Ordbog

Resultat : 1320 ord startende med k
Fritekst søgning :

Stikord Beskrivelse
K
1. Signalflag K, firkantet flag lodret delt i to lige store fe ... Se artiklen
kabbel
(adj.): I udtryk som: Kabbel sø.turbulent motion of the ... Se artiklen
kabe
(-n, -r): Forældet ord for en båke. En lodret træstage med en tværstage eller an ... Se artiklen
kabel
(kabelet / kablet, kabler): Metaltråde, der nedlægges på havbunden, hvor de frem ... Se artiklen
kabeladvarselskort
(-et, -): Oversigtskort udgivet af telekommunikationsfirmaer eller myndigheder v ... Se artiklen
kabelar
(-et, -er): Kædetræk med kædetrækshjul.
voyal.
[VerV2]  Kilder
kabelarhjul
(-et, -): Hjul på ankerspil. Hjulets sider er udformet, så kædeled passer ind me ... Se artiklen
kabelarklods
(-en, -er): "Træklodse, hvorpaa Kabelaringen hviler og bæres op, langs Dækket." ... Se artiklen
kabelarmus
(-en, -): Skibmandsgarn lagt omkring ankertovet som anlægsskulder for kabelarsej ... Se artiklen
kabelarring
(-en, -e) Cabelaring, kabelaring, kabellaring: Endeløst tov anvendt til ga ... Se artiklen
kabelarrulle
(-n, -r): Lederuller anbragt langs kabelarringens bane, hvor tovet ellers vill s ... Se artiklen
kabelarsejsing
(-en, -er): Sejsing, der forbinder ankertovet med kabelarringen (1780). "Ka ... Se artiklen
kabelarskive
(-n, -r): Skive eller hjul, der i blok eller spil på periferikanten er formet me ... Se artiklen
kabelartromle
(-n, -r): Trætromle på ældre spil, hvorom ankerkæden tages med et par rundtørn. ... Se artiklen
kabelartræk
(-ket, -): Træk over kabelhjul på spil.pull over warping ends with ... Se artiklen
kabelarøje
(-r, -r): Løkke i kabelarringens tampe til brug for sammenføjning til en ubrudt ... Se artiklen
kabelbrønd
(-en, -e): Smalt lastrum, hvori kablerkan kvejles op i cirkelomgange. ... Se artiklen
kabelbugt
(-en, -er): cable bight.
[Fiskeriogsøkabler]  Kilder
kabelbøje
(-n, -r): Bøje, der sættes for at afmærke et kabel.
cable buoy.  Kilder
kabelbåd
(-en, -e): Skib særligt indrettet til at kunne udlægge et kabel over stævnen sam ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
kabelbåke
(-n, -r): Båke, der afmærker et kabels linjeføring i søen.telegrap ... Se artiklen
kabeldamper
(-en, -e): Dss. kabelbåd.
cable steamer.
[EST]  Kilder
kabelfelt
(-et, -er): Område af havbunden, hvor der er udlagt flere kabler. Især i søkorte ... Se artiklen
kabelfyr
(-et, -): Fyr, hvis fyrvinkel og karakter viser, hvor et kabel er ført. ... Se artiklen
kabelfærge
(-n, -r): Færge trukket ved kabler lagt tværs over et vandløb. cab ... Se artiklen
kabelgarn
(-et, -): 1. Hampegarn anv. til tovværk ved at sno flere kabe ... Se artiklen
kabelgarnsknob
(-et, -): Knob brugt til at sammenbinde garn til længere liner. Tampene deles op ... Se artiklen
kabelgarnsstrop
(-pen, -per): "Kabel-Garns Strop, en Ring af Kabel-garn der er bundet tilsammen ... Se artiklen
kabelgat
(-tet, -ter): Kabelrum. Lukaf, hvori ankertovværket blev opbevaret. ... Se artiklen
kabellægger, kabellæggerskib
(-et, -e): Skib indrettet med lastrum, der kan rumme søkabler - gerne i kabeltan ... Se artiklen
kabellængde
(-n, -r): 1. Længden af en trosse på 1/10 sømil; især benyttet ... Se artiklen
kabelminelægger
(-en, -e): Skib, der udlægger kabelforbundne miner.cable-minelayer ... Se artiklen
kabelrum
(-met, -): Opbevaringsrum nede i skibet til forskelligt tovværk, blokke m.fl. ... Se artiklen
kabelsikker
(adj.): Kabelsikret skib har fået monteret et strømførende kabel i skibet. Kable ... Se artiklen
kabelsjæl
(-en, -e): Det inderste trukne i kabel.cable core // cable heart ... Se artiklen
kabelskib
(-et, -e): Skib, der er indrettet til at kunne medføre og udlægger kabler. ... Se artiklen
kabelslået
(sdj): Om tovværks snoning. Snoet med solen rundt. Venstreslået tov, ofte femslå ... Se artiklen
kabelsplejsning
(-en, -er): Splejsning på et kabeltov, hvor vanskeligheden ligger i at få alle p ... Se artiklen
kabeltank
(-en, -e): Lastrum eller større container med styr for regulering af et søkabel, ... Se artiklen
kabeltegn
(-et, -): 1. Afmærkningsbåke for kabelfelt. 2. ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
kabeltilsynsmand
(-manden, -mænd): "… ikke kan fås af en kabeltilsynsmand, må man under letning b ... Se artiklen
kabeltov
(-et, -e): Også kaldet bare kabel. Kraftig trosse, der er kabelslået af tre tro ... Se artiklen
kabeltracee
(-t, -r): "Forundersøgelsen af kabeltracee afsluttet."
-.
[EfS33/1991]  Kilder
kabelvager
(-en, -e): Bøje, der afmærker et kabel.
cable buoy.  Kilder
kaber
(-en, -e) gl.: Kaber = båke. "sømærker."
[DHI2 p.81, H&S60 p.1]  Kilder
kabliau
(-en, -er): Fiskeart af torskefamilien, Gadus morrhua, men også navnet på ... Se artiklen
kabys
(-sen, -ser): Rum for tilberedelse af mad, køkken. Er rummet ikke særskilt afluk ... Se artiklen
kabyskedel
(-kedlen, -kedler): "kaldes de indmurede Kiedler, hvorudi Mandskabets Mad kaages ... Se artiklen
kabyskæde
(-n, -r): "Lænker, hvormed løse Kabys Kiedler sluttes fast paa Brand-Iernene, at ... Se artiklen
kabysluge
(-n, -r): "Kaldes den Luge i Dækket, hvorigjennem Kabysrøret gaaer op. Paa de st ... Se artiklen
kabyspersonale
(-t, -r): Kok, ungkok, koksmat, bager, kokkedreng og for passagerskibe en udvide ... Se artiklen
kadet
(-ten, -ter): Person under uddannelse til officer. cadet // midshi ... Se artiklen
kadetlærebog
(-bogen, bøger): textbook for cadets.
[MHVT p.40]  Kilder
kadetskib
(-et, -e): Skoleskib, hvor kadetterne får praktisk sejlerfaring.ca ... Se artiklen
kadreje
(vb): "Trods sindsbevægelsen og min faders indre tilfredshed over, at drengen va ... Se artiklen
kadrejer
(-en, -e): Handelsmand, der i lille båd sejler ud til skibene og faldbyder varer ... Se artiklen
kadrejerjolle
(-n, -r): Kadrejerens fartøj.
bumboat.
[H&S43 p.7]  Kilder
kadrejvending
(-en, -er): "Ingen sejlere bakkede sejl og stoppede for kadrejernes skyld. Var d ... Se artiklen
kaffemølle
(-n, -r): Spil, de større, på havkrydsere med to håndtag, der drejes som på en k ... Se artiklen
kahn
(-en, -er): Nedertysk ord for pram. "et Slags Fladbundede Baade eller smaae Joll ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
kahyt
(-ten, -ter): Lukaf på skib. "det Værelse agter i Skibet hvor Chefen af Skibet h ... Se artiklen
kahytsbrød
(-et, -): Dss. skibsbrød, men bagt af finere materialer."Af brød kom der ca. ... Se artiklen
kahytsdreng
(-en, -e): Besætningsmedlem, der gør rent og varter op i kahytterne. ... Se artiklen
kahytsdæk
(-ket, -): Dæk, hvorpå der er kahytter.
accomodation deck.
[EL]  Kilder
kahytsgang
(-en, -e): Sidegang, hvorfra der er adgang til de enkelte kahytter. ... Se artiklen
kahytsjomfru
(-en, -er): Besætningsmedlem, der gør rent og varter op i apteringen. ... Se artiklen
kahytskappe
(-n, -r): Nedgang til underliggende dæk gennem et lavt dækshus, der oftest har e ... Se artiklen
kahytskompas
(-set, -ser): "et Slags Kompasser der ere ornerede og indrettede til at hænge un ... Se artiklen
kahytsplads
(-en, -er): Passagertransport med køjeplads - eller for dagsejlads ophold - i en ... Se artiklen
kahytsport
(-en, -e): Åbning i sejlskibe fra agterkahytten og ud til galleriet eller bare u ... Se artiklen
kahytsskriver
(-en, -e): Regnskabsfører eller assistent for kaptajnen i sejlskibstidens større ... Se artiklen
kahytstrappe
(-n, -r): Trappe i nedgangen til underliggende beboelsesdæk.compan ... Se artiklen
kahytsvindue
(-t, -r): Vindue fra en kahyt ud til skibsiden eller til en sidegang. ... Se artiklen
kahytsvinduesskod
(-det, -der): Beskyttelsesskodde, der kan sættes foran et koøje, når der forvent ... Se artiklen
kahytsvægter
(-en, -e): Forældet benævnelse for kombineret kammerdreng, messedreng og dæksdre ... Se artiklen
kaj
(-en, -er): 1. Væg af træ, beton, stål etc. mod vandet i en h ... Se artiklen
kajafgift
(-en, -er): Kajpenge.quayage // wharfage. "Afgivt ... Se artiklen
kajak
(-ken, -ker): Enkeltmandsrofartøj, der er overdækket med et hul i dækket, som ro ... Se artiklen
kajanlæg
(-get, -): Et antal kajlængder, der udgør en sammenhængende del af en havn. ... Se artiklen
kajdybde
(-n, -r): Vanddybden langs en kaj. "Depths alongside wharves usual ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
kaje
(vb): Dreje ræerne i det lodrette plan. Særligt at dreje ræerne fra det vandrett ... Se artiklen
kajindfatning
(-en, -er): "Havnebassinerne begrænses af kajindfatninger, hvorved skibene kan f ... Se artiklen
kajmester
(-steren, -stre): Kajmester, losseplads regnskabsfører. wharfinger ... Se artiklen
kajmur
(-en, -e): En kajs lodrette væg mod vandsiden.quaywall ... Se artiklen
kajpenge
(--, -ne): Afgiften til havnemyndigheden for brugen af en vis længde kaj i en vi ... Se artiklen
kajplads
(-en, -er): Et skibs plads i havn, dvs. længden af benyttet kajvæg. ... Se artiklen
kajprøve
(-n, -r): "Efter tilfredsstillende Kajprøve afholdes for Værftets Regning og Ris ... Se artiklen
kajtovværk
(-et, -): Dss. græstov. Tovværk fremstillet af den bast, der omslutter kokosnødd ... Se artiklen
kakkelovn
(-en, -e): Om inventaret i skonnert 1894: "En Kakkelovn fandtes ogsaa, men den ... Se artiklen
kaldesignal
(-et, -er): Et skibs tildelte signal, der i dag tildeles af radiokommunikationsm ... Se artiklen
kaldesystem
(-et, -er): Det selektive kaldesystem.
call system.
[InstrRadioT p.4]  Kilder
kalender
(-en, -e): Oversigt over et års dage med forskellige angivelser som fx månefaser ... Se artiklen
kalenderdøgn
(-et, -):24 timer begyndende ved midnat.
calendar day.
[SML94 p.107]  Kilder
kalenderdåse
(-n, -r): Metaldåse, ofte til tobak eller snustobak, med en form for kalender el ... Se artiklen
kalendermåned
(-en, -er): De enkelt måneder i den gregorianske kalender.
calendar month.  Kilder
kalenderår
(-et, -): Den gregorianske kalenders år på 365 eller 366 dage.cale ... Se artiklen
kalfagte
(vb): Dss. kalfatre. "Kvasen blev nu lagt over på siden, så den kunne blive kalf ... Se artiklen
kalfaktering
(-en, -er): Dss. kalfatring, se kalfatre.
[TUS p.409]  Kilder
kalfatre
(vb) kalfaktre, calfacte (gl.): Tætne, digte, mellem skrogets planker - både nåd ... Se artiklen
kalfatrehammer
(-hammeren, -hamre): Træhammer, med hvilken man slår på kalfatrejernet. Hammeren ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
kalfatrejern
(-et, -): Kalfatrejern deles i rabatjern og sætjern efter profilen af anlægsflad ... Se artiklen
kalfatrekrampe
(-n, -r): Et særlig smalt kalfatrejern, der anvendes ved hjørner og vinkler, hvo ... Se artiklen
kalfatrenåd
(-en, -er): "Kalfatrenaad og Kalfatrestød. Er en saadan Aabning imellem Kanterne ... Se artiklen
kalfatrer
(-en, -e): Person, der er beskæftiget med at kalfatre.caulker ... Se artiklen
kalfatreskammel
(-skamlen, -skamler): En lav skammel, som kalfatreren sidder på under arbejde på ... Se artiklen
kalfatring
(-en, -er): Tætning af mellemrum mellem skrogets planker. Se kalfatre ovenståend ... Se artiklen
kalfatringsflåde
(-n, -r): Mindre fladtoppet langagtig flåde, der kan placeres langs skibssiden, ... Se artiklen
kaliber
(-beren, -bre): 1. Størrelsesangivelse for skydevåben som kano ... Se artiklen
kalibrere
(vb): Justere instrument, så det viser korrekt i forhold til en standard. Ka ... Se artiklen
kalkedur
(-en, -er): Dss. mesanens rakketalje. "kaldes den Tallie der holder Mesans Ruens ... Se artiklen
kalla doni
(?): Indisk båd sejlende i fart mellem Indien og Sri Lanka indtil begyndelsen af ... Se artiklen
kalmarbåd
(-en, -e): Fartøj fra middelalderen, midten af 1200-tallet, fundet i Kalmar Slot ... Se artiklen
kalmarfyr
(-en, -): Fyrretræ fra Kalmar. "Som materiale for trædæk kan anvendes Kalmar-fyr ... Se artiklen
kalorisk tågesignalmaskine
Varmluftstågehorn (1876- ).caloric compressed air foghorn ... Se artiklen
kaltop
(-pen, -pe): Mastetoppen. Det stykke af masten, der rager op over alt gods såso ... Se artiklen
kalv
(-en, -e): 1. kalv i tovværk, hjertet. Et tyndt tov, en dugt, ... Se artiklen
kalve
(vb): "Kalve et Skib, det er at sette alle Kalvene paa Spanterne hvor de kan beh ... Se artiklen
kalvis
(-en, -): Flydende isstykker, der ikke rager over 5 m op over havoverfladen, og ... Se artiklen
kam
(-men, -me): 1. Øverste del af kølplanken oven for udskæringe ... Se artiklen
kamal
(-en, -er): En primitiv vinkelmåler, der består af en træplade med et hul i midt ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
kamchatkastrømmen
Kold sydvestgående strøm i Stillehavet fra Beringsstrædet og ned til ud for halv ... Se artiklen
kamel
(-en, -er): Hævepontoner. Pramme, der i delvis nedlastet tilstand kan påsættes s ... Se artiklen
KaMeWa
KaMeWa propeller: Skibsksrue el. bovpropelanlæg med vendbare skrueblade. ... Se artiklen
kammer
(kammeret, -kamre): 1. Dss. kahyt. cabin // acco ... Se artiklen
kammerdreng
(-en, -e): Dreng i hovmesterens afdeling, der på fragtskibe er ansat til at reng ... Se artiklen
kammersluse
(-n, -r): Sluse med slueporte i hver ende, så der dannes et lukket bassin, når s ... Se artiklen
kampagne
(-n, -r): "... den klinkbeklædte k. er en troværdig detalje." - ... Se artiklen
kampagnedæk
(-et, -) kompanen gl.: Pladsen øverst oppe oven på kahytten. upon ... Se artiklen
kampagneflag
(-et, -): "kaldes det Flag Skibene fører agter og viiser hvad Nation de ere af." ... Se artiklen
kampagnelanterne
(-n, -r): Lampe eller lanterne, som især orlogsskibe benyttede i konvojsejlad og ... Se artiklen
kampagnelygte
(-n, -r): Dss. som kampagnelanterne. poop lantern // stern lantern ... Se artiklen
kampskib
(-et, -e): "Nutidens Orlogsskibe deles i de egentlige Kampskibe, Krydsere samt i ... Se artiklen
Kamsarmax-skib
(-et, -e): Betegnelse for massegodsskibe på omkring 82.000 tdw med en længde på ... Se artiklen
kamyse
(-n, -r): Lille skibstømrerkiste, som kan medbringes rundt på skib eller på skib ... Se artiklen
kanal
(-en, -er): 1. Forbindelse mellem to farvande, der er bredere ... Se artiklen
kanalafgift
(-en, -er): Afgift betalt for at benytte en kanal. Kanalafgift kan beregnes af s ... Se artiklen
kanalbevis
(-et, -er): Førerbevis, licens, der giver tilladelse til at besejle de indre tys ... Se artiklen
kanaleffekt
(-en, -er): 1. De trykkræfter og sugekræfter i vandet, der ops ... Se artiklen
kanalkøl
(-en, -e): En kølopbygning i skibe med langskibs spantesystem, hvor kølen kan fo ... Se artiklen
kanalpassage
(-n, -r): Gennemsejlingen af en kanal.
canal passage.
[DKS4/1989]  Kilder
Stikord Beskrivelse
kanalstyrmand, kanalstyrer
(-manden, -mænd): "Vi kom så til Brunsbüttel om tirsdagen ved 19-tiden, og der v ... Se artiklen
kandebøje
(-n, -r) gl.: Kegleformet bøje.
can buoy.
[Benzon]  Kilder
kano
(-en, -er): "Knubskib eller Baad udhulet af et heelt Stykke Træ - hos de Vilde." ... Se artiklen
kanohæk
(-ken, -ke): "... så båden nu fremtræder med et bagparti, som fiskerne kalder ty ... Se artiklen
kanon
(-en, -er): Skydevåben bestående af et rør, hvori ladning og skud placeres enten ... Se artiklen
kanonade
(-n, -r): Vedvarende beskydning med kanoner.
cannonade.
[HAR]  Kilder
kanonbesætning
(-en, -er): Mandskabet, der betjener en kanon.
gun crew.
[SØF3/1992]  Kilder
kanonbroge
(-n, -r): Samle parterne af kanonbrogen og ri dem ved kanonens surring. ... Se artiklen
kanonbåd
(-en, -e): Rofartøj ca. 20 m lange, 4 m brede udstyret med 2 18-24 pundige kanon ... Se artiklen
kanonbådsflotille
(-n, -r): Flådeafdeling med mindre fartøjer til roning og mindre sejlføring best ... Se artiklen
kanonchalup
(-pen, -per): Fartøj, der kunne roes og føre sejl. De var udstyret med en eller ... Se artiklen
kanonekcersits
(-en, -er): De procedurer og handlinger, der bruges ved en kanonbesætnings håndt ... Se artiklen
kanonér
(-en, -er): Person, underofficer, der betjener en kanon.gunner ... Se artiklen
kanonermath
(-en, -er): Kanonerens hjælper eller næstkommanderende.gunner's ma ... Se artiklen
kanonjolle
(-n, -r): Mindre fartøj til roning og omkring 1800-1814 vist med to luggerrigged ... Se artiklen
kanonkommandør
(-en, -er): Lederen af en kanonbesætning.captain of a gun ... Se artiklen
kanonkugle
(-n, -r): Ammunitionen til en kanon.
cannon-ball // round-shot.
[HAR]  Kilder
kanonladning
(-en, -er): charge of the gun.
[HAR]  Kilder
kanonlænge
(-n, -r): Dss. kanonslæng el. kanonstrop til at løfte en kanon i. ... Se artiklen
kanonlås
(-en, -e): gun-lock.
[HAR]  Kilder
Stikord Beskrivelse
kanonmetal
(-let, -ler): Metallegering til støbning af kanoner. En legering af kobber og ti ... Se artiklen
kanonport
(-en, -e): 1. Det bevægelige lukke eller luge, der sættes for ... Se artiklen
kanonskonnert
(-en, -er): Orlogsskibstype anvendt 1800-1814. Vist type bygget i Bergen med to ... Se artiklen
kanonskud
(-det, -): gun-shot.[HAR] jeg hørte et skud ... Se artiklen
kanonslag
(-et, -): Nødsignal til brug i skibe i nød og i redningsbåde. Ikke autoriseret l ... Se artiklen
kanonslæde
(-n, -r): Vogn uden hjul for en kanon.
gun sledge.
[HAR]  Kilder
kanonspejl
(-et, -): Træskive, der blev indsat bag kartæsker for at gøre udskydningseffekte ... Se artiklen
kanontalje
(-n, -r): "Kanontallie. Bliver hugget i en Øiebolt paa Raperten og en Ringebolt ... Se artiklen
kant
(-en, -er): 1. Sætte et sejl kant. Sætte sejlene korrekt i for ... Se artiklen
kantespant
(-et, -er): "For og agter, hvor Skibet er skarpt i Bunden, bliver Vinklen mellem ... Se artiklen
kanthage
(-n, -r) kantrehage: "en Slags Handspage med en Iern Krog, bruges til at vende M ... Se artiklen
kanthale
(vb): Hale stramt, klos'. Hale storsejlet ind midtskibs for at nedsætte farten m ... Se artiklen
kantmærke
(-t, -r): Afmærkning i farvand for yderpunkt af en fare. "Mærker, der leder ... Se artiklen
kantspant
(-et, -er) gl.: kantespant, kantrespant: Spanter, der indsættes i skibets ender, ... Se artiklen
kantsætte
(vb): Kantsætte et sejl. Se under kante. "Hale Skjøderne klods for, heise de ... Se artiklen
kantsøm
(-men, -me): Svejset søm. "Fig. 33 viser en vinkelsamling mellem en plade og en ... Se artiklen
kap
(-pet, -): Forland, udstikkende landområde mod søen. cape // promo ... Se artiklen
Kap Horn Strøm
Koldtvandsstrøm, der løber fra vest mod øst rundt om Kap Horn, og bliver kraftig ... Se artiklen
kapacitet
(-en, -er): Et skibs lasteevne. Mængden, vægten eller rumfanget af ladningen, de ... Se artiklen
kapacitetsplan
(-en, -er): Plan over de enkelte lastrums rumfang og vægtgrænser, dækkets bæreev ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
kaper
(-en ,-e): 1. Fribytter, sørøver. privateer ... Se artiklen
kaperbrev
(-et, -e): Dss. kaperpatent, marquebrev, repressaliebrev. Myndighedsgodkendelse ... Se artiklen
kaperfartøj
(-et, -er): Fartøj, som kapere benytter i deres beskæftigelse.priv ... Se artiklen
kaperfregat
(-ten, -ter): "Den forrige snau MAAGEN var den 29. august 1692 blevet kapret i d ... Se artiklen
kapergast
(-en, -er): Person, der er medlem af mandskabet på et kaperfartøj. ... Se artiklen
kaperi
(-et, -er): Udførelse af sørøveri med statsanerkendelse i krigstid ved at overma ... Se artiklen
kaperkaptajn
(-en, -er): Føreren af et kaperskib. "kaperkaptajner under kong Hans kunne v ... Se artiklen
kaperkrig
(-en, -e): "I denne Periode opstod Kaperkrigen. - De første Kaperbreve, Lett ... Se artiklen
kaperskib
(-et, -e): Skib benyttet til kaperi. Der er for så vidt ingen type udviklet til ... Se artiklen
kapitalskib
(-et, -e): Betegnelse for de største orlogsskibe omkring 1700. Typen er ikke spe ... Se artiklen
kaplak
(-ken, - -): En del af fragten, der blev udbetalt kaptajnen efter gennemført rej ... Se artiklen
kaplodsning
(-en, -er): "Som en Ansporing for Lodserne forekom der ved Nyord Lodseri de saak ... Se artiklen
kapokflydemiddel
(-middelet, -midler): Frøkapslens vandskyende hår fra kapoktræet benyttet i flyd ... Se artiklen
kappe
(-n, -r): 1. Nedgangsåbnings beskyttelsesopbygning. Nedgang f ... Se artiklen
kappe
(vb): Bortkappe. Overskære, frigøre, om fx et tov. "At kappe et Toug er at ... Se artiklen
kappe et anker
(vb): Kappe ankertovet for hurtigere at komme under sejl, eller fordi man fx har ... Se artiklen
kappejern
(-et, -): Nærmest et vandret jernknæ, der har to vinkler: den ene side er boltet ... Se artiklen
kappekniv
(-en, -e): "Saavel Skaftet som Bladet ere af Jern; i Skaftet er et Hul, hvori sæ ... Se artiklen
Kappel-propeller
(-en, -e): "samt [udstyret] med de såkaldte kappel-propellere, der reducerer bræ ... Se artiklen
kappeøkse
(-n, -r): "Er omtrent som en Tømmermandsøxe, men Skaftet er noget længere, og Bl ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
kapro
(vb): Dvs. ro om kap.
try rowing.
[HAR]  Kilder
kapsejlads
(-en, -er): Sejladser, hvor to eller flere fartøjer konkurrerer om hurtigste gen ... Se artiklen
kapsejladsbane
(-n, -r): Sejlrute anvendt ved kapsejladser. Flere forskellige former anvendes. ... Se artiklen
kapsejle
(vb): "En båd kapsejler fra det øjeblik, dens klarsignal er givet, indtil den en ... Se artiklen
kapsejse
(vb): Kæntre.capsize. "Et vulgairt Udtryk for at v ... Se artiklen
kapstan
(-en, -er): Dss. capstan. "... et 2,5 tons spil a ... Se artiklen
kaptajn
(-en, -er): Skibets chef. captain // master. E. jf. Mob ... Se artiklen
Kaptajn Clausens Brolog
Loggen er en rælingslog, hvor logur og rotator begge er sat i søen, men selve lo ... Se artiklen
kaptajnkommandør
(-en, -er): Søofficersrang fra 1500-1600-tallet. "Kaptajner af 1. klasse må ... Se artiklen
kaptajnløjtnant
(-en, -er): Rang i orlogsmarinen højere end løjtnant og lavere end orlogskaptajn ... Se artiklen
kaptajnskammer
(-kammeret, -kamre): "Kaptajns Kammer i hvidlakeret Fyr, Køje med Skuffer under, ... Se artiklen
kapøkse
(-n, -r): Dss. kappeøkse - se denne.
hatchet.
[B-II-58]  Kilder
karabinhage
(-n, -r): Krog med lukkeanordning, så et anhugget emne ikke kan løsgøre sig. "Få ... Se artiklen
karak
(-ken, -ker) karrak, karakke: "Største sejlskib af galeonstypen med 7 til 8 dæk, ... Se artiklen
karakor
(indisk): "Fartøj i de indiske farvande, især de ostindiske arkipelagier. Hollæn ... Se artiklen
karakter
(-en, -er): Kendemærke på sejl el. flag. "Karakter, det i et af Hjørnerne paa et ... Se artiklen
karantæne
(-n, -r) karentæne: Isolation, brugt for skibe ved mistanke om, at de medfører s ... Se artiklen
karantæneflag
(-et, -): Gult signalflag, siden indførelsen af de nugældende signalflag. ... Se artiklen
karantænekontrol
(-len, -ler): Karantænevæsen. Myndighedernes kontrol eller undersøgelse af, om p ... Se artiklen
karantænepas
(-set, -): Et skibs tilladelse til at anløbe havn og have frit samkvem med land. ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
karantænestation
(-en, -er): Havnekontoret, hvorfra karantænekontrollen administreres og udføres. ... Se artiklen
karantænesygdom
(-men, -me): Betegnelsen for visse smitsomme sygdomme, men ikke alle, da fx fork ... Se artiklen
karavel
(-len, -ler): Sejlskibstype fra renæssancen. Kravelbygget skrog med galion og st ... Se artiklen
karbidlys
(-et, -): Dss. acetylenblus.carbid ... Se artiklen
kardanring
(-en, -e): Ring med modstående ophængningspunkter, der tillader vippebevægelser ... Se artiklen
kardansk
(adj): Ophængning af instrumenter i en ring med omdrejningspunkter indvendig og ... Se artiklen
kardinalbøje
(-n, -r): Afmærkningsbøje, der er placeret efter kompassystemet i en af de fire ... Se artiklen
kardinalsystem
(-et, -er): Kaldes også for kompasafmærkning. Farvandsafmærkning, hvor bøjer og ... Se artiklen
kardus
(-sen, -ser): Papircylinder indeholdende den krudtladning, der anvendes i en kan ... Se artiklen
kardusdolk
(-en, -e) kardustolk: Træmodel af en kanons udboring. Kardusdolken tjener som mo ... Se artiklen
karduskiste
(-n, -r): Rummet under dæk og udner fyldekammeret, hvori karduserne opbevares på ... Se artiklen
karduspapir
(-et, -er): Tykt gråt papir, der er præpareret med dallun for stoppe fugtindtræn ... Se artiklen
kardætske, kartæske
(-n, -r): Børste eller skrubbe lignende en striglebørste, firkantet og med en læ ... Se artiklen
karentæne
(-n, -r) gl. quarantaine: Se også karantæne. quarantaine ... Se artiklen
kargadeur
(-en, -er): Dss. supercargo. supercargo.[Röding] E ... Se artiklen
kargoskib
(-et, -e): Dss. fragtskib, en uautoriseret fordanskning af det engelske ord. ... Se artiklen
Karlsvognen
Del af stjernebilledet Ursa Major på den nordlige halvkugle. The G ... Se artiklen
karmfylding
(-en, -er):
beam-filling.
[Benzon]  Kilder
karmluge
(-n,-r): Luge, der fører ned til et underliggende rum, og som er hævet på en kar ... Se artiklen
karnat
(-en, -er): Gl. En slags talje til at hejse gods om bord med. garn ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
karrakstik
(-ket, -): Også kaldet cowboyknob, splitknob, varpknob og hellingknop. Fordanskn ... Se artiklen
karronade
(-n, -r): Skydevåben som kanon eller morter med kort løb og kammer til krudt. De ... Se artiklen
karronadeport
(-en, -e): Kanonport beregnet for karronader.carronade port ... Se artiklen
karronaderapert
(-en, -er): Monteringsvognen for en karronade.
carronade carriage.
[HAR]  Kilder
karrusselkran
(-en, -er): Kran, der kan dreje sin kranarm i alle retninger horisontalt foruden ... Se artiklen
kartografi
(-en, -): Videnskaben om kortfremstilling.
cartography.
[BOW2, NP100]  Kilder
kartæsk
(-en, -er): "en almindelig Gulvskrubbe uden Skaft."scrubbing brush ... Se artiklen
karv
(en, -er): Skibstype fra vikingtiden. Roet med 12-32 årer. karve ... Se artiklen
kasematdæk
(-ket, -) gl. kasematdæk: Orlogsskibets dæk, hvorpå kasemattens våben befinder s ... Se artiklen
kasematskib
(-et, -e) gl. kassematskib: Orlogsskib med stærkt bepansret opbygning til skytse ... Se artiklen
kaskoforsikring
(-en, -er): Forsikring mod skader på eget skib, svarende til samme type forsikri ... Se artiklen
kassedok
(-ken, -ke): U-formet flydedok hvor bund og sidevolde udgør en helhed. ... Se artiklen
kassegods
(-et, -): Produkter pakket i kasser for transport. boxed goods // ge ... Se artiklen
kassekoefficient
(-en, -er): Forholdet mellem deplacementets rumfang til konstruktionsvandlinjen ... Se artiklen
kassekølsvin
(-et, -): Kølsvin opbygget af jernplader, -bjælker og -vinkler, der tilsammen da ... Se artiklen
kaste
(vb): 1. Kaste los; dvs. frigøre en trosse fra sin befæstning ... Se artiklen
kaste anker
Lade ankeret falde og gribe fat i havbunden og fastholde skibet på sin position. ... Se artiklen
kasteblok
(-ken, -ke): Blok, vejviserblok, hvis ene side, en klap, kan åbnes så midten af ... Se artiklen
kastedræg
(-et, -): Lille flerfliget anker, som kan kaste med hånden. Kan fx anvendes til ... Se artiklen
kastegods
(-et, -): Line anv. til kasteliner etc. Treslået, tjæret hamp med - oftest - 7 g ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
kastel
(-let, -ler): Opbygninger for og agter på middelalderlige skibe og renæssanceski ... Se artiklen
kasteline
(-n, -r): Tynd line af ca. 40 meters længde, der med en vægt, fx en lille sandpo ... Se artiklen
kastelineknob, kastelinestik
(-ket, -): 1. Også kaldt for franciskanerknob og munkeknob. Fy ... Se artiklen
kastepøs
(-en, -e): Dss. slagpøs. draw bucket // ... Se artiklen
kastering
(-en, -e): Ring med diameter cirka 20-25 cm. forbundet til en kasteline og anven ... Se artiklen
kastestopper
(-en, -e): "Ere noget længere end Fastestopperne, have en Hage i den ene Ende, d ... Se artiklen
kastevind
(-en, -e): Pludseligt, uventet vindstød, især i farvande langs høje kyster. ... Se artiklen
kastevinde
(-n, -r): Spil. Dss skibmandsvifte. "En lille Træaxel, som vandrer i en Gaffel, ... Se artiklen
kat
(-ten, -te): 1. Pisk til afstraffelsesbrug i ældre tid. Katten ... Se artiklen
katabisk
(adj): Dss. faldvinde. Katabiske vinde er kraftige vinde, der optræder i bjergri ... Se artiklen
katamaran
(-en, -er): Toskrogsfartøj af indisk oprindelse fra Tamillandet. Typen har to va ... Se artiklen
katamaranfærge
(-n, -r): Færge med plads til passagerer og eventuelt biler, og hvis skrog er en ... Se artiklen
katanker
(-ankeret, -ankre): "Således kaldes ethvert anker, der anvendes til at katte et ... Se artiklen
katanker
(-eret, -re): "At katte et anker til et andet vil sige, at man udlægger og fortø ... Se artiklen
katbjælke
(-n, -r): Dss. kranbjælke, den udliggerbjælke, hvo ... Se artiklen
katblok
(-ken, -ke): Kattaljens frie, nederste blok med to eller tre skiver. Kattaljens ... Se artiklen
katedralmaskineri
(-et, -er): Motor med stor højde. "... regner man med, at katedralmaskinerie ... Se artiklen
kateku
(??): Garvemiddel udtrukket fra veddet af træet Acacia catechu, der vok ... Se artiklen
kathage
(-n, -r): Stor krog, der sidder på katblokkens underkant, og hvormed ankerets ri ... Se artiklen
kathalse
(vb): "siges om et Skib der opholder sig med een eller anden unyttig og ey passe ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
kathovede
(-t, -r): Nokken af kranarmen i antikke fartøjer, hvor bjælkens yderende var for ... Se artiklen
katkrog
(-en, -e): Dss. kathage.
cat-hook.
[Benzon]  Kilder
katløber
(-en, -e): Tov i talje dannet af blokskiverne i yderenden af kranbjælken og katb ... Se artiklen
katning
(-en, -er): 1. Ophængning af ankeret under kranbjælken. Se vid ... Se artiklen
katodestrålerør
(-et, -): En slags fjernsynsskærm, hvis endeflade er belagt med et fluorescerend ... Se artiklen
katodestrålerørsindikator
(-en, -e): Radarskærm af katoderørstypen, hvorpå radarbilledet tegnes. ... Se artiklen
katodestrålerørspejler
(-en, -e): Radiopejler, der har en katoderørsskærm, hvorpå radiopejlingens retni ... Se artiklen
katryg, katterygget
(-gen, -ge / adj): Bjælkebugten eller rundingen, som et dæk har. cam ... Se artiklen
katskib
(-et, -e): Kraftigt bygget fragtskib i brug omkring 1600; datidens bulkcarrier. ... Se artiklen
katskive
(-n, -r): Skive i kranbjælken.
sheave in a cathead.
[Benzon]  Kilder
katspor, kattespor
(-et, -): "Katspor eller Baand. Svære Krumtømmer, som tjene til en stærkere Forb ... Se artiklen
kattalje
(-n, -r): Den talje, der dannes af blokskiverne i yderenden af kranbjælken og de ... Se artiklen
katte
(vb): 1. At bringe ankeret ved hjælp af kattaljen fra klysset ... Se artiklen
katte et anker
1. Hive et anker op under katbjælken vha. kattalje. ... Se artiklen
kattegie
(-n, -r): Taljen, der anvendes ved ankerets katning.cat tackle ... Se artiklen
katteklør
(sb. kun pl.): Et håndholdt redskab, der består af et tværstillet håndtag fra hv ... Se artiklen
kattepote, kattefod
(-n, -r): Let krusning på ellers stille vandoverflade. Frembringes af et let vin ... Se artiklen
kattespor
(-et, -): Se katspor. [FUN]  Kilder
kattestjert
(-en, -e) kattestjært, kattestært gl.: 1. Ved ankerudtryk. Tov ... Se artiklen
kaupskib
(-et, -e): Dss handelsskib i meget gammelt dansk.
[TRÆ1 p.14]  Kilder
Stikord Beskrivelse
kaut og klar
"Køjerne langs fortyningen og finkenettet er sprøjtede vel våde, trapperne melle ... Se artiklen
kautel
(-en, -er): Forholdsregel indført som klausul i kontrakt for at forebygge uklarh ... Se artiklen
kavitation
(-en, -er): Dannelse af et vandtomt luftrum omkring en skibspropeller, når den ... Se artiklen
kavitationsplade
(-n, -r): Vandret plade i agterenden på både med udenbordsmotor, over skruen ger ... Se artiklen
kavring
(-en, -er): "... disse skibsbrød havde - normalt bagt af rug og derfor mørke. De ... Se artiklen
kaye
(vb): Dss. kaje.  Kilder
KDY
Kongelig Dansk Yachtklub. Grundlagt 3. juli 1866 i Nyborg med navnet Dansk F ... Se artiklen
kedel
(kedlen, kedler): Opvarmingsbeholder for vand til dampmaskiner.boi ... Se artiklen
kedeloptræk
(-ket, -): Afgangsrør fra forbrændingskammeret under kedler. "Optrækket samt ... Se artiklen
kedelrensning
(-en, -er): "Vi havde kedelrensning de sidste dage, vi lå i X. Der var godt med ... Se artiklen
kedelrum
(-met, -): Det lokale i skibet, hvor kedlerne er placeret.boiler r ... Se artiklen
kedelrør
(-et, -): Vandrør, der er opsat i et fyr, hvor rørene står i forbindelse med dam ... Se artiklen
kedelsten
(-en, -): Aflejringer af mineraler i kedelsystemer i dampmaskineri. ... Se artiklen
kedelstrø
(-en, -er): Fundamentsbjælker og -skinner under en dampmaskinekedel. ... Se artiklen
keel
(eng): 1. Flodlægtertype på Humberen. keel ... Se artiklen
keg
(eng.): Det engelske ord for fad. Det forkortes fork.kg. - kgs ... Se artiklen
kegle
(-n, -r): Signalfigur, der sætte af fiskefartøj, når det fisker med bestemte red ... Se artiklen
kegleprojektion
(-en, -er): Kortprojektionsmetode, der typisk bruges til kort over områder på hø ... Se artiklen
kegletopbetegnelse
(-n, -r): Topbetegnelse på styrbord sømærker, grøn i region A og rød i region B. ... Se artiklen
kehl, kel
(-en, -er) Kiæling: "Kiæling paa Reylings Listerne, kaldes den Staf eller Friise ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
kejle
(-n, -r): Lille bugt, vig eller havn, gl.
creek // cove.
[ODS, Röding]  Kilder
kelp
(-en, -): Tangarter af Fucus og Laminaria familierne. Oftest en ret stor og grov ... Se artiklen
Kelvin-Helmholtz-bølge
(-n, -r): "Hvis der er stor forskel i vindhastigheden vertikalt, opstår der et k ... Se artiklen
Kelvin's princip
(-pet, -per): Tørkompastype fremstillet efter Lord Kelvins principper med en meg ... Se artiklen
kemikaliedragt
(-en, -er): Beskyttelsesdragt mod forurening fra kemikalier. chemi ... Se artiklen
kemikaliekode
(-n, -r): Kaldenavn for den af IMO vedtagne kode for transport af kemikalier i s ... Se artiklen
kemikalietanker
(-en, -e): Tankskib, der er specielt indrette til at fragte ladninger af forskel ... Se artiklen
kemikalietankskib
(-en, -e): Tankskib, der er specielt indrette til at fragte ladninger af forskel ... Se artiklen
kemikalietonnage
(-n, -r): Andet ord for tankskib indrettet til transport af kemikalier. ... Se artiklen
kendemærke
(-t, -r): Let genkendelige tegn som båker, der opsættes på iøjnefaldende steder ... Se artiklen
kending
(-en, -er): 1. Landkending. " Vi fik Kiending af Landet klokke ... Se artiklen
kending
(-en, -er): Landkending.
sight of land.
[DSH, Saint]  Kilder
kendingsbogstav
(-et, -er): Skibets unikke identifikationsbogstaver og tal, der fortæller, hvilk ... Se artiklen
kendingsbredde
(-n, -r): Største udvendige bredde uden fenderliste.extreme breadt ... Se artiklen
kendingsdybde
(-n, -r): Lodrette afstand i diametralplanet på den halve kendingslængde mellem ... Se artiklen
kendingsjolle
(-n, -r): Jolle, der ved snurpenotfiskeri bliver liggende ved det først udlagte ... Se artiklen
kendingslængde
(-n, -r): Længden fra forkant af forstævns øverste ende til agterste kant af ror ... Se artiklen
kendingsmål
(-et, -): Et skibs længde, bredde og dybde som anvendt i den offentlige identifi ... Se artiklen
kendingsnummer
(-nummeret, -numre): Nummer påført sejl og / eller skrog på kapsejladsfartøj ang ... Se artiklen
kendingssignal
(-et, -er): 1. Signalidentifikation, handelsskibe. Den bogsta ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
kendingvager
(-en, -e): "en Slags Fløye af forskiellig Farve som Skibene fører paa Topperne o ... Se artiklen
kendtmand
(-manden, -mænd): Person, der med kendskab til området lodser skibe uden at være ... Se artiklen
kennyng, kending
(-en, -e): Distancemål, der gerne sættes til 12 sømil.[H&S84 p.76]E. et ... Se artiklen
kense
(-n, -r): Den korte line med krog, der er fastgjort til langlinen eller bakkelin ... Se artiklen
kenterheks
(-en, -e): Dss. Kentersjækkel.
[HIS2 p.1321]  Kilder
kentersjækkel
(-kkelen, -kkler): Sjækkel, der sammenkobler to kædelængder. Kentersjæklen har i ... Se artiklen
Keplers lov
Keplers lov: Fysiske love om planeternes bevægelser. 1. lov: Planetbaner er ... Se artiklen
Kerck
Kerck er Benedichts navn for den irske by Cork.
[BEN p.259]  Kilder
kerkoyroi
(gr.); Skibstype fra den græske antik. Typen var en kombination of handelsskib o ... Se artiklen
kertemindebåd
(-en, -e): Fiskefartøj almindelig på Kertemindeegnen.Den var en dæksbåd og kan o ... Se artiklen
kertemindejolle
(-n, -r): Fiskefartøj fra Kerteminde. Se ovenstående.
[H&S45 p.7]  Kilder
ketch
(-en, -er): Tomastet fartøj med højeste mast forrest som på en yawl. Mesanmasten ... Se artiklen
ketting
(-en, -er): Dss. kæde. "… ankre udi deres kettinger og entredrægen… (1710)". ... Se artiklen
kickingstrap
(-pen, -per / -s): Også kaldet for kickingstang, kickingstrop og kickstang. Bomn ... Se artiklen
Kielerkanalen
Også kaldet Nord-Ostsee-Kanal, NOK. Kanalen mellem Østersøen og Nordsøen. Den E- ... Se artiklen
kikkert
(-en, -er): Forstørrelsesapparat til et øje, monokular, eller to øjne, binokular ... Se artiklen
kilden
(adj.): Betegner et skib, der har en ringe stabilitet og derfor kaster sig let o ... Se artiklen
kildre
(vb): Om et sejl, der blafrer let ved et lig: Sejlet lever.shiver ... Se artiklen
kile
(-n, -r): 1. Kile ved mastefisk. wedge // quooin ... Se artiklen
kile
(vb): Kile noget fast med kiler eller træklodser. confine anything ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
kilewirelås
(-en, -e): Beslag, hvori en wirebugt indføres og klemmes fast med en kile, der p ... Se artiklen
kimarm
(-en, -e): Bjælke eller styr, der benyttes til at nærme eller fjerne kimklodsern ... Se artiklen
kiming, kimming
(-en, -er): 1. Skillelinje mellem hav og luft, synskredsen, de ... Se artiklen
kimingdaling
(-en, -er): Se kimingsdaling herunder.  Kilder
kimingsafstand
(-en, -e): Afstanden fra iagttageren til kimingen. Afstanden afhænger af øjenhøj ... Se artiklen
kimingsblok
(-ken, -ke): Dss. kimingsklods. Træklodser, der under et skibs bygning understøt ... Se artiklen
kimingscirkel
(-kelen, -kler): Den cirkel, som kimingen danner rundt om iagttageren. Kimingsci ... Se artiklen
kimingsdaling
(-en, -er) gl. kimmingsdaling: Vinklen mellem det vandrette plan, horisontplanet ... Se artiklen
kimingsgang
(-en, -e): De range planker, der udgør skibsiden omkring kimingen. ... Se artiklen
kimingsgarnering
(-en, -er): Inderklædning i træskibets lastrum omkring kimingsbuen, mens garneri ... Se artiklen
kimingskøl
(-en, -e): Dss. slingrekøl. Jernskibe: køl monteret udvendig på hver side af ski ... Se artiklen
kimingskølsvin
(-et, -): Jernskibe. Kølsvin, der er anbragt langskibs indvendigt i skibssiden o ... Se artiklen
kimingsplade
(-n, -r): Stålskibets yderklædning i rundingen mellem side og bund. ... Se artiklen
kimingsplanke
(-n, -r): Træskibe. Yderklædningsplanker af kraftigere dimensioner end øvrige pl ... Se artiklen
kimingspumpe
(-n, -r): "Tilsvarende indretninger kendes fra Vasa der foruden selve hov ... Se artiklen
kimingsrand
(-en, -e): Dss. kiming.
[ODS]  Kilder
kimingsrang
(-en, -e): Træskibe. Langskibs plankeforløb i yderklædningen omkring overgangen ... Se artiklen
kimingsrejsning
(-en, -er): Kimingspunktets lodrette højde over kølens overkant. r ... Se artiklen
kimingsrunding
(-en, -er): Langskibs runding på skibets overgang mellem bund og side. ... Se artiklen
kimingsstringer
(-en, -e): Langskibs indvendigt forstærkningsjern fastgjort oven for og nærmest ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
kimingsstøtte
(-n, -r): Støttetømmer el. ståldragere, der støtter et skib omkring kimingen und ... Se artiklen
kimingsvæger
(-en, -e) gl. kimingvæger, kimmingsvæger: Ekstra svære planker i træskibes inder ... Se artiklen
kimklods
(-en, -er): Dss. kimingsklods. De danner en afløbspude/bane parallelt med kølen. ... Se artiklen
kinabaksblok
(-ken, -ke): Også kaldet Kindbaksblok. En svær kasteblok, som fx bruges ved varp ... Se artiklen
kindbakke
(-n, -r): Klampe eller tværtømmer fastgjort på master og stængers øvre ende, hvo ... Se artiklen
kinesertørn
(-en, -er): Dss. kineservagt. Vagt, der tørner mellem to personer. "Vagten e ... Se artiklen
kineservagt
(-en, -er): Toskiftet vagt. Se ovenstående om kinesertørn.
[S&M]  Kilder
kinke, kink
(-n, -r): Bugt, krænge, øje, løkke eller sløjfe på tov, wire eller trosse, hvilk ... Se artiklen
kiphagehanger
(-en, -e): Forbindelsestovet eller -wiren mellem ankergiens nedre krog og kipkro ... Se artiklen
kippe
(-n, -r): 1. kippe i et tov. Dss. fout. Kipper er fordybninger ... Se artiklen
kippe
(vb): 1. Kippe ankeret. Kippe et anker på plads. "Kippe et ... Se artiklen
kippe et anker
1. Vende ankerfligene ud fra skibssiden, inden ankeret hives ... Se artiklen
kippehage, kiphage
(-n, -r): Krogen på taljen, der anvendes til at kippe ankeret med. ... Se artiklen
kipskinkel
(-skinklen, -skinkler): Skinkel på taljen, som man bruger til at kippe ankeret m ... Se artiklen
kiptalje
(-n, -r): Taljen, som ankeret kippes med. Den fastgøres ved ankeret kryds eller ... Se artiklen
kirkegårdsvagt
(-en, -er): Vagten om natten, hvor alt er stille og man har sand i øjnene. Tidsr ... Se artiklen
kirkeskib
(-et, -e): 1. Model af skib, der er givet til en kirke ofte ef ... Se artiklen
kirurgstik
(-ket, -): Råbåndsknob med ekstra rundtørn i første halvstik.surge ... Se artiklen
kise
(-n, -r): "Kiser. Kaldes de Jernskinner der ligge langs ned ad Gangspillet hvor ... Se artiklen
kiste
(-n, -r): 1. Sømandskiste. Kiste, som sømanden i sejlskibstide ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
kiste
(vb): Stuvning af last, her tømmer, oppe under dækket uden for lugens areal, så ... Se artiklen
kistebænk
(-en, -e): Trækiste under dæk anvendt som opbevaringsmøbel for en sømands grej, ... Se artiklen
kistefornøjelse
(-n, -r): "Selve Sørejsen staar fuldstændig blank for mig, jeg mindes kun, hvorl ... Se artiklen
kistemad
(-en, -): Madvarer, som en sømand kunne opbevare i sin skibskiste til senere for ... Se artiklen
kitchenerror
(-et, -): "I dette afsnit skal også lige nævnes de såkaldte tilbageslags- eller ... Se artiklen
kitz
(-en, -) ketz: Forældet form for skibstypen ketch. "Denne liste fra 1672 angiver ... Se artiklen
kjælgang
(-en, -e): Den øverste plankerang i yderklædningen af en barkasse lige under skv ... Se artiklen
kjænse
(vb) gl. for kense: Ordet kense optræder i [ODS] kun som substantiv i betydninge ... Se artiklen
klabajer
(-en, -e) klabaier: "Sådan kaldes små tværtømmerstokke, der nagles fast under bj ... Se artiklen
kladdejournal
(-en, -er): Kladdedagbog, der føres i døgnets løb for derefter at blive indskrev ... Se artiklen
klamaj
(-en, -er): Redskab til kalfatring. Træskaft med påsat lang smal jærnprofil nede ... Se artiklen
klamaje
(vb) klameje, klamaye: Funktionen med en klamajhammer at drive værket ind i et t ... Se artiklen
klamajhammer
(-meren, -re): Klamajkølle. Hammer anvendt til at drive værk ind i nåderne med v ... Se artiklen
klamajjern
(-et, -): Dss. klamaj. [H&S81 p.145]
horse-iron.
 Kilder
klamajslag
(-et, -): Dss. Klamajhammer el. kalfatrehammer, der bruges til at slå på klamajj ... Se artiklen
klamme
(-n, -r): Dss. bøjle. Jernbøjler, der bruges ved samling og forstærkning af tømm ... Se artiklen
klamp
(sb): Bygge på klamp. Udtrykket dækker i træskibsbygning en byggemetode, til hvi ... Se artiklen
klampe
(-n, -r): 1. To træarme eller metalarme, hvis frie ender er p ... Se artiklen
klap
(-pen, -per): 1. Klap i en pumpe. "Klappen i en Pompe-Skoe ... Se artiklen
klapbro
(-en, -er): Bro, hvis gennemsejlingsfag kan åbnes ved at en enkeltsidet eller do ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
klapbund
(-en, -e): Bund på sandpumper, der kan åbnes.split hopper bottom ... Se artiklen
klapbåd
(-en, -e): Båd eller redningsbåd, hvis øverste del af siderne kan klappes sammen ... Se artiklen
klapfag
(-et, -): Del af kørebane eller skinnelegeme på en bros trafikniveau, der kan lø ... Se artiklen
klaphammer
(-meren, -mre): Dss klamajhammer. Træhammer, der under kalfatringen bruges til a ... Se artiklen
klapløber
(-en, -e): Tov, der gennem en enkeltskivet blok er forbundet til en løber. Et to ... Se artiklen
klapmateriale
(-t, -r): Materiale som sand og grus hentet op fra havbunden.dredg ... Se artiklen
klapning
(-en, -er): Optagning af materiale fra havbunden.
dredging.
[DS p.782]  Kilder
klappram
(-men, -me): Pram, der benyttes af uddybningsmaskineriet til at fylde det opgrav ... Se artiklen
klar
(adj): 1. Færdig med, lagt bag sig, ordne efter et arbejde; ... Se artiklen
klare
(vb): 1. klare takkelagen, dvs. kvejle løse ender op og rydde ... Se artiklen
klare ankertovet
Hvis skibet for to ankre har fået ankertovene uklare, hvilket vil sige, at der e ... Se artiklen
klarere
(vb): Foretage myndighedsbehandlingen for et skib ved anløb eller afgang fra en ... Se artiklen
klarering
(-en, -er): Behandling af ladnings-, told- og afgifts- samt mønstringsformalitet ... Se artiklen
klareringsgebyr
(-et, -er): Afgiften, som klareringsagenten har krav på for sit arbejde med skib ... Se artiklen
klaring
(-en, -er): "Klaring siges, naar der i Taaget eller tykt Veyer Luften bliver lid ... Se artiklen
klarmelding
(-en, -er): Melding fra skib til afskiber, om at skibet er klar til at modtage s ... Se artiklen
klarsigtsrude
(-n, -r): Cirkulær glasrude, der kan rotere med høj hastighed og derved slynger ... Se artiklen
klartskibsrulle
(-n, -r): Del af skibsorganisationsplanen, der angiver, hvor hver mand skal møde ... Se artiklen
klasning
(-en, -er): "Klasning af båden omfatter kontrol af styrke og kvalitet af materia ... Se artiklen
klassebetegnelse
(-n, -r): Klassifikationsselskaberne inddeler skibene i klasser efter hvilke kva ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
klassecertifikat
(-et, -er): Klassifikationsselskabets udstedte certifikat for et kontrolleret og ... Se artiklen
klasseeftersyn
(-et, -): Tilbagevendende eftersyn af et skibs vedligeholdelsestilstand foretage ... Se artiklen
klasseinddeling
(-en, -er): Inddeling af fregatter og andre orlogsskibe i bestemte klasser efter ... Se artiklen
klassepapir
(-et, -er): Dokumenter og certifikater, der beviser et skibs optagelse i en af e ... Se artiklen
klasseselskab
(-et, -er): Dss. klassifikationsselskab ... Se artiklen
klassetab
(-et, -): Et skibs manglende evne til at bestå et periodisk eller andet syn fore ... Se artiklen
klassifikation
(-en, -er): 1. Syn på skibe. Fastsættelse af skibets tilstand, ... Se artiklen
klassifikationsselskab
(-et, -er): Klassifikationsselskaber skal være godkendte af et lands maritime my ... Se artiklen
klatrenet
(-tet, -): Klatrenet anvendes ved evakuering eller ombordklatring over skibsside ... Se artiklen
klemme
(-n, -r): Dss. frølår. To klodser med riller fastgjort parallelt på fast underla ... Se artiklen
klemskrue
(-n, -r): Skrue, hvis gevindindfald kan frigøres fra den faste part ved en finge ... Se artiklen
klik
(-ket, -): 1. "Agter Stykke eller Klik af et Roer." Hælen på e ... Se artiklen
klime
(-t, -r): Gl. ord for klima. "Ligesaa paa Jordens Globe drages igiennem hver ... Se artiklen
kline
(vb): I udtryk som: Ligge og kline op i vinden.shave too close ... Se artiklen
klinkbygget
(adj): Skibsbygningsmetode for yderklædning, hvor skrogets klædningsplanker ligg ... Se artiklen
klinke
(vb): Forsyne en bolt eller et spir med en hoved på den ende af genstanden, der ... Se artiklen
klinkebolt
(-en, -e): Bolt, der efter at været drevet ind i materialet, bliver klinket på d ... Se artiklen
klinkenagle
(-n, -r): Stort søm, der som en bolt drives gennem tømmeret og på den gennemdrev ... Se artiklen
klinkeplade, klinkplade
(-n, -r): Metalplade anbragt indvendig i skroget som anlæg for en klinknagle el. ... Se artiklen
klinkerbygget, klinkbygget, klinkebygning
(adj): Byggemetode, hvor klædningsplankerne overlapper hinanden, så de kan befæs ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
klinkert
(-en, -er): Sv. bådtype, klinkbygget og med flad bund. a sort of f ... Se artiklen
klinknagle
(-n, -r): Nagle med kobberring el. kobberplade rundt hovedet.rivet ... Se artiklen
klinksystem
(-et, -er): "Nitning kan foregå efter klinksystemet, hvor underkanten af den ene ... Se artiklen
klinometer
(-meteret, -metre): Krængningsmåler. Måleprincippet kan være med et pendul eller ... Se artiklen
klint
(-en, -er): Kyst med stejle nedfald mod stranden. Klinter består af jord, sand, ... Se artiklen
Klipp's anker
Patentanker med spinkle arme og kraftig læg. Omdrejningspunkt over foden, idet s ... Se artiklen
klippe
(-n, -r): Bjerg el. stenformation. Som skær i havet. rock ... Se artiklen
klippegrund
(-en, -e): En isoleret klippe- el. stenformation, der ofte er en hindring el. fa ... Se artiklen
klippekyst
(-en, -er): Kyst med klipperne rækkende ud til eller i vandet, så de kan være ti ... Se artiklen
Klippen
Klippen eller Wth Klip er Benedichts navn for Utklipporna ved Blekinges kyst i ... Se artiklen
klipper
(-en, -e) gl. clipper: Sejlskib med en slank og hurtigsejlende skrogform i brug ... Se artiklen
klipperbov
(-en, -e): Skarp klipperbov er en spids og smal bov.clipper bow ... Se artiklen
klipperbygning
(-en, -er): Træskib bygget i klipperform. clipper-built ... Se artiklen
klipperrigning
(-en, -er): "ST. ALBANs modererede klipperigning savner en række af de sejl, der ... Se artiklen
klipperskib
(-et, -e): Dss. klipper: fuldrigget sejlskib med meget stor rigning, høje master ... Se artiklen
klipperspejl
(-et, -): Lille agterspejl på sejlskib. Også kendt som thurinerhæk. ... Se artiklen
klipperstævn
(-en, -e): Fremadfaldende stævn. clipper stem // clipper bow // A lo ... Se artiklen
klit
(-ten, -ter): Bakkeformede sandområder langs en kyst. dune // sand ... Se artiklen
klitrække
(-n, -r): Flere klitter liggende langs strandbredden.range of dune ... Se artiklen
klo
(kloen, klør): 1. Gaffelformet ende på bommes masteende eller ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
kloakspildevand
(-et, -): Kloakspildevand er afløbsstoffer eller andet affald fra enhver form fo ... Se artiklen
klode
(-n, -r): Se klåde;  Kilder
klodeformet
(adj): I udtryk som: klodeformet sky.globular cloud ... Se artiklen
klods
(-en, -er): Kort tyk træstump, der kan anvendes til en mangfoldighed af opgaver, ... Se artiklen
klodsanker
Stål el. betonklump med isat ring. Står på bundens overflade og holder alene ved ... Se artiklen
klodsanker
(-ankeret, -ankre): Tung genstand, en sten, der benyttes som anker. ... Se artiklen
klodsbøje
(-n, -r): Bøje med en flydelegeme af en træklods.
wooden buoy.
[Benzon]  Kilder
klofald
(-et, -): Tov eller talje med hvilket kloen af en gaffel hejses. t ... Se artiklen
klohammer
(-hammeren, -hamre): Hammer med tvedelt klo i den ene side af hovedet og montere ... Se artiklen
klokke
(-n, -r): Ethvert skib, der er synspligtig skal have en klokke. Klokkens størrel ... Se artiklen
klokkegalje, klokkeophæng
(-et, -): Galge eller davidkonstruktion, hvorpå skibsklokken ophænges på bakken ... Se artiklen
klokkeslætsobservation
(-en, -er): Observation, der skal fastslå skibskronometrets afvigelse fra GMT / ... Se artiklen
klokketov
(-et, -e): For skibsklokker: en kort flettet line så tyk som et kosteskaft sat f ... Se artiklen
klonds
(-en, -er): "Saaledes kaldes den tykke, ottekantede paa Stængerne til et Skibs R ... Se artiklen
klonedhaler
(-en, -e): throat-downhauler.
[Benzon]  Kilder
klorakke
(-n, -r): Rakke, der holder en klo fast til masten, også kaldet klotov, da det o ... Se artiklen
klos
(adj) klods (fejlagtigt 2007): I udtrykket: på klos hold = tæt på. ... Se artiklen
klosetrum
(-met, -): "Kloset anbringes i Dækshus agter. Dør med Indikator, Skodderne dobbe ... Se artiklen
klosnærmelse
(-n, -r): Komme tæt på et andet skib eller anden genstand.close to ... Se artiklen
klosrebe
(vb): Rebe sejlene maksimalt.
close-reef.
[DDV p.146, TS p.317, TUR]  Kilder
Stikord Beskrivelse
klosrebet
(adj): Sejlenes areal er formindsket til det minimale ved at rebknyttelserne er ... Se artiklen
klubstander
(-en, -e): Klubstanderen sættes i bagbord side under sallingen eller i mastetop. ... Se artiklen
klump
(-en, -er): Kontravægt på losseløber.
weight.
[ABC]  Kilder
klumpblok
(-ken, -ke): Helt el. delvis kuglerund blok af mindre størrelse anvendt til bl.a ... Se artiklen
klyk
(-ken, -ker): Slæbegat agterst i en isbryder. Hvis isforekomsterne er så store, ... Se artiklen
klys
(-set, -) gl. klyds: 1. Ankerkædehul. Huller eller gennemføri ... Se artiklen
klysbrik
(-ken, -ker): Runde træbrikker, der fra indersiden passer i klyssene for at tætn ... Se artiklen
klysbånd
(-et, -): Forstærkning rundt om klyshullerne i skibet bov. "Klys-Baandene, ... Se artiklen
klysforing
(-en, -er): Klysrør. Ældre sejlskibssprog, for det metalrør eller træhylster, de ... Se artiklen
klyshul
(-let, -ler): Hul i skibssiden eller hullet til ankertrossen gennemføring. ... Se artiklen
klysprop
(-pen, -per): Afdækningslåg til et klys. Prop el. skærm, der sættes i et klys, n ... Se artiklen
klyspude
(-n, -r): "Klys-Puderne, ere Klodser af Træe der ligger udenbords tet under Klys ... Se artiklen
klysrulle
(-n, -r): "Klys Ruller, kaldes de Horizontale Ruller der undertiiden sættes i Ov ... Se artiklen
klysrør
(-et, -): Rør fra bakdækket og gennem skibet ud gennem skibssiden. Ved doblingen ... Se artiklen
klysstøtte
(-n, -r): "Til skonnerten AUGUST er kølen lagt på strøer og krydsklodslag, støtt ... Se artiklen
klyssæk
(-ken, -ke): "Klys-Sækkene, Seyldugs Poser belagt med Touge af en Conisk Form, s ... Se artiklen
klyver
(-en, -e): Trekantet forsejl sat på bovspryddet el. dettes forlængelse, klyverbo ... Se artiklen
klyverbardun, fast
(-en, -er): "Ere Touge, der tjene til Klyverbommens Forstøtning mod den Kraft, ... Se artiklen
klyverbardun, flytbar
(-en, -er): Se ovenstående for faste klyverbarduner. jib shifting ... Se artiklen
klyverbom
(-men, -me): Bovsprydets forlængelse med et ekstra rundholt. I mindre skibe uden ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
klyverbomspert
(-en, -er): Fodline opsat under klyverbommen for mandskabets brug, når de skal ... Se artiklen
klyverbomssurring
(-en, -er): Surringen lagt omkring klyverbommens inderste ende og bovsprydets y ... Se artiklen
klyverbøjle
(-n, -r): "Er en rund Jernring, der ligger løs udenom Klyverbommen, og ved Hjel ... Se artiklen
klyverfald
(-et, -): Det tov, hvormed klyveren sættes. Faldets ende er fastgjort i sejlets ... Se artiklen
klyverfok
(-ken, -ke): Det andet forsejl regnet agterfra på smakker og kuffer. Dss. klyver ... Se artiklen
klyverforhaler
(-en, -e): Wire el. kæde der nedad til afstøtter klyveren. Den er nedad til fæst ... Se artiklen
klyverfrihaler
(-en, -e): Tov, der står med en bugt på klyverens stående lig ved skødbarmen og ... Se artiklen
klyvergast
(-en, -er): Matros, der er udstukket til at have plads ved håndtering af forsejl ... Se artiklen
klyverhals
(-en, -e): Et bændsel, der fra halsbarmen, hjørnet af klyveren, najes til det sa ... Se artiklen
klyverindhaler
(-en, -e): "Et Toug, som med den ene Ende staaer i et Øie paa Klyverbøjlen eller ... Se artiklen
klyverlejder
(-en, -e): Fast stag, der går fra klyverbommens yderende til fokkemasten eller f ... Se artiklen
klyvernedhaler
(-en, -e): Tov fastgjort på klyverens faldshorn og derfra ført ned gennem alle k ... Se artiklen
klyverophaler
(-en, -e): Det samme som klyverfald.
[FMK p.86]  Kilder
klyverpert
(-en, -er): Det samme som klyverbomspert.
jib foot rope.
[KUSK p.122]  Kilder
klyverpyntenetstag
(-et, -): "Tjener til Klyverbommens Forstøtning mod den Kraft, hvormed Bramstage ... Se artiklen
klyverskøde
(-t, -r): Et tov, der står fast med midten i klyverens skødbarm, nederste agters ... Se artiklen
klyverstag
(-et, -): Det samme som klyverlejder.jib stay // jib boom stay // ... Se artiklen
klyverstander
(-en, -e): Det samme som klyverlejder.
jib-stay.
[HAR, DMO, DSH]  Kilder
klyverudhaler
(-en, -e): "Staaer fast paa Ringen om Klyverbommen, farer igjennem et Skivgat i ... Se artiklen
klæde
(vb): 1a. Skrogets skal. Ved skibsbygning: arbejdet med at fas ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
klædekølle
(-n, -r): Dss. klækølle - se denne.  Kilder
klædespån
(-en, -er): Se også klæspån. "En Klædekølle. dannet i Vinkel, og hvis ene En ... Se artiklen
klædning
(-en, -er): 1. Træskibe: Plankerne, der danner et skibsskrogs ... Se artiklen
klædningsbolt
(-en, -e): "Saaledes kaldes i Almindelighed de Bolte, der sættes i Skibets Klædn ... Se artiklen
klædningsgods
(-et, -): De liner og øvrige tov og garn, som benyttes til at klæde tovværk med. ... Se artiklen
klædningsmåtte
(-n, -r): Måtte, der lægges omkring et emne for at undgå skamfiling mod et andet ... Se artiklen
klædningsplanke
(-n, -r): Alle de planker, der benyttes til at beklæde et træskib udvendigt og i ... Se artiklen
klækølle, klædekølle
(-n, -r): Kølle med bredt tværstillet hoved. Hovedet er en kraftig rundstok med ... Se artiklen
klæp
(-pen, -per): Stenet undervandsgrund.
[SØS p.17]
E. ON: kleppr. = klump el. klods.  Kilder
klæspån, klædespån
(-en, -er): Et lille træspir med nogle indskæringer, der anvendes ved klædning a ... Se artiklen
klør
Se dyvelsklør.  Kilder
klåde
(-n, -r) klode: Træring med hul i midten og fure langs yderkanten, eller trækugl ... Se artiklen
kml
Forkortelse for kvartmil.
nautical mile.
[KUSK p.329]  Kilder
KN-kurve
(-n, -r): "En isoklin KN-kurve er en kurve, der afbilder KN som en funktion af d ... Se artiklen
knage
(-n, -r): Radiel påsatte håndgreb på rat uden på yderste cirkelformede håndkrans ... Se artiklen
knaldgnistsender
(-en, -e): Radiosender fra skibsradioens barndom. De første blev installeret i s ... Se artiklen
knaldsignal
(-et, -er): Nødsignal, der afgiver et lydligt knald som fx et kanonslag. ... Se artiklen
knap
(-pen, -per): 1. Små træstykker, som man anbringe over fx en p ... Se artiklen
knapmager
(-en, -e): Værktøj, der ligger an på nittehovedet, og hvorpå der slås med hammer ... Se artiklen
knar
(-en, -er): 1. Fritidsfartøj. Sejlbådstype. 2. ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
knebel
(-belen, -bler) gl. knevl, knævl: Kort træpind, der bruges til at stoppe en tovv ... Se artiklen
knibe
(vb): 1. Dss. beknib, sætte sig fast i sit forløb fx om tovvær ... Se artiklen
knibebændsel
(-slet, -sler): Bændsel, der bruges til at trække to tove, der står stramt og me ... Se artiklen
kniber
(-en, -e): Ved ankertrossen indhaling, hvor trossen yder stor modstand, så kabel ... Se artiklen
knigge
(-n, -r): Dss. pulle - en hævning af havbunden. (SØ-Danmark). shoa ... Se artiklen
knippelsvinde
(-n, -r): Skibmandsvifte, redskab til at slå skibmandsgarn med. sp ... Se artiklen
kniv
(-en, -e): Redskabet benyttes i mange sammenhænge, der ikke er forskellige fra l ... Se artiklen
knivbændsel
(-bændslet, -bændsler): "Sammenbinding af to reb, der må tvinges sammen med en r ... Se artiklen
knob
(-bet, -) knop: 1. Enhed for skibes fart. En knob er lig med ... Se artiklen
knobe
(vb): Binde sammen: to liner, tove eller trosser, eller binde en genstand fast t ... Se artiklen
knobning
(-en, -er): Håndværket at lave knuder.
bend // hitch.
[DSH]  Kilder
knogle
(-n, -r): Slangudtryk for sekstant og oktant, der også med et andet slangudtryk ... Se artiklen
knold
(-en, -e) (knol): Landløs grund af ringe udstrækning, udgrund. Mindre end knob, ... Se artiklen
knor
(-en, -e): Dss. knar (2) - se denne.
knarr // knorr.
[DSF p.68]  Kilder
knubskib
(-et, -e): Også stavet Knobskib. Fartøj udhulet af en træstamme. Anvendt fra old ... Se artiklen
knuckle boom kran
"Hos Maersk Supply Service har man besluttet at opgradere to af sine A-klasse AH ... Se artiklen
knude
(-n, -r): 1. Landområde, en klint, der hæver sig over det omgi ... Se artiklen
knudejern
(-et, -): Fiskeredskab med lodret metalstamme ca. 6-10 cm høj med 6 kroge på ned ... Se artiklen
knudelinje
(-n, -r): Ved knudelinjen forstås skæringslinjen mellem en planetbanes plan og j ... Se artiklen
knudepunkt
(-et, -er): Trafikalt område, hvor flere ruter mødes og krydser hinanden, så der ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
knytnævemåling
(-en, -er): "Dette synes at vise, at det ikke drejer sig om et videnskabeligt In ... Se artiklen
knyttelse
(-n, -r): "Knyttelser, smaa Stykker Line, der sidde i Rebhullerne i Sejlene til ... Se artiklen
knæ
(-et, -): 1. Krumvokset tømmer el. jernprofil der i en vinkel ... Se artiklen
knæbolt
(-en, -e): Boltene, der holder et knæ på plads. Knæet er forudafpssaet med hulle ... Se artiklen
knæbundstok
(-ken, -ke): Dss. skeletbundstok. Bundstokpladen er udskåret, så der kun er gods ... Se artiklen
knæforbindelse
(-n, -r): I træskibe forbindelse mellem vandrette dæk og lodrette sider og spant ... Se artiklen
knægt
(-en, -e): 1. "En Pullert med een eller flere Skiver i, hvori ... Se artiklen
knægtstagsejl
(-et, -): Definition ikke fundet. Ordet kan muligvis være en forvanskning af knæ ... Se artiklen
knækgarn
(-et, -): Tyndt garn, der springer, når der hales i det omsnørede garn. Bruges t ... Se artiklen
knække
(vb): Knække en mast eller rå.
spring a mast or a yard.
[HAR, KOF]  Kilder
knæklinje
(-n, -r): Linje, hvor skrogformen ændrer vinkel pludselig. Knæklinjer er indtegn ... Se artiklen
knækliste
(-n, -r): Liste, der anbringes udvendigt på jollen, hvor skrogformen har et knæk ... Se artiklen
knækspant
(-et, -er): Spant, der ikke buer jævnt, men har et skarpt knæk. På joller fx i v ... Se artiklen
knækstag
(-et, -): Dss. borgstag og hjælpestag. Stag, der sættes for at støtte det faste ... Se artiklen
knækstagsejl
(-et, -): Langskibs sejl mellem to master. Det er firkantet af form med den øver ... Se artiklen
knækstopper
(-en, -e): Gammelt tovværk, der anvendes sammen med nyt, således at et pludselig ... Se artiklen
knæktov
(-et, -e): "Knæk-Touge, kaldes de stoppere der sættes paa de Svær Touge et Skib ... Se artiklen
knæsmed
(-en, -e): Håndværker, der forarbejder knæ til skibsbygning.knee m ... Se artiklen
knætømmer
(-et, -): Træ, der er vokset i vinkel og derfor kan udskæres til vinkelknæ og an ... Se artiklen
knævle
(-n, -r): "Knævler af Line, et kort Stykke Line hvoraf Bugten er fast og i Ender ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
knøs
(-en, -e): Grund, oftest en klippeknold.rugged or rocky seabed ... Se artiklen
kobberfast
(adj.): I udtryk som: Kobberfast skrog, dvs. yderklædningens planker er fastgjor ... Se artiklen
kobberforhudet
(adj.): "Det skal ogsaa her omtales, at man ikke maa fortøje Jærnskibe paa Siden ... Se artiklen
kobberforhudning
(-en, -er): Beskyttelseslag af kobberplader for at undgå angreb af pæleorm, begr ... Se artiklen
kobbergrund
(-en, -e): Grundt område i havet. Navnet forvanskning af ordet kåv for ... Se artiklen
kobberhud
(-en, -): Forhudningen på et skibs undervandsskrog udført i kobberplade. Tyn ... Se artiklen
koble
(vb): 1. Om søens tilstand, når der er kraftig søgang. ... Se artiklen
koblebræt
(-brættet, -brædder): Se pindekompas. ... Se artiklen
koblekurs, kobbelkurs
(-en, -er) kobbelkurs: Den resulterende kurs, som et skib har sejlet. Specielt b ... Se artiklen
kobletabel
(-len, -ler): Tabel med beregnede trekantsider og kurser. Tabellen bruges, når v ... Se artiklen
koblingsskrue, koplingsskrue
(-n, -r): Håndskrue, der på et spil kan koble drivkraften til eller fra ankerkæd ... Se artiklen
Koborger Heid
Koborger Heid er Benedichts navn for grunden Kolberger Heide i Østersøen vest fo ... Se artiklen
kobre
(vb): Funktionerne i forbindelse med kobberforhudning af skibet. s ... Se artiklen
kobredde
(-n, -r): Komplementæren til bredden, dvs. 90° minus bredden. Ved mange ... Se artiklen
kobrygge, kobryg
(-n, -r): 1. Smalt dæk, der på træskibe, orlogsskibe især, løb ... Se artiklen
kobåd
(-en, -e): Fragtskib, der sejler med levende dyr.cattlecarrier ... Se artiklen
kode
(-n, -r): Benævnelse for flere forskellige kodebøger. I bestemt form oftest om I ... Se artiklen
kodediamant
(-en, -er): Advarselsskilt eller etiket med form som en diamant (parallellogram ... Se artiklen
koefficient
(-en, -er): Der findes i søfart mange forskellige koefficienter til brug i diver ... Se artiklen
koercitivkraft
(-kraften, -kræfter): Evnen til at lade sig magnetisere og bibeholdemagnetismen. ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
koffardien
Generelt udtryk for handelsskibsfart. "… lettere adgang til koffardien." ... Se artiklen
koffardifart
(-en, -er): Sejlads med handelsskibe.
merchant shipping.
[TRÆ1 p.13]  Kilder
koffardiflag
(-et, -): Handelsflag, idet visse nationer har flere flag for skibsfart, fx UKs ... Se artiklen
koffardimand
(-manden, -mænd): Dss. koffardiskib.merchant ship // merchantman ... Se artiklen
koffardiskib
(-et, -e): Handelsskib.
merchant ship.
[KOF, Röding, Saint]  Kilder
koffardiskib
(-et, -e): Handelsskib. Forskel på orlogs- og koffardiskib ses i DHI. ... Se artiklen
kofferdam
(-men, -me): Aflukket rum i et skib. Rummet benyttes til separation mellem to ru ... Se artiklen
kofilnagle, kufnagle
(-n, -r) også stavet koffilnagle: Stænger af jern, metal eller træ, der gerne ha ... Se artiklen
kofilnaglebænk
(-en, -e): Eller bare naglebænk. Vandret træplanke med huller til kofilnaglerne. ... Se artiklen
kofilnaglebænk
(-en, -e): Vandret planke med huller passende til kofilnaglernes diameter. Bænke ... Se artiklen
kofærge
(-n, -r): Færge beregnet til kreaturtransport. Udtrykket er uofficielt. "Og ... Se artiklen
kog
(-gen, -ger): Inddiget landområde i marskegne, der forekommer med signatur i søk ... Se artiklen
koge
(vb): Koge en planke for at kunne bøje den i facon. bend a plank o ... Se artiklen
kogebog
(-bogen, -bøger): Slangudtryk for navigatørernes lærebog, som de ofte tyede til ... Se artiklen
kogehus
(-et, -e): Mindre bygning på en kaj, i hvilken skibesbesætningen kunne tilberede ... Se artiklen
kogeri
(-et, -er): Dss. hvalkogeri.
-.
[SØF7/2003 p.14 sp.4]  Kilder
kogge
(-n, -r): 1. Skibstype fra middelalder, ca. 1100, og den tidli ... Se artiklen
kogger
(-en, -e): Rørformet el. kvadratisk formet trærør el. blyrør, der bruges fra en ... Se artiklen
kok
(-ken, -ke): Også benævnt søkok og skibskok, særligt indtil slutningen af 1900-t ... Se artiklen
kokos
(-en, -er): Græstovværk. Fibre fra planten Cocos uncifera. Fibrene udvi ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
kokostovværk
(-et, -): Dss græstovværk. Materiale til tovværk, der har den halve vægt af hamp ... Se artiklen
koksmath
(-en, -er): Kokkeelev. I ældre søfart også benævnelsen på kokkens medhjælper uan ... Se artiklen
kolandiophonta
(?): Skibstype fra Indiske Ocean før vor tidsregning. Tomastede med spidse ender ... Se artiklen
kold
(-en, -e): Rund grund.
ground.
[SØS p.17]
E. ON. kol = kuld = issen.  Kilder
koldfront
(-en, -er): Grænselinjen mellem en kold og en varm luftmasse. Den kolde luftmass ... Se artiklen
kollidere
(vb): Støde sammen.
collide.
[KAP p.116]  Kilder
kollision
(-en, -er): Sammenstød mellem to eller flere skibe eller andre genstande, bortse ... Se artiklen
kollisionsadvarsel
(-en, -ler): Advarsel givet af fx radaren, såfremt et andet objekt kommer inden ... Se artiklen
kollisionsalarm
(-en, -er): "Dataindsamling om navigationsinstrumenter, fx om radaren er gyrosta ... Se artiklen
kollisionsfare
(-n, -r): Kollisionsfare består, når retningen, pejlingen til et skib ikke ændre ... Se artiklen
kollisionsforebyggelse
(-n, -r): Forebyggelse kan ske ved at ændre kurs eller fart, så et sig nærmende ... Se artiklen
kollisionskurs
(-en, -er): Skibe er på kollisionskurs, såfremt pejlingen mellem dem ikke forand ... Se artiklen
kollisionsmåtte
(-n, -r): Kraftig sejldug eller andet fleksibelt materiale forsynt med øjer elle ... Se artiklen
kollisionspunkt
(-et, -er): Det forudberegnede sted, hvor to skibe på kollisionskurs vil træffe ... Se artiklen
kollisionsskot
(-tet, -ter): Tværskibs skot anbragt på ca. 5 % af længden fra forstævnen og gen ... Se artiklen
kollisionsvinkel
(-en, -er): Den vinkel mellem de to skibe, som kollisionen vil indtræffe under. ... Se artiklen
kolonne
(-n, -r): Slagorden for orlogsskibe, hvor der sejles i parallelle rækker, kolonn ... Se artiklen
koltergat
(-tet, -ter): Hul i dækket, hvorigennem kolterstokken føres fra rorgængeren til ... Se artiklen
kolterluge
(-n, -r): Luge over koltergattet.
scuttle over the whipstaff.
[Röding]  Kilder
kolterstok
(-ken, -ke): Lodret rundholt, der fører fra rorgængeren på et overliggende dæk, ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
kolur
(-en, -er): "De øvrige klare Fiksstjerner kan, for at lette Oversigten, henføres ... Se artiklen
kombilast
(-en, -er): Ladning, der består af flere forskellige partier og flere forskellig ... Se artiklen
kombinationsløft
(-et, -): Løft, hvor to kraner el. bomsystemer løfter sammen på en byrde. ... Se artiklen
kombinationsskib
(-et, -e): "Kombinationsskib – et skib bygget til at føre enten olie eller faste ... Se artiklen
kombineret
(adj.): I udtryk som: kombineret transport. En transport af varer, de ... Se artiklen
kombiskib
(-et, -e): Skib, der er indrettet til at laste-losse for mere end en metode, fx ... Se artiklen
komet
(-en, -er): Himmellegeme bestående af hoved og hale af fordampet støv, der vende ... Se artiklen
komfort-notation
(-en, -er): "Komfort-notationen betyder bl.a., at støjniveauet på kamre ikke må ... Se artiklen
komisfarer
(-en, -er): "Handel Skib der i Krigstiider faaer Patent til at være Bevæbnet og ... Se artiklen
kommanditist
(-en, -er): Økonomisk deltager i rederivirksomhed, hvor skibene er finansieret g ... Se artiklen
kommando
(-en, -er): Under kommando for søværnsfartøj vil sige, at fartøjet er operatione ... Se artiklen
kommandobro
(-en, -er): Dækket med eventuelle lukaf på, hvorfra skibets navigationsledelse f ... Se artiklen
kommandodæk
(-ket, -): Det dæk på et skibs brohus, hvorfra skibets manøvrering og arbejdsled ... Se artiklen
kommandoflag
(-et, -): Dss. kommandotegn. Det flag, stander eller vimpel, som en officer på o ... Se artiklen
kommandohus
(-et, -e): Ældre udtryk for kommandobroens bestiklukaf. "Indenfor Brystværne ... Se artiklen
kommandoplatform
(-en, -e): "Kommandoplatform ved Fokkemasten med Løbebroer fra midtskibs Dækshus ... Se artiklen
kommandoråb
(-et, -): Forskellige ordrer udråbt til mandskabet i fx bådroning, sejlmanøvreri ... Se artiklen
kommandoskib
(-et, -e): Det skib, hvor den kommanderende officer for en flådestyrke har hejst ... Se artiklen
kommandovimpel
(-en, -ler): Kommandotegn som kommandoflag, men vist med vimpel. c ... Se artiklen
kommandør
(-en, -er): Stillingsbetegnelse for en officer i søværnet af rang over en komman ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
kommandørkaptajn
(-en, -er): Søofficersgrad over en orlogskaptajn og under en kommandør. ... Se artiklen
komme
(vb): I udtryk som fx: komme et skib nærmere.raise a sh ... Se artiklen
kommercelæst
(-en, -er): Enhed for et skibs lasteevne. Oplysninger om gamle måleforhold under ... Se artiklen
kommisfarer
(-en, -er): Dss. kaper (1622).
privateer.
[DHI2 p.85]  Kilder
kommisflag
(-et, -): Flag til fx handelskompanier og kaperflag = dannebrog splitflag med sæ ... Se artiklen
kompanidreng
(-en, -e): Ungt menneske antaget i et handelskompagnis tjeneste. Har været brugt ... Se artiklen
kompas
(-set, -ser): Retningsvisende instrument, der kan være af forskellig type: ... Se artiklen
kompasafmærkning
(-en, -er): Farvandsafmærkning med bøjer, der er udlagt efter kompasafmærkningss ... Se artiklen
kompascertifikat
(-et, -er): Myndighedernes bevis for, at et kompas har gennemgået og passeret en ... Se artiklen
kompasdåse
(-n, -r): Beholder til et tørkompas, gerne med rund form til forskel fra en komp ... Se artiklen
kompasforstørrelsesglas
(-set, -): Halvcirkelformet forstørrelsesglas isat en messingramme med fastspænd ... Se artiklen
kompashus
(-et, -e): Dss. nathus. Det stativ, som et kompas er opstillet i om bord. Stativ ... Se artiklen
kompaskedel
(-en, -er): Dss. kompaskop.
compass bowl.
[Brochurer]  Kilder
kompaskop
(-pen, -per): Kompassets skål med kompaspinden, duppen, hvorpå magnetnål og komp ... Se artiklen
kompaskorrigering
(-en, -er): Justering af kompassets visning. Et magnetkompas vil indstille sig e ... Se artiklen
kompaskort
(-et, -): Søkort tegnet uden anvendelse af en projektion. De tidligste søkort, p ... Se artiklen
kompaskurs
(-en, -er): Kursen, der styres efter kompasrosens visning. compass ... Se artiklen
kompaskvadrant
(-en, -er): 90° af kompasrosen er en kvadrant.quarters of the ... Se artiklen
kompaslinje
(-n, -r): "Enhver linie på jorden, der har den egenskab, at den danner samme vin ... Se artiklen
kompaslåg
(-et, -): Tørkompasser behøver principielt intet låg, men har ofte haft et glasl ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
kompasnål
(-en, -e): Kompaselementet i et magnetkompas. Nålene kan være lange tynde magnet ... Se artiklen
kompaspejling
(-en, -er): Pejling foretaget over kompasset ved hjælp af et pejldiopter eller e ... Se artiklen
kompasrepeater
(-en, -e): Gyrokompasset er opstillet centralt i skibet, og fra hovedkompasset e ... Se artiklen
kompasretning
(-en, -er): Retningen angivet ved hjælp af kompas og udtrykt i grader eller stre ... Se artiklen
kompasrose
(-n, -r): Kompasskiven indrettet med graduering. card or face of a ... Se artiklen
kompasstabiliseret
(adj): Om et radarbillede, der vises vinkeltro med omgivelserne.- ... Se artiklen
kompasstreg
(-en, -er): Kompasset har 32 streger. Vinkelmål lig med 11,25 grader anvendt på ... Se artiklen
kompensationmiddel
(-midlet, -midler): Dss. korrigeringemidler: de magneter og og blødtjernsmateria ... Se artiklen
kompensationsmagnet
(-en, -er): Korrigeringsmagnet. Magnet, der anbringes i et nathus eller på anden ... Se artiklen
kompensationsmiddel
(-midlet, -midler): Dss. kompensationsmagnet eller korrigeringsmagnet. ... Se artiklen
kompensere
(vb): Korrigere et kompas for deviation ved at anbringe kompenseringsmagneter og ... Se artiklen
komplement
(-et, -er): Komplement til bredden er = 90° minus breddden. Kaldes også for ... Se artiklen
komposit
(adj): Byggemetode, hvor skroget bygges af mere end et skrogmateriale, fx stålsk ... Se artiklen
komposition
(-en, -er): Ordet brugt om forskellige former for maling og anden flydende besky ... Se artiklen
kompositmateriale
(-t, -r): I glasfiber- og plastbådbygning om materialer, der består af to kompon ... Se artiklen
kompositskib
(-et, -e) gl. Compositskib: Skib bygget med fx spanter af stål og klædning af pl ... Se artiklen
kondemnere
(vb) condemnere: Opgive, efterlade, kassere. Om ladning, udstyr eller skib, når ... Se artiklen
kondemnering
(-en, -er) komdemnation: I søforsikring den hand ... Se artiklen
kondensation
(-en, -er): I forbindelse med dampmaskiner: "... en Skrue-Fragtdamper forsy ... Se artiklen
kondensationskerne
(-n, -r): Partikel af salt, støv etc. hvorpå vanddamp fortætter sig og der danne ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
kondensationsstribe
(-n, -r): Bånd på himlen af fortættet vanddamp opstået pga af flys udstødning. ... Se artiklen
konference
(-n, -r): "En Konferences Maal er at skabe Harmoni og undgaa skadelig Konkurrenc ... Se artiklen
konferencerederi
(-et, -er): Rederi, der er medlem af og overholder en konferences fragtrater og ... Se artiklen
konge
(-n, -r): Titel på en flådekommandør fra vikingetogterne. "... at Mænd af fy ... Se artiklen
kongeflag
(-et, -): Fra ca. 1800. Normalt det samme som orlogsflag (i 1800-tallet). ... Se artiklen
kongejagt
(-en, -er): "Kort efter kom en Morgen paa Dagvagten Kongejagten KAREN KNUTH med ... Se artiklen
Kongelig Dansk Yachtklub
Se under KDY.
Royal Danish Yacht Club.
[SEH]  Kilder
kongens kvarter
Den halvdel af et sejlskibs besætning (normalt kun på orlogsskib), der har beboe ... Se artiklen
kongepumpe
(-n, -r): Skibets største lænsepumpe; brugt i de større sejlskibene om de håndbe ... Se artiklen
kongeskib
(-et, -e): Orlogsfartøj som står til en konges - eller dronnings - rådighed. ... Se artiklen
kongeslag
(-et, -): Træhammer af stor størrelse. Mussekølle. Kongeslaget er anvendt ved sp ... Se artiklen
konjunktion
(-en, -er): "To Himmellegemer, hvis Længde i Ekliptika er ens, siges at være i K ... Se artiklen
konnossement
(-et, -er): Ihændehaverdokument, der giver rettighed til at få udleveret ladning ... Se artiklen
konnossementkonventionsloven
Lov nr. 150 af 7. maj 1937 blev kaldt konnossementskonventionsloven. Loven regul ... Se artiklen
konsolfyr
(-et, -): Radiofyr, der udsendte signaler, der kunne anvendes til retningsbestem ... Se artiklen
konstabel
(-blen, -bler): Gradsbetegnelse for orlogsgast. Gennem tiderne har ordet konstab ... Se artiklen
konstantdeviation
(-en, -er): Konstantdeviation er en deviationskoefficient, der gerne benævnes ... Se artiklen
konstellation
(-en, -er): Stjernebillede. Gruppe af nærtstående stjerner, der på grund af dere ... Se artiklen
konstruktionsdeplacement
(-et, -er): Skibets beregnede deplacement til sommerlastevandlinjen, som det for ... Se artiklen
konstruktionsdybgang
(-en, -e): Den dybgang, som et skib på konstruktionstegningerne er beregnet til ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
Konstruktionskammeret
"Ved Konstruktionskammeret, nu Konstruktionskontoret, forstaas hele det Personel ... Se artiklen
konstruktionskommission
(-en, -er): Kommission, der skulle udgøre en slags bestyrelse for Orlogsværftet; ... Se artiklen
konstruktionslinje
(-n, -r): "I skibe med afrundet overgang mellem dæk og skibsside måles dybden ti ... Se artiklen
konstruktionsofficer
(-en, -er): Søofficer, der er uddannet til og ansat som skibsbygningskyndig (175 ... Se artiklen
konstruktionsplan
(-et, -er): Planer parallelt med basis, dvs. kølen, ca. i højde med sommerlastel ... Se artiklen
konstruktionssikkerhedscertifikat
(-et, -er): cargo ship safety construction certificate // I ... Se artiklen
konstruktionsspant
(-et, -er): "Konstruktions-Spanteplanerne, dvs. Planer parallele med Middelspant ... Se artiklen
konstruktionstegning
(-en, -er): Konstruktionstegninger til et skibs bygning omfatter mange enkeltteg ... Se artiklen
konstruktionstrimmet
(adj): Lige trimmet til samme dybgang for og agter. trimmed moulde ... Se artiklen
konstruktionsvandlinje
(-n, -r): En tænkt vandlinje, som et skib under bygning formodes at ville få, nå ... Se artiklen
konsulatspassage
(-n, -r): Sømand, der af forskellige årsager skal hjemsendes, og hvor omstændigh ... Se artiklen
Kontaktudvalget for dansk maritim historie- og samfundsforskning
Kontaktudvalget blev dannet i 1974 og udgiver en årbog med forskellige bidrag fr ... Se artiklen
kontinentalskråning
(-en, -er): Kontinentalskrænt. Den stærkt skrå flade fra kontinentalhavet, der e ... Se artiklen
kontinentalsokkel
(-kelen, -ler): Kontinentets fastepart uder vandoverfladen og ned til kontinenta ... Se artiklen
kontingent
(-et, -er): Flådeafdeling.
contingent.
[SØK p.120]  Kilder
kontorflag
(-flaget, -flag): Et rederis særlige flag med bomærke etc. "De i Dansk Inter ... Se artiklen
kontrabande
(-n, -r): Transport af ulovlige varer mellem to lande. Kontrabnde kan være tilfø ... Se artiklen
kontrabander
(-en, -e): "Sådan kaldes fragtskibe, der lægger ind på steder, hvor et Kompagni ... Se artiklen
kontrabras
(-en, -er): Støttebras til en rå. De anvendes under stormvejr som ekstra sikring ... Se artiklen
kontrahere
(vb): "Skibene er oprindeligt kontraherede af rederier ved …". Bestilling af nyt ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
kontraktsejlads
(-en, -er): "Vi beskæftiger vore skibe på t/c, hvor bunkers er os uvedkommende, ... Se artiklen
kontramagnet
(-en, -er): Dss. korrigeringsmagnet, der anvendes ved kompaskorrigering. ... Se artiklen
kontramarch
(-en, -er): "Vendingerne må altså, i modsætning til de danske, være foregået i f ... Se artiklen
kontraror
(-et, -): Lægge roret til modsat side. Når et skib under drej ønskes fastholdt p ... Se artiklen
kontraspant
(-et, -er): Vinkel påsat bundstokkens øverste kant og gående op ad siden med spa ... Se artiklen
kontratørn
(-en, -er): Med trosser, der skal gøres fast , at tage en tørn modsat vej omkrin ... Se artiklen
kontravinkel
(-kelen, -kler): Vinkeljern, der i skibsbygning påsættes med vinklen modsat vej ... Se artiklen
kontreadmiral
(-en, -er): Laveste admiralsgrad.
rear admiral.
[ORL p.66]  Kilder
kontroldybdemåler
(-en, -e): "Kapt. C. Clausens kontroldybdemaaler indeholder to af hinanden uafhæ ... Se artiklen
kontrolhavn
(-en, -e): Havn, hvortilen krigsførende magt indbringer skibe for at undersøge, ... Se artiklen
kontrolstation
(-en, -er): Masterstation. Radiostationer på jordoverfladen, der fungerer som ko ... Se artiklen
kontrolsyn
(-et, -): Eftersyn udført af myndighed eller bemyndiget klassifikationsselskab p ... Se artiklen
kontur
(-en, -er): Konturen af kyst.
configuration of the coast.
[EL]  Kilder
konvektion
(-en, -er): Opadstigende luftstrøm i ustabil luft. Ved konvektion dannes ofte cu ... Se artiklen
konvektionsbyge
(-n, -r): Byge forårsaget af konvektionsluftstrøm.convective showe ... Se artiklen
konvektionsregn
(-en, -): Regn fremkaldt af en konvektionsluftstrøm.convection rai ... Se artiklen
konventionsland
(-et, -e): Et selvstændigt land, der har ratificeret en konvention, fx konventio ... Se artiklen
konventionsskib
(-et, -e): Skib, hvis hjemstedsnation har ratificeret en bestemt konvention, so ... Se artiklen
konvergens
(-en, -er): "Den vinkel, som skal anvendes på storcirkelpejlingen for at få komp ... Se artiklen
konvoj
(-en, -er): Samling af skibe, der sejler sammen efter bestemte mønstre og i krig ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
konvojere
(vb): "Give Leyde til Søes, det er at give ubevæbnede Fartøyer Beskyttelse med O ... Se artiklen
konvojsignal
(-et, -er): Signal, der på forhånd er aftalt mellem de i konvojen sejlende skibe ... Se artiklen
konvojskib
(-et, -e): "Inden for alle flåder havde fregatten fået en stadig større betydnin ... Se artiklen
konvojtjeneste
(-n, -r): Skib, der gør tjeneste enten som konvojskib eller som beskyttende skib ... Se artiklen
konvojur
(-et, -e): Ur, der er indrettet til med visse mellemrum at give et signal, der b ... Se artiklen
koordinatsystem
(-et, -er): Tal, der angiver et punkts position i forhold til et eller flere fas ... Se artiklen
kop
(-pen, -per): I forskellige udtryk som: kophilnagle. Kophilnagle stav ... Se artiklen
kopbor
(-et, -): "Kaldes de Bor, der ikke ere forsynede i Enden med en Skrue, der kan t ... Se artiklen
kopelevator
(-en, -er): Paternosterelevator, der anvendtes i visse kulfyrede skibe, hvor kul ... Se artiklen
kopernianske system
Også: Cop(p)ernicus: Planetsystemet ordnet efter love opkaldt efter Nikolaus Kop ... Se artiklen
koral
(-en, -er): Bundart med signatur anvendt på søkort. Skeletdele af små havdyr, Ca ... Se artiklen
koralrev
(-et, -): Bundart med signatur anvendt på søkort.
coral reef.
[5011]  Kilder
koralø
(-en, -er): Ø dannet af koraler.
cay.
[FOH p.31, EL]  Kilder
kordel
(-en, -er): 1. Enkelt part af tovværk, fx en tredjedel af tre ... Se artiklen
kordelsblok
(-ken, -ke): Blokkene på kordelstaljerne. Se ovenstående bet. 2. g ... Se artiklen
kordelsknægt
(-en, -e): "Kordeels-Knægtene, kaldes de toe Knægte agten for Masten hvorigienne ... Se artiklen
kordelsprunget
(adj.): Tov, hvor en af kordelerne er sprunget, slidt over eller beskadiget. ... Se artiklen
kordelstrop
(-pen, -per): Med en kordel af et passende svært tov lader man kordelen sno sig ... Se artiklen
kordeskala
(-en, -er): "For at kunne løse geometriske Opgaver er det lettest at have Skalae ... Se artiklen
korkbøje
(-n, -r): Gl. for redningskrans. [KOF]
life buoy.  Kilder
Stikord Beskrivelse
korkfender
(-en, -e): Fender fremstillet af korkstumper samlet i en flettet tovværkspose el ... Se artiklen
korkmadras
(-sen, -ser): "For at der under en Katastrofe kan forefindes et stort Antal Gens ... Se artiklen
kornelevator
(-en, -e): Dss. kornsuger. Mekanisk pneumatisk redskab, der gennem et rør kan su ... Se artiklen
kornfart
(-en, -er): Skib beskæftiget i fart fra store korneksporterende lande med disses ... Se artiklen
korninstruks
(-en, -er): Instruktion om udregningen af, hvorvidt stabilitetskravene ved trans ... Se artiklen
kornladning
(-en, -er): "Kornladninger omfatter ladning af hvede, majs, havre, byg, ris, bæl ... Se artiklen
kornlasteplan
(-en, -er): Lasteplan for, hvor kornet skal anbringes, og hvordan det skal stuve ... Se artiklen
kornluge
(-n, -r): Også kaldet trimmeluge. Særlig luge på dækket nærmere skibssiden end s ... Se artiklen
kornmod
(-en, -): Lynild uden torden. artificial lightning. ... Se artiklen
kornskot
(-tet, -ter): Langskibs skot, der opsættes i lastrum, vhor der skal føres korn i ... Se artiklen
kornsuger
(-en, -e): Flydende platform, pram, hvorpå der er opstillet et reskab, der genne ... Se artiklen
kornåbning
(-en, -er): Dss. kornluge.
grain hatch.
[ABC]  Kilder
korporal
(-en, -er): 1. Stillingsbetegnelse for en underbefalingsmand i ... Se artiklen
korporalsbænk
(-en, -e): Arbejdsbordet for korporalen, hvor han reparerer og udfører andet arb ... Se artiklen
korpsmatros
(-en, -er): Søværnet: "Ved Reorganiseringen efter 1814 ændredes Matros-Underoffi ... Se artiklen
korpus
(-et, -er): Sekstantens metalstel bestående af en sektor af en cirkel med et ant ... Se artiklen
korrespondance
(-n, -r): Telefoniske samtaler eller telegrafiske meddelelser sendt mellem afsen ... Se artiklen
korresponderende reder
Reder, der i partrederi tager sig af skibets drift på vegne af alle parthavere. ... Se artiklen
korrigere
(vb): Korrigere et kompas for deviation. Dss. kompensere og justere. ... Se artiklen
korrigeringslegeme
(-t, -r): Benævnelse på de magneter, blødtjernskugler og barrer, der anvendes i ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
korrigeringsmiddel
(-delet, -ler): Dss. korrigeringslegeme. Se ovenstående. adjustmen ... Se artiklen
korrosionsbestandig
(adj): Om materialer, der kan modstå den nedbrydende påvirkning fra det maritime ... Se artiklen
korrosionsfilm
(-en, -): "I visse tilfælde oxyderer man metallet ad kunstig vej, hvilket er alm ... Se artiklen
korrosionsudmattelse
(-n, -r): "En sådan film [korrosionsfilm] kræver imidlertid for at kunne vedlige ... Se artiklen
korsar
(-en, -er): Dss. pirat, sørøver.
corsair.
[DUD]  Kilder
korsstav
(-en, -e): "Astrolaben afløstes dog til Navigationsbrug allerede omkring Aar 150 ... Se artiklen
korsørpropeller
(-en ,-e): Fabrikat af stilbare propeller fra fabrik i Korsør.Kors ... Se artiklen
kort
(-et, -) gl. Kaart: Grafisk afbildning af topografiske og hydrografiske forhold ... Se artiklen
kort
(adj): I udtryk som: kort bovenstang.stump royal-mast ... Se artiklen
Kort 1
Titel på publikation, der indeholder symbolforklaringer til søkortets signaturer ... Se artiklen
kortbord
(-et, -e): Det bord i bestiklukaf eller på kommandobroen benyttes af navigatøren ... Se artiklen
kortbølgeradio
(-en, -er): Radiokommunikation på bestemte frekvenser. Kortbølgeradioen var den ... Se artiklen
kortdatum
(-et, -data): 1. Referenceniveau for dybder.char ... Se artiklen
korte
(vb): I udtryk som fx: korte ind, (gl.) haul taught. ... Se artiklen
kortlup
(-pen, -per): Forstørrelsesglas til brug på søkort. Lupperne har en forstørrelse ... Se artiklen
kortpasser
(-en, -e): Passer med lige eller buede ben, énhåndspasser, hvis benspidser er tr ... Se artiklen
kortplan
(-et, -er): "Storcirkelkort er aflagt i en såkaldt centralprojektion. Man tænker ... Se artiklen
kortrettelse
(-n, -r): En forandring i virkeligheden, der skal indføres i et søkort for at de ... Se artiklen
kortsplejs
(-en, -er): Tovværkssammenføjning med en splejsemetode, hvor der anvendes omkrin ... Se artiklen
korttrekant
(-en, -er): Dss. transportør. Redskab af plast med gradinddeling til brug ved na ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
korvet
(-ten, -ter): Orlogsskibstype, der er mindre end en fregat og med et åbent batte ... Se artiklen
kosmolabium
(-biumet, -bier): Et meget kompliceret instrument, der kunne benyttes til alle a ... Se artiklen
kost
Sømærke til farvandsafmærkning med topbetegnelse i form af en kost. "Hvor Ko ... Se artiklen
kost
(-en, -): Forplejningen om bord et skib. allowance. ... Se artiklen
kostdreng
(-en, -e): "Når en dreng var 8 år gammel, sund og førlig, og faderen stod i Holm ... Se artiklen
kosterbåd
(-en, -e): Enmastet bådtype fra Sverige vestkyst med gaffelsejl og gaffeltopsejl ... Se artiklen
kosterække
(-n, -r): Flere afmærkningsbøjer med topbetegnelse visende retningen af et løb. ... Se artiklen
kostforplejning
(-en, -er): Kosten om bord på OLDENBORG, 1672: "Folkene kunne efter daglig s ... Se artiklen
kostpenge
(-): Det beløb, der per dag er afsat til en søfarnedes forplejning. Kan kosten a ... Se artiklen
kostreglement
(-et, -er): Tidligere var der af myndighederne udgivet et kostreglement for skib ... Se artiklen
kotumba
(?): Skibstype beskrevet i græsk periplus. Typen sejlede i Indiske Ocean før vor ... Se artiklen
kovende
(vb): Vende for vinden ved at falde væk fra vindøjet og vende rundt med vinden p ... Se artiklen
kovending
(-en, -er): Vending af et sejlskibs sejlretning, så vinden kommer fra modsat sid ... Se artiklen
kovs
(-en, -e)gl. Kous: 1. Metalbøjle af form som en cirkel eller ... Se artiklen
kovsering
(-en, -e): Et metalbeslag, der består af to rundinger med forskellig diameter. D ... Se artiklen
koøje
(-t, -r): Cirkelrundt vindue i et skibs dæk eller side, der evt. kan åbnes, men ... Se artiklen
krabpasser
(-en, -e): Stregpasser med skarpe spidser, hvormed tømmer kan opridses før bearb ... Se artiklen
kraftblok
(-ken, -ke): I fiskeri: gummivalser trukket af hydraulik og hvorover nettet hale ... Se artiklen
kraftpåvirkning
(-en, -er): Kraftpåvirkning på et tov.
stress.
[ABC, LAB p.8+36]  Kilder
kragejolle
(-n, -r): Enmastet fartøj med sprydsejl samt forsejl, klinkbygget, spids i begge ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
kragerede
(-n, -r): "Under Seiladsen til Fiskestationen fortsætter man de i Land begyndte ... Se artiklen
kramme
(vb): kramme sejl. Sætte flest mulige sejl til at trække. "Vi krammed ... Se artiklen
kran
(-en, -er): Som laste- og lossegrej i stedet for bomme. Også som: mast ... Se artiklen
krananker
Dss. daglig- og tøjanker. De ankre der hænger klar til brug under kranbjælken. ... Se artiklen
krananker
Se under anker. krananker. De ankre, der ... Se artiklen
kranbjælke
(-n, -r): Den udstikkende bjælke, som benyttes til ophaling af et træskibs stoka ... Se artiklen
kranbom
(-men, -me): Lossegrej, hvor lossebommen er udstyret, så den kan fungere som en ... Se artiklen
kranfører
(-en, -er): Personen, der håndterer laste- og lossegrejets kraner på et handelss ... Se artiklen
krankrog
(-en, -e): Dss. lossekrog.
crane hook.
[FMK p.93]  Kilder
krankugle
(-n, -r): Kugle eller vægtmasse, der påsættes en løftewire før løftekrogen for a ... Se artiklen
krankvægter
(-en, -e): Sygepasser.lob // loly-boy.[Saint] ... Se artiklen
kranlægter
(-n, -r): Stor pram med kran monteret og benyttet til at placere eller reparere ... Se artiklen
kranpram
(-men, -me): Pram forsynes med kran, der kunne anvendes ved ombordtagning af tun ... Se artiklen
kranrakke
(-n, -r): Fast anbragt rakke på mast for underræer, der ikke forandrer højde. Ra ... Se artiklen
krans
(-en, -e): Krans på toppen af en mast. "Et sammenspledset Toug, der lægges u ... Se artiklen
kranskib
(-et, -e): Specialskib udstyret med kraftig kran. crane barge ... Se artiklen
kransning
(-en, -er): "Krandsning. Saaledes kaldes en Tougkrands der lægges paa Toppene af ... Se artiklen
krap
(adj.): I udtryk som: krap sø / krapsø. Mindre bølger med kort afstan ... Se artiklen
kraper
(-en, -e): Opklodsningen eller vangerne, der danner en båds leje om bord. [HAR] ... Se artiklen
krappejern
(-et, -): Ridsejern til opmærkning af tømmer. "kniv, bøjet i en snæver halvcirke ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
krapperum
(-met, -): Om vikingetidens drageskib: "Lasten var ved tværskibs Skillerum delt ... Se artiklen
krave
(-n, -r): Fx i mastekrave. "Krave paa Masterne. Er et Stykke tjæret Seildug ... Se artiklen
kravebjælke
(-n, -r): Dss. fangbjælke eller naglebænk.
pinrail // fife rail.
[VerV2]  Kilder
kravel
(-len, -ler): 1. Byggemetode for træskibe med relation til for ... Se artiklen
kravelbygning
(-en, -er): Klædningsform, hvor plankerne lægges kant mod kant og giver et glat ... Se artiklen
kravil
(-en, -er): Dss. stikbjælke.carling.[KØN p. 330, F ... Se artiklen
kravis
(-en, -): "Det blæste en haard Storm og sadte stærk ind med Kravis - Grødis - fr ... Se artiklen
kreaturaflukke
(-t, -r): Kostald om bord på et skib. cott for cattle and sheep // ... Se artiklen
kreaturbevis
(-et, -er): Certifikat for godkednt indretning til transport af levende dyr. ... Se artiklen
kreaturoppasser
(-en, -e): Besætningsmedlem på sejlskibene, der passede de levende dyr om bord. ... Se artiklen
kreaturtransportskib
(-et, -e): Skib indrettet til transport af levende kreaturer, oftest får. ... Se artiklen
krejert
(-en, -er) kreyert: Skibstype med tre master anvendt i Østersøområdet og rigget ... Se artiklen
krejler
(-en, -e): Limfjordsfiskehandler, der opkøbte fisk ved større fiskefartøjer og i ... Se artiklen
krejlerkåg
(-gen, -ge): Enmastet fartøj uden dæk fremdrevet ved sejlkraft eller roning. Sva ... Se artiklen
krig
(-en, -er): 1. Tømmerstykke mellem kølen og forstævnen. T ... Se artiklen
krigsartikler
(pl): Reglement for en nations soldater.
articles of war.
[HAR, Saint]  Kilder
krigsdampskib
(-et, -e): "Den danske Flaades første egentlige Krigsdampskib var Hjulskibet HEK ... Se artiklen
krigsfangeskib
(-et, -e): Skib indrettet til krigsfangers ophold. Gerne et ældre udtjent orlogs ... Se artiklen
krigsforlis
(-et, -e): Skib, der beskadiges elelr synker på grund af krigshandlinger. ... Se artiklen
krigsforsikring
(-en, -er): "Krigsforsikring af danske skibe er lovpligtig, dog således at forsi ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
krigsret
(-ten, -ter): Domstol, der kan fungere om bord på et krigsskib, og som i krigsti ... Se artiklen
krigsrisikotillæg
(-et, -): Tillæg til hyren for søfolk, der sejler i områder, der er overenskomst ... Se artiklen
krigssejler
(-en, -e): Søfolk, der under en krig er forhyret med handelsskibe. ... Se artiklen
krigsskadeerstatning
(-en, -er): Erstatning til søfarende for fysiske skader og mistede ejendele forå ... Se artiklen
krigsskib
(-et, -e): Skib udstyret med våben. man-of-war // warship ... Se artiklen
krigstillæg
(-get, -): Dss. krigsrisikotillæg. "Krigstillægget tæller fra lørdag den 12/1 … ... Se artiklen
krigsudrustning
(-en, -er): Verdenskrig var danske skibe udstyret med forskelligt ekstraudstyr i ... Se artiklen
krigszone
(-n, -r): Område, hvor der foregår krigshandlinger.war zone ... Se artiklen
krimpe
(vb): "Vinden krimper op, løber imod Solen. Vinden løber mod Solen, hvilket gern ... Se artiklen
Kristi Himmelfartsdag
(-en, -e): Kirkelige festdag, der falder den sjette torsdag efter påske, hvilket ... Se artiklen
krog
(-en, -e): 1. fiskekrog. fishing hook.[Sai ... Se artiklen
kroge
(vb): I udtryk som: kroge sig fast i et skib for at entre det. ... Se artiklen
krogfiskeri
(-et, -er): Dss. krogline-, el. langline-, el. linefiskeri. Ca. 200-250 m lang l ... Se artiklen
krone
(-n, -r): Krone på et stopperknob eller anden afslutningsknob på tovværk. ... Se artiklen
kronekompas
(-set, -ser): Sladrekompas, hvor kursen kan aflæses fra undersiden, og hvor komp ... Se artiklen
kronesplejs
(-en, -e): En splejs på tampen ef et tov, hvor de enkelte kordeler splejses tilb ... Se artiklen
kronjagt
(-en, -er): "Dette Skib er den saakaldte Kronjagt eller Kongens Rejsejagt fra Sl ... Se artiklen
kronometer
(-meteret, -metre): Søur, der har en meget nøjagtig gang, da urværket er indrett ... Se artiklen
kronplatting
(-en ,-er): "Kronplatting kan lægges af 3 eller 4 Garn. Som det vil fremgaa af F ... Se artiklen
kropplade
(-n, -r): Centekølsvinets lodretstillede langskibs plade, der er med sit fodvink ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
krudt
(-et, -): En blanding af svovl, salpeter og kul.
gun-powder.
[HAR, KOF]  Kilder
krudtbåd
(-en, -e): Båd, der leverer krudt ud fra magasin til krigsskib.gun ... Se artiklen
krudthorn
(-et, -): Konisk formet beholder med låg i den brede ende og en hane i den small ... Se artiklen
krudtkammer
(-kammeret, -kamre): Dss. krudt magasin. Rummet, hvori krudt opbevares. Rummet e ... Se artiklen
krudtlanterne
(-n, -r): Lanterner, der giver lys i et krudtmagasin.lanthorn in t ... Se artiklen
krudtmagasin
(-et, -er): Dss. krudtkammer.
powder room.
[HAR, Saint]  Kilder
krudtmål
(-et, -): Bæger eller kar til afmåling af krudtmængde passende til formålet, fx ... Se artiklen
krudtsats
(-en, -er): Til brandrør m.v.
composition.
[HAR]  Kilder
krudtslup, krudtchalup
(-pen, -per): "Og hvad saa vi, Krudtsluppen laa jo alt paa Siden af NAJADEN og H ... Se artiklen
krudttønde
(-n, -r): powder barrel.[HAR] krudttønde med læ ... Se artiklen
krumholt
(-et, -er): Se også krumtømmer nedenfor. compass timber ... Se artiklen
krumholtsgast
(-en, -er): Snejegast; sømand, der sniger sig uden om arbejdsopgaver. " Hvilket ... Se artiklen
krumning
(-en ,-er): I et løb en ændring i retning, der forløber efter en del af en cirke ... Se artiklen
krumpasser
(-en, -e): Passer med buede ben, så den kan måle kugleformede genstande. ... Se artiklen
krumsenter
(-en, -e): Hvalsenter.
harping.
[Benzon]  Kilder
krumtapaksel
(-akslen, -aksler): "Krumtapakslen helbygges og udføres i 2 stykker. Krumtappene ... Se artiklen
krumtømmer
(-et, -): Skibsbygningstømmer, der er vokset i en sådan form, at det med ingen e ... Se artiklen
krusning
(-en, -er): Krusning på vandet er en svag bølgedannelse på overfladen. ... Se artiklen
kryds
(-et, -): 1. Kryds i tovene, eller ankertovene. c ... Se artiklen
krydsassistent
(-en, -er): Også benævnt krydstoldassistent. I rangfølgen stående over en krydst ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
krydsbardun
(-en, -er): Barduner, der anvendes til afstivning af krydsmastens stænger. ... Se artiklen
krydsbetjent
(-en, -er): Også benævnt krydstoldbetjent. I rangfølgen stående under en krydsto ... Se artiklen
krydsbolt
(-en, -e): To med krydsbesnøring forbundne stokke, der danner et x-kryds og tidl ... Se artiklen
krydsbovenbramrå
(-råen, -ræer): Mesanmastens eller krydsmastens øverste bramsejlsrå, når der hav ... Se artiklen
krydsbovenbramstang
(-stangen, -stænger): Krydsmastens øverste stang, der er røjlens stang. ... Se artiklen
krydsbramsejl
(-et, -): Sejlet på krydsmastens bramsejlsrå.mizzen topgallant sai ... Se artiklen
krydsbramstagsejl
(-et, -): Stagsejl mellem stormast og krydsmast, der går fra agten for storemærs ... Se artiklen
krydsbramstang
(-stangen, -stænger): Stangen, der med sit fodpunkt er fastgjort til krydsmasten ... Se artiklen
krydsbras
(-en, -er): "Staae med den ene Ende i Øiebolte i Agterenden af Storeæselhoved, d ... Se artiklen
krydsbuggårding
(-en, -er): "Krydsbuggaardinger. Den ene Ende af hver Buggaarding vises igjennem ... Se artiklen
krydsbugline
(-n, -r): "Buglinernes ene Ende vandrer med sin Kous paa Langsprydet, dens anden ... Se artiklen
krydsbuk
(-ken, -ke): "Er samlet af tvende Rundholter eller Fyrretømmer, hvis Overender e ... Se artiklen
krydsbændsel, krydsbindsel
(-slet, -sler) gl. Bindsel: "Er et Bindsel, der lægges paa to Parter Toug, men s ... Se artiklen
krydsdrejereb
(-et, -): Bruges til at hejse krydsråen med. "I den ene Ende af hvert Dreier ... Se artiklen
krydsdrejerebsfald
(-et, -): "Der er et Fald i hvert Dreiereb, Overblokken staaer i den ene Ende af ... Se artiklen
krydse
(vb): 1. "Krydse, kaldes at opholde sig med et Skib paa een og ... Se artiklen
krydser
(-en, -e): Krigsskibstype. Krydsere inddeles i lette og svære krydsere. ... Se artiklen
krydserhæk
(-ken, -ke): Agterstævnsform, hvor tømmeret følger en lodret S-formet kurve. Ror ... Se artiklen
krydsetov
(-et, -e): Tovet, hvormed en surring krydses. Se krydse 3. seizing ... Se artiklen
krydsfald
(-et, -): Faldet til krydsmastens mærssejl.mizzen top-sail halyard ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
krydsfartøj
(-et, -er): Fællesbenævnelse for forskellige af krydstoldvæsenets fartøjer. ... Se artiklen
krydsfok
(-ken, -ke): Fokkesejl særligt udformet til at bruge under bidevindsejlads. Frit ... Se artiklen
krydsfyldningsinstallation
(-en, -er): System af tanke og rørforbindelser, der gør det muligt at trimme kræ ... Se artiklen
krydsgivtov
(-et, -e): "Den første Part af Givtouget staaer om Krydsraaen, udenfor Givtougsb ... Se artiklen
krydsgods
(-et, -): Rigningen på krydsmasten, der i visse tilfælde kan være mesanmasten. ... Se artiklen
krydsholt
(-et, -er): Klampe brugt til at fæstne tovværk på. Kraftig klampe anv. til fx fo ... Se artiklen
krydshoved
(-et, -er): "Krydshovedet smedes af hårdt Siemens-Martin stål med søler af meget ... Se artiklen
krydshukkert
(-en, -er): Skibstype. En galease med et krydssejl på mesanmastens stang.
[DMO]  Kilder
krydsjagt
(-en, -er): Dss. krydstoldjagt, se under den.
[H&S47 p.100]  Kilder
krydsjolle
(-n, -r): mizzen-topmast rope.
[Benzon]  Kilder
krydskatning
(-en, -er): "Fuksene maa være mindst 2 Gange saa lange som Tampen og saa tætte, ... Se artiklen
krydsknob
(-et, -): Dss. en krone på et tovværk.
crowning.
[Saint]  Kilder
krydsmast
(-en, -er): Krydsmastbenævnelsen benyttes oftest om den tredje af fire eller fem ... Se artiklen
krydsmærke
(-t, -r): Mærker i kapsejlads, der angiver baneafsnit, på hvilken der skal kryds ... Se artiklen
krydsmærs
(-et, -): Mærset, der hviler på sallingerne på krydsmastens top.mi ... Se artiklen
krydsmærssejl
(-et, -): Det næstnederste råsejl på krydsmasten, hvis der er tale om fuldrigget ... Se artiklen
krydsning
(-en, -er): Krydsning om vulingen. "Den Surring der lægges tværs over alle Parte ... Se artiklen
krydsovermærssejlsrå
(-råen, -ræer): "Imedens gik vagten i gang med storsejlet og fik dette hevet op ... Se artiklen
krydspejling
(-en, -er): Samtidig pejling af to genstande, der giver en pladsbestemmelse for ... Se artiklen
krydsport
(-en, -e): "… en anden [kugle] ramte to fod over vandlinien inden krydsporten, … ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
krydsrakke
(-n, -r):
mizen topmast parral rope.
[Benzon]  Kilder
krydsrammeantenne
(-n, -r): Antenne for radiopejlerapparat. Antennen er en Bellini-Tosi antenne. ... Se artiklen
krydsrøjel
(-en, -er): Krydsmastens røjel, der kan kombineres med -stang, -sejl etc. ... Se artiklen
krydsrå
(-råen, -ræer): Krydsmastens rå på krydsstangen. "Denne Raa heises paa Krydsstan ... Se artiklen
krydssejl
(-et, -): Sejlet på krydstopmasten underslået krydsråen. mizzen to ... Se artiklen
krydsskyskraber
(-en, -e):
mizen skyssail.
[Benzon]  Kilder
krydsskøde
(-t, -r): Skøde for krydssejlet. " Den ene Ende af hvert Skjøde staaer fast i Se ... Se artiklen
krydsstag
(-et, -): Stagene, der afstøtter krydsmasten forefter.mizzen stay ... Se artiklen
krydsstang
(-stangen, -stænger): Krydsmastens topmast. "Denne Stang danner en Forlængel ... Se artiklen
krydsstav
(-en, -e): Vinkelmålingsinstrument fra renæssancen. cross staff ... Se artiklen
krydsstængebardun
(-en, -er): "De store Skibe have som oftest en Fastebardun og en SIdebardun paa ... Se artiklen
krydsstængesaling
(-en, -er): Salingerne på toppen af krydsmastens faste stang. mizz ... Se artiklen
krydsstængestag
(-et, -): "Dette er et enkelt Stag, der ligger med sit syede Øie udenom Godset p ... Se artiklen
krydsstængestagsejl
(-et, -): Krydsmastens stagsejl, der er placeret foran krydsmasten på et stag fr ... Se artiklen
krydsstængevant
(-et, -er): "De ligge med deres Øine i samme Orden paa Toppen af Krydsstangen so ... Se artiklen
krydsstængeæselhoved
(-et, -er): "Det ligger paa Toppen af Krydsstangen; igjennem dets runde Hul fare ... Se artiklen
krydstogt
(-et, -er): Sejlads mellem en række destinationer. Udtrykket bruges i dag om pas ... Se artiklen
krydstoldjagt
(-en, -er): Skibe som kunne være på omkring 20 tons og en længde på 40 til 50 fo ... Se artiklen
krydstoldvæsen
(-et, -er): Toldvæsenets maritime afdelinger omtalt fra 1692, men hovedsageligt ... Se artiklen
krydstopbetegnelse
(-n, -r): "Området er på positionerne … afmærket med gule sømærker med krydstopb ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
krydstoplent
(-en, -er): "Fare lige som Mersetoplenter." [DMO] "Den ene Ende af hver Topl ... Se artiklen
krydstopsejl
(-et, -): Topsejl på en krydsmast.
mizzen topsail.
[FMK p.102]  Kilder
krydstørn
(-en, -er): Tovværk eller trosse, der med krydsende bugter, tørner, lægges om pu ... Se artiklen
krydsvant
(-et, -er): "Vanterne paa Krydsstangen. De fare ligesom Stængevanterne, men Anta ... Se artiklen
krydsvinde
(-n, -r): Bradspil.
windlass.
[Benzon]  Kilder
krænge
(vb): 1. Skibet bevægelser i søen over enten bagbord og styrbo ... Se artiklen
krængestik
(-ket, -): "Et saadant Stik kaldes ogsaa ofte en Hollænder." [FUN] ... Se artiklen
krængning
(-en, -er): Et skibs hældning til en af siderne omkring en langskibs akse. " ... Se artiklen
krængningsdeviation
(-en, -er): Krængningsdeviation, eller krængningskorretionen, opstår på grund af ... Se artiklen
krængningsforsøg
(-et, -): Forsøg med en krængning af skibet for at konstatere skibets stabilitet ... Se artiklen
krængningskoefficient
(-en, -er): En af deviationskoefficienterne, der anvendes ved korrigering for kr ... Se artiklen
krængningskorrektion
(-en, -er): Den korrigering, en kompasretter udfører på kompasset for at elimine ... Se artiklen
krængningsmagnet
(-en, -er): Magnet, der er anbragt lodret under et kompas for at magneten kan ko ... Se artiklen
krængningsmoment
(-et, -er) (krængende moment): Produktet af vægt og vægtarm, der frembringer den ... Se artiklen
krængningsmåler
(-en, -e): Klinometer. Klinometre kan være af forskellig type: Pendultype el. li ... Se artiklen
krængningsprøve
(-n, -r): "... hvor man er ved at være klar til at sende miljøskibet X ud og tje ... Se artiklen
krængningstryk
(-ket, -): "Vandets større Tryk mod den læ end mod den luv Boug, naar Fartøjet k ... Se artiklen
krængningsvinkel
(-vinklen, -vinkler): Den vinkel, som et skib krænger til i forhold til vertikal ... Se artiklen
krøbbelspil
(-let, -) krøbelspil: Håndbetjent spil, hvor kraften blev overført via håndsving ... Se artiklen
krøbbelspilbedding
(-en, -er):
winch-bitts.
[Benzon]  Kilder
Stikord Beskrivelse
krølle
(-n, -r): Forsiring af udskåret tømmer anbragt i stedet for gallionsfigur. Krøll ... Se artiklen
kråle
(-n, -r): Lille ketsjer brugt til at trække fiskefangst indenbords med.[DFT5 ... Se artiklen
kubikbåd
(-en, -e): Benævnelse for fragtskib bygget med mindre materialestyrke og stort r ... Se artiklen
kubikkapacitet
(-en, -er): Et skibs ladningsrumfang i fx kubikmeter eller kubikfod. ... Se artiklen
kuf
(-fen, -fer): Sejlskibstype benyttet af nordiske og hollandske søfolk. Skibet ha ... Se artiklen
kufgalease
(-n, -r): "Sejlføringen var omtrent som Galeasen, hvorfor det afbildede Skib, LO ... Se artiklen
kufnagle
(-n, -r): Dss. kofilnagle.
belaying pin.
[SøensF]  Kilder
kugle
(-n, -r): Kugle til skydevåben ball // round shot. ... Se artiklen
kuglebak
(-ken, -ker): "Et i midten af skibet - og for og agten for pumpesoden - afdelt r ... Se artiklen
kuglekiste
(-n, -r): "Kugle Kisterne, stærke Kasser der ere bygte i et Skib omkring Pompe S ... Se artiklen
kuglekrans
(-en, -e): Kuglekransen er et sammensplejset tov, der i cirkelform danner ramme ... Se artiklen
kuglelyn
(-et, -): Videnskabelig forklaring samt dokumentation med billeder af kuglelyn s ... Se artiklen
kuglerakke
(-n, -r): "…, samt et fragment af en kuglerakke - en slags krave af stave og kug ... Se artiklen
kugleramme
(-n, -r): Ramme, hvori kanonkuglerne lå for ikke at trille rundt på dækket. Ramm ... Se artiklen
kugletønde
(-n, -r): Afmærkningsbøje af form som en kugle. Bøjen kan desuden have stage med ... Se artiklen
kugleventil
(-en, -er): Ventil, hvor stopmekanismen består af en kugle, der er gennemskåret ... Se artiklen
kulbåd
(-en, -e): Typisk engelsk skibstype for transport af kul fra Nordengland til Lon ... Se artiklen
kuldedød
(-en, -): Dødens indtræden på grund af legemets nedkøling i fx koldt vand. Typis ... Se artiklen
kuldefare
(-n, -r): Risikoen for at lide fysisk skade på grund af lave temperaturer, forke ... Se artiklen
kuldeskade
(-n, -r): Skade i hud og muskelvæv på grund af længere tids udsættelse for lave ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
kuldeydelse
(-n, -r): Den kuldemængde, som et fryse- eller køleanlæg kan levere til et lastr ... Se artiklen
kuldsejl, kulsejl
(-et, -): Dss. luftsejl. Lange rørformede sejldugsposer ca. 50 cm i diameter med ... Se artiklen
kuldsejle
(vb): Dss. kæntre. Fartøjet vender sig omkring længdea ... Se artiklen
kuldsejlsjolle
(-n, -r): Kuldsejlsjoller er smækre joller med taklede tampe. Til hver jolle hør ... Se artiklen
kule
(-n, -r): I orlogstræskibe: en åbning ned til batteridækket fra øverste d ... Se artiklen
kule
(vb): Blæse op. blow.[HAR, KOF, Saint] det ... Se artiklen
kulegast
(-en, -er): Besætningsmedlem, der har arbejdsplads i kulen på et skib. ... Se artiklen
kuletrappe, kulstrappe
(-n, -r) Kulstrappe: Trappen der fører fra kobryggen og ned i kulen. ... Se artiklen
kulfart
(-en, -er): Fragtskib beskæftiget i fart med kul som ladning. coal t ... Se artiklen
kulfyldningsrør
(-et, -): "Har Skibet flere Dæk, placeres Kulristerne saaledes over hinanden, at ... Se artiklen
kulfyr
(-et, -): Om skibsdampmaskine, der får sin energi til kedlerne fra et fyr, der a ... Se artiklen
kulingssejl
(-et, -): Sejl af mindre areal end normalsejlet.Anvendt om sejl til fritidsfartø ... Se artiklen
kulingsvarsel
(-selet, -sler): Radioudsendt meteorologisk advarsel om kommende vind af kulings ... Se artiklen
kulingsvejr, kuling
(-et, -): Vejrtype med vindstyrke kuling. Blæst af styrke 7-9, 14-24 m/sek. ... Se artiklen
kulissestyring
(-en, -er): "Kulissestyring. Den cylindrinsk afdrejede Rorpind omsluttes her af ... Se artiklen
kulkasse
(-n, -r): Benævnelsen på de rum, der i et kulfyret dampskib er beregnet til bunk ... Se artiklen
kullemper
(-en, -e): Besætningsmedlem eller anden arbejdstager ansat til at flytte kul i e ... Se artiklen
kullerstok
(-ken, -ke): "Ved kullerstokken [står] 1. quartermester…" (1710). Formodentligt ... Se artiklen
kullet mast
(-en, -er): Afstumpet mast. Mast med kort kaltop. "Masten har kullet top og ... Se artiklen
kulluge
(-n, -r): "Paa Awningdækket anbringes Kulluger i hver Side til forreste Kulkasse ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
kulmination
(-en, -er): Et himmellegemes passage af det øverste punkt i sin bane i forhold t ... Se artiklen
kulminationsklokkeslæt
(-tet, -): Det tidspunkt, hvor et himmellegeme passerer meridianen over polen fo ... Se artiklen
kulminationsmiddelklokkeslæt
(-tet, -): Kulminationsklokkeslættet udtrykt i middeltid til forskel fra sandtid ... Se artiklen
kulminationssekund
(-et, -er): De nærmeste sekunder før og efter et himmellegemes kulmination. De k ... Se artiklen
kulminere
(vb): Et himmellegeme kulminerer, når det passerer meridianen og har sin største ... Se artiklen
kulport
(-en, -e): Åbning i dampskibes skrogsider, hvorigennem der lastes kul til bunker ... Se artiklen
kulrist
(-en, -er): "Hensigten med disse er at lukke det Hul i Dækket, hvorigennem Kulka ... Se artiklen
kulsejl
(-et, -): uautoriseret stavemåde for kuldsejl - se dette.  Kilder
kulsejle
(vb): uautoriseret stavemåde for kuldsejle - se denne.  Kilder
kulskakt
(-en, -er): Rør eller skakt, der fører fra dæk og til kulbunker eller fra bunker ... Se artiklen
kulskib
(-et, -e): Skib særligt indrettet til transport af kul i bulk.coll ... Se artiklen
kultjære
(-n, -r): Destillat fra kul: coal tar: Black, viscous liquid or semi-s ... Se artiklen
kultrunk
(-en, -e): "Kultrunk til Tværkassen rustbankes og Staalet males." ... Se artiklen
kulturfærge
(-n, -r): Et begreb opstået 1994 i forbindelse med Københavns kulturår i 1996. D ... Se artiklen
kummerdag
(-en, -e): Kødløs dag om bord.
banian day.
[Röding]  Kilder
kunstfibertrosse
(-n, -r): Trosse fremstillet af forskellige plasticprodukter. synt ... Se artiklen
kunters
(-en, -er): "Kunters, trekantede lange Træe der lægges ved Bugen af Læggerne i L ... Se artiklen
kuntsplejsning
(-en, -er): Kuntøje.cut-splice.[EL] har kunstsplej ... Se artiklen
kuntvagt
(-en, -er): 1. "et Toug paa en Chalup Slæber hvormed Chaluppen ... Se artiklen
kuntøje
(-t, -r): Splejs på et tov, så der midt på tovet dannes et øje.cun ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
kuppelkompas
(-set, -ser): Væskekompas med hvælvet overglas. Særligt brugt til bådkompasser o ... Se artiklen
Kuro Siwo Strøm, Kuroshiostrømmen
Havstrøm i det vestlige Stillehav. Strømmen løber langs Taiwan nordpå langs Japa ... Se artiklen
kurs
(-en, -er): 1. Den horisontale retning i hvilken et fartøj sty ... Se artiklen
kursafsætning
(-en, -er): Udsætning af kurs i søkort.
plotting a course.
[DUE p.23]  Kilder
kursafvigelse
(-n, -r): Ændring af den tilsigtede kurs til anden kurs.course dev ... Se artiklen
kursberegning
(-en, -er): Udregningen af en kurs, hvilket kan være udregning af en kurs mellem ... Se artiklen
kursfejl
(-en, -): Dss. kursafvigelse. Udtrykket anvendt i forbindelse med selvstyreanlæg ... Se artiklen
kursforandring
(-en, -er): Ændring af en kurs til en anden kurs.alteration of cou ... Se artiklen
kursindikator
(-en, -er): Mekanisk el. elektrisk instrument, der viser den aktuelle kurs, som ... Se artiklen
kursindstillingsknap
(-pen, -per): Betjeningsknap for indstilling af kompaskurs på et selvstyreanlæg. ... Se artiklen
kursjustering
(-en, -er): På selvstyreanlæg en at betjeningsfunktionerne.course ... Se artiklen
kurskoble
(vb): "Kobbel Cours". Sammenregningen af flere forskellige kurser og udsejl ... Se artiklen
kurskorrektion
(-en, -er): Ændring af kurs for at opretholde en planlagt rute. "Ca. 900 m f ... Se artiklen
kurskurve
(-n, -r): Udtrykket kan fx anvendes om en kurve over kurser i forhold til skibet ... Se artiklen
kurslineal
(-en, -er): Navigationslineal til brug ved udsætning i søkort. Linealen har indd ... Se artiklen
kurslinje
(-n, -r): Skibets rv., beh. kurs udsat i søkortet. Kurslinien på et radarbillede ... Se artiklen
kurssignal
(-et, -er): 1. Signal med lys, lyd el. flag mellem skibe eller ... Se artiklen
kursskriver
(-en, -e): Instrument, der på papir, der trækkes frem med jævn hastighed, i et k ... Se artiklen
kurssætning
(-en, -er): Udregningen af kursen fra den styrede kurs devierende til den behold ... Se artiklen
kurstabil
(adj): Let at holde på kursen; styrer let uden store rorbevægelser. ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
kurstavle
(-n, -r): Tavle, hvorpå kurser, mv., afdrift etc. skrives op, så det kan ses af ... Se artiklen
kurstrekant
(-en, -er): Kurstrekanten er defineret ved siderne breddeforandringen, brf. - di ... Se artiklen
kursudledning
(-en, -er): Udregningen af den kurs skibet skal styre fra kursen opmålt i søkort ... Se artiklen
kursvinkel
(-klen, -kler): Kursens vinkel med enten den rv., mv. el. dv. N-S-linje. Den eng ... Se artiklen
kursviser
(-en, -e) Dss. kursindikator.
course indicator.
[NAV2Ny p.168]  Kilder
kursændring
(-en, -er): Ændring af skibets rute, så der sejles anden kurs efter kompasset. ... Se artiklen
kursændringsknap
(-pen, -per): "... overstyrmandens hurtige drej af selvstyrerens kursændringskna ... Se artiklen
kurv
(-en, -e): 1. I pumpekurv: saucer. ... Se artiklen
kuskestart
(-en, -er): "Den klassiske situation med flere både, der kommer kuskende hen til ... Se artiklen
kutnik
kutnik = kuttenlikker = kusseslikker: Blødhåret rund kost til nedvaskning. [ ... Se artiklen
kutter
(-en, -e): Sejlskibstype med agterhældende master og rigget som en jagt el. slup ... Se artiklen
kutterbrig
(-gen, -ger): "Den 22. juli 1809 var kutterbriggen ALSEN færdig. Folkene fik arb ... Se artiklen
kutterhæk
(-ken, -ke): Karakteristisk hækform, som den kendes fra de traditionelle danske ... Se artiklen
kutterrig
(-gen, -ge): To forsejl. Rigtypen mest til tursejlere. Forreste sejl sad tidl. p ... Se artiklen
kutterstag
(-et, -): Dss. babystag. Et ekstra stag, der sættes lidt under forstaget og fare ... Se artiklen
kvadderis
(-en, -): Samling af mindre isflager op til 2 m i diam. Nedbrydningsis fra andre ... Se artiklen
kvadrant
(-en, -er): 1. Davis-kvadrant: Højdemålingsinstrument beståend ... Se artiklen
kvadrantbue
(-n, -r): Tandhjulskransen, der udgør underste del af en kvadrantdavids bevægeli ... Se artiklen
kvadrantdavid
(-en, -er): Davidtype for redningsbåde. Davidens arm, hvori båden er ophængt, er ... Se artiklen
kvadrantdeviation
(-en, -er): "En sådan deviation, som er fremkaldt af flygtig magnetisme i vandre ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
kvadrateftersøgning
(-en, -er): Ved ekspanderende kvadrateftersøgning forstås en eftersøgningsmetode ... Se artiklen
kvadratur
(-en, -er): "To Himmellegemer, hvis Længde i Ekliptika er ens, siges at være i K ... Se artiklen
kvajle op
(vb): Ordne tovværk ved at danne ringe med det. Rinke op.coil // c ... Se artiklen
kvart
(-en, -er): "Stykket mellem Midten af Raaen og Nokken kaldes Kvarten." " ... Se artiklen
kvarter
(-et, -): 1. Vagt. watch.[Saint, ... Se artiklen
kvartermester
(-mesteren, -mestre): Underofficer, der i orlogsskibe sørger for den direkte kon ... Se artiklen
kvartermesterpibe
(-n, -r): Bådsmandspibe - en fløjte.
call.
[Saint]  Kilder
kvartmil
(-en, -): Sømil a 1852 m. I ældre tid var en sømil i danske skibe lig med fire s ... Se artiklen
kvartstreg
(-en, -er): En fjerdedel af vinkelmålet streg, der er lig med 11,5 °. En kva ... Se artiklen
kvarttakkel
(-taklet, -takler): 1. Forskellige taljer, der er anbragt på r ... Se artiklen
kvarttalje
(-n, -r): Til at fire båd af i fra en rå fx. Se ovenstående kvarttakkel. ... Se artiklen
kvase
(-n, -r): Fiskefartøj med dam til opbevaring af levende fisk.well ... Se artiklen
kvaserigning
(-en, -er): Rigning med sprydstage og rektangulære sprydsejl. smac ... Se artiklen
kvaseskipper
(-en, -e): "Kvaseskipper søges. Vi søger for snarlig tiltrædelse en erfaren skip ... Se artiklen
kvast
(-en,-er): Stor pensel fremstillet af klude eller optrevlet tovværk, der er sat ... Se artiklen
kvejl
(-en, -er) også: kvajl: Oprullet tovværk. Bunke af tovværk i bugter. ... Se artiklen
kvejle op
(vb): Skyde tovværk op i bugter.
coil away.
[ABC, POS p.53, S&M, EST]  Kilder
kvist
(-en, -e): Afmærkning. Ældre betegnelse for en stage med topbetegnelse udgjort a ... Se artiklen
kvittere
(vb): 1. Kvittere lodsen, dvs. at afsætte lodsen efter hans opgave er udf ... Se artiklen
kvægskib
(-et, -e): Skibs specielt indrettet til at føre levende kreaturer. ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
kvæker
(-en, -e): "For, af hensyn til de asiatiske pirater, at give skibet et vist orlo ... Se artiklen
kvælde
(vb): Boble op. Malingen kvælder.
swell.
[SKT p.27]  Kilder
kvældsvagt
(-en, -er): Vagten, der løber fra klokken 1200 til klokken 1600. Ældre udtryk. ... Se artiklen
kvælerstik
(-ket, -): "Dobbelt halvstik med lås kaldes også for kvælerstikket." ... Se artiklen
kværk
-en, -e): 1. En gaffels inderste ende, der ligger an mod mast ... Se artiklen
kværkgivtov
(-et, -e): "Kværkgivtovet er med Bugten najet til Agterliget Gaflens Længde nede ... Se artiklen
kybaia
(gr): Skibstype brugt af grækere og romere frem til år 100 f.Kr. Galejtype, frag ... Se artiklen
kydaron
(gr): I antikt billede fremstillet som en topersoners fiskerbåd med fremtrukket ... Se artiklen
kymbe
(gr): Antik skibstype, latiniseret til cumba. Iflg. kilden er ordet gen ... Se artiklen
kyndelmisse
(-n, -r): Kirkelig fest, der også kaldes lysfest = kærtemesse eller i folkemunde ... Se artiklen
kyst
(-en, -er): 1. Landområdet, hvor hav og land mødes. Hvor lang ... Se artiklen
kystbevogtning
(-en, -er): Militær- og/eller politimyndighed, der sørger for opretholdelse af l ... Se artiklen
kystbevogtningsfartøj
(-et, -er): Fartøj benyttet af kystvagtsmyndigheden.coastguard pat ... Se artiklen
kystbåd
(-en, -e): 1. Fartøj beregnet til trafik langs kyst. ... Se artiklen
kystdefension
(-en, -er): Kystforsvar. Marinestationer, kystforter, kanonstillinger og andre f ... Se artiklen
Kystdirektoratet
Offentlig myndighed, der som ansvarsområde har kysterne, deres landområder og ha ... Se artiklen
kystfarer
(-en, -e): 1. Skib, der sejler i kystfart. coast ... Se artiklen
kystfart
(-en, -er): "Fart i Nordsøen øst for 3° Ø længde og syd for 62° N bredde, fart i ... Se artiklen
kystfarvand
(-et, -e): Farvandet nærmest en kyst, men dog dækkende sejladssikkert område. ... Se artiklen
kystfeederskib
(-et, -e): Containerskib af mindre størrelse, der transporterer containere til o ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
kystflydespærring
(-en, -er): en slags delvis fleksible overfladeflydende 'pølser' der kan inddæmm ... Se artiklen
kystfodring
(-en, -er): Opfyldning med sand og sten på kyststrækninger, hvor havets nedbrydn ... Se artiklen
kystgebyr
(-et, -er): Radiotrafikafgift opkrævet ved ekspedition af telegrammer og telefon ... Se artiklen
kystis
(-en, -): Fastis forbundet med land langs kyst. Kan følge vandstandsændringer. s ... Se artiklen
kystjordstation
(-en, -er): "Hver satellit kontrolleres i sin region af en Network Co-ordination ... Se artiklen
kystlinje
(-n, -r): Området, hvor hav og land mødes. En angivelse af normen for linjens pl ... Se artiklen
kystlods
(-en, -er): Lods, der lodser i nærheden af land i nærområdet for sin licens. ... Se artiklen
kystnavigering, kystnavigation
(-en, -er): Navigation med landkending. Udtrykket anvendes om de navigationstekn ... Se artiklen
kystnedbrydning
(-en, -er): Naturens erosderende indvirkning på en kystlinje som fx ved den jysk ... Se artiklen
kystnær
(adj): I kort afstand fra kysten. I udtryk som kystnær fart.inshor ... Se artiklen
kystnærhedszone
(-n, -r): Arealer langs kysten for det meste nogle km uden for byzone. Særlige r ... Se artiklen
kystområde
(-t, -r): Området nærmest kysten. "Hvis de derfor ikke udtømmes [benzin og petro ... Se artiklen
kystpassagerskib
(-et, -e): Pasagerskib, der betjener ruter langs kyster. Fx benyttes kystpassage ... Se artiklen
kystradiochef
(-en, -er): Leder af en kystradiostation.head of coast radio stati ... Se artiklen
kystradiostation
(-en, -er): Landbaseret radiostation, der kommunikerer med skibenes radiostation ... Se artiklen
kystredningsbåd
(-en, -e): Redningsvæsenets redningsbåde, der udsættes fra kyst eller havn for a ... Se artiklen
kystredningsstation
(-en, -er): Kystbaseret redningsstation, hvorfra redningsmateriel bringes i brug ... Se artiklen
kystredningstjeneste
(-n, -r): Den myndighed eller organisation, der tager sig af opstilling af mater ... Se artiklen
kystsejlads
(-en, -er): Skibsfart langs kysterne. Udtrykket er gerne blevet brugt om skibsfa ... Se artiklen
kystsejler
(-en, -e): "I Rønne havde A/S Bornholms Maskinfabrik, ledet af direktør Herman B ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
kystsikring
(-en, -er): "Dele af projektet, kystsikring, 1.100 meter dækmole og miljøbassin, ... Se artiklen
kystskib
(-et, -e): Dss. kystsejler. "Til søtransport over kortere afstande findes en ræk ... Se artiklen
kystskipper
(-en, -e): Navigatøruddannelse, der giver ret til at føre mindre skibe i indskræ ... Se artiklen
kyststat
(-en, -er): Stat, der har kystlinje.coastal state. ... Se artiklen
kyststation
(-en, -er): Kystradiostaion.A land station in the maritime mobile ... Se artiklen
kyststrækning
(-en, -er): Område langs en kyst.stretch of coast // littoral area ... Se artiklen
kysttonnage
(-n, -r): Ordet tonnage brugt om begrebet skib. Kysttonnage er skibe beregnet ti ... Se artiklen
kysttrafikzone
(-n, -r): Inddeling af farvandene langs visse kyster med stærk trafik for at kun ... Se artiklen
kystudkigsvæsen
(-et, -er): Nu nedlagt myndighed, der foretog kontrol af sejladsen i de danske f ... Se artiklen
kystvagt
(-en, -er): Organisation eller myndighed, der udøver kystovervågning af sikkerhe ... Se artiklen
kystvindudsigt
(-en, -er): Udsigt for vindstyrkerne langs en kyst. Anvendt om Grønlands kyster. ... Se artiklen
kystvåge
(-n, -r): Våge i is dannet af strøm el. vind.
shore polynya.
[HIS3-3111]  Kilder
kæbe
(-n, -r): På mærs, tømmerknægte på hver side af mastetoppen, hvor de tjener som ... Se artiklen
kæbeklampe
(-n, -r): Kæbeklampe til læsejlsspir. "Den kaldes ogsaa en Skoklampe, fordi Unde ... Se artiklen
kæde
(-n, -r) kjætting gl.: Ringe af jern eller stål forbundet med hverandre to og to ... Se artiklen
kædebjørn
(-en, -e): Spænde- og stramningsindretning, der påsættes en surringskæde og med ... Se artiklen
kædebrønd
(-en, -e): Gennenmføringshul i dækket, hvor kæden føres ned i kædekasserne. Føri ... Se artiklen
kædeforfang
(-et, -): Særligt stærk trosse eller kæde, der sættes mellem ankeret og ankertro ... Se artiklen
kædeforhånd
(-en, -): Ankertov med kædeforhånd. Dss. kædeforfang.chain lead ... Se artiklen
kædehjul
(-et, -): Spillets hjul, der er forsynet med kædekæber, så ankerkædens led kan f ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
kædekasse
(-n, -r): Opbevaringsrummet under bakken for ankerkæden. Ankerkæden ledes gennem ... Se artiklen
kædeklump
(-en, -er): "Fiskeskipperen var i færd med at hive kædeklumpen om bord med fartø ... Se artiklen
kædeklys
(-set, -): Klys i forstævnen, stort nok til at kæde kan gå gennem, når ankeret e ... Se artiklen
kædeknob
(-et, -): Enkelt og dobbelt kædeknob. Knob bundet på én line for at korte den op ... Se artiklen
kædekrog
(-en, -e): Hjælpeværktøj til manuel håndtering af kæde. Jernkrog med håndgreb mo ... Se artiklen
kædeled
(-det, -): En kædes enkelte led. "I Flaaden anvende saa godt som udelukkende ... Se artiklen
kædelængde
(-n, -r): Ankerkæder er opdelte i længder, der kaldes for sjækler. En ankerkædel ... Se artiklen
kædelås
(-en, -e): Oplukkeligt led på ankerkæde, der kan anvendes, når to længder skal s ... Se artiklen
kædepibe
(-n, -r): Nedførselsåbning og -rør, der fører ankerkæden til kædekassen. ... Se artiklen
kædepumpe
(-n, -r) gl. kietting Pompe: " Kiæde Pomper, en Slags Pomper hvor Vandet bliver ... Se artiklen
kæderakke
(-n, -r): "KYRI tiltrækker sig opmærksomhed takket være en bredfoksrå anbragt i ... Se artiklen
kæderum
(-met, -): Se også kædebrønd og kædekasse. Aflukke forrest i skibet og under ank ... Se artiklen
kædesjækkel
(-kelen, -kler): Sjækkel, der forbinder hver ankerkædelængde. En kædesjækkel har ... Se artiklen
kædeskive
(-n, -r): Kædetromle, kædering eller Spilring. Ældre udtryk for det kabelarhjul ... Se artiklen
kædesling
(-et, -): Strop, hvis materiale er kæde. Kædesling har ofte et øje i den ene end ... Se artiklen
kædesplejs
(-en, -er): Særlig smal splejs udført på tov, der skal anvendes i forbindelse me ... Se artiklen
kædestik
(-ket, -): Knob dannet af et halvstik med en bugt i stedet for en tamp trukket i ... Se artiklen
kædestopper
(-en, -e): Redskab ell. konstruktion, der anbringes foran ankerspillet og hvorig ... Se artiklen
kædetud
(-en, -e): Åbningen på dæk, hvorigennem ankerkæden føres ned i kædekassen. " ... Se artiklen
kædevælgerknap
(-pen, -per): Knap på elektroniske og radiotekniske navigeringsinstrumenter som ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
kælderskot
(-tet, -ter): Skot mellem agterlastrummet og proviantrummet i en skonnertbrig. ... Se artiklen
kælling
(-en, -er): Kort kølsvin midtskibs i vikingeskibe, hvorpå mastefisken hvilte. Tr ... Se artiklen
kællingeknob
(-et, -): Kællingknude. granny knot // grandmother's knot ... Se artiklen
kæmpebølge
(-n, -r): Bølge, der er betragteligt større end de normale bølger, der opstår i ... Se artiklen
kæntre
(vb) gl. kantre: 1. Vælte. Om skibe og fartøjer, der vælter, s ... Se artiklen
kæntrehage
(-n, -r) kantrehage: "Hagen til dette Brug. En svær Haandspage, paa hvilken, nog ... Se artiklen
kæntreknæ
(-et, -er): Knæ, der forstærker forbindelsen mellem den langsgående bjælke under ... Se artiklen
kæntreline
(-n, -r): "Under rælingen ligger en typisk engelsk kæntreline. Linen er fæstnet ... Se artiklen
kæntring
(-en, -er): Strømmens kæntring, dvs. strømmens vending fra at løbe i en retning ... Se artiklen
kæntringssikkerhed
(-en, -er): Den konstruktionsmæssige sikkerhed bygget ind i et skib sammen med d ... Se artiklen
kæntringsulykke
(-n, -r): Ulykkeshændelse forårsaget af et kkæntret skib. capsize ... Se artiklen
kæntringsøvelse
(-n, -r): Øvelse foretaget af fx redningsvæsenet med deres redningsbåde for at f ... Se artiklen
kæpskonnert
(-en, er): Dss. fore-and-aft skonnert. Navnet er givet pga. de to master uden ræ ... Se artiklen
kærligehdsknob
(-et, -): Knobet ses lettest i Kusks håndbog side 16.lover's knot ... Se artiklen
kætting
(-en, -er): Ældre ord for kæde.
chain.
[H&S47 p.116]  Kilder
københavnersæt
(-tet, -): Kurvelinealer til skibstegning bestående af godt og vel 40 skabeloner ... Se artiklen
Københavns Navigationsskole
Grundlagt 1646, men i perioden indtil 1685 blev den efterhånden skole for flådeo ... Se artiklen
Københavns Skipperforening
Forening for skibskaptajner oprettet den 22. december 1634. Den nuværende fundat ... Se artiklen
Københavns Skipperlaug
Københavns Skipperlav, der er den samme forening, der også lyder navnet Københav ... Se artiklen
købmandsskib
(-et, -e) Kiøbmandskib: Dss. handelsskib eller koffardiskib. merch ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
kødben
(-et, -): 1. fender Slangudtryk for en fortøjningsgummifje ... Se artiklen
kødsæk
(-ken, -ke): "Kødsækken med dens indhold af ferske varer duvede i mesanriggen og ... Se artiklen
køje
(-n, -r): Sovested for en søfarende. Køjer kan være sejldugskøjer ophængt i tovv ... Se artiklen
køjegardin
(-et, -er): Gardin, der kan trækkes for åbning til køjer. Anvendes især, når kah ... Se artiklen
køjelampe
(-n, -r): "En brand opstod i agterkahytten, da en køjelampe antændte nogle søkor ... Se artiklen
køjeplads
(-en, -er): 1. Passagerplads. Om passagertrafik: billet med ad ... Se artiklen
køjeribbe
(-n, -r) gl. køjerippe: Påskruet ribbe under dæksbjælkerne, og hvortil mandskabe ... Se artiklen
køjeskærline
(-n, -r): "4 a 6 Grene af en Hanefod, der ere befæstede i Huller i Køiens Ender. ... Se artiklen
køjestjert
(-en, -er): Den tovende, der i hver af hængekøjens ender benyttes til at fastgør ... Se artiklen
køjesæk
(-ken, -ke): Stor sejldugspose eller sæk, som søfolk brugte til transport af der ... Se artiklen
køjetøj
(-et, -): For hængekøjer i 1800-tallet: "Ere de Klæder, der høre til en Køie: 1 ... Se artiklen
køjs
Gl. form med genitiv-s. I udtryk som: gå til køjs. "I 3 tilfælde var ... Se artiklen
køjtekande
(-n, -r): ølkande af tin, hvori mandskabet paa skibe tidligere fik den daglige ø ... Se artiklen
køkken
(-et, -er): Andet ord for skibets kabys, men sjældent anvendt efter 1900. Tæ ... Se artiklen
køl
(-en, -e): Skibets nederste langskibs "rygrad". I træskibe er kølen en tømmerkon ... Se artiklen
kølbolt
(-en, -e): "Saaledes kaldes de Bolte, der sættes igjennem Kjøltræernes Laske, og ... Se artiklen
kølbord
(-et, -): Klædningens pladerange nærmest kølen. "... han hævdede aldrig at h ... Se artiklen
kølbrudt
(adj): "Kiølbrudt, siges om et Skib der af ælde haver tabt sit Spring og sunket ... Se artiklen
kølbrydning
(-en, -er): Et skibs utilsigtede formforandring ved bøjning af kølen, så begge e ... Se artiklen
kølbygning
(-en, -er): Kølens bygning på træskibe "Kjøltræer, Opklodsning og Stæ ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
kølbåd
(-en, -e): Fritidsfartøj med v-formet skrog, hvor den underste del er en køl med ... Se artiklen
køle
(vb): I udtryk som: køle kanonerne. Afkøle kanoner med vand efter gen ... Se artiklen
køleanlæg
(-et, -): Maskinanlæg til brug for nedkøling af lastrum med ladning. Kåleanlægge ... Se artiklen
kølebakke
(-n, -r): Bakker placeret under køleelementerne for at optage fugtighed og væske ... Se artiklen
kølebalje
(-n, -r): half tub to hold water for cooling the guns in time of actio ... Se artiklen
kølebåd
(-en, -e): Lastskib indrettet med lastrum, der maskinelt kan køles ned. Kølebåde ... Se artiklen
kølecontainer
(-en, -e): Container med køleaggregat placeret i containerens ende, så den alene ... Se artiklen
kølekost
(-en, -e): Lille svaber, der vædes og indføres i kanonen for at køle denne efter ... Se artiklen
køleskib
(-et, -e): Dss. kølebåd. Skib indrettet til at føre ladning, der kræver nedkølin ... Se artiklen
kølesystem
(-et, -er): Et skibs maskinanlæg for køling eller frysning af ladning i kølelast ... Se artiklen
køletilslutning
(-en, -er): El-tilslutning fra skibets net til en kølecontainer.re ... Se artiklen
kølevandssystem
(-et, -er): "Motoren er ferskvandskølet. Ferskvandet føres fra hovedledningen la ... Se artiklen
kølfald
(-et, -): Hældningen på en byggebedding. "Målene for agterstævnens position, ... Se artiklen
kølfinne
(-n, -r): I bronzealder- og jernalderfartøjer en forlængelse af kølen agterud ud ... Se artiklen
kølforlængelse
(-n, -r): I bronzealder- og jernalderfartøjer en forlængelse af kølen ud over bo ... Se artiklen
kølforstærkning
(-en, -er): Forstærkning af kølen i en havkajak, hvilket kan udføres med lette m ... Se artiklen
kølgang
(-en, -e) gl. Kjølgang: Dss. kølrang. Den nederste plankerække i yderklædningen. ... Se artiklen
kølhale
(vb): 1. Krænge et skib over, så så meget af undervandsskroge ... Se artiklen
kølhaling
(-en, -er): Rensning af skibsbunden. Overkrængning af skib for at kunne rense og ... Se artiklen
kølhalingsflåde
(-n, -r): Fladtoppet pram, der lå langs siden af et overkrænget skib under dette ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
kølhalingsfork
(-en, -e): Greblignende redskab. "Iern Forker med toe eller tre Kløer til at hol ... Se artiklen
kølhalingsgie
(-n, -r): Svær talje, som anvendes, når et skib skal krænges over for kølhaling. ... Se artiklen
kølhalingsplads
(-en, -er): Reparations- og afrensningsbedding. grid iron / careen ... Se artiklen
kølhalingsspil
(-let, -):
heaving down capstan.
[Benzon]  Kilder
kølhalingsstøtte
(-n, -r): "Kiølhalings Støtter, kaldes de Støtter der bliver sadte paa Masterne ... Se artiklen
kølhalingstalje
(-n, -r): Kølhalingstaljerne på sveibommene.
careening-tackle.
[HAR]  Kilder
kølhævning
(-en, -er): En køls krumning med højeste punkt på midten; forårsaget af tyngdekr ... Se artiklen
kølklampe
(-n, -r) gl. Kjølklampe: "Kjølklamper have samme Figur som Støtteklampen, men de ... Se artiklen
kølklods
(-en, -er): Trækonstruktion som en bjælke eller terning, hvorpå et skibs køl hvi ... Se artiklen
køllask
(-en, -e): Sammensætningen eller sammensætningsmetoden af to køltømmere, når et ... Se artiklen
kølle
(-n, -r): I forskellige sammensætninger som fx: klækølle. ... Se artiklen
kølliste
(-n, -r): "En skægagtig kølliste foran roret giver jollen en fin retningsstabili ... Se artiklen
kølløftning
(-en, -er): Dss. kølhævning. Se ovenstående.
hogging.
[LAB p.139]  Kilder
kølmønt
(-en, -er): "Værftet var faktisk kommet så langt med den første af de to nybygni ... Se artiklen
kølplanke
(-n, -r): "Spundingsplanken, Kiølplanken." "Kiøl-Planken, kaldes den underste Pl ... Se artiklen
kølprocent
(-en, -er): Kølprocenten udtrykker kølens vægt i forhold til bådens totalvægt. K ... Se artiklen
kølrang
(-en, -e): "Midtskibs i bunden findes pladekølen, plate keel ... Se artiklen
kølret
(adj): Anvendes om et skib, hvis lodrette akse falder sammen med lodlinen. ... Se artiklen
kølsprængt
(adj): Kølen bøjet el. brækket, således at skibet ender hænger længere ned end m ... Se artiklen
kølspunning
(-en, -er): Fals eller fordybning af trekantet snit på kølens sider, hvor kølran ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
kølstykke
(-t, -r): Første del af skoen. "Skruestævnen, der med bossen omslutter stævnrøre ... Se artiklen
kølsvelle
(-n, -r): "For at styrke Forbindelsen mellem Spanterne og Kølen lagdes der i hel ... Se artiklen
kølsvin
(-et, -): Langskibs, vandret tømmer, der i træskibe er lagt over kølen over span ... Se artiklen
kølsvinsbolt
(-en, -e): Dss. kølbolt.
keel bolt.
[FUN]  Kilder
kølsvinsklods
(-en, -er): "Ere Træklods, der forhen lagdes ovenpaa Opklodsningen, fra den ene ... Se artiklen
Kølsvinsknæ
(-et, -): Kølsvinets forlængelse inden for agterstævnen, dannende inderstævnen. ... Se artiklen
Kølsvinsopløber
(-en, -e): Kølsvinets forlængelse opad i forstævnen, i inderstævnen. ... Se artiklen
kølsvinspålæg
(-get, -): I træskibsbygning: "I skibe over en vis størrelse anbringes oven på k ... Se artiklen
kølsvinstræ
(-et, -er): Dss. kølsvinstømmer. De enkelte tømmerstykker, der sammenlaskede udg ... Se artiklen
kølsænkning
(-en, -er): "I forbindelse med indtagningen af et parti tunge colli bør man være ... Se artiklen
køltræ
(-et, -er): Dss. køltømmer. De enkelte tømmerstykker, der sammenlaskede udgør kø ... Se artiklen
kølvand
(-et, -): Bølge, der dannes efter et skib i fart. Det skummende brusende vand re ... Se artiklen
kølvandsorden
(-en, -er): Skibe placeret i forlængelse af af hinanden.line of he ... Se artiklen
kølvandsstribe
(-n, -r): Det spor som skibet sætter efter sig i vandet.- ... Se artiklen
kønssygdom
(-men, -me): Seksuelt overførte sygdomme, hvis behandling der kan læses om i de ... Se artiklen
Køre på vandet
Køre på vandet er et udtryk, der anvendes om søluftfartøjer, når de bevæger sig ... Se artiklen
kørehjul
(-et, -): Hjul, som patentlugedæksler hviler på, når lugesektionerne køres på pl ... Se artiklen
kørekran
(-en, -er): Flytbare kraner placeret på dækket af et fragtskib, så de kan betjen ... Se artiklen
kåg
(-gen, -ge): 1. Dss. kogge. Middelalderkåg Skibstyp ... Se artiklen
kås
(-en, -e): Bådleje bestående af en el. to rækker pæle tværs på kysten med opstab ... Se artiklen