Svendborg skibsbyggerier og skibsbyggere

Nogle oplysninger om skibsbyggeriet i Svendborg



Op til 1650 var Svendborg Fyns førende søfartsby, men svenskekrigene i 1650’erne forhindrede fredelig handel, og søfarten gik tilbage og først hen imod slutningen af 1700-tallet fik søfartsbyen vækst. I begyndelsen af 1800-tallet etableredes flere skibsbyggerier, og havnen blev moderniseret. Omkring 1870'erne kom flere dampskibsruter i gang og havnen blev i 1800-tallet flere gange moderniseret. I 1852 oprettedes navigationsskolen. Svendborg Skibsværft blev i 1907 blev anlagt på en kunstig ø, Holmen, i midten af havnen og blev byens største arbejdsplads.


Det tidligste skibsbyggeri
Man har vidnesbyrd om næsten ubrudt skibsbyggeri af små fartøjer langs Svendborgsunds kyster, og fra 1781 til 1783 kendes to større fartøjer, der blev bygget af Svendborg købmænd. Det ene skib var en brig, og det andet et fregatskib på 129 kls. Det blev navngivet FREDERIK efter baron Frederik Juel på Valdemar Slot, da han havde leveret køltømmeret og formodentligt havde anden økonomisk interesse i projektet. [StD-1 p.166]

Englandskrigene
I årene efter 1800 var der travlhed i skibsbyggerierne. Der blev bygget 94 fartøjer for kongelig regning og 130 skibe for privat regning; sidstnævnte med en samlet drægtighed på 1514 kls. Der kendes navnene på de driftige købmænd, der lod bygge inden krigens slutning og nedgangstiderne. Det var købmændene Poul Knudsen, Krøyer og Juel, samt skibsbygmestrene Hans Larsen og Jørgen Larsen. Skibsbyggernes aktiviteter stoppede med krigens ophør, mens købmand Kristian Quist fortsatte nogle år endnu.

Skibsbygmester Lars Nielsen Møller og slægtninge
Af blivende betydning fik skibsbygmester Lars N. Møller, der var født i 1768 og døde 1852. Han var ud af bådebyggerslægt og begyndte egen virksomhed på Tåsingesiden, først i Troense og senere i Vindeby i den såkaldte Skibsbyggerhave. Under Englandskrigen flyttede han sin virksomhed til Svendborg, hvor han fortsatte med at bygge skibe for egen regning også efter krigens ophør.

På sit Svendborgværft fik han opgaven at bygge skroget til orlogsbriggen BORNHOLM til Flåden (ID=7239), afleveret i oktober 1812. I 1827 og 1830 byggede han to brigger, der fik navne efter kronprins, senere kong Christian VIII og hans hustru, prinsesse Caroline Amalie. Det var briggerne PRINDS CHRISTIAN FREDERIK TIL DANMARK (ID=3667) og PRINDSESSE CAROLINE AMALIE (ID=9388).

Lars Nielsen Møller døde i 1852 og havde da nået at bygge 150 skibe. Men han var ikke den eneste i familien. Han fik to mindst sønner. Den ene, Niels Møller fortsatte familieværftet i Øxenbjerg og havde inden 1842 bygget 20 skibe fra pladsen i Brogade 11. Den anden, Hans Møller, var også skibsbygger. Desuden havde han familiemedlemmer i Falsled, Jens Møller, og i Troense, Rasmus Møller, der begge var skibsbygmestre. Slægten var yderst velrenommeret for deres bygninger.

En skibsbygmester R.N. Møller byggede 1818 i Svendborg en jagt, DE OTTE SØDSKENDE, NBLC, (ID=3320), forlist 1872.

Niels & Peter Troensegaard - Øxenbjerg skibsbyggeriet
Niels Troensegaard drev skibsbygning i Thurøbund, og i 1869 overtog sønnen, Peter Troensegaard, værftet, som han i 1875 flyttede til Øxenbjerg på Svendborgs østside. Han byggede ret store skibe som skonnertbriggen HARRIET på 185 BRT samme år, som værftet flyttede. I løbet af de følgende år blev der på værftet bygget barkentiner godt og vel 200 BRT og endog et dampskib i træskrog, HECTOR fra 1889 (ID=5315), og som Peter Troensegaard selv blev korresponderende reder for. Værftet blev i 1893 afhændet til skibsbygmester Anders Jensen.

Skibsbygmester Anders Jensen - Øxenbjerg
Peter Troensegaard solgte Øxenbjergværftet til skibsbygmester Anders Jensen i 1893, og han byggede skibe på det til efter 1920. I slutningen af 1800-tallet blev en serie tremastede skonnerter søsat fra værftet, og lige efter WW1 byggede værftet flere firemastede skonnerter: KAJ HVILSOM (ID=7585), SIGRID (ID=7995) og RICHARD (ID=7992).

Øvrige skibsbygmestre i 1800-tallet
Der var flere aktive skibsbyggere i perioden, men for mange af dem kendes deres byggepladser ikke:
Skibsbygmester Christen Andersen - byggede først i 1800-tallet ved Braten på Tåsinge i kompagniskab med Smith. Kilde H) p.60 og 64.
Endnu en skibsbygger af samme navn var aktiv:
Skibsbygmester Christen Andersen - byggede på Holmens sydøstside (Frederiksøen) i 1900 galeasen JØRGEN, den lille skonnert ENOCH og i 1901-1903 - én hvert år - 3-m. bramsejlsskonnerterne SOPHIE (ID=13364), NANNA, (ID=4919) og RAGNHILD (ID=13365). Kilde H) p.94.
Skibsbygmester H.P. Hansen og broder C. Hansen - aktiv fra 1847 til efter 1876. Værftet havde først byggeplads på Frederiksøen i Svendborg, senere andet sted i havnen.
Skibsbygmester N. Hansen - aktiv 1815, og byggede 1836 galeasen DE TO SØSTRE, HBFW (ID=3328).
Skibsbygmester C.D. Jægher - aktiv 1843.
Skibsbygmester Krøyer - havde Simon Møllers plads før ham.
Skibsbygmester Lenz - aktiv 1830'erne- 1848. Byggeplads ved Gl. Hestehauge.
Skibsbygmester Simon Møller - havde ejendom i Brogade, nordsiden, ca. 1820.
Skibsbygmester J.V. Ries - aktiv 1847, hvor han byggede jagten LYKKENS HAAB, HBDF, (ID=3467).
Skibsbygmester L. Thomsen - aktiv 1836.
H) p.59f.

I Gl. Hestehauge byggede skibsbygmester Sophus Weber i 1890'erne nogle lystfartøjer, men fik i hhv. 1918, 1920 og 1922 bygget de tre 3-m. slettopskonnerter CENTAURUS, BASTIAN og APHRODITE, og i 1939 byggede han til JL topsejlsskonnerten RØMØ, (ID=12045). Værftet blev kort tid efter nedlagt.


Jørgen Ring Andersen
Jørgen Ring Andersen stod i lære hos Niels Troensegaard på Thurø og videre uddannet hos Skifter Andersen i Åbenrå og afsluttede sin uddannelse med nogle år hos Alexander Hall i Aberdeen, hvor der byggedes rigtige klipperskibe. Hans første selvstændige skibsbygning var skonnertbriggen ANNA HARBOE i 1866. Derefter drev Ring Andersen fra 1867-03-15 sit træskibsværft på Frederiksø i Svendborg Havn. Grundlæggeren nåede at bygge omkring 80 skibe i Svendborg.

Værftet blev overtaget af sønnen Johannes Ring Andersen ved faderens død i 1901, Johannes stod i lære i Svendborg, men fortsatte med uddannelse inden for stålskibsbygning hos Henry Kochs Skibsværft i Lübeck. Træskibsværftet nåede under Johannes' ledelse at bygge mere end 100 nybygninger.

Den anden af Jørgen R.A.'s sønner, Jens Fisker Andersen, kom til at lede det stålskibsværft, som sønnerne i fællesskab oprettede i 1906. Også stålskibsværftet fik byggeplads på Frederiksøen.

Johannes Ring Andersens søn, Jørgen Ring Andersen jnr., deltog i driften af træskibsværftet fra omkring 1950 og overtog værftet i 1964. Nu ejes værftet af fjerde generation ved Peter Ring Andersen, der overtog værftet efter sin far i 1987.

Oprindelig lå værftet på Frederiksøens vestside, hvor Svendborg Værft tidligere lå. I 1916 blev det flyttet til sin nuværende placering på nordsiden af øen. I perioden 1867-1976 er der bygget 198 skibe.


Svendborg Skibsværft

Fire af skibsbygmester Jørgen Ring Andersens børn, Jenny, Regine, Jens Fisker og Johannes, grundlagde i 1907 et værft på den kunstige ø Holmen eller Frederiksøen, ledet af Jens Fisker Andersen, og gav det navnet Ring Andersens Staalskibsværft, men allerede i 1916 fusionerede værftet med det lokale Axelsens Jernstøberi & Maskinfabrik, der i nogle år havde virket med en flydedok på Frederiksøen. Ved fusionen blev navnet ændret til Svendborg Skibsværft og Maskinbyggeri A/S.

I midten af 1920'erne gik det dog ikke så godt, og selskabet gik i 1925 konkurs; da havde værftet nået - afhængig af kilde og optællingsmåde - nået at få søsat 11 eller 21 skibe. Arealet og bygningerne blev i 1926 overtaget af lokale initiativtagere, bl.a. Sydfyenske D/S (SFDS) og D/S Ærø, mens kommunen garanterede for dok og montagekran. Både før og efter WW2 fik værftet en vis bistand fra Odense Staalskibsværft og derfor også fra A.P. Møller, der fra 1968 til 1971 havde aktiemajoriteten.
Produktionen begyndte i 1926 under navnet Svendborg Skibsværft af 1926 A/S. Dette navn blev i 1930 ændret til Svendborg Skibsværft A/S, både da og indtil efter 1950 blev værftet ledet af Jens Fisker Andersen. Som sådan byggedes stålskibe indtil 1985. Værftet beskæftigede i 1980’erne mellem 600 og 800 mand.

I 1972 købte sandpumperfirmaet A/S Carl Nielsen, senere Calkas A/S, en betragtelig del af aktierne i Svendborg Værft fra A.P. Møller. De første år af 1980'erne blev skibsværftet handlet flere gange. Produktionen fortsattes men nu også med stålarbejder og reparationer også til en bredere kundekreds end skibsredere. I 1987 overtog Svendborg Skibsværft resterne af Marstal Staalskibsværft og Maskinfabrik A/S, og på denne filial blev der produceret sektioner og underleverancer til moderværftet. Marstalafdelingen lukkede igen.

Efter flere år med økonomiske vanskeligheder købte SV Holding A/S i 1996 værftet. Bag stod skibsreder Niels Højlund og direktør Jørgen Lundsgaard, men det selskab holdt kun til januar 1997, hvor konkursbegæring igen blev indgivet. I august 1997 købte Aarhus Flydedok A/S værftet og ville bruge det som reparationsværft, men Århus fik selv problemer i 1998, og konkursen kom kun et halvt års tid efter overtagelsen, nemlig 1999-03-01 (begæring indgivet 26. februar).
Med hjælp fra lokale investorer blev der efterfølgende etableret et nyt selskab, Repair Yard Svendborg A/S, der fra ca. 1999-06-01 udelukkende udførte reparationer. Denne virksomhed lukkede endeligt i 2001. Området blev efterfølgende overtaget af Vestas i en periode.



Skibsbyggeriet på Tåsinge

Forfatteren, pastor F.C. Lund udgav i 1823 i Odense en beskrivelse af Tåsinge og dets folk og erhverv: Beskrivelse over Øen Thorseng på 109 sider. Heri omtales flere gange skibsbyggerierne på grund af mestrenes dygtighed og tømmerets tilstedeværelse både i rette mængde og især de krumvoksede ege og andre velegnede stykker til træskibsbygningen. Allerede i 1700-tallet er der mange vidnesbyrd om skibsbyggeri på Svendborgsunds største ø. Omkring Englandskrigene var der syv skibsbygmestre på øen, og efter krigen var der ifølge Lund fem mestre.

TROENSE
Skibsbygmester Anders Larsen Smith eller Anders Larsen Schmidt var aktiv fra midten af 1700-tallet, og han fik lært sin egen søn Lars Andersen Smith, født 1759, op, så denne kunne begynde for sig selv som mester i 1779. Han var aktiv frem til 1835 og fik bygget 78 skibe [StD-1 p.176]. Skibsbygmester Lars A. Smidt er nævnt i resolutionerne fra 1812 [se Færgevæsen].
Slægtens tredje generation fortsatte med Hans Larsen Smith værftet og byggede bl.a. skonnerten LAURITZ i 1841 til et partrederi, hvor han selv havde 1/6, men måtte træde ud, da han 1843 gik konkurs. Hans L.S. byggede også briggen THORSENGS EEG (ID=5316) på 64,5 kls.
Skibsbygmester Lars Andersen Smiths anden søn blev skibsbygmester i Bogense.

Skibsbyggerdynastiet Møller på Tåsinge
I tidlige kilder er skibsbyggeren ofte nævnt alene med efternavnet Møller, hvorfor placeringen på en bestemt person i slægten kan være umuligt.
Skibsbygmester Anders Nielsen Møller, 1708-1773, og broderen Rasmus Nielsen Møller, 1713-1786, var de første i det slægtsdynasti som fik skibsbyggere placeret flere steder i landet. Alene i Troense virkede fem generationer af slægten Møller som skibsbyggere. Anders N. Møllers søn, Hans Andersen Møller fortsatte som skibsbygger, indtil igen hans søn, Rasmus Hansen Møller, født 1786, blev partner i faderens virksomhed fra 1808, der da byggede på en plads tæt ved Røde Mølle. I årene efter Englandskrigene drev de for egen regning flere af deres selvbyggede skibe, fx. skonnerten PREBEN BILLE BRAHE, 80 kls. og DE OTTE SØDSKENDE på 67 kls.
H) p.63.

Rasmus Hansen Møller fik to sønner, Hans Rasmussen Møller, født 1820, og Christen Rasmussen Møller, født 1825. De drev nogle år værftet sammen, bl.a. byggede de i 1850'erne skonnertbriggen PETER & LAURITZ (ID=5791), 160 BRT, og barken SVENDBORG (ID=9387), 350 BRT.
Christen Rasmussen Møller byggede alene i 1853 briggen TJALFE (ID=3576), 210 BRT. I de følgende år byggede han alene et betydeligt antal skonnerter, og hans søn, Rasmus Vilhelm Møller, født 1851, begyndte også som skibsbygmester allerede da han var 20 år, men da med byggebedding i Ærøskøbing, hvor han byggede to skibe. Det første skib var FAMILIENS HAAB (ID=9584), en skonnertbrig, der løb af i 1871, og det andet var HENNING året efter. Derefter flyttede han virksomheden til Troense, hvor han byggede skibe til 1888. I Troense var Rasmus V. Møller også indehaver af koncessionen på færgefarten Svendborg - Vindeby fra 1888-04-01. [Kilde M) side 24]
Værftet blev samme år afhændet til skibsbygmester Z.Th. Jacobsen.

En skibsbygmester H.J. Møller ombyggede og forlængede i Troense i 1838 jagten DE TVENDE SØDSKENDE, HBRP, (ID=3321).

I 1838 byggede skibsbygmester N.D. Nielsen i Troense jagten CHRISTINE HENRIETTE, NBCL, (ID=3289).

Skibsbygmester Z.Th. Jacobsen
Jacobsen overtog det igangværende værft fra Rasmus Vilhelm Møller i 1888 og fik bygget 22 skibe, og det sidste var skonnerten NEPTUN i 1920.

En overgang i første del af 1800-tallet virkede skibsbygmester E.A. Krarup ved Lolklandingen neden for Villa Strand.

En skibsbygger P. Hansen var aktiv i 1840'erne. Hos ham var Jacob Løve, senere Helsingør, svend omkring 1840. [H&S72 p.133]

Skibsbygmester Hans Peter Hansen byggede fra 1834 konsekvent efter tegning.
[H&S 1983 p.130, 140-141]

BREGNINGE SKOV
Skibsbygmester Christian P. Jensen byggede i Bregninge Skov briggen CHRISTIAN DEN OTTENDE (ID=10089), 129 NRT, i 1840 til et partrederi i Svendborg. Hans søn, C.J. Jensen fortsatte virksomheden og byggede fra 1857 og indtil 1882.

Skibsbygmestrene H.C. Poulsen og Christian Jensen byggede fra 1901 til 1905 seks skonnerter. Den første, GÆA (ID=11393), blev første danske forlis under WW1. Værftet fortsatte aktiviteterne til 1919, hvor det sidste løb af. Det var CARLA (ID=5713) på 115 NRT, en tremastet slettopskonnert.

ANDRE BYGGERE PÅ TÅSINGE
Et betydeligt antal skibsbyggere virkede i Troense og langs kysten til Valdemar Slot i 1800-tallet. Der kendes navnene:
Skibsbygmester J. Hansen
Skibsbygmester S. Hansen
Skibsbygmester C.M. Larsen, byggede 1848 i Troense jagten ELISE & JULIE, NBDN / NPHF, (ID=3356).
Skibsbygmester H.P. Mortensen
Skibsbygmester N. Nielsen
Skibsbygmester P. Pedersen, Troense, byggede 1825 skonnerten SØBLOMSTEN, NBFM, (ID=3562).
Skibsbygmester Thomas Pouelsen Petersen, aktiv i midten af 1800-tallet. Byggede både i Troense og på Thurø.
Skibsbygmester L.A. Smith
Skibsbygmester A.C. Thurø
Kilde H) p.64.



Skibsbyggeriet på Thurø

Den ældste navngivne skibsbygger, jeg er stødt på fra Thurø, var J.M. Nielsen, der omkring 1810-1820 byggede, dog ikke på Thurø, men hver sæson rejste til Slesvig med flere ansatte og sin søster, der holdt kantine. Her byggede de ved Slien til lokale i området. Nielsen byggede 17 skibe til skibsreder Heinrich Klink

Skibsbygmester C. Sørensen byggede 1826 en jagt, CHALOUPENS MINDE, HBTS / NRKP (ID=3294), men jeg har kun fundet oplysning om bilbrev og reder fra 1868.

Fra 1840'erne var der oprettet beddinger på Thurø. En af de tidlige var til skibsbygmester Jørgen Madsen Caspersen, der ved Præstelandingen mellem 1840 og 1852 byggede flere mindre fartøjer; et af dem var jagten LYKKENS MINDE, HBQW / NTFW, (ID=3460).
Samme sted havde skibsbygmester L. Kaas Hansen i 1853 fædiggjort den jagtbyggede skonnert FÆDRES MINDE (ID=10092), og i 1856 havde han bygget øens første klipperbyggede skonnert. Den hed ikke overraskende THURØ, leveret til rederen J.M. Nielsen med partnere.

Men området ved Præstelandingen var dårligt valgt, for det er øens mest lavvandede, og L. Kaas Hansen / L. Kaas flyttede sit værft over til øens vestside ved Thurøbund, hvor der var dybere vand. Bygmesterens sidste skib blev søsat 1879. Det var skonnertbriggen ELLEN KIRSTINE, på 167,5 NRT. Da havde han nået at bygge 17 skonnerter.

En kort periode i årene 1880-1881 lejede skibsbygmester Jørgen Ring Andersen værftet.

L.K. Hansens værft lå stille i to år og blev 1881 overtaget af skibsbygmester Niels Peter Petersen, der havde stået i lære hos Jørgen Ring Andersen. Han byggede omkring 31 hovedsageligt skonnerter og i 1913 den tremastede slettopskonnert CRITERION (ID=11394), der var den første i Svendborg, der fik hjælpemotor i som nybygning.
Petersens to sønner, skibsbygger Asger G. Petersen og skibsbygger Rasmus Peter Petersen overtog værftet fra faderen i 1914 og byggede indtil 1919, hvorefter der ikke fuldførtes nybygninger her.

Thurøbund Yachtværft
Thurø Yachtværft er efterfølgeren til bådebygger Lars Kaas Hansens værft, der som nævnt ovenfor blev overtaget af N.P. Petersen og senere hans sønner. Petersens sønner ændrede 1913 virksomhedens navn til Brd. Petersens Værft. Den længstlevende af de to brødre, Rasmus Peter Petersen, fortsatte til sidst i 1950'erne, hvor det gik ud af familieejet og solgtes til bådebygger Svend Larsen, der senere fik en partner, Erik Petersen, og det ejedes først i 2000-årene af Svend Larsens søn, Cai Larsen.
Værftets navn ændredes på et tidspunkt efter 1950 til Thurøbund Yacht og Kutterværft, og produktionen var hovedsageligt fiskefartøjer.

A. Walsteds Bådeværft A/S
Værftets arealer ved Gambøt blev tidligst benyttet af skibsbygger Saugskærs værft, der byggede skonnerter, tidspunkterne er ikke undersøgt. Fra 1949-11-01 etablerede Aage Walsted værft. Det eksisterer stadig, men har i mange år udelukkende beskæftiget sig med fritidsfartøjer. Fra 1990 har firmaet været et aktieselskab. Lederen er i dag næste generation, direktør Thorvald Walsted.

Troensegaard og skibsreder Jørgensens aktiviteter
Skibsbygger Niels R. Troensegaard etablerede byggeslip i Thurøbund 1853 og byggede her til 1869, hvor sønnen skibsbygmester Peter Troensegaard overtog værftet og var aktiv indtil 1875. Troensegaard flyttede da til Øxenbjerg på fastlandet, mens værftet i Thurøbund blev afsat til skibsreder Lars Jørgensen - se næste afsnit.

Værftet ved Saugskær i Thurøbund solgtes 1875 til skibsreder og skibsbygmester Lars Jørgensen, der drev det til 1882, hvor hans søn, styrmand og skibsbygmester Jens Philip Jørgensen, † 1922, overtog det. I 1908 var tredje generation klar, og sønnerne skibsbygger Brayn Jørgensen og skibsbygger Martin J. Jørgensen overtog aktiviteterne i Thurø Bund. Slægtens tre led fik indtil 1921 bygget mere end 60 større skibe foruden en del mindre både og kuttere. Det største skib var SVENDBORGSUND (ID 5382), afløbet 1919, 542 BRT. Og det næstsidste var 1920 den firmastede slettopskonnert RUTH (ID 5495) på 321 BRT. I 1921 var det definitivt slut. Martin J. Jørgensen overtog firmaet i 1922, men byggede ikke flere skibe.

Boms værft på Thurøs vestside
Skibsbygger Peter Bom, født 1823, begyndte egen virksomhed på Thurøs vestside over for Troense i 1851. Senere deltog hans søn, skibsbygger Christian Bom, i aktiviteterne, og der byggedes et betragteligt antal skonnerter af diverse undertyper. En del af deres kunder var engelske købmænd eller mæglere med tilknytning til England, og tre skibe med navnet LONDON blev bygget på værftet.

Fra 1905 til WW1's slutning lå værftet så godt som stille, men i krigens sidste år blev der bygget nogle enkelte skonnerter, men så var det også slut med træskibsbygningen her, og efter 1920 forekommer ingen skibe fra værftet i Skibslisten.

I 1882 havde skibsbygmester Jens Nielsen anlagt et reparationsværft tæt på skibsbygger Boms værft. Reparationsværftet blev fortsat af Nielsens søn, N.A. Nielsen, og jeg har kun oplysning om bygning af et enkelt skib, nemlig 3-mastet skonnert ELSE (ID=5873) i 1919 til skibsreder Rasmus S. Hansen. [Fred.]

Der er i perioden 1810 til 1825 omtalt en skibsbygmester H. Rasmussen på Thurøs nordside. Kilde H) p.67.
Skibsbygmester A. Rasmussen byggede 1827 jagten HAABET, NBDH (ID=3411) på Thurø.
En Skibsbygmester R. Hansen byggede 1843 på Thurø jagten PRØVEN, HBKV, (ID=3542).



Kilder
A) Holm-Petersen, F., og A. Rosendahl, red., 1951-1953: Fra Sejl til Diesel, bind 1, 2 og 3, Skandinavisk Bogforlag.
B) Skibsdatabasen JM.
C) Trap Danmark, 5. udgave 1957, bind 13. Teksten om Svendborg.
D) Petersen, Holger Munchaus et al., red., 1992: Caroline og de andre - Fornyelsen i dansk småskibsfart efter Krigen, Søhistoriske Skrifter XVIII, H&S.
E) Møller Nielsen, Erik, 2003: Svendborg søfarts historie siden 1253.
F) U.n., 1951: Aktieselskabet Svendborg Skibsværft: 1926 - 1. november - 1951.
G) Svendborg Skibsværft: Aktieselskabet Svendborg Skibsværft, 1976. (Bogen indeholder bl.a. en grundtegning over værftet på Frederiksøen og hovedorganisationsplan.)
H) Olsen, Johannes, 1932: Den sydfynske sejlskibsfarts historie
I) Ring Andersen, Johannes, 1946: Skibsbygmester Jørgen Ring Andersen og hustru Jensine Marie f. Fisker samt deres slægt
J) Hansen, Bernhard: Thurø for og nu, 1960, s. 92-95.
K) Mortensøn, Ole: Folk og fartøjer fra Sydfyn og øerne
L) Aarre, Bent: Bådebyggeri i verdensklasse, 1999
M) Svendborg Vindeby Færgefart, eget forlag, 1966.
Her mødes de syv verdenshave, Berlingske Tidende 17. oktober 1998
Legetøj for millioner, Fyns Stiftstidende 1. oktober 2000
Portræt af Aage Walsted og hans bådeværft, Bådnyt nr. 3, 1983
Flere historier fra Thurø, 1996, s. 53-56.
Svendborgpris til verdenskendt firma, Fyns Amts Avis 26. marts 1998
Nielsen, Erik Møller, 1997: "90 år på en ø - om A/S Svendborg Værft" i Årbog For Svendborg & Omegns Museum 1997, side 98-145. (Der er detaljerede tegninger af bygninger i artiklen og en oversigt over skibe bygget 1907-1997.)
Dørge, Henrik, 1993: "Skibe ladet med lån", i Morgenavisen Jyllands-Posten, d. 28. februar 1993.
Svendborg før lukketid af Niels Højland m.fl., Morgenavisen Jyllands-Posten, d. 7. januar 1996.
 
Yderligere oplysninger om skibsfart og skibsbyggeri i Svendborg og omegn kan findes i bøgerne:
Begtrup, Joachim, 1823: Beskrivelse over Svendborg, Odense,
og
Dalgas, Carl, 1992: Svendborg amt beskrevet 1837, genudgivet med indledning og kommentarer af Finn Stendal Pedersen,
og
Bro-Jørgensen, J.O., 1959: Svendborg Købstads Historie, Svendborg.


Forkortelser
kls. = kommercelæster.
 



 
Jørgen Marcussen Retur til indledning om skibsbyggeri.
Opdateret d. 30.7.2016. Retur til toppen af siden
Retur til Maritim indledningsside Retur til hjemmesidens forside