Verdenskrigene

Kortfattet information om især statistiske forhold

Indhold

Første Verdenskrig
Første Verdenskrig totaler
Anden Verdenskrig
Anden Verdenskrig totaler
Kronologi


Indledning

En del myter og statistikker vedrørende de to verdenskriges søfart mangler faktuel baggrund. Det gælder for eksempel udsagn om danske skibe i Murmanskkonvojerne, hvor danske søfolk deltog, men ingen danske skibe gjorde. Også udsagn om, at danske skibe strømmede til de allieredes havne efter 9. april 1940, kræver nogle mere specifikke tal, for rigtig mange udeflådeskibe gik faktisk til neutral havn, og en del af disse skibe blev liggende der i lang tid, blev tvangssolgt eller rekvireret af de lande, som de havde søgt tilflugt i.

Efterfølgende fakta og statistikker er hentet fra trykte kilder, og de er nævnt sidst i teksten. Jeg har bestræbt mig på at finde respekterede tal frem, men mange definitioner for, hvilke data, der indgår i statistikkerne, er ikke eksakte, så læs antal af omkomne og andre persontal og tonnagetal med forståelse for, at andre lignende tal kan forekomme i andre kilder.

På nettet findes en uoverskuelig mængde af oplysninger om de to verdenskrige, og jeg har ikke nyt at byde på, men har stillet nogle hovedtal op i forskellige skemaer. Disse tal har jeg haft brug for ved mailkorrespondancer i forbindelse med mine skibslister og andre artikler om søfartsforhold.

Jeg har forsøgt at sammenstille danske tal med nogle norske m.fl., fordi Norges bidrag til de allieredes krigsindsats mængdemæssigt var så meget større end den danske. Den norske handelsflåde var i WW2 af yderste vigtighed for Storbritanniens forsyninger. Norge havde en meget moderne og hurtiggående flåde af motortankskibe, og disse kom til at spille en stor rolle i forsyningen med brændstof til alle baserne i Europa og efter 1941 også i Stillehavskrigen.


Første verdenskrig - WW1

Ubådsvåbnet

Fra 1866 havde man fungerende torpedoer. Englands første fungerende ubåd, der hed A1 med en overfladefart på 11 og undervandsfart på 8 knob, var klar i 1904. Tyskland byggede sin første ubåd i Kiel i 1905 (søsætning). Den løb 11 og 9 knob. Ved udbruddet af WW1 havde Tyskland 33 ubåde.

Konvojtjenesten viste sig at være effektiv mod ubådsvåbnet. Efter den var indført omkring De britiske Øer i maj 1917 efter store tab de foregående tre måneder, hvor den uindskrænkede ubådskrig var erklæret af Tyskland, blev der indtil krigens slutning i november 1918 konvojeret 16.700 handelsskibe, og kun 1% blev mistet ved torpederinger. Konvojeringerne dækkede generelt farvandene omkring Storbritannien til en afstand af 300-400 sømil.

Tyskland havde i alt 360 ubåde i aktion under WW1, heraf blev 184 sænket inden krigens ophør. Resten, 176 ubåde, blev overdraget sejrherrerne.

Minevåbnet

Miner blev noget udiskriminerende kastet overalt langs Europas kyster af begge krigsførende alliancer samt af alle neutrale lande langs egne kyster. Det var derfor ikke muligt at passere de nordeuropæiske farvande i sikre ruter. Ingen ruter var sikre, og situationen ændrede sig hurtigt gennem både minestrygninger og nyudlægninger af miner. De første otte forlis af danske skibe skyldtes miner, nummer ni var usikker og nummer ti var positivt en torpedering.
[Søforklaringer 1914-1918]

 

Hovedtal for WW1 på verdensplan


Tabstal totalt
År Tonnage i BRT
Varighed 4 år og 6 måneder
1914    312.700 BRT
1915 1.308.000 BRT
1916 2.327.300 BRT
1917 6.235.900 BRT
1918 2.666.900 BRT
 
Den totale tonnage sænket i WW1 var 12.850.800 BRT, heraf blev 87% sænket af ubåde.
Det højeste tab af tonnage april 1917 med 881.000 BRT.

Det antages, at 2.500 britiske skibe krigsforliste med tabet af ca. 15.000 søfolk i WW1 [Lane p.22].

 

Danmark

Ifølge kilde C) bestod Danmarks handelsflåde per 1914-12-31 af
nedenstående (ekskl. fiskefartøjer og kolonierne)
Dampskibe Motorskibe Sejlskibe Totaler
Antal BRT NRT Antal BRT NRT Antal BRT NRT Antal BRT NRT
651 720.159 430.951 397 63.229 37.974 912 91.550 77.819 1.960 874.938 546.744
 
Handelsflådens bemanding var på ca. 10.000 personer.


Ifølge kilde A) mistede Danmark i WW1 nedenstående antal skibe og søfolk ved
dokumenterede krigshandlinger
År Damp- og motorskibe Sejlskibe, SMH og FISK Totaler
Antal BRT Omkomne Antal BRT Omkomne Antal BRT Omkomne
1914 5 10.669 7 1 235 3 6 10.904 10
1915 10 18.161 2 13 1.563 4 23 19.724 6
1916 38 54.738 10 19 4.573 1 57 59.311 11
1917 81 116.227 155 61 23.372 55 142 139.599 210
1918 13 28.066 72 23 6.901 25 36 34.567 97
I alt 147 227.861 246 116 36.644 88 264 264.505 334
 

Ifølge kilde A) mistede Danmark i WW1 nedenstående antal skibe og søfolk ved
udokumenterede forlis
År Damp- og motorskibe Sejlskibe, SMH og FISK Totaler
Antal BRT Omkomne Antal BRT Omkomne Antal BRT Omkomne
1914 2 3.729 40 0 0 0 2 3.729 40
1915 1 3.538 27 1 235 6 2 3.773 33
1916 2 1.974 31 17 3.274 116 19 5.248 147
1917 1 349 8 7 1.228 41 9 1.577 49
1918 2 2.067 26 8 935 38 10 3.002 64
I alt 8 11.657 132 33 5.672 201 41 17.329 333
 
De ovenstående to tabeller omfatter i gruppen sejlskibe også sejlskibe med hjælpemotor og fiskefartøjer. Fiskefartøjer udgør dog en meget lille del med 14 fartøjer heraf 8 fra Færøerne
I tillæg til de ovenstående tabeller blev udover de forliste skibe 7 maskindrevne skibe og 5 fra sejlskibsgruppen havarerede, samlet tonnage 8.080 BRT, og ved havarierne omkom 4 personer.
I de to efterfølgende år, 1919 og 1920 minesprængtes eller havareredes yderligere 3 maskindrevne skibe og 4 fra sejlskibsgruppen, samlet tonnage 3.294 BRT, og 31 mand omkom.
Der er på grundlag af de ovenstående tal et samlet antal omkomne danske søfolk i WW1 på 702 personer. Den største enkeltgruppe var 201 mand fra uopklarede, dvs. forsvundne, sejlskibe. Tabene af den samlede besætningsmængde på de ca. 10.000 mand var således 7 %, mens tabet af tonnage udgjorde ca. 16 % af den samlede flåde.

Det neutrale Norge var også i WW1 en meget stor aktør. Norge mistede 829 skibe, hvilket udgjorde 50 % af handelsflåden. Den forliste del var målt til 1.239.300 BRT.


Anden verdenskrig - WW2

Minevåbnet

Ved krigsudbruddet udlagde begge de krigsførende parter miner langs deres kyster. Allerede den første krigsvinter rev et antal miner sig løs og forårsagede flere handelsskibes forlis. Der blev kastet miner fra krigens begyndelse i fjendeterritorium. Tyskerne kastede miner fra fly i de britiske flodmundinger og havneindløb, og derved opdagedes de første magnetiske miner.

De magnetiske miner nødvendiggjorde skibenes afmagnetisering, men anlæg til dette eksisterede ikke, da tyskerne begyndte at bruge magnetminerne. Afmagnetisering påvirkede kompasserne, så der måtte korrigeres for deviation efter hver afmagnetisering. I begyndelsen blev afmagnetiseringen foretaget med strømførende kabler lagt omkring skibets skrog, mens afmagnetiseringen blev foretaget. Senere blev der på skibet monteret permanente kabler, på engelsk kaldet degaussing cables. Man kunne også ophæve skibets magnetiske felt ved at lade det oversejle et på havbunden anbragt elektrisk kabelfelt.

Samtidig med WW2s begyndelse fremkom de akustiske miner eller vibrationsminer, som tyskerne var først med, samt miner, der først sprængtes efter et bestemt antal oversejlinger, og miner med tidsindstilling.

Raidere

Tyske forklædte og bevæbnede handelsskibe opererede i krigens første år i hele Atlanterhavet og Indiske Ocean, hvor de med list opbragte og sænkede allieret tonnage. Inden udgangen af 1941 var hovedparten af raiderne sænket og resten uden betydning, men i krigens første år nåede de at sænke omkring 500.000 BRT allierede handelsskibe.

Krigsskibe

Tyske større krigsskibe som ADMIRAL GRAF SPEE og SCHARNHORST sænkede under deres operationer en del handelsskibe, men de store skibe var uøkonomiske og til dels upraktiske til den type krigshandlinger og opnåede kun en sænkningsgrad under 10%.

Flyangreb

Ved tyske flyangreb mod de allierede handelsskibe mistedes 2.890.000 BRT, der udgjorde 13,4% af de mistede skibe. De altovervejende sænkninger fra tyske fly fandt sted i de to første krigsår. Mange af sænkningerne skete i de britiske havne under luftbombardementer, og før en stor del af Luftwaffe blev omdirigeret til østfronten mod USSR. Senere spillede også manglen på rutinerede piloter en rolle i den begrænsede effekt flyvåbnet havde mod handelsruterne.

Ubådsvåbnet

Styrkeforholdet ved krigsudbruddet var, at England havde 38 oceangående ubåde, og Tyskland havde 56 eller 57, hvoraf kun de 22 eller 27 var oceangående på over 700 deplacementtons1), resten var mindre typer, ca. 250 depl.tons, beregnet til mineudlægning.
Af Tysklands ubåde var de 18 sendt af sted den 18. august 1939 og lå ved krigsudbruddet klar rundt De britiske Kyster, og allerede på krigens første dag blev passagerskibet ATHENIA sænket vest for Hebriderne på vej til Canada, og 118 omkom, mens 1300 blev reddet. Fra september til udgangen af 1939 sænkede ubådene 149 allierede skibe, og 9 ubåde blev nedkæmpet.
1) Anden kilde anfører kun 8 operationelle for oceantjeneste i 1939 [Kilde G) p.172]. Andre tal i [Kilde J) p.28]

I månederne juni til oktober 1940, hvor beskyttelsen af de allierede konvojer var meget sporadisk ofte kun med et enkelt eskorteskib og med meget lidt bevæbning på de enkelte handelsskibe, fik tyske ubåde sænket 274 skibe med 1.400.000 BRT, mens det kun lykkedes de allierede at få uskadeliggjort 6 ubåde.
Årsresultatet for 1940 var 4.000.000 BRT handelstonnage sænket af Tyskland, der i årets løb mistede 22 ubåde og fik leveret 60 nye ubåde.

1941
I marts kom en intensivering af de tyske ubådsangreb, der afstedkom sænkning af af 500.000 BRT i løbet af 14 dage, mens kun 5 tyske ubåde mistedes. Hen over sommeren faldt tabstallene for de allierede styrker gradvist. En af årsagerne hertil var englændernes tydning af de tyske kodesignaler til ubådene samt uskadeliggørelsen af de tyske tankskibe, der forsynede ubådene, og de tyske vejrvarslingsskibe i Atlanten.
Det var også i 1941, at de tyske ubåde begyndte at operere længere mod vest i Atlanten - helt over under USA's kyst, men med ordre til ikke at angribe neutrale USA-skibe.

Fra 1941 kunne først englænderne og fra juli amerikanerne foretage overvågning af konvojruterne fra luftbaser i Island. En del andre effektiviseringer blev foretaget i 1941: Der blev dannet et "Western Approach Command Centre" i Liverpool, der skulle sørge for koordinering af eskorten til konvojerne, og rutinerne i de engelske havne blev omlagt, så skibene fik kortere laste- og lossetider, og samtidig blev luftforsvaret af havnene forbedret, så skibenes risiko for - efter at have gennemført en heldig rejse - at skulle ende med at blive bombet, mens de lå langs kaj i havn, blev formindsket.

For hele året 1941 blev de allierede tabstal på 4.300.000 BRT, heraf de 3.300.000 BRT i Atlanten. De allierede nedkæmpede 35 ubåde i året.

1942
USA var nu kommet med i WW2, og et mindre antal tyske ubåde blev dirigeret til USA's østkyst, hvor trafikken hidtil havde sejlet med oplyste fyr og næsten som i fredstid og uden konvojering. Her lykkedes det for fem tyske ubåde i løbet af januar, februar og marts at sænke 128 skibe, der sejlede uden eskorte. Englænderne pressede USA, for at de skulle oprette konvojsejladser langs USA's østkyst, men US Navy var afvisende, og først efter forøgede tab i de påfølgende måneder kom konvojeringerne i gang fra juni måned. Da havde de tyske ubåde på Atlanten i første halvår af 1942 sænket 515 uafhængigt sejlende skibe, mens kun 53 konvojerede skibe var sænket.

Ved udgangen af første halvår havde Tyskland sendt et stort antal af sine mindre ubåde ind i amerikanske farvande. De blev bunkret og forsynet fra nogle af de større ubåde og opererede helt ned til Brasilien, hvor sænkning af fem brasilianske skibe bragte dette land ind i krigen med krigserklæring mod Tyskland 1942-08-22. I efteråret havde Tyskland rådighed over ca. 300 ubåde.

I efteråret koncentreredes de tyske ubåde i Midtatlanten, fordi forsvaret langs USA's kyster var blevet forbedret, og for mange tyske ubåde gik tabt. I Midtatlanten kunne de allieredes fly stadig ikke nå ubådene, og ubådenes taktik blev ændret, så et antal ubåde samarbejdede i flokke, de såkaldte ulvekobler. Denne fase indledte den store offensiv, der varede fra september 1942 til maj 1943, hvor de allieredes tab blev meget betydelige.

Tabene i Atlanten i november 1942 blev på over 600.000 BRT (i alt sænkedes i måneden 800.000 BRT allierede skibe), hvilket var mere end det, som skibsværfterne kunne sætte i søen. For hele året 1942 blev der sænket 7.800.000 BRT, heraf 6.200.000 BRT i Atlanten, mens Tyskland mistede 86 ubåde.

1943
Begyndelsen af 1943-krigen i Nordatlanten kaldes gerne for "The Bloody Winter of 1943". Marts måned så det største ubådsslag med to østgående konvojer angrebet af 42 ubåde, der sænkede 22 skibe (tyskernes tal var 32 skibe sænket). I alt 65 ubåde var operationelle i Atlanten, og de sænkede på 20 dage i marts måned i alt 97 skibe på 500.000 BRT. Fra dette vendepunkt blev eskorterne udvidet med flere destroyere, og der blev ydet en bedre luftrekognoscering, og tabene blev forholdsvis hurtigt formindskede.

Allerede i april måned blev kun to skibe i konvoj sænket, og fem ubåde blev sænket. I maj måned mistede Tyskland 41 ubåde og 12 skibe blev sænket. Årets resultat blev 2.200.000 BRT forlist i Atlanterhavet, og for hele krigsindsatsen 3.200.000 BRT. Der blev nedkæmpet 237 tyske ubåde.

1944
Tyskernes resultater mod de allierede skibe blev stadig ringere. I hele 1944 lykkedes det de tyske ubåde at sænke 500.000 BRT i Atlanterhavet og i alt blev der sænket 1.000.000 BRT. Tyskerne mistede 261 ubåde.

1945
Den 5. maj 1945 fik de tyske ubåde ordre fra admiral Dönitz om at indstille krigshandlingerne klokken 0800. Man havde da i England kendskab til lidt over 40 ubåde, af dem gik 23 til engelsk havn og resten til Norge, Canada, USA og Argentina. En blev sænket af eget mandskab ud for Portugal, og de tyske ubåde i tyske havne blev sænket af deres eget mandskab den 5. maj. Der overgav sig i alt 153 ubåde til de allierede. De blev samlet i Nordirland, og senere blev hovedparten hugget op.

Den sidste torpedering fandt sted den 7. maj 1945 (norske SNELAND I) ved Skotlands kyst af en ubådsfører, der fastholdt, at han ikke havde hørt, at krigen var forbi.

Hovedtal for WW2


Forlisårsager for allierede skibe og deres tonnage på verdensplan:

Ubådsangreb 68,1% med 14.689.000 BRT
Beskydning fra overfladeskibe 7,2% med 1.555.000 BRT
Flyangreb 13,4% med 2.890.000 BRT
Minesprængning 6,5% med 1.402.000 BRT
Ukendte årsager 4,8% med 1.033.000 BRT.

I WW2 byggede Tyskland 1.161 ubåde. Af dem blev 302 sænket af allierede skibe, og 392 blev sænket af allierede fly, mens 90 forliste af ukendte årsager.
Ved krigsafslutningen sænkede tyskerne selv 221 ubåde, og der var således 156 tilbage, der blev overleveret de allierede.

Allierede tabstal totalt i WW2
År I Atlanten Alle have
Varighed 5 år og 9 måneder
1939    754.700 BRT    755.400 BRT
1940 3.654.500 BRT 3.991.600 BRT
1941 3.295.900 BRT 4.328.600 BRT
1942 6.150.300 BRT 7.790.700 BRT
1943 2.200.400 BRT 3.220.100 BRT
1944    505.800 BRT 1.045.600 BRT
1945    366.900 BRT    437.000 BRT
 
Tonnagetab i alt for allierede skibe 21.569.000 BRT fra 1939 til 1945.
Heraf udgjorde tonnagetabet på Atlanterhavet 17.000.000 BRT.
Højeste månedstab på Atlanten fandt sted i marts og juni 1942 med 834.000 BRT hver måned.

Mennesketab
Det anslås, at omkring 50.000 allierede søfolk omkom i krigen på Atlanterhavet. Dertil kommer marinesoldaternes antal.
Mens Royal Navy's tab i WW1 var på 1/25-del af hærens, var Navy'ens tab i WW2 1/3-del af hærens.
I kilden [Lane p.12] anslås 28.000 britiske søfolk omkom i WW2 ved tabet af 4.800 skibe. Handelsflåden var bemandet med 192.000 søfolk, heraf var 132.000 UK-borgere. Deres aldersfordeling var i 1941: 56 % mellem 15 og 31 år og 21 % var mellem 32 og 41 år og i perioden 1941-45 havde 57 % kun 0 til 3 skibsskiftninger [Lane p.23 + 28].

Den norske handelsflåde var den største af de okkuperede landes flåder. 3.211 norske og 906 udenlandske søfolk omkom på de 706 forliste norske skibe (Sjøfartskontoret), hvilket var 35% af norske krigsofre. Statistisk Sentralbyrå optalte 3.734 omkomne, og på krigssejlermonumentet afsløret i 1980 nævnes 4.500 omkomne.

De forliste 706 norske handelsflådeskibe var 47% af den totale flåde, og tabene var på i alt 2.297.300 BRT.
Norges skibe var for 62 % dieseldrevne mod briternes 26 % [Lane p.13].

Sverige mistede 289 krigsforliste skibe, det var ca. 1/3 af flåden, og omkring 2.000 svenske søfolk omkom. .

Tyskland producerede 1.161 ubåde, heraf kom de 863 i aktiv tjeneste og heraf gik 784 tabt.
Ubådsflåden var bemandet med 40.900 mand, af hvilke 28.000 omkom, og 5.000 blev taget til fange. En tysk kilde giver 32.000 omkomne, og på mindestenen i Kiel er nævnt 27.491 navne.


 

Danmark

Ifølge kilde D) bestod Danmarks handelsflåde per 1939-12-31 af nedenstående enheder
Hjemsted Dampskibe Motorskibe Sejlskibe Totaler
Antal BRT NRT Antal BRT NRT Antal BRT NRT Antal BRT NRT
Regeringsskibe 45 24.239 9.480 46 22.302 10.262 1 44 41 92 46.585 19.783
Handelssk. Kbh. 228 316.610 184.898 134 429.094 254.913 2 258 222 364 745.962 440.033
Handelssk. Provins 206 217.914 125.471 1.276 211.331 121.940 8 1.131 864 1.490 430.376 248.275
Handelssk. Færø 20 5.841 2.569 165 16.629 10.029 7 480 338 192 22.950 12.936
I alt 499 564.604 322.418 1.621 679.356 397.144 18 1.913 1.465 2.138 1.245.873 721.027
 
Under 100 BRT 55 2.961 - 1.294 62.116 - 10571 571 - 1.359 65.648 -
100 BRT > 399 537.404 - 281 594.938 - 7 1.298 - 687 1.133.640 -

Tonnagestørrelsesfordelingen ekskluderer regeringsskibe og inkluderer færøske skibe.

Tilgang og afgang 1939 indregnet i ovenstående tabel
I året 1939 blev der leveret 2 dampskibe og 62 motorskibe fra danske værfter og 1 motorskib fra udenlandsk værft.
Af brugte skibe blev indkøbt 10 dampskibe og 29 motorskibe samt 7 sejlskibe - i alt en tilgang på 71.962 BRT.
Afgangen var 28 forliste, 34 solgte og 5 ophuggede skibe - i alt en afgang på 62.669 BRT.

 

Ifølge kilde M) var fordelingen af Danmarks handelsflåde per 1940-04-09
Skibstype Hjemmeflåden Udeflåden
Antal BRT DWt Antal BRT DWt
stk. % tal % tal % stk. % tal % tal %
Dampskibe 163 54,0 221.000 47,0 332.000 44,8 139 46,0 249.000 53,0 408.000 55,2
Damptankskibe 5 83,3 2.000 21,0 2.000 16,0 1 16,7 9.000 79,0 13.000 84,0
Motorskibe*) 130 62,2 138.000 29,0 174.000 25,3 79 37,8 336.000 71,0 513.000 74,7
Motortankskibe 4 26,7 1.000 1,0 1.000 0,6 11 73,3 86.000 99,0 132.000 99,4
Sejlskibe 4 100 1.000 100 1.000 100 - - - - - -
Tilsammen 306 57,1 363.000 34,8 5110.000 32,3 230 42,9 680.000 65,2 1.066.000 67,7

%-værdien er i forhold til den totale handelsflåde eksklusive Færøerne.
*) Inkluderer motorsejlere.

Danske skibe til neutrale havne
Ifølge Skibsfartsberetningen 1939-1945 I p.22ff kom 9. april 1940 eller derefter 74 danske skibe, 32 % af udeflåden, til neutrale havne inkl. USA. Bruttotonnagen var på 237.000 BRT svarende til 35 % af udeflåden. Heraf var de 34 danske skibe med 93.000 BRT gået til andre lande end USA.

Udeflåden til Storbritannien og dominions og andre allierede
I alt sejlede i en eller anden periode 146 danske skibe på 419.000 BRT og 644.000 DWt for England, dominions og andre allierede. Den samlede danske flåde i England per 1940-04-09 var på 129 skibe med 382.000 BRT og 583.000 DWt. De udgjorde 56 % af hele udeflåden. 83 af skibene var dampskibe og 46 var motorskibe. De fra England opererende skibe var udeflådens ældste og mindste set i forhold til hele udeflåden, størrelsesmæssigt var forskellen dog ikke signifikant.

Englands kontrol med handelsflåden
Forskellige begreber som The Admiralty, Ministry of Shipping og Ministry of War Transport bruges ofte i flæng og til tider ukorrekt om disse myndigheders ansvarsområder og magt til beslaglægning og kontrol. Følgende korte oversigt beskriver, hvorledes disse organisationer er benyttet i mine tekster.

The Admiralty fik fra krigsudbruddet i 1939 myndigheden til at kontrollere al civil skibsfart, men myndigheden var indskrænket til, at Admiralitetet kunne bestemme, hvilke skibe der skulle foretage rejser i konvoj og i hvilken konvoj (oftest var farten det afgørende kriterium). Skulle skibene sejle uden for konvoj, bestemte Admiralitetet rute, kurser og fart, men ikke kunne bestemme hverken ladning eller afgangs- / ankomstdestinationer. Admiralitetet kunne ikke beslaglægge skibe (når man undtager tidspunkter under aktioner, hvor det havde nogle muligheder).

Fra 13 oktober 1939, hvor Ministry of Shipping (med en underafdeling for Sea Transport Organization) blev oprettet kunne denne myndighed rekvirere ethvert britisk skib til brug for krigsindsatsen. Ministreriet kunne også rekvirere allierede og neutrale skib, såfremt den britiske regering havde aftale med flaglandets myndigheder om tonnage stillet til rådighed for den allierede indsats.

På grund af nogle kompetence- og koordineringsproblemer mellem Ministry of Shipping, der kun havde at gøre med skibsfart og de tilsvarende myndigheder for anden form for transport, blev der den 9. maj 1941 dannet et fælles transportministerium: The Ministry of War Transport, der skulle tage sig af al krigsmæssig og civil transport. Et typisk område med problemer i processen med at få skibene hurtigt ekspederet var opholdet i havne for lastning og losning, forsyninger, reparationer etc., da der var for mange ikke-koordinerede myndigheder involveret. Derfor var det nye ministerium en fornuftig løsning. Ministeriet bliver ofte skrevet forkortet som MOWT, og i mine skibsdatabasetekster er der overalt benyttet MOWT / Ministry of War Transport uanset, om rekvireringen er sket før 1941-05-09.

MOWT bestemte, hvilke ladninger der skulle sejles på hvilke skibe og til hvilke havne, mens den daglige administration af besætninger, vedligeholdelse, forsyninger, værftsophold og finansforhold blev foretaget fra de forskellige civile rederier. I Danmarks tilfælde blev de beslaglagte skibe efter 1940-04-09 derfor fordelt på bestyrende redere i England (en kort periode også Frankrig) samt andre allierede lande. De økonomiske rammer for aftalerne skete ud fra - om ikke normale rater - så dog som normalt med en charterhyre fra den engelske regering til rederierne, så de havde likviditet til at betale de løbende regninger med.

Norge havde en særlig stilling, da de efter Norges besættelse med eksilregering i England oprettede et særligt statsrederi, NORTRASHIP, der udlejede skibene på en noget tilsvarende måde som de engelske rederier til krigsindsatsen.

Civile skibe for transport af tropper, civile skibe som tjente som hjælpekrigsskibe med marinesoldater om bord var der særlige undtagelser for. De sejlede derfor under det hvide Royal Navy-flag.
 
 


Ifølge kilde I) var tabene i tonnage og menneskeliv ved
krigsforlis og krigshavari 1939-1949 følgende 1)
HJEMMEFLÅDEN
Datering
Maskindrevne skibe Sejlskibe Totaler
Antal BRT Omkom Antal BRT Omkom Antal BRT Omkom
1939 9 23.357 106/7 1 30 4/0 10 23.587 110/7
1940 27 57.179 277/12 27 814 61/0 54 57.993 338/12
1941 10 15.689 8/0 9 253 12/0 19 15.942 20/0
1942 14 8.621 42/0 32 1.421 53/0 46 10.042 95/0
1943 7 6.157 12/0 35 1.287 69/0 42 7.444 81/0
1944 10 13.071 24/0 40 1.727 54/0 50 14.798 78/0
1945 9 5.545 29/2132) 26 1.579 56/0 35 7.124 85/213
1946 2 4.124 0/0 16 602 18/0 18 4.726 18/0
1947 2 1.190 17/0 3 148 9/0 5 1.338 26/0
1948 3 2.109 51/33) 5 146 7/0 8 2.255 58/3
1949 - - - 3 279 3/0 3 279 3/0
1939-49
Forsvundet
93
2
137.152
2.859
566/235
0/0
197
6
8.286
178
346/0
0/0
290
9
145.528
3.366
912/235
0/0
UDEFLÅDEN
Datering
fra 1940-09-04
Maskindrevne skibe Sejlskibe Totaler
Antal BRT Omkom Antal BRT Omkom Antal BRT Omkom
1940 16 32.583 66/13 3 433 7/0 19 33.016 73/13
1941 31 93.384 168/63 6 886 19/0 37 94.270 187/63
1942 40 150.718 174/66 4 644 8/0 44 151.362 182/66
1943 14 41.125 89/84 1 87 2/0 15 41.212 91/84
1944 7 14.134 17/0 2 123 15/0 9 14.257 32/0
til 1945-05-04 4 7.220 3/5 - - - 4 7.220 3/5
1940-45 i alt 112 339.164 517/231 16 2.173 51/0 128 341.337 568/231
Totaler for forlis og omkomne for udeflåde og hjemmeflåde 1939-1949 iflg. Handelsministeriet
1939-49 - - - - - - 427 490.231 1.557/468
Omkomne ved krigshavarier 1940-1949 - - - - - 77/2

1) Kolonnen med sejlskibe inkluderer sejlskibe med hjælpemotor (SMH) og fiskefartøjer. Tallene for omkomne, som stod til rådighed for Handelsministeriet, var ikke komplette. Udeflådens tal dækker perioden fra 1940-04-09 til 1945-05-05, men hjemmeflådens tal for 1945-05-05 til 1949 dækker alle tab.
Kolonnen med omkomne skal forstås således: danske/udlændinge.

Fra [StD-3 p.81] er her noteret tab i udeflåden: ca. 135 skibe med ca. 650.000 DW tons, svarende til 60 % af samtlige udeskibe og med et persontab på ca. 570 søfolk.

Fra [DSH-6 p.166] gengives følgende antal: Fra 1939-09-03 til 1945-12-31 forliste 222 danske skibe ved tyske ubådsangreb. Fra 1940-04-09 til 1945-12-31 omkom 236 søfolk i hjemmeflåden og 752 i udeflåden samt (citat) "medregnes hele tidsrummet fra 1. september 1939 til december 1945 omkom ca. 1.400 søfolk." Knap 6.000 søfolk deltog i allieret krigssejlads, mellem 3.000 og 4.000 deltog i hjemmeflådens sejladser.

2) S/S VESTERHAVET minesprængt 1945-06-01 ved Kolberg 213 russiske soldater omkom samt 12 danske.
3) S/S KJØBENHAVN minesprængt 1948-06-11 ved Ålborg Bugt fyrskib 41 passagerer og 7 besætningsmedlemmer omkom.


 

Ifølge kilde D) bestod Danmarks handelsflåde per 1945-12-31 af nedenstående enheder
Hjemsted Dampskibe Motorskibe Sejlskibe Totaler
Antal BRT NRT Antal BRT NRT Antal BRT NRT Antal BRT NRT
Regeringsskibe 42 24.156 9.669 80 24.486 10.927 1 44 41 123 48.686 20.637
Handelssk. Kbh. 156 119.592 110.228 127 336.312 198.730 1 222 186 284 528.126 309.144
Handelssk. Provins 137 142.036 82.372 1.414 202.035 113.790 3 178 150 1.554 344.249 196.312
Handelssk. Færø 14 4.050 1.836 140 12.961 7.744 - - - 154 17.011 9.580
I alt 349 361.834 204.105 1.761 575.794 331.191 5 444 377 2.115 938.072 535.673
 
Under 100 BRT 45 2.541 - 1.427 65.813 - 2571 66 - 1.474 68.420 -
100 BRT > 262 335.137 - 254 485.495 - 2 334 - 518 820.966 -

Tonnagestørrelsesfordelingen ekskluderer regeringsskibe og inkluderer færøske skibe.



 
Norge
Til sammenligning var Norge den fjerdestørste søfartsnation efter Storbritannien, USA og Japan. Ved indgangen til 1939 var næsten 7 % af verdenstonnagen norsk. Heraf var tanktonnagen verdens mest moderne og udgjorde 42 % af handelsflåden med 247 skibe på ca. 1.800.000 BRT, hvilket var 18 % af verdens tanktonnage. 62 % af hele handelsflåden var motorskibe, mens Storbritanniens tilsvarende andel var på 23 %. [Kilde F) p.15ff + 179]

Da Norge blev besat, og NORTRASHIP blev dannet i Storbritannien, fik organisationen rådighed over mere end 1.000 skibe med over 4.000.000 BRT. Af denne flåde forliste 430 skibe på ca. 1.900.000 BRT. Handelsflåden var bemandet med omkring 25.000 mand, hvoraf 3.100 omkom (tallet er et minimum og afhænger af beregningskriterierne for inklusion, kilde G) p.200 siger fx 34.000 mand).
Den norske marine mistede 30 skibe og 1.002 mand omkom [Kilde G) p.197].
Tabsgraden var for nordmænd var således ca. 12-13 %.

I en anden artikel [Kilde H) p.171ff] opgøres tallene for Nortrashipflådens tab til 517 forliste, forsvundne, opbragte og kaprede skibe. Mandskabet på disse 517 enheder er opgjort til ca. 13.500 heraf er 3.014 ikke-norske. (Se også foregående noget afvigende tal).



 
Sverige
Sveriges neutralitet betød ikke problemfri sejlads i krigsårene. Landets handelsflåde blev ved krigsudbruddet og senere ved 9. april 1940 som Norges og Danmarks delt i en udeflåde, der opererede vest for linjen Hanstholm - Lindesnes, og en hjemmeflåde, der opererede øst for linjen og via Kielerkanalen langs kontinentkysten til Holland, Belgien og delvis Frankrig.

Den svenske handelsflåde bestod 1940-01-01 af 2.239 skibe over 20 BRT med en BRT på 1.614.892 BRT. I 1943-01-01 var flåden skrumpet til 2.086 skibe med 1.400.000 BRT. Til bemanding af flåden havde svenskerne ca. 7.000 søfolk.

De svenske skibe var udsat for samme torpederinger og minesprængninger som alle andre skibe, og de svenske tab beløb sig til 270 skibe. Heraf mistedes 84 i Nordatlanten, 80 sænkninger skyldtes torpedoer, og ca. 80 skyldtes miner. 99 skibe gik til i hjemmeflåden, og 94 i udeflåden, og i dødvægtstonnage formindskedes udeflåden fra 850.000 tons til 350.000 tons og hjemmeflåden fra 950.000 til 720.000 tons.

For de menneskelige tab regnes med cirka 2.000 krigsforliste svenske søfolk, ca. 1.400 på svenske skibe og ca. 600 på andre nationers skibe. De fordeler sig på forskellige grupperinger således:
1.370 omkom på 129 krigsforliste skibe. Fra 1939-09-03 til 1940-04-09 omkom 280 søfolk - i Nordsøen sænkedes i 1939 17 svenske skibe og 75 omkom - og fra 1940-04-09 til 1945-05-08 omkom 688 i udeflåden og 367 i hjemmeflåden ved forlis. 35 søfolk omkom ved havarier, hvor skibet overlevede. Man regner med, at omkring 600 svenske søfolk omkom på andre nationers skibe, men tallet er usikkert, og der findes ingen præcis opgørelse herover. Flest regnes med at være omkommet på norske skibe, hvor 700-800 svenskere sejlede og ca. 100 omkom.
Efter 1945-05-08 omkom omkring 90 søfolk ved minesprængninger, og i den nendenfor omtalte frit-lejde- og Røde Kors-fart omkom 174 søfolk.

Den svenske handelsflåde havde to særlige grupper af skibe i specialfart. Det var skibene i frit-lejde-farten og skibe i tjeneste for Røde Kors. Sverige forhandlede i krigens første år om at få en aftale i stand om neutral skibsfart hos både de allierede og aksemagterne, og fra Instruksen, Göteborginstruksen, blev udgivet 1941-07-19 sejlede frit-lejde-skibene med en kontrolofficer, der skulle være godkendt af både Storbritannien og Tyskland. Frit-lejde-farten fungerede med enkelttilladelser for en rejse fra og til Sverige med bestemt destination, bestemt rute, kontrolundersøgelser, ingen besætningsskiftninger, ingen passagerer og en del andre begrænsninger i farten. Fra Storbritanniens side var det et krav, at 60 % af de svenske skibe skulle sejle med allierede fragter og 40 % kunne fragtes frit, inklusive fragter bestemt for Sverige. Tysklands krav for frit lejde var, at hjemmeflåden skulle sejle malm til Tyskland for kul retur, hvilket til opvarming var af stor betydning.

I frit-lejde-farten deltog 79 eller 80 skibe, heraf blev 10 skibe sænket og 166 søfolk omkom. De sænkede skibe var S/S GÖTEBORG S/T CASTOR, S/T SVEAJARL (1943), M/S MURJEK, M/S KEXHOLM, M/S VENEZUELA, M/S UDDEHOLM (1942), M/S ARGENTINA (1942), M/S REMAREN og M/S BRASIL. Frit-lejde-farten benyttede sig af 79 skibe, der fik gennemført 223 skibsladninger for hjemgående og 227 for udgående. Især var det rejser på Sydamerika og af ladninger var især olieprodukter af betydning. For begge krigsførende parter var ønsket om køb af svenske kuglelejer af betydning.

Den anden specialtrafik var sejlads for Røde Kors. Her deltog 40-50 svenske skibe til transport af nødforsyninger til sultende lande. Rejserne gik bl.a. til Holland, Kanaløerne og til Grækenland, hvortil 15 skibe havde rejser. Et antal skibe - de såkaldte Mercy Ships*) - udførte rejser med fangeudvekslinger, sårede etc. under Røde Kors kommando, i alt deltog 40-50 skibe. Bl.a. skibene CHRISTINA, EMBLA, KANANGOORA, MANGALORE, ROSA SMITH, SAIVO, STUREBORG, SVEN SALEN, TRAVANCORE, VEGA, DROTTNINGHOLM og GRIPSHOLM.

[Kilde L] er hovedkilde for det svenske afsnit.
*) David Miller, 2008: Mercy Ships, Continuum, London.

 

 
Skandinaviske samlet flådetal 1940-1945
Ifølge kilde K) var Norge, Sverige og Danmarks handelsflåder: total, tilgang, afgang for 1940-19451)
 
Dato
 
+/–
Norge Sverige Danmark
Antal BRT Antal BRT Antal BRT
1940-01-01 Total ved årets start 1.955 4.736.000 1.209 1.537.000 733 1.170.000
1940 Tilgang 37 133.154 28 52.525 9 11.498
Afgang 166 460.736 84 180.335 61 118.108**)
1941 Tilgang 30 40.013 25 79.461 9 2.149
Afgang 162 433.528 52 108.927 53 129.584
1942 Tilgang 62 191.453 23 42.708 8 6.497
Afgang 194 793.533 62 173.536*) 63 179.844
1943 Tilgang 41 14.266 23 84.898 12 26.387
Afgang 94 376.079 39 83.215 31 56.831
1944 Tilgang 17 5.459 37 140.760 7 10.649
Afgang 93 162.624 23 22.442 32 50.968
1945 Tilgang 103 287.969 60 234.883 28 132.996
Afgang 43 88.191 29 30.563 21 30.879
1945-05-08 Total 1.378 2.701.000 - - - -
1945-12-31 Total 1.461 2.979.000 1.117 1.546.000 549 807.000

1) Skibe over 100 BRT og samlet for dampskibe, motorskibe og sejlskibe.
Afgang er = Forliste af alle årsager, idet hovedparten er krigsforliste og borteblevne skibe, og kolonnen inkluderer også de meget få salg til udlandet.
Tilgang inkluderer nybyggede skibe fra ind- og udland samt indkøbte brugte skibe.
*) Sverige fik yderligere 1940-1942 beslaglagt og prisedømt 25 skibe på i alt 44.163 BRT. De svenske krigsforlis var 289 skibe med ca. 550.000 BRT, ca. 1/3 af flåden.
**) En sammenligning med denne kilde mod Skibslisten for 1941 (pr. 1940-12-31) giver 681 skibe på 1.063.390 BRT mod 659 skibe på 1.095.632 BRT - opgørelserne er som tidligere nævnt ofte noget forskellige i detaljen.
 


USA
Der var ca. 100.000 amerikanske søfolk i landets handelsflåde, og omtrent halvdelen af disse sejlede med Libertyskibene. USA mistede 5.663 mand ved forlis og havari i handelsflåden. En tabsgrad på ca. 6 %.
 

Canada
Canadas handelsflåde var under WW2 bemandet med ca. 12.000 mand. Af dem omkom 1.146 og 198 havnede i tyske og japanske krigsfangelejre. Tabsprocenten var på ca. 10 %, mens den for den canadiske flåde var på 2 %. Canadas regering og befolkning havde samme korte hukommelse for krigssejlerne som i Norge og Danmark, og anerkendelsen kom også i Canada først i slutningen af 1990'erne og altså meget for sent.
[Kilde H) p.168]



Kronologi


Dato Begivenhed
1904 Første ubåd operationsklar i England, året efter i Tyskland.
1907 Haagerkonventionen, der påbød krigsførende nationer ikke at sænke handelsskibe uden forudgående varsel.
1914-07-27 Første meldinger om mineudlægninger fra Rusland: i Rigabugten.
1914-07-28 Østrig-Ungarn erklærede Serbien krig. Tyskland erklærede Rusland krig 1914-08-01, fordi Rusland mobiliserede som støttemagt til Serbien.
Københavns havn blev anløbet af mange skibe lastet med kul til tyske og russiske Østersøhavne. Kulladningerne blev fortrinsvis solgt i Danmark.
1914-08-03 Danmark begyndte udlægning af miner i Sund og Bælter.
1914-08-04 Storbritannien erklærede Tyskland krig og erklærede Østrig-Ungarn krig 1914-08-10.
Tyskland havde 33 ubåde operationelle ved udbruddet af WW1.
1914-08-21 Første danske krigsforliste skib blev DFDS' S/S MARYLAND (ID=11391), der minesprængtes NE for Galloper Fyrskib. Andet offer blev DFDS' S/S CHR. BORBERG (ID=11392), der var på stedet for MARYLANDs sænkning og dagen efter blev minesprængt samme sted. 1 mand omkom.
1914-09-10 Lov om krigsforsikring af danske skibe vedtaget.
1914-11-03 Storbritannien erklærede Nordsøen for krigszone: "Alle skibe, der overskrider en linje fra det nordligste punkt af Hebriderne over Færøerne til Island, gør dette på egen risiko. Alle skibe vil inden for grænsen af denne krigsskueplads være udsat for den alvorligste fare for miner... Skibe, der ønsker at drive handel til og fra Norge, Østersøen og Danmark, rådes til, hvis de er for hjemgående, at gå gennem Den engelske Kanal og Doverstrædet. Der vil man give Anvisning til sikker sejlads op langs østkysten af England til Farne Øerne, hvorfra der, om muligt, vil blive anvist en sikker rute til Lindesnæs. For udgående Skibe gælder modsatte bestemmelser."
1915-02-04 Tyskland erklærede farvandene rundt om De britiske Øer for krigszone, hvor også handelsskibe fra 1915-02-18 ville blive sænket uden varsel. Dette gjaldt både fjendtlige og neutrale, da Tyskland mente, Storbritannien misbrugte neutrale flag. Mandskab og passagerer ville ikke forudgående blive advaret om angreb. [Kilde B) + StD-3 p.27]
1915-03-01 Britisk proklamtion om blokade af Tyskland og efterfulgt 1915-03-11 Order in Council om skærpelse af kontrollen med hanelsskibsfarten med bl.a. forbud mod anløb af tyske havne. Bestemmelser der i løbet af 1915 blev yderligere strammet for at afbryde al handelssamkvem med Tyskland for også neutrale skibes vedkommende.
1915-05-07 LUSITANIA blev torpederet og sænket af tyske U20 ført af Katajnløjtnant Schweiger. 1198 omkom.
1915-06-00 Den tyske ordre om uvarslet angreb på handelsskibe blev i juni afløst af ordre om forudgående visitation af handelsskibe.
1915-10-00 Britiske bunkringsbestemmelser, hvor andre nationers skibe for at få engelske bunkerkul skulle gennemføre rejser på britiske havne. Samtidig blev tyske bunkringskul kontrabande over for Storbritannien.
1916 Efter krigens første to år havde Tyskland sænket 1.360 skibe.
Først i året 1916 blev de allieredes dybvandsbombe udviklet og operationel.
1916-05-12 Danmark vedtog lov om reders bidrag til landets nødvendige tilførsler af nødvendige forsyninger både i form af ekstraskat og tonnage stillet til rådighed, og for gennemførelsen blev der nedsat et fragtnævn.
1916-12-15 Redernes stiftede egen gensidige krigsforsikring, da statens tidligere indførte forsikring ikke var tilstrækkelig. Det første private selskab gik dog konkurs allerede i 1917-03-00 og erstattedes af et nyt i april. Samtidig oprettede staten endnu et selskab: Excedentforsikringen, der virkede i tilknytning til det oprindelige: Krigsforsikringen for danske Skibe.
1916-12-31 Tyskland havde ved årets udgang 100 operationelle ubåde.
1917-02-01 Tyskland erklærede uindskrænket (skærpet) ubådskrig og sænkede i februar, marts og april 800 skibe.
Datoen 1917-04-25 så forlis af fem danske barkskibe og en 3-m. skonnert.[StD-2 p.36 + StD-3 p.44]
1917-03-06 Danmark udstedte forbud mod offentliggørelse af skibes positioner og rejsemål.
1917-04-05 USA havde erklæret Tyskland krig efter tyskerne havde sænket fire hospitalsskibe.
1917-04-13 Efter denne dato overtog det danske fragtnævn alle dispositioner vedrørende kulladninger til Danmark. Rederne blev tvunget til at stille tonnage til rådighed (beregnet efter rederistørrelse) og til faste fragtrater.
1917-05-01 Storbritannien begynder at sende handelsskibe af sted på rejser i konvojer beskyttet af krigsskibe i nærområderne i Atlanten og Kanalen.
I Nordsøen havde der fundet konvojrejser sted siden begyndelsen af 1916.
1917-07-25 Efter henvendelser tidligere på året fra Skipperforeningen og Styrmandsforeningen om bedre redningsmidler om bord udstedtes 1917-07-25 og yderligere 1918-01-22 forordninger for fast udsvungne davider, slipapparater vedr. nedfiringen af bådene, sidefendere (skøjter) samt ekstra personlige redningsmidler.
1918-02-01 USA lod gennem sit War Trade Board udstede meget begrænsende regler for tildeling af bunkers i amerikansk havn: Alle rederiets skibe, certepartier, besætningsmedlemmer m.v. skulle forlods godkendes af USA, før bunkers blev tildelt.
1918-11-11 Første Verdenskrig ender med våbenhvile, der trådte i kraft den 11. november klokken 1100.
ANDEN VERDNSKRIG
1939-09-03 WW2 begyndte. Slaget om Atlanten siges at være det længste søslag, og det varede til 1945-05-07.
"Krigsforsikringen for danske Skibe", der var et selskab dannet af staten, rederne og de danske forsikringsselskaber, trådte i kraft omgående. Det samme gjaldt reglerne fra 1939-05-04 om neutralitetsmærker på danske skibe.
I lighed med WW1 trådte loven om et fragtnævn også i kraft fra krigens begyndelse. Fragtnævnet fik fra 1940-09-00 udvidede beføjelser.
1939-09-04 Første danske krigsforlis. Fiskekutteren NORDSTRAND af Skagen blev minesprængt, og inden septembers udgang var 3 svenske, 3 norske, 2 finske og 1 dansk dampskib krigsforlist.
1939-09-05 Norge og Danmark indførte i dagene efter krigsudbruddet forordninger, der på forskellig vis regulerede den private skibsfart. Myndighederne greb både ind i fragter, sejlads, ruter, rapportering m.v.
1939-11-30 Rusland angreb Finland og indledte den Finsk-sovjetiske Vinterkrig.
1939-12-00 Det blev obligatorisk for danske skibe at medføre redningsflåder, der selv ville flyde op, hvis skibet sank.
1940-02-00 Obligatorisk for danske skibe at samsejle med mindst endnu et skib, når Nordsøen skulle krydses. Alligevel blev flere gange begge samsejlende skibe torpederet i samme angreb [StD-3 p.72].
1940-03-12 Vinterkrigen afløstes af fredsforhandlinger, og Finland afstod Det karelske Næs til USSR.
1940-04-09 Norge og Danmark blev angrebet af Tyskland. Der oprettedes i de følgende måneder ubådsbaser, militære anlæg og lufthavne i Danmark og Norge. Hen over sommeren oprettedes tilsvarende baser i det okkuperede Frankrig og Holland. Ved besættelsen blev 2/3 af de danske skibe afskåret fra Danmark (1.066.000 DW tons).
1940-05-10 Tyskland angreb Holland, Belgien og Frankrig.
1940-05-15 Tysk-dansk overenskomst om prioriterede transporter af kul fra Tyskland til Danmark og andre ikke-militære transporter for tysk regning [DSH-6 p.201].
1940-05-26 Evakueringen af det britiske ekspeditionskorps i Frankrig begyndte fra Dunkirk. Det var gennemført 1940-06-04. Operation Dynamo.
1940-06-11 Italien gik med i krigen på tysk side.
1940-06-22 Frankrig indgik våbenhvile med Tyskland, og Frankrig opdeltes i en tysk besat del og en ledet af Marskal Pétain.
1940-09-13 Italien angreb Ægypten fra det italienskbesatte Libyen.
1940-10-28 Italien invaderede Grækenland.
1940-12-10 De britiske styrker i Ægypten nedkæmpede de italienske styrker og vandt 1941-01-22 ved Tobruk endnu en sejr.
1941 I løbet af 1941 kom de første radaranlæg i brug til søs på allierede krigsskibe til brug ved opsporing af ubåde.
1941-02-12 General Rommel ankom til Nordafrika med sit Afrikakorps og bevægede sig østover mod Ægypten.
1941-03-11 USA vedtog Lend-Lease-loven, der gav Storbritannien visse økonomiske fordele ved køb af krigsmateriel, der ikke længere skulle betales kontant.
1941-04-06 Tyskland angreb Jugoslavien og fortsatte ned over Balkan.
1941-06-22 Tyskland angreb USSR.
1941-07-07 USA overtog besættelsen af Island fra England.
1941-08-09 Fra den 9. til 12. august mødtes Roosevelt og Churchill i Placentiabugten ved Newfoundland og aftalte "The Atlantic Charter".
1941-09-00 Norske Marine havde nu fået rådighed over 58 krigsskibe - de fleste af mindre størrelse overdraget af Storbritannien, bemandet dem med nordmænd og indsat over det meste af Europa. Det største kontingent af europæiske allierede flådekræfter i allieret tjeneste. [Kilde E) p.246]
1941-09-27 Første amerikanske Libertyskib blev søsat. Det kom til at hedde PATRICK HENRY.
1941-10-15 Første amerikanskbyggede trampbåd af Oceantypen blev leveret til Storbritannien.
1941-12-07 Japan angreb den amerikanske flåde i Pearl Harbour, og USA trådte 1941-12-08 ind i WW2.
1941-12-11 Tyskland og Italien erklærede krig mod USA.
1942 I løbet af 1942 blev US War Shipping Administration, WSA, oprettet og forestod derefter driften af US's skibe overtaget fra US Maritime Commission.
1942-01-02 Japan erobrede Filippinerne fra USAs styrker.
1942-06-07 USAs styrker standsede den japanske fremrykning ved Midwayøen. Japan kom nu ikke længere mod øst over Stillehavet.
1942-06-30 Britiske styrker under Montgomery stoppede Rommels styrker ved El Alamain.
1942-08-22 Brasilien erklærede Tyskland krig.
1942-11-08 De allieredes invasion i Nordafrika, Operation Torch, indledtes med landsætninger i Marokko og Algeriet.
1943-01-31 Tyskernes styrker ved Stalingrad omringedes og måtte overgive sig. Tyskland er nu på tilbagetog langs den russiske front.
1943-05-13 Tyske styrker under Rommel overgav sig i Nordafrika.
1943-07-10 Invasionen på Sicilien indledtes af de allieredes styrker.
1943-07-25 Mussolini afsat og arresteret.
1943-10-13 Italien erklærede Tyskland krig. De allierede besatte Rom.
1943-12-25 Danske skibe i fart for britiske Ministry of War Transport fik igen lov til at benytte Dannebrog agter.
1944-06-04 Rom blev indtaget af de allieredes styrker.
1944-06-06 Invasionen i Normandiet begyndte klokken 0630. I løbet af den første måned efter D-dag forliste i Kanalen 606 skibe på grund af vejrforholdene og 261 skibe på grund af fjendtlige angreb.
1944-06-27 Cherbourg erobret af de allierede.
1944-10-28 USAs styrker generobrede Fipippinerne fra japanerne. 1945-01-12 var Filippinerne helt befriede for japanere.
1944-11-28 Antwerpen blev erobret af de allierede styrker.
1945-05-07 WW2 slut i Europa med Tyskland ubetingede kapitulation, og dermed sluttede slaget om Atlanten.
Samtidig overtog den fra 1944 aftalte internationale United Maritime Authority shipping pool fordeling og befragtning af allierede og erobrede aksemagtskibe for de livsnødvendige transporter i overgangsfasen efter krigens ophør.
1945-08-06 og 1945-08-09 kastede USA de to atombomber over Hiroshima og Nagasaki. Japan kapitulerede 1945-08-15. Anden Verdenskrig var slut.
1949 Det danske fragtnævn blev endeligt nedlagt.

Kilder

-, 1915: Danmarks Skibliste 1915, Ministeriet for Handel og Søfart, København. [Kilde C)]
-, 1940: Danmarks Skibliste 1940, Ministeriet for Handel, Industri og Søfart, København. [Kilde D)] samt følgende år
-, 1998: Dansk Søfarts Historie 1870-1920, Bind 5, Gyldendal: Skrevet af Anders Monrad Møller, Henrik Dethlefsen og Hans Chr. Johansen. [DSH-5]
-, 2000: Dansk Søfarts Historie 1920-1960, Bind 6, Gyldendal: Skrevet af Frank A. Rasmussen, Bent Vedsted Rønne og Hans Chr. Johansen. [DSH-6]
Egeland, John O., 1968: Gjennom brott og brann - Den storpolitiske kamp om handelsflåten under den annen verdenskrig, Aschehoug, Oslo. [Kilde E)]
Eitrem, Wilhelm, 1984: "Slaget om Atlanterhavet og amerikansk skipsbygging under annen verdenskrig" i Norsk Sjøfartsmuseum, årsberetning 1984.
-, 1950: Fortegnelse over krigsforliste og krigshavarerede danske skibe 3. september 1939 - 31. december 1949, HM, [Kilde I)]
Hague, Arnold, 2000: The Allied Convoy System 1939-1945, Vanwell, Canada. [CONVOY]
Hjort, J. (edt.), 1946: Den Danske Sømand under de to verdenskrige 1914-18 og 1939-45, Samlerens Forlag.
Holm-Petersen, F. & A. Rosendahl, 1951-3: Fra sejl til diesel 1-4, Skandinavisk Bogforlag. [StD]
Ktigsseglargruppen, 1997: Krigsseglare, Tre Böcker Förlag, Göteborg. [Kilde L]
Lane, Tony, 1990: The Merchant Seamen's War, Bluecoat Press. [Lane]
Liisberg, Bering (edt.), 1918-19: Danmarks Søfart og Søhandel, I-II, NNF. [Kilde B)]
Miller, David, 2000/2002: U-både - Historien om Tysklands frygtede undervandsvåben, oversat af Ove Hermansen, Billesø & Baltzer.
-, 1946: Norges, Sveriges og Danmarks handelsflåder - Tilgang og avgang i 1940-1945, Norske Veritas. [Kilde K)] -, 1994: Norsk Sjøfartsmuseum årbok 1993, Oslo. [Kilde G)]
-, 2000: Norsk Sjøfartsmuseum årbok 1993, Oslo. [Kilde H)]
Rydahl, Klaus, 2009: Krigssejler 1939-45, Radius.
-, 1921: Samling af Søforklaring over krigsforliste danske Skibe i Aarene 1914-1918, Handelsministeriet. Findes digitaliseret på KB-REX. [Kilde A)]
-, 1990: Sjøfartshistorisk årbok 1989, Bergens Sjøfartsmuseum. [Kilde F)]
-, 1947: Skibsfartsberetningen 1939-1945, Bd. I, Danmarks Dampskibsrederiforening, Kbh. [Kilde M]
Voigt, Benjamin, 1967: Vår ære og vår avmakt (NORTRASHIP), Aschehoug, Oslo.
William, Andrew, 2004: Slaget om Atlanten, GB. [Kilde J)]

Forkortelser og kildeforklaringer kan findes på skibsdatabasen ved at følge dette link.


Jørgen Marcussen


Opdateret d. 26.10.2015 Retur til toppen af siden.
Retur til artikeloversigten Retur til hjemmesidens forside