Marstal skibsbyggerier og skibsbyggere

Nogle oplysninger om skibsbyggeriet i Marstal



Marstal

Marstal havde indtil begyndelsen af 1800-tallet ingen ordentlig havn. Der var en vis beskyttelse fra sandgrunde syd og øst for byen, men kun tilstrækkelige til beskyttelse af en fiskerflåde.
Først med anlæggelsen af den store mole, 1065 meter lang, på Hestegrunden mod øst påbegyndt 1821-1825 efter initiativ fra kaptajnerne Rasmus Jepsen og Rasmus Madsen Rasmussen og med senere udvidelser blev der tilstrækkeligt gode havneforhold til, at en hjemmeflåde og den tilhørende skibsbygningsindustri kunne udvikle sig.

Den tidlige erhvervsudvikling hæmmedes også af byens tilhørsforhold til de sønderborgske hertuger, der skulle svare store toldafgifter for handel med kongeriget. Først ved byens overgang til kronen i 1729 blev konkurrenceforholdene lig med resten af provinsbyerne, og den maritime industri voksede. Fartøjsbestanden var i 1769 på 62 enheder, i 1779 på 87 og i 1807 på 149 fartøjer. Englandskrigen ødelagde den gunstige udvikling, og Marstal måtte begynde forfra med at opbygge kapital til industrien. Omkring 1890 var søfarten igen betydelig med en flåde på 300 skibe hjemmehørende i Marstal.

I Første Verdenskrig mistede byen 42 større skibe, og i 1920 var der kun 155 hjemmehørende skibe i Marstal, og de vanskelige år i 1920'erne reducerede yderligere flåden. Også i Anden Verdenskrig mistede byen skibe og over 80 sømænd omkom.
Kilde C) p.665.

Siden havnens etablering har der i Marstal har der været flere skibsbygmestre og skibsværfter i aktivitet, og især to værfter, der optog stålskibsbygning efter træskibsbyggeriet tilbagegang fik betydning for den nyere tids skibsbygning i byen. I 1950'ernes slutning havde H.C. Christensens Staalskibsværft af 1949 A/S som det vigtigste gennemgået omstillingen fra træ til stål, optaget et konkurrerende værft i sit selskab og var genopstået efter en konkurs. Samtidig var der to andre aktive værfter i byen, hvilket er en betydelig industri byens størrelse taget i betragtning.

Dog var byens maritime rolle i 1950'erne temmelig ubetydelig i forhold til både fortidens mange skibe og eftertidens mange coastere hjemmehørende her. Der var per 1955-12-31 kun 8 motorskibe på 3197 BRT og 32 sejlskibe med hjælpemotor med 3587 BRT hjemmehørende i Marstal. Denne tonnage voksede betydeligt gennem resten af århundredet.


Det tidligste skibsbyggeri
I året 1779 var der 87 skibe hjemmehørende i Marstal. Heraf var de 63 bygget i Marstal, men hvor mange, der var byggede af permanent boende skibsbyggere, vides ikke, da det var sædvane for områdets skibsbyggere at flytte beddingen hen, hvor ordren og tømmeret fandtes. Skibsbygmestre fra Svendborg, Troense og Thurø byggede derfor en del af skibene i Marstal, og en opgørelse fra 1781 viser at i årene før byggedes der i Marstal to til tre skibe om året af udenbys skibsbyggere.

En af de tidlige mestre fra Troense var skibsbygmester A. Laursen, som 1772 byggede jagten ANNE MARIE til ejer i Marstal.

Af fastboende skibsbygmestre før 1800 kendes Ole Madsen, Hans Christensen og Hans Christian Friis. Den sidstnævnte var virksom indtil 1825. I 1794 byggede Friis jagten DE FIRE BRØDRE af Marstal (ID=3098), som Christian Nielsen opmålte i 1940.

I 1804 var der fire faste skibsbygmestre i byen, men Englandskrigen forstyrrede skibsfarten og både skibsbyggeri og registrerede skibe formindskedes i årene til efter 1820. Således blev der kun fra 1807 til 1845 bygget 19 skibe i Marstal, mens resten af flådens forøgelse op mod midten af århundredet skete ved køb fra anden side, især fra Troenses skibsbyggerier.
Kilde A) II p.162ff.

Skibsbygmester R. Rasmussen, der var fra Fyn, byggede i Marstal 1839 jagten CAROLINE (ID=3292) på 15,5 kls. [Rosendahl-2]

Skibsbyggeriet fra 1850 til 1900
Fra århundredets midte kom der igen mere gang i skibsbyggeriet og flere mestre var samtidig aktive i byen. Især kendes følgende fra Bagerslægten:
Christian Jepsen Bager, * 1812, † 1884, etablerede sit skibsbyggeri Marstal og byggede en del skibe.
Må ikke forveksles med Claus Jensen Bager, der i 1871> var skibsreder for flere skibe [Flg. 1871 + Rosendahl2].
S.J. Bager byggede 1840 jagten MARIE CHRISTINE, HBVQ, (ID = 3511).
Lars Jensen Bager, * 1805, † 1890, etablerede sig cirka samtidig, og senere overtog hans tre sønner erhvervet på forskellig vis:

Jens Bager = Jens J. Bager, der arbejdede separat fra omkring 1860. Han byggede fx 1858 jagten DE TRENDE BRØDRE (ID = 3339) og i 1864 galeasen ENIGHEDEN (ID=9519) på 87 BRT til H.C. Christensen, i 1865 en skonnert på 123 BRT og i 1867 både en galease på 93 og en skonnert på 144 BRT. Da H.C. Christensen selv oprettede sit værft i 1869, opgav Jens Bager sin selvstændighed og blev driftsleder af H.C.C.'s værft indtil 1879, hvor Christensens familie selv overtog ledelsen.

Hans Bager og Lars J. Bager, der samarbejde i eget skibsbyggeri. Senere overtog Lars J. Bagers søn, Lars J. Bager junior værftet fra ca. 1890.

Fra omkring 1865 virkede skibsbygmester Ferdinand Hansen i byen indtil 1890'erne. Omkring 1900 arbejdede yderligere skibsbygmestrene Niels Jensen og Niels Hansen. Sidstnævnte gik senere i kompagniskab med Edward Hansen indtil omkring 1918-1920.
Kilde A) II p.162ff.

N. Hansen & Co.s Skibsbyggeri
N. Hansen oprettede skibsbyggeriet i 1898.

Skibsbyggeriet efter 1900
Efter 1900 var foruden det ovennævnte H.C. Christensens Værft også aktive mestre:
Gorm Clausen,
Johan Petersen og
Christian L. Johansen. Sidstnævnte oprettede Chr. L. Johansens Træskibsbyggeri i 1905 og lukkede igen efter 1922.

E. Eriksens Skibsbyggeri
E. Eriksens Skibsbyggeri blev oprettet 1915 under de gode konjunkturer i krigens tid.

Marstal Staalskibsværft
Marstal Staalskibsværft blev oprettet i 1906 i havnens sydlige del af Jespersen og Alvard Bondegaard med navnet Jespersen & Bondegaards Staalskibsbyggeri og Reparationsværft. Senere overtog Alvard Bondegaard alene værftet og ændrede dets navn til Marstal Staalskibsværft, der fra 1916 blev et aktieselskab, som Valdemar Henckel i Kalundborg købte, og Alvard Bondegaard blev ansat som direktør, men holdt kun kort tid. Der fandt en aktieudvidelse sted i 1918, så der findes aktier fra begge udstedelsesår. En kort overgang havde Alvard Bondegaard købt Marstalværftet tilbage, men måtte sælge på tvangsauktionen i 1927.

Selv om værftet fik ordrer efter Første Verdenskrig, så lykkedes det dog ikke for værftet at overleve nedgangen i skibsbygning efter 1920, hvor det måtte træde i likvidation, og i 1927 blev resterne overtaget af H.C. Christensens Staalskibsbyggeri A/S (se nedenstående). Værftet nåede at bygge 24 skibe. Et af de sidste var M/S EDITH (ID = 9564).
Der blev dog stadig bygget skibe på værftets bedding, da det var her MARY CLAUSEN (ID=4855) i 1944 blev sænket af sabotører for ikke at falde i tyskernes hænder, da rederiet C. Clausen var mistænkt for at tjene tyske interesser.

H.C. Christensen-værfterne
Skibsreder H.C. Christensen oprettede 1869 (nogle kilder har 1855 som oprettelsesår) træskibsværft i Marstal. Han havde 1842-11-27 grundlagt sit rederi, der blev et aktieselskab i 1919. Skibsbyggeriet blev de første år ledet af ovennævnte Jens Bager, men fra 1879 overtog H.C.'s søn Jørgen Ohlsen Christensen ledelsen, og han nåede at bygge 23 træskibe, før værftets omstilling til stål i 1914. Det første stålskib var den 4-m. skonnert ALFA (ID 4197), i (StD-3) som ALPHA p.238, i (StD-4) som ALFA p.233.

Rederi og værft blev drevet sammen, indtil 1920, hvor værftet udskiltes i sit eget aktieselskab. Værftet, der siden 1914 havde bygget stålskibe, blev ved adskillelsen forestået af grundlæggerens sønnesøn, der også hed H.C. Christensen og var født 1883. Han havde ledet værftet siden 1913.
Grundlæggeren, H.C. Christensen, døde i 1879.

I 1927 overtog H.C. Christensen skibsværftet det krakkede Marstal Staalskibsværft (se ovenstående), som derefter blev kaldt for Søndre Værft.
Efter Anden Verdenskrig fik værftet gode ordrer, men et alvorligt underskud måtte tages, da en skibsladning stål forliste i 1947 uden forsikring var tegnet for værdien.
Med en del lokal opbakning og garantier fra Marstal Kommune opstod to år efter H.C. Christensens Staalskibsværft af 1949 A/S, og skibet SIGRID S, der var kontraheret tidligere kunne endelig afleveres. Rederi- og værftsindehaverne var på det tidspunkt frøkenerne Christensen, og værftets direktør var Niels Thomsen, født 1911. Værftet blev i de følgende år kendt for at bygge 20 af de 23 carolinere.

I 1950 havde værftet byggebedding for 85 meter lange skibe, og to reparationsophalerbeddinger for op til 65 meter lange skibe. Værftet havde indtil 1951 bygget 52 stålskibe, og produktionen fortsattes til 1992, men dog med visse vanskeligheder.

I april 1970 lukkede værftet midlertidigt, mens der blev søgt efter ny kapital, den blev fundet og allerede en måneds tid efter gik produktionen i gang igen med lederopsyn fra Frederikshavn Værft. Heller ikke denne løsning fik lang levetid, og i august 1970 blev værftet købt af Thomas Schmidt A/S, og værftet blev omdøbt Marstal Stålskibsværft og Maskinfabrik A/S.

Op gennem 1970'erne klarede værftet sig, men i 1979 måtte det igen lukke. Næste åbning kom efter skibsreder Robert Stærke Kristensen overtog værftsområdet - og værftet blev ledet af Gert Stærke Kristensen. I 1980'erne kom der nogle nybygningsordrer fra især statsstyrelser til Grønland og redningsvæsen. Inden afløbet af sidstnævnte skib måtte værftet atter lukke, og Svendborg Værft overtog nu resterne. En begrænset sektionsproduktion fortsatte til 1992, hvor det definitivt lukkede.

Det Søndre Værft
Da Thomas Schmidt A/S overtog værftet lejde de også Søndre Værft, men ophørte hurtigt med at bruge området, der fra 1981 blev overtaget af reparationsværftet Thomsen & Thomsen, der var blevet oprettet i 1969. De begyndte ny at levere nybygninger, den første er fra 1997 og kun i alt tre nåede at blive leveret, før værftet lukkede.
På de samme arealer blev dernæst Marstal Værft A/S med samme ejere åbnet som reparationsværft - se nedenstående.

Marstal Værft A/S
Marstal Værft A/S blev grundlagt 2004. Værftets adresse er Havnepladsen 22, 5960 Marstal. Det beskæftiger sig kun med reparationsvirksomhed.
 


Kilder
A) Holm-Petersen, F., og A. Rosendahl, red., 1951-1953: Fra Sejl til Diesel, bind 2 og 3, Skandinavisk Bogforlag.
B) Skibsdatabasen JM.
C) Trap Danmark, 5. udgave 1957, bind 13. Teksten om Marstal.
D) Petersen, Holger Munchaus et al., red., 1992: Caroline og de andre - Fornyelsen i dansk småskibsfart efter Krigen, Søhistoriske Skrifter XVIII, H&S.

 

Forkortelser
kls. = kommercelæster.
 



 
Jørgen Marcussen Retur til indledning om skibsbyggeri.
Opdateret d. 26.3.2015. Retur til toppen af siden
Retur til Maritim indledningsside Retur til hjemmesidens forside