Sønderborg skibsbyggerier, skibsbyggere

Nogle oplysninger om skibsbyggeriet i Sønderborg



Sønderborg

Dankwerts kort fra 1650 viser en træbro ved Sønderbro, senere kom også en bro til ved Nørrebro. Det første skibsværft lå ved Sønderbro og kendes fra c. 1500 i forbindelse med Kong Hans' udrustning af flådefartøjer.
I kilde D) står lidt mere præcist at: "kongen vat taget over Bæltet, hvor han lod bygge 2 kraveller. Spørgsmålet må da være, hvor ved Bæltet blev disse kraveller bygget, og hvor var kongen i den ovennævnte tid?"
Det ved vi så fra kongens breve, der den 20. juli 1509 afsendtes fra Sønderborg.
I samme kilde står videre: "... det følgende forår sejlede rådmændene Herman Messmann og Herman Falck den 24. april fra Trave med 5 skibe for med den første gunstige vind at gå til Sønderborg i Bæltet for at undersøge det nye skib".
Endvidere, at Lübeck klager til hertug Frederik af Slesvig-H. over "det mærkelige skib, der bygges i Sønderborg".
Og forfatteren skriver, "at det tyder på, at dette skib må være et af de store skibe ENGELEN (ID=11203) eller MARIA på 400 læster... og da ENGELEN blev først færdig må det vel være dette skib, der er bygget i Sønderborg.
Der er i øvrigt dokumentation for, at kongen pålagde Eske Bille at sende bøsser, takkel, kabelgarn og åretømmer til Sønderborg, og efter det kan det tænkes at skibet blev færdigt i efteråret 1510.
Kilde C) p.187ff. og D) p.120f.

Se også under Nakskov, da en enkelt kilde peger på Slotø som byggested.

Peter Hansen Resens tegning af Sønderborg by i Danske Atlas ca. 1670 vises skibsbyggerpladser på både Sønderbro og Nørrebro. Værftet ved Sønderbro kendes ikke efter 1700 c.
Kilde A) og C).

I 1806 er i Provinzialberichte en kort meddelelse om, at byen havde tre skibsbyggerier, og i en senere udgave berettes om, at der fra 1798 til 1833 blev bygget 34 nye skibe i Sønderborg, hvoraf størstedelen var skonnertbrigge / brigantiner med en drægtighed på 80 kls. og derover.
Kilde A)

Skibsbygger Asmus Jensen Høeg
Rebslager Christian Petersen solgte 1754-06-22 et areal ved Hospitalsløkken, Nørrebro, til skibsbygmester Asmus Jensen Høeg.
Han købte yderligere grund 1757-03-17 ved Løkkeberg til havstokken, sælgeren var nedenstående Mathias Pechmann.
Og Asmus Jensen Høeg fik 1760 yderligere et lejemål strandgrund fra Hospitalet.
Høeg solgte sit værft i april 1766. Det blev da betegnet som liggende for enden af den nuværende Havbogade, hvilket er lidt diffust, da gaden på det nærmeste går parallelt med havstokken.
Køberen var nedenstående Jacob Jessen.

Skibsbygger Mathias Pechmann
Grundlagde 1757 skibsbyggeri ved Nordenden af Havbogade.
Solgt før 1766 til Skibstømrer Asmus Jensen Høeg.
Solgt inden 1770 til Skibsbygmester Jacob Jessen.

Skibsbygger Jacob Jessen
Købte værft i 1770 af Asmus Jensen Høeg.
Jessen solgte 1770-06-07 værftet til Jürgen Lorentzen fra Flensborg.

Skibsbygmester Jürgen Lorentzen
Lorentzen købte værft 1770-06-07 af Jacob Jessen.
Lorentzen solgte 1786 til Skibsbygmester Thomas Petersen Godt.

Skibsbygmester Thomas Petersen Godt
Skibsbygmester Thomas Petersen Godt købte værftet fra Jürgen Lorentzen, og Godts enke, Anna Sophie Godt, solgte 1806 ved auktion værftet til Skibsbygmester Jørgen Matzen = Jürgen Matza.

Skibsbygmester Jørgen Matzen
Skibsbygmester Jørgen Matzen købte værftet i 1806 af Godts enke.
Senere solgt til købmand O.F. Ahlmann, Gråsten, der forpagtede det til:

Skibsbygger Palmer
Skibsbygger Palmer af engelsk afstamning forpagtede værftet, der forblev købmand O.F. Ahlmanns.
Ahlmann solgte 1843 værftet til Skibsbygger Hans Heinrich Hauschildt, der havde stået i lære hos Palmer.

Skibsbygger Hans Heinrich Hauschildt = Hans Henrik Hauschild
Skibsbygger Hans Heinrich Hauschildt havde fået borgerbrev i Sønderborg 1840-03-27, og han købte værftet af købmand Ahlmann i 1843.
Hauschildt døde 1876, og sønnen Heinrich Hauschildt overtog værftet og drev det til 1878, hvor det sidste skib blev søsat.
Hauschildts værft havde i 1870'erne 6 beddinger. Fra 1843 til 1876 byggede værftet mere end 60 skibe.

Skibsbygger Johannes Schmidt
Plads på Sønderhavnegade nr. 22 og 24.
Sidste nybygning løb af stabelen 1851. Det var FREDERIK VII på 179,5 kls., kaptajn B. Ohlsen, Sønderborg.
Skonnert BETZY & LAURA, (ID = 3266), 3-m. bygget 1840 og i 1847 byggedes SOPHIE (ID=3561) af I.C. eller J.C. Schmidt, der muligvis er samme person som ovennævnte Johannes S.

Skibsbygger H.C. Jensen = Hans Mesters Værft
Plads på hjørnet af Nørrebro og Sønderbro.
Flyttede 1863 til Sundevedsiden af Sundet.
Byggede 1864 på skibet JUNO, der blev færdiggjort i 1865.

Skibsbygger A.B. Seifert
Plads ved Nørrehavnegade og kun for mindre fartøjer. Han byggede i 1852 jagten MARIE KIRSTINE, NBJD, (ID=3487).
Aktiv 1850-1860.

C.G. Schurmanns Skibsværft & Maskinværksted
To tyskere, hr. Stocks og hr. Kolbe, etablerede i 1904 på Jyllandssiden noget nord for Sønderborg Düppel Værft / Dybbøl Værft. Før 1920 overtog Kolbe som eneejer værftet, men døde 1920, og værftet skrantede til C.G. Schurmann under WW2 overtog værftet. Han fungerede som ejer til afslutningen af WW2, hvor værftet konfiskeredes på grund af værnemagerarbejde.

Sønderborg Skibsværft
Efter Schurmannværftets lukning oprettede lokale i 1947 som interessentskab Sønderborg Værft. Lukket igen i 1950 med tab.
Nyt skibsbyggeri blev oprettet af Ejner S. Petersen og gik konkurs i 1953.

Alssund Skibsværft
Stiftet af Brdr. Weiss, Skibsværft Toft i Gråsten i 1954. Tegnestuen var entreret med Knud E. Hansen, der udviklede forskellige skibstyper til værftet. Værftet måtte lukke i slutningen af 1958.

Sønderborg Skibsværft
Værftet genopstod efter tvangsauktionen i 1959, hvor den danske stat havde overtaget resterne, idet Søren Andersen fra Esbjerg Værft & Maskinbyggeri genåbnede værftet. Han begyndte med fiskefartøjer, men fra 1960-1961 byggede han coastere. Typen blev kaldt Slesvig-typen, og der byggedes knap 20 af typen. Gennem 1970'erne byggedes endnu større skibe op til 1399, som der byggedes en serie af.

Der foregik et generationsskifte, og sønnen Arne Andersen måtte i 1978 gå i betalingsstandsning efter fejlberegning af omkostningerne ved værftets største nybygning på coasteren OLE SIF (ID=760), et 1599 BRT og 4200 DWt fragtskib med byggenummer 83. Værftet lukkede derefter, og den sidste ordre måtte færdiggøres på Nakskov Skibsværft.
 

Statistiske oplysninger
I Klems Skibsbyggeriet i Danmark og Hertugdømmerne i 1700-årene findes statistiske oplysninger om antal skibe og drægtighed samt enkelte oplysninger om, hvortil skibene var solgt for især 1700-tallet. Kilderne til statistikkerne er fra byens toldregnskaber.

Skibsbyggeri på Als og i Nordborg
Der er mere diffuse oplysninger om 1700-tallets skibsbyggerier på Als og lidt klarere oplysninger om Nordborg. Det må formodes, at meget skibsbyggeri på Als på den tid foregik med udlærte skibsbyggere, borgere, fra Sønderborg, da landdistrikterne ikke generelt havde tilladelse til at udføre håndværksarbejder som tilkom købstæderne.
 


Kilder
A) Raben, J., 1934: Sønderborg Skipperlaug og et Brudstykke af Byens Søfartshistorie, 8. Hefte, Dybbøl-Postens Forlag.
B) Søchting & Larsen, 1924: Haandværk og Industri i Sønderborg Amt, udg. Sønderborg.
C) Klem, Knud, 1986: Skibsbyggeriet i Danmark og Hertugdømmerne i 1700-årene 1-2, Finn Jacobsens Forlag.
 
D) Jørgen H. Barfod, 1990: Flådens fødsel, Marinehistorisk Selskab.

Forkortelser
kls. = kommercelæster.
 



 
Jørgen Marcussen Retur til indledning om skibsbyggeri.
Opdateret d. 31.3.2017. Retur til toppen af siden
Retur til Maritim indledningsside Retur til hjemmesidens forside