Nakskov skibsbyggerier og skibsbyggere

Nogle oplysninger om skibsbyggeriet i Nakskov



Nakskov

Nakskov har haft skibsbygningsaktiviteter siden middelalderen. Nakskov havn var godt beskyttet, men også svær at besejle med sejlskibe, og løbet måtte flere gange uddybes, og i begyndelsen af 1900-tallet måtte løbet rettes ud for at give skibene lettere adgang. Der er dokumentationer for uddybninger af løb og / eller havn i 1798, 1847-1850, 1875-1876, 1902 og 1914-1919, hvor kanalen til 6,3 meters dybde blev gennemført.
Kilde C) p.135, D).

Når sejlskibene skulle ind og ud af fjorden måtte de ofte varpe sig. Til det brug var der placeres bøjer og fortøjningsmuligheder langs løbet, så trosserne lettest muligt kunne forhales.

Slotø
I Nakskov Fjord ligger den lille ø Slotø tidligere kaldet Æbelø, hvor der fra Kong Hans' tid var både befæstning, Engelsborg, og skibsbygningsaktiviteter, værft grundlagt 1509-1510.
Der blev her flere gange bygget skibe her til ind i Christian IV's regeringstid. I 1500- og 1600-tallet var et værft kun en bedding med få bygninger, og man flyttede værfterne efter tømmeret. Der er derfor ikke kontinuerligt bygget skibe på Slotø i anlæggets levetid, men med mellemrum er beddingerne blevet brugt.

Der er på stranden neden for Engelsborg slotsruin fundet rester af byggebedding, tjæregryde og -grav under udgravningerne påbegyndt 1944.
Man vidste fra ældre på egnen, at området i havstokken af områdets ældre blev kaldt Den Store Bradbænk og Den Lille Bradbænk til op mod 1900.
Der blev også fundet sænkekasse, der havde tjent til underlag for en monteringskaj stikkende ud fra kysten.

I kilden H&S Årbog 1985 p.93. Er en gengivelse af kalkmaleri i Voldby Kirke og underteksten beskriver karakkerne som ENGELEN bygget på Slotø 1509 sammen med MARIA. Andre kilder peger på Sønderborg se dér.

Et egentligt værft blev anlagt 1624, og der leveredes fire skibe, inden det nedlagdes. Værftets sidste nybygning var NORSKE LØVE (ID=8051), der afleveredes i 1634, enkel kilde siger afleveret april 1633.
Kilde E) p.30ff + 46f + 56. G) p.41.

Skibsbygmester Daniel Sinclair
Skibsbygmesteren på Slotø var en adelsmand af skotsk afstamning ved navn Daniel Sinclair, også skrevet som Sinklær og Senkeler. Fra 1617-07-02 var han kongelige skibsbygmester, og han akkorderedes med i Blekinge at bygge et skib på 300 kls., og fra 1625 og måske lidt før var Sinclair skibsbygmester på Slotø.
Kontrakt tegnedes 1628-02-07 om bygningen af to skibe inden pinsedag 1629, hvilken efter gammel stil faldt 24. maj. Skibene skulle være 40 alen lange og 13 alen brede. De kom til at hedde LAMMET og KRONFISKEN, og det sidste blev leveret i 1631. Det tredje af hans skibe hed SANCTE SOPHIA.

En ny kontrakt blev sluttet 1631-03-13 om bygningen af et skib med længde 50,5 alen i kølen og bredde 15 alen, og ca. 900 tons drægtig. Det skulle være færdig til pinse 1632 (20. maj). Det var et mellemstort skib og fik navnet NORSKE LØVE, og formen skulle være efter skibsbygmester Balfours OLDENBORG, men bredere, så dybgangen blev mindre. Det blev Sinclairs sidste skib og iflg. Probst blev det afleveret i slutningen af 1634.
Kilde G) p.185-188. I) p.130 + 136 + 147.

Sinclair blev gift med en steddatter til skibsbygmester David Balfour, også af skotsk afstamning. Han var gift tre gange: Agnete Dunchesia, Maria Escyllæa og Johanne Villums, der var mor til Sinclairs kone, Else Villumsdatter.
Kilde F) p.371ff.

Skibsbygningen i 1700-tallet
Nakskov var områdets største by, og der er i forskellige arkivalier, toldlister, skibsmålinger, rådstueprotokoller og skattelister oplysninger om skibsbygningsaktiviteter i byen. Havnen var stadig vanskelig at besejle, og større skibe måtte losse omkring en sømil inden havnen.

Toldlisterne viser, at der 1704 blev bygget en galiot på 12 kls. og i 1709 på 14 kls. og frem til 1799 er mindst 30 skibe og fartøjer bygget i byen.
Det vides fra bl.a. toldregnskaber og skattelister, hvor sporene af skibstømrere og afgifter viser, at skibsbygning fandt sted. En af de driftigste - målt ud far hans skattebetaling og omfang af aktiviteter - var Peder Skibsbygger, der var aktiv omkring 1701-1704. Han figurerer i listerne sammen med Eigler Skibsbygger og Mads Skibsbygger, og en rebslager Niels optræder også i perioden.
Fra 1696 er der tingbogsnoteret en kontrakt om bygning af et skib SCT. PETER på 11,5 kls. ejet af Peder Hansen Holm med 3/4 og Rasmus Mortensen Bille med 1/4, målebrev dateret 1698-02-09.

Blandt flere skibsbyggere omtales fx:
1704 omtales en skibsbygger Claus Sørensen, der har forfærdiget en krejert, HAABET, på 21,5 kls.
1722 byggede Niels Stigsen og Niels Jensen for en afdød skibsbygmester Jørgen Rødby en galiot på 15 kls.
Kilde C) p.136. H) p.93-97.

Skibsbygningen i 1800-tallet
Købmand Rasmus Clausen
Rasmus Clausen den Ældre tog initiativ til anlæggelse af et træskibsværft i 1826. Han døde 1828, og værftet videreførtes af en søn, Rasmus Clausen den Yngre. Der blev bygget ca. 30 skibe mellem 1826 og 1844. Byens største rederi, Puggaard & Hage, var aftagere af skibe fra værftet. Hans Hages sønner, Alfred Hage og Christopher Hage videreførte senere rederiet.
Værftets daglige ledelse var skibsbygmester Scheel og senere skibsbygmester Jørgensen. Fra 1844 til 1856 var værftets produktion meget lille, og i 1856 solgtes værftet til Riddersborg & Trockmann.

Skibsbygmester P.F. Jørgensen af København byggede i 1834 i Nakskov skonnerten CONCORDIA, HBKR, (ID = 3283).

Skibsbygmester Jørgensen stod i 1837 for bygningen af skonnertbriggen ALERT (ID=12144), og i 1840 for bygningen af jagten FAMILIENS HAAB på 21,5 kls. [H&S 1983 p.136]

Skibsbygmestrene Riddersborg & Trockmann
I 1856 overtog Riddersborg & Trockmann træskibsværftet fra Rasmus Clausen den Yngre.
De nye ejere anlagde i 1858 ny bedding for bygning, og i 1862 en ophalerbedding. Jeg ved ikke, hvornår dette værft indstillede aktiviteterne, men det skete ikke før tidligst i 1880.
Kilde A) + J)

Skibsbygmester Richard Rasmussen og Nakskov Træskibsværft
Skibsbygger Richard Rasmussen, flyttede sit træskibsværft fra Nysted til Nakskov i 1913. Flytningen skete samtidig med den store uddybning og gravning af det lige løb ind til havnen. Rasmussen fik arealer til sit værft, som han navngav Nakskov Træskibsværft, på havnens sydside lige over for det gamle færgeleje for ruten til Spodsbjerg.

Træskibsværftet flere store træskibe, bl.a. i 1915 C. CASTENSKJOLD, (ID 4851) i skibsbasen. Skibet fik hjælpemotor for lettere at kunne passere løbet til Nakskov. Det sidste skib blev bygget 1923, men fra 1916 tilhørte arealerne Nakskov Skibsværft, der havde overtaget grundene fra Kommunen. Der blev her bygget tre firemastede skonnerter: ANNELISE (ID 4892), LUDVIG THEISEN (ID 5607) og DANA (ID 5698).
Kilde A) + B)


Oversigt over skibe bygget i Nakskov
I NS-bladet, udgave 1956-01-01, fra Nakskov Skibsværft har Marius Hansen. Listen er kopieret til H&S-arkiv som SR-bilag 1964:0511.
Der er nævnt skibe fra Slotøværftet ved Engelsborg fra 1508 til 1633. Fra Nakskov er der nævnt skibe fra 1649 til 1923, men Nakskov Skibsværfts nybygninger indgår ikke i listen.
Listen indeholder byggeår, skibsnavn, skibstype.


Nakskov Skibsværft
Værftet udgav fra 1952 til 1982 kvartalsbladet NS-bladet, hvorfra mange oplysninger om skibsværftets historie kan findes.

Værftet blev oprettet efter aftaler mellem kommunen og ØK, idet det skulle være klargjort, hvorledes både arbejderboliger, skolevæsen og erhvervsskoler og sygehus m.v. kunne fungere. Arealerne skulle stilles til rådighed og finansieringen aftales. Det mundede ud i værftets oprettelse 12. oktober 1916 i et interessentskab med kommune og ØK. Selskabet overtog straks det bestående Nakskov Træskibsværft = Rasmussens Træskibsværft, som i begyndelsen blev videreført, mens der blev anlagt to nye beddinger.

Anlægget af værft og bygninger til både et træskibsværft og et stålskibsværft var så langt fremme, at bygning kunne indledes i 1919 aflevering af et træskib og fra stålskibsværftet med søsætning 1919-12-12 af M/T MEXICO (ID=9406) til ØK, afleveret i juni måned 1920. Allerede i 1920 blev interessentskabet omdannet til et aktieselskab med ØK som hovedaktionær. Der blev straks efter opstarten iværksat udbygning af en fjerde byggebedding med længde til 450 fods skibe.

I 1954 rådede værftet over tre byggebeddinger til skibe på maksimum 20.000 DWt., en flydedok og en ophalerbedding. En tørdok blev udgravet i 1955-1956. Flydedokken var bygget under WW1 på Germaniaværftet i Kiel, og den meget brede dok med løfteevne 3.500 tons kom 1919 til Nakskov. Dokken blev forlænget i 1931, så løfteevnen steg til 7.500 tons. Efter tørdokken bygning i 1956 blev flydedokken solgt til Uglandrederiet i Grimstad, Norge.

Værftet lukkede som nybygningsværft i 1986 og lukkede som produktionsværft i 1987 og gik i endelig solvent likvidation i november 2001. Værftet havde bygget omkring 240 skibe.
Kilde A) + [Dansk Skibsbygning, årg. 1, nr. 5, 1921-03-01]
 


Kilder
Lundrup, Dan, 2009: Havnen - Folkets Havn - Havnens Folk, samlet og fortalt af Dan Lundrup.
A) Koch, Per, 2005: Nakskov Skibsværft's historie, Per Kochs Forlag.
B) Skibsdatabasen JM.
C) Klem, Knud, 1986: Skibsbyggeriet i Danmark og Hertugdømmerne i 1700-årene 1-2, Finn Jacobsens Forlag.
D) Trap Danmark, 5. udgave 1955, bind 11. Teksten om Nakskov.
E) Hansen, Marius, 1948: " Udgravningerne af Kong Hanses Skibsværft Engelsborg paa Slotø i Nakskov Fjord " i Handels- og Søfartsmuseets Aarbog 1948 pp. 20-57, H&S.
F) Lind, H.D., 1889: Kong Kristian den Fjerde og hans Mænd paa Bremerholm, Gyldendal.
G) Probst, Niels M., 1996: Christian 4.s flåde, Marinehistoriske Skrifter 26.
H) Hansen, Marius, 1958: " Upåagtede kilder til belysning af dansk skibsfart, søhandel og skibsbyggeri " i Handels- og Søfartsmuseets Aarbog 1958 pp. 90-97, H&S.
I) Garde, H.G., 1832: Efterretninger om den danske og norske Søemagt, Bind 1, Eget forlag.
J) Holm-Petersen, F., og A. Rosendahl, red., 1951-1953: Fra Sejl til Diesel, bind 1, 2 og 3, Skandinavisk Bogforlag.

En del oplysninger om søfart og skibsbyggeri i C.C. Haugner, 1944: Nakskov Købstads Historie Bd. I, Nakskov.
 

Forkortelser
kls. = kommercelæster.
 



 
Jørgen Marcussen Retur til indledning om skibsbyggeri.
Opdateret d. 31.3.2017. Retur til toppen af siden
Retur til Maritim indledningsside Retur til hjemmesidens forside