Sejlskibstyper - kortfattet oversigt

Kortfattede definitioner på almindeligt forekommende sejlskibstypers master og enkelte andre kendetegn.



Type Beskrivelse
Bark Træ-, stål-, eller kompositskrog, ofte med klipperstævn og afrundet hæk. Bovspryd med stagsejl, 3 master, med mærsestang, bramstang og røjlstang.
3 - 4 Forsejl på stag, 5 råsejl på fokkemast (når mærsesejlet er todelt), 5 råsejl på stormast (do.), gaffelsejl og gaffeltopsejl på mesanmast. Der kan føres tre stagsejl mellem fokke- og stormast og mellem stor- og mesanmast.
Senere forekommer også deling af bramsejlene i to, så der kan være seks råsejl på hver af de to forreste master.
Til hvert råsejl hører en rå. Der forekommer også enkelte 4- og 5-mastede barkskibe.

4-m. bark havde masterne: Fokkemast, stormast, krydsmast og mesanmast.
Barkentine, også kaldet tremastet skonnertbrig. Typen havde tre master, og fokkemasten havde 4-5 råsejl, mens stormast og mesanmast førte gaffelsejl og gaffeltopsejl. Mellem fokkemast og stormast førtes mellemstagsejl.

Brig Typen har to fuldriggede master, fokkemast og stormast, begge med mærsstang og bramstang. Den førte tre forsejl på stag, og der førtes mellemstagsejl og på mesanmasten et gaffelsejl på bom. Dette sejl kaldtes også for brigsejlet.
Typen blev bygget fra 1700-tallet i begyndelse ofte som en snaubrig (se nedenstående). Men i 1800-tallet ophørte brugen af snaukonstruktionen.
Briggen var meget anvendt selv i oceantrafikken. En brig var første danske skib til at runde Kap Horn 1824.

Brigantine. Typen har en fuldrigget fokkemast og en skonnertrigget stormast.
Sanubrig. Typen havde agten for stormasten en spinkel mast, der stod fast i et beslag på dækket ved foden af stormasten og øverst var snaumasten fastgjort ved mærset.

Bøjert En ældre jagtlignende skibstype.

Fløjte Hollandsk type bredt fladbundet skrog med udadbuede sider, der smalner ind over vandlinjen. Med høj bak og højt kastel agter. Tre lave master med stang.
To råsejl på fokkemast og stormast, originalt latinersejl på mesanmasten, men senere gaffelsejl.
Typen brugt generelt som langsom fargtfarer i hele Nordeuropa fra 1500 til ind i 1800-tallet. Anvendt til hvalfangst og sælfangst i Ishavet.

Fuldksib
Fregatskib
De to navne bruges om samme skibstype, der helt korrekt også omtales som "skib". Skrogformen udviklede sig fra ret langsomme og brede lastdragere til de slanke og ranke klippertyper med konkave forstævne og afrundede hækforme.
Typen har tre eller flere master, der har mærsstang og bramstang, og der bæres råsejl på alle master. Antallet af sejl per mast voksede fra tre til fire og fem jo nyere skibene blev, idet skibene med højere og højere master og større tonnage fik meget store enkeltsejl, der blev for vanskelige at håndtere og derfor blev delt, så et enkelt mærssejl eller bramsejl blev til et under- og oversejl af samme navn.
Skibstypen blev den dominerende største skibstype i 1800-tallet oceangående sejlskibe. Den typiske Ostindiefarer og kinafarer

Galease Skrogformen var middelfyldig med konveks stævn og fladt spejl. To pælemaster (ingen stænger): Stormast og mesanmast.
De fører begge gaffelsejl og topsejl, der sidder på en skråstillet rå og spændes ud mod gaflen. Der er gerne to forsejl.
Drægtighed på 50-100 tons. Blev bygget fra 1700-tallet og brugtes i Nord- og Østersøfart indtil op i 1900-tallet.

Galiot Bredformet skrog, buede sider og bred hæk. Kan være 1-m., 2-m. eller 3-mastet, men ofest 2-m.
To eller 3 stagsejl for og på stormasten et eller to råsejl og et gaffelsejl, mens mesanen tidligt havde et latinersejl og senere havde et gaffelsejl. Sene typer galiotskrog have skonnertrigning.
Sejlede meget i nordeuropæisk fart og blev bygget fra 1700 til 1800-tallets midte.

Krejertskibstypen kaldtes efter ca. 1740 for galiot.

Hukkert Træskrog, rundgattet og fyldigt, med 1 til 3 master. Som 3-m. rigget som galiotten. Havde sjældent ruf eller andre overbygninger.
Som 2-m. ofte rigget som galease, hukkertgalease, med stagsejl på bovspryd (jagerbom): jager, klyver og stagfok.
På stormasten førtes råsejl og gaffelsejl (bomsejl. Stormasten havde mærs og mærsestang).
På mesanmasten er gaffelsejl med udlæggerbom.
I Norden byggedes næsten udelukkende 1- og 2-m. og hukkertgaleasen var den oftest anvendte type.
Typen var meget lig kuffen og galioten. Fra omkring 1800 forsvandt typen.

Jagt Jagtbygget skrog er fyldigt med konveks stævn og fladt spejl, som rorstammen rager op agtenfor.
En pælemast, dvs. ingen stang.
Der føres to eller tre forsejl på stag til en løs klyverbom, og masten har et gaffelsejl med bom.
Jagten sejlede typisk mellem de danske provinshavne, men også på Sverige og Tyskland. Drægtigheden spændte helt fra under 10 tons til mere end 60 tons.
Typen var i krydstoldvæsenet modificeret til denne myndigheds brug.
Marstalskonnerttypen var et to- eller tremastet fartøj med jagtskrog, men skonnertrigning.

Ketch Ketchens skrog er slankt og er bygget med hæk. Tomastet skib, hvor den forreste er højest, stormasten, der er skonnertrigget, mens mesanmasten står langt agterude (og er højere på en ketch end på en yawl) og bærer et sejl ofte kaldet papegøjen.
Stormasten har stang, og der kan føres mellemstagsejl.
Det slanke skrog gav ikke så stor drægtighed, og typen anvendtes til fiskeri og lodsbåde fx, senere også til lystfartøjer.
Lodsbåde kunne med en mast være af typen skøjten, der har to forsejl, et gaffelsejl og et gaffeltopsejl.

Kuf Skrogform tilnærmelsesvis ens for for- og agterender efter hollandsk byggeskik, fladbundet med sænkbare sidesværd. 1 eller 2 master
Tre forsejl på stag til kort bovspryd. Stormast med stang og kortere mesanmast, begge med gaffelsejl med bom (enkelt kilde siger sprydsejl) og et topsejl på stormasten.
Med to master også kaldet kufgalease. Størrelse mellem 30 og 60 kls. Typen benyttet til op i 1900-tallet.

Lugger Hurtigsejlende skib anvendt som paketfart og tit i orlogsflåden. 2 master med stænger på bagkanten samt ofte en tredje mast, papegøjemast agter.
To eller tre forsejl på stag. Et luggersejl, råsejl, på hver mast. Luggersejlets fald står 1/3 længde fra luv rånok. Luggersejlet rå står derfor skråt fra horisontalplanet og har trapezform og løst underlig. Topsejl sidder på lignende ræer.
Kaldes også for avisskib, og typen har været både toldkrydser og smuglerskibe.
Der findes en 1-m. type lugger, der kun fører et luggersejl, men er for lille til andet end lidt fiskeri.

Pinkskib Ret bredt skrog og fladbundet. Pink henviser til et skrog med tilspidset agterstævn.
Tre master med råsejl på alle master og desuden gaffelsejl på mesanmasten. Taklet som et fregatskib.
Det er en ældre type, der var større end en hukkert. Anvendt i 1700-tallet.

Skonnert Skonnerter findes i mange udgaver med fra to til fire master (enkelte eksempler på op til 7 master har været bygget). Fokkemast, stormast og eventuelt mesanmast. Skrogformen var med let konkav stævn, og agterstævnen kunne enten være flad eller afrundet, skrogformen middelfyldig.
Rigningerne udviser også store forskelle som defineret på nedenstående typer. Tre eller fire forsejl på stag og bovspryd.
Gaffelsejlenes håndtering uden maskinelt hjælpeudstyr satte en grænse for størrelsen med et sejl fastgjort til en tung gaffel, der skulle hejses. Blev der bygget større skonnerter, blev de udstyret med fast gaffel, og sejlet blev bjærget ved at blive halet ind til mast og gaffel.
Typen fremkom i USA under revolutionen og kom til Danmark i 1800-tallet og blev det dominerende mindre sejlførende fragtskib i den periode, hvor skiftet fra træ til stål og fra sejl til damp prægede udviklingen. Drægtigheden kunne være op til flere hundrede registertons.

Bramsejlsskonnert. Rigning med tre råsejl på fokkemasten.
Skonnertbrig. Brigskib, hvor fokkemasten er rigget med 4-5 råsejl, mens agtermasten var uden råsejl og havde gaffelsejl og gaffeltopsejl. Mellem masterne førtes mellemstagsejl.
Slettopskonnert = sletskonnert = fore-and-aft-skonnert. Typen har ingen råsejl, men er ellers rigget som andre skonnerter.
Topsejlsskonnert. Rigning med to råsejl på fokkemasten.

Slup Typen var enmastet med stang, havde rig som en kutter med råsejl. Størrelsen var på 30-40 kls.
Typen benævnes også kutter, men har så ofte slankere skrogform.

Smakke Fladbundet, fyldigt skrog i begge ender samt næsten retlinjede sider med sidesværd. Stormast og mesanmast, der står meget agterlig, næsten på hækken.
Kuflignende rigning. To eller tre forsejl på stag. Stormasten fører et råsejl og gaffelsejl, og agtermasten fører et gaffelsejl som mesan. Mesanen især - men i små smakker også stormastens sejl - kan være et sprydsejl fastgjort til masten og agterliget holdt strakt med en sprydstage.
Typen benyttet som både fragtskib, færge i indre farvande og fiskefartøj. Brugen ophørte omkring 1900.

Tjalk Skibet havde en mast med rig som galeasen, men masten var uden stang. Skroget var rundgattet og fladbundet og derved fyldigere end jagten.




Forkortelser
1-m. = enmastet
2-m. = tomastet
3-m. = tremastet
kls. = kommercelæster a 2,6 tons.


Jørgen Marcussen
 
Opdateret 2017-12-04. Retur til toppen af siden    
Retur til artikeloversigten Retur til hjemmesidens forside