Ordbog

Resultat : 16714 ord startende med
Fritekst søgning :

Stikord Beskrivelse
 Kilder
420 jolle
(-n, -r): Europæisk international klasse, i Danmark særlig benyttet af kvinder. ... Se artiklen
470 jolle
(-n, -r): Tomandsjolle, lgd. 4,70 m, br. 1,68 m, vægt 115 el. 120 kg. Sejlareal ... Se artiklen
7/8-del rig
(-gen, -ge): En rigningsform anvendt i fritidssejlbåde. Fokkestaget og overvante ... Se artiklen
A
1. Et-bogstavssignal jf. Den internationale Signalbog: ... Se artiklen
a scaloccio
(?): Rometode anvendt i middelalderen og antikken, hvor galejroere på samme bænk ... Se artiklen
A-B skyts
(-et, -) (gl.): Antiballonskyts, luftværnsskyts. »Ovenpaa Drejetaarnene er ... Se artiklen
A-mast
(-en, -er): Mast med to »ben« af form som et A. bipod ma ... Se artiklen
A-ramme
(-n, -r): Opbygning over fx agterstævnen af form som et versal-A, der tjener som ... Se artiklen
A-sejlads
(-en, -er): »... om en kapsejlads skal være " hvid " A-sejlads eller en " kulørt ... Se artiklen
a.a.
I befragtningsdokumenter anvendt som forkortelse for krav fra reder om, at skib ... Se artiklen
A.M.
(a.m.) Forkortelse for »Før middag«. Anvendes i eng. og amr. klokkeslæ ... Se artiklen
A/Amax
Faktor beregnet for passagerskibes stabilitet iht. IMO Resolution A.265 (VIII) f ... Se artiklen
A1
Klassifikationsangivelse af et skibs kvalitet, hvor bogstavet ang. skrogets tils ... Se artiklen
A1-område
(-et, -er): Havområde A1. Havområde defineret af en kontraherende regering, inde ... Se artiklen
A1A
Radiobølgeangivelse for ubrudt telegrafibølge = morsetelegrafi. A1A. ... Se artiklen
A2-område
(-et, -er): Havområde A2. Havområde uden for område A1, defineret som sådant af ... Se artiklen
A2A
Radiobølgeangivelse, tonemoduleret telegrafibølge, morsetelegrafi. ... Se artiklen
A3-område
(-et, -er): Havområde A3. Havområde uden for område A1 og A2, defineret som såda ... Se artiklen
A3E
Radiobølgeangivelse, amplitudemoduleret telefoni, dobbelt sidebånd. ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
A4-område
(-et, -er): Havområde A4. Havområde uden for område A1, A2 og A3, defineret som ... Se artiklen
A9W
Radiobølgeangivelse for kombinerede telegrafi- og telefonibølger, dobbelt sidebå ... Se artiklen
ab
(præp): INCO-term: »fra«. Handelsbetingelse ved fragtaftaler angivende det stadi ... Se artiklen
abaca
Botanisk navn på palmeplanten Musa textilis af Musaceae-familien, hvorfra hamp f ... Se artiklen
abandonnere
(vb) = abandonere: Opgive, efterlade. abandon. Det ... Se artiklen
abandonnering
(-en, -er): Abandonnement. Afståelse. I søretten den ret en skibsejer har til at ... Se artiklen
abandonneringsmeddelelse
(-n, -r): Dss. abandonerklæring eller abandonrevers. Erklæring afgivet af forsik ... Se artiklen
abe
Benævnelse anvendt om flere sejl, der alle har position mellem stormast og mesan ... Se artiklen
abefald
(et, -): Faldet til at hejse mesanstagsejlet el. gaffelaben med. h ... Se artiklen
abegivtov
(-et, -): Se givtov.
mizzen stay sail clew line.  Kilder
abenedhaler
(-en, -e): Se nedhaler.
mizzen stay sail downhaul.  Kilder
abenæve
(-n, -r): Knob, som en knyttet hånd, for enden af en kasteline også kaldet kaste ... Se artiklen
aberdeenfisk
(-en, -): Kabliau i tønder fra Aberdeen.I brug til slutning af 19.årh. Finde ... Se artiklen
aberration
(-en, -er): 1. Himmellegemers tilsyneladende stedforandring p ... Se artiklen
abeskøde
(-t, -r): Skøde for aben (sejl).
mizzen stay sail sheet.  Kilder
abioseston
Ikke-levende partikler flydende i havet.
abioseston.
[TVER]  Kilder
ablation
(-en, -er): Fjernelse af materiale fra overfladen af et stof, fx is, ved smeltni ... Se artiklen
ablationszone
Område hvor ablation overstiger tilvæksten af is. ablation zone ... Se artiklen
abrasion
(-en, -er): 1. Nedbrydning ved friktion af fx kystområde, isæ ... Se artiklen
abrasionsflade
(-n, -r): Skrånende område neden for abrasionsstedet, hvor det nedbrudte materia ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
ABS
USA's officielle klassifikationsselskab grundlagt i 1862 i New York under navnet ... Se artiklen
ABS-plast
Forkortelse for termoplastisk kunstharpiks- el. plastikmateriale anvendt til stø ... Se artiklen
absolut
(adj.): Fuldstændig, ubetinget, anvendelse fx ved angivelse af fugtighed, større ... Se artiklen
absorbent
(-en, -er): Stof, der kan opsuge, udskille kemikalier. absorbent ... Se artiklen
absorbere
(vb): Opsuge, udskille, fx kemikalier el. radiobølger i atmosfæren, fra sollys e ... Se artiklen
absorbering
(-en, -er) (vbsb) absorption: Opsugning, homogen optagelse af et stof i et rumfa ... Se artiklen
absorptionsaffugter
(-en, -e): absorption dehumidifier.
[NAV4 Ny p.110, OO, TVER]  Kilder
absorptionsanlæg
(-get, -): Naturgasrensningsanlæg hvor fx vand fjernes fra gasarten. ... Se artiklen
abyssal
(adj): Dybhavs-; anvendes om havdybder over ca. 2.000 m med temperaturer under 4 ... Se artiklen
abyssal slette
(-n, -r): Havbundsslette med niveauforskelle mindre end ca. 1 m per km. ... Se artiklen
AC-maling
(-en, -er): Malingstype som fx blymønje, der påsmøres metaloverflader direkte, o ... Se artiklen
acceleration
(-en, -er): 1. Hastighedsforøgelse per tidsenhed. Unøjagtigere ... Se artiklen
accelerationsbøje
(-n, -r): Bøje forsynet med udstyr til måling af lodrette bølgeaccelerationer. ... Se artiklen
accelerationspåvirkning
(-en, -er) (vbsb): effect of acceleration.
[NAV2 p.80]  Kilder
accelerometer
(-et, -metre): Måleinstrument, der indgår i bl.a. inertinavigationsanlæg og ved ... Se artiklen
acciselastepenge
(kun pl): Skibsafgift pålagt efter ladningens mængde og værdi. Afskaffet i Dk. 1 ... Se artiklen
accommodation-skib
(-et, -e): Skibstype indrettet med køjepladser til et antal servicearbejdere - i ... Se artiklen
accomodere
(vb): udanske stavemåde for akkomodere = underbringe. »De 98 passagerer kan ... Se artiklen
accretion
(-en, -er): Forøgelse af strandområdet ved aflejring af vand el. vindbåret mater ... Se artiklen
acetylenblus
(-set, -): Nødblus anvendt sammen med redningskrans. Består af en hermetisk ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
acetylengaslampe
(-n, -r): acetylene lamp.
[FMK p.67 + 239]  Kilder
ACFM
Forkortelse for organisation under ICES. Advisory Committee on Fis ... Se artiklen
Achenar
Stjerne, Alfa Eridani, størrelse 0,6m. Deklination S57. Achenar ... Se artiklen
ACOPS
Forkortelse. Privat organisation, der arbejder for udvidet international beskytt ... Se artiklen
ACP
Forkortelse for Panama Canal Authority. [SØF3/2005p. ... Se artiklen
acquirefunktion
(-en, -er): Udpegning af radarekko til viderebehandling i ARPA-anlæg. ... Se artiklen
acrostolium
(-et, -er): Akrostolion (gr.). Stævnudsmykning på antikkens fartøjer, der blev f ... Se artiklen
Acrux
Stjerne, Alfa 1,2 Crucis. Dobbeltstjerne i Crux Australis. Dekl. 63° S. ... Se artiklen
actuaria navis
(pl. actuariae naves): Romersk sejl- og åredrevet fartøjstype med maksimalt 30 t ... Se artiklen
ad
(præp + adv): ad floden - om ruten el. vejen der følges. sail along ... Se artiklen
ad undas
(præp.) Gå til grunde, »gå i hundene«. E: Lat. = i bølgerne. Ikke ... Se artiklen
ad valorem
(præp.) »Efter værdi«. Beregning af afgifter, told, fragt efter værdi i stedet f ... Se artiklen
adaptering
(-en, -er): Tilpasning af fx autopilot til skibets styreegenskaber. ... Se artiklen
adapteringskredsløb
(-et, -): adaptive circuit.
[Søf6/1991]  Kilder
adaptiv gain
adaptive gain.  Kilder
adaptiv trackpilot
adaptive track pilot.  Kilder
adelborst
(-en, -er): »... og han gjorde Tjeneste som Adelborst, det vil sige Søkadet ... Se artiklen
ADF
Engelsk forkortelse for automatic radio direction finder.
[BOW2]  Kilder
ADI
Engelsk forkortelse for Access Defence Infrastructure. Den del af ... Se artiklen
adiabat
(-en, -er): Graf-linje angivende temperatur - højdeforholdet for en opstigende l ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
adiabatisk
(adj): Forandring i et stofs tilstand uden udveksling af varme med omgivelserne. ... Se artiklen
adiabatisk proces
adiabatic process.
[NauM, TVER]
 Kilder
adiabatisk temperaturforandring
dry or saturated adiabatic temperature change.
[NauM, TVER]
 Kilder
Adie barometer
Tidl. navn for Kew pattern barometer. E: [BARO]: »Patrick Ad ... Se artiklen
adkomstdokument
(-et, -er): Dokument, rettighedsdokument, der beskriver et ejerforhold til en ge ... Se artiklen
admiral
(-en, -er): 1a. Øverste leder af en flådestyrke, 1190-. En ad ... Se artiklen
Admiral's Cup
Kapsejlads i England. Afholdt fra 1957. Arrangeret af Royal Ocean Club, London. ... Se artiklen
admiral's watch
Vagten mellem klokken 1800 og 2000, hvor admiralen og skibschefen ofte var på dæ ... Se artiklen
admiralitet
(-et, -er): Forvaltningsmyndighed for søværn og især benyttet om det engelske ad ... Se artiklen
admiralitetsanker
(-keret, -kre): admiralty pattern anchor. —> ... Se artiklen
admiralitetsanker
(-et, -kre). Det engelske admiralitets standardanker. Benævnelsen har været knyt ... Se artiklen
admiralitetsbureau
(-et, -er): Indtil 1950 afdeling under Marineministeriet, hvorunder bl.a. hørte ... Se artiklen
admiralitetsdepartement
(-et, -er): Også kaldet Admiralitets-Collegium og Commissariats-Collegium. Et af ... Se artiklen
admiralitetskoefficient
(-en, -er): Også kaldet admiralitetsformel. Konstant anvendt ved foreløbige bere ... Se artiklen
admiralitetskommisær
(-en, -er): Embede i admiralitet. Admiralitetskommisæren var i Danmark ansvarlig ... Se artiklen
admiralitetskort
(-et, -): Kort produceret af det engelske admiralitet fra 1794. Salg til offentl ... Se artiklen
admiralitetslav
(-et, -): Flådens befalingsmænd var omkr. 1620 samlet i et lav kaldet admiralite ... Se artiklen
admiralitetsregel
(-gelen, -gler): Tonnagemåleregel anvendt i England fra 1773 til 1863. ... Se artiklen
admiralitetsret
(-ten, -ter): Domstol, der dømmer i sømilitære anliggender. I UK desuden i ... Se artiklen
admiralitetsråd
(-et, -): Klar definition mangler.
[DNH p.54]  Kilder
Stikord Beskrivelse
admiralsflag
(-et, -): Admiralsflag og admiralssstandere. Disse flag etc. afviger i nogle lan ... Se artiklen
admiralskab
(-et, -er): Sejle i admiralskab, gøre admiralskab. Betegnelse for lederskab for ... Se artiklen
admiralskib
(-et, -e): Det skib i flådestyrken, hvorpå admiralen befinder sig. ... Se artiklen
admiralsrang
(-en, -): flag rank // admiral's rank.  Kilder
admiralsslup
(-pen, -per): admiral's barge.  Kilder
admiralstander
(-en, -e): admiral's (broad) pendant.  Kilder
admiralstat
(-en, -er): Stat, der i forbund med en anden eller andre stater forestår forbund ... Se artiklen
Admiralty ECDIS Service
»Admiralty ECDIS Service baserer sig på en kombination af ENC-standarderne ... Se artiklen
ADP
Forkortelse. "På trods af knas i kemien i Associated Danish Ports A/S, ADP, der ... Se artiklen
adressat
(-en, -er): 1. Den, til hvem et signal er adresseret. ... Se artiklen
adressestation
(-en, -er): Signalstation, der overdrager modtageren et signal. st ... Se artiklen
Adriaterhavet
Del af Middelhavet øst for Italien. Areal på 131.000 km2 og største d ... Se artiklen
adskille
(vb): 1. Separere. Holde el. flytte ladningspartier fra hinand ... Se artiklen
adskillelsesplan
(-en, -er): Tegning el. angivelse af placering af ladningspartier, der ikke må v ... Se artiklen
adsorbere
(vb): Opsuge el. vedhæfte; se også »adsorption«. adsorb ... Se artiklen
adsorption
(-en, -er): Et fast stofs evne til på overfladen at tiltrække og fastholde el. o ... Se artiklen
advance
(-n, -r): 1. Den distance et skibs tyngdepunkt - ved en given ... Se artiklen
Advanced Technology to Optimize Maritime Operational Safety
»ATOMOS ... Forkortelsen står for Advanced Technology to Optimize Maritime ... Se artiklen
advarsel
(-slen, -sler): 1. Råd om en fremtidig fare. Advarsler til sø ... Se artiklen
advarselssignal
(-et, -er): warning signal. advarselssignal: ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
advarselsskilt
(-et, -e): warning sign.  Kilder
advektionståge
(-n, -r): 1. Tåge dannet i varm og fugtig luft over en koldere ... Se artiklen
advent
(-en, -er): I det kristne år forberedelsestiden før jul. Advent begynder den fje ... Se artiklen
advis
(-et, -er): Meddelelse til modtager eller havneagent fra bortfragter om ankommet ... Se artiklen
advise-fartøj
(-et, -er): Dss. advisbåd, advisjagt, advisskib, avisofartøj, avisojagt, avisosk ... Se artiklen
advisere
(vb): notify // give notice. Verbet advise kan ... Se artiklen
advokat
(-en, -er): Trekantet spilerstagsejl anbragt i trekantområdet under spileren og ... Se artiklen
aerodynamik
(-ken, -ker): Læren om luftarters bevægelse og deres mekaniske effekt på fx sejl ... Se artiklen
aeronautik
(-ken, -): Luftfart.
aeronautic.  Kilder
aeroplanmoderskib
(-et, -e): Dss. hangarskib.
hangar ship.  Kilder
af
(adv. + præp.): 1. Storm af nord.a gale from the north ... Se artiklen
AF-maling
(-en, -er): Maling, der påsmøres skrogets nedsænkede del. Den indeholder pigment ... Se artiklen
afbetale
(vb): Betale mandskabet deres hyre efter en rejse eller efter en periode. — ... Se artiklen
afbinde
(vb): Tilpasse, tilhugge tømmer til fx krumme flader og foretage samling af fx e ... Se artiklen
afbindingsøkse
(-n, -r): Bådbygningsværktøj med ca. 10 cm langt dobbeltslebet blad, hvis skær e ... Se artiklen
afblæsning
(-en, -er): 1. Ophøre med noget. Afblæse en manøvre. ... Se artiklen
afbove
(vb): Klargøre stokanker til at lade falde ved at løfte det ud over svineryggen ... Se artiklen
afbove et anker
—> afbove.
cockbill.
[TUS]  Kilder
afbrase
(vb): Klargøre til sætning af råsejlene ved at løsne braserne. sla ... Se artiklen
afbrydelse
(-n, -r): 1. Ophør el. ændring af tilstand el. handling. ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
afbryder
(-en, -e): Kontakt for elektrisk strømregulering.
switch.  Kilder
afbrænding
(-en, -er): 1. Afbrænding af gasser fra olieboring. ... Se artiklen
afbrændingstårn
(-et, -e): (1) Høj stålkonstruktion på boreplatform, hvorfra udskilte gasser afb ... Se artiklen
afbøjning
(-en, -er): 1. Retningsændring af luftmasse el. havstrøm. For ... Se artiklen
afbøjningskraft
(-en, -kræfter): force of deflection // deflecting force.
[NauM, OC]  Kilder
afbøjningsvinkel
(-en, -er): Den vinkel vindens retning danner ved normalen til isobarerne pga. f ... Se artiklen
AFC
Forkortelse for automatic frequency control.
[NAV4, NAV4ny]  Kilder
afdanke
(vb): 1. Afdanke et skib. Dss. oplægge det pga. alder el. tils ... Se artiklen
afdrift
(en, -er): 1. Afvigelse mellem den styrede og den sejlede kur ... Se artiklen
afdriftscenter
(-tret, -tre): Trykcenter for skibets vandmodstand. pivoting point ... Se artiklen
afdriftsindikator
(-en, -e): Del af pindekompas, der er forsynet med huller, hvori pinde angiver a ... Se artiklen
afdriftskvadrant
(-en, -er): Instrument anbragt agter på skibets hæk og anvendt til bestemmelse a ... Se artiklen
afdriftsvinkel
(-klen, -kler): 1. Vinklen mellem diametralplanet og kølvande ... Se artiklen
afdrive
(vb): Skibets bevægelse over grunden forårsaget af strømmen. make ... Se artiklen
afdæmning
(-en, -er):
afdæmning til levende fisk. a crawl.
[HAR]  Kilder
affald
(-et, -): 1. Fjernelse fra fastsat kurs. deviation ... Se artiklen
affalde
(vb): Falde af for vinden. fall off.  Kilder
affaldsbrænder
(-en, -e): Også kaldet en affaldsincinerator. Apparat, der ved temperatur ... Se artiklen
affaldsgods
(-et, -):Om tovværk.
shakings.
[BENZON]  Kilder
affaldskværn
(-en, -e): garbage grinder // galley disposer // refuse disposer.
[K057, NAK]  Kilder
Stikord Beskrivelse
affaldsskakt
(-en, -e): garbage chute.
[Adm, DS, FMK]  Kilder
affarende
(adj): Positionen, hvorfra en rejse el. del heraf foretages. affarende p ... Se artiklen
affendring
(-en, -er): Skibets udstyrelse med fendere. —>fender. fen ... Se artiklen
AFFF
(sb): Vandbaseret tyndtlags skumdannelse til brandslukningsformål. Forkortelse f ... Se artiklen
affire
(vb): 1. Sænke en byrde el. forlænge fortøjning, surring etc. ... Se artiklen
affiringssystem
(-et, -er): Wirer, davider, spil etc., der udgør affiringsmekanismen for redning ... Se artiklen
affiringstov
(-et, -e): Tov fastgjort på bagsiden af kathagen og anvendt som styr for krogen ... Se artiklen
affiske
(vb): 1. Tømme et havområde for fisk af alle el. en angivet ar ... Se artiklen
affragte
(vb): Udleje et skib mod betaling af fragt. affreight. ... Se artiklen
affreightment
Ordet har muligvis ingen dansk oversættelse. Anvendes i »contract of a ... Se artiklen
affugte
(vb): 1. Fjernelse af vanddamp fra luften el. anden kemisk for ... Se artiklen
affugtning
(-en, -er): 1. dehumidification. 2. ... Se artiklen
affutage
(-n, -r): Fællesbenævnelse for underlag til sværere skydevåben som kanoner. ... Se artiklen
affældig
"tilbøielig til at falde af, eller svinge fra Vinden."fall off ... Se artiklen
afgang
(-en, -e): 1. Afsejling. departure // sailing ... Se artiklen
afgangsbrev
(-et, -e): "Fortrek-Brev." Brev fra agenten til rederen om et skibs afsejling. ... Se artiklen
afgangsdag
(-en, -e): day of departure // sailing day.  Kilder
afgangsflag
(-et, -): Flag, der sættes som tegn på skibets snarlige afgang. Signalflaget ... Se artiklen
afgangskondition
(-en, -er): Skibets stabilitetstilstand ved afgang. condition on d ... Se artiklen
afgangsordre
(-en, -er): Ordre fra reder, mægler eller afskiber om at afsejle med skibet. ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
afgangsrør
(-et, -): Udledningsrør fra maskineri el. tank. Udløb kan være til søen eller ti ... Se artiklen
afgangssyn
(-et, -): Syn fra fx myndigheder eller klassifikationsselskab ved skibets afgang ... Se artiklen
afgangsventil
(-en, -er): Ventil, der er anbragt som stop i rørledning, der fører til søen el. ... Se artiklen
afgire
(vb): Afvige i forhold til en genstand, fx gire på kursen: fjerne sig fra den fa ... Se artiklen
afgive
(vb): Afgive tågesignal. sound a fog signal // give a signal ... Se artiklen
afgrund
(-en, -e) gl.: Malstrøm. race // whirlpool // maelstrom ... Se artiklen
afgå
(vb): 1. Afsejle. sail // depart // leave ... Se artiklen
afgående
(adj): Om topografiske forhold: Faldende fra mindre til større dybde. Jævnt ... Se artiklen
afhale
(vb) gl.: Afhale et skib af grunden. haul a ship off from the shore // ... Se artiklen
afholde
(vb): Holde af. 1. Sejlmanøvrering, ændre kurs, så vinden ... Se artiklen
afholderters
(-en, -er): Et 30-60 cm langt, trekantet træredskab tilspidset i den ene ende. A ... Se artiklen
afholdningstov
(-et, -e): Kort tov, der anvendes som en slags stopper, dvs. til aflastning af t ... Se artiklen
afhærde
(vb): Udgløde stål ved opvarmning og efterflg. kontrolleret afkøling. ... Se artiklen
afkappe
(vb) gl.): Kappe en mast eller stang. cut. "Når en mas ... Se artiklen
afklæde
(vb) gl.: Afklæde et tov er at fjerne gammel platting, smerting, klædning etc., ... Se artiklen
afkoge
(vb): Dss. fordampning af fx gaslaster.»Det skyldes, at der på rejsen s ... Se artiklen
afkorte
(vb): Formindske, rationere.reduce // ration. Afko ... Se artiklen
afkortningssignal
(et, -er): IYRU's kapsejladssignal for anvendelse af en afkortet bane. Vises med ... Se artiklen
afkrabbe
(vb): Overføre en tegnet form, fx et spant, til tømmeret med et ridseværktøj el. ... Se artiklen
afkøle
(vb): 1. Sænke temperaturen. cool. ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
afkøler
(-en, -e): Apparat til at afkøle ting i el. med.
refrigerator.  Kilder
afkøling
(-en, -er): Temperatursænkning (met). cooling. Tør ... Se artiklen
afkølingståge
(-n, -r): Tåge, der dannes, når atmosfærens nederste 100-300 m afkøles til under ... Se artiklen
afkølingsvand
(-et, -): Dss. kølevand.
cooling water.
[TMO]  Kilder
aflade
(vb): Afskibe ladning (gl). ship / despatch. [MOL] ... Se artiklen
afladedokument
(-et, -er): Bortfragterens kvitterede fragtbrev fx konnossement. s ... Se artiklen
aflader
(-en, -e): Dss. afskiber. Ejer el. afsender, der overgiver ladning til bortfragt ... Se artiklen
afladning
(-en, -er): 1. Forbruge energi i en akkumulator. ... Se artiklen
afladningssted
(-et, -er): Havn, hvor skibs ladning udlosses. port of discharge / ... Se artiklen
aflande
(vb): Dss. afsejle (gl).
depart // sail
[MOB]  Kilder
aflandsvind
(-en, -): Dss. fralandsvind (gl).
off-shore wind.
[ODSS1, SCH p.181]  Kilder
aflaster
(-en, -e): 1. Dss spilaflaster. Bådbeslag, hvorigennem et fal ... Se artiklen
aflastningsventil
(-en, -er): relief valve // discharge valve // discharging valve ... Se artiklen
aflejring
(-en, -er): Bundfældet materiale på havbunden tilført fra land, terrigene aflejr ... Se artiklen
aflevere
(vb): 1. Overdrage, aflevere varer el. skib fra værft. ... Se artiklen
afline
(vb): Dss. opmærke (gl).mark up. [KOF] oversætter ... Se artiklen
aflodde
(vb): Dss. lodde dybden.
sound.
[BENZON]  Kilder
aflosse
(vb): Dss. losse; losse helt tom (især i pp).
unload.
[FOLK, ODSS1]  Kilder
aflægge
(vb): 1. Afsætte en position el.lgn. i et kort. ... Se artiklen
aflæse
(vb): Opfatte med synet; fx aflæse et barometer.
read.
[BRE p.18, MetM]  Kilder
Stikord Beskrivelse
aflæsningsfejl
(-en, -): reading error of observation.
[ODS, Sch]  Kilder
afløb
(-et, -): 1. Dss spygat. scupper // drain scupper ... Se artiklen
afløbe
(vb): Dss. søsætte. "Lade et Skib løbe af Stabelen." [Röding] har en længere udr ... Se artiklen
afløbning
(-en, -er): Søsætning, stabelafløbning af fartøjer og skibe. launchi ... Se artiklen
afløbningsbane
(-n, -r): 1. Sliske på bedding, hvorpå skibet under søsætning ... Se artiklen
afløbningsgie
(-n, -r): Svær talje fastgjort til en broge rundt den ende af skroget, der er fj ... Se artiklen
afløbningslås
(-en, -e): Stopordning på en byggebedding.
dog-shore.
[BENZON]  Kilder
afløbningspude
(-n, -r): Slædebalk (gl.). Langskibs, let uadskrånende tømmerkonstruktion fastgj ... Se artiklen
afløbningsslæb
(-et, -): Fortømringen, som bærer skibet under afløbningen.
[TUSord]  Kilder
afløbningsslæde, afløbsslæde
(-n, -r): Tømmerkonstruktion parrallel med beddingsretningen i ca. halvdelen af ... Se artiklen
afløbningsstøtte
(-n, -r): Bjælker, der midlertidigt støtter et fartøj, så det ikke vælter, mens ... Se artiklen
afløbsbane
(-en, -er): —> »afløbning-«.
[Butterw., NAK, NP5011, SKT-81 p.312]  Kilder
afløbsledning
(-en, -er): drain pipe.
[Butterw., NAK, NP5011, SKT-81 p.312]  Kilder
afløbsrør
(-et, -): drain pipe.
[Butterw., NAK, NP5011, SKT-81 p.312]  Kilder
afløse
(vb): Overtage vagt el. job.relieve // take over the watch ... Se artiklen
afløservagt
(-en, -er): relieving watch.  Kilder
afløsning
(-en, -er): 1. relief. afløsning ved arb ... Se artiklen
afløsningsfører
(-en, -er): relief master.  Kilder
afløsningstid
(-en, -er. Udråb): spell ho!. Det engelske udtryk er e ... Se artiklen
afmagnetisere
(vb): Fjerne el. formindske magnetfeltet i et skib ved hjælp af fast installered ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
afmagnetiseringsstation
(-en, -er): Dss. afmagnetiseringsanlæg. Område med elkabler udlagt på havbunden, ... Se artiklen
afmagnetiseringsudstyr
(-et, -): »Vi oversejlede et afmagnetiseringsudstyr flere gange, mens vi bl ... Se artiklen
afmande
(vb): Berøve et skib dets besætning.
[FOLK]  Kilder
afmaste
(vb): Fjernelse af master. Oftest anv. i pp.: et afmastet fartøj. Afmaste pga. h ... Se artiklen
afmede
(vb): Udmåle el. sigte el. pejle (gl. Overlevet længst i dial).
[KAL3 p.50, MOL, ODS]  Kilder
afmærke
(vb): 1. Udlægge sømærker i et farvand. buoy // ... Se artiklen
afmærkning
(-en, -er): Se også ... Se artiklen
afmærkningsbøje
(-n, -r): Dss. bøje. [ODSS1] udlægning af bøjer. put up bea ... Se artiklen
afmærkningsretning
(-en, -er): Afmærkningsretning er den retning, som et skib for indadgående har, ... Se artiklen
afmønstre
(vb): Udfærdige nødvendige dokumenter i forbindelse med tjenesteophør for besætn ... Se artiklen
afmønstret
(adj): discharged.
[Søfartsbogen 2007]  Kilder
afmønstring
(-en, -er): discharge.  Kilder
afpejle
(vb): Dss. pejle. »... Afpejle tønderne, og hvad kurs de ligger fra hin ... Se artiklen
afpramme
(vb): Losse gods fra skib ud i pram.lighter. Forsk ... Se artiklen
afprikke
(vb): Afmærke et mindre løb med bundfaste koste eller prikker. mark ... Se artiklen
afprøvning
(-en, -er): control // test. [NAV4 p.225]  Kilder
afprøvningsrutine
(-en, -er): test routine.
[NAV4 p.225]  Kilder
afpudse
(vb): Glatte træskibs udvendige sider efter bygning el. mellem malingslags påfør ... Se artiklen
aframax-type
(-en, -er): Råolietankskib på mellem 80.000 og 100.000 t dødvægt, der kan passer ... Se artiklen
afregning
(-en, -er): Opgørelse af en sømands hyre ved afmønstring eller som månedsopgørel ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
afregningsbog
(-en, -bøger): Bog, hvori søfarendes hyre o.a. pengemellemværender noteredes. Nu ... Se artiklen
afregningskonto
(-kontoen, -konti): Konto, som mægler benytter til afregning af skibsbesøg over ... Se artiklen
afrejfe
(vb): Fjerne skarpe kanter på træ- og metalmaterialer. level off / ... Se artiklen
afrejse
(vb): Forlade opholdsstedet og begynde på en rejse. depart // leave ... Se artiklen
afretning
(-en, -er): Afretning el. udglatning af løs ladning i lastrum. adj ... Se artiklen
afrette
(vb): 1. Give et materiale en bestemt form; tilpasse til en sk ... Se artiklen
afride
(vb): Dss. ride en storm af, mens skibet ligger til ankers (gl). t ... Se artiklen
afridse
(vb): Dss. tegne. draw. »Han havde nu lavet 2 ... Se artiklen
afridsning
(-en, -er): Dss. tegning (-1650-).
drawing.
[JUEL p.49]  Kilder
afrigge
(vb): 1. Aftakle. Nedtage løbende og event. stående tovværk, w ... Se artiklen
afrime
(vb): Optø isdannelser på køleapparater el. ladning.defrost ... Se artiklen
afrimningsvand
(-et, -): defrost water.  Kilder
Afrodite
Gr. kærlighedsgudinde. Dss. romernes Venus. Jf. sagnhistorien og Hesiodos er Afr ... Se artiklen
afrunding
(-en, -er): Dækkets tværskibs afrunding målt som forskellen mellem dækshøjde i d ... Se artiklen
afruste
(vb) (afrøste): Udtage et skibs bevæbning før oplægning el. reparation. ... Se artiklen
afsakke
(vb): Drive mod en flodmunding.
fall down.
[Röding]  Kilder
afsalte
(vb): 1. Fjerne salt fra fx malede overflader ved afvaskning. ... Se artiklen
afsaltningsapparat
(-et, -er): Apparat el. anlæg, der fjerner salt fra havvand ved enten destillati ... Se artiklen
afsats
(-en, -er): 1. Vandret flade, der afbryder en hældende flade, ... Se artiklen
afsejle
(vb): Forlade opholdssted og indlede rejse. depart // leave // sai ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
afsejling
(-en, -er): departure // sailing.  Kilder
afsejlingsflag
(-et, -): P, »Blue Peter«.  Kilder
afsejlingshavn
(-en, -e): port of departure.  Kilder
afsejlingsordre
(-en, -er): sailing order.  Kilder
afsende
(vb): 1. Afsende varer.despatch // send // ship ... Se artiklen
afsendelse
(-n, -r): despatch // sending // shipment.  Kilder
afsender
(-en, -e): 1. Afsender af gods. Den, der træffer aftale med t ... Se artiklen
afsenderstation
(-en, -er): sender station // transmitting station.  Kilder
afskage
(vb): Forlænge en talje, der er sammentrukket, ved at overhale løberen, så afsta ... Se artiklen
afskarpe
(vb): Tildanne, tilhugge planker, der i hver rang sidder yderst mod stævnene for ... Se artiklen
afsked
(-en, -er): Ophør af tjeneste el. job. discharge // dismissal // t ... Se artiklen
afskedige
(vb): Ophøre med tjeneste el. job. discharge // dismiss // ... Se artiklen
afskibe
(vb): Afsende varer med skib; dss. aflade.
ship.
[LAB p.171, TL]  Kilder
afskiber
(-en, -e): Afsender af varer med skib. Den, der modtager konnossement på varerne ... Se artiklen
afskiberorganisation
(-en, -er): Forening af afskibere, der varetager gruppens interesser over for my ... Se artiklen
afskibning
(-en, -er): shipment // shipping. Afskibning har funde ... Se artiklen
afskibningsdokument
(-et, -er): shipping document.  Kilder
afskibningshavn
(-en, -e): port of shipment.  Kilder
afskibningsland
(-et, -e): country of shipment.  Kilder
afskibningsomkostning
(-en, -er): shipping expense.  Kilder
Stikord Beskrivelse
afskotte
(vb): Adskille ved væg, event. en vandtæt væg. partition off by bu ... Se artiklen
afskrikke
(vb): Fire et fald eller talje lidt af. pay out a little // ease off a ... Se artiklen
afskylle
(vb): Hælde vand på et dæk for at rengøre det eller for at væde træet på tropern ... Se artiklen
afskære
(vb): Gennembryde linje af krigsskibe og forhindre de adskilte dele i at blive g ... Se artiklen
afslagning
(-en, -er): Optegning af skibets konstruktionsdele, fx spanter, i hel størrelse ... Se artiklen
afslagningsloft
(-et, -er): Dss. spanteloft. Lokale, hvor afslagningen foretages. ... Se artiklen
afslagningslokale
(-et, -er): Lokale, hvor afslagningen foregår, fx »Afslagningslokalet på Or ... Se artiklen
afslagningsmester
(-mesteren, -mestre): mould master. "Afslagningsmestere ... Se artiklen
afslagningsplan
(-et, -er): loft plan.  Kilder
afslagningsskibsbygger
(-en, -e): loftsman // linesman.
[EYR p.108, NAK]  Kilder
afslagningsspant
(-et, -er): Hjælpespant, der i fuld størrelse fremstilles af let materiale og un ... Se artiklen
afslagningstabel
(-len, -ler): Skema udarbejdet af skibskonstruktøren, hvorpå der fra en given gr ... Se artiklen
afsletning
(-en, -er): Glatte med økse.
dubbing.
[BENZON]  Kilder
afslette
(vb): Glatte en overflade. smooth // dub // dub fair ... Se artiklen
afslingre
(vb): Forårsage beskadigelse el. tab af master pga. kraftig slingren. ... Se artiklen
afslutning
(-en, -er): fixture.  Kilder
afslutte
(vb): Indgå en fragtaftale. fix a charter // fix a contract // mak ... Se artiklen
afslå
(vb): Aftegne skibsdele i hel størrelse. —> afslagning. l ... Se artiklen
afsmøge
(vb): Afkrænge et stag.
strip off.
[Sch]  Kilder
afsprosning
(-en, -er): shoring.
[KbhH6/1989 p.22]  Kilder
Stikord Beskrivelse
afsprosse
(vb): Sikre emballeret eller uemballeret ladning vha. tømmer, der anbringes, så ... Se artiklen
afspuling
(vb): Rengøring ved afskylning med vand fra spuleslange. wash off ... Se artiklen
afspærring
(-en, -er): fencing /stopping.  Kilder
afspærringshane
(-en, -er): shut-off cock.
[NAK]  Kilder
afspærringsmiddel
(-midlet, -midler): shut-off means // stop means.
[LAB p.88, RoRo11 p.22]  Kilder
afspærringsområde
(-t, -er): prohibited area // prohibited zone.
[KortA]  Kilder
afspærringsventil
(-en, -er): shut-off valve // stop valve // closing valve // cut-off v ... Se artiklen
afstand
(-en, -e): 1. Vejlængden mellem to punkter i planet. ... Se artiklen
afstandsbedømmelse
(-en, -er): Bestemmelse af afstand uden brug af instrumenter fx erfaringsslutnin ... Se artiklen
afstandsbestemmelse
(-n, -r): Beregning af afstand vha. instrumenter el. tabeller. • T ... Se artiklen
afstandsbestemmende station
Fx fyr eller fyrskib, der samtidig udsender radio- og lydsignal, og hvor afstand ... Se artiklen
afstandsdifference
(-n, -r): distance difference.  Kilder
afstandsfragt
(-en, -er): Forholdsmæssig ansat fragt for den udførte del af en rejse, når denn ... Se artiklen
afstandsgisning
(-en, -er): Dss. afstandsbedømmelse.  Kilder
afstandsindstilling
(-en, -er): distance adjustment // distance graduation (by armament). ... Se artiklen
afstandsline
(-n, -r): Line mellem to parvis fiskende skibe, der tjener til at holde skibene ... Se artiklen
afstandsmærke
(-t, -r): distance mark.  Kilder
afstandsmål
(-et, -): Mål, der er længere end reb el. målestokke kan måle (gl).
[NMA]  Kilder
afstandsmåler
(-en, -e): Dss. telemeter. Instrument, der kan beregne afstanden til et givet pk ... Se artiklen
afstandsområde
(-t, -r): distance range // distance scale.  Kilder
Stikord Beskrivelse
afstandsopfattelse
(-n, -r): Afstandsopfattelse gennem øjet er knyttet til parallaksefænomenet pga. ... Se artiklen
afstandsring
(-en, -e): Elektronisk tegnede, koncentriske cirkler på radarskærmen. Afstandsri ... Se artiklen
afstandssignal
(-et, -er): Enkle og let synlige figurer som fx en kugle og en trekant anvendt t ... Se artiklen
afstandsskala
(-en, -er): distance scale // range scale.  Kilder
afstandsstykke
(-t, -r): distance piece // spacer.  Kilder
afstandstabel
(-len, -ler): Dss. distancetabeller. "A.F. Hansens Afstandstabeller, Pris: 5 ... Se artiklen
afstandstamp
(-en, -e): "I forbindelse med forlængelse af en afstandstamp fik en fisker sin h ... Se artiklen
afstandsvurdering
(-en, -er): Meteorologisk afstandsvurdering af lavtryk ud fra tegn på himlen. ... Se artiklen
afstemme
(vb): Justere.tune. »Antennen skal kunne afst ... Se artiklen
afstive
(vb): support.afstive en kedel. stay ... Se artiklen
afstivningsribbe
(-n, -r): stiffening rib.  Kilder
afstivningsstøtte
(-n, -r): shore.Tømmerklods anbragt under foden for be ... Se artiklen
afstokke
(vb): Afmontere stokken på et stokanker.remove // unship ... Se artiklen
afstoppe
(vb): Dss. stoppe.
[ABC]  Kilder
afstraffe
(vb): "Straffe en Matros af." send a man to the capstern to be flogged ... Se artiklen
afstrege
(vb): Mærke et tømmer før tilhugning. line off // rule. ... Se artiklen
afsvale
(vb): Afkøle en kanon ved at tilføre vand fra kølebaljen på en klud for enden af ... Se artiklen
afsvovlingsanlæg
(-et, -): Anlæg, der kan fjerne svovl fra olier, inde de bruges til forbrænding ... Se artiklen
afsætning
(-en, -er): 1. Indsnævring på mast el. stang, lige over kæbern ... Se artiklen
afsætte
(vb): 1. Indtegne position i et kort. plot (i.e. ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
afsøge
(vb): Undersøge et område el. et skibs ladning. search ... Se artiklen
aftage
(vb): 1. Formindskelse af vindstyrke.moderate // ... Se artiklen
aftagning
(-en, -er): Et skibs aftagning af grunden.
refloating.  Kilder
aftakke
(vb): Afskedige en søofficer. Se også afdanke.
[NJUF p.91 + 99]  Kilder
aftakle
(vb): Dss. afrigge. Et sejlskib blev efter et togt eller for vinteren rigget af. ... Se artiklen
aftaklet
(adj.): Aftaklet skib. unrigged ship.
[Röding]  Kilder
aftapningshane
(-n, -r): drain cock.  Kilder
aften
(-en, aftner/aftener): Upræcist defineret tidsrum generelt strækkende sig fra be ... Se artiklen
aftenbløde
(-n, -r): Dss. stærk aftenregn. »På morgenrøde følger aftenbløde«.  Kilder
aftenbrise
(-n, -r): Oftest dss. landbrisen.
land breeze // evening air.  Kilder
aftendæmring
(-en, -er): Dss. skumring.
twilight // dusk (the darker part).
[OSD]  Kilder
aftenhimmel
(-en, -er): Den vestlige himmel.
evening sky.  Kilder
aftenluft
(-en, -): Luftens beskaffenhed om aftenen.
night air.  Kilder
aftenmørke
(-t, -): darkness of the evening.  Kilder
aftenrusk
(-en, -): Dss. skumring.
[ODS]  Kilder
aftenrøde
(-en -r): after glow // sunset glow // sunset colours.  Kilder
aftenskumring
(-en, -er): twilight.  Kilder
aftensol
(-en, -e): evening sun // setting sun.  Kilder
aftenstjerne
(-n, -r): Planeterne Venus, Jupiter og Merkur, når disse ses mod aftenhimlen. I ... Se artiklen
aftenvagt
(-en, -er): Søvagten fra 20-24.
first watch.  Kilder
Stikord Beskrivelse
afterglow
Dss. efterglød.
afterglow.
[NAV4 p.88]  Kilder
aftning
(-en, -er) (gl): Den tid aftenen og aftenmørket begynder.
[MOL, ODS]  Kilder
aftoppe
(vb): Efterfyldning med nedsat hastighed af tank, indtil den ønskede ullage er n ... Se artiklen
aftræk, aftrækning
(-ket, -), (-en, -er): 1. Åbning for luftstrøms passage. ... Se artiklen
aftrækskanal
(-en, -er): air shaft // air duct.
[DMT, NAK]  Kilder
aftønde
(vb): Afmærke med sømærker (gl). —> afmærke.
[ODS]  Kilder
afvanding
(-en, -er): Funktion hvorved overskudsvand fjernes.
drainage.  Kilder
afvandingsgrøft
(-en, -er): Gravet rende for bortledning af vand fra lavtliggende områder til s ... Se artiklen
afvandingskanal
(-en, -er): drainage canal.  Kilder
afvandingssluse
(-n, -r): drainage sluice.  Kilder
afvige
(vb): Forandre retning; fjerne sig fra.
deviate // differ // diverge.  Kilder
afvigelse
(-n, -r): 1. Forandring af rejserute. deviation ... Se artiklen
afvigelsesrapport
(-en, -er): Rapport om årsagen til rejseafvigelse.
deviation report.  Kilder
afvigning
(-en, -er): 1. Længdeforandring målt i sømil i retningen øst v ... Se artiklen
afviserskib
(-et, -e): Skib, der ligger vagt ved fx platforme og adviserer anden trafik om f ... Se artiklen
afviserværk
(-et, -): Dss. ledeværk. Stærke konstruktioner af træ, sten el. metal, ved bropi ... Se artiklen
AG
Forkortelse for Arabian Gulf. —> Den Arabiske Bug ... Se artiklen
agat
(-en, -er): Mikrokrystalinsk kvarts, SiO2. Anvendes som safir i kompa ... Se artiklen
agave
(-n, -r): Slægt af narcisfamilien. Af arten Agave sisallana's trævler fremstille ... Se artiklen
AGC
Forkortelse for automatic gain control (radar).
[NAV4 p.81]  Kilder
Stikord Beskrivelse
agent
(-en, -er): Person, der repræsenterer et bestemt firma, i hvis navn (principiale ... Se artiklen
agentur
(-et, -er): agency.  Kilder
Agetons metode
Også kaldet Agetons tabel. Navigationsmetode til udregning af astronomiske stedl ... Se artiklen
agn
(-en, -): Madding af enhver art påsat fiskekrog og anvendt som lokkemad ved krog ... Se artiklen
agne
(vb): 1. Påsætte agn på kroge.bait. ... Se artiklen
agnfisk
(-en, -): Fisk, der anvendes som agn.
bait fish.  Kilder
agnhold
(-et, -): Modhage på fiskekrog.
barb on a hook.  Kilder
agnholder
(-en, -e): Primitiv form for fiskekrog.  Kilder
agone
(-n, -r): Linjer gennem steder på jordoverfladen, hvor jordmagnetisk deklination ... Se artiklen
agten
(adv): bagved. abaft // aft // astern. Agten for skibet: ... Se artiklen
agter
(adj., retnings- og steds-adv.): I eller nær skibets bagerste del. A ... Se artiklen
agteranker
(-et, -re): Anker anbragt i agterstævnen.
stern anchor.  Kilder
agteranker
Dss. hækanker.
[SØK p.141]  Kilder
agterbras
(-en, -er): Bras, der viser agterud, el. bras for agterste ræer. a ... Se artiklen
agterbreast
(-en, -er): "En eller flere agterbreast sættes som agterspring, hvor muligt." ... Se artiklen
agterbrystfortøjning
(-en, -er): Fortøjning vinkelret ind fra skibets agterste halvdel. ... Se artiklen
agterbølge
(-n, -r): Bølge, der dannes ved agterenden.
sternwave.  Kilder
agterdel
(-en, -e): Den del af skibet, der er agten for midtskibs. after pa ... Se artiklen
agterdæk
(-ket, -): Dæk, gerne lidt løftet over hoveddækket, i agterste del af skibet. ... Se artiklen
agterebbe
(-n, -r): Den sidste del af ebben.
end of the ebb-tide.
[Röding]  Kilder
Stikord Beskrivelse
agterende
(-n, -r): stern // after end. Kølens agterende: ... Se artiklen
agterfartøj
(-et, -er): Fartøj ophængt i galger el. davider under spejlet.
stern boat.  Kilder
agterflet
Ordet er optaget i [Röding], men findes ikke i [ODS] eller andre opslagsværker, ... Se artiklen
agterfortøjning
(-en, -er): Trosse fra agterskibet agterud til kaj el. bøje. stern ... Se artiklen
agtergast
(-en, -er): Søfarende, der udfører arbejde i agterskibet. "Kaldes de Matros ... Se artiklen
agterhaler
(-en, -e): Tov, der i den løbende rig anvendes til at justere el. bevæge sejl el ... Se artiklen
agterhånd
(ingen bøjning): Sidst i en række el. at være bagud med sit arbejde. ... Se artiklen
agterkahyt
(-ten, -ter): aftercabin.  Kilder
agterkant
(-en, -er): afterside // sternside.  Kilder
agterkappe
(-n, -r): Nedgangsåbning til agterskibets opholdsrum.aft companion ... Se artiklen
agterkastel
(-let, -ler): after castle // stern castle.
[CHS p.3]  Kilder
agterklys
(-set, -): stern pipe // cat hole.  Kilder
agterkompas
(-set, -ser): after compass // stern compass.  Kilder
agterlanterne
(-n, -r): Dss. agterlys. Lanterne, der viser hvidt lys agterud i en vinkel på 13 ... Se artiklen
agterlast
(-en, -er): after-hold // stern-hold.
[Röding, Benzon]  Kilder
agterlastig
(adj) gl.: [Röding] anvender udtrykket synonymt med styrlastig og oversætter det ... Se artiklen
agterlig
(-et, -): 1. Lig på et sejls agterkant.aft leech ... Se artiklen
agterlog
(-gen, -ge): Se under loggen.  Kilder
agterluge
(-n, -r): after hatchway.
[HAR]  Kilder
agterlæns
(adv): Dss. baglæns, drive agterlæns (gl).
backwards // astern.  Kilder
Stikord Beskrivelse
agterløber
(-en, -e): Ankertovets inderste del, der er fastgjort til skibets bedding. Udtry ... Se artiklen
agtermand
(-manden, -mænd): 1. Bagerste skib i linjeformation el. skibet ... Se artiklen
agtermast
(-en, -er): Generelt om agterste mast uanset skibstype. after mast ... Se artiklen
agterpart
(-en, -er): "Dette Ord bemærker den Part af et Skib, som er agtenfor Middelspant ... Se artiklen
agterpeak
(-en, -) agterpeaktank // agterpiktank: Del af skibet, ofte en tank, under hoved ... Se artiklen
agterperpendikulær
(-en, -er): En lodret linje vinkelret på vandlinjen gennem centrum af rorstammen ... Se artiklen
agterpligt
(-en, -er): Dss. agtertofte. stern sheets —> pligt.  Kilder
agterpulpit
(-et / -tet, -er / -ter): Gelænder af metalstøtter og vandret håndliste, der kan ... Se artiklen
agterrampe
(-n, -r): Bevægelig plade, der fra agterskibet kan danne underlag for transport ... Se artiklen
agterrecess
(-en, -er): Rummet fra pakdåseskottet forefter til akselgangen. Rummet har skibe ... Se artiklen
agtersalon
(-en, -er): Opholdsrum i agterskibet.
after saloon.
[Benzon]  Kilder
agtersejl
(-et, -): De sejl, hvis sejlcenter ligger agten for skibets resulterende sejlcen ... Se artiklen
agtersidetakkel
(-taklen, -takler): Mesanssidetakkel. mizen tackle // mizen windin ... Se artiklen
agterskarp
(-en, -er): 1. Dss. agterpeak.after peak. ... Se artiklen
agterskib
(-et, -e): Bagerste del af skibet. Jf. [Röding] fra stormasten og agterud. ... Se artiklen
agterspant
(-et, -er): Agterlige spanter. the after body. [Röding] ... Se artiklen
agterspejl
(-et, -): Agterendens flade el. let afrundede næsten lodrette del. s ... Se artiklen
agterspil
(-let, -): Opretstående spil. Det opretstående gangspil eller kapstan var det al ... Se artiklen
agterspring
(-et, -): stern spring line.  Kilder
agterstag
(-et, -): Dss bagstag el. lænsebardun.
backstay.
[Maremindet, Röding]  Kilder
Stikord Beskrivelse
agterstagsejl
(-et, -): Se specielle stagsejl i Kilde: Classic Boat Apr. 1995 p8+10. "Jeg ... Se artiklen
agterstævn
(-en, -e): I træskibe rettømmer, hvis underste del er tappet ned i kølens overka ... Se artiklen
agterstævnsbånd
(-et, -): crutch.  Kilder
agterstævnsfald
(-et, -): agterstævnshældning. Den del af skroget, der rækker ud over kølens agt ... Se artiklen
agterstævnsknæ
(-et, -): Tømmer, der forbinder køl og agterstævn. heel knee // ster ... Se artiklen
agterstævnsport
(-en, -e): Portåbning med dæksel i et træskibs agterstævn. Oftest på skibe med f ... Se artiklen
agterstævnspålæg
(-get, -): Ekstra tømmer idsat i træskibes agterstævn.false stern- ... Se artiklen
agterstævnsskjønsning
(-en, -er): bearding of the sternrope.  Kilder
agtersæde
(-t, -r): Agterste tofte i et rofartøj. bench or seat in the stern she ... Se artiklen
agtertakkel
(-kelen, -kler): Den del af den stående rigning, der fra en mast viser agterover ... Se artiklen
agterthruster
(-en, -e): En i et rør anbragt tværskibs skrue, der oftest drives af en el-motor ... Se artiklen
agtertov
(-n, -r): Dss. agtertrosse, agterfortøjning. sternfast.
[NAK]  Kilder
agtertrappe
(-n, -r): Trappe, der fører ned gennem agterkappen til opholdsrum i agterskibet. ... Se artiklen
agtertrosse
(-n, -r): Dss. agterfortøjning. stern rope.  Kilder
agtertræk
(-et, -): Dss. tyskertræk.  Kilder
agterudsejle
(vb): Efterlade en sømand i havn ved afgang. Oftest kun om en søfarende, der ude ... Se artiklen
agtervagt
(-en, -er): —> noten til agtergast.  Kilder
agtervant
(-et, -er): Agterste vant, der ikke er indsvigtet. swifter-shroud.
[HAR]  Kilder
Agulhasstrømmen
Sydgående havstrøm i Det Indiske Ocean langs Afrikas østkyst. Løber som en forts ... Se artiklen
AHC
Eng. forkortelse for Active Heave Compensation. System, de ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
ahme
(vb): Dss. —> ame.  Kilder
ahorn
(utæl., -et, -ene): Træart. Den europæiske hovedart, Acer Pseudoplatanum, er sli ... Se artiklen
AHR
Eng. fork. for Average Hull Roughness // AHR. "Testen ... Se artiklen
Ahrents skala
Skala for pointsgivning i kapsejladser. Pointene beregnedes som (A + 1 - P) x 2, ... Se artiklen
AHT, AHTS, AH-tug
Forkortelse for ankerhåndteringsskib. anchor-handling tug // ancho ... Se artiklen
ahøj
(interj): Varsko- el. prajeudtryk; opmærksomhedssignal.a-hoy ... Se artiklen
airdraft
(-en, -): Skibets højde over vandet.air draft // vertical clearanc ... Se artiklen
AIS
Forkortelse for Automatic Identification System. Kommunikationssystemets ... Se artiklen
akacie
(-en, -er): Træarter. Flere arter - bl.a. Robinia Pseudoacacia - har været anven ... Se artiklen
akker
(-en, -e): Blæksprutteart, Ommatostrephes todarus.squid // cuttlef ... Se artiklen
akkomodere
(vb): 1. Underbringe med sove- og opholdsrum. ac ... Se artiklen
akkumulator
(-en, -er): Apparat, der kan danne, opbevare og frigive elektrisk energi. Det be ... Se artiklen
akkumulatorbatteri
(-et, -er): Batteritype. —> akkumulator. storage battery ... Se artiklen
akkumulatorrum
(-met, -): Lokale, hvor batterier opbevares. —> akkumulator. ... Se artiklen
akline
(-n, -r): Linje gennem steder med magnetisk nul-inklination. Dss. magnetisk ækva ... Se artiklen
akromatisk
(adj): Evne til at lade lys passere eller reflektere, uden at det opløses i de e ... Se artiklen
akrostolion
(-en, -er): Den udskårne, ornamenterede forstavn på antikke græske skibe. — ... Se artiklen
akse
(-n, -r): En tænkt linje, omkring hvilken et legeme roterer, fx jorden omkring v ... Se artiklen
aksel
(-en/-slen, -sler): Roterende maskindel, der anvendes til overførsel af kraft fr ... Se artiklen
akselarrangement
(-et, -er): Tegning eller tegninger over skrueaksel, mellemaksel og trykaksel. ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
akselbærer
(-en, -er): 1. Understøtning for aksellejet uden for skibsside ... Se artiklen
akselgang
(-en, -e): Lukket gang mellem maskinrummet og pakdåseskottet. Den indeholder som ... Se artiklen
akselgenerator
(-en, -er): shaft generator // axle-driven generator.  Kilder
akselhestekraft
(-en, -kræfter): shaft horse power. Fork. SHP.  Kilder
akselmotor
(-en, -er): "Akselmotoren er en roterende elektrisk maskine, hvis aksel udgør en ... Se artiklen
akselstivhed
(-en, -er): Den egenskab, at aksen af en frit roterende, friktionsfri gyro vil b ... Se artiklen
aksialrampe
(-n, -r): Rampe anbragt i forlængelse af diametralplanet, således at den kan nå ... Se artiklen
aksiometer
(-et/-tret, -tre): Dss. rorviser (-1920). rudder indicator. ... Se artiklen
aktinograf
(-en, -er): Instrument til måling af intensiteten af elektromagnetisk udstråling ... Se artiklen
aktinometer
(-et, -metre): actinometer.
[MEY, SCI, TVER]  Kilder
aktionsradius
(-en, -er): Dss. virkningsradius. Den afstand et skib ved en bestemt hastighed ( ... Se artiklen
aktionsturbine
(-en, -er): impulse turbine.
[HFM p.925]  Kilder
aktiv
(adj): Aktiv koldfront —> koldfront. active cold front.  Kilder
aktivror
(-et, -): —> ror. active rudder.
[SKT70 p.149]  Kilder
akustisk
(adj): lydligt, men ikke nødvendigt hørbart for mennesker. acousti ... Se artiklen
akvakultur
(-en, -er): Dyrkning el. opdræt af planter el. dyr i aflukkede el. kontrollerede ... Se artiklen
akvakulturanlæg
(-et, -): aquaculture plant.
—> havanlæg.
[MAS]  Kilder
akvædukt
(-en, -er): Kunstig vandledning. Oftest anvendt om de stenbyggede levn fra romer ... Se artiklen
aladdinknap
(-pen, -per): Klampe, der kan monteres på wirestag etc. Fastgøres med bøjle rund ... Se artiklen
alamacantor
(-en, -er): —> almucantar.  Kilder
Stikord Beskrivelse
alarm
(-en, -er): Apparat, der ved lyd el. lys afgiver et opmærksomhedssignal, når vis ... Se artiklen
alarmere
(vb): alarm // alert.
[ABC, B II-48, DKS 4/1989, DS p.814, NAV4 p.187 + 196]  Kilder
alarmering
(-en, -er): alarm.
[ABC, B II-48, DKS 4/89, DS814, NAV4-187+196]  Kilder
alarmklokke
(-n, -r): alarm bell.
[ABC, B II-48, DKS 4/1989, DS p.814, NAV4 p.187 + 196]  Kilder
alarmsignal
(-et, -er): alarm signal.
[ABC, B II-48, DKS 4/1989, DS p.814, NAV4 p.187 + 196]  Kilder
alarmsystem
(-et, -er): alarm system. »IMO har udsendt en vejledning omk ... Se artiklen
alarmzone
(-n, -r): guard zone.
[ABC, B II-48, DKS 4/1989, DS p.814, NAV4 p.187 + 196]  Kilder
Alaska-kriterierne
"Spildevand, der har været gennem anlægget, opfylder Alaska-kriterierne og hvad ... Se artiklen
Alaskastrømmen
1. Gren af Aleuterstrømmen, hvis N-gren danner Alaskastrømmen, ... Se artiklen
albanosystem
(-et, -er): Banesystem benyttet i rosport. Hver båd har sin afmærkede bane. ... Se artiklen
albatros
(-sen, -ser): Familien Diomedeida af stormfuglenes orden. Ca. 15 arter, der hove ... Se artiklen
albedo
(-en, -er): Mål for lysets refleksion fra et legemes overflade, især himmellegem ... Se artiklen
albue
(-n, -r): 1. 360°-krydsning af to ankertrosser/-kæder. ... Se artiklen
albuestykke
(-t, -r): Agterste krumtømmer i yderklædningens rang lige under barkholtsrangen. ... Se artiklen
Aldebaran
Stjerne, alfa Tauri, st. 0,85m, dekl. N 16°. Rød stjerne p ... Se artiklen
alder
(-en, -dre): 1. Månens alder er det tidsrum, der er forløbet f ... Se artiklen
Aldislampe
(-n, -r): Håndholdt elektrisk signallampe med topforspejlet pære. Lyset samles i ... Se artiklen
alen
(-en, -er): Længdemål på 2 fod. Målet findes ikke på engelsk, men en sammenligni ... Se artiklen
Aleuterlavtryk
Lavtryksområde S for Aleuterne i N Stillehav. Trækker nordpå om sommeren, hvor d ... Se artiklen
Aleuterstrømmen
Nordlig udløber af Vestenvindsdriften, der ved mødet med Nordamerika drejer op l ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
alfa
Fonetisk benævnelse for bogstavet a.
alpha.
—> A
[FMK]  Kilder
alfabet
(-et, -er): —> flagalfabet og morsealfabet.  Kilder
alge
(-n, -r): Sporeplanter, bl.a. de fleste tang»planter«. a ... Se artiklen
alhidade
(-n, -r) (alidade): 1. På sekstant o.lgn. instrumenter en drej ... Se artiklen
alhidadespejl
(-et, -): Spejl anbragt vinkelret på alhidadearmen over omdrejningspunktet. ... Se artiklen
alimacanter
(-en, -e): —> almucantar.  Kilder
alkefugl
(-en, -e): Gruppe af svømmefugle, Alcidae, med ca. 30 arter. Fuglene, der lever ... Se artiklen
alkydmaling
(-en, -er): Maling på basis af alkyder, der er reaktionsprodukter af fx glycerol ... Se artiklen
alla sensile
Middelalderlig (fra antikken) rometode, hvor galejroere på samme bænk roede med ... Se artiklen
allehelgensdag
(-en, -e): Kristen begivenhed, der falder den 1. søndag i november. I perioden f ... Se artiklen
allemandstørn
(-en, -): Arbejde, som hele besætningen deltager i. —> mands tov.
[ODS]  Kilder
allesjælesdag
(-en, -e): Kristen begivenhed afholdt den 2. november eller den 3., hvis den 2. ... Se artiklen
alling
(-en, -er) (aling): Spinklere rettømmer, oftest af fyr, anv. til st ... Se artiklen
alm
(-en, -e): Træart Dss. elm.  Kilder
almanak
(-ken, -ker): Årbog indeholdende kalendarium med oplysninger om festdage o.a. ti ... Se artiklen
almanakelement
(-et, -er): De enkelte oplysninger om et himmellegemes positionelle forhold. ... Se artiklen
Almindelig dansk Skibsførerforening
«Almindelige dansk Skibsførerforening af 1874» er det oprindelige navn ... Se artiklen
almindeligt anker
Dss. normalanker og stokanker.
[DAH p.89]  Kilder
almucantar
(-en, -er): 1. Lillecirkler parallelle med horisonten, skærend ... Se artiklen
Alpheratz
Stjerne, Alfa Andromedai, (Delta Pegasi), st. 2,15 m, dekl. N 29°. Kaldes o ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
ALRS
Forkortelse for Admiralty List of Radio Signals.  Kilder
alt
(pron.): I udtryk som fx: alt vel!. all's well. ... Se artiklen
alt vel!
—> vel.
all's well.
[DMO]  Kilder
Altair
(Atair): Stjerne, Alfa Aquila, st. 0,77 m. Dekl. N 09°. ... Se artiklen
altazimuth
(-en, -er): Instrument til måling af himmellegemers højde og azimuth. Dss. unive ... Se artiklen
alternere
(vb): skiftes med nogen om noget, fx mellem dæks- og maskintjeneste. ... Se artiklen
alterneringsarbejde
(-t, -r): general purpose work.  Kilder
alterneringsmandskab
(-t, -): general purpose ratings.  Kilder
alterneringstillæg
(-get, -): general purpose bonus.  Kilder
altertrin
(-et, -): Afsatser på indersiderne i en tørdok. Tjener til understøtning af stiv ... Se artiklen
altimeter
(-et, -e): Instrument til måling af højde. Inden for oceanografi og geodæsi brug ... Se artiklen
altitudo
Dss. højde. Anv. om himmellegemers højde.
[MEY]  Kilder
altocumulus
(-en, -li; adj) (altocumulussky): Mellemhøje skyer; hvide el. grå, ... Se artiklen
altostratus
(-en, -ta): Mellemhøje skyer, grå el. blålige, ofte tynde og konturløse, lagdelt ... Se artiklen
aluminium
(-met / -et, -): Grundstof nr. 13, Al. Findes ikke frit i naturen. Udvindes ofte ... Se artiklen
alv
(-en, -e): Bådtype fremstillet af en træstamme. Generisk navn monoxylon. ... Se artiklen
AM
Engelsk forkortelse for amplitude modulation.
[LOR3/1994]  Kilder
Amalfikoden
Navigations- og søretslove gældende i Middelhavet. Koden blev dannet el. samlet ... Se artiklen
amberline
(-n, -r): Ambroline. Treslået gerne tjæret hampetovværk af mindre dimensioner ne ... Se artiklen
ambolt
(-en, -er): Skyformation af cirrusskyer, der ligner en ambolt. anv ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
ambra
(-en, -): Afsondring fra kaskelothvalens (tidl. pothvalens) fordøjelsessystem. F ... Se artiklen
ame
(vb) ahme: 1. Måle et skibs lasteevne. Se også " amme ". ... Se artiklen
ame
(-n, -r): 1. Rummål for væsker (vand, vin) lig 4 ankre el. 160 ... Se artiklen
America's Cup
America's Cup (Race) er en kapsejlads, der blev sejlet første gang 1851 i Englan ... Se artiklen
American Bureau of Shipping
Forkortes AB og ABS. US klassifikationsselskab. —> ABS.  Kilder
American Petroleum Institute
Forkortes API. Handelsorganisation der bl.a. deltager i standardiseringsarbejder ... Se artiklen
amerikabåd
(-en, -e): Passagerskib i rutefart mellem Amerika og (som oftest) en europæisk d ... Se artiklen
amerikatillæg
(-get, -): Løntillæg udbetalt ved sejlads på USA-havne pga. dollarens kurs mod d ... Se artiklen
amfibiebåd
(-en, -e): Fartøj, der kan bevæge sig på land og vand. Det er forsynet med skrue ... Se artiklen
amfidromisk
(adj): Anvendtes om skibe i det 18. årh. bygget, så de kunne sejle i begge retni ... Se artiklen
amfidromisk punkt
(-et, -er): Sted el. område, hvor tidevandet er 0 el. næsten 0. Ud fra stedet st ... Se artiklen
Amfitrite
Havets gudinde, Poseidons hustru, datter af Nereus og Doris, og en af deres 50-1 ... Se artiklen
amme
(vb) ame gl.: "En styrmand ammer skibet ved ankomst og afgang. Det betyder ... a ... Se artiklen
ammeral
Dss. admiral 2.
[ODSS1, ODS, WOL]  Kilder
amning
(-en, -er) aming (gl.): Dss. et skibs dybgang. draught // draft ... Se artiklen
amningsbrev
(-et, -e): Dss. målebrev (gl).
draught bill.  Kilder
amningslinje
(-n, -r) (gl): Dss. lastelinje.
load line.  Kilder
amningsmærke
(-t, -r): Tal angivende et skibs dybgang påsat forstævn og agterstævn (event. og ... Se artiklen
amningstal
(-let, -) (gl): Tal indhuggede el. påsat en bjælke - ofte i storlugen - angivend ... Se artiklen
amperes
»An ancient vessel, in which the rowers used an oar on each side at once« ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
amphiproræ
»Ancient vessels, both ends of which were prow-shaped, so that in narrow ... Se artiklen
amplifier
(-en, -e): Elektronisk element, der vha. energi tilført fra ydre kilde kan forst ... Se artiklen
amplitude
(-n, -r): 1. I astronomi buestykket af horisonten fra Ø el. V om ad S ... Se artiklen
amplitudekompas
(-set, -ser) (gl): Kompas inddelt fra Ø el. V til direkte aflæsning af et himmel ... Se artiklen
amplitudeobservation
(-en, -er): Observation af et himmellegeme i op- el. nedgangsøjeblikket. ... Se artiklen
Amslers integrator
Instrument til beregning af areal, moment og inertimoment ved skibskonstruktion. ... Se artiklen
amsterdamerfod
(-foden, -fødder): Måleenhed på 28,3 cm anv. i skibsbygning 1500-1600.
[NA97 p.24]  Kilder
AMVER
Forkortelse for Automated Mutual-Assistance Vessel Rescue System. Amerika ... Se artiklen
anabatisk
(adj): Stigende. Anabatisk vind: en opstigende vind langs stejle kyster. ... Se artiklen
Anadyomene
Afrodites tilnavn: Den af havet opstigende. Anadyomene. [epithet o ... Se artiklen
analemma
(-et, -er): 1. Dyrekreds gengivet på visse solure, der også vi ... Se artiklen
analog
(adj): I overensstemmelse med. analogic // analogical. ... Se artiklen
analogstyremaskine
(-n, -r): Styremaskine, der følger ratsignaler skridt for skridt. ... Se artiklen
analysekort
(-et, -): Meteorologisk kort, ofte et isobarkort, der viser et givet tidspunkts ... Se artiklen
anciennitet
(-en, -er): Varighed, alder (i job).
seniority.
 Kilder
anciennitetsstander
(-en, -e): Kommandostander for højere officerer. senior officer's ... Se artiklen
anciennitetstillæg
(-et, -): Lønsupplement pga. længerevarende tjenesteforhold. senio ... Se artiklen
ancrage
(-n, -r) (gl): Dss. ankergrund.
[MEY]  Kilder
andreje
(vb): Stramme vha. drejere.
tighten.
[ODS]  Kilder
Andromeda
Stjernebillede på N-lige halvkugle. Bl.a. med stjernerne Alpheratz, Mirach og Al ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
anduve
(vb): Nærme sig land fra åben sø. approach // make land(fall) // m ... Se artiklen
anduvning
(-en, -er): approach // making the land // making of the land ... Se artiklen
anduvningsbøje
(-n, -r): Dss. anduvningstønde.
[BOW1, SCH, TUS p.348]  Kilder
anduvningsfyr
(-et, -): Kraftigt lysende fyr med stor lysevne, der anvendes af skibsfarten und ... Se artiklen
anduvningskort
(-et, -): Kort i mindre målestok, nemlig fra 1:150.000 til 1:600.000. ... Se artiklen
anduvningsmanøvre
(-n, -r): Betjening af ror og maskine under anduvning. landfall ma ... Se artiklen
anduvningsmærke
(-t, -r): To el. flere genstande overet og hvis retningslinie angiver, hvor sikk ... Se artiklen
anduvningstønde
(-n, -r): Bøje, oftest en større lysbøje i god afstand fra kysten. ... Se artiklen
anduvningsvager
(-en, -e): Dss. a.tønde.  Kilder
ane
(vb): Ordet ikke medtaget i [ODS]. Om vind: en anelse vind rører på sig. ... Se artiklen
anemometer
(-et, -tre): Instrument, hvormed vindens hastighed måles. Oftest virkende ved at ... Se artiklen
aneroidbarometer
(-et, -tre): Barometer, der fungere vha. en el. flere sammenbyggede, delvist luf ... Se artiklen
angel
(-en, -gler): Fiskekrog.fishing hook // fish hook. ... Se artiklen
angelfisker
(-en, -e): Person, der fisker med line og krog.
[MOL, KALK]  Kilder
angelkrog
(-en, -e): Dss. fiskekrog.
fishing hook.
[KALK, ODSS1]  Kilder
angelkæp
(-pen, -pe) (gl): Fiskestang.
fishing rod.
[KALK]  Kilder
angle
(vb): Fiske med line og krog.
angle // fish.
[MOL]  Kilder
angrebsbugt
(-en, -er): Oplægning af raketline i a. før udskydning (gl).
[Redn.Væsen]  Kilder
anhage
(vb): Dss. sætte krog fast i.
hook.
[Röding]  Kilder
anhale
(vb): Hale på skøder, hale på bugliner. tally the sheet // haul ti ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
anhold
I udtrykket: Tage et anhold, dvs. holde fast med en trosse, ved at tage en tørn ... Se artiklen
Anholt Rundt
Havkapsejlads afholdt af KDY med start fra Gilleleje. Der sejles to forsk. dista ... Se artiklen
anhugge
(vb): Fastgøre en vægt i en løftekrog.hook.[ABC, C ... Se artiklen
anhugning
(-en, -er): hooking // picking up.  Kilder
anhugningsmateriel
(-let, -ler): Redskaber, der anv. til at fastholde ladningsdele (vægte) under t ... Se artiklen
anhugningspunkt
(-et, -er): Øjebolt med ring, der fastgjort i den anhed, der skal håndteres, ben ... Se artiklen
aning
(-en, -er): Svag vind; vindpust. light air // breath of air // cat ... Se artiklen
anker
(-et, -kre): Tungt redskab, der - nedsænket el. -kastet på havbunden og forbunde ... Se artiklen
anker (mål)
(-et, -kre): 1. Mål for flydende varer = 37,43 l. an ... Se artiklen
ankerarm
(-en, -e): Tværstillede stivere eller stænger, der udgår til begge sider fra læg ... Se artiklen
ankerbalancebeslag
(-et, -): Bøjle el. sjækkel fastgjort på læggen i ankerets balancepunkt. Anv. ti ... Se artiklen
ankerbedding
(-en, -er): Tømmerkonstruktion i sejlskibene til fastgørelse af ankertov; anbrag ... Se artiklen
ankerbeslag
(-et, -): Beslag på dækket til fastsurring af anker, når dette tages helt om bor ... Se artiklen
ankerbolt
(-en, -e): Dss. ankerlæggen. Der kan være anvendt en bolt i et patentanker t ... Se artiklen
ankerbrønd
(-en, -e): Opbevaringsrum til ankeret (og ankertov/kæde) i mindre fartøjer. ... Se artiklen
ankerbund
(-en, -e): Havbund hvis beskaffenhed og dybde giver en god holdegrund for et ank ... Se artiklen
ankerbøje
(-n, -r): Bøje der ved en line af godt og vel samme længde som vanddybden på ank ... Se artiklen
ankerbøjle
(-n, -r): Dss. ankerringen. Men kanogså i andre perioder være lig det følgende c ... Se artiklen
ankerdavid
(-en, -er): Svingbom el. -kran på fordækket til håndtering af ankre og kæder. ... Se artiklen
ankerdistinktion
(-en, -er): Distinktioner i form af et el. flere ankre båret på ærmer, revers el ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
ankerdyb
(-et, -): Dss. ankersæt.  Kilder
ankerdæk
(-ket, -): Lidt hævet dæk, hvorfra ankrene betjenes. I større skibe oftest bakke ... Se artiklen
ankeret er for klysset
Dvs. ankeret er løftet fra bunden og så højt oppe, at ankerringen eler ankersjæk ... Se artiklen
ankeret er for kranen
Ankeret hænger under kranbjælken eller er firet ud af klysset lige over vandlinj ... Se artiklen
ankeret er for kranen
Anvendes ved udfiring af anker i røstlinen indtil ankeret hænger lodret under kr ... Se artiklen
ankeret er i overfladen
The anchor is awash.  Kilder
ankeret er klar
Ankeret er frigjort for sine surringer og parat til at falde. the ... Se artiklen
ankeret er kæntret
Et stokanker falder på bunden med fligene vandret og stokkens ene ende i bund. V ... Se artiklen
ankeret er ret op og ned
Ankeret er lige op og ned. Ankeret hænger lodret i ankerkæden under skibet og un ... Se artiklen
ankeret er under skibet
Ankeret befinder sig under skibsbunden med kæden visende ind under skibet fx pga ... Se artiklen
ankeret griber
Se - ankeret har fat. [Röding]  Kilder
ankeret går med
Ankeret har ikke fat og slæbes hen over bunden. the anchor drags ... Se artiklen
ankeret har fat
Ankeret har gravet sig ned i bunden og holder fast. the anchor bit ... Se artiklen
ankeret holder
Dss. ankeret har fat. [DMO, HAR] "Ankeret holder fast i Grunden." ... Se artiklen
ankeret hopper
Ankeret holder ikke, trækkes hen over bunden. En tilstand mellem den, hvor anker ... Se artiklen
ankeret kommer hjem
Dss. ankeret går med.
[FALC, SCH]  Kilder
ankeret ripper
Ankeret holder dårligt i bunden og trækkes i små ryk hen over bunden. Dss. anker ... Se artiklen
ankeret skrider
Dss. ankeret ripper.
[BÅD919/93]  Kilder
ankeret slæber
Dss. ankeret ripper.  Kilder
ankeret viser
Retningen, som ankerkæden viser fra skibet. the cable grows ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
ankerfisk
(-en, -): Krog i enden af en 2-4 m line, hvis øverste ende fastgøres i fisketalj ... Se artiklen
ankerfisker
(-en, -e): Person beskæftiget med at fiske efter mistede ankre. an ... Se artiklen
ankerflig
(-en, -e): En bred, ofte trekantet flade på ankerarmenes yderste ende. På stokan ... Se artiklen
ankerfligsstopper
(-en, -e): På patentankre en klods el. forhøjning på armenes midterstykke ud for ... Se artiklen
ankerfly
(-en, -er): Dss. ankerarm.
[KUSK]  Kilder
ankerforfang
(-et, -): Kædelængde, der i mindre fartøjer udgør den første del af ankertovet n ... Se artiklen
ankerforing
(-en, -er): Ekstra tømmer monteret på steder, hvor ankre el. ankerkæder hviler, ... Se artiklen
ankergang
(-en, -e): Urværks gangmekanisme, —>. echappement, 1680-. ... Se artiklen
ankergie
(-n, -r): Talje anvendt til katning af stokankre. anchor purchase ... Se artiklen
ankergrej
(-et, -): Fællesbetegnelse for alt udstyr anvendt i forbindelse med ankring: ank ... Se artiklen
ankergren
(-en, -e): Dss. ankerarm.  Kilder
ankergrund
(-en, -e): Dss. ankerbund. anchorage. [DMO, FALC, ... Se artiklen
ankerhage
(-n, -r): Dss. ankerklo.  Kilder
ankerhals
(-en, -e): 1. Øverste ende af læggen fra toppen til under stok ... Se artiklen
ankerhammer
(-en, -e): Redskab til smedning af ankerdelene. En vægt, der blev hævet i en tal ... Se artiklen
ankerheks
(-en, -e): Dss. ankersjækkel.  Kilder
ankerhjerte
(-t, -r): Dss. ankerkrydset.
[1 kilde, TS p.271]  Kilder
ankerhold
(-et, -): Dss. ankerbund.
anchorage.
[MOL]  Kilder
ankerhul
(-let, -ler): Hullet i læggen, hvorigennem ringen sættes.eye ... Se artiklen
ankerhånd
(-en, -hænder): Dss. ankerflig.
[KUSK p.227]  Kilder
Stikord Beskrivelse
ankerhåndtering
(-en, -er): Betjening af ankerudstyret.anchor handling ... Se artiklen
ankerindhivning
(-en, -er): Processen med at få et anker frigjort fra bunden, halet ankerkæde el ... Se artiklen
ankeris
Isfjeld el. isdannelse på grund el. fast på bunden. anchor ice ... Se artiklen
ankerkat
(-ten, -te): Taljen, der anvendes til ankerets katning. For enden sidder kathage ... Se artiklen
ankerklo
(-en, -klør): Samlet benævnelse for flig og næb.fluke and peak // ... Se artiklen
ankerklods
(-en, -er): Beslag som et ankers flige og ring hviler på, når stuvet om bord. ... Se artiklen
ankerklokke
(-n, -r): Klokke anbragt nær fartøjets stævn og anvendt til afgivelse af signale ... Se artiklen
ankerklys
(-set, -): Gennemføringsrør for ankerkæden fra boven til fordækket. Fra ca. 1600 ... Se artiklen
ankerkommando
(-en, -er): Ordrer udstedt til besætning under ankringsmanøvre.anc ... Se artiklen
ankerkran
(-en, -er): 1. Dss. ankerdavid.anchor crane // a ... Se artiklen
ankerkranbjælke
(-n, -r): Bjælke, der er anbragt vandret næsten vinkelret ud fra skroget på bove ... Se artiklen
ankerkranpram
(-men, -me): Dss. ankerkran 2. [FUN] "En Ankerkranpram var hvad v ... Se artiklen
ankerkryds
(-et, -): Nederste del af læggen, hvorfra armene udgår. crown ... Se artiklen
ankerkugle
(-n, -r): Signalfigur, sort kugle, der om dagen skal føres af ankerliggere. ... Se artiklen
ankerkæde
(-n, -r): Kæde, der forbinder anker og skib. Ankerkæde afløste ankertov fra ca. ... Se artiklen
ankerkædeafmærkning
(-en, -er): Afmærkning af hver sektion, sjækkel, af kæden med fx et el. flere je ... Se artiklen
ankerkædebugt
(-en, -er): Den bue, som ankerkæden danner pga. sin vægt, når den hænger mellem ... Se artiklen
ankerkædeinspektion
(-en, -er): Undersøgelse af kædens tilstand. Kæden er herunder slanget på dækket ... Se artiklen
ankerkædekniber
—> kædekniber.  Kilder
ankerkædestopper
—> kædestopper. —> ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
ankerkætting
(-en, -er): Dss. ankerkæde.  Kilder
ankerlanterne
(-n, -r): Lanterne visende hvidt lys 360° rundt. Skal sættes, når ankeret h ... Se artiklen
ankerleje
(-t, -r): Dss. ankerbund.
[MOL]  Kilder
ankerligger
(-en, -e): Skib til ankers.
anchored vessel // ship at anchor.  Kilder
ankerliggersignal
(-et, -er): Signaler, som en ankerligger skal afgive: Om dagen vise en sort kugl ... Se artiklen
ankerline
(-n, -r): Dss. ankertov.
[SEJ]  Kilder
ankerlys
(-et, -): Dss. ankerlanterne.
[EST]  Kilder
ankerlæg
(-gen. -ge): Ankerets stamme i hvis top ringen sidder, og udfra hvis bund armene ... Se artiklen
ankerlænge
(n, -r) (gl): Dss. ankerslæng.
[DMO, FUN, HAR]  Kilder
ankermateriel
(-let, -): Dss. ankergrej.  Kilder
ankermærke
(-t, -r): Stedlinje bestemt ved mærke, hvori en ankerligger befinder sig, eller ... Se artiklen
ankernæb
(-bet, -): Fligenes yderste spids.peak / pea / bill / snape ... Se artiklen
ankernød
(-den, -der): 1. På ankre med træstok: to små tappe på læggen ... Se artiklen
ankerpejling
(-en, -er): Stedlinje bestemt ved pejling til brug ved stedsbestemmelse af anker ... Se artiklen
ankerpenge
(-) (gl): Nu dss. havneafgift.
anchorage.
[ENK, FALC]  Kilder
ankerplads
(-en, -er): Sted, hvor skib kan ankre el. er ankret. anchorage // ... Se artiklen
ankerplanke
(-n, -r): Svær planke tværs over en båd, hvorpå ankeret hviler, når det udføres ... Se artiklen
ankerport
(-en, -e): Åbning i skanseklædningen over dækshøjde og lodret under devisbjælken ... Se artiklen
ankerreces
(-sen, -ser): Konkavitet omkring ankerklyssets nedre udmundning, hvori ankerkryd ... Se artiklen
ankerring
(-en, -e): Ring gennem læggens hul. Anvendes til fastgøring af ankerkæde vha. en ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
ankerringshul
(-let, -ler): Dss. ankerhul.
[DMO]  Kilder
ankerrulle
(-n, -r): 1. Lederulle anbragt i stævnen af både, hvorover ank ... Se artiklen
ankerrøring
(-en, -e): Beklædning af ankerringen med tovværk for at undgå skamfiling, når an ... Se artiklen
ankerrøringbændsel
(-et, -sler): Specielt knyttede bændsler på røringen.
snaking.
[HAR]  Kilder
ankerrøstline
(-n, -r): Kæde der fører rundt et stok-ankers læg nær armene og holder det fast, ... Se artiklen
ankersandspor
(-et, -): De spidse ender af armene. Dss. ankernæb.
[TUS]  Kilder
ankersjækkel
(-en, -kler): Anvendes i patentankres øje til sammenføjning af anker og kæde. I ... Se artiklen
ankerskaft
(-et, -er): Dss. læg.
[KUSK]  Kilder
ankerskifte
(-t, -r): Dss. ankervagt.
[TUS]  Kilder
ankersko
(-en, -): Tømmerkonstruktion, større end fligen, og fastgjort til denne for at f ... Se artiklen
ankersko
(-en, -): Træklods, der hænges udenbords og er indrettet til, at ankerets spån h ... Se artiklen
ankerskulder
(-en, -dre): Den del af ankerstokken, der går gennem læggen. shoul ... Se artiklen
ankerslipapparat
(-et, -er): Konstruktion af stænger og kroge, der på samme tid ved ét greb kan f ... Se artiklen
ankerslæng
(-et, -) (ankersling): Wire el. tovværksstrop anvendt til håndtering af ankre. ... Se artiklen
ankersmedje
(-en, -r): Værksted, hvor ankre fabrikeres. En oversigt over Holmens første anke ... Se artiklen
ankerspade
(-n, -r): Dss. ankerflig.  Kilder
ankerspids
(-er, -en): Dss. ankernæb.
[KUSK]  Kilder
ankerspil
(-let, -): 1. Spil med vandret spiltromle, hvorpå er sat et k ... Se artiklen
ankersplit
(-ten, -ter): Tap, der fastholder bevægelige ankerstokke i brugsstillingen, og a ... Se artiklen
ankerspåne
(-n, -r): Eller ankerspån. Dss. ankernæb.[DMO, HAR] [HAR] anfører ogs ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
ankerstade
(-t, -r) (gl): Sted, hvor et skib ankrer el. kan ankre. Dss. ankerbund m.fl.
[MOL]  Kilder
ankerstang
(-en, -stænger): Dss. ankerlæg.  Kilder
ankersten
(-en, -): Sten, der tjener som vægt på fiske­net for at holde dette nede. ... Se artiklen
ankerstik
(-ket, -): Knobet, hvormed ankertovet forbindes til ankerringen. a ... Se artiklen
ankerstok 1
(-ken, -ke): 1. Ankerstok af træ: Tværstok dannet af flere tø ... Se artiklen
ankerstok 2
(-ken, -ke): Hårdt bagt rugbrød, ofte gammelt, anv. til sømandsføde (slang). ... Se artiklen
ankerstokhovede
(-t, -r): Dss. ankernød 2.  Kilder
ankerstopper
(-en, -e): —> kædeknibere og stoppere.
[DAH p.110ff, SEHA p.237]  Kilder
ankerstræber
(-en, -e): Tømmer, der er anbragt ud fra skibssiden for at beskytte denne mod an ... Se artiklen
ankersurring
(-en, -er): Tov eller kæde anbragt til sikring af ankrene om bord, eller når de ... Se artiklen
ankersæt
(-tet, -) (gl): Søbæltet ud for kyster, hvor dybden tillader ankring. ... Se artiklen
ankertalje
(-n, -r): Dss. ankergie.[IMK] "Penter eller Penteltalye at kippe Ankeret ... Se artiklen
ankertov
(-et, -e): Tov eller trosse anvendt som forbindelse mellem skib og anker: ... Se artiklen
ankertovsinspektion
(-en, -er): Ankertovsinspektion blev til ankers udført jævnligt pga. risiko for ... Se artiklen
ankertrosse
(-n, -r): Dss. ankertov.
[KAP p.99, SEJ]  Kilder
ankertå
(-en, -tæer): Dss. ankernæb.  Kilder
ankervagt
(-en, -er): Mandskab på vagt under opankring, eller mandskab, der foretager ankr ... Se artiklen
ankervod
(-det, -): Fiskenet, vod, der er forankret til bunden. Dss. snurrevod (1874).
[ODSS1, OSA p.87]  Kilder
ankervorte
(-n, -r): Dss. ankernød.  Kilder
ankervægt
(-en, -e): Vægt, der med en ring er fæstnet rundt om ankertov/-kæde og glider ne ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
ankervægter
(-en, -e): "Sådan kaldes også en ankerbøje eller ofte en ekstra bøje, som fastgø ... Se artiklen
ankerø
Kunstig skabt ø, der tjener til forankring af fx kabler til hængebroer.
[SØF48/1992 p.3]  Kilder
ankerøje
(-t, -r): Hul i læggens øverste ende, hvorigennem ringen sidder. e ... Se artiklen
ankomme
(vb): Nå et mål, indløbe.arrive. ankomme til ... Se artiklen
ankomst
(-en, -er): arrival. ved ankomst: on ... Se artiklen
ankomstadvis
(-et, -): Meddelelse om ankomst fra skib til mægler el. ladningsmodtager. ... Se artiklen
ankomstdag
(-en, -e): arrival day // day of arrival.  Kilder
ankomsthavn
(-en, -e): port of arrival.  Kilder
ankomstkondition
(-en, -er): Skibets stabilitetstilstand ved ankomsten. arrival con ... Se artiklen
ankomstnotits
(-en, -er): Skibsførerens besked til afskiber el. modtager om, at skibet er klar ... Se artiklen
ankomstrapport
(-en, -er): Rapport afgivet af skibe deltagende i AMVER systemet. ... Se artiklen
ankomsttidspunkt
(-et, -er): test ankomsttime of arrival.
—>ETA.
[LAB p.21]  Kilder
ankre for stående sejl
Ankringsmanøvre, hvor skibet luves i vinden, sejlene stilles til at stoppe fremd ... Se artiklen
ankre i hanefod
"Ligge fortøyed i Hane Foden med to Ankre." come to with two anchors a ... Se artiklen
ankre med spred
Dss. at ankre med to ankre lagt ud med nogen afstand til hver side af skibet. ... Se artiklen
ankre med spring
Sætte en trosse fra agterenden fast på ankerkæden et stykke fra skibet og dereft ... Se artiklen
ankre op
(vb): Gå til ankers, dvs. finde gunstigt sted for ankring, klargøre anker eller ... Se artiklen
ankringsapparat
(-et, -er): Apparat anvendt ved opankring af flådeeskadre for at give skibene ko ... Se artiklen
ankringsmanøvre
(-n, -er): anchor maneuvre.
[DAH p.113ff]  Kilder
ankringsrulle
(-n, -r): anchor muster list / bill.
—> ankerrulle
[VF p.277]  Kilder
Stikord Beskrivelse
ankule
(vb): Begynde at blæse, friske op.
freshen.
[MetM, ODSS1]  Kilder
anligge
I udtryk som: anliggende kurs. Den kurs, skibet styrer.heading cou ... Se artiklen
anluve
(vb): Dreje sejlskibets forende op imod vinden.luff // to spring t ... Se artiklen
anlægsbro
(-en, -er): Konstruktion af sten el. træ strækkende sig ca. vinkelret ud fra kys ... Se artiklen
anlægsflade
(-en, -er): Materialeflade, der anbringes i kontakt med andet materiale, således ... Se artiklen
anlægsplads
(-en, -er): Kajplads, anløbsbro eller andet sted, hvor et skib kan få fast forbi ... Se artiklen
anløbe
(vb): 1. Gå ind til, besøge fx en havn. Tidl. især med betydni ... Se artiklen
anløbsbro
(-en, -er): Dss. anlægsbro.landing stage // jetty // pier ... Se artiklen
anløbscertifikat
(et, -er): Certifikat udstedt til skib før værftsophold angivende, at det er fri ... Se artiklen
anløbshavn
(-en, -e): Havn, som skib anløber for losning eller lastning.port ... Se artiklen
anløbsplads
(-en, -er): Dss. anløbshavn.
port of call // stopping place.
[Benzon]  Kilder
annotinae
Romersk fartøj, der fremførte proviantforsyninger. annotinae. [Röding]  Kilder
anomali
(-en, -): Vinklen et himmellegemes radiusvektor danner med apsidelinien regnet f ... Se artiklen
anordning
(-en, -er): Bestemmelser udstedt af den udøvende myndighed (til forskel fra love ... Se artiklen
anqvina
På romerske fartøjer det tov, hvormed latinerråen blev halet ind mod masten. ... Se artiklen
anråbningsord
(-et, -): Dss. feltråb fra fx Søkrigs Artiklerne.watchword // pass ... Se artiklen
ansa gubernaculi
Rorpinden i romerske fartøjer.
ansa gubernaculi. [Röding]  Kilder
ansejle
(vb): Sejle hen imod.approach. [ODS] "Ansejle. Når ... Se artiklen
ansjos
(-en, -er): Sildelign. fisk, Engraulis Encrassicholus og Engraulis Ringens, 10-1 ... Se artiklen
anslagskontrol
(len, -ler): limit stop control.
[NAK]  Kilder
Stikord Beskrivelse
anslagspille
(-n, -r): Særligt stærke piller på søsiden af en kaj, hvorpå fendere er påsat. ... Se artiklen
anslå
(vb): I udtryk som:"At anslaae Sejlene." Fastgøre sejlene til ræerne med bæn ... Se artiklen
anstryger
(-en, -e): Dss. malepensel.
brush. Fra 1671-
[ABC, KALK]  Kilder
anstrømning
(-en, -er): Dss. tilstrømning af væske til et sted.inflow ... Se artiklen
anstødsværk
(-et, -er): Det inderste af et færgelejes sider mod skibet, hvor disse er forstæ ... Se artiklen
ansvarsbegrænsning
(-en, -er): Betingelse indsat i et certeparti eller andet befragtningsdokument v ... Se artiklen
ansætningsapparat
(-et, -er): Apparat, som jeg ikke har fundet konstruktionen af endnu. [SCH] ... Se artiklen
ansætningskovs
(-en, -e): Kovs i tampen af et tov og hvorigennem et sytov går. Med sytovet hale ... Se artiklen
ansætningsskrue
(-n, -r): Dss. vantskrue. Metalrør af oftest 10 til 50 cm lg. med venstre gevind ... Se artiklen
ansætningstalje
(-n, -r): Dss. skræddertalje. watch tackle.
[DMO, FUN, NEM, SMY]  Kilder
ansætte
(vb): 1. Sammentrykke en krudtladning i en kanon vha. ansætte ... Se artiklen
ansætter
(-en, -e): Ladestok til en forladerkanon. En stang i hvis ene ende er en kolbe, ... Se artiklen
Antares
Stjernen Alfa Scorpii i stjernebilledet Scorpius på S-lige halvkugle. Str. - 5,0 ... Se artiklen
antarktiske konvergens
Område mellem 50 og 60° S, hvor det kolde overfladevand med lav saltholdigh ... Se artiklen
Antarktiske Strøm
Dss. Vestenvindsdriften. Havstrøm der i Ø-lig retning flyder omkring Antarktis N ... Se artiklen
ante meridiem
—> a.m.  Kilder
Antelesien
Antelesien er Benedichts navn for Andalusien i Spanien.
[BEN p.243]  Kilder
antemon
"Efter Nicol. Perotus var antemon hos romerne navnet på et sejl, som blev anvend ... Se artiklen
antenna, antemna
(latin, -ae, fem.): Navnet på råen på antikkens fartøjer. Råens ende kaldes på l ... Se artiklen
antenne
(-n, -r): 1. Elektrisk ledende konstruktion af wire el. metalp ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
antenneanlæg
(-et, -): antenna network // aerial network.
[DS p.809]  Kilder
antennemine
(-n, -r):
[FMK p.214]  Kilder
antennestag
(-et, -): aerial stay. Såfremt staget kan benyttes som ... Se artiklen
antenneudtag
(-et, -): Forbindelse mellem antenne og instrument.aerial plug // ... Se artiklen
anticirkumpolær
(adj): Anvendes om himmellegemer, hvis hele rotation foregår omkring den nedsænk ... Se artiklen
anticlutter
(-en, -e): Det eng. ord anvendes på dansk om tre forskellige forhold i forb. med ... Se artiklen
anticyklon
(-en, -er): Vindsystem med størst tryk i centrum. Det er dannet af varm luft på ... Se artiklen
antifouling
(-en, -er): Maling, der forhindrer begroning af undervandsskrog. —>AF-m ... Se artiklen
antikollisionsradar
(-en, -er): Radar udstyret med plottefaciliteter, der muliggør udregning af kurs ... Se artiklen
Antillerstrøm
Vestindisk strøm, der danner den Ø-lige del af den atlantiske N-lige ækvatoriale ... Se artiklen
antipassatvind
(-en, -e): Passatbæltevind, der i højder fra et til to tusinde meter blæser mods ... Se artiklen
antipiratradar
(-en, -e): radaranlæg anbragt på skibets agterende og specielt indrettet til at ... Se artiklen
antipodepunkt
(-et, -er): Punkt på modsat bredde og længde af iagttageren. antip ... Se artiklen
antirullesystem
(-et, -er): "Men med et antirulningstanksystem fra det amerikanske firma Flume, ... Se artiklen
antirulletank
(-en, -e): System af forbundne tanke anbragt i skibets sider. Tankenes styring e ... Se artiklen
antiscorbutic
(adj): Mod skørbug. Skørbughindrende lægemiddel el. føde, der indeholder de nødv ... Se artiklen
antlion, antlia, antlon
"Sådan kaldtes skibspumpen hos grækerne; latinerne kaldte den for haustrum ... Se artiklen
Antorp
Antorp er Benedichts navn for Antwerpen.
[BEN p.243]  Kilder
antændelsespunkt
(-et, -er): Temperatur, ved hvilken et materiale danner tilstrækkelige med brand ... Se artiklen
antændelsestemperatur
(-en, -er): ignition temperature.
[BBS p.12, EL, NEM, Offshore p.51]  Kilder
Stikord Beskrivelse
anvende
(vb): Anvende i en fart eller rute.
employ in a trade.
[EST, SEJ]  Kilder
anvisning
(-en, -er): En sømands anmodning om udbetaling fra sin konto til anden person ge ... Se artiklen
aperiodisk
(adj): Uden regelmæssighed. aperiodic. aperiodisk ... Se artiklen
aphelium
(apheliet, -er): Det punkt på en planetbane (omdrejningslegemet), der er fjernes ... Se artiklen
aphlaston
(gr.) aphlasta: Agterstævnsudsmykning på biremer og triremer. Agterstævnen gik o ... Se artiklen
API
(fork): —> American Petroleum Institute.  Kilder
API-grad
(-en, -er). Måleenhed angivende oliers massefylde. API-grad udregnes ved hjælp a ... Se artiklen
API-gravity
Måleskala strækkende sig fra 0,0 (= spec. massefylde 1,076) til 100,0 (sp. masse ... Se artiklen
apobathrai
(gr.): Gangvej, gangbro, brugt til forbindelse mellem skib og land eller mellem ... Se artiklen
apogeia
(gr.): Fortøjningstrosse. Latinsk navn var retinaculum. a ... Se artiklen
apogæum
(-et, -er): Det punkt på månens, en planets el. en satellits bane, der er fjerne ... Se artiklen
apostis
(gr.): Udrigger, hvorpå årepinde el. -gafler på galejer var anbragt. ... Se artiklen
apostlene
(det danske ord ikke fundet).apostles. The two large bollards fixed ... Se artiklen
apparance
"Der var ingen apparance at bjærge folket eftersom det kulede hårdt, så at moxen ... Se artiklen
apparente halvdiameter
Den vinkel, som synslinien til et himmellegemes midtpunkt danner med synslinien ... Se artiklen
apparente horisont
+ apparente horisontplan. Dss. kiming.
apparent horizon.  Kilder
apparente højde
Et himmellegemes højde som set med øjet. Den er således forskellig fra dets målt ... Se artiklen
apparente kiming
Grænsecirklen for synskredsen, hvor himmel og jordoverflade mødes. Pga. lysets b ... Se artiklen
apparente kimingdaling
Kimingens afstand afhænger af øjenhøjden, og den er - udtrykt i minutter lig kva ... Se artiklen
apparente linje
Dss. synslinje.
[NAV7 p.88]  Kilder
Stikord Beskrivelse
apparente tid
Tiden beregnet på basis af solens virkelige stilling, dvs. sand tid. Forskellen ... Se artiklen
apparente vind
Den resulterende vindretning om bord på et skib i fart. apparent w ... Se artiklen
appendixmålebrev
(-et, -e): appendix tonnage certificate. Def. ikke kla ... Se artiklen
applatissement
(-et, -er): Himmellegemers fladtrykning pga. akseomdrejningen, dvs. forsk. melle ... Se artiklen
approbation
(-en, -er): Godkendelse. "Værftet forelægger en Linietegning og Apteringstegning ... Se artiklen
april
Årets fjerde måned, længde 30 dage. Gl. fåremåned, dvs. måneden hvor lam fødes. ... Se artiklen
apside
(-n, -r): De punkter på et himmellegemes bane, hvor det er nærmest el. fjernest ... Se artiklen
apsidelinje
(-n, -r): Ret linje, der i et himmellegemes bane forbinder apogæum og perigæum ( ... Se artiklen
aptere
(vb): Indrette.
fit // furnish.  Kilder
aptering
(-en, -er): 1. Indretning og udstyrelse af kahytter o.a. beboe ... Se artiklen
apteringshus
(-et, -e): Opbygning på skibet indeholdende beboelsesafdelingen. a ... Se artiklen
apteringstegning
(-en, -er): Plan visende dækkenes indretning, oftest er apteringstegningen på: ... Se artiklen
aqua
(sb): Dss. vand. —> akva.  Kilder
aquamaster
(-en, -e): Aquamaster-propeller = fremdrivningsskrue, der kan drejes 360 grader ... Se artiklen
Aquarius
Dss. Vandmanden. Stjernebillede på S-lige halvkugle Dyrekredsens 11. tegn; perio ... Se artiklen
araberskib
(-et, -e): Nedsættende udtryk for skib af ringe standard og med dårlig hygiejne. ... Se artiklen
Arabiske Bugt, Den
Tidl. Persergolfen. Smalt hav, ca. 100 km langt og 55 til 340 km bredt, mellem d ... Se artiklen
Arabiske Hav, Det
NV-arm af det Indiske Ocean V for midterhøjderyggen i det Indiske Ocean. Det ... Se artiklen
aramidfiber
(-fibren, -fibre): Polyamider udtrukket til fibre af stor styrke og modstandsdyg ... Se artiklen
arbejde
(-t, -r): 1. Beskæftigelse, ansættelse. employme ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
arbejde
(vb): 1. Udføre noget konkret el. abstrakt ved brug af legeme ... Se artiklen
arbejde
(vb): Fysisk definition: produktet af kraft en og dens bevægelseslængde. ... Se artiklen
arbejdsbelastning
(-en, -er): work(ing) load // work stress // work strain. ... Se artiklen
arbejdsbeskyttelseslov
(-en, -e): Labour protection Act // factory act // employers' liabilit ... Se artiklen
arbejdsbåd
(-en, -e): Mindre fartøjer, der anvendes som arbejdsplatform, fx ved arbejde med ... Se artiklen
arbejdsbådsmand
(-manden, -mænd): Dss. skibmand.
[SUN p.89]  Kilder
arbejdscertifikat
(-et, -er): Dss. anløbscertifikat.gas-free certificate ... Se artiklen
arbejdsfartøj
(-et, -er): Fartøjer som havnerensningsbåde, flåder benyttes som platform for ar ... Se artiklen
arbejdsflåde
(-n, -r): floating stage // pontoon.
[Benzon]  Kilder
arbejdsfrekvens
(-en, -er): Radiofrekvens, hvorpå den almindelig kommunikation udveksles på til ... Se artiklen
arbejdshandske
(-n, -r): Beskyttelseshandske mod mekanisk - fysisk påvirkning eller mod kemikal ... Se artiklen
arbejdshygiejne
(-n, -r): industrial labour hygiene.
[LDS]  Kilder
arbejdskanal
(-en, -er): Radiofrekvens, på hvilken almindelig trafik afvikles.w ... Se artiklen
arbejdskort
(-et, -): 1. Kort anv. under opmålingsarbejde.wo ... Se artiklen
arbejdslys
(-et, -): Alm. benævnelse for dækslys til forskel fra navigationslanterner. ... Se artiklen
arbejdsløshedshyre
(-n, -r): unemployment wages.
[SML p.74]  Kilder
arbejdsmand
(-en, -mænd): workman // general labourer // unskilled labourer.
[HAR]  Kilder
arbejdsmiljø
(-et, -er): working environment // industrial environment.
[SKT81 p.267]  Kilder
arbejdsmiljølov
(-en, -e): health and safety at work act.  Kilder
Arbejdsmiljørådet
Industrial Environment Board. I Danmark: Wor ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
arbejdsmiljøtjeneste
(-n, -r): Den organisation, der i praksis udfører Arbejdsmiljørådets fastlagte a ... Se artiklen
arbejdsområde
(-t, -r): work area // operating range.
[SML p.16]  Kilder
arbejdspladsbrugsanvisning
(-en, -er): BEK nr. 784 af 1995-09-22 om stoffer og materialer, der anvendes om ... Se artiklen
arbejdspladsvurdering
(-en, -er): "Et system med nye fyldestgørende arbejdspladsvurderinger (APV) var ... Se artiklen
arbejdsrisiko
(-risikoen, -risici): occupational risk.  Kilder
arbejdssejl
(-et, -): Standardsejlene til et fartøj til brug i moderat vind (til forskel fr ... Se artiklen
arbejdssejsing
(-en, -er): Øjesejsing. work-seizing // sennit.
[D/E, DMO, HAR, Benzon]  Kilder
Arbejdsskadestyrelsen
National Board of Industial Injuries. [DS p.362]  Kilder
arbejdsslag
(-et, -): Maskinteknisk slag. working stroke. [HFM p.927]  Kilder
arbejdssol
(-en, -e): Armatur til et antal pærer i en reflektor, der anv. som arbejdslys i ... Se artiklen
arbejdsspage
(-n, -r): Håndspage, der bruges som brækstang eller løftestang ved forskellige a ... Se artiklen
arbejdsspænding
(-en, -er): working voltage. [SKT81 p.39]  Kilder
arbejdstalje
(-n, -r): Firskåren talje, gerne med anhugingskrog.luff tackle // ... Se artiklen
arbejdstid
(-en, -er): hours of work // working hours // work time // working day ... Se artiklen
arbejdstryk
(-ket, -): working pressure.
[NAK, SCH]  Kilder
arbejdsulykke
(-n, -r): labour accident // industrial accident.
[LDS]  Kilder
arbejdsvagt
(-en, -er): "At gaa Arbejdsvagt vil sige, at Morgenvagten fra 0400 til 0800 spis ... Se artiklen
ARCC
(fork): Associated Rescue Co-ordination Centre. Center opret ... Se artiklen
architalassus
(gr.): Klassikkens admiral. Romernes navn var præfectus classis. ... Se artiklen
arcon
(gr.): Fønikisk krigsskibstype med langt og smalt skrog, jf. Bochart. ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
ARCS
Fork. for Admiralty Raster Chart Service. Begrebet anvendes også om selve det ra ... Se artiklen
Arcturus
Stjerne på N-lige halvkugle i billedet Bootes (Bjørnevogteren), del af det størr ... Se artiklen
arealmoment
(-et, -er): Areal gange længden af kraftens arm.moment ... Se artiklen
argandlampe
(-n, -r): Petroleumslampe med ringformet, hul væge. Anv. til fyrlampe (1830). ... Se artiklen
argonaut
(-en, -er): Antik heltemodige søfarende. Fra gr. folkesagn. Argonauterne sejlede ... Se artiklen
argonite
(-n, -r): "Inergen og Argonite er blandinger af inaktive atmosfæriske luftarter ... Se artiklen
argosy
(eng.form. pl. -ies): Karrak, skibstype fra Middelhavet. Deltog bl.a. i den span ... Se artiklen
Aries
Stjernebillede, Vædderen, på N-lige halvkugle. Dyrekredsens første tegn med bl.a ... Se artiklen
Ariespunktet
(kun bestemt): Det punkt, hvor ekliptika krydser himlens ækvator fra S-lig til N ... Se artiklen
ark
(-en, -er): Stort overdækket fartøj uden master og sejl. Oftest i forb. med Noah ... Se artiklen
ARKAS
Forkortelse for firmaet Dansk Automatisk Ror-Kontrol A/S's selvstyreranlæg. ... Se artiklen
arke
(-n, -r): Tysk fartøjstype i brug på Elben i 1700-tallet. arke // ... Se artiklen
arkeli
(-et, -) (archelie): 1. Dss. tøjhus. Opbevaringssted for våbe ... Se artiklen
arkelikaptajn
(-en, -er): —> arkelimester.  Kilder
arkelimester
(-en, -tre): Stilling, hvortil hørte opsynspligt med våbenforsyningen. Betegnels ... Se artiklen
arkeliport
(-en, -e): Porte i agterspejlet, ofte med isatte vinduer pga. den dobbelte benyt ... Se artiklen
arkipelag
(-et, -): Øhav; gruppe af talrige øer. archipelago (pl ... Se artiklen
Arktiske Ocean
Hav N for Asien og Amerika ca. 14.056.000 km2 med største dybde ca. 5 ... Se artiklen
Arktiske Strøm
Strømmen løber fra Davis Strædet S på langs Labrador og Newfoundland og langs US ... Se artiklen
arm
(-en, -e): 1. Bugt, temmelig smal, af havet, der skærer ind i ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
armada
(-en, -er): Flådestyrke; bredere brugt om en større samling fartøjer: » ... indc ... Se artiklen
armadilla
(-en, -er):: 1. Lille flådestyrke, der særlig refereres til i ... Se artiklen
armatur
(-et, -er): 1. Dele tilhørende en maskine el. et apparat, fx v ... Se artiklen
armbrøst
(-en, -e): Dss. flitsbuen. Instrument til måling af solhøjder opfundet af Edmund ... Se artiklen
armere
(vb): 1. Udstyre med våben, udruste.arm // mount ... Se artiklen
armeret kabel
armoured cable.
[WOL]  Kilder
armeret skib
Skib, der tjener som servicefartøj for admiralen:
tender.
[HAR, OSS]  Kilder
armillary
(?): Dss. armillarsfære. Instrument kendt fra oldtiden til bestemmelse af himmel ... Se artiklen
armstage
(-n, -r): Træstang, der hjælper med at holde arm af net i stilling. ... Se artiklen
armstok
(-ken, -ke): Stang, der i lodret stilling på vod holder armen udspændt under dræ ... Se artiklen
armstopper
(-en, -e): Ankerkædestopper best. af en hængslet arm, der klemmes ind mod kædens ... Se artiklen
ARPA
(fork): Automatic Radar Plotting Aids. Radar udstyret ... Se artiklen
arpax
Katapultmaskine, der stod på antikkens krigsgalejer. Den kunne slynge entrinshag ... Se artiklen
arrangementstegning
(-en, -er): Skibskonstruktionstegning, der i plan og snit viser indretning og ud ... Se artiklen
arrest
(-en, -): Tilbageholdelse af skib el. gods. embargo. ... Se artiklen
arrestbøjle
(-n, -r): Fodlænke i form af en jernstang fastgjort på gulvet og forsynet med to ... Se artiklen
arriergarde
(-n, -r): Bagtrop. Den agterste af de tre afdelinger en flådestyrke traditionelt ... Se artiklen
artemon
(eng.form): 1. Navn på lille råsejl under et næsten lodret bov ... Se artiklen
artemonmast
(-en, -er): Mast opsat i stævnen i stedet for bovspryd (12.-15.årh). ... Se artiklen
artikelbrev
(-et, -e): Dss. søkrigsartikler. [DaSøSø720, DSH] [Röding] har en længere li ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
artileriarbejder
(-en, -e): chief-armourer.
[WOL, lyder betænkeligt]  Kilder
artilleri
(-et, -): Bevæbning af større kalibre samt læren om og anv. af bevæbningen. ... Se artiklen
artilleriofficer
(-en, -er): gunnery-officer.
[WOL]  Kilder
artillerisalve
(-n, -r): broadside // volley.
E. (volley) fr. à la volée = i flugt.  Kilder
artilleriskib
(-et, -e): gunnery-ship. I [JANE] er det danske artill ... Se artiklen
artilleristik
(-ket, -): Også kaldet selestik. Øje slået på et tov ved at krænge bugten af et ... Se artiklen
aræometer
(-et, -tre): Flydevægt. Apparat til bestemmelse af væskers vægtfylde. Se også hy ... Se artiklen
as is
(fork): »Som værende« dvs. i den forefundne tilstand. »Til salg as is langs kaje ... Se artiklen
ascoma
(lat.): læderet, som åretollene blev beklædt med i romerflåden. as ... Se artiklen
ASD
Fork. for Azimuth Stern Drive tug.[SØF46/2004 p.10 s ... Se artiklen
ASDIC
(fork): Anti Submarine Detection and Investigation Committee. ... Se artiklen
asfalt
(-en, -): Mørkebrun, halvfast stof bestående af højmolekylære kulbrinter. Foreko ... Se artiklen
asfaltcement
(-en, -): Cement iblandet bitumen-produkter. Asfaltcement optager bedre rystelse ... Se artiklen
asfaltmaling
(-en, -er): Maling indeholdende bitumenprodukter.asphalt paint // ... Se artiklen
asfaltskib
(-et, -e): Skib indrettet til transport af asfaltprodukter. Lastrummene (tankene ... Se artiklen
asimuth
(var): Dss. azimuth.  Kilder
ask
(-en, -e): 1. Træsort, Fraxinus excelsior, med smidigt, hvidg ... Se artiklen
askeejektor
(-en, -er): ash ejector.  Kilder
askegrav
(-en, -e): Rummet under fyrristen.ash pit // the space underneath the ... Se artiklen
askehejs
(-et, -): ash hoist.  Kilder
Stikord Beskrivelse
askehivning
(-en, -er): Opsamling af aske fra et dampskibs kedelfyr samt få asken hejst op p ... Se artiklen
askeport
(-en, -e): ash port.  Kilder
askepøs
(-en, -e): ash bucket.
15" i diam. 22,5" i dybde jf [IMK].  Kilder
askespil
(-let, -): Dss. askehejs.  Kilder
asketragt
(-en, -e): ash port // scuttle // chute alt. ortog. shoot, ... Se artiklen
aspekt
(-et, -er): 1. Synspunkt, synsvinkel om 1. Relativ pejling af ... Se artiklen
aspirant
(-e, -er): Person under uddannelse til styrmand, skibsofficer eller maskinmester ... Se artiklen
aspirationspsykrometer
(-et, -tre): Psykrometer, hvor temp.faldet for det våde termometer sker ved at e ... Se artiklen
assessment
(eng.): Vurdering, værdifastsættelse, afklaring om handlingsplan. »De e ... Se artiklen
astatisk
(adj): Uden fasthed, »flydende«. Om magneter, når jordmagnetismens virkning næst ... Se artiklen
ASTM
Engelsk forkortelse for American Society of Testing Materials ... Se artiklen
astrokompas
(-set, -ser): Kompas, der fungerer ved hjælp af himmellegemernes stilling mod me ... Se artiklen
astrolab
(-en, -er) astrolabium, astrolabus: Også kaldet »den astronomiske ring«. Instrum ... Se artiklen
astronomisk dag
Før 1925 begyndte den astronomiske dag kl. 1200 og varede 24 timer. Efter 1925 b ... Se artiklen
astronomisk navigation
Navigationsmetode, der benytter himmellegemerne til positionsfastsættelse. ... Se artiklen
astronomisk sted
Himmellegemes position udtrykt ved fx lg. og br. som en observatør ser det, dvs. ... Se artiklen
astronomisk stedlinje
Stedlinie bestemt vha. a. navigationsmetode. astronomical line of ... Se artiklen
astronomisk tid
Tidsmåling, der anvender den astronomiske dag som referenceramme, dss. vor almin ... Se artiklen
astronomisk trekant
Sfærisk trekant, hvis sider løber mellem den ophøjede pol, zenith og himmellegem ... Se artiklen
astronomisk tusmørke
Tidspunktet fra solen er 12 til 18° under horisonten, morgen og aften. ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
ASV
Engelsk forkortelse for Accomodation and Support Vessel. ... Se artiklen
AT-skyts
(-et, -): Antitorpedoskyts.»Skibets mindste kanoner, det såkaldte A-T skyts« ... Se artiklen
ATD
(fork): FIATA koden for Actual Time of Departure.  Kilder
Athene
Gr. gudinde for skibsbygning. Hun rådgav og beskyttede endvidere —> Arg ... Se artiklen
Atlanten
Eller Det atlantiske Ocean: Hav beliggende mellem N&S Amerika mod V og Eu ... Se artiklen
atlanterhavsdamper
(-en, -e): Passagerskib, der sejler mellem Europa og N-Amerika.tra ... Se artiklen
atlanterhavsdrift
(-en, -): Havstrøm. Del af Golfstrømmen mellem Amerika og Europa. ... Se artiklen
Atlantis
Mytologisk fantasiø i Atlanten. I Platos skrifter nævnt første gang. ... Se artiklen
atlantkøje
(-n, -r): Køje med særligt høje sider og temmelig smal, så det er muligt at kile ... Se artiklen
atlantskib
(-et, -e): Skib, der befarer Atlanten. Mere specielt brugt om KGHs og senere RAL ... Se artiklen
atlas
(-set, -ser): 1. Kortbog, samling af land- el. søkort i bogfor ... Se artiklen
atmosfære
(-n, -r): 1. Luftlag, der omgiver et himmellegeme. Oftest anv. ... Se artiklen
atol
(-len, -ler): Koralø; en ringformet ø af koraler med en lagune i midten. Diam op ... Se artiklen
atomar fremdrivning
nuclear propulsion.
[ABC, CHS11, EB]  Kilder
ATOMOS
»ATOMOS ... Forkortelsen står for Advanced Technology to Optimize Maritime ... Se artiklen
atomskib
(-et, -e): Skib fremdrevet vha. energien fra en reaktor, der afgiver varme, der ... Se artiklen
atomubåd
(-en, -e): Forkortelse brugt af US er SSN = Submarine Nuclear Powered ... Se artiklen
atomur
(-et, -e): Ur, der gangreguleres vha. et bestemt grundstofs elektromagnetiske re ... Se artiklen
AtoN
Fork. "Lodseri og AtoN - Lodsfunktionen - eller piloting som det kaldes - gælder ... Se artiklen
attackere
(vb): Dss. angribe. »... at komme under sejl for fjenden udi orden at attackere ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
atterage
(-n, -r): Dss. landkending.atterage. E. fr. at + t ... Se artiklen
Attwoods formel
Formel til bedømmelse af stabilitetsmomentets størrelse ved en udført lille kræn ... Se artiklen
audit
(-en, -er): Kontrol og eftersyn. " IMO har besluttet at indføre et frivilligt au ... Se artiklen
augmentation
(-en, -er): Udtryk for forøgelsen af den tilsyneladende halvdiameter af et himme ... Se artiklen
august
Årets 8. måned med 31 dage. Måneden er opkaldt efter kejser Augustus (63f.K.-14 ... Se artiklen
aurora
(-en, -er): Morgenrøde. Anv. specifikt i udtrykkene »aurora borealis« = nordlys ... Se artiklen
auscultant
(-en, -er): Lærling på Søkadetakademiet, når eleven er avanceret til konstruktio ... Se artiklen
australsk øjesplejs
Øjesplejs på wire. —> splejs - for detaljer. Nøjagtig metode er beskrev ... Se artiklen
auteretai
(gr.): "Hos grækerne navnet på søfolk, der måtte forrette blandet tjeneste som s ... Se artiklen
autoalarm
(-en, -er): Radiomodtagerfunktion, der tilslutter en hørlig alarm i skibet, når ... Se artiklen
autophortoi
(gr.): "Autophortoi holkades. Lastfartøj eller købmandsfartøj, som med alt gods ... Se artiklen
autopilot
(-en, -er): Se under selvstyreranlæg. ... Se artiklen
autorisation
(-en, -er): Bemyndigelse som fx til at afprøve redningsflåder el. installere el- ... Se artiklen
autoxyla = ploia monoxyla
(gr.): Fartøj bygget af en udhulet træstamme. Grækerne anvendte sådanne fartøjer ... Se artiklen
AUV
Engelsk forkortelse for Autonomous Underwater Vehicles. Ro ... Se artiklen
avancere
(vb): Bevæge sig fremad el. mod noget. » Avancere op mod vinden el. strømmen.« ... Se artiklen
avant-duc
Spundsvæg.
[MEY]  Kilder
avantgarde
(-n, -r): Fortrop, forreste flådeafdeling i slagorden. vanguard // ... Se artiklen
aventure
»... Hændelser, der tilstøde et Skib paa Søen «. ad ... Se artiklen
aventureskib
(-et, -e): Smuglerskib bevæbnet til forsvar (mod myndigheder). E. formodentl ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
avertissementskommando
(-en, -er): Forberedende styrke, forløber for hovedstyrke. command ... Se artiklen
avisodamper
(-en, -er): Hurtigsejlende dampskib til fremføring af signaler og efterretninger ... Se artiklen
avoirdupoisvægt
(-en, -e): Handelsvægtsystem især benyttet i UK og US. Enhederne i systemetet er ... Se artiklen
awningdæk
(-ket, -): Lettere opført dæk over hoveddækket på lastskib, hvilket giver et sto ... Se artiklen
awningdækker
(-en, -e): Skib med awningdæk og højt fribord, beregnet til lettere ladning. ... Se artiklen
azimuth
(-en, -er): Pejling, især af himmellegemer. Azimuth er den vinkel, en vertikal e ... Se artiklen
Azimuth Stern Drive
(?): Fremdrivningprincip for især slæbebåde. »Slæbebådene er af fire forske ... Se artiklen
azimuthalcirkel
(-klen, -kler): Azimuthalkvadrant. Astronomisk el. nautisk instrument, der kan m ... Se artiklen
azimuthalprojektion
(-en, -er): Kortprojektion, hvor azimuthlinier/-cirkler er rette linier ud fra e ... Se artiklen
azimuthalur
(-et, -e): Solur, hvor skyggepinden flyttes efter solens deklination. ... Se artiklen
azimuthcirkel
(-klen, -kler): 1. Storcirkel gennem zenith og nadir og vinkel ... Se artiklen
azimuthgrav
(-en, -e): Fordybning i en doks bund, der tillader skibe med fremdrivningsmaskin ... Se artiklen
azimuthkompas
(-set, -ser): Kompas opstillet og anv. til at tage azimuther fra. Også anv. om d ... Se artiklen
azimuthkurve
(-n, -r): azimuth curve.
[NAV1 p.213]  Kilder
azimuthmotor
(-en, -er): Motor i gyroens følgesystem.
azimuth motor.
[NAV2 p.125]  Kilder
azimuthobservation
(-en, -er): Udførelsen af en pejling af himmellegeme. azimuth obse ... Se artiklen
azimuthpejling
(-en, -er): Pejling af himmellegeme.
[Ex-bevis1856]  Kilder
azimuthpropeller
(-en, -e) azimuthalpropeller: Fremdrivningsskruer, der kan rotere i det vandrett ... Se artiklen
azimuthsignal
(-et, -er): Gyrosignal, der afgives, når skibet drejer. azimuth si ... Se artiklen
azimuthspejl
(-et, -): Instrument til måling af himmellegemers pejling. Det påsættes kompasse ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
azimuthtabel
(-len, -ler): Tabel, hvori solens pejling er udregnet til forsk. bredde og dekli ... Se artiklen
azimuththruster
(-en, -e): Fremdrivnings- el. styringsapparat, der vha. en skrue (ofte i et rør ... Se artiklen
azimuthtorquer
(-en, -e): Elektromagneter i gyrokompas. De opfanger signaler fra gyroens drejeb ... Se artiklen
azipod-propeller
(-en, -e): »Azipod - et rorpropellersystem, der indtil nu har været anv. på to i ... Se artiklen
azorerhøjtyk
(-ket, -): Subtropisk, stationært højtryksområde med årstids forskydning og cent ... Se artiklen
Azovske Hav
Bihav i Sortehavet. 38.000 km2, Gns. dybde 14 m. Floden Don m.fl. min ... Se artiklen
B
1. Et-bogstavssignal jf. Den int. Signalbog: »Jeg ... Se artiklen
B-sejlads
(-en, -er): »... om en kapsejlads skal være 'hvid' A-sejlads eller en 'kulørt' B ... Se artiklen
B9W
Kode i radiokommunikation for udsendelser af kombinerede telegrafi- og telefoniu ... Se artiklen
BA-kort
(-et, -): Kort produceret af det engelske Admiralitet (Hydrographic Office). ... Se artiklen
babian
(-en, -er) bavian, sj.: Vagtsmand for fartøjer fortøjet langs skibssiden af anke ... Se artiklen
babycontainer
(-en, -e): Container af mindre størrelse end standard 20-fods containeren. Et an ... Se artiklen
babystag
(-et, -): Stag fra lidt under midten af forkant af formast til fordækket. Især a ... Se artiklen
BACAT-skib
(-et, -e): Første del af navnet er fork. for barge aboard catamaran ... Se artiklen
back letter
Dss. friholdelsesbrev og letter of indemnity. Afskibers ga ... Se artiklen
bade
(vb): Nedsænke i el. overhælde med vand.
bath.  Kilder
badeanstalt
(-en, -er): bathing establishment.
[KortA]  Kilder
badeflåde
(-n, -r): Flydende platform el. flåde, hvorfra badning finder sted. ... Se artiklen
badelejder
(-en, -e): Stige el. trappe, der på både, som regel fra agterenden, rækker fra d ... Se artiklen
badestige
(-n, -r): Dss. badelejder.  Kilder
Stikord Beskrivelse
badestrand
(-en, -e): bathing beach.  Kilder
badskærer
(-en, -e), el. gl. bartskær: Besætningsmedlem, der gjorde tjeneste som læge i 16 ... Se artiklen
BAF
Engelsk forkortelse for Bunker Adjustment Factor, der er d ... Se artiklen
bagage
(-n, -): Rejsegods, personlige ejendele medsendt skib.
luggage.  Kilder
bagagerum
(-met, -): strong room // locker // luggage store. E: ... Se artiklen
bagagevogn
(-en, -e): luggage van.  Kilder
bagbord
(sb, adv; »bagbords« er adj): Venstre side af skibet, når man vender ansigtet fo ... Se artiklen
bagbryde
(vb): " Bagbryde, Søen siges at bagbryde, naar den bryder tilbage mod den Retnin ... Se artiklen
bagbåke
(-n, -r): Den bagerste båke i en båkelinie. rear / upper beacon - ... Se artiklen
bageskude
(-n, -r): Koggetype fra middelalderen anv. helt op til 19. årh. i skudefarten No ... Se artiklen
bagfyr
(-et, -): Det bagerste af to eller tre enkeltfyr, der på linje danner en fyrlinj ... Se artiklen
baggala
Dhow fartøjstype. Arab. tomastet båd på 100-400 t anv. i 16. - 19. årh. i Det in ... Se artiklen
bagge, baggemaskine
(-n, -r) el. gl. bagger, baggert: Muddermaskine, mudderpram, uddybningsfartøj me ... Se artiklen
baggermester
(-mesteren, -mestre): Føreren af en baggemaskine.master who superi ... Se artiklen
baggrundslys
(-et, -): background lighting disturbing or interfering background lig ... Se artiklen
baghla
Latinerrigget handelsskibstype i Røde Havet og rundt om Arabiens kyster. ... Se artiklen
baghåndsknob
(-et, -): Knobet er vist på tavle XX i [Fancy K.]. reverse knot // ... Se artiklen
bagladebord
(-et, -): Bordplade (brædt) på batteridækkets beboelsesområde. Pladen er ophængt ... Se artiklen
bagladekanon
(-en, -er): —> baglader 1.  Kilder
baglader
(-en, -e): 1. Bagladekanon. Kanon, der lades fra bagenden. ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bagland
(-et, -): Land beliggende bagved kystlandet og højere end dette.in ... Se artiklen
baglast
(-en, -): Forældet stavemåde for ballast - —> ba ... Se artiklen
baglastbåd
—> ballast  Kilder
baglastfartøj
—> ballast  Kilder
baglastjern
—> ballast  Kilder
baglastport
—> ballast  Kilder
baglastsand
—> ballast  Kilder
bagluft
(-en, -): 1. Den effekt, som får storsejlet på en sejlbåd unde ... Se artiklen
bagmand
(-en, mænd): Fisker, der arbejder agter i skibet, oftest ejeren.
[LIM]  Kilder
bagobservation
(-en, -er): Måling af himmellegemers højde vha. instrument ved hvis betjening ob ... Se artiklen
bagolas
(?): Små arabiske både. Måske samme type som baghala el. baggala. [Verden if ... Se artiklen
bagpunkt
(-et, -er): Bagerste punkt i et mærke. rear mark // rear point ... Se artiklen
bagsejl
(-et, -): 1. »Et af de bagerste Seil paa et Skib.« ... Se artiklen
bagsejle
(vb): Bagsejle sig er at komme på den forkerte side af et punkt, fx når man med ... Se artiklen
bagsidevejr
(-et, -): Klart vejr med vindbyger og vindstød på bagsiden af en koldfront. ... Se artiklen
bagslag
(-et, -): »... vil man ofte finde krap og uregelmæssig Sø, der skyldes »Bagslage ... Se artiklen
bagsmæk
(-ken, -ke): Slang for bredt plant agterdæk velegnet til arbejdsdæk.
[9403/17 Bådbyg p.369]  Kilder
bagspring
(-et, -): Dss agterspring.
stern spring line.  Kilder
bagstag
(-et, -): Afstivning med tov el. wire af masten agterefter fra mastetop til dæk. ... Se artiklen
bagstagsejl
(-et, -): Trekantet sejl, der på bermudariggede fartøjer sættes med den spidse e ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bagstagsvind
(-en, -): Vind, der kommer fire streger fra agten. quartering wind // ... Se artiklen
bagstagsvis
(adj + adv.): "Hvis man i et skib ser en genstand i den retning, hvorfra en bags ... Se artiklen
bagstavn
(-en, -stævne): Dss. agterstavn.
stern.
[DS, FOLK]  Kilder
bagstok
(-ken, -ke): Vinkelmåler, dss. jakobsstav, men brugt med observatøren stående me ... Se artiklen
bagstykke
(-t, -r): 1. Agterste del på en mast. after fish ... Se artiklen
bagsø
(-en, -er): 1. Tilbageløbende sø; bølge, der efter at have ra ... Se artiklen
baguio
Lokalt navn for orkaner i Kinasøen og ved Philippinerne. baguio ... Se artiklen
bagvand
(-et, -): Sprøjtet, som en åre sender forefter, når den sættes i vandet for et t ... Se artiklen
bagvind
(-en, -/-e): Vind, der påvirker bagsiden af et bomsejl, dvs. modarbejder sejlet. ... Se artiklen
Bahamasstrømmen
Andet navn for den N-lige del af Antillerstrømmen. Den løber på Ø-siden af Antil ... Se artiklen
Bahnske flydemagneter
Redskab til strygning af magnetiske miner. Bahn's floating magnets ... Se artiklen
bai
(-en, -er) baj, bay (gl): Dss. bugt. bay. [ODS] (P ... Se artiklen
bailer
(-en, -e): Selvlænseanordning på joller. Den består af en lukbar åbning, ofte me ... Se artiklen
bajonet
(-ten, -ter): Det øverste stykke af masten over vant og stag - altså uden sejlfø ... Se artiklen
bak
(-ken/-ker) bakke: Sammensætninger med bak-, bakke-, baks- kan i nogle tilfælde ... Se artiklen
bakalau
(-en, -?): "Navnet på en kendt fisk, som i store mængder fanges på Terranovabank ... Se artiklen
Baker's Old Rule
Formel for beregning af vægttonnage. Formlen kom i brug i og efter 16. århundred ... Se artiklen
bakgang
(-en, -e): Maskinen går bak, skibet sejler baglæns. back // revers ... Se artiklen
bakke
(vb): 1. Bevæge sig baglæns el. stoppe. Stoppe et motordrevet ... Se artiklen
bakke et anker ud
Bakke et anker ud. Fire et anker af med spillet. walk the anchor o ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bakkeangel
(-en, -): Dss. bakkefiskeri.
[KALK]  Kilder
bakkebevægelse
(-n, -r): "Bakbevægelse. Bakkeevnen skal være tilstrækkelig til at sikre Skibet ... Se artiklen
bakkefiskeri
(-et, -er): Dss. krogfiskeri el. langlinefiskeri, hvor der på en lang line, 100- ... Se artiklen
bakkepenge
(-ne): Dss. prikkepenge.
[KALK, ODS Forord. 1705]  Kilder
bakkestok
(-ken, -ke): Dss. beddingsbjælke.[TRÆ1-8] Bygning af vikingeskib. " Unde ... Se artiklen
bakketorsk
(-en, -): Torsk fanget ved bakkefiskeri.
[FOLK]  Kilder
bakluft
(-en, -): Dss. modvind. fool wind.
[D/E]  Kilder
bakmanøvre
back manoeuvre // reverse manoeuvre.
[ABC, NAV4 p.12]  Kilder
baksbjælke
(-n, -r): Bjælker under bakken.
forecastle-beam.
[Benzon]  Kilder
baksbom
(-men, -me): Dss. slæbebom: En bom, der fra fokkerøstet lægges vinkelret og vand ... Se artiklen
baksbræt
(-tet-ter): Forarbejdet bræt med huller og beslag for redskaber benyttet under b ... Se artiklen
baksdreng
(-en, -e): "Yngste matros, opløber eller dreng tilhørende en bakke, og som hent ... Se artiklen
baksdæk
(-ket, -): Bakkens dæk. Udtrykket kan antagelig også findes brugt om messedæk. ... Se artiklen
baksdør
(-en, -e): Dss. som baksport. "Paa Fregatterne, hvor ingen Baksdør haves, rendes ... Se artiklen
bakse
(vb) (baxe gl): Indstille i sideværts retning, dreje vha. løftestænger, baksebom ... Se artiklen
baksebom
(-men, -me): Træstok el. brækstang til at bakse med, dvs. hjælpeværkstøj ved hån ... Se artiklen
bakseredskab
(-et, -er): Udgøres af baksebom, hånd-spage og koben anv. til kanoners baksning. ... Se artiklen
baksetalje
(-n, -r): training tackle.
[WOL]  Kilder
baksformand
(-en, -mænd): Det ledende medlem af (mandskabs-)bakken. Seaman in ... Se artiklen
baksgast
(-en, -er): 1. Det medlem af bakken, der foretager til- og af ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
baksjunge
(-n, -r): Dreng, der udfører bakstørnen for en bakke, dss. baksgast. ... Se artiklen
bakskammerat
(-en, -er): Bakkemedlem.
mess-mate.
[DMO, HAR, ODS, SMY, Benzon]  Kilder
bakskiste
(-n, -r): Kiste opstillet langs skibssiden på banjerdækket, hvori bakken kan bor ... Se artiklen
baksklampe
(-n, -r): Klampe, træklods, på en raperts forkant. Baksklampen stod an mod skibs ... Se artiklen
baksknæ
(-et, -): Konstruktionsemne. Vinkeljern el. vinkeltræ, der forbinder skibsside m ... Se artiklen
bakskuld
Navn på rødspætter fanget på langline (bakker). Også fiskearter som isingen og s ... Se artiklen
baksluge
(-n, -r): Luge på bakken. Anv. om luge, der giver adgang til storesrum uner baks ... Se artiklen
baksmand
(-en, -mænd): Dss. bakskammerat.
[MOL]  Kilder
baksmester
(-en, -stre): Formanden for en bakke. master of a mess // caterer ... Se artiklen
baksmønstring
(-en, -er): Inspektion af beboelsesområdet. Baksmønstring afholdes iht. baksrull ... Se artiklen
baksningsskinne
(-n, -r): Skinne på dækket som rapperten kunne bevæge sig på under baksningen. ... Se artiklen
baksofficer
(-en, -er): Orlogsskibe: Vagthavende officer på baksdækket el. for mandskabet ve ... Se artiklen
bakspire
(-n, -r): "En på bakken anvendt spir, der stikkes ud fra skibet mellem pullerter ... Se artiklen
baksplads
(-en, -er): berth of the mess.
[HAR]  Kilder
baksplads
(-en, -er): Området en bakke råder over til sove- og spiseplads. m ... Se artiklen
baksport
(-en, -e): Dss. baksdør. Port el. luge, der fra øverste (batteri-) dæk giver adg ... Se artiklen
baksrulle
(-n, -r): Oversigt over hver mands soveplads og tilhørsforhold i forbindelse med ... Se artiklen
bakstag
(-et, -): Dss. bagstag.
[SBL67]  Kilder
bakstørn
(-en, -e): Til- og afrigning for bakken i forbindelse med måltider. ... Se artiklen
bakturbine
(-en, -er): Turbine, der benyttes ved skibets bakmanøvrer. reversi ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bakviser
(-en, -e): Instrument, der viser maskinens omdrejningsretning. tel ... Se artiklen
balance
(-n, -r): 1. Ligevægt, fx på spil el. vægt. bala ... Se artiklen
balanceaksel
(-slen, -sler): balance axis.
[NAV2 p.11]  Kilder
balancearm
(-en, -e): Del i dampmaskine.
side-lever.
[HFM p.923]  Kilder
balanceberegning
(-en, -er): Dss. stabilitetsberegning. stability calculation ... Se artiklen
balancebolt
(-en, -e): Balancebolten i et vippespil eller nikkespil er omdrejningsakse for v ... Se artiklen
balancebøjle
(-n, -r): Dss. kardanring el. halvkardanring.
gimbal.
[ODS]  Kilder
balancehjul
(-et, -): Hjul på patentluge, som denne kan bevæge sig vha. Hjulet kan dreje omk ... Se artiklen
balancela
(-en, -er): Kaldet bilancella på ital. og balancelle på fr. Fiskefartøj på 12-18 ... Se artiklen
balanceledning
(-en, -er): »For at effektivisere separeringen i sloptankene er disse indbyrdes ... Se artiklen
balancelle
(-n, -r): Kystfartøj i Middelhavet med to master og latinersejl og klyverbom. Fo ... Se artiklen
balancelugger
(-en, -e): Lugger med et luggersejl, gerne på en lang bom, rækkende omtrent fra ... Se artiklen
balancepunkt
(-et, -er): Det punkt på ankerets læg, hvori tyngdepunktet af hele ankerts vægt ... Se artiklen
balancering
(-en, -e): Bøjle el. ring omkring ankerets læg. Anvendes til løftning af ankeret ... Se artiklen
balanceror
(-et, -): Balanceroret har omkring en tredjedel af rorfladen foran for rorakslen ... Se artiklen
balandra
(-en, -er): 1. Sluprigget lastfartøj på 10-14 t. Anv. på S-Ame ... Se artiklen
Baldt anker
Handelsnavn for stokløst anker (moderne ankertype).
Baldt anchor.
[VNR]  Kilder
bale capacity
—> ballekapacitet.
bale capacity.
[HAN, SØT p.15]  Kilder
balener
(-en, -e) (baleinier): Skibstype anv. i middelalderen i Frankrig og Sydeuropa. T ... Se artiklen
balinger
(-en, -e): Skibstype. —> balener.
balener.  Kilder
Stikord Beskrivelse
balje
(-n, -r): 1. Kar, beholder. tub // half-tub // ... Se artiklen
balje
(vb): Lænse, øse el. pumpe ud. "Hele dagen vedblev man at pumpe og balje van ... Se artiklen
balk
(-en, -e): Sammenskyllet revle af småsten og sand.
[ODS, SØS]  Kilder
ballakou
(-en, -er): Skibstype med to master, bredbovet med udfaldende hæk for og agter s ... Se artiklen
ballam
(-men, -mer) belem, vallam: Udhulet kano anv. af perlefiskere og linefiskere på ... Se artiklen
ballast
(-en, -): Gld. stavemåder: barlast, baglast. Vægte indladet el. fastgjort til sk ... Se artiklen
ballastafgift
(-en, -er): Afgift for at indtage el. losse ballast i en havn. Anv. for fast bal ... Se artiklen
ballastbalje
(-n, -r) (ballastballie): Beholder, hvori ballastsand el. ballaststen blev samle ... Se artiklen
ballastbonus
(-en, -er): Ekstrabetaling til charterhyre for sejlads i ballast til lastehavn. ... Se artiklen
ballastbro
(-en, -er): Anlægsbro ved hvilken skibene indtog fast ballast. bal ... Se artiklen
ballastbåd
(-en, -e): Fartøj, der bringer det faste ballast materiale til skibet. ... Se artiklen
ballaste
(vb): Indtage ballast. ballast.
[KALK, SMY]  Kilder
ballaster
(-en, -e): Skibe, der tager mod gods som ballast (Chr.IV).
[KALK]  Kilder
ballastere
(vb): "Først skulle skibet vendes, så boven pegede mod havet i stedet for strand ... Se artiklen
ballastfad
(-et, -e): Benzon medtager ordet i sin excerperede liste fra A. Larsens ordbog, ... Se artiklen
ballastgranat
(-en, -er): Mortergranater fyldt med sand og lukket med træpropper og anvendt so ... Se artiklen
ballastgrus
(-et, -): ballast shingles.
[HAR]  Kilder
ballastindtagelse
(-n, -r): ballast // ballast loading.
 Kilder
ballastjern
(-et, -): kentledges // pig // ballast iron. [DMO, FOL ... Se artiklen
ballastkiste
(-n, -r) baglastkiste gl.): "En kasse eller et af planker optømret aflukke på in ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
ballastklæde
(-t, -r): Baglastklæde gl. Portsejl.
port sail.
[Röding]  Kilder
ballastkondition
(-en, -er): Skibets stabilitetsforhold i ballastet tilstand. ballast ... Se artiklen
ballastkurv
(-en, -e): Stort kar med beslag til fastgørelse af stropper til løftning. "V ... Se artiklen
ballastkøl
(-en, -e): I sejlbåde en køl af el. med jern el. bly sat på skroget el. nederst ... Se artiklen
ballastlinje
(-n, -r) (ballastlinie): 1. Rørsystem, hvorigennem ballastvand ... Se artiklen
ballastlosning
(-en, -er): ballast discharge // ballast unloading.
[FOLK]  Kilder
ballastlosser
(-en, -e): Arbejdsmand, der i en havn losser fast ballast ud af et skib. ... Se artiklen
ballastmængde
(-n, -r): ballast load // ballast weight.
[SKT71,321]  Kilder
ballastpenge
(pl): Dss. ballastafgift. ballastage.
[KALK]  Kilder
ballastplads
(-en, -er): Sted hvor det er tilladt at udkaste el. optage fast ballast.
[DMO, FOLK]  Kilder
ballastport
(-en, -e): Åbning i skibsiden ca. midtskibs på sejlskibe, hvorigennem ballasten, ... Se artiklen
ballastpram
(-men, -me): Bred, fladbundet pram. ballast lighter. ... Se artiklen
ballastpumpe
(-n, -r): ballast pump. [ABC, IMK, LAB p.63, MED] ... Se artiklen
ballastratio
(-en, -): Forholdet mellem ballast og deplacementet udtrykt i procent. ... Se artiklen
ballastrejse
(-n, -r): Rejse med kun ballast indtaget i fragtskib. ballast trip ... Se artiklen
ballastrende
(-n, -r): Sliske eller rør, hvorigennem sandballast kan fyldes i bunden af et sk ... Se artiklen
ballastrum
(-met, -): I sejlskib rum lige over bundstokkene beregnet til stuvning af ballas ... Se artiklen
ballastrør
(-et, -): ballast pipe. ballastrørsystem: ... Se artiklen
ballastsand
(-et, -): ballast pea // bllast sand.
[HAR]  Kilder
ballastskot
(-tet, -ter): Særligt opsatte skotter i bunden af et lastrum til at holde på fas ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
ballastskot
(-tet, -ter): Skot, der efter behov opsættes langskibs i et lastrum for at formi ... Se artiklen
ballastskovl
(-en, -e); Også ballastspade. Skovl med kort skaft og bred skovleflade med opadb ... Se artiklen
ballastsskuffe
(-n, -r): "Ballastskuffe, en Skuffe af Jern med Skaft og Haandtag af Træ, som br ... Se artiklen
ballaststøtte
"Ballaststøtter, firkantede Støtter der befæstes paa Bunden i Skibet og til Mell ... Se artiklen
ballasttank
(-en, -e): ballast tank. Segregerede ballasttanke: ... Se artiklen
ballastvand
(-et, -): ballast water. Ballast water task ... Se artiklen
ballastvandkonventionen
"Ballastvandkonventionen trådte i kraft i 2004. Tidshorisonten for at gennemføre ... Se artiklen
balle
(-n, -r): Gods emballeret el. omsnøret i oftest næsten kube- el. terningform, fx ... Se artiklen
ballegods
(-et, -): Ladning i form af baller.
bale goods.
[HAR]  Kilder
ballekapacitet
(-en, -er): Det laderumfang, der kan udnyttes til stuvning af balle el. kassegod ... Se artiklen
balling
(-en, -er): 1. Skibstype nævnt 1416 + 1461 i dk. og eng., men ... Se artiklen
balloen
Thailandsk processionspram dekoreret, så den ligner et søuhyre. Fremdrives med 7 ... Se artiklen
ballon
(-en, -er): Kugleformet legeme. 1. Anv. som topbetegnelse på sømærke. ... Se artiklen
ballonfok
(-ken, -ke): Generisk ben. for forsejl på sejlbåde til læns i letvejr. Stor og b ... Se artiklen
ballonklyver
(-en, -e): Let forsejl på mindre sejlbåde. Bredt og bredbuget sejl (gl). Anv. på ... Se artiklen
ballonvager
(-en, -e): Sømærke med topbetegnelse en ballon.globe buoy // buoy ... Se artiklen
bally
(-en, -er), ballyer. Skibstype. Dss. balling. Engelsk udtryk Bally ... Se artiklen
balmer
(-en, -e): Enhed for elektromagnetisk stråling (fra 1951). balmer ... Se artiklen
balone
(-n, -r): Fartøjstype fra Indokina 17-19. årh. med stævn og bov dekoreret. Anv. ... Se artiklen
balsa
(-en, -er/s): Flåde el. mindre båd af siv el. balsatræ. Anv. i Sydamerika, hoved ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
balsatræ
(-et, -): Hurtigtvoksende træ, Ochroma lagopus, fra Sydamerika. Tørt træ vejer m ... Se artiklen
baltcon
Fork. el. kodenavn for certeparti anv. i kulfarten. Udarbejdet af BIMCO (1. udg. ... Se artiklen
Baltic and International Maritime Council, The
—> BIMCO.  Kilder
Baltic and White Sea Conference
Tidl. navn for BIMCO grundlagt 1905. —> BIMCO.
[DaSø&Sø p.206]  Kilder
Baltic Capesize Index
(Eng.): Baltic Capesize Index er et fragtrateindeks for fr ... Se artiklen
Baltic Dry Index
(Eng.) Fragtrateindeks for tørlaster fra Østersøen. Forkortes BDI = Ba ... Se artiklen
Baltic Icebreaking Meeting
Sammenslutning af isbrydertjenesterne i Østersøens lande. »Den russiske ... Se artiklen
BALTIME
Kode el. kortnavn for tidscerteparti udarbejdet af BIMCO, 1. udg. 1939. Betingel ... Se artiklen
baltimoreklipper
(-en, -e): Dss. baltimoreskonnert.  Kilder
baltimoreskonnert
(-en, -er): Dss. baltimoreklipper. Sejlskibe med en tonnage omk. 90-200 ts, bygg ... Se artiklen
Baltiske Strøm, Den
Strøm, der fra Østersøen løber ud gennem de danske farvande og i Skagerak drejer ... Se artiklen
bananfeeder
(-en, -e): Køleskib, der fragter frugt mellem højsøhavne og småhavne. ... Se artiklen
bananjager
(-en, -e): Hurtigsejlende kølebåd indrettet til at føre ladning af bananer. Se b ... Se artiklen
bananskal
(-len, -ler) (S): Dss. hængekøje.
[SØF16/1993 p.20]  Kilder
bane
(-n, -r): 1. Ruten, som en cyklon følger under sin udvikling. ... Se artiklen
baneafkortning
(-en, -er): ændring af kapsejladsbane fx pga. vejret, hvilket kan angives ved he ... Se artiklen
banedata
(utæl): orbit data.
[NAV3 p.63]  Kilder
banemærke
(-t, -r): Afmærkning af kapsejladsbane.course mark // mark ... Se artiklen
baneparameter
(-en, -tre): orbit parameter.
 Kilder
banesignal
(-et, -er): Varselssignal (10 min.) før start af kapsejlads. Signalet angiver om ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
banestyring
(-en, -er): Styring langs forud valgt kurslinie mellem to punkter. Anv. ved godk ... Se artiklen
bang-bang styremaskine
(S): Ældre type styremaskine, hvis hastighed ikke kunne reguleres, hvorfor endes ... Se artiklen
banje
(-n, -r): Opholdsrum for besætningen på orlogsfartøjer. Tidl. oftest om banjerdæ ... Se artiklen
banjerbjælke
(-n, -r): Banjerdæksbjæke. Bjælken, hvorpå banjerdækket hviler. or ... Se artiklen
banjerdæk
(-ket, -): I træskibe underste, der har lasten under sig og underste batteridæk ... Se artiklen
banjerribbe
(-n, -r): Træskibsbygning. Mindre dimensionerede tømmer, der er opsat mellem bjæ ... Se artiklen
banjervæger
(-en, -e): Væger, kraftige tømmerstykker, opsat på et banjerdæk. ... Se artiklen
banjoramme
(-n, -r): Metalbøjle el. ramme uden om en to-bladet skrue i de tidl. maskindrevn ... Se artiklen
banke
(-n, -r): 1. Landløs grund, der ikke giver sejladshindring; of ... Se artiklen
banke
(vb): Anvendt i udtryk som: banke kedelsten. scale the b ... Se artiklen
bankefisk
(-en, -): Klipfisk, stokfisk, der bankes, før den koges.
[KAL, ODS]  Kilder
bankefisker
(-en, -e): Fisker, der udøver fiskeri på fiskebankerne i Nordsøen el. Atlanten. ... Se artiklen
banker
(-en, -e): 1. Slang for et gnisttelegrafiapparat.[SCH] ... Se artiklen
bankestok
(-ken, -ke): Dss. beddingsbjælken, kølunderstøtningen på en stabel. I bredere be ... Se artiklen
bankskonnert
(-en, -er): Dss. New Foundlandfisker; tonnage 30-70 ts. Newfoundla ... Se artiklen
bankskude
(-n, -r): Ketchrigget fiskefartøj alene med undermast anv. til fiskeri på Banker ... Se artiklen
banksætning
(-en, -er): Placering af skib på lavvandet område med tidevand, således at skibe ... Se artiklen
banner
(-et, -e): Mærke af stof, gerne på fanestang el. tværpind. Også anv. om navnesta ... Se artiklen
bar
(-en, -) (gl): Enhed for tryk. 1 Bar = 105 N/kv.m = 1,02 kp/kcm. Til ... Se artiklen
barad
(-en, -er) (gl): Enhed for tryk = 0,1 N/kvm = 1 dyn/kcm, dvs. dss. mikrobar. ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
baratteri
(-et, -er) Baratterie gl. Form for assurancesvig, hvor en skibsfører bevidst bed ... Se artiklen
Barbaresk
(-en): Nordafrikansk område; lande, hvorfra der i 17. og 18. årh., sluttende 183 ... Se artiklen
Barbarien
Barbarien er Benedichts navn for Marokko.
Barbary States.
[BEN p.244]  Kilder
barber
(eng.): 1. Kraftig vinterstorm i Nordcanada, St. Lawrence. Sto ... Se artiklen
barberhal
(-et, -): En strop med en blok, der sættes på skødet af et forsejl og føres genn ... Se artiklen
barbettetårn
(-et, -e): Dss. pansertårn. Opbygning på krigsskibe. Pansret tårn med åben top, ... Se artiklen
barca
(barco): Anvendt om mange forsk. skibstyper på forsk. lokaliteter og til forsk. ... Se artiklen
barcalong
(-en, -er) barcalonga: Mindre middelhavsskibstype, eller fiskefartøj. Detaljer i ... Se artiklen
barcarole
(barcarolle) (-n, -r): Mindre robåd til 4-6 personer anv. i Middelhavet. ... Se artiklen
bard
(?): Spansk sejlskib:
Jesuit's bard.
[Centurion 2424]  Kilder
barde
(-n, -r): 1. Horngevækst, omt. en trekantet plade, indv. i vis ... Se artiklen
Bardens metode
Etablering af kornskotter langskibs, i midten af lastrummet for at forhindre for ... Se artiklen
bards, bardse
(-en, -er) (bars, bartz): 1. Skibstype, ant. som en barge (en ... Se artiklen
bardun
(-en, -er): Wire el. tov til afstøtning af mast el. stænger og spryd agterefter ... Se artiklen
bardunrøst
(-et, -er): backstay stool.
[Benzon]  Kilder
bardunskib
(-et, -e): Et knob.overhand knot not drawn close. ... Se artiklen
bardunstik
(-ket, -): Et halvstik = halvt råbåndsknob. Dss. halvknob. Dss. krængestik. ... Se artiklen
bardunstrammer
(-en, -e): Anordning til opstramning af bardun i et røst el. på dæk, fx talje, e ... Se artiklen
bardunstræber
(-en, -e): Arm, rundholt el. andet spir med en gaffelformet ende, hvori bardunen ... Se artiklen
bardunudrigger
(-en, -e): Dss. bardunstræber.
[FMK p.83]  Kilder
Stikord Beskrivelse
bardunøje
(-t, -r): Dss. stagøje. backstay collar.
[Benzon]  Kilder
bareboat
Befragtningsudtryk for skib udlejet til en befragter for en periode uden mandska ... Se artiklen
bareboat-register
(-et, -tre): »EU-afgørelsen betyder også, at der næppe bliver brug for det såkal ... Se artiklen
Barentshavet
Hav beliggende N for Norge grænsende mod V til Svalbard, mod N til Ishavet - isæ ... Se artiklen
barge
(-n, -r; el. eng. -, -s): 1. Fladbundet, fragtførende flodskib ... Se artiklen
barge-carrier
(eng.): Skib, der transportere lastpramme. Prammene kan løftes om bord el. skibe ... Se artiklen
bark
(-en, -er): 1. Skibstype fra omkring 1500 til 1600. Fr. II ha ... Se artiklen
barkan
(-en, -er): Halvmåneformet klit, der er dannet af vinden. Åbningen vender væk fr ... Se artiklen
barkarole
—> barkerole.  Kilder
barkasse
(-n, -r) (barkas): Bådtype, der er fremdrevet med sejl el. årer. »Det største Fa ... Se artiklen
barkbygget
(adj): bygget i skrogform el. i sejlføring som bark, uden dog at have alle kende ... Se artiklen
barke
(-n, -r): Enmastet sejlskib (sj. tomastet). »... paa ... vore barcke ... schulle ... Se artiklen
barke
(vb): Imprægnere et sejl el. fiskegarn ved at dyppe el. koge det i forsk. kemika ... Se artiklen
barkegryde
(-n, -r): Gryde, hvori imprægneringsvæsken til barkningen opvarmes og sejlene el ... Se artiklen
Barkemeyer-ror
Se barkeror. [SØF5/1991 p.1]  Kilder
barkemuf
(-fen, -fer?): "Det er det samme som et snauskib, bortset fra, at barkemuffen ik ... Se artiklen
barkentine
(-n, -r): 1. Skonnertbark. Tremastet sejlskib med fuldrigget f ... Se artiklen
barkerole
(-n, -r): 1. Lille robåd uden mast. Anv. til havnetjeneste i m ... Se artiklen
barkeror
(-et, -): Ror med en bevægelig, kontradrejende flap el. finne agterst på rorblad ... Se artiklen
barkholt
(-et, -er): 1. Træskibe: En langskibs forstærkning på yderklædn ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
barkholtsklampe
(-n, -r): Klampe anbragt vandret udvendigt på en af barkholtsrangene. Den har en ... Se artiklen
barkholtskrumning
(-en, -er): wale sheer. En sværere krumning i forenden ... Se artiklen
barkholtsplade
(-n, -r): Beddingsfundament for barkholtsstøtternes fod.
Oversættelse ikke fundet.  Kilder
barkholtsrang
(-en, -e): De enkelte plankerange i et barkholt. wale strake ... Se artiklen
barkholtsstøtte
(-n, -r): Træafstivning fra beddingsbund og lodret op til barkholtsklampe, som s ... Se artiklen
barkmast
(-en, -er): Mesanmasten på et barkskib. Denne mast er ofte væsentligt mindre end ... Se artiklen
barkning
(-en, -er): Imprægnering af sejl.tanning.[HAR] ... Se artiklen
barkrigget
(adj): Rigget med to fuldriggede og en skonnertrigget mast. En barks sejl h ... Se artiklen
barktop
(-pen, -pe): "En Bark har kun Raasejl paa de to forreste Master. Paa den agterst ... Se artiklen
barkune
(-n, -r) (barkuun): Langt og firkantet stykke tømmer, en stor bjælke, svært eges ... Se artiklen
barlast
(-en, -er): Dss. ballast. [KALK]  Kilder
barlesdåb
(-en, -): En rituel dåb af nye søfolk, når de første gang passerede Berlengaøern ... Se artiklen
Barlinges
Øer ud for Portugals kyst..... "30. juni befandt vore piloter efter solhøjde ... Se artiklen
barlowsplade
(-n, -r): Zinkplade der i 19.årh. blev opsat i nærheden af kompasset og formoded ... Se artiklen
barm
(-en, -e): Hjørne af et sejl. Barme benævnes, efter hvilket sejltype og hvilken ... Se artiklen
barocyclonometer
(eng.): Cirkulært aneroidbarometer med en bevægelig, udvendig ring inddelt med t ... Se artiklen
barograf
(-en, -er): Apparat til nedskrivning af lufttrykkets bevægelser over en vis tid. ... Se artiklen
barometer
(-teret, -tre): Instrument til måling af luftens tryk. barometer / ... Se artiklen
barometerets daglige gang
Forandringen i barometertrykket på grund af dagen - nattens variationer. ... Se artiklen
barometerfejl
(-en, -): Se under barometri.
barometer error.  Kilder
Stikord Beskrivelse
barometerobservation
(-en, -er): barometer observation.  Kilder
barometerstand
(-en, -e): height of the barometer.  Kilder
barometertendens
Tendensen kan være faldende, stigende eller stabil. tendency of th ... Se artiklen
barometri
(-en, -): Måling af luftens tryk. barometry. Enhed ... Se artiklen
barometrisk gradient
Forskellen i kraft per kvadratenhed mellem isobarer, fx N/m2. ... Se artiklen
barong
(-en, -er): Fiskebåd, rofartøj, fra Borneo. Skroget har udfaldende spejl med lav ... Se artiklen
baroto
(?): Philippinsk udriggerkano med dobbelte udrigger.
baroto.  Kilder
barque provencale
Tremastet sejlskib på Middelha­vet anv. i 18. årh. Typen er uden bovspryd, men m ... Se artiklen
barqueta
(-en, -er): Fladbundet fiskefartøj anvendt i portugisiske og middelhavs farvande ... Se artiklen
barquette
(-n, -r): Kravelbygget 6-8 m lang sejlbåd fra Spanien og Frankrigs Riviera. Type ... Se artiklen
barra
(?): 1. Bådtype anv. ved Skotlands øer. Rofartøjet har meget s ... Se artiklen
barracuda
(-en, -er): Fisk. Der er ca. 20 arter, der bærer navnet. De er lange og slanke f ... Se artiklen
barrarra
(?): Arabisk dhowtype udbredt til hele Indien. fartøjet har ud­faldende agterstæ ... Se artiklen
barre
(-n, -r): 1. Landløs grund, der spærrer, helt el. delvis, et s ... Se artiklen
barredybgang
(-en, -e): Den dybgang, som et skib sikkert kan passere et lavvandet område med ... Se artiklen
barrel
(eng.): 1. Enhed for flydende volumen. Anvendt i olieindustrie ... Se artiklen
barresø
(-en, -er): Høj sø, der står over en barre ved en indsejling. Når vanddybden aft ... Se artiklen
barricado
(?): Krigsskibe, der i havn i 17. årh. tjente som befæstningsskibe. ... Se artiklen
barricoe
(?): Lille spansk sejlfartøj.
barricoe.
[Centurion ord 2424]  Kilder
Barrier Reef
Koralrev, der dannes parallelt med kysten ved et åbent sejlbart farvand. ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
barrow ship
(eng.): Høj, der er rejst over en skibsbegravelse fra jernalder og vikingetid. A ... Se artiklen
Barrow's dip circle
(eng.): Måleinstrument til måling af magnetisk kraftretning i det lodrette plan. ... Se artiklen
bars
(-en, -er): Anv. om flere arter af aborrer; bl.a. om Dicentrarchus Labrax og Lab ... Se artiklen
barse
(-n, -r): Dss bards.  Kilder
Bartanien
Bartanien, Barthannien, Barthanien, Bertanien, Bertangen, Brittanien er Benedich ... Se artiklen
Bartske Side
Bartske Side er Benedichts navn for kysten af Bretagne.
[BEN p.244]  Kilder
bartskærer
(-en, -e): I efterfølgende stykke bogstaveres ordet både Bartskiere og ... Se artiklen
Baruick
Baruick er Benedichts navn for Berwick på Englands østkyst lige syd for grænsen ... Se artiklen
barycenter
(-teret, -trer): Et teoretisk tyngdekraftscenter for et masssesystem som fx jord ... Se artiklen
barza
(?): Venetiansk tremastet renæssanceskibstype. Ant. galleonens forstadium. ... Se artiklen
bas
(-sen, -ser): Formand el. specielt hyreformand for søfolk. Nærmeste overs. ... Se artiklen
basculeringsbro
(-en, -er): Brotype, hvor de bevægelige broklapper i deres vandrette stilling vh ... Se artiklen
basis
(basisen el. basissen, -ser): Grundlag, udgangspunkt, kølen. base ... Se artiklen
basisfrekvens
(-en, -er): base frequency.
[SØV p.59]  Kilder
basishavn
(-en, -e): Linjefartsbegreb i fragtkonferencer. Anv. om større havne, mellem hvi ... Se artiklen
basislinje
(-n, -r): 1. Linje mellem to punkter, hvorfra en afstand måles ... Se artiklen
basisrate
(-n, -r): Rate gældende mellem to basishavne.
base rate.
[STB]  Kilder
bassin
(et, -er):1. Havnebassin, dokbassin. Aflukket område med el. u ... Se artiklen
bassinhavn
(-en, -e): "Bassinhavnen repræsenterer næste led i anlægsarbejdet [efter skibsbr ... Se artiklen
bassirene
(-n, -r): Sirene med dyb =lav tone. Jf Søvejsreglerne skal sirenetonen el. hornt ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
BaSSy-Toolbox
Fork. for Baltic Sea Safety System. "... udtsyret er allerede blevet døbt BaSSy- ... Se artiklen
bastardgarn
(-et, -): »Torske- og bastardgarn.« Garn, der er fremstillet, så de kan anvendes ... Se artiklen
bastetoug
(-et, -): Dss. bastreb el. basttov. »Bruges, hvor hamp er sjælden.«[KOF] ... Se artiklen
bastingage
(-n, -r): Dss. skanseklædning i sejlkrigsskibe. Bastingagen bestod af et dobbelt ... Se artiklen
bataille
(-n, -r): Dss. kamp. »... og udi samme bataille ragede orlogsskibet.« [M ... Se artiklen
bataillerat
(-tet, -): Rat anvendt under kamp; reserverat anbragt et bedre beskyttet sted en ... Se artiklen
batailleskib
(-et, -e): Dss. krigsskib. »... føre et batteri af 26 stkr. ... kanoner, så at d ... Se artiklen
batalje
(-n, -r): Dss. kamp. Se ovenstående bataille.  Kilder
bateau
(?) (batteau): Foruden den generiske franske bet. »båd / fartøj« anv. ordet om f ... Se artiklen
bateloe
(?): Træskib anv. på brasilianske floder til transport af gummi. Tonnage ca. 10 ... Se artiklen
bathypelagium
(-giet, -gier): Dybhavsområde fra 1000 til 4000 m og uden kontakt med havbunden. ... Se artiklen
bathyscope
(-t, -r): Navn givet af Auguste Picard til sin dybhavsundervandsbåd i 1947. Det ... Se artiklen
batometer
(-teret, -tre): Dybdemåler. Navnet anv. om flere typer; bl.a. om en type, der be ... Se artiklen
batte
(-n, -r): Skibstype fra 1650-1700 af mindre størrelse som fx båd og kåg. Mindste ... Se artiklen
battela
(?) (batelao): Tomastet træskib, 15-25 m langt, 30-100 ts, anv. på den indiske k ... Se artiklen
battelo
(?): Sardinfiskerbåd med dæk for og agter, to master, luggerrigget med meget lil ... Se artiklen
batten
(-, -s): Eng. ord anv. på dansk om planker, der sættes op vandret på støtter for ... Se artiklen
batteri
(-et, -er): 1. Samling af skyts på et dæk: » Føre et batteri ... Se artiklen
batterichef
(-en, -er): Kommanderende officer for et batteri.
gunnery officer.  Kilder
batteridæk
(-ket, -): Dæk hvorpå et batteri af skyts er anbragt. I skibe med to dæk er det ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
batteridæle
(?): "Bateriedæle." platforms, or an assemblage of oak planks forming ... Se artiklen
batteriport
(-en, -e): Port i skibssiden hvorigennem kanonløbet føres ud.
gunport.  Kilder
batteriskib
(-et, -e): Stationært skib, der tjener som en art kystbatteri. Ofte ældre skibe ... Se artiklen
batymetrisk kort
Søkort angivende vanddybder med kurver. Batymetriske kort afbilleder dybder i ku ... Se artiklen
baud
Enhed for frekvens = 1 Hz. baud. E. opkaldt efter ... Se artiklen
Baumé
Forældet måleenhed til bestemmelse af væskers relative massefylde. Baumégrader = ... Se artiklen
bavian
(babian) (-en, -er): Vagtmand for fartøjer, der ligger langs skibets side i havn ... Se artiklen
bavn
(-en, -e): Dss. båke.beacon.Bavnemester.Bavnev ... Se artiklen
bawley
(eng.): Grundgående sildefiskebåd, østersfiskebåd og rejefiskebåd fra Themsens m ... Se artiklen
baxe
—> bakse.  Kilder
bay
(eng.): 1. Afmærket eller med styreskinner og spor indrettet o ... Se artiklen
Bayer navn
Navnesystem for stjerner opkaldt efter konstruktøren, tyskeren Johannes Bayer, 1 ... Se artiklen
Bayeuxtapetet
Et 70 m langt og 0,5 m højt broderi med 70 scener, der viser Vilhelm Erobrerens ... Se artiklen
bayplan
(-en, -er): Ladeplaner for anbringelse af containere i de forudbestemte bays. ... Se artiklen
BB-jolle
(-n, -r): Enmandskapsejladsjolle tegnet af Børge Børgesen (= BB) i 1956. Den 4,5 ... Se artiklen
BCR
Fork. Bow Crossing Range.
[NAV4gl p.141, NNAV4ny p.147]  Kilder
BCT
Fork. Bow Crossing Time.
[NAV4gl p.142, NAV4ny p.147]  Kilder
BDT
Fork. Brutto Deplacement Tonnage.
[SØM22 p.94]  Kilder
Bé - °bé
Fork. baumégrader, °baumé.
.
[FREM]  Kilder
beach
(eng): »gå på beachen« dvs. gå ledig uden hyre og hjemløs og »sove på stranden.« ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
beach-comber
(eng.): 1. Forsumpet dagdriver, især i Stillehavsområdet. ... Se artiklen
bean-cod
Port. enmastet fisker- og lodsbåd med fine linier og latinersejl. ... Se artiklen
beat-oscillator
(-en, -er): Funktion der i radiopejlere hjælper til at signalet bedre høres genn ... Se artiklen
Beaufort Hav
Hav N for vestl. N.Amerika og V for Banks Land. Ved Yukonudløbet er der gjort ol ... Se artiklen
Beaufort notation
(-en, -): Kode der ang. meteorologiske fænomener, fx d = drizzle, b = ... Se artiklen
Beaufortskala
(-en, -er): Skala for vindstyrke opdelt i klasser, med navne svarende til mulig ... Se artiklen
beboelse
(-n, -r): Beboelsesrum. Område for mandskab og passagerers ophold. ... Se artiklen
Bebudelsesdag, Mariæ-
Helligdag fejret siden slutn. af 4. årh. den 25. marts. Fra den 26/10 1770 blev ... Se artiklen
becasse
—> bekasse.  Kilder
Becker flapror
(-et, -): Rortype hvor rorfladen på agterkanten er forsynet med en lodret flap, ... Se artiklen
bed
(-et, -er): † Dss. agn, madding. »... at beholde deres Baad at fange Beed m ... Se artiklen
bedage
(vb): Om vejret: stilne af, blive klarere. fall calm // becalm // ... Se artiklen
bedare
(vb): Vinden aftager og forsvinder.fall calm // becalm // the wind ... Se artiklen
bedding
(-en, -er) beding gl.: 1. Fastgørelsesindretning for trosser ... Se artiklen
beddingsbjælke
(-n, -r): Beddingens vandrette bjælke. crosspiece (of the bitt) // c ... Se artiklen
beddingsbjørn
(-en, -e): Dss. beddingsklampe.  Kilder
beddingsblok
(-ken, -ke): Dss. kølklods.
keelblock.  Kilder
beddingsbolt
(-en, -e): Svære aftagelige bolte el. nagler, der sættes horisontalt gennem bedd ... Se artiklen
beddingshoved
(-et, -er): Øverste ende af en bedding over tværbjælken. head of t ... Se artiklen
beddingsklampe
(-n, -r): Træklampe fastgjort på beddingsbjælken.  Kilder
Stikord Beskrivelse
beddingsklods
(-en, -er): Trækiler, der under et skibs bygning på en skrå byggebedding sættes ... Se artiklen
beddingsknæ
(-et, -): 1. Beddingspullerternes afstøtningsvinkler forefter ... Se artiklen
beddingsknægt
(-en, -e): Dss. beddingsknæ, dog har [Röding] bitpins. ... Se artiklen
beddingspude
(-n, -r): Beskyttelsesbrædder, der er slået på beddingsbjælken for at forhindre ... Se artiklen
beddingspullert
(-en, -er): Opretstående bjælker, hvorpå beddingsbjælken er fastgjort. ... Se artiklen
beddingsslag
(-et, -) bedingsslag (gl.): Ankertrossens el. -kædens tørner på beddingen. Tross ... Se artiklen
beddingssliske
(-n, -r): bilgeways // sliding ways.  Kilder
beddingsspil
(-let, -): Spil til at hive et fartøj op på en bedding med.heaving ... Se artiklen
beddingsspor
(-et, -): step of the bit-pins.
[Röding]  Kilder
beddingsstiver
(-n, -r): Dss. beddingsstræber, beddingsstøtte. shore // dogshore ... Se artiklen
beddingsstopper
(-en, -e): Tovende gjort af kabelgarn, der fastgjort til dæk el. beddingsknæ omv ... Se artiklen
beddingsstøtte
(-n, -r): 1. Beddingsknæ. bitt-standard // bit-s ... Se artiklen
beddingsvogn
(-en, -e): Den vogn el. det bevægbare stillads, som skibet hviler på og støttes ... Se artiklen
bede
(vb): 1. Fiske med madding, mede. fish ... Se artiklen
bedeni
(?): Arabisk en- el. tomastet dhow fra Oman & Makra anv. i kysthandel. Skroget e ... Se artiklen
bedstemand
(-manden, -mænd): Øverste, første matros el. på småfartøjer den mest betroede ef ... Se artiklen
beduang
(-en, -er): Dss. peduang. Plankebygget tomastet op til ca. 16 m langt handelsfar ... Se artiklen
bedække
(vb): † Dække for fx solen.obscure // cover. be ... Se artiklen
beenøkse
(-n, -r): † Dss. bindeøkse. Økse med æggen parallelt med skaftet. Ben. i 15-19. ... Se artiklen
befalingsmand
(-manden, -mænd): Dss. officer. Overordnet søfarende i modsætning til menig søfa ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
befalingsmandselev
(-en, -er): Elev under uddannelse til officer.
cadet // apprentice.  Kilder
befare
(vb): færdes på (vandet). Sejle på et bestemt sted el. område el. med et bestemt ... Se artiklen
befaren
Befaren mand. En sømand, der har sejlet til søs i udenrigsfart i længere tid, og ... Se artiklen
befragte
(vb): Indgå fragtaftale. charter. befragte et s ... Se artiklen
befragter
(-en, -e): Person, der indgår fragtaftale med bortfragter, fragtfører, om leje a ... Se artiklen
befragtning
(-en, -er): Lejeaftale om skibstransport til gods el. passagerer. Aftalen nedfæl ... Se artiklen
Befragtnings- og Klareringsrådet
"Klarerings-overenskomsten af 1. juli 1953 blev oprindelig stiftet den 1. januar ... Se artiklen
befragtningsaftale
(-en, -er): »Nævnet kan foreskrive, at befragt-ningsaftaler og rejser skal godke ... Se artiklen
befragtningsagent
(-en, -er): Dss. mægler.
chartering agent.  Kilder
befragtningskontrakt
(-en, -er): Dss. certeparti.
charter party.  Kilder
befragtningsmægler
(-en, -e): chartering agent. "Et af de nye maritime er ... Se artiklen
befragtningspool
(-en, -s): Et antal skibe samlet for befragtning hos en skibsmægler, der normalt ... Se artiklen
beg
(-en, -): Sort el. brunt klæbrigt, harpiskagtigt materiale udvundet ved inddampn ... Se artiklen
bege
(vb): påføre beg. pay // pay with pitch. bege en nå ... Se artiklen
beggryde
(-n, -r): Jerngryde til opbevaring og opvarmning af beg. pitch-pot ... Se artiklen
beghus
(-et, -e): Mindre bygning ved en havn, værft eller fiskeplads. Bygningen var uds ... Se artiklen
begine
Dss —> bergine.
[HAR, DSF p.125-173]  Kilder
begive sig
(vb) (gl.): »eller give sig, er at vige fra hinanden, saasom plankerne i dækket, ... Se artiklen
begkedel
(-kedlen, -kedler): Dss. beggryde. Se denne.
pitch kettle.
[Röding]  Kilder
begkost
(-en, -e): Halvstiv børste el. pensel til påsmøring af beg.
pitch-mop.  Kilder
Stikord Beskrivelse
begkugle
(-n, -r): Person uden stor hjernekapacitet.thick-headed or stupid ... Se artiklen
begnåd
(-en, -er): Mellemrum mellem planker i et skibsdæk, der kalfatres med værk og ov ... Se artiklen
begpram
(-men, -me): Pram hvorpå beggryden opvarmes. pitch-boat ... Se artiklen
begravelse i søen
burial at sea.
[SØR p.35, DE, WOL]  Kilder
begroning
(-en, -er): Planter og dyr som fx alger, tang, skaldyr, der sætter sig fast på s ... Se artiklen
begrænsningsbeløb
(-et, -): limitation amount.
[FOR p.82, JM, OSD]  Kilder
begrænsningslinje
(-n, -r): Linje i et søkort o.lgn. der afgrænser et område. limit ... Se artiklen
begrænsningsmærke
(-t, -r): Bøje udlagt på en kapsejladsbane til afgrænsning af baneområdet el. ka ... Se artiklen
begrænsningsskot
(-tet, -ter): Skot, der indgår i visse tonnagebereg-ninger. bounda ... Se artiklen
begrænsningstonnage
(-n, -r): Tonnagestørrelse for skib udregnet efter Sølovens bestemmelser for ans ... Se artiklen
begske
(-en, -er): Tragtlignende ske, der bruges til i en tynd stråle at ihælde begen i ... Se artiklen
begsnude
(-n, -r): (S) Spøgende om en sømand.
tar.
[H&S64 p.7, ODSS1]  Kilder
begsyder
(-en, -e): Begkoger.pitch-boiler. Øgenavn for en s ... Se artiklen
begtamp
(-en, -e): Dss. begsnude.  Kilder
begvase
(-n, -r): " Begvase, et Redskab, hvormed Beget smøres i Naaderne paa Siden ogi B ... Se artiklen
begyde
(vb): Fugte et sejl fx for at modvirke løs vævning i sejldugen, der vil tillade ... Se artiklen
begyndelseskurs
(-en, -er): initial course.  Kilder
begyndelsesposition
(-en, -er): initial position.  Kilder
begyndelsespunkt
(-et, -er): starting point // point of origin. Begynde ... Se artiklen
begyndelsesstabilitet
(-en, -er): Et skibs stabilitet inden for de første få graders krængning. ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
begøse
(-n, -r): Dss. begske.
[HAR]  Kilder
Behaim, Martin
Tysk-portugisiskk opdagelsesrejsende, 1459-1507, der 1484-86 udforskede Afrikas ... Se artiklen
behold
(sb anv. kun i faste udtryk): »Ankomme i god behold.« arrive safe ... Se artiklen
beholde
(vb): Forblive uændret. keep. beholde dampen oppe. ... Se artiklen
beholden
(adj)(-dent, -dne): Det virkeligt opnåede. beholden distance: ... Se artiklen
beholder
(-en, -e): 1. Beholder til ladning. container // ... Se artiklen
behugge
(vb): † Tilhugge tømmer. bevelling (timber) // trimming a rough tr ... Se artiklen
behørig
(adj): Ordentlig, omhyggelig. proper.behørig udkig. proper look-ou ... Se artiklen
bejte
(sb) Dss. madding til fiskekroge.
bait.
[WOL]  Kilder
bekaje
(vb): 1. Dreje en rå i det vertikale plan, så råen står i en s ... Se artiklen
bekajer, kajereb
(-en, -e): 1. Tov til at dreje (brase) en rå med. ... Se artiklen
bekasse
(-n, -r): Spansk 10-13 m lang, 1-mastet båd med et enkelt »viking« råsejl. Butte ... Se artiklen
bekendtgørelse
(-n, -r): Anordning el. bestemmelse udgået fra et ministerium el. anden statsmyn ... Se artiklen
bekendtmand
(-manden, mænd) (gldgs.): Dss. kendtmand. Stedkendt person, der uden lodsens ans ... Se artiklen
beklæde
(vb): Dss. klæde. Omvikle et tov med sejldug og/el. smækker line, læder - evnt. ... Se artiklen
beklædning
(-en, -er): 1. Uniform el. tøj el. beskyttelse og dækning af m ... Se artiklen
beklædningskølle
(-n, -r): Dss. klædekølle.
serving mallet.
[Benzon]  Kilder
bekneb
(sb): I udtryk som være i bekneb. "Ved en ulykke var det en medvirkende faktor, ... Se artiklen
beknebsklampe
(-n, -r): Klampe med en enkelt arm, der er anbragt i en vinkel med fastgørelsess ... Se artiklen
beknebtørn
(-en, -er): Enkelt tørn, man tager med et reb for at kunne holde en kraft, der e ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
beknibe
(vb): 1. Sætte fast, fastgøre fx en tovende. jam ... Se artiklen
bekræfte
bekræfte sit flag: affirm the colours.
[HAR]  Kilder
bekvemmelighedsflag
(-et, -): Registreringsland, der ikke kræver samme afgifter og skatter, el. som ... Se artiklen
belan
(?): Plankebygget enkelt-udriggerkano med rejst agterstævn fra Solomonøerne og M ... Se artiklen
belastning
(-en, -er): Resultanten af de ydre kræfter, der påvirker emnet, fx blokke og tov ... Se artiklen
belemre
(vb): Være i vejen for, hindre bevægelser, » dækket er belemret.« ... Se artiklen
Belfast bov
(-en, -e): Bov, der hælder forover over vandlinien for at give plads til mere la ... Se artiklen
Belfast rigning
(-en, -er): Fuldrigget rigtype, hvor for- og stormast har over- og underbramsejl ... Se artiklen
beliggende
(adj): Vedrørende position. situated.  Kilder
beliggenhed
(-en, -er): Position. position. Kystens beliggenhed ... Se artiklen
Bellatrix
FONT face="Tahoma" size="2"> Stjerne og stjernebillede. b ... Se artiklen
Bellini-Tosiantenne
(-n, -r): Krydsrammeantenne. Fast antenne, der har to cirkelformede, vinkelret p ... Se artiklen
Belt
Belt er Benedichts navn for Storebælt.
[BEN p.244]  Kilder
belyse
(vb): illuminate // light.Belyse med projektør: ... Se artiklen
belysning
(-en, -er): illumination. Belysning af farvand: ... Se artiklen
belysningsgrænse
(-n, -r): illumination limit // boundary.  Kilder
belyst
(adj): lighted // luminous // illuminated. [D/E, KortA ... Se artiklen
belægge
(vb): 1. Ombinde et tovs tamp med tynd line el. garn, så korde ... Se artiklen
beløb
(-et, -): † Dss. forløb, længderids. »Den ene tegning var over spanterne, den an ... Se artiklen
bemalle
(vb): "Lægge en skabelon på et stykke tømmer og på dette overføre skabelonens fo ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bemande
(vb): Forsyne el. udruste et skib med mandskab. Føreren er ikke en del af mandsk ... Se artiklen
bemanding
(-en, -er): 1. Besætning. Et skibs besætningsmedlemmer, som re ... Se artiklen
bemandingschef
(-en, -er): Leder af et rederis bemandingsafdeling. Sørger for ansættelse, udsen ... Se artiklen
bemandingsfastsættelse
(-n, -r): Et skibs besætning fastsættes iht. regler, hvor tonnage, maskinkraft, ... Se artiklen
bemandingsliste
(-n, -r): Liste over alle ombordværende med navn, stilling, mønstring etc. ... Se artiklen
bemandingsnævn
(-et, -): Et af energiministeren nedsat nævn på 19 medlemmer til behandling af k ... Se artiklen
bemandingsregel
(-gelen, -gler): Officiel liste el. skema, der angiver antallet af besætningsmed ... Se artiklen
bemandingsskema
(-et, -er): Liste, der tidl. blev udfærdiget af mønstringsbestyreren over alle p ... Se artiklen
bemaste
(vb): Forsyne et skib med master. mast // fix or place the masts o ... Se artiklen
ben
(-et, -): 1. Støtte, stang el. pæl, der fastholder noget i de ... Se artiklen
Benedicht, Lorenz
Lorenz Benedicht, hvis fødselsår ikke kendes, var bogtrykker i København og akti ... Se artiklen
benfisk
(-en, -): Klassebetegnelse for fiskearter med benet skelet. Klassen indeholder o ... Se artiklen
Benguelastrømmen
Langsom nordgående strøm langs Afrikas østkyst ud for Angola. Benguelastrømmen l ... Se artiklen
benthal
(adj): Eller bentonisk. Vedrørende havbunden, især om dens fauna og flora. ... Se artiklen
benthos
(-en, -): Havbundens fauna og flora. benthos.> E. ... Se artiklen
bentingsbom
(-men, -me): Bom, der holder et forsejls skødsbarm strakt og løftet. Brugt i hva ... Se artiklen
bentingssejl
(-et, -): Lille trekantet stormsejl, der nu er afløst af et stormstagsejl. ... Se artiklen
bentingsvant
(-et, -er): Tov, der afstøtter mastestangen. Det står med en hanefod fast i pytt ... Se artiklen
Bents dag
Opr. Sankt Benedikt. Den 21. marts. Bents dag omtales i forbindelse med gamle ve ... Se artiklen
benøkse
(-n, -r): Dss. bindøkse. Økse hvor bladet er parallelt med skaftet (til forskel ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
beredskab
(-et, -): preparedness. Alm. beredskab over for ulykke ... Se artiklen
beredskabsøvelse
(-n, -r): emergency drill.
[DS p.880, D/E]  Kilder
beregning
(-en, -er): Udregninger af fx stedlinjer.
calculation.  Kilder
beregningslængde
(-n, -r): 1. Den længde, der tages udgangspunkt i ved astronom ... Se artiklen
beregningspunkt
(-et, -er): Valgt position, nær gissede sted, benyttet ved udregning af stedlinj ... Se artiklen
bergantine
(-n, -r): 1. Italiensk rofartøj el. sejlfartøj fra 17. årh. me ... Se artiklen
bergenfarer
(-en, -e): Lübeckere og andre Hansakøbmænd, der sejlede i fart på Bergen, hvorfr ... Se artiklen
bergensjolle
(-n, -r): Let klinkbygget jolle af gran el. fyrretræ med bred forstævn og smal, ... Se artiklen
bergfisk
(-en, -): Eller bergefisk. Dss klipfisk. Saltet og tørret torsk, der inden kostt ... Se artiklen
bergine, berginer
(-n, -r): Også stavet som: begine, birgine eller bagine: Anvendes i udtryk om de ... Se artiklen
berginebras
(-en, -er): Bergineråens braser.
crossjack brace.
[PAS, Benzon]  Kilder
berginerakke
(-n, -r): Bergineråens rakke. Tov der holder råen fast til masten. ... Se artiklen
berginerå
(-råen, rær): 1. Underste rå på agterste mast. Råen bærer ikke ... Se artiklen
berginesejl, berginersejl
(-et, -): Bergineråens råsejl. crossjack // cross-jack-sail ... Se artiklen
berginetoplent
(-en, -er): Bergineråens toplenter. »Faste part smøges om nokken af råen, hvore ... Se artiklen
Beringshavet
Randhav til Stillehavet. Det afgrænses af Aleuterne mod S, Amerika mod E og NE o ... Se artiklen
berkholt
(-et, -er): Dss. barkholt, bergholt eller krumholt. wale ... Se artiklen
Berlinx
Berlinx er Benedichts navn for Berlengasøerne i Atlanterhavet ud for Portugals kyst.
[BEN p.245]  Kilder
Bermuda
Britisk koloni i Nordatlanten 900 km ESE for Cape Hatteras (32° 20' N, 64° 50' V ... Se artiklen
Bermuda cat
Bermudarigget båd uden forsejl og med en ret forlig mast.
Bermuda cat.  Kilder
Stikord Beskrivelse
Bermuda cutter
Bådtype med bermudastorsejl og klyver og fok. Tidl. typer havde gaffelstorsejl, ... Se artiklen
Bermuda kapsejlads
(-en, -er): Havkapsejlads sejlet siden 1906, og siden 1926 i de lige år. Si ... Se artiklen
Bermuda ketch
Tomastet bådtype med stormasten højest og mesanmasten langt tilbage, normalt med ... Se artiklen
Bermuda skonnert
Tomastet skibstype med fokkemast og stormast.
Bermuda schooner.  Kilder
Bermuda slup
1. Også kaldet Jamaicaskib. Etmastet heldæks-fartøj med meget ... Se artiklen
Bermuda yawl
Tomastet fartøj med kort mesanmat og et el. to forsejl.
Bermuda yawl.  Kilder
bermudarig
(-gen, -ge): Rig med trekantede bomsejl som fokke-, stor-, og mesansejl. Op ... Se artiklen
bermudasejl
(-et, -): Dss. marconisejl (i US). Trekantet bomsejl. Bermuda sail ... Se artiklen
bermudatakling
(-en, -er): Dss. bermudarig.
bermuda rig.  Kilder
Bermudatrekanten
Område i Nordatlanten, hvis grænser ikke er nøjagtigt fastlagt, men området afgr ... Se artiklen
Bernlisten
Benævnelse for forskellige lister for alle internationale radiokaldesignaler på ... Se artiklen
Bernoullis læresætning
Læresætning om forhold mellem tryk og hastighed i luft og væskers strømninger. ... Se artiklen
berth
(eng.): Kajplads, ankerplads, køjeplads, svajerum, lukaf.berth ... Se artiklen
Bertonsbåd
(-en, -e): Sammenfoldelig flåde el. båd bygget af et træskelet med malet sejldug ... Se artiklen
besan evert
(-en, -er): Se evert.
evert.  Kilder
besejle
(vb): 1. Sejle (på), især i udtryk som » besejle en havn el. e ... Se artiklen
besejling
(-en, -er): 1. Sejlads, togt.navigation ... Se artiklen
besejlingsforhold
(-et, -): Betingelserne vedrørende navigation, meteorologiske forhold samt de me ... Se artiklen
besejlingskommission
(-en, -er): † Prøveturstilsynskommission.  Kilder
besejlingskort
(-et, -): Navigationskort.
navigation chart.  Kilder
Stikord Beskrivelse
besejlingsområde
(-t, -r): "Selv om begge skibe i god tid var opmærksomme på, at de ville komme t ... Se artiklen
besejlingsprøve
(-n, -r): Dss. prøvesejlads. "I Maj 1731 blev der foretaget en Besejlingsprø ... Se artiklen
besejlingsøvelse
(-n, -r): Træning el. simulering af gennemsejling af et vanskeligt farvand. ... Se artiklen
besigtigelse
(vb): Undersøge, kontrollere fx et skibs el. varepartis tilstand ved hjælp af sa ... Se artiklen
besigtigelsesmand
(-manden, -mænd): Dss. søkyndig skønsmand el. synsmand el. assurandør udsendt af ... Se artiklen
beskadige
(vb): Ødelægge.damage // spoil. beskadiget gods ... Se artiklen
beskibe
(vb): † Indlade ladning, laste (1658).
load.
[KALK]  Kilder
beskyde
(vb): Affyre kanon- el. bøsseskud mod noget. shell // fire at // c ... Se artiklen
beskyttelse
(-n, -r): Varetægt, sikre mod beskadigelse. protection // custody ... Se artiklen
beskyttelsesbeklædning
(-en, -er): 1. Påklædning, der skal beskytte personen mod skad ... Se artiklen
beskyttelsesbrev
(-et, -e): Officielt udstedt brev om bærerens ærinde og lovlighed. Beskytter mod ... Se artiklen
beskyttelsesbriller
(kun pl.): Briller, der bæres under arbejde, hvor fremmedlegemer kan risikere at ... Se artiklen
beskyttelsesdragt
(-en, -er): Navn på forskellige former for dragter, der bæres under arbejde, der ... Se artiklen
beskyttelseshandsker
(kun pl.): Handsker, der skal beskytte mod mekanisk, termisk eller kemisk påvirk ... Se artiklen
beskyttelseshjelm
(-en, -e): Hjelm af hårdt materiale, der skal beskytte hovedet mod nedfaldende o ... Se artiklen
beskyttelsesmiddel
(-midlet, -midler): Termiske beskytelsesmidler kaldes de poser eller dragter, de ... Se artiklen
beskyttelsesområde
(-t, -r): Område, hvor det er sikkert at færdes eller opholde sig, til forskel f ... Se artiklen
beskyttelsessko
(-en, -): Sko, hvor næser og hæl samt eventuelt sål er særligt kraftigt udført, ... Se artiklen
beskyttelsesstøvler
(kun pl.): Dss. som for sikkerhedssko. safety boots. ... Se artiklen
beskyttet havn
Havn, hvor skibe under dårligt vejr kan ligge sikkert beskyttte mod vind, bølger ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
beskøjt
(-en, -er): Kaldes også for skibsbrød og skonrogger. Dobbeltbagte el. hårdt bagt ... Se artiklen
beslag
(-et, -): 1. Forskellige former af metalprofiler el. træprofil ... Se artiklen
beslagblok
(-ken, -ke): Blok, der har en eller anden form for beslag eller strop påsat til ... Se artiklen
beslagbændsel
(-dslet, -dsler): Bændselline brugt bændsling af forsk. beslag, øjer og klamper. ... Se artiklen
beslagline
(-n, -r): Liner til beslåning af et sejl. Man kan til samme funktion benytte bes ... Se artiklen
beslaglægge
(vb): Beslaglægge et skib. lay embargo on shipping. ... Se artiklen
beslagsejsing
(-en, -er): Til fastgørelse af sejlet til råens jackstag. Fladt af kabelgarn fle ... Se artiklen
beslå
(vb): 1. beslå et sejl Når sejl er bjærgede, givet op elle ... Se artiklen
beslåsejsing
(-en, -er): Tovende til ombinding af sejl, der fastgøres til rå etc. efter pakni ... Se artiklen
besmøre
(vb): pay a vessel's bottom with tallow, sulphur &c. after having ... Se artiklen
Besselsk år
Det tidsforløb, som solen bruger til et gennemløb af sin bane, fra den står på e ... Se artiklen
bestemmelse
(-n, -r): Regel, forordning.
instrument // order // regulation.  Kilder
bestemmelseshavn
(-en, -e):
port of entry.  Kilder
bestemmelsessted
(-et, -er): Rejsens mål.destination.[DMO, RuteT, STCW-4, ... Se artiklen
bestemt
(adj): I udtryk som: bestemt rejse. intended voyage. ... Se artiklen
bestik
(-ket, -): 1. Beregning af et skibs position ved at summere k ... Se artiklen
bestikfejl
(-en, -):
error of dead reckoning.  Kilder
bestikhus
(-en, -): Før skibene fik lukkede styrehuse, benævnedes huset eller rummet på br ... Se artiklen
bestiklukaf
(-et,-er): Hus agten for en åben bro eller et rum bag ved broen anv. til navigat ... Se artiklen
bestikregning
(-en, -er): Beregningen af bestikket ved sammenlægningen af de enkelte vektorer ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bestikseddel, bestikregningsseddel
(-dlen, -dler): »Hver dag klokken 12 leverer hver styrmand chefen en bestiksedde ... Se artiklen
bestiksejlads
(-en, -er): Sejlads efter udregnet bestik, til forskel fra observationssejlads. ... Se artiklen
bestiktabel
(-len, -ler): Tatil udregning af breddeforandring og længdeforandring ud fra sej ... Se artiklen
bestiktavle
(-n, -r): Tavle, hvorpå der kan anbringes pinde i huller eller skrives kurser og ... Se artiklen
bestuve
(vb): 1. stuve, anbringe ladning i lastrum, så den ligger fors ... Se artiklen
bestykning
(-en, -er): Skibsudstyr af kanoner. armament // ordnance ... Se artiklen
bestyrelse
(-n, -r): "Skibets Bestyrelse eller Føring."the art of conducting ... Se artiklen
bestyrende reder
Reder, der klarer driften af et skib uden at have ejerskab til skibet, ofte er d ... Se artiklen
besæt
(sb): † Indeklemt (i is) og ude af stand til at manøvrere. »At komme i besæt i i ... Se artiklen
besætning
(-en, -er): 1. Bemanding. Skibets mønstrede personer, dvs. oft ... Se artiklen
besætningsfastsættelse
(-n, -r): manning regulation.  Kilder
besætningskabine
(-n, -r): Dss, mandskabslukaf. crew cabin.
[SØF22-23/2004p8sp1]  Kilder
besætningsliste
(-n, -r): Oversigt over alle ombordværende mønstrede personer samt eventuelle pa ... Se artiklen
besætningsnævn
(-et, -): Besætningsnævnet består af en af erhvervsministeren udpeget formand sa ... Se artiklen
besætningsoversigt
(-en, -er): crew list. [ADM p.193, DKS3/1989, DS p.602 ... Se artiklen
besætningsskema
(-et, -er): Dss. besætningsliste og besætningsoversigt.
crew list.  Kilder
besætningsskifteskib
(-et, -e): Skibstype indrettet til mandskabstransport fra offshoreinstallationer ... Se artiklen
besætte
(vb): 1. Bevikle enden på tovværk, så kordelerne ikke opgår si ... Se artiklen
beta
Andet bogstav i det græske alfabet. Anv. bl.a. til deviationskoefficient og angi ... Se artiklen
betelflag
(-et, -): Hvidt flag med en gul og blå stribe og med en gylden sol i midten. Anv ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
Betelgeuse
Alfastjernen i billedet Orion, Alfa Orionis, dkl. 7° N. Betelgeuse ... Se artiklen
betelskib
(-et, -e): Skib indrettet til gudstjeneste, bibellæsning og opbyggelige foredrag ... Se artiklen
betonskib
(-et, -e): Dss. cementskib. Skib, hvis skrog er bygget af beton på et jerntrådss ... Se artiklen
betrygge
(vb): Sikre. »For at betrygge store skibes sejlads gennem danske farvande...«. ... Se artiklen
bette
(sb): Middelhavs 6-7 m langt rofartøj og sejlfartøj lig en dory med flad bund, u ... Se artiklen
Beuesier
Beuesier eller Beuersier er Benedichts navn for Beachy Head - forbjerget på den ... Se artiklen
beusing
Dialekt for høj sø, der ikke brækker.
[9403 p.17, Bådebyg p.383]  Kilder
bevogtningsfartøj
(-et, -er): guard-ship // patrol boat.
[NEM, ORL p.35 + 28]  Kilder
bevægelse
(-n, -r): 1. Stedsforandring. motion // movement ... Se artiklen
bevægelsesmønster
(-tret, -tre): De formler eller kurver som bevægelsen styres eller foregår efter ... Se artiklen
bewpers
(eng.): Vævet stof brugt til flag. Senere på engelsk ben. —> bunting. ... Se artiklen
bezaanjacht
(-en, -er) (bizan): Lille ketchrigget jagt fra 17. årh. bezaanjach ... Se artiklen
BFO
Fork. for stødtoneoscillator.beat frequency oscillator ... Se artiklen
BGAN
Eng. fork. for Broadband Global Area Network. "I dag a ... Se artiklen
Bgs
Eng. fork. for sække.
bags.
[LAB p.164]  Kilder
BHP
Eng. fork. for bremsehestekraft.
break horse power.  Kilder
bi
(adv): ved - under. Bruges i udtryk som »ligge bi«: så tæt til vinden som muligt ... Se artiklen
bibel
(-elen, -ler): Slang for en stor firkantet sandsten med ydre lighed med Bibler. ... Se artiklen
bibelskib
(-et, -e): Skibe anvendt af religiøse samfund til brug for gudstjenester. ... Se artiklen
bichones
Bådtype fra Middelhavet.bichones. [7077GrandTour p ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bidevind
(-en, -e): Så tæt til vinden som muligt. by the wind // closehauled ... Se artiklen
bidevindbåd
(-en, -e): I kapsejlads en båd på bidevindkurs.closehauled yacht ... Se artiklen
bidevinder
(-en, -e): 1. Skib, der sejler så tæt til vinden som muligt. ... Se artiklen
bidevindkurs
(-en, -er): closehauled course.  Kilder
bidevindsejlads
(-en, -er): Gldgs.: Bidivind. Sejladsmetode for sejlfartøjer, hvor kursen lægges ... Se artiklen
bidevindsejler
(-en, -e): 1. Skib der sejler på bidevindkurs. a ... Se artiklen
bidevindstik
(-ket, -): Knob anvendt på en klampe, cleat, for skibets l ... Se artiklen
bierhvervsfisker
(-en, -e): Fisker, der har andet erhverv som hoved-erhverv. fishin ... Se artiklen
bifangst
(-en, -er): Den del af fiskefangsten, der ikke tilhører den søgte fiskeart. ... Se artiklen
bifangstprocent
(-en, -er): Den procentdel af fangsten, der udgøres af bifangstarterne udtrykt i ... Se artiklen
biflod
(-en, -er): Flodarm, der løber til større flod. tributary ... Se artiklen
bifogden
Dss. byfogden. parrel truss of the mai ... Se artiklen
bifyr
(-et, -): Mindre kraftigt fyr, der vises fra samme bygning som et hovedfyr el. i ... Se artiklen
big boy sejl
Også kaldet flyvesejl = blooper. Ekstra spiler, der sidder i læ af den egentlige ... Se artiklen
bigat
(-tet, -ter) biegat: Træklods med et el. to huller, hvorigennem et tov fra rigge ... Se artiklen
bihav
(-et, -e): Hav, der er delvis afskåret fra hovedoceanet, men i åben forbindelse ... Se artiklen
bil
(-en, -er) bile gl.: Dss. bredøkse el. retøkse med æg parallel med skaftet. Bred ... Se artiklen
bilancella
(-en, -er): Lille ital. fartøj som en tartana. bilancella ... Se artiklen
bilander
(-en, -e): Tomastet, fladbundet lægter el. pram op til 100 t med dæk anv. til fl ... Se artiklen
bilbrev
(-et, -e): Bygningsattest. Dokument med skibets dimensioner, værft el. bygmester ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bildæk
(-ket, -): Dæk på færge indrettet til parkering af biler, der er kørt om bord ve ... Se artiklen
bildæksfender
(-en, -e): Fender fremstillet af et el. flere bildæk. heavy duty f ... Se artiklen
bile
(-n, -r): Dss. biløkse - ... Se artiklen
bilfærdig
(adj) †: Skib, hvis skrog er bygget færdigt, men som endnu ikke er udstyret med ... Se artiklen
bilfærge
(-n, -r): Skib, der løber i rutefart og er indrettet til direkte ombordkørsel af ... Se artiklen
Bilfærgernes Rederiforening
Arbejdsgiverorganisation og i 1975 blev foreningen udvidet til også at være en b ... Se artiklen
bilgewater
(eng.): "Til gengæld har gruppen konstateret, at det ikke fremgår af opklaringse ... Se artiklen
bill of lading
(-, -s): Dss. konnossement; fragtbrev for søtransport. bill of lad ... Se artiklen
billede
(-t, -r): Gengivelse af en form af virkeligheden som fx i radarbillede. ... Se artiklen
billedfremstilling
(-en, -er): image creation // image building.  Kilder
billedhuggerarbejde
(-t, -r): Oftest anv. om gallionsfigur og agterparts udsmykning. c ... Se artiklen
Billenborg
Billenborg er Benedichts navn for Bilemberg, der ligger syd for Glückstadt i Elb ... Se artiklen
billing
(-en, -er): Skibstype fra 18. årh. med et stort dybgående.billing ... Se artiklen
billy-boy boat
(-, -s): Kyst- el. flodfartøj, pram fra eng. østkyst med en mast, der førte garv ... Se artiklen
bilskib
(-et, -e): Skib indrettet til transport af biler og derfor konstrueret med et st ... Se artiklen
biltransportskib
(-et, -e): Dss. bilskib. pure car carriers // PCC // car carrier ... Se artiklen
bilvand
(-et, -) (bilsvand): † Dss. lastvand, grundvand. Vand, der står i bunden af skib ... Se artiklen
bilægge
(vb): Forældet udtryk af -ligge bi-: to tye to // try.
[Saint]  Kilder
bilægger
(-en, -e): 1. Skib, der ligger bi, gldgs. trying ship ... Se artiklen
biløkse
(-n, -r): Dss. bil. ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
BIMCO
= Baltic and International Maritime Council. International rederorganisation ... Se artiklen
bimåne
(-n, -r): Atmosfærisk fænomen. Spejling i luft el. sky af måne (el. sol). ... Se artiklen
bindebjørn
(-en, -e): Beslag til opstramning af kædesurring. Beslaget består af en strop me ... Se artiklen
bindebord
(-et, -e): Mål til at angive maskestørrelse på garn.
[DkFiskerif.i.65]  Kilder
binden
(prep/adv): † Dss. inden; se også: binnen. » Alt hvad der er modsat yder eller B ... Se artiklen
bindenhavn
(-en, -e): Den indre havn. basin of a port or that part of the har ... Se artiklen
bindenskøde
(-t, -r): Læsejlets bindenskøde. inner sheet of a studding sail.
[Röding]  Kilder
bindenål
(-en, -e): Nål, hvormed fiskenet bindes. netting needle // breedin ... Se artiklen
bindeøkse
(-n, -r) (bindøkse): Skarøkse el. afbindingsøkse. Økse med bladet parallelt med ... Se artiklen
bindsle
(vb): Dss. bændsle. seize.Bindsle sammen. ma ... Se artiklen
bindøkse
(-n, -r): Økse af mindre dimensioner anvendt til afglatning af tømmer. ... Se artiklen
bing
(-en, -er): Faste kister til opbevaring af proviant som mel, gryn og bønner. På ... Se artiklen
binkapacitet
(-en, -er): Kapacitet eller rumfang i et aflukke i et lastrum. En bin er som en ... Se artiklen
binnen
(adv): Indre i modsætning til ydre. Anv. i sammensætninger: † binnenfald, binnen ... Se artiklen
binnenlander
(hol.) Skibstype til flod- og kanalsejlads. Enmastet med tremands besætning, fla ... Se artiklen
binta
(-en, -er): Tomastet sejl og rofartøj fra Malayøerne, bl.a. anv. 18-19. årh. af ... Se artiklen
biplanet
(-en, -er): Himmellegeme, der bevæger sig omkring en planet, fx månen. ... Se artiklen
bipodmast
(-en, -er): Mast med to ben, lodrette eller skråtstillede, der foroven er samled ... Se artiklen
birefleksspærrer
(-en, -e): Anordning på radar til regulering af den styrke, som småekkoer fra sø ... Se artiklen
biremer
(-en, -): Galej med to rækker årer over hinanden, to-radet, med en til fire roer ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
birgine
(-n, -r): Dss. bergine.
cross-jack.
[Saint]  Kilder
bisejl
(-et, -): "Sådan bliver normalt stagsejl, klyver og læsejl kaldt." ... Se artiklen
Biskopsboden
Biskopsboden er Benedichts navn for Bispen, et skær der ligger knap 3 km vest fo ... Se artiklen
bismerpund
(-et, -): † Vægteenhed på 6 kg.
bismerpund.
[MMV]  Kilder
bismervægt
(-en, -e): Vægt efter vægtstangsprincippet. Stålstang med en holdebøjle ca. en s ... Se artiklen
bisol
(-en, -e): Optisk fænomen, hvor solens lys bliver brudt i atmosfæren i iskrystal ... Se artiklen
bispskibelse
(-n, -r): Landområde, hvis indbyggere skulle udrede, udruste, et skib til biskop ... Se artiklen
bisquine
(-n, -r): Tomastet fartøjstype fra Middelhavet på op til 30 t fremdrevet med åre ... Se artiklen
bistation
(-en, -er): Redningsstation underordnet en hovedredningsstation. s ... Se artiklen
bite
(-n, -r): Tværstivere anbragt under tofterne i vikingeskibe. E. bite = knæ. ... Se artiklen
bitre ende, til den
Se bedding 1.
to the bitter end.  Kilder
bitterling
(-en, -er): Fiskeart, se blå fisk.  Kilder
bitumen
(-en, -er): Maling på tjærebasis til fx tankcoating. bitumen ... Se artiklen
bjerge
(vb): Se bjærge.
[EST, Konkyl9/1989]  Kilder
bjergregn
(-en, -): Regn forårsaget af opstigende luft, der afkøles over en bjergside. ... Se artiklen
bjælke
(-n, -r): Tømmer af kraftigere dimensioner end planker anv. i skibets konstrukti ... Se artiklen
bjælkeafstand
(-en, -e): Afstanden mellem to bjælker.
beam space.  Kilder
bjælkebugt
(-en, -er): Skibsdækkets runding i tværskibs retning, hvor dækket i centerlinien ... Se artiklen
bjælkehoved
(-et, -er): Bjælkens ender. beam end. Co ... Se artiklen
bjælkeklo
(-kloen, -klør): Krog anv. ved lasteredskaber.
beam grab.
[HFM p.932]  Kilder
Stikord Beskrivelse
bjælkeknæ
(-et, -): Trekantet træ el. stålprofil, der forstærker forbindelsen mellem dæksb ... Se artiklen
bjælkevæger
(-en, -e) (bjælkevager): Indvendig bordrang i højde med hoveddækket og af krafti ... Se artiklen
bjærge
(vb): 1. Redde mennesker fra faretruende situationer. ... Se artiklen
bjærgefolk
(-, -ene): salvers.
[D/E]  Kilder
bjærgegods
(-et, -): salvage // salvaged goods.
[D/E]  Kilder
bjærgekontrakt
(-en, -er): salvage agreement.
[D/E]  Kilder
bjærgelav
(-et, -): Gruppe af personer, der på en bestemt lokalitet, bjærgelavsdistriktet, ... Se artiklen
bjærgelavsdistrikt
(-et, -er): Område, som et bjærgelav udfører bjærgning i. salvage ... Se artiklen
bjærgeline
(-n, -r): "Under udsætning af redskaberne gik linerne til den ene trawlskovl ukl ... Se artiklen
bjærgeløn
(-nen, -): »Enhver, der bjærger Skib, der er forulykket eller stedt i Nød, eller ... Se artiklen
bjærgemaskine
(-n, -r) (gl.): »Indretning, der hænger agter på skibet og kastes i vandet, når ... Se artiklen
bjærgemetode
(-n, -r): salvage system.
[ORL p.182]  Kilder
bjærgemærs
(-et, -): Dss. redningkrans el. redningsbøje. »Rund ring af kork oversyet med se ... Se artiklen
bjærger
(-en, -e): Bjærgningsmand. Person beskæftiget med bjærgning, el. medlem af et bj ... Se artiklen
bjærgning
(-en, -er): Funktionen at bjærge. rescue // salvage. ... Se artiklen
bjærgningsarbejde
(-t, -r): salvage operation.
[D/E, MarS]  Kilder
bjærgningsassistance
(-n, -r): salvage assistance.
[D/E, SKT p.479]  Kilder
bjærgningsbåd
(-en, -e): Dss. bjærgningsfartøj.
[FKT p.40, HAN p.102]  Kilder
bjærgningsdamper
(-en, -e): salvage steamer. [EST, RED p.58] "Om af ... Se artiklen
bjærgningsforsøg
(-et, -): attempt at salvage // salvage attempt.[D/E] ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bjærgningshjælp
(-en, -): salvage assistance.
[D/E]  Kilder
bjærgningshold
(-et, -): "... ikke tillod slæbebåde i området at gøre et øjeblikkeligt bjærgnin ... Se artiklen
bjærgningskontrakt
(-en, -er): salvage agreement.
[D/E]  Kilder
bjærgningsoperation
(-en, -er): rescue operation.
[MarS, SAL, SCH]  Kilder
bjærgningsudgift
(-en, -er): "... assurandørerne nu afventer søulykkesrapporten efter ulykken der ... Se artiklen
bjørn
(-en, -e): 1. Krumbøjet tømmer anv. til samling af stævn og k ... Se artiklen
bjørnegang
(-en, -e): Åbning i mærset inden for vantet, hvorigennem går dele af den løbende ... Se artiklen
BL
1. Eng. fork. for konnossement. Bill of lading ... Se artiklen
bl(s)
Eng. fork. for ballegods.
bale // bales.
[LAB p.164]  Kilder
black-out
(-en, -er / el. eng.): Total strømsvigt. black out. ... Se artiklen
blackfernis
(-en, -er): Dss. kultjære, dvs. et destillat af kul indeholdende beg, naftalin, ... Se artiklen
Blackwall frigate
(eng.): Typebetegnelse for skibe bygget 1837-1869 for fart på Indien. Navnet sta ... Se artiklen
blad
(-et, -ene): 1. Yderste flade del af åre. Den del der bevæger ... Se artiklen
bladkontakt
(-en, -er): Elektrisk kontakt med flad bred kontaktflade.reed cont ... Se artiklen
bladskæring
(-en, -er): Sammenføjning ved bladlask (nedføldning) af bådens borde. Dvs. to st ... Se artiklen
blaf
(-fet, -): Vindpust af svag styrke. Bevæge stødvist hid og did. »Et flag blaffer ... Se artiklen
blafre
(vb): Om et sejl, der ikke bærer stabilt i vinden, men slakser og slår. ... Se artiklen
blakestopper
(-en, -e): Indretning til afstopning af ankerkæden bestående af en kædelængde di ... Se artiklen
blandingsgasdykker
(-en ,-e): Dykker, der ånder ved hjælp af blandingsgas beståene af flere forsk. ... Se artiklen
blank
(adj): »Søen er blank som et spejl.«smooth // glittering // unruff ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
Blankensteiner
"Den Blankensteinerske Kortforretning 1791 - 1914. Den i alle Søfartskred ... Se artiklen
blanketing
(eng.): Proces på tankskibe el. i offshorebranchen, hvor atmosfærisk luft, ilt, ... Se artiklen
blanktjære
(-n, -r): Dss. kultjære, trætjærebeg.coal tar.[ENK ... Se artiklen
blarpe
(vb): Blære op; om beg der pga. varme blarper op i nåderne mellem dæksplankerne. ... Se artiklen
blasballe
(-n, -r): Tømmer indsats, udfyldning, på hver side af stævnen under sløjknæene f ... Se artiklen
blazer
(?): Etmastet hol. ca. 15-17 m lang skibstype, der senere blev tomastet. Anv. ca ... Se artiklen
Bleckside
Bleckside eller Bleginds Side er Benedichts navn for Blekinge og Blekindekysten.
[BEN p.245]  Kilder
blege
(vb): I udtryk som: blege sejl. "Man skrubber først begge Sider med f ... Se artiklen
blegning
(-en, -er): »Ålesaks, beregnet til blegning eller stangning på blød bund«
[6104p.30]  Kilder
blesseret
(adj): Gl. for såret. "Kun nogle faa Mand døde og blesserede var vort Tab ved de ... Se artiklen
blidemåned
(-en, -er): Ældre ben. for slutningen af marts og begyndelsen af april måned. ... Se artiklen
blik
(-ket, -): Stille som i blikstille; om havoverfladens udseende i stille vejr. ... Se artiklen
blikdåse
(-n, -r): Nedsættende betegnelse på et skib. » ... vi kan sænke den smule b ... Se artiklen
blikfyr
(-et, -): 1. Blinkfyr. »gøre blikfyr« [KALKtill.106] ... Se artiklen
blikstille
Se Blik.  Kilder
blind passager
Person, der før afgang fra havn skjuler sig på et skib uden at have lov til at v ... Se artiklen
blinde
(-n, -r): Råsejl anbragt på en rå under bovsprydet. sprit sail ... Se artiklen
blinde kanoner
Trækanoner, som handelsskibe sætter i deres porte for at indbilde lettroende, at ... Se artiklen
blinde skær
Klipper el. sten, hvis top når næsten op til vandoverfladen, ofte med dybt vand ... Se artiklen
blinde søkort
I 1688 kunne man købe store ark papir, der var fortrykt med portolankompasrosene ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
blindebras
(-en, -er): Braser til at regulere blinden med. Tov eller talje fastgjort i blin ... Se artiklen
blindegaffel
(-gaflen, -gafler): Gaffelbom brugt i blinderiggen ved bovsprydet. ... Se artiklen
blindegivtov
(-et, -): Givtov til blinden. Tov fastgjort i blindens nederste hjørner og derfr ... Se artiklen
blindehængereb
(-et, -): Strop omkring bovsprydet, og hvori blinderåen hænger. Dss. borgen til ... Se artiklen
blindeluge
(-n, -r): Lænseskot, lemme for kahytsvinduer. Beskyttelse for åbninger opsat ved ... Se artiklen
blinder
(dansk ?): "Blindklipper, hvorpaa Bølgerne brydes."
breakers.
[Röding]  Kilder
blinderakke
(-n, -r): Rakke, der holder blinderåen til bovsprydet.parrel of th ... Se artiklen
blindereb
(-et, -): Tov, der er fastsat på blinderåens nokke og derfra ført til bovsprydet ... Se artiklen
blinderejsning
(-en, -er): Lille sejlrig anbragt lodret på bovsprydets yderste ende. ... Se artiklen
blindering
(-en, -er): ??? [TUS p.236]  Kilder
blinderå
(-råen, -ræer): Rå under bovsprydet, ca. en femtedel fra nokken og med længde og ... Se artiklen
blindesejl
(-et, -): Dss. blinde. sprit sail.
[HAR, KOF, MOR p.120, StilD]  Kilder
blindeskøde
(-t, -r): Skøder til regulering af blinden.sprit sail sheet ... Se artiklen
blindeskødsknob
(-et, -): Knob anvendt ved blindesejlets skøde.spritsail sheet kno ... Se artiklen
blindestang
(-stangen, -stænger): Dss. bovspryd.
bowsprit.  Kilder
blindetoplent
(-en, -er): Tov fastgjort i hver ende af blinderåen, hvorfra de farer gennem blo ... Se artiklen
blindetrisse
(-n, -r): Tov, der står fast på hver nok af blinderåen og farer igennem en blok ... Se artiklen
blindeudhaler
(-en, -e): Blindesejlets udhaler. sprit-sail halyard.
[Saint]  Kilder
blindflange
(-n, -r): Flange uden gennemløbsåbning, som påsættes rørledningernes endestuds, ... Se artiklen
blindlanterne
(-n, -r): Blindlygte. Lanterne, hvis lys kan tildækkes. dark lante ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
blindluge
(-n, -r): Luge, der i hårdt vejr sættes for koøjer og vinduer.
blind.
[SCHN]  Kilder
blindmand
(-manden, -mænd): Søfarende i store sejlskibe, hvor rorgængerarbejdet var fysisk ... Se artiklen
blindsplejsning
(-en, -er): Dss. langsplejsning, splejsning af to ender i forlængelse af hinande ... Se artiklen
blindt anker
Anker, der er fisket op fra havbunden. Det skal findes uden bøje/bøjereb på over ... Se artiklen
blindzone
(-n, -r): Del af horisonten, i hvilken udsyn er umuligt eller modtageforhold ikk ... Se artiklen
blink
(-et, -): 1. Kort glimt af lys. flash ... Se artiklen
blinkfiskeri
(-et, -er): Fiskeri ved hjælp af blink. Blinket påsættes fiskesnøren, og der anv ... Se artiklen
blinkfyr
(-et, -): Fyr, som med regelmæssige mellemrum viser et lys afbrudt af mørke elle ... Se artiklen
blinkkarakter
(-en, -er): Det gentagne mønster eller skema, som lysblinkene for et blinkfyr se ... Se artiklen
blinklanterne
(-n, -r): Signallanterne, der kan afblændes. signal lantern with e ... Se artiklen
blinklys
(-et, -): flashing light. Se også fyrkarakter.  Kilder
blinkning
(-en, -er): flashing.  Kilder
blinksignal
(-et, -er): Lyssignal, der med korte lysperioder anvendes ved signalering. Ofte ... Se artiklen
blitzlys
(-et, -): strobe light // flashlight.
[SØV p.52]  Kilder
blodflag
(-et, -): Firkantet flag af rød flagdug tidl. ben. som tegn på at gå i kamp. ... Se artiklen
blodknude
(-n, -r): Også kaldet tøndeknude. " Et populær stik, som sportsfiskere anvender ... Se artiklen
blok
(-ken, -ke): 1. Redskab, der anvendes til at ændre tovværks trækr ... Se artiklen
blokade
(-n, -r): Krigsskibes afspærring af et område fx en havn eller flodmunding fra a ... Se artiklen
blokadebryder
(-en, -e): Hurtigsejlende skib der er beskæftiget med eksport /import fra/til et ... Se artiklen
blokadeskib
(-et, -e): Dss. blokadebryder.
blockade ship.  Kilder
Stikord Beskrivelse
blokanker
Ankertype, der virker hovedsageligt ved sin vægt. Formen er af mindre betydning, ... Se artiklen
blokdrejer
(-en, -e) blokkedrejer:
block-maker.
[Röding]  Kilder
blokering
(-en, -er): blockade. [D/E, NAV4Ny p.70, SAL] b ... Se artiklen
blokkahn
(-en, -er): Tysk forløber for kogen anv. på de indre vandvaje. Navn pga. stævnen ... Se artiklen
blokkoefficient
(-en, -er): Forholdet mellem skibets nedsænkede rumfang og et rektangel med samm ... Se artiklen
blokskib
(-et, -e): Ældre udrangerede nedriggede skibe, der anv. som faste forsvarsskibe ... Se artiklen
blokskude
(-n, -r): Dss. blokskib. blockship.
 Kilder
blokværk
(-et, -):
the blocks of a ship.
[Röding]  Kilder
blomkålssky
(-en, -er): Andet navn for cumulussky, der ligner blomkålsbuket i form og strukt ... Se artiklen
blopeter
Koll. for albatros fugl. bluepeter.
[H&S63 p.115]  Kilder
bls.
Fork. for bale i pl. Se bl.  Kilder
BLU-koden
IMO kode, resolution A.862(20), for lasthåndtering på massegodsskibe. Fork. står ... Se artiklen
blue back kort
Søkort med påklæbet blåt papir eller lærred på bagsiden. Især kort i 1800-tallet ... Se artiklen
bluff bows
»with bluff bows and rounded sterns
[MM4/1993 p.425]  Kilder
blus
(-set, -): Pyroteknisk signal best. af et hylster med farvet krudt, der langsom ... Se artiklen
blusapparat
(-et, -er): Dss. bluslampe.
[KUSK p.262]  Kilder
blusfyr
(-et, -): Fyr, der havde åben fyrpande med brændende træ, kul el. gas. Vippe- el ... Se artiklen
bluslampe
(-n, -r): Olie- el. petroleumslampe med anordning for at afblænde lyset. » Redsk ... Se artiklen
bluspenge
(-, -): Dss. fyrpenge. light dues.
[KALKT p.113]  Kilder
blusse
(vb): 1. Signalere ved hjælp af lys, der fra en lanterne afblæ ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
blusser
(-en, -e): Dss. fyrpasser.
lighthouse assistant.
[KALKT p.113]  Kilder
bly
(-et, -): Gråhvidt metal med massefylde 11,3. lead. ... Se artiklen
blyant
(-en, -er) bliandt: Grafit, der i pulverform, evt. med et tilsætningsstof for at ... Se artiklen
blyforhudning
(-en, -er): Ekstra pladelag af blyplader uden på et skibs træbeklædning. Blyplad ... Se artiklen
blyhvidt
(-et, -): Malingstype på grundlag af blyforbindelser brugt til understrygning el ... Se artiklen
blyklys
(-set, -): Klys beklædt indv. med bly. fair-lead lined with lead ... Se artiklen
blykøl
(-en, -e): Køl på mindre fartøjer. Kølen udfyldes med blymaterialer, der giver s ... Se artiklen
blylod
(-det, -der): Lodder af bly anv. til dybdelodninger. Det koniske lod har ofte en ... Se artiklen
blymønje
(-n, r): Malingstype grundet på blyforbindelser. Nu forbudt på grund af miljøfor ... Se artiklen
blysime
(-n, -r): Line med blyvægte påsat til brug ved forskellige fiskenet. ... Se artiklen
blæksprutte
(-n, -r): Klasse af bløddyr. Inddeles i a) ottearmede blæksprutter ud ... Se artiklen
blændglas
(-set, -): Farvet mørkt glas, der sættes foran sigtekikkerter og sigtesprækker p ... Se artiklen
blændklap
(-pen, -per): Dss. stormklap. En træplade el. metalplade, der sættes foran koøje ... Se artiklen
blændlanterne
(-n, -r): dark lantern.  Kilder
blændlygte
(-n, -r): Dss. blændlanterne.
dark lantern.
[SCH, WOL]  Kilder
blænkerskib
(-et, -e): Enkeltopererende skib. »Dag og nat patruljerer de robuste blænker ... Se artiklen
blænkning
(-en, -er): »Hver mand for sig.«
[ODSS2 p.283]  Kilder
blær
(sb ?): Dss. vindstød. »Når vintertiden med alt blær forgår.«
[KALK1 p.232]  Kilder
blære
(-n, -r): 1. Luftboble under fx kompasglas. bubb ... Se artiklen
blæretang
(-en, -): Brunalge med luftblærer på bladdelene. bladder wrack // ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
blæse
(vb): 1. Luftbevægelse, vind. I dgl. tale en mellemstærk vind ... Se artiklen
blæsebælg
(-en, -e): Luftpumpe, der anvendes til oppustning af fx redningsflåder. ... Se artiklen
blæserrum
(-met, -): Aflukke om bord, hvor ventilator- og blæsermotorer er anbragt. ... Se artiklen
blæsning
(-en, -er): Sandblæsning af skibets ståldele for at fjerne rust og gammel maling ... Se artiklen
blødtjernskugle
(-n, -r): Kugler anbragt på hver side af nathuset til at rette for kvadrantdevia ... Se artiklen
Blå bog
Kaldenavn for adskillige bøger. Bl.a. Shipbrokers' Register, IMDG-koden, sømande ... Se artiklen
Blå Bånd
Atlantens Blå Bånd. Oprindeligt benyttet i hestesporten. Prisvinderen fik ... Se artiklen
Blå Bånd, Det
Atlantens blå bånd. Det blå Bånd er en hædersbetegnelse for hurtigste sejlads fr ... Se artiklen
Blå Danmark, Det
Udtryk benyttet af Erhvervsministeriet som et bredt udtryk for søfartsforholdene ... Se artiklen
blå ensign
Det engelske flag med Union Jack i hjørnet. Oprindeligt ført af den blå eskadre ... Se artiklen
Blå Hav
Ældre benævnelse for Aralsøen.
[SAL]  Kilder
blå hylde
Slang for havet. Benyttes, når man vil af med noget i udtryk som: »læg det på de ... Se artiklen
Blå Landevej, Den
Udtryk benyttet af Foreningen til Søfartens Fremme om skibsfart og søværts trans ... Se artiklen
Blå Peter
Populært udtryk for signalflaget P, der betyder alle mand om bord, skibet skal s ... Se artiklen
blåhval
(-en, -er): Finhval art, verdens største pattedyr på indtil 33 m og 200 ton stor ... Se artiklen
blålys
(-et, -): Blus, der brænder med et blåligt skær og fremstilles af salpeter, svov ... Se artiklen
blåt flag
Der anv. i europæisk samarbejde - på land - et blåt flag, der tildeles for aktiv ... Se artiklen
bo
(-et, -er) (boe): Landløs grund af ringe udstrækning; udgrund, der når næsten op ... Se artiklen
board foot
(eng.): Tømmermål på 1 fod x 1 fod x 1 tomme = 144 tommer3. 1000 boar ... Se artiklen
Board of Trade
Fork. BoT. Engelsk regeringsmyndighed hvorunder søfartsfor ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
boardingbåd
(-en, -e): "Bedstemanden blev bjærget om bord i en boardingbåd fra redningsskibe ... Se artiklen
boardingmaster
(-en, -s): Pensionatsvært el. udlejer af værelser til søfarende. Boardingmastere ... Se artiklen
boatschip
(hol.): Hol. skibstype fra 18. årh. anvendt i kystfart og som sildefisker. Trema ... Se artiklen
bobleanlæg
(-get, -): 1. Trykluftsanlæg, hvor luftmængden udledes under v ... Se artiklen
boblegardin
(-et, -er): Skørt el. halvstive gummisider rundt underkanten af en hoover craft ... Se artiklen
boblesekstant
(-en, -er): Sekstant udstyret med en kunstig horisont, der virker ved libellepri ... Se artiklen
bock
(tysk): Pram fra Weserfarten på ca. 36 m og 80 t. Prammene blev trukket langs fl ... Se artiklen
Bodes lov
Tese om tilnærmede forhold mellem afstandene for solens planeter. Tesens opstill ... Se artiklen
bodme
(vb): Skaffe penge gennem bodmerilån.
bottomry // pledge a ship.
[KALK]  Kilder
bodmeri
(-et, -er): Lånemetode kendt fra 4. årh. f.Kr. bottomry. ... Se artiklen
bodmeribrev
(-et, e): Gældsbrev for bodmerilån. bottomry bond // bill of botto ... Se artiklen
bodmerigiver
(-en, -e): Långiveren, kreditoren ved bodmeriydelse. creditor // l ... Se artiklen
bodmerikrav
(-et, -): Panteret el. tilbageholdelsesret i forbindelse med bodmeriydelser. ... Se artiklen
bodmeripenge
(pl): Pengene på det bodmerilån, der ydes. bottomry money // botto ... Se artiklen
bodmeripræmie
(-n, -r): Renten for et bodmerilån. bounty premium // bottomry pre ... Se artiklen
bodmerirejse
(-n, -r): Rejse finansieret gennem et bodmerilån.
bottomry voyage.  Kilder
bodmerirente
(-n, -r): Dss. bodmeripræmie.
bottomry premium.
[MOL]  Kilder
bodmerist
(-en, -er): eller bodmeritager. Dss. bodmeridebitor. bottomry borr ... Se artiklen
BOG
Se boil off gas.  Kilder
bogstavflag
(-et, -): Signalflag, hvis farve og symbol har betydning af et bogstav. Bogstavf ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
Bogø Navigationsskole
Grundlagt 1/11 1866. 50 års jubilæum 1916.
[Medlemsblad Skibsførerfor. 1916 p.218]  Kilder
bohusjolle
(-n, -r): Åben et-mastet båd med udfaldende forstævn, stort agterspejl, sprydsej ... Se artiklen
boiert
(-en, -er): eller boier - se bojert.
[DUD]  Kilder
boil off gas
Udtryk fra LNG-gasskibe. "Dampturbiner benyttes, fordi fremdriften af skibet ... Se artiklen
boje
Dss. bøje
[FOLK, ODS, TUS]  Kilder
bojert
(-en, -er): 1. eller boeijer, boi, boieier, boier, boiert, bojer, bøj ... Se artiklen
boksskib
(-et, -e): Dss. containerskib, men en mindre anerkendt benævnelse, der er direkt ... Se artiklen
bol
(hol.): 1. Sømærke i form af en spirtønde, » et bol «. Ms ... Se artiklen
boldavit
(-en, -) boldavid: Sejldug af en bestemt kvalitet. Se også ... Se artiklen
boline
(-n, -r): Dss. bugline.
bowline.
[DSF p.71, KOF]  Kilder
bolis
(lat.); Lod. "Sådan hed det lod, som latinerne målte dybden eller undersøgte hav ... Se artiklen
bolk
(-en, -e) (bulk): Tyndt tjæret reb el. fiskeline (1691). fishing l ... Se artiklen
bollard
(-en, -er): 1. Eng. udtryk for pullert. Anv. på dansk i uovers ... Se artiklen
bolsan
(-en, -er): † (før 1677) Dss. vimpel, flag. "Instruksen foreskriver en ... Se artiklen
bolt
(-en,-e): 1. Sejldugsbane, der påsyes sejlet for at give ekstr ... Se artiklen
boltepistol
(-en, -er): (til 3) Trykluftværktøj til uddrivning af bolte fra jern og stål. ... Se artiklen
boltesaks
(-en, -e): ( til 3). bolt cutter.
[D/Et]  Kilder
bolteslager
(-en, -e): (til 3) Tømrer, der arbejder med boltemontage.bolter ... Se artiklen
bolværk
(-et, -): Opbygning af en mod søen vendende lodret væg af nedrammede pæle forbun ... Se artiklen
bolværksplads
(-en, -er): Liggeplads langs kaj.
berth.
[SØM22 p.313]  Kilder
Stikord Beskrivelse
bolværksprøve
(-en, -er): » gennemført teknisk kontrol ved afviklingen af bolværks- og sø ... Se artiklen
bom
(-men, -me): 1. Ladebom, lossebom: spir el. støtte af træ el. ... Se artiklen
bombard, bombarda
(-en, -er): 1. Tomastet fladbundet kystbåd i Middelhavet. ... Se artiklen
bombarderfartøj
(-et, -er): Ketchrigget skib, 16-18. årh., bevæbnet med hovedsageligt morterkano ... Se artiklen
bombardergaliot
(-en, -er): Dss. bombarderfartøj. bomb ketch // bomb vessel ... Se artiklen
bombarderpram
(-men, -me): Fartøjstype udviklet i Frankrig i 18. årh., uden mast, fremdrevet m ... Se artiklen
bombarderskib
(-et, -e): Dss. bombarderfartøj (1807).[ODS (Holberg), ODSS2]  Kilder
bombardun
(-en, -er): (til 2) Støttetalje. Talje - ofte med med skinkel - der går fra mesa ... Se artiklen
bombe
(-n, -r): Beholder med sprængstof udkastet el. udskudt mod fjerntliggende mål af ... Se artiklen
Bombebøssen
(-n, -r): Sømandsstiftelsen Bombebøssen. Velgørende institution, der samler peng ... Se artiklen
bombechalup, bombekanonchalup, bombekanonjolle
(-pen, -per): Dss. bombarderfartøj. Kanonbåd, dæksbåde med en kanon for og en ag ... Se artiklen
bombeketch
(-en, -er): Dss. bombarderfartøj.
bomb ketch.
[DSF p.153, DUD]  Kilder
bombøjle
(-n, -r): (til 2) 1. Bøjle, hvorpå blokken til mesan- el. stor ... Se artiklen
bombåd
(-en, -e) (bumbåd): Kadrejerbåd. Båd, der lægger til langs siden af skibe, og hv ... Se artiklen
bomdirk
(-en, -e): (til 2) Tovende til løftning af bom. Toplenten på mesanbommen. Bomdir ... Se artiklen
bomfod
(-foden, -fødder): (til 1+2) Nederste ene af bom, der med en tap el. andet besla ... Se artiklen
bomforsvarsværk
(-et, -): Forsvarsværk for havn. Bomværket kan bestå af udspændte kæder, bomme, ... Se artiklen
bomgalge
(-n, -r): (til 1+2) Dss. bomkrykke. boom crotch // boom crutch // ... Se artiklen
bomgerd
(-en, -er): (til 1) Den sideværts afstøtning af en lossebom. Oftest som en skink ... Se artiklen
bomhal
(-et, -): ( til 2) Tov fra bomnok og frem til cockpit i læsiden i fritidsfartøje ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bomhanger
(-en, -e): "Bomhangere af ekstra bøjelig galv. stålwire med 6 x 24 tråde med for ... Se artiklen
bomhul
(-let, -ler): Hullerne i et bradspils hovedaksel, hvori håndspagerne isættes und ... Se artiklen
bomklo
(-kloen, -klør): ( til 2) Inderenden af en bom, der med en klo griber om masten. ... Se artiklen
bomkrykke
(-n, -r): Dss. bomstol. derrick stool // boom ... Se artiklen
bomlig
(-et, -): (til 2) På sejl, liget langs bommen, underliget. foot le ... Se artiklen
bomløfter
(-en, -e): (til 1) Dss. hanger. topping guy // topping lift ... Se artiklen
bomme
(vb): Dss. kovende. Skifte hals med vinden rundt. Manøvre på sejlskib, hvor bomm ... Se artiklen
bommesan
(-en, -er): (til 2) Bomsejl på agterkant af mesanmast, udspændt foroven under - ... Se artiklen
bommesanskøde
(-t, -r): (til 2) Dss. springskøde. Skøde fra mesanbomnok ind til blok i sejlets ... Se artiklen
bomnedhal
(-et, -) (bomnedhaler: -en, -e): (til 2) Talje el. anden anordning til justering ... Se artiklen
bomning
(-en, -er): Se under bomme ovenstående.
rolling on the beam.
[Benzon]  Kilder
bomnok
(-ken, -ker): (til 1+2) boom-end // boom-outer end. [Benzo ... Se artiklen
bompar
(-ret, -): (til 1) Koblede ladebomme anv. sammen til løftning af ekstra svære by ... Se artiklen
bompert
(-en, -er): (til 2) Tov udspændt i en bue under bommen givende fodfæste for mand ... Se artiklen
bompresenning
(-en, -er): (til 2) Sejldugsdække for bom og sejl. boom tarpaulin ... Se artiklen
bomprøve
(-n, -r): "Lossebommene prøves ved hjælp af dynamometer, sværbomme ved løftning ... Se artiklen
bomreb
(-et, -): "Bomrebet eller Toplenter til Bommen."
topping-lift.
[Röding]  Kilder
bomsaddel
(-sadlen, -sadler): Beslag, hvori en bom kan hvile, når den ikke er i brug. ... Se artiklen
bomsaks
(-en, -e): (til 2) Dss. bomstol.
boom crutch.
[VerV1 p.119]  Kilder
bomscepter
(-teret, -tre): (til 2) Dss. bomstol. Sakse-, kryds- el. gaffelformet beslag el. ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bomschuit
(?): Hollandsk tomastet fladbundet fiskefartøj fra 17. og 18. årh. Størrelse 9-1 ... Se artiklen
bomsejl
(-et, -): (til 2) Sejl hvis underlig er udspændt el. fastgjort til en vandret bo ... Se artiklen
bomsejler
(-en, -e): (til 2) † Skib med bomsejl, oftest benyttet om skonnertrigget skib. ... Se artiklen
bomsejlsgivtov
(-et, -e): Givtov, der haler sejlet ind til mast og gaffel, når det skal bjærges ... Se artiklen
bomsejlsskøde
(-t, -r): (til 2) Skødet for sejlet. Skødetaljen fører fra bomnokken og til en s ... Se artiklen
bomskøde
(-t -r): (til 2) Dss. bomsejlsskøde. boom sheet // boom tackle // ... Se artiklen
bomslæber
(-en, -e): På mindre og ældre sejlskibe et tov fra kranbjælken til fartøjsbommen ... Se artiklen
bomstang
(-stangen, stænger): (til 2) Stang, evt. teleskopstang, der kan holde bommen opp ... Se artiklen
bomstol
(-en, -e): (til 2) Støtte for bommen, når dens sejl ikke er sat. Har form af en ... Se artiklen
bomstopper
(-en, -e): (til 2) Tov, der til modsat side af bomskødet kan holde bommen på pla ... Se artiklen
bomstrop
(-pen, -per): (til 2) Næsten samme funktion som bomstang, bomnedhaler, men af to ... Se artiklen
bomsvinger
(-en, -e): (til 1) Talje el. spilarrangement, der kan svinge en lossebom sidevær ... Se artiklen
bomtalje
(-n, -r): En talje, der forbinder bommen med dækket og tjener som en slags skøde ... Se artiklen
bomtelt
(-et, -e): (til 2) Sejldugsdække under bommen fra side til side JM. » Maxi 34 se ... Se artiklen
bomtov
(-et, -e): 1. Tov, der forbinder en båd, der ligger langs skib ... Se artiklen
bomtrawl
(-et, -): (til 5) Trawl, der sættes fra en el. to bomme ud fra skibssiden. " Bom ... Se artiklen
bomtrawler
(-en, -e): (til 5) Fiskefartøj udstyret med bomtrawl. boom trawler ... Se artiklen
bomtryk
(-ket, -): (til 1) Kraften, der virker på en bom i længderetningen. ... Se artiklen
bomudhal
(-et, -): (til 2) Tov el. wire der strammer eller strækker et sejls underlig ud ... Se artiklen
bomuld
(-en, -): Materiale, der i vævet tilstand anvendes til sejldug. Bomuld bliver sk ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bomuldsdug
(-en, -e): Vævet bomuldsmateriale i forskellige bredder. cotton // ... Se artiklen
bomuldsgarn
(-et, -): Tynd garn af bomuld, bl.a. anv. til fiskenet. cotton yar ... Se artiklen
bomuldstovværk
(-et, -): Tovværk fremstillet af bomuldsfibre. Bomuldstovværk har mindre styrke ... Se artiklen
bonaccia
(sb): Havblik, vindstille, italiensk udtryk.
bonaccia.
[MEY]  Kilder
bonanga
Dss. buanga.  Kilder
bonaventuramesan
(-en, -er): Agterste mast på 16-17. årh. sejlskibe anbragt - ofte som den fjerde ... Se artiklen
bonavoglia
(sb): Frivilligt besætningsmedlem på galej.
bonavoglia.
[MEY]  Kilder
bonded goods
(eng.): Toldgods som spiritus og cigaretter, der under land af toldmyndighederne ... Se artiklen
bondehal
(-et, -): Slangudtryk for en nats søvn. Se bondenat.
[S&M]  Kilder
bondejekt
(-en, -er): Fartøjstype, en jekt - se denne.
[MarK12 p.113]  Kilder
bondejolle
(-n, -r): Skældsord for en mand, intet med søliv at gøre. [ODSS2] I [ODS ... Se artiklen
bondenat
(-natten, -nætter): Vagt, på hvilken man får en hel nats søvn. [SøensFolk] ... Se artiklen
bongos
(?): "En slags fartøj, der består af en udhulet træstamme. Man ser den hyppigt p ... Se artiklen
bonit
(-ten, -ter): Fisk af makrelslægten af Scombridaefamilien, Scombridae sarda, Sco ... Se artiklen
Bonjean's kurver
Kurver for areal trukket for hver spantesnit, og hvis arealstørrelse opmåles og ... Se artiklen
bonnet
(-ten, -ter) (bonet, boned): 1. Smal sejldugsbane, der fastgø ... Se artiklen
booking
(-en, -er): Bestilling af plads for passagerer el. ladning for transport. Dss. r ... Se artiklen
booking note
(eng.): Kvittering for reservationen. booking note. ... Se artiklen
boom
(?): Tomastet dhow-type af 36-110 fods længde og med latinerrig. Kendes fra Pers ... Se artiklen
boopa
(?): Stillehavsfartøj som en pirogue med udrigger.
boopa.
[DUD]  Kilder
Stikord Beskrivelse
boosterpumpe
(-n, -r): Brændstoffremføringspumpe. »Derudover er der to boosterpumper på dæk m ... Se artiklen
boottop
eller boottopping: 1. Skibets udvendige sider fra let ... Se artiklen
BOP
Eng. forkortelse for blow out preventer. Sikkerhedsind ... Se artiklen
bora
(-en, -er) borra, borino, barnus: Lokal, katabatisk vind dannet over bjerge ved ... Se artiklen
bord
(-et, -e): 1. Bordklædning, bordlægning. Planke i skibsside. ... Se artiklen
bord
(adv): I sammensætninger og udtryk som: on board // in board // ou ... Se artiklen
Borda-Sané system
Standardiseringssystem for flådeskibe, især deres dimensioner. Opkaldt efter Che ... Se artiklen
bordacirkel
= Bordas cirkel: Vinkelmålingsinstrument, der som sekstanten virker efter reflek ... Se artiklen
bordducør
(-en, -er): Dss. bordpenge. Kostpenge m.m. for officerer under udkommando. Dss. ... Se artiklen
borde
(vb): 1. at lægge til siden af et andet skib. ru ... Se artiklen
bordée
Kryds med sejlskib ved slag op mod vinden.
track // board.
[MEY]  Kilder
bordflåde
(-n, -r): Dss. tømmerflåde. raft.
[ODS]  Kilder
bordfylde
(vb): Dækket op til lønningshøjde er vandfyldt fra søer, der er skyllet ind over ... Se artiklen
bordgang
(-en, -e): Vandret række af planker i skibets klædning. Bordgange nummereres ... Se artiklen
bordhals
(-en, -e): »Tre bordhalse fra styrbords bov.«
[NA1991 p.192. Billedtekst til middelalderkogge]  Kilder
bording
(-en, -er): 1. Det at borde et skib, se borde (vb). ... Se artiklen
bordklædning
(-en, -er): Skibets uden- og indenbords klædning. boarding // lini ... Se artiklen
bordklæpen
(?): Jernkrog anv. til anhugning af større krogfangede fisk, når disse skal træk ... Se artiklen
bordlægge
(vb): Påsætte skibssidens plankebeklædning.
plank a ship. [Röding]  Kilder
bordlægning
(-en, -er): Skibets ydre klædningsplanker. »Bordlagte planker«. pl ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bordningsskib
(-et, -e): Betegnelse for et middelalderorlogsskib bygget og beregnet for kampme ... Se artiklen
bordpenge
(-, -ne): Dss. kostpenge, der udbetales under udkommando. Forsk. systemer har væ ... Se artiklen
bore
(vb): Frembringe hul ved roterende værktøj. bore // drill ... Se artiklen
boreas
Gr. navn for nordenvind og for nordenvindens gud, som var en af de guder, som gr ... Se artiklen
borehul
(-let, -ler): Boret hul for oppumpning af olie.
bore hole.
[D/Et, DMT]  Kilder
borekølle
(-n, -r): Klædekølle af stor størrelse anv. til klædning af tov over 6 tommer. ... Se artiklen
boremusling
(-en, -er): Muslinger af slægten Pholadidae. Der er tre danske arter, heribl. Ph ... Se artiklen
boreorm
(-en, -e): Boremusling, —> pæleorm. teredo // borer // marine wood-b ... Se artiklen
boreplatform
(-en, -e): drilling rig // drilling platform // jack up. Den ... Se artiklen
borerig
(-gen, -ge): drill rig.  Kilder
borerør
(-et, -): 1. Ca. 10 m lange rør, der sammensættes og som rote ... Se artiklen
boreskib
(-et, -e): Skib, der er udstyret med en borerig samt med meget nøjagtige positio ... Se artiklen
boretårn
(-et, -e): Faststående konstruktion på søen, hvorfra der bores i undergrunden, h ... Se artiklen
borg
(-en, -e): 1a. Hængetov. Kæde eller tov, hvori en underrå hæn ... Se artiklen
borgerlig
(adj): Civil; hørende til borgerskabet. Anv. i sammensætninger som: borgerli ... Se artiklen
borgerskab
(-et, -er): 1. † Civile befalingsmænd/underofficerer på et kri ... Se artiklen
borggivtov
(-et, -): Givtov, der især anvendtes til opgivning af mesan og enkelte andre for ... Se artiklen
borghul
(-let, -ler): Passagen i mærset for underråborgen.
[FUN]  Kilder
borgrå
(-råen, -ræer): Reserverå.
spare yard.
[Benzon]  Kilder
borgskøde
(-t, -r): Kraftigt tov, hvormed fokkeskødet hales tot, for at skibet derved lett ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
borgstag
(-et, -): Støttestag, ekstra stag, der afstøtter et andet. [ODS] p ... Se artiklen
borgstrop
(-pen, -per): Tovring lagt omkring en rå el. et stag og anv. til fastgørelse af ... Se artiklen
borgtalje
(-n, -r): Talje, der opefter understøtter ræerne, når disse anvendes som kranbom ... Se artiklen
borgtov
(-et, -e): "Borg-Tov eller Hielpe Tov at sætte en Stænge op med." ... Se artiklen
borgvanttov
(-et, -e): "En fordobling af vanttovene, eller et par vanttove, der ved et skibs ... Se artiklen
borsig kæder
Kædeled fremstillet af opviklede jernbånd, der varmes op og presses i form ved h ... Se artiklen
bortfragte
(vb): Udleje skib til befargter el. ladningsejer for transport af ladning el. pa ... Se artiklen
bortfragter
(-en, -e): Dss. fragtfører (SAL anv. forfragter). Reder, der påtager sig transpo ... Se artiklen
borthugge
(vb): Dss. bortkappe med skarøkse.
dub // dubbing.
[HAR, SØR p.62]  Kilder
bortkappe
(vb): B. fx vraggods, så det ikke ødelægger skib.
cut away.
[EL]  Kilder
bortlænse
(vb): Lænse vand ud fra skibet. discharge to the sea // pump out ... Se artiklen
bortsejle
(vb): Dss. sejle væk, afgå.
depart // leave // go to sea.
[HORD]  Kilder
bortskaffe
(vb): dispose // remove. Bortskaffelse: ... Se artiklen
bortskibe
(vb): † transportere væk på et skib.
transport.
[MOL, ODS]  Kilder
Bosporus
Farvandsforbindelsen mellem Sortehavet og Middelhavet. Sortehavets udløb i Marm ... Se artiklen
boss
(-en, er) (bos): Akselbærerudbygninger på skibets agterdel. "at tage propellen o ... Se artiklen
bosse
(-n, -r): Lille holm eller smågrunde.
[SØS p.17]  Kilder
bosseronde
(-n, -r): Henv. busseronde.
[SAL]  Kilder
BoT
Fork. eng. Board of Trade. Se denne.  Kilder
bote
(?): Azorisk hvalbåd 7-9 m lang. Kravelbygget, enmastet og roet med 6 årer, mens ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
botelur
(-en, -er): Dss. buttelur. bumkin // bumpkin.
[DAH p.63, KOF, ODS, WOL]  Kilder
botleri
(-et, -er) Botlerie: Bottelierens kahyt.
steward's room.
[Röding]  Kilder
botmeri
(-et, -er): Dss. bodmeri.
[KOF]  Kilder
bottelier
(-en, -e) = botteler: Dss. hovmester el. proviantforvalter. »Og de øvrige som sp ... Se artiklen
botter
(?): 1. Enmastet fladbundet fartøj op til 15 m med knækspant o ... Se artiklen
bottlenose
(?): Uoversat navn fra eng. for næbhvalen, døglingen el. andehvalen. ... Se artiklen
bottom-tracking
(-en, -er): bottom-tracking.
[Nav4ny p.49]  Kilder
boucanier
(-en, -s): Dss. bukaner.
[FREM, SAL]  Kilder
Boucherieske Metode
"I de senere Aar har man forsøgt at conservere Træ ved Anvendelsen af den Bouche ... Se artiklen
Bouensbjærg
Bouensbjærg er Benedichts navn for Bovbjerg på Jyllands Vestkyst.
[BEN p.246]  Kilder
boug
(-en, -e): † Dss. bov.
[HAR, MOL, ODS, TuxSOS]  Kilder
bouge
(vb): Bouge krananker af. Dvs. at optage et anker, der hænger under kranarmen, o ... Se artiklen
bougkanon
(-en, -er): dss. bovkanon.
prow gun // bow chaser.
[TUS p.218]  Kilder
Bouguer's halo
Eng. udtryk: A halo surrounding a point in the sky diametrically oppos ... Se artiklen
Bouguer's teori
Bouguer's teori/læresætning: Der beregner sejltrækkraft. A ship wo ... Se artiklen
bourcet-malet
(adj.): Fr. tomastet fiskefartøj fra Cherbourgegnen. Rigget med luggersejl og fo ... Se artiklen
bourdon-rør
(-et, -): Rør med oval diameter, der er spiralformet. Under tryk vil det forsøge ... Se artiklen
boussole
(-n, -r): Fr. for kompas. sj. anv. på dansk i slutn. 19. årh. comp ... Se artiklen
bout
(-en, -er): Dss. vending. » Efter et par bouter fik vi stille«. »Gøre nogle bout ... Se artiklen
boute
(vb): Dss. krydse for sejl mod vinden og skiftevis ligge for stb. og bb. halse. ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
boutelle
(-n, -r): - ikke behandlet -
[DDV p.90, H&S43 p.100]  Kilder
bov
(-en, -e): 1. Skibets forreste del fra stævn og langs begge s ... Se artiklen
bov- og låringslinje
(-n, -r): bow and buttock line.[SØM22 p.87] Flare ... Se artiklen
bovanker
Anker, der hænger på skibets bov klar til anvendelse. Træskibenes bovankre var d ... Se artiklen
bovanker
(-keret, -kre): Dss. krananker. Anker, der hænger under boven. Dagliga. og tøja. ... Se artiklen
bovbølge
(-n, -r): Bølger ved boven, dannet ved skibets fart gennem vandet. b ... Se artiklen
bovbånd
(-et, -): I træskib: svær tværsstillet tømmer (knæ) - el. stålkonstruktion indv. ... Se artiklen
bovbåndsbolt
(-en, -e): breast hook bolt.
[FMK p.29]  Kilder
bovdør
(-en, -e): I nye skibe dss. bovport. I træskibe også lille port i boven til indt ... Se artiklen
bove
(-n, -r): † Grund med brænding.
[KALK]  Kilder
bove
(vb): Gøre el. afbøde noget med boven el. klargøre på/ved boven som fx at bove e ... Se artiklen
boven
(adv): 1. Dss. oven eller ovenover. 2. ... Se artiklen
bovenblinde
(-n, -r): Hørende til den rå eller det sejl, der sættes på bovsprydet på en af t ... Se artiklen
bovenbovenbramsejl
(-et, -): Dss. røjel eller røjl. Når bramsejlene var delt i et underbramsejl og ... Se artiklen
bovenbovenkrydsbardun
(-en, -er): Bardun til bovenbovenkrydsstangen.mizzen royal backsta ... Se artiklen
bovenbovenkrydsbras
(-en, -er): Bras på bovenbovenkrydsråen. Fører fra råen over til storestængevant ... Se artiklen
bovenbovenkrydsbugline
(-n, -r): Line fra midten af sideliget på bovenbovenkrydssejlet over til storest ... Se artiklen
bovenbovenkrydsdrejereb
(-et, -): Tov, der anv. til hejsning af bovenbovenkrydsråen. mizze ... Se artiklen
bovenbovenkrydsfald
(-et, -): Faldet til bovenbovenkrydssejl.
mizzen royal halyard.  Kilder
bovenbovenkrydsgivtov
(-et, -): Givtov til nedhaling af bovenboven-krydssejl. mizzen roy ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bovenbovenkrydsrakke
(-n, -r): Tov el. wire - med trisser på, der holder bovenbovenkrydsråen ind til ... Se artiklen
bovenbovenkrydsrå
(råen, ræer): Øverste rå på krydstopmasten el. hvis separat bovenbovenkrydsstang ... Se artiklen
bovenbovenkrydssejl
(-et, -): Øverste råsejl på krydsmasttoppen, over krydssejlet og bovenkrydssejle ... Se artiklen
bovenbovenkrydsskøde
(-t, -r): Skøde til bovenbovenkrydssejl.
mizzen royal sheet.
 Kilder
bovenbovenkrydsstag
(-et, -): Del af den faste rig. Wire el. tov fra bovenbovenkrydsstangens topende ... Se artiklen
bovenbovenkrydsstang
(-stangen, -stænger): Hvis selvstændig stang, så stangen over bovenkrydsstnagen. ... Se artiklen
bovenbovenkrydsvant
(-et, -er): Anvendes normalt kun, hvis bovenbovenkrydsstangen er en separat stan ... Se artiklen
bovenbovenstagsejl
(-et, -): Stagsejl mellem krydsmastens bovenbovenstang og stormastens bramstang ... Se artiklen
bovenboventoplent
(-en, -er): Toplent på bovenbovenkrydsråen. mizzen royal toplift ... Se artiklen
bovenbram
Anvendes i sammensætninger som præfiks. 1. Betyder enten dss. røje ... Se artiklen
bovenbrambardun
(-en, -er): Bardun til bovenbramstang, når denne er lig med røjel - se bovenbram ... Se artiklen
bovenbrambras
(-en, -er): Bras på bovenbramræer, når denne er lig med røjel - se bovenbram-. ... Se artiklen
bovenbramdrejereb
(-et, -): Tovet, hvori bovenbramråen hænger.
royal tye.
[Benzon]  Kilder
bovenbramfald
(-et, -): Fald til hejsning af bovenbramræer, når denne er lig med røjel - se bo ... Se artiklen
bovenbramgivtov
(-et, -): Givtov til bjærgning af bovenbramsejl, når denne er lig med røjel - se ... Se artiklen
bovenbramjolle
(-n, -r): Talje anvendt i rigningen til at lette hejsning af bovenbramråen, når ... Se artiklen
bovenbramlæsejl
(-et, -): Læsejl, der sættes på siderne af bovenbramsejlet. Se læsejl. ... Se artiklen
bovenbramrakke
(-n, -r): Rakken, der holder bovenbramråen til bovenbramstangen, når denne er li ... Se artiklen
bovenbramrå
(-råen, -ræer): Normalt øverste rå på formast, stormast og krydsmasten, over bra ... Se artiklen
bovenbramsaling
(-en, -er): Saling i forbindelse med røjelstangens rigning, når denne er lig med ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bovenbramsejl
(-et, -): Øverste råsejl på bovenbramråen, når denne er lig med røjel - se boven ... Se artiklen
bovenbramsejlsgast
(-en, -er): Lærling ansat til arbejde med bovenbramsejlene, når disse er lig med ... Se artiklen
bovenbramsejlskuling
(-en, -er): Svag vind el. brise, der tillader føring af bovenbramsejlene: enten ... Se artiklen
bovenbramskøde
(-t, -r): Skøde, der anv. til håndtering af bovenbramsejlene, hvor de er fasthol ... Se artiklen
bovenbramstag
(-et, -): Stag, der forefter støtter bovenbramstangen, når denne er lig med røje ... Se artiklen
bovenbramstang
(-stangen, -stænger): Bramstangens forlængelse opefter, når denne er lig med røj ... Se artiklen
bovenbramtoplent
(-en, -er): Toplenter på bovenbramræerne, når denne er lig med røjel - se bovenb ... Se artiklen
bovenbramvant
(-et, -er): Vantet til røjelstangen, når denne er lig med røjel - se bovenbram-. ... Se artiklen
bovenbramæselhoved
(-et, -er): Beslag med to huller for fastgørelse af bovenbramstangen til bramsta ... Se artiklen
bovenbændsel
(-slet, -sler): "Normalt det bændsel, som den løse ende af vanttovet sættes fast ... Se artiklen
bovenet
(-tet, -): "Det øverste dæk, der i dokumenterne betegnedes bovenet altså et let ... Se artiklen
bovengods
(-et, -): Tovværket, der anv. ved manøvrering med bram- og bovenbramstængerne. ... Se artiklen
bovenhytte
(-n, -r): "... så vi er nødt til at bygge skibet, som det så ud efter ombygninge ... Se artiklen
bovenjolle
(-n, -r): Tov, der fører gennem en topblok på hovedet af den faste stang og anv. ... Se artiklen
bovenklyver
(-en, -e): Stagsejl, der i nogle småskibstyper førtes oven over klyveren, fx vis ... Se artiklen
bovenkrydsbardun
(-en, -er): Barduner på bovenkrydsstangen og ned til agterkanten af mesansrøstet ... Se artiklen
bovenkrydsbras
(-en, -er): Braserne på bovenkrydssejlet; på et fregatskib med tre råsejl over g ... Se artiklen
bovenkrydsbugline
(-n, -r): Fra midten af bovenkrydssejlets sidelig over til storestængevantet og ... Se artiklen
bovenkrydsdrejerreb
(-et, -): Kæde, der er fastgjort på råens overside og fører op gennem et skivgat ... Se artiklen
bovenkrydsfald
(-et, -): Fald til ophaling af bovenkrydsråen.
mizzen topgallant halyard.  Kilder
Stikord Beskrivelse
bovenkrydsgivtov
(-et, -): Givtov til bjærgning af bovenkrydssejlet. mizzen topgall ... Se artiklen
bovenkrydsjolle
(-n, -r): Talje, der benyttess ved hejsning af bovenkrydsstangen. ... Se artiklen
bovenkrydsrakke
(-n, -r): Rakken, der fastholder bovenkrydsråen til krydstoppens faste stang. ... Se artiklen
bovenkrydsrå
(-råen, -ræer): Næstøverste rå på krydstoppen, svarer til bramræerne på stor- og ... Se artiklen
bovenkrydssalling
(-en, -er): Salling på krydsmasten, når denne har separat bovenkrydsstang. ... Se artiklen
bovenkrydssejl
(-et, -): Næstøverste sejl på krydstoppen, svarer til bramsejlene på stortop og ... Se artiklen
bovenkrydsskøde
(-t, -r): Skøder, der anv. ved manøvreringen af bovenkrydssejlet. ... Se artiklen
bovenkrydsstag
(-et, -): Tov, der forefter støtter bovenkrydsstangen. mizzen topg ... Se artiklen
bovenkrydsstagsejl
(-et, -): Det øverste stagsejl, der sættes mellem krydsmasten og stormasten. ... Se artiklen
bovenkrydsstang
(-stangen, -stænger): Fortsættelsen opefter af krydsstangen = bramstangen på kry ... Se artiklen
bovenkrydstoplent
(-en, -er): Toplent på bovenkrydsråen.
mizzen topgallant lift.
[WOL]  Kilder
bovenkrydsvant
(-et, -er): Vantet, der afstøtter bovenkrydsstangen og dens rigningsdele. ... Se artiklen
bovenlæsejl
(-et, -): Dss. mærselæsejl. Læsejl på de øvre master og stænger. Noget ubestemt ... Se artiklen
bovenmesan
(-en, -er):
gaff-sail.
[Saint]  Kilder
bovenrå
(-råen, -rær): Rå på en bovenstang. Noget ubestemt uden en relevant reference. ... Se artiklen
bovensejl
(-et, -): Fællesnavn for bram- og bovenbramsejl el. de sejl, der er sat på boven ... Se artiklen
bovenstang
(-stangen, -stænger): Stang oven over bramstængerne. royal mast ... Se artiklen
boventalje
(-n, -r): Den øverste af to taljer, der fungerer som en kraftmaskine. ... Se artiklen
bovenvægt
(-en, -e): Den del af skibets vægt, der ligger over skibets tyngdepunkt. ... Se artiklen
bovenvægtig
(adj): top-heavy.  Kilder
Stikord Beskrivelse
bovhals
(-en, -e): Ordet forekommer ikke i [ODS].
fore-hood.
[Benzon]  Kilder
bovjet
(-ten,-s): Vandjet, der er anbragt tværskib i boven undervandlinien i stedet for ... Se artiklen
bovkanon
(-en, -er): Også kaldet bovjager. Kanon, der er opstillet i boven af et skib. Bo ... Se artiklen
bovkobling
(-en, -er): "Den er udstyret med fem faldlemme til dumpning og bovkobling for il ... Se artiklen
bovline
(-n, -r): Fortøjningstrosse fra boven til fastgørelsessted uden for skibet. ... Se artiklen
bovmærke
(-t, -r): "Bovmærke. Rederimærke på forstævn af svejst pladekonstruktion. Bundpl ... Se artiklen
bovo
Siciliansk, ital. skibstype lig en feluk. Typen blev anv. op til slutn. 19. årh. ... Se artiklen
bovport
(-en, -e): 1. På færger. Port i skibets forende, gerne forsyne ... Se artiklen
bovpropel
(-len, -er): Tværskibsskrue i boven. bow propeller // bow thruster ... Se artiklen
bovpropelstigningsindikator
(-en, -er): bow thruster pitch indicator. [ABC p.88 + ... Se artiklen
bovpumpe
(-n, -r): "Bougpump, en Pump af Bly eller Kobber, anbragt ved Siden af Forstevne ... Se artiklen
bovror
(-et, -): bow rudder.
[DAH p.194, SKT70 p.119]  Kilder
bovrulle
(-n, -r): Rulle anbragt ret for, og over hvilken et anker kan udsættes og bjærge ... Se artiklen
bovsbræt
(-et, -ter): Dss. bovspryd.
[KALK (1611)]  Kilder
bovsenter
(-en, -e): støttetømmer, der fæstnes til spanter i boven. De er oftest langskibs ... Se artiklen
bovskade
(-n, -r): bow damage.
[SKT446]  Kilder
bovspryd
(-det, -) = bugspryd, bovspred, bovspret, bovsprid, Bougspryt, Bovspryt: Sk ... Se artiklen
bovsprydsbardun
(-en, -er): Bovsprydbarduner sideafstøtter fra yderende til ca. under kranbjælke ... Se artiklen
bovsprydsbånd
(-et, -): "Bogsprytbaand."
breast-hook of the bowsprit. [Röding]  Kilder
bovsprydskniber
(-en, -e): "I Skibet findes forskjellige Støtter, der skulle afgive faste Puncte ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bovsprydsstol
(-en, -e): Nedre befæstelsestømmer for bovsprydet. Den består af en i skibets mi ... Se artiklen
bovsprydstang
(stangen, -stænger): Rundholt, der anvendes til udspiling af forsejlet, når fart ... Se artiklen
bovsprydstap
(-pen, -pe): - ikke behandlet -  Kilder
bovsprydsvuling
(-en, -er): Tovværksbændsling, der går omkring bovsprydets indre end lige foran ... Se artiklen
bovsprydsæselhoved
(-et, -er): bowsprit cap.  Kilder
bovstag
(-et, -): Stag, der holder bovsprydet.
bowsprit shroud.
[Benzon]  Kilder
bovstopper
(-en, -e): Dss. Kædestopper på fordækket til afstopning af ankerkæder. ... Se artiklen
bovstykke
(-t, -r): "Indtømmer som udgør skibets bov og som rækker fra forstævnen til det ... Se artiklen
bovstøtte
(-n, -r): Støttetømmer, der rejses mod skibets bov, mens det står på bedding og ... Se artiklen
bovsø
(-en, -er): Sø, der kommer forind med en vis kraft.
head-sea.
[Benzon]  Kilder
bovt
Se bout. Sejladsdistancen el. om selve sejladsen mellem vendingerne under kryds. ... Se artiklen
bovte
(vb): Dss. boute. tack // beat to windward.[KOF] ... Se artiklen
bovthruster
(-en, -e): Dss. tværpropel. »Der er desuden installeret en stern thruster og bov ... Se artiklen
bovthrusterrum
(-met, -): "Grundstødningen påførte skibet lækager i forepeaktanken, bowthruster ... Se artiklen
bovtræ
(-et, -): Fyldetræ i træskibs bovparti. Sidder som en slags spanter foran de for ... Se artiklen
bovvand
(-et, -): Dss. bovbølge frembragt af skibets fart gennem vandet.
[ODS, SAL]  Kilder
bovåre
(-n, -r): Den forreste åre i en båd.
[ODS]  Kilder
bow crossing range
bow crossing range: Udtrykket bruges uændret på dansk. Ved ... Se artiklen
bow crossing time
bow crossing time: Udtrykket bruges uændret på dansk. Ved ... Se artiklen
Bowditch
Kaldenavn for amerikansk navigationsbog samlet af Nathaniel Bowditch (1773-1838) ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bowrider
(-en, -e): Motorbådstyper, hvor fordækket er udformet, så der er plads til at so ... Se artiklen
bowthruster
Se under bovthruster
bowthruster.  Kilder
box
(-en, -e): Dss. container. »Der er eet stort lastrum, der er boxet og derfor vir ... Se artiklen
boxere
(vb): Forældet stavemåde for bugsere.
tow.
[KOF]  Kilder
boxhold
(-en, -??): Lastrum indrettet til at føre containere, der placeres i styr, så yd ... Se artiklen
boxskib
(-et, -e): Skib, hvis lastrum, boxhold, er indrettet til at føre containere. Ogs ... Se artiklen
boyer
(-en, -e): "Et fartøj, som specielt benyttes i Holland. Det har en mast med en s ... Se artiklen
boyle ventilator
(-en, -er): Passiv ventilatortype med faststående hætte. Mellem ydervægge og ind ... Se artiklen
boytenblinde
(-n, -r):
bowsprit top-sail // sprit-top-sail.
[Röding]  Kilder
BPO
BPO: Fork. for eng. Baltic Pilot Organization.
[SØF14/1992]  Kilder
bradbænk
(-en, -e) bradebænk, brabænk: 1. Kølhalings- og kalfatringsplads ... Se artiklen
braddyb
(adj): Om farvand, hvor dybden inde ved kysten tiltager pludseligt »brat.« [ ... Se artiklen
brade
(vb): Kalfatre og tjære et skibs yderklædning. »Sted hvor skibe brades (brædes). ... Se artiklen
bradspil
(-let, -): Hånddrevet ankerspil med vandret, ofte konisk spiltromle. Spillet dre ... Se artiklen
bradspilsbjørn
(-en, -e): Tømmer på bradspil. To firkantede, lodretstående bjælker. ... Se artiklen
bradspilsstamme
(-n, -r): Den vandrette aksel på et bradspil. barrel of the windla ... Se artiklen
bradspilsstopper
(-en, -e): Nagle eller spage, der sættes i et af bradspiltromlens håndspagehulle ... Se artiklen
bradspilstøtte
(-n, -r): 1. De to tværskibs støtter anbragt for hver ende af ... Se artiklen
bragozzo
(?): Tomastet hel- el. halvdækket fiskefartøj fra Middelhavet, Adriaterhavet med ... Se artiklen
braile
(-n, -r) (brile): Fiskemetode anv. på jyske fjorde, når de var isbelagte. Gennem ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
brake cushion system
(eng.): "Det gælder et forbedret overførselssystem mellem skib og flåde - et såk ... Se artiklen
brakvand
(-et, -): Vand med lavt saltindhold fra 0,017 % til 2,5 %. brackis ... Se artiklen
bram
Bruges i sammensætninger: Hørende til sejl og rigning på bramstangen på e ... Se artiklen
bramafsats
(-en, -er) (afsætningen): Det sted på mast eller stængers overender, hvor godset ... Se artiklen
brambardun
(-en, -er): Bramstangens afstøtningswirer eller -kæder agterefter. De løber fra ... Se artiklen
brambras
(-en, -er): Braserne på bramråen. topgallant brace. ... Se artiklen
brambrasskinkel
(-klen, -kler): Skinkel, en wireende fastgjort på bramråen og med en blok i den ... Se artiklen
brambuggårding
(-en, -er): Tov, der haler sidelig og sejlets bug op til råen, når sejlet bjærge ... Se artiklen
brambugline
(-n, -r): Bugline på bramsejl.
topgallant bowline.  Kilder
bramdrejereb
(-et, -): Tov el. kæde, hvori bramråen hænger og hejses. Den fører fra råen over ... Se artiklen
bramdug
(-en, -e): Sejldug til bramsejl.
cloth for topgallant courses.
[ODSS2]  Kilder
bramfald
(-et, .): Dss. bramdrejerebsfaldet. Tov hvormed bramråen ophejses. Bramfaldet er ... Se artiklen
bramgivtov
(-et, -): Tov i løbende rig, der anv. til bjærgning af bramsejl. Bramgivtovet br ... Se artiklen
bramgods
(-et, -): Rigning hørende til bramstang og bramsejl. topgallant ri ... Se artiklen
bramgårding
(-en, -er): Gårding for bramsejlet.
topgallant buntline.
[Benzon]  Kilder
bramjolle
(-n, -r): Tov el. talje anvendt til opsætning af bramstang og bramrå fra dækket ... Se artiklen
bramlæsejl
(-et, -): bramsejlenes læsejl. topgallant studdingsail ... Se artiklen
bramlæsejlsfald
(-et, -): Fald til sætning af læsejlene på bramræerne. topgallant ... Se artiklen
bramlæsejlsnedhaler
(-en, -e): Nedhaler til bramlæsejlene.
topgallant studdingsail downhaul.  Kilder
bramlæsejlsrå
(-råen, -ræer): Læsejlet er nejet fast til læsejlsråen. Denne rås midtpunkt er f ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bramlæsejlsskøde
(-t, -r): Skøde til læsejl. De har hver to skøder: binnenskøde og bøjtenskøde el ... Se artiklen
brampyttingvant
(-et, -er): Pyttingsvantet forløber fra sallingens underkant modsat bramstængeva ... Se artiklen
bramrakke
(-n, -r): Rakken, der holder bramråen til bramstangen. topgallant ... Se artiklen
bramrå
(-råen, -ræer): Rå på bramstængerne. Den holdes med bramrakken, der gerne er en ... Se artiklen
bramsaling
(-en, -er): Bramstangens saling. topgallant cross-tree ... Se artiklen
bramsejl
(-et, -): Ofte næstøverste råsejl. Benævnes forebramsejl, storebramsejl, mesanbr ... Se artiklen
bramsejler
(-en, -e): Slang for flot pige (1778).
[ODSS2]  Kilder
bramsejlsgast
(-en, -er): Mandskab til manøvrering af bramsejl og bovenkrydssejl. ... Se artiklen
bramsejlskuling
(-en, -er): Frisk kuling, hvor bramsejl kan føres, men ikke bovenbramsejl. [SAL] ... Se artiklen
bramsejlsskonnert
(-en, -er): To-, tre- el. firemastet skonnert med under og overtopsejl og derund ... Se artiklen
bramsejlstop
(-pen, -pe): Flyvende bramsejls top eller stang.
royal mast.
[Röding]  Kilder
bramskøde
(-t, -r): Skøde, der anvendes ved manøvrering af bramsejl. Fra skødbarmen går sk ... Se artiklen
bramstag
(-et, -): Stag, der forefter afstøtter bramstænger. flying jib sta ... Se artiklen
bramstagssejl
(-et, -): Stagsejl sat fra bramstangen og skråt nedad forefter. to ... Se artiklen
bramstang
(-stangen, -stænger): Forlængelse af masten opefter oven på den faste stang. Bra ... Se artiklen
bramtoplent
(-en, -er): Bramræernes toplenter, der er tov eller wire, der går fra masten lid ... Se artiklen
bramvant
(-et, -er): Vant fra top af stang til hornene på stængesalingen. Bramvantet har ... Se artiklen
bramæselhoved
(-et, -er): Topbeslaget på bramstangen, hvormed bovenbramstangens rodende fæstne ... Se artiklen
brand
(-en, -e): 1. Ildløs.fire. ... Se artiklen
brandalarm
(-en, -er):
fire alarm.
[D/E]  Kilder
Stikord Beskrivelse
brandbar
(adj): Kan brænde. inflammable.
[Roro5 p.16]  Kilder
brandbekæmpelse
(-n, -r): firefighting.
[ABC]  Kilder
branddetektor
(-en, -er): Instrument, der kan give alarm ved visse omstændigheder som fx ved u ... Se artiklen
branddragt
(-en, -er): Dragt, der yder beskyttelse mod høje temperaturer og benyttes af isæ ... Se artiklen
branddræg
(-et, -): † Dræg kastet fra et brandskib mod fjenden for at hage de to skibe sam ... Se artiklen
branddrøj
(adj): Om materialer, der yder en vis resistens mod opvarmning og nedbrydning ve ... Se artiklen
branddør
(-en, -e): Dør, der er konstrueret, så den kan modstå gennembrænding i tilfælde ... Se artiklen
brander
(-en, -e): Udslidt fartøj, der lastet med brand- og eksplosionslette ting blev a ... Se artiklen
branderkommandør
(-en, -er): Chefen for et branderskib. fire-ship commander ... Se artiklen
brandfare
(-n, -r): Risiko for brand under bestemte forhold, fx ved brændbare væskers og d ... Se artiklen
brandfarlig
(adj): Om materialer eller forhold, hvor forkert behandling eller anvendelse kan ... Se artiklen
brandfri
(adj): Uden risiko for at brand opstår i forbindelse med det tilknyttede substan ... Se artiklen
brandgods
(-et, -): Gammelt tovværk af mindre sværhed, der anvendes, hvor styrken ikke beh ... Se artiklen
brandhage
(-n, -r): fire-boom.
[Röding]  Kilder
brandhold
(-et, -): Indsatshold af brandfolk. fire group.
[INS2.2.B.]  Kilder
brandhæmmende
(adj): Om vanskeligt antændeligt eller brandforsinkende materialer. ... Se artiklen
brandintensitetskurve
(-n, -r): fire intensity curve.
[BBS p.18]  Kilder
brandjern
(-et, -): Jernskabeloner til opspænding af smækkert tømmer, mens det opvarmes fo ... Se artiklen
brandjolle
(-n, -r): Talje til forskellig brug.
gantline // girtline.
[D/E]  Kilder
brandklokke
(-n, -r): klokke, der kan alarmere ved brandudbrud.
fire bell.
[D/E]  Kilder
Stikord Beskrivelse
brandkontrolplan
(-en, -er): Plan på et skib over brandslukningsudstyrets anbringelse og forbinde ... Se artiklen
brandledning
(-en, -er): Rørforbindelse i hvilken der frempumpes brandslukningsvand. ... Se artiklen
brandmand
(-manden, -mænd): Levende væsen, brænde-gople. Rød vandmand. Cyanea capillata. ... Se artiklen
brandmandsudrustning
(-en, -er): "Røgdykkerudstyr og brandmandsudrustning."[SØF 41-42/2004 p.3 sp ... Se artiklen
brandmanøvre
(-n, -r): Øvelse i at slukke brand. fire drill.[D/ ... Se artiklen
brandmeldeanlæg
(-get, -): Brandmeldesystem: fire reporting system // automatic fi ... Se artiklen
brandmelding
(-en, -er): Alarmering i tilfælde af brand, eller melding om udvikling el. bekæm ... Se artiklen
brandmodstandsevne
(-n, -r): Evnen til at modstå antændelse ved høj temperatur. fire ... Se artiklen
brandpost
(-en, -er): Sted på skibet, hvor brandudstyr og eller slukningsledelse findes. ... Se artiklen
brandpumpe
(-n, -r): Pumpe, der er øremærket til frempumpning af vand i slukningsrørsysteme ... Se artiklen
brandraket
(-ten, -ter): Gammeldags udtryk, der dækker over pyrotekniske våben, der kan sen ... Se artiklen
brandrisiko
(-koen, -ci):
fire risk.
[D/E]  Kilder
brandrulle
(-n, -r): Liste for besætningens opgaver i tilfælde af brand. fire ... Se artiklen
brandrør
(-et, -): Tændsats med en let antændelig, krudtladning, der efter et bestemt tid ... Se artiklen
brandsikker
(adj): Sikker mod antændelse. fire proof// non-inflammable // non- ... Se artiklen
brandsikring
(-en, -er): Forebyggende indretning ved brug af egnede materialer til af forhind ... Se artiklen
brandsinkende
(adj): Hæmmer en brands udbredelse, fx ved at skotter er af materialer, der ikke ... Se artiklen
brandskib
(-et, -e): Dss. brander.
[ODS]  Kilder
brandskot
(-tet, -ter): Skot fremstillet af materiale, der under brandopvarmning modstår a ... Se artiklen
brandslange
(-n, -r): 1. Hul bøjelig cylinder, hvorigennem der kan pumpes ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
brandslukker
(-en, -e): Apparat indeholdende brandslukningsmiddel, oftest om en transportabel ... Se artiklen
brandslukning
(-en, -er): fire fighting // fire extinguishing.
[EST]  Kilder
brandslukningsanlæg
(-get, -): "Fast installerede brandslukningsanlæg med ildslukkende luftarter ell ... Se artiklen
brandslukningsmateriale
(-t, -r): fire fighting equipment.
[KbhH1/1990 p.33]  Kilder
brandslukningsmiddel
(-midlet, -midler): Slukninsmidlet kan være fx halon, vand, skum, pulver, CO ... Se artiklen
brandslukningspulver
(-et, -e): Pulveret indeholder ofte kaliumhydrogencarbonat eller natriumhydrogen ... Se artiklen
brandslukningsudstyr
(-et, -): Brandpumper, rørforbindelser, slanger, strålerør, brandmandsudrustning ... Se artiklen
brandspand
(-en, -e): Beredskabsspand til brug ved brandslukning til at hente og fordele va ... Se artiklen
brandspjæld
(-et, -): Lukkeanordning i ventilationskanaler, indsugninger etc., der skal forh ... Se artiklen
brandsted
(-et, -er): 1. Stedet hvor der er ildløs. scene ... Se artiklen
brandstorm
(-en, -e): Meget stærk storm. violent storm // blowing great guns ... Se artiklen
brandstrålerør
(-et, -): Anordningen for enden af en brandslange. Strålerøret skal kunne give s ... Se artiklen
brandstuds
(-en, -er): Udtag på brandrørledningen for påsætning af brandslanger. ... Se artiklen
brandtæppe
(-t, -r): Tæppe, der er fremstillet af glasvæv, tidl. også af asbest. Tåler temp ... Se artiklen
brandvagt
(-en, -er): 1. Besætningsmedlem, der afpatruljerer og observe ... Se artiklen
brandventil
(-en, -er): Ventil på brandrørføringen.
fire valve.
[ABC]  Kilder
brandvisningssystem
(-et, -er): Brandvisningsanlæg: Instrument, der kan detektere og grafisk eller p ... Se artiklen
brandvåge
(-n, -r): Hul gennem isen til brug ved vandforsyning ved brand.
[HIS3 p.3229]  Kilder
brandøvelse
(-n, -r): Træning i at anvende brandslukningsudstyr og gennemprøve procedurer i ... Se artiklen
brandårsag
(-en, -er): Grunden til en brands opståen.
cause of fire.
[EST]  Kilder
Stikord Beskrivelse
bras
(-en, -er): 1. Tov el. talje, der er fastgjort på rånokken og ... Se artiklen
brasarm
(-en, -e): spider // brace arm. [HAR, NAK, WOL] ... Se artiklen
brasbom
(-men, -me): brace boom.
[KUSK p.123]  Kilder
brase
(vb): Dreje ræer i det vandrette plan vha. braser. brace. ... Se artiklen
braseblok
(-ken, -ke): Blok anvendt i braserigningen.
brace-block. [Benzon]  Kilder
brasmåtte
(-n, -r): Dss. brasemåtte ell. matte. Måtte af flettet tovværk, der anbringes me ... Se artiklen
brasskinkel
(-kelen, -kler): Tov eller kæde, der udgår fra rånokken og i den løse ende har e ... Se artiklen
brassogast
(-en, -er): Slang for sømand, der især var beskæftiget med messingpudsning i orl ... Se artiklen
brasspil
(-let, -): Brasespil. »Spil med koniske tromler, hvorpå brasens taljereb er fast ... Se artiklen
brat
(adj): Om kyst, hvis fald er stejlt.
steep.
[HAR]  Kilder
bratspil
(-let, -): Dss. Bradspil.
[SCH]  Kilder
Brazil bed
(eng.): Dss. hængekøje. Udtrykket benyttet fra 1597 i Royal Navy. ... Se artiklen
brazzera
(?): Også stavet bracera eller bratsera: Tomastet kystfartøj med latinersejl og ... Se artiklen
break bulk
(Eng.): Bryde last. Åbne lastrummet el. containeren og adskille ladning til fler ... Se artiklen
breast line
(Eng.): Fortøjningstrosse eller wire, der sættes tværs ind fra skibet fra omkrin ... Se artiklen
breast mooring
(Eng.): Ledelinjen for breast moorings skal være så nær som muligt vinkelret på ... Se artiklen
breast trosse
(-n, -r) breasttrosse: Fortøjning tværs ind fra skibet. breast moo ... Se artiklen
bred
(-den, -der): Strandbred. Gå over sine bredder. seaside ... Se artiklen
bred
(adj): Modsat smal.
beamy.
[OS]  Kilder
bredbovet
(adj): Bygget med bred bov.
bluff bowed.
[WOL]  Kilder
Stikord Beskrivelse
bredde
(-n, -r) (brede): 1. Det ene af de to geografiske koordinater ... Se artiklen
breddecirkel
(-len, -ler): Dss. breddeparallel. Cirkler på jordkuglen el. himmelkuglen parall ... Se artiklen
breddeeksamen
(-en, -er): Styrmandseksamen. I ældre tid første del af navigationseksamenerne, ... Se artiklen
breddefejl
(-en, -): 1. Fejl i beregningen af bredden enten ved bestikreg ... Se artiklen
breddeforandring
(-en, -er): Forskellen mellem affarende og påkommende bredde. Buen af den kortes ... Se artiklen
breddeforskel
(-len, -le): Dss. breddeforandring. difference of latitude ... Se artiklen
breddegrad
(-en, -er): Breddegrader = vinklen målt mellem to breddeparalleller langs en mer ... Se artiklen
breddekreds
(-en, -e): Dss. breddeparalleller.
parallels of latitude.
[ODS]  Kilder
breddelinje
(-n, -r): 1. Tegningslinje angivende et fartøjs eller skibs br ... Se artiklen
breddemetode
(-n, -r): Metode til udregning af stedlinjer efter astronomiske observationer. V ... Se artiklen
breddeminut
(-tet, -ter): En tresindstyvendedel af en breddegrad. minute of la ... Se artiklen
breddeobservation
(-en, -er): Observation af et hiimmellegeme i meridianen, hvoraf kan udledes obs ... Se artiklen
breddeparallel
(-len, -ler): Cirkler på jorden parallel med ækvator. parallel of ... Se artiklen
breddeparallelminut
(-et, -er): Et breddeparallelminut = 1 sømil x cos. bredden. minut ... Se artiklen
breddeposition
(-en, -er): Den del af en position, der udtrykkes ved breddegraderne. ... Se artiklen
breddesejlads
(-en, -er): Sejladsmetode, hvorved man på en sikker kurs sejler til den påkommen ... Se artiklen
breddesekund
(-et, -er): En tresindstyvendedel af et breddeminut. latitude seco ... Se artiklen
breddeskala
(-en, -er): Skalaen eller gradrammen på et søkorts N-S-gående rammer. Skalaen, d ... Se artiklen
bredding
(-en, -er): Dss. bredning.
broad.
[ODS]  Kilder
brede
(sb): Gl. Dss. bredde.  Kilder
Stikord Beskrivelse
brede
(vb): Sprede. spread // square // broaden. bred for - brede ... Se artiklen
bredfok
(-ken, -ke): Råsejl, der sættes under bredfokråen på skonnerter o.a. småfartøjer ... Se artiklen
bredgang
(-en, -e): Sætgang på vaterbordet. spirketing // planks between two ports ... Se artiklen
bredgang
(-en, -e): På krigsskibe; den indenbords, og udenbords, beklædning mellem porten ... Se artiklen
bredning
(-en, -er): Farvandsområde af en bredere udstrækning end det tilliggende hav. ... Se artiklen
bredside
(-n, -r): Skibets udenbords sider, mellem bove og stævne. Mere anv. som udtryk f ... Se artiklen
bredsidepanserskib
(-et, -e): Panserforstærket skib, der kan affyre bredside med en række sideplace ... Se artiklen
bredsidevægt
(-en, -e): Vægten af de kugler, som den ene side af et krigsskib kan udsende ved ... Se artiklen
bremenkog
(-gen, - -): Skibsvrag af typen hanseatisk kog fundet i Weseren nær Bremen i 196 ... Se artiklen
Bremiker's distancemetode
Matematisk metode, hvor man ved hjælp af logaritmer reducerer de apparente vinke ... Se artiklen
bremse
(-n, -r): brake. bremse ankerkæden: stop th ... Se artiklen
bremseeffekt
(-en, -er): brake effect.  Kilder
bremsehestekraft
(-kraften, -kræfter): Fork. BHK. brake horsepower // BHP.
[EL]  Kilder
bremsehåndtag
(-et, -): Håndtag på fx spil, hvormed en bremseanordning kan aktiveres. ... Se artiklen
bremsekvadrant
(-en, -er): Konstruktion af form som en kvartcirkel med en radius afhængig af sk ... Se artiklen
bremseskjold
(-et, -e): En ofte firkantet plade anbragt agten for rorstammen og bevægelig, de ... Se artiklen
bremsetromle
(-n, -r): brake drum.
[ABC]  Kilder
bremsewire
(-n, -r): Wire med blok eller talje, der bruges til at bremse bevægelse af forsk ... Se artiklen
brev af mærke og contramærke
† Dss. kaperbrev.
letter of marque.
[DMO]  Kilder
brickfielder
(?): Tør fralandsvind langs Australiens sydkyst.
Brickfielder.
[NauM56]  Kilder
Stikord Beskrivelse
bridge-dæk
(-ket, -): Dss. brodæk. »Vasken er nemlig anbragt under bridge-dækket foran moto ... Se artiklen
brig
(-gen, -ger) (brik): 1. Tomastet skib med fokkemast og stormast ... Se artiklen
brigantine
(-n, -r): Oprindelig hentyder ordet til skrogformen på 1. 1. ... Se artiklen
brigbom
(-men, -me): Bommen til gaffelsejlet på agterste mast på en brig. ... Se artiklen
briggaffel
(-flen, -fler): Gaflen til gaffelsejlet på agterste mast på en brig. ... Se artiklen
brigkutter
(-en, -e): "Et som brig bygget fartøj, som fører brigrigning." Her må fartøj for ... Se artiklen
brigrigget
(adj): Rigget som en brig.
brig rigged.
[SCH]  Kilder
brigsejl
(-et, -): Gaffelsejl på en brigs mesanmast. Dss. bommesan. main tr ... Se artiklen
brigsejlsbom
(-men, -me): Bommen på briggens agterste mast, stormasten.
spanker boom.  Kilder
brigsejlsbånd
(-et, -): hoops of a brig-sail which encircle the main-mast and sl ... Se artiklen
brigsejlsgaffel
(-gaffelen, -gafler): Gaflen på briggens agterste mast, stormasten. ... Se artiklen
brigsejlsgivtov
(-et, -): Givtovet til brigsejlet på agtermasten af en brig. brail ... Se artiklen
brigtaklet
(adj): Dss. brigrigget. brig rigged.  Kilder
brijling
(-en, -er): Fiskeri efter østers med håndredskaber. »Uanset § 3 kan Fis ... Se artiklen
brik
(-ken, -ker): 1. Fiskeredskab, der består af en ca. 30 cm rund ... Se artiklen
briks
(-en, -e): 1. Ristværk el. platform i forrummet hvorpå ankertr ... Se artiklen
bril
(-en, -er) (brile): Fiskeredskab som en ketcher med en dyb pose. b ... Se artiklen
brilgat
(-tet, -ter): Det runde hul, der er skåret i lokumsbrættet i aftrædelsesstedet. ... Se artiklen
briller
(kun pl.): 1. Dobbelte kovse, der påsættes sejldug til fastgør ... Se artiklen
brim
(-men, -mer ?): Lyden fra havet, når det er uroligt.  Kilder
Stikord Beskrivelse
brime
(vb): Lydene, som havet afgiver i uro.
[KALK]  Kilder
brine
(-n, -r): saltopløsning, der benyttes som kølemiddel. brine ... Se artiklen
bringe
(vb): bringe flot. Få et grundstødt skib til at flyde igen med vand under ... Se artiklen
brink
(-en, -e): Høj el. brat bred mod flod el. hav.
cliff // bluff.
[ODS]  Kilder
brinkjern
(-et, -): Dss. ålelyster med kun en åbning mellem to tandfingre.
[6114p.15]  Kilder
brise
(-n, -r): Jævn vind af styrke 2-4 efter Beauforts skala. Gradueres som svag bris ... Se artiklen
brise
(vb): Dss. at blæse svagt.
breeze.
[FOLK]  Kilder
Bristol fashion
Betegnelse for et skibs vedligeholdelsesstand, når denne er eksemplarisk og alt ... Se artiklen
British Corporation
British Corporation Regulation eller British Corporation R ... Se artiklen
Britisk regel
Måleregel definition. Alle rum medregnes i BRT, og det inkluderer maskinrum, ked ... Se artiklen
bro
(-en, -er): 1. Oprindeligt et åbent, løftet dæk, hvorfra skibe ... Se artiklen
broache
(vb): »Rumskøds sejlads i stormstyrke kræver en meget erfaren rorsmand ... Lige ... Se artiklen
broadcast
(-en, -): »Trafiklister udsendes på broadcast.« broadcast ... Se artiklen
Broadfootske pumpe
Dobbelt sugepumpe anvendt omk. 1870. "Denne er en dobbelt Sugepompe, hvor be ... Se artiklen
brobygning
(-en, -er): Beboelseskonstruktionen med kommandobroen på et skib. ... Se artiklen
brobåd
(-en ,-e): Ponton el. båd, der tjener som fundament for en flydebro. ... Se artiklen
brod
(-en, -): 1. Dss. bråd. Stærkt brydende sø på lav vanddybde. & ... Se artiklen
Broderkredsen på Havet
Broderkredsen på Havet er et selskab stiftet i 1899 for udbredelse af det kristn ... Se artiklen
broderskabet
Betydning til søs: sammenslutning af en del personer, der driver forretning samm ... Se artiklen
brodisciplin
(-en, -er): Organisationen og procedurerne for at brovagten afvikles på forsvarl ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
brodsø
(-en, -er): Se brod, bråd, brådsø. kraftig brydende sø. surge // b ... Se artiklen
brodæk
(-ket, -): Det dæk på brobygningen, hvor kommandobroen befinder sig. ... Se artiklen
brofag
(-et, -): Afsnit af en bro mellem to bropiller fx. bay // span ... Se artiklen
brofartøj
(-et, -er): Dss. brobåd. Båd brugt som underlag for en flydebro. b ... Se artiklen
broflag
(-et, -): Flag, der sættes før en bro, der kan åbnes, for at tilkendegive, at sk ... Se artiklen
brofoged
(-en, -er): Person, der leder vedligeholdelse og trafik i og omkring en bro, her ... Se artiklen
brofortøjning
(-en, -er): Fortøjning mellem en bådebro, hvor båden ligger vinkelret på broens ... Se artiklen
brog
(-en, -er): Også stavet broge el. bråg. Den generiske betydning støtte, forstøtn ... Se artiklen
brogbøjle
(-n, -r): Bøjle på agterkanten af kanonrapert og hvorigennem kanonbrogen føres. ... Se artiklen
brogennemsejling
(-en, -er): Gennemsejling af en bro, både en bro, der kan åbnes, og en bro, man ... Se artiklen
brogheks
(-en, -e): Dss. brogsjækkel.
breeching shackle.
[HAR]  Kilder
brogsvøbe
(-n, -r): lanyard of the breeching.
[HAR, OSS, SCHN]  Kilder
brogtalje
(-n, -r):
whip of the throat-brail.
[Röding]  Kilder
brohoved
(-et, -er): Den yderste del af en bro, der er landfæstet, eller den yderste frie ... Se artiklen
brohus
(-et, -e): Det aflukkede rum, der ligger på brodækket af en brobygning. ... Se artiklen
broinstallation
(-en, -er): Generelt om de instrumenter og kommunikationsmidler etc., der er ins ... Se artiklen
brokaper
(-en, -e): Skibsmæglerassistent, der ved skibes ankomst står klar på kajen til a ... Se artiklen
broken stowage
1. Lastrum, der er uudnyttet pga. dårlig stuvning. ... Se artiklen
broklap
(-en, -er): 1. klap på en fast bro, der forbinder to landområd ... Se artiklen
broklæde
(-n, -r): Sejldug anbragt på åbne broers forkant over rækværket el. i brovingern ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
brokompas
(-set, -ser): Kompas anbragt på broen, så der kan styres efter det. ... Se artiklen
brokontrolanlæg
(-get, -): Kontrolanlæg på broen. Der kan være forskelige kontrolanlæg, fx brand ... Se artiklen
brolinie
(-n, -r): Områder af kyst og vand, der strækker sig på begge sider af broen. ... Se artiklen
brolog
(-gen, -ge): Log, der kan aflæses fra broen på et display, der er tilsluttet ræl ... Se artiklen
bromanøvre
(-en, -er): Manøvrer med skibet udført fra broen. Det kan være direkte manøvrer ... Se artiklen
Brooke's loddeapparat
Loddeapparat til dybdelodninger. Loddet består af en kugle med et lodret rør før ... Se artiklen
broorganisation
(-en, -er): Organisationen på kommandobroen, der skal tjene til en forsvarlig af ... Se artiklen
bropenge
(-, -ne): Afgift opkrævet for at benytte kajanlæg. »... blev opkrævet af fartøje ... Se artiklen
bropille
(-n, -r): Understøttelse af en bro. pier.
 Kilder
broprocedure
(-n, -r): proceduren for forsvarlig afvikling af vagten på broen og de dermed fo ... Se artiklen
broressource
(-n, -r): De til rådighed stående informationskilder og informationssystemer på ... Se artiklen
brosignal
(-et, -er): Signal afgivet fra en fast bro omhandlende passage af broen. ... Se artiklen
broskib
(-et, -e): Dss. ponton til pontonbro.
bridge pontoon.
[MOL]  Kilder
brostag
(-et, -): Maskinudtryk. bridge stay.
[HFM p.922]  Kilder
brotjeneste
(-n, -r): Tjeneste på broen: styrmandens vagt, rortørn, udkigstjeneste. ... Se artiklen
brotoilet
(-et, -er): bridge toilet.
[SØF28-29/2004 p.8 sp.4]  Kilder
Brottsjösild
(-en, -): Kulinarisk frokostdelikatesse konsumeret i salonen på S/S MARTHA. ... Se artiklen
brovagt
(-en, -): Brovagtstjeneste: watchkeeping // watchkeeping on the bridge ... Se artiklen
brovagtalarm, brovagtsalarm
(-en, -er): "Ifølge Opklaringsenheden kunne kollisionen kun have været afværget, ... Se artiklen
brovinge
(-n, -r): Brodækket fra brohuset og ud til skibssiden. bridge wing ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
Brown Lenox anker
(-keret, -kre): Brown Lenox ankeret er konstrueret efter samme princip som Ingle ... Se artiklen
Brown's patentspil
Capstanspil med kabelarhjul for kæde. Nederst har spillet en frabrækker og opsta ... Se artiklen
BRT
Forkortelse for bruttoregistertonnage. ... Se artiklen
Bruce anker
Stokløst anker, hvor læggen er vinklet to gange 90° til et fastgørelsespunk ... Se artiklen
brud
(-det, -): Utilsigtet fejl, hvor materiale, redskab, instrument etc. fragmentere ... Se artiklen
brudbelastning
(-en, -er): Største belastning et emne kan belastes med, før der sker brud. ... Se artiklen
brudgrænse
(-en, -er): Værdien af den kraftpåvirkning pr. arealenhed, som får materialet ti ... Se artiklen
brudspænding
(-en, -er): Den kraftpåvirkning pr. arealenhed, som får materialet til at bryde ... Se artiklen
brudstyrke
(-n, -r): Dss. brudspænding. breaking stress // ultimate stress ... Se artiklen
brudstyrketabel
(-len, -ler): Tabel for et materiales brudstyrker ved fx forskellige wirediametr ... Se artiklen
brugde
(-n, -r): Hajart beslægtet med sildehajen. Cetorhinus maximus = Selache maxima G ... Se artiklen
brugsfartøj
(-et, -er): Fartøjer anvendt til serviceopgaver i havne som fx slæbebåde, vandbå ... Se artiklen
brunhaj
(-en, -er): Hajart af Carcharinidernes familie, eng. requin sharks ... Se artiklen
brunrødt
(sb.): "En slags rød okker, der kommer fra Sverige. Man blander det med den smør ... Se artiklen
bruntjære
(-n, -r): Dss. brunkulstjære. Et tjæredestillat af brunkul indeholdende en del p ... Se artiklen
bruse
(vb): I udtryk som:
havet bruser. the sea roars.
[Röding]  Kilder
brusekasse
(-n, -r): Filterforsats ved ansugningsrummet, dvs. sugeenden af rendestenspumper ... Se artiklen
bruser
(-en, -e): Indretning, der kan fordele en væskestråle i mindre stråler. Beny ... Se artiklen
bruttodeplacementtonnage
(-n, -r): Forkortet i ældre litteratur til BDT. Kaldes i dag normalt bare deplac ... Se artiklen
bruttoregistertonnage
(-n, -r): Rumfanget af skibets målepligtige rum, dvs. alle rum under dæk med nog ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bruttotonnage
(-n, -r): Totale kubikindhold af alle lukkede rum i m3 x koefficient, ... Se artiklen
Bruxelles konventionen
= Brysselerkonventionen. Der er tale om flere konferencer og konventioner afhold ... Se artiklen
bryde
(vb): Se brække og brod. bryde fjendens linje. break throug ... Se artiklen
brydning
(-en, -er): 1. Bølgers brydning. I en meget stejl bølge bevæge ... Se artiklen
brydningseksponent
(-en, -er): Dss- brydningskoefficient og brydningsindeks. Forholdet mellem en st ... Se artiklen
brydningsforhold
(-et, -): Forholdet mellem sinus til indfaldsvinklen og sinus til brydningsvinkl ... Se artiklen
brygge
(-n, -r): Brygge eller bro. I middelalderen dss. kaj og skibbro, men også anvend ... Se artiklen
bryst
(-et, -er): 1. Den del på en træblok, der vender mod kovsen på ... Se artiklen
brystblok
(-ken, -ke): Dss. skulderblok.
[Benzon]  Kilder
brystbolt
(-en, -e): Bolt, med en udbredning eller anlægsflade.shoulder bolt ... Se artiklen
brystbændsel
(-let, -ler): Bændsel om en blokstrop for at holde denne stramt ind til blokken. ... Se artiklen
brystfortøjning
(-en, -er): Fortøjning, der går fra området agten for bakken eller foran for poo ... Se artiklen
brystværn
(-et, -): Finkenettet og dets fyld af køjer, kork, gammelt tovværk etc., der på ... Se artiklen
brystværnmonitor
(-en, -er): Krigsskib af monitortypen med panserforstærkning uden om tårnenes ne ... Se artiklen
brystværntårn
(-et, -): Opbygning på krigsskib, hvori en kanon er anbragt. Tårnet er pansret f ... Se artiklen
bræ
(-en, -er): Dss. gletcher. En isformation på land, der langsomt presses nedad ud ... Se artiklen
bræis
(-en, -): Drivende is stammende fra en bræ. glacier ice ... Se artiklen
bræjle
(vb): Fiskemetode fra Ringkøbing Fjords vinterfiskeri efter flynder. Metoden for ... Se artiklen
brækage
(-n, -r): = brækkage. Beskadigelse af ladning el. udstyr. breakage ... Se artiklen
brække
(vb): 1. Bølge, der brækker, dvs. bølgens top vælter forover ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
brække ankeret
brække ankeret løs. Frigøre ankeret fra bunden. " Faae Ankeret af Grunden."[ ... Se artiklen
brækkebom
(-men, -me): Håndspiger gl. Stor håndspage, dvs. brækstok af tømmer. ... Se artiklen
brækker
(-en, -e): 1. Dss. bølgebryder på havneanlæg. br ... Se artiklen
bræksø
(-en ,-er): Dss. brodsø. »..., og kom der under tiden en bræksø, så syntes den a ... Se artiklen
brændbar
(adj): Om materialer, der kan brænde. inflammable // flammable // ... Se artiklen
brænde
(vb): 1. Fortære af ild, dvs. iltning ved en så høj temperatu ... Se artiklen
brændebrev
(-et, -e): Målebrev fra 18. årh., hvor rumindholdet udregnet efter hollandsk mod ... Se artiklen
brændegalease
(-n, -r): Galease fragtende brænde til København omkring 1800. gal ... Se artiklen
brændekost
(-en, e): Buket el. knippe af kviste og grene anvendt som håndholdt fakkel til o ... Se artiklen
brændetid
(-en, -er): Tidsrummet, hvori et fyr er tændt. burning hours // du ... Se artiklen
brænding
(-en, -er): Bæltet af havet nær kysten, hvor bølgerne på det lave vand begynder ... Se artiklen
brændplade
(-n, -r): baffleplate // screen plate.
[HFM p.922]  Kilder
brændsel
(brændslet, brændsler): Materialer, der kan anvendes som brændstof. Se også bræn ... Se artiklen
brændselsolie
(-n, -r): Olier benyttet til skibets maskineri.fuel oil // burning ... Se artiklen
brændselsolietransferpumpe
(-n, -r): Pumpe, der bringer olien fra tanke frem til forbrændingsstedet. ... Se artiklen
brændselspumpe
(-n, -r): Brændselspumpe for en motors forbrændingssystem. "Der anbringes en ... Se artiklen
brændselsrum
(-met, -): = bunkers. Rum, hvor fast brændsel til skibets fremdrivningsmaskineri ... Se artiklen
brændstof
(fet. -fer): Energikilden anvendt til skibets maskineri. Det har fra dampskibene ... Se artiklen
brændstoftank
(-en, -e): fuel tank // fuel oil tank. [ABC p.95, ... Se artiklen
bræt
(brættet, brædder [tømmer]; brætter [forarbejdede]): Udskåret tømmer, hvor dimen ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
brætsejlads
(-en, -er): Sejlads på sejlbræt. Dss. windsurfing.
windsurfing.  Kilder
brætsejler
(-en, -e): Dss. windsurfer.
windsurfer.
[Sikkerhed for brætsejlere]  Kilder
brødkammer
(-kammeret, -kamre): † Dss. butleri. Rum, hvor skibs brødlager opbevaredes. ... Se artiklen
brødvinder
(-en, -e): "Et lille råsejl, eller mere et læsejl, som i godt vejr, og når man s ... Se artiklen
brøkdelsrig
(-gen, -ge): sejlbådsrigning, hvor stagene sidder fast et stykke under mastetopp ... Se artiklen
brølende fyrrer
Andet navn for det ofte stormende vestenvindsbælte på 40-50° S br. ... Se artiklen
brønd
(-en, -e): 1. Høj smal nedgang el. rum til fx kæde el. skrue. ... Se artiklen
brønddamper
(-en, -e): Skibstype. Dss. brønddækker.[ODS] "Gøres Hytten og Brohuset ... Se artiklen
brønddækker
(-en, -e): Dss. brønddæktype el. brønddamper. Skibstype med et el. flere del-dæk ... Se artiklen
brønddæktype
(-n, -r): Se brønddækker. Skibstype med skrog, hvor dækket mellem poop og bro er ... Se artiklen
brøndskib
(-et, -e): 1. Dss. brønddækker. Skib indrettet med brønd // br ... Se artiklen
brøndstopper
(-en, -e): 1. Dss. kædestopper.chain compressor ... Se artiklen
brøndt
(adj.): "Båden er landet og brøndt, dvs. den er lige skudt så meget op i strande ... Se artiklen
bråd
(-et, -) = brod: Bølger, der bryder voldsomt, brækker. Dss. brænding. ... Se artiklen
brådsø
(-en, -er): Svær bølge, der bryder over forhindring i vandoverfladen, fx på et s ... Se artiklen
brågstykke
(-t, -r) = brog: Trekantet tømmer i nederste del af bagstævnen.
[KALK (Moth)]  Kilder
BT
Forkortelse for bruttotonnage, se denne.GT. [FtSØF1994 ... Se artiklen
buanga
(?) = bonanga: Tomastet piratskib fra Malaya på ca. 30 m længde med 'måtte'råsej ... Se artiklen
bubble-sekstant
(-en, -er): Dss. boblesekstant.
bubble sextant.
[H&S53 p.11]  Kilder
bucento
(?) = bucentaur, bucentoro, bucintoro: Venetiansk, middelalderlig og ornamentere ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bue
(-n, -r): 1. Dss. som vinkel, gldgs. 2. ... Se artiklen
bueminut
(-tet, -ter): 1/60 af en grad.
minute of arch.  Kilder
buemål
(-et, -): Dss. vinkelmål: en vinkels størrelse udtrykt i grader eller radianer. ... Se artiklen
buenaventuramast
(-en, -er): Ekstra mesanmast, en fjerde mast, af begrænset størrelse anbragt så ... Se artiklen
buesekund
(-et, -er): 1/60 af et bueminut.
second of arch.
[KortA, NT p.69]  Kilder
bufferterreb
(-et, -) Bufferter Reeb: Fjedrende installation, hvis betydning ikke er umiddelb ... Se artiklen
bug
(-en, -e): 1. Midterste del af råsejl fra midten og nedefter m ... Se artiklen
buganker
(-eret, -re). Dss. bovanker, se anker.
[MOL, ODS]  Kilder
bugbånd
(-et, -): 1. Dobbelt lag af sejldug i sejlets bug. ... Se artiklen
Buggivet sejl
Buggivet sejl er sejl, der er opgivet, så det hænger løst under råen med slækked ... Se artiklen
buggårding
(-en, -e): Tov fastgjort på et råsejls underlig i to eller fire huller, ... Se artiklen
buggårdingsbolt
(-en, -e): Forstærkninger af sejlet ud for de baner, hvor buggårdingerne kan ska ... Se artiklen
bugkovs
(-en, -e): Kovs el. ring som bugophalere el. buggårdinge løber igennem på nokken ... Se artiklen
bugline
(-n, -r): Tov, der med en hanefod er fastgjort i kovsene i råsejlets sidelig og ... Se artiklen
buglineløjert
(-en, -er): Løjerter el. øjer på midten af sejlets sidelig, hvori buglinen el. b ... Se artiklen
buglinesejsing
(-en, -er): Sejsing, der anvendes ved fastgørelsen af hanefod i løjerterne. ... Se artiklen
buglinestik
(-ket, -) buglineknob:
bowline knot.
[Röding]  Kilder
buglinspryd
(-et, -): Hanefoden, der er fastgjort i råsejlets sidelig og i buglinen. ... Se artiklen
bugløjert
(-en, -er): Dss. buglineløjert, se denne. bowline cringle.
[ODS, Saint]  Kilder
bugophaler
(-en, -e): Talje anvendt til at løfte et sejls bug, når deet bjærges og beslås. ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bugsejl
(-et, -): Sejl, der er påriet underkanten af fx en fok. Der er variationer af br ... Se artiklen
bugsejsing
(-en, -er): Line, der sættes om sejlets bug og råen, når sejlet er pakket på råe ... Se artiklen
bugserassistance
(-n, -r): Dss. bjærgningsassistance.
towing assistance.
[SKT81 p.479]  Kilder
bugserbåd
(-en, -e): Dss. slæbebåd. Mindre, stærkt bygget skib med kraftig maskine, men ud ... Se artiklen
bugsere
(vb): Trække, skubbe el. slæbe et fartøj ved hjælp af et andet fartøj. Forbindel ... Se artiklen
bugserfart
(-en, -er): Den fart, hvormed et slæb kommer frem gennem vandet.to ... Se artiklen
bugserfartøj
(-et, -er): Dss. bugserbåd.
tug // tugboat // towboat.
[ODS]  Kilder
bugserhestekraft
(-kraften, -kræfter): Den maskinkraft, der anvendes til træk eller slæb af andet ... Se artiklen
bugserhjælp
(-en, -): Assistance fra en slæbebåd til et andet fartøj.tow assis ... Se artiklen
bugsering
(-en, -er): Slæbning af andet fartøj ved hjælp af bugserbåd.towing ... Se artiklen
bugserjolle
(-n, -r): Dss. en slæbebåd, men af mindre størrelse.
[ODS]  Kilder
bugserkrog
(-en, -e): "Ved Agterenden af Awningdækket anbringes en lukket Bugserkrog, til a ... Se artiklen
bugserline
(-n, -r): Dss. bugsertrosse, men af mindre dimensioner.
tow line.  Kilder
bugsermodstand
(-en, -e): Ved bugsermodstand forstås den samlede modstand mod skibets fremdrift ... Se artiklen
bugserpullert
(-en, -er): Særlig kraftig pullert, der kan modstå kraften på en fastgjort slæbe ... Se artiklen
bugserskib
(-et, -e): Dss. slæbebåd og bugserbåd.
[KEN p.295]  Kilder
bugserspil
(-let, -): Trækspil med stor kraft monteret på slæbebåd til brug ved slæbning af ... Se artiklen
bugsertjeneste
(-n, -r): Service udført af firmaer, der har slæbebåde, der kan udlejes hertil. ... Se artiklen
bugsertov
(-et, -e): Dss. bugsertrosse.tow // towing wire. ... Se artiklen
bugsertrosse
(-n, -r): Dss. slæberen.tow // towing wire. At fri ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bugspryd
(-det, -) = bugspyd: Dss. bovspryd. »Corvetten have tre Master og Bugspyd . ... Se artiklen
bugstjært
(-en, -er): Dss. bugophaler.
bunt whip.
[WOL]  Kilder
bugstreg
(-en, -er): Dss. bugbånd. Ekstra sejldugsstrimmel el. -bane, der sys på råsejl t ... Se artiklen
bugt
(-en, -er): 1. Dss. havbugt. Indfald af kysten, der danner en ... Se artiklen
bugte
(vb): Placere en trosse i slangelignende mønster på et dæk for at være klar til ... Se artiklen
buk
(-ken, -ke): 1. To eller tre skrævende rundholter sammenholdt ... Se artiklen
bukaner
(-en, -er): Sørøver ca. 15-17. årh. i Vestindiske farvand. Oprindeligt franske k ... Se artiklen
bukke
(vb): I udtryk som fx: Bukke pæle, dvs. nedramme pæle i havbunden til ... Se artiklen
bukseknæ
(-et, -): V-formet tømmerkonstruktion, knæ, der anvendes på smalle steder i skro ... Se artiklen
bukser
Trekantet sejl sat med underlig langs fokkeråen og trekantstoppen halet op langs ... Se artiklen
bukseredningsstol
(-en, -e): Redskab, der anvendes ved redning af mennesker fra skib til kyst via ... Se artiklen
bukshorn
(-et, -) buxhorn: Dss. hage- el. krogbolt. Specielt om kroge, senere ringbolte - ... Se artiklen
bulber
(-en, -e): Benævnelse for yacht bygget med bulbkøl.
[MEY]  Kilder
bulbform
(-en, -e): Torpedolignende forlængelse af stævn el. køl ragende frem under vande ... Se artiklen
bulbjern
(-et, -): Jern- eller stålskinne hvis ene kant danner en cirkelformet fortykkels ... Se artiklen
bulbkøl
(-en, -e): Køltype anv. på fritidsfartøjer, hvor en smal lodret køl forneden end ... Se artiklen
bulbskinne
(-n, -r): Stålskinne, vinkelformet, hvor den ene vinkels kant er fortykket, så d ... Se artiklen
bulbstævn
(-en, -e): Skibsstævn, hvor undervandsdelen er udformet som et rør med en kuppel ... Se artiklen
bulbvinkel
(-klen, -kler): Vinkeljern, hvis ene vinkel ender i en fortykkelse. ... Se artiklen
bule
(-n, -r): I udtryk som: "Med buler på vandet giver det kun skum for boven, n ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bulfanger
(-en, -e): Overtøj. Lang frakke med skøder anvendt af søfolk. »(Om jakker) ... Se artiklen
bulk
(-en, -er): Ladning i løs form, tør el. flydende, uden indpakning. ... Se artiklen
bulkcarrier
(-en, -s): Dss. massegodsskib el. styrtgodsskib (1979). Tørlastskib bygget til t ... Se artiklen
bulker
(-en, -e): Dss. bulkskib el. massegodsskib. " Bare et par måneder efter at E ... Se artiklen
bulkfart
(-en, -er): Sejlads med el. om bord på en bulkcarrier.bulk trade ... Se artiklen
bulkhead
(-et, -s, delvis eng. bøjning): Det engelske ord for et skillerum eller skot i e ... Se artiklen
bulkladning
(-en, -er): Ladning lastet løst uden emballage i lastru