Kolding skibsbyggerier og skibsbyggere

Nogle oplysninger om skibsbyggeriet i Kolding



Det tidligste skibsbyggeri
Der var i ældre ingen havn i Kolding, men åmundingen, omkring nuværende Sønderbro, blev benyttet som ladeplads med en livlig trafik, da den landværts rute gik fra Kolding tværs over Jylland til Ribe, hvoraf stednavnet ved åen Riberdyb stammer. Der er flere gange fundet middelalderlige vrag og vragdele i fjorden. Åmundingen sandede efter 1600 til, så skibene tog derefter ladepads ved Strandhuse på fjordens nordside, der er det sted, hvor størst vanddybde går længst ind mod stranden. Mange varer blev omladet til små både, der kunne fragte godset det sidste stykke ind til skibbroen i byen.

Der blev anlagt havn i 1843 med vanddybde 2,8 m. Dybden er senere af flere omgange udvidet til i dag 7 meter. Havnen ligger nord for åmundingen, men om åen er flyttet kan jeg ikke se. Kolding Skibsværft rådede 1950-1960'erne over en flydedok på 39 x 12,6 x 3,5 m (LxBxD på klodser), 450 t løfteevne.

Om skibsbyggeriet vides fra arkivalier om bropengeafgifter i byen, at Hans Jepsen Bøgvad i 1631 betalte for sit skib på 24 kls. bygget på skibsbroen. I 1632 fik Frederik Svaner bygget en 6 kls. lille skude, og Peder Buch fik bygget en på 16 kls. Men skibsbyggernes identitet er jeg ikke bekendt med.

Skibsbyggeriet fra 1850 til 1900

Skibsbygger Gjøde West
West blev født 1813. Han var aktiv fra 1847 eller lidt tidligere. Han byggede en del skibe, mest jagter og galeaser, men også nogle skonnerter, men måtte indstille byggeriet i 1860 på grund af manglende likviditet. Han henvendte sig til skibsbygmester Christian Hansen, se nedenstående.

Skibsbygmester Christian Hansen
Hansen var gift med datteren af en skibsreder i Åbenrå, men kom efter henvendelsen fra G. West til byen med en del af sine faste folk fra Åbenrå. Han overtog West' ordrer på kuttere og lod West arbejde med på pladsen, men West trak sig hurtigt ud af samarbejdet, og Hansen overtog pladsen alene. Skibsbygmester Hansen døde 1913-10-25.

Christian Hansen byggede i Kolding mellem 1860 til 1876 ret store skibe, både brigger og barkskibe. Tre af barkskibene var til redere i Åbenrå. Han fik i 1876 finansproblemer og måtte indstille virksomheden. Den blev forsøgt videreført af pladsens mestersvend, Hans Hansen, men han flyttede til havnens sydside og levede derefter af reparationer. Han døde 1904-04-22.

En skibsbygmester Chr. Christensen byggede ANE MARIA skonnert i 1900 (ID=)(ID 9910).

Skibsbygmester Valdemar Krag Christensen
Han var søn af Skibsbygmester Christian Hansen og overtog værftet ved faderens død i 1913. Under og lige efter WW1 byggede han tre store tremastede skonnerter: NJALL i 1917 (ID=7218), AGNES i 1918 (ID=6219) og FRIEDA i 1920 (ID=5448).

Værftet flyttede i 1927 længere ud i havnen, og i 1928-09-00 solgte han værftet til den hos ham ansatte skibsbygger C.J. Hedemand.

Skibsbygmester C.J. Hedemand
Hedemand blev født 1891-06-03 i Skærbæk. Han købte 1928 i september Valdemar K. Christensens værft og drev det i nogle år og benyttede bl.a. havnens flydedok. Nybyggeri er der ikke efter 1930 tale om.
 


Kilder
A) Holm-Petersen, F., og A. Rosendahl, red., 1951-1953: Fra Sejl til Diesel, bind 2 og 3, Skandinavisk Bogforlag.
B) Skibsdatabasen JM.
C) Trap Danmark, 5. udgave 1964, bind 21. Teksten om Kolding.
D) Thomsen, Ludvig, 1933: Kolding Sejlskibe, V. Schæffers Forlag.

Nogle oplysninger om skibsfart og skibsbyggeri i Kolding findes i bøgerne:
Fyhn, J.J., 1848: Kjöbstaden Kolding, Bd. 1-2, København,
og
Eliassen, P., 1910: Kolding fra Middelalder til Nutid, Kolding.
 

Forkortelser
kls. = kommercelæster.
 



 
Jørgen Marcussen Retur til indledning om skibsbyggeri.
Opdateret d. 30.7.2016. Retur til toppen af siden
Retur til Maritim indledningsside Retur til hjemmesidens forside