænkekovs
(-en ,-er): To kovse, der er samlet med midtåbningen flettet i hinanden. ... Se artiklen
lænkekugle
(-n, -r): "bruges nu ey meere, det var toe Kugler sammenføyede med hinanden ved ... Se artiklen
læns
(adj): Tæt og tømt for vand indenbords. free of water. ... Se artiklen
lænse
(vb): Sejle for vinden. Sejle med vinden agten ind. scudd // run // ... Se artiklen
lænsebardun
(-en, -er): Dss. lænsestag, agterstag og hækstag. Stag, der i diametralplanet gå ... Se artiklen
lænsegrej
(-et, -): Alt udstyr, der anvendes til at holde et fartøj fri for vand: pumper, ... Se artiklen
lænsehul
(-let, -ler): Hul i bunden af små både og redningsbåde, for at de kan tømmes, nå ... Se artiklen
lænsemiddel
(-midlet, -midler): Generelt navn for alle et skibs pumper, der kan anvendes til ... Se artiklen
lænseport
(-en, -e): Åbning i skibssiden hvorigennem vand på dækket kan løbe ud i søen. Of ... Se artiklen
lænseprop
(-pen, -per): Prop til at sætte i et lænsehul i bunden af mindre fartøjer. ... Se artiklen
lænsepumpe
(-n,-r): Pumpe, der anvendes til overbordpumpning af vand, der har samlet sig i ... Se artiklen
lænserør
(-et, -): Rør fra rendesten til lænsepumpe.bilge piping // suction ... Se artiklen
lænseskrue
(-n, -r): "1,25 tomme lænseskruer af Muntz metal og af værftets undersænkede typ ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
lænsestag
(-et, -): Dss. agterstag el. slørstag.standing back stay ... Se artiklen
lænsesystem
(-et, -er): Den installation af lænsepumper og rørforbindelser, der findes på et ... Se artiklen
lænsevandsbehandling
(-en, -er): "Lænsevandsbehandlingen er forbedret så man via en forbedret sep ... Se artiklen
lænsevandsfilter
(-en, -e): "X har sammen med Y udviklet et nyt lænsevandsfilter - Oil ... Se artiklen
lænsevandsseparator
(-en, -e): Separatormaskine, der kan filtrere lænsevandet, så der ikke bliver ud ... Se artiklen
lænseåbning
(-en, -er): Åbning i skroget, hvorigennem lænsevandet udledes.disc ... Se artiklen
lænsning
(-en, -er): Processen for lænsning, tømning.
discharge.
[OLI p.11]  Kilder
lærkehoved
(-et, -er): Også kaldet fløjtesnorstik og slyngestik. Knob dannet af to modsatli ... Se artiklen
lærkehovedstik
(-ket, -): Knob. Se også ovenstående.
lark head's knot.
[SBL p.89]  Kilder
lærling
(-en, -er): Ung mand under uddannelse til søs.younker. ... Se artiklen
læsejl
(-et, -): 1. Ekstra sejl, der påsættes en rå, som hænger unde ... Se artiklen
læsejlsagterhaler
(-en, -e): "Farer med en Kous paa en Hanefod, som staaer fast paa Underseils-Bom ... Se artiklen
læsejlsbom
(-men, -me): En bom, som uderliget af underlæsejlet er najet til.s ... Se artiklen
læsejlsbøjle
(-n, -r): Jernbeslag som ringformede bøjler, der er fastgjort på ræernes yderend ... Se artiklen
læsejlsfald
(-et, -): De tove, som anvendes til at hale læsejlene op med. Fokkelæsejlet har ... Se artiklen
læsejlsnedhaler
(-en, -e): De tove, som læsejlene hales ned med. På fokkelæsejlet anvendes nedha ... Se artiklen
læsejlsrå
(-råen, -ræer): Små ræer, som læsejlenes toplig er underslået på, og som sættes ... Se artiklen
læsejlsskøde
(-t, -r): Skøderne er fastgjorte i læsejlenes nederste skødbarme, yderst og inde ... Se artiklen
læsejlsspir
(-et, -): Rundholter hvorpå læsejlene sættes. Læsejlsspir sættes ud langs ræerne ... Se artiklen
læsejlsstik
(-ket, -): "Tampen tages med to Rundtørn om et Rundholt fra venstre til højre, d ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
læsejlstakkelage
(-n, -r): Den del af rigningen, der anvendes til håndtering og placering af læse ... Se artiklen
læsekort
(-et, -): Læsekortbog. Bog indeholdende farvandsbeskrivelse, der gjorde det muli ... Se artiklen
læst
(-en, -er) last: Dss. kommercelæst. Måleenhed for et skibs rumfang eller et vægt ... Se artiklen
læstebestuvning
(-en, -er): Se bestuvning.
[SAL]  Kilder
læstedrægtighed
(-en,-er): Gammelt udtryk for et skibs lasteevne.tonnage ... Se artiklen
lævange
(-n,-r): "Læevange, kaldes en Slags Pude af en udstoppet Matte, der nayes paa Ma ... Se artiklen
Lævartøerne
"Læevart Øerne i Vestindien, kaldes alle de Øer fra Portorico, der ere Vesten fo ... Se artiklen
løb
(-et, -): 1. Sejlløb, smalt farvand med tilstrækkelig dybde ti ... Se artiklen
løbe
(vb): 1. Gøre fart med et skib. run // sail // a ... Se artiklen
løbebane
(-n, -r): Afløbningsbanen på et værft. Beddingen, som skibet er bygget og hvorfr ... Se artiklen
løbeblok
(-ken, -ke): Se løberblok. [ABC]  Kilder
løbebom
(-men, -me): Bom tværs over dækket, hvorpå et forsejls skøde kan løbe. ... Se artiklen
løbebro
(-en, -er): En passage hævet over et dæk af hensyn til sikkerheden i dårligt vej ... Se artiklen
løbegilde
(-t, -r): Fest efter en nybygnings afløbning i vandet. launching c ... Se artiklen
løbegrav
(-en, -e): På sejlkrigsskibe en ca. 3 fod bred gang på kobryggen i skibets indre ... Se artiklen
løbeknob
(-et, -): Knob, hvor den ene part kan glide frem og tilbage gennem den anden par ... Se artiklen
løbeplanke
(-n, -r): (i pl.) En løbebrokonstruktion rundt skibets inderside på øverste dæk ... Se artiklen
løber
(-en, -e): Tov el. wire, der hales i ved taljer el. ved lossespil den wire som g ... Se artiklen
løberblok
(-ken, -ke): "Løberens ene part er almindeligvis fastgjort til en af blokkene og ... Se artiklen
løbestag
(-et, -): 1. bovsprydsrigning. Stag, der sideværts afstøtter ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
løbetøj
(-et, -): Den anordningen på byggebeddingen, der har en funktion under skibets s ... Se artiklen
løbeøje
(-t, -r): " Et Øie, dannet i et Toug, ved at Tampen stikkes igjennem et lidet sp ... Se artiklen
løft
(-et, -): 1. Ladningsmængde, der i et slæng eller andet anhuk, ... Se artiklen
løfte
(vb): Hæve. I udtryk som: løfte en kanon af sin rappert. ... Se artiklen
løfte et anker
Dss. lette anker. " Vi løftede ankret og gik ud formiddag kl. 10."[MHT3/1983 ... Se artiklen
løftebro
(-en, -er): Bro, hvis gennemsejlingsfag løftes vandret lige op, så gennemsejling ... Se artiklen
løftebæltesling
(-et, -): Fladvævet eller fladflettet kunststofbånd, der anvendes til strop. Kan ... Se artiklen
løftedrager
(-en, -e): Løfteåg. Drager, der opsættes mellem to lastebomme, så de begge bærer ... Se artiklen
løftedør
(-en, -e): Om vandtæt dør, der med tandhjulstræk bevæges lodret op og ned. ... Se artiklen
løftefartøj
(-et, -er): Hjælpefartøj, der med stor opdriftskapacitet kan forbindes til havar ... Se artiklen
løftekapacitet
(-en, -er): Løfteevne for et skib, en kran etc.lifting capacity ... Se artiklen
løftekraft
(-en, -): Den styrke i tons, kW eller anden enhed, der angiver redskabets maksim ... Se artiklen
løftning
(-en, -er): Hævning af ladning eller andet fra en højde til en anden. ... Se artiklen
løftningstalje
(-n, -r): "Er en enkelt Blok med en kort Løber, hvis ene Ende er indsplidset i B ... Se artiklen
løj
(adv.) løy: 1. I udtryk som "være løj på roret ", dvs. roret l ... Se artiklen
løjbom
(-men, -me): Jernbøjle tværs over agterdelen af fartøjet til fastgøring af stors ... Se artiklen
løje
(vb): I udtryk som "løje af", dvs. aftage om fx vinden. die away / ... Se artiklen
løjert
(-en, -er): Ringe, der anvendes til at sy med liget ind i sejlets hjørner eller ... Se artiklen
løjgang
(-en, -e): Dss. løjbom, eller tovværksstrop udspændt tværs over agterdækket på e ... Se artiklen
løjtnant
(-en, -er) lieutenant: Øverste officer efter kaptajnen på et sejlførende krigssk ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
løjtvejrsbåd
(-en, -e): "Fordelen ved IMS-systemet er, at en løjtvejrsbåd ikke nødvendigvis e ... Se artiklen
løjtvejrssejl
(-et, -): Sejl til brug i godt vejr med ringe vindstyrke.fair weat ... Se artiklen
lønning
(-en, -er): På et træskib fortsætter nogle af spanterne op over øverste dæk som ... Se artiklen
lønningsscepter
(-et, -re): Lodret støtte for lønningslisten.bulwark stay // bulwa ... Se artiklen
lønningsstøtte
(-n, -r): Spanternes forlængelse gennem skandækket "Kl. 1730 opdagedes det, ... Se artiklen
lønningstrappe
(-n, -r): Kort løs trappe, der sættes op ad skanseklædning indenbords, så passag ... Se artiklen
lørdag
(-en, -e): Ugens sjette dag. Planettegn Saturn. Saturday. ... Se artiklen
løs
(adj): I udtryk som: det løse af en ende eller et tov, dvs. den del a ... Se artiklen
løse
(vb): 1. Kommando til at hale det løse, frie tovværk ind. ... Se artiklen
løsgods
(-et, -) løs gods (gl.): Udrustningsmateriel, reservegods, forråd. ... Se artiklen
løsgænger
(-en, -e): "Det var skibe, der højst kunne løbe syv Mil, og som derfor måtte gaa ... Se artiklen
løshage
(-n, -r): Hager eller kroge, der fastgjort i enden af en kæde eller tov kan grib ... Se artiklen
lår
(-et, -): Landfast grund, især om det inderste brede skinkeagtige stykke.
[SØS p.17]  Kilder
låring
(-en, -er): Den rundede udadhældende yderside af skibets agterende omtrent fra m ... Se artiklen
låringsfartøj
(-et, -er): Agterfartøjer, der i galger el. davidder el. jollebomme er fastgjort ... Se artiklen
låringskuling
(-en ,-er): Kraftig vind, der blæser fra en retning ind på skibets låring.[E ... Se artiklen
låringsvind
(-en, -e): Vind, der kommer fra en retning skråt agtenfra. quarter ... Se artiklen
lås
(-en, -e): 1. Sammenføjningslås på tømmerkonstruktion, der for ... Se artiklen