København skibsbyggerier og skibsbyggere

Nogle oplysninger om skibsbyggeriet i København



København

Der har været et betydeligt antal skibsværfter i København. Nedenstående noter er ikke en udtømmende liste, men sammenstillet efter de kilder, jeg har fundet tjenlige til mine skibsdatabaselister med forbindelse til Museet for Søfarts samlinger.

Hovedstaden har altid stået for landets største handelsflåde målt i tonnage, og op til omkring 1800 også for langt størstedelen af den udenrigske trafik. I 1797 var der i København registreret 342 skibe, hvoraf de 262 var på mindre end 100 kls., 61 var mellem 100-200 kls. og 19 havde en drægtighed på over 200 kls.
Af disse skibe var 40 i fart på Ostindien, 58 på Vestindien og 93 på bilandene. I europæisk fart var 134 skibe, mens 3 gik på Guinea og 11 på Nordamerika. De var da fordelt, så kun 26 redere havde en flåde på mere end 200 kls. De 26 disponerede 171 af skibene med 17.711 kls.

Asiatisk Kompagni og KGH er ikke med i ovennævnte tal. Asiatisk Kompagni havde 1797 kun 9 skibe i fart tilsammen på 3.032 kls. KGH havde samme antal med til sammen 682 kls.


Det tidligste skibsbyggeri i København

Skibsbyggeriet i hovedstaden har været omfattende, og denne tekst kan kun give et meget kortfattet resume af aktiviteterne. Orlogsværftet falder uden for tekstens område, da der kun blev bygget et ganske lille antal skibe, der fra begyndelsen var beregnet til handelsfarter. Der blev bygget nogle få stålskibe til statsstyrelse, såsom færger. De kan findes i skibsdatabasen, når de har haft civile roller (og ellers opfylder kravet om tilknytning til museumsarkivalierne.)

Desuden er navnene på en del skibsbygmestre ansat ved Bremerholm, Nyholm og senere Orlogsværftet nævnt i skibsbyggeroversigten, da de ofte havde opgaver også inden for handelsskibsbyggeriet.

Arealerne anvendt til skibsbyggeri i Københavns havn var hovedsageligt på Christianshavnssiden. Andreas Bjørn fik rettigheder til et område, der dog først skulle fyldes op, i den nordlige ende af Christianshavn. Det er området mellem mod nord Trangraven og mod syd Wilders kanal. Andreas Bjørn fik det opfyldt, og det lød indtil 1748 navnet Andreas Bjørns Plads. På ældre kort fra 1800-tallet kan man se området med tre karakteristiske indhak mod vest til tre bassiner.

I 1748 opdeltes området, så den nordlige del med to af bassinerne blev solgt til Det Almindelige Handelskompagni. Da det kompagni ophørte i 1774 og de følgende år kun afviklede de sidste forretninger, blev pladsen overtaget af staten, dvs. kongen, og skibsbyggeriet fortsattes bl.a. af Islandske, Finmarkske, Færøske og Grønlandske Handels Kompagni [IFFGHK] på pladsen.

Pladsen blev igen opdelt i 1805, hvor det nordligste bassin kom til KGH, og det sydlige blev kaldt Krøyers Plads.

Det sydligste bassin, der ikke i 1748 var gået med til Det Almindelige Handelskompagni, blev da i 1762 solgt til mægler Carl Wilders, og pladsen fik navn efter køberen. I dag er kun det nordligste bassin tilbage på KGHs område; de to andre bassiner er fyldt op til ubrudt linje mod havnen, og Strandgade, der før kun gik til broen over Wilders Kanal, er nu ført helt op til øens nordende.

På Det Almindelige Handelskompagnis Plads virkede omkring 1760-1768 skibsbygmester Niels Halkier.
På IFFGHKs Plads efter 1774 virkede bl.a. skibsbygmester Erik Eskildsen*).

Skibsbygning på Toldbodgadesiden af havnen

Ved kongelig resolution af 1775-04-13 fik Islandske, finmarkske og færøske Handel rådighed over et areal mellem Toldbodgade og havnen syd for Toldboden. Det skulle byggemodnes, før det kunne tages i brug. Fra 1776 indledtes skibsbyggeriet her. Ledende skibsbygmester var Erik Eskildsen*), der i de følgende år og stadig i 1782 havde stået for mindst 42 skibes afløb fra denne plads og Grønlandske Handels Plads på Christianshavn, hvor han også var ledende skibsbygger.

*) Erik Eskildsen (* 1738, † 1793) ses ofte med tilnavnet Tønsberg. Hans slægt stammede fra Tønsberg, hvor hans hans farfar Eskild Bessesen rimeligvis blev født i slutningen af 1600-tallet. Hans søn, Andres Eskildsen var i 1700-tallets midte skibsbygmester, konstruktør og formand for modelkammeret på Holmen. Erik Eskildsen var i den florissante handelsperiode både skibsbygmester og værftsejer, og hans søn igen Erik Eskildsen jun. (* 1776, † 1856) blev havnekaptajn i København, men begyndte sin karriere til søs i Asiatisk Kompagnis skibe, som han kendte fra sin ældre svoger Peter Norden Sølling - en overgang ansat i samme selskab. [TfS 1965 april, side 151ff].

Duntzfelts værftområde
Duntzfelt ejede fra 1801 et areal på havnen syd for Det Blå Pakhus og hen til det, der i dag er Admiral Hotel, Her var der beddingsanlæg og bradbænk, som østersøisk-guineisk Handelsselskab havde benyttet indtil Selskabets opløsning i 1788-1789. Kaldenavnet var ofte østersøompagniets Plads, og efter Selskabets ophør kaldet Duntzfelts Værft.

Fra 1802 bliver området benævnt Lars Larsens Værft. Skibsbygmester Lars Larsen havde købt området i 1802, han var udlært skibsbygger under Erik Eskildsen På østersøisk-guineisk Handelsselskabs Værft og blev efterfølgende også skibsbygmester hos Pingel-konsortiet.
Nogle skibsbyggere er nævnt i (Klem-2) p.42f.

Da Lars Larsen døde i 1844 blev pladsen købt af Jacob Holm og senere overtaget af Københavns Havn sammen med arealer længere mod nord, hvor den gamle toldbod blev opført 1875. I 1877 blev bradbænken fjernet på Larsens Plads, og i slutningen af 1800-tallet blev hele området til kajanlæg, hvor bl.a. emigrantskibene lagde til.

Skibsbygning på Christianshavnssiden af havnen

Andreas Bjørns Værft
Andreas Bjørn, født 1703, havde i 1743 købt arealer på Christianshavn syd for broen til København i forbindelse med Vestindisk-guineisk Kompagnis Plads og også kaldet Grønnegårds Havn meget tæt på Christianskirkens plads i dag. Det er utvivlsomt der**), at David Balfour allerede i 1600-tallets første halvdel havde bygget skibe til Christian IV, og i 1670'erne var et værft forsøgt etableret af Jonas Trellund men uden held. Senere overgik området til Abraham Lehn, og Oluf Lange var den sidste ejer, og fra hans bo erhvervede Andreas Bjørn ved tvangsauktion området i1743.

Men denne plads mod syd var til tømmerplads og gav kun lidt plads til skibsbyggeri, og Bjørn havde længe haft planer om større værftsaktivitet, og hans nye værft var da også allerede grundlagt i 1735 på arealer længere mod nord, som Bjørn fik opfyldt som beskrevet ovenfor. Der kom værftet i gang i begyndelsen af 1740'erne.

Da Andreas Bjørn 1735-07-18 fik privilegium på inddæmningen af vandarealet (nu Wilders Plads), og med hjælp fra general-admiral-løjtnant Greve Danneskjold-Samsøe fik Bjørn tilladelse til at indrettet en dok i 1739, og noget af den opgravede jord blev anvendt til opfyldning af hans vandarealer. [Schovelin-1 p.187]

Bjørn døde 1750. Han havde da forskellige steder fået bygget op mod 50 handelsskibe og til Flåden et enkelt orlogsskib, KJØBENHAVNS SLOT, i 1741 (ID=8724) samt nogle mindre galioter til Flåden. Det kan ikke afgøres, hvilke skibe der blev bygget på hvilken plads, men i (Klem-1) p.102ff er 35 af hans skibe identificeret og dertil fire fortømringer.

Bjørn brugte forskellige skibsbygmestre, nogle fungerede både i Flåden og privat. Der nævnes: Paul Brock 1742-1743, 1747, A. Eskildsen 1743, Jacob Rasmussen Lund 1744-1745, Andreas Thuresen 1746-47, Jens Sørensen 1747.
Kilde A) p.102-103.

**) Flådens leje lå fra ca. 1428 i Rævehalegattet bag Slotsholmen, inden det flyttede over på Christianshavnssiden til Grønnegaards Havn. Fra omkring 1536 blev Flåden flyttet over på Københavnssiden igen på Krabbeløkken, hvor Bremerholm senere blev anlagt. Ca. 1604 blev Nye Slotshavn = Skibshavnen mellem Tøjhuset og Proviantgården anlagt og benyttet indtil ca. 1680.
[TfS 1941 p.602f]

Lars Wilders Skibsbyggeri
Lars Wilders far, Carl Wilder ca. 1698-1765, havde i 1762 købt en del af Bjørns Plads og drev med hyret hjælp værft her, indtil sønnen Lars Wilder, 1738-1810, kunne overtage driften og få værftet i fremgang. Lars Wilder drev værftet til 1803 og døde syv år senere uden arvinger og testamenterede sin formue til velgørenhed, især til hospitaler i København.

Ryberg & Co.'s Skibsbyggeri
Var det tidlige Islandske Kompagnis værft. Det fungerede med skibsbygmester Nicolay Olsen Funch som noteret i (Klem-2) p.15f i årene 1794 til omkring 1800.

Peter Applebye
Applebye, 1709 til 1774-08-13, var født i Gosport i England og kom til Danmark, hvor han virkede som storkøbmand og fik privilegier på rebslageri, som han fabrikerede på grunden langs Langebrogade lige inden for volden, som han fik overladt i 1745. Området strakte sig ned til Jan van Ostens Plads, der udgjordes af trekanten mellem Langebrogade og Christianshavns Kanal. Området lige vest herfor var da kun en vandgrund, som Applebye fik opfyldt, og den blev senere omdøbt til Engelskmandens Plads.

Længere ud mod havnen mod vest fik han et andet stykke vandareal opfyldt. Det var klar til brug i 1763. Det kom til at hedde Applebyes Plads og gør det endnu. Vandarealet, der eksisterede mellem de to pladser til sidst i 1800-tallet, er i dag bebygget grund.

Her oprettede Peter Applebye værft. Privilegiet blev i 1769 fornyet for Peter Applebye & Søns Skibsbyggeri, idet hans søn John Applebye og svigersøn John Brown ved faderens død i 1774 skødede virksomheden til Peter Applebye junior, * 1740, bror til John Applebye. Herefter drev skibsbygmester og rebslager Peter Applebye junior reberbane og værft videre og døde i 1807. Iflg. Biografisk Leksikon ødede Peter junior sammen med John Brown formuen væk.
[Nationaløkonomisk Tidsskrift, note 21 ved artiklen Danmarks Kridtpibefabrikation af C. Nyrop. 1881 p.158]

Der var flere skibsbygmestre knyttet til Applebyes værft. I begyndelsen af 1760'erne byggede Hans Mathiasen Wending flere skibe, og i perioden derefter fik også den kongelige kvartermester Erick Eskildsen Tønsberg tilladelse til at drive privat skibsbyggeri hos Applebye samtidig med en anden løsere tilknyttet skibsbygmester Peter Halkier. Efterfølgeren til Wending blev Jørgen Hansen Koch, der fungerede i mange år fra ca. 1776 til 1782, måske senere. Kochs søn var hofbygmesteren af samme navn, og faderen var Applebyes mestersvend Hans Christian Koch, *1710, † 1779.

Oplysninger om Applebyes skibsfartsforbindelse her.

Jan van Osten
Som nævnt under Applebye strakte hans grund sig hen til Jan van Ostens grund. Osten havde også oprettet et værft i 1700-tallet. Efter han ophørte blev pladsen kaldt Tyske Plads, men på kort fra 1870 er van Ostens grund bebygget, og vest for den ses navnet Engelskmandens Plads, mens arealet langs havnefronten er navngivet Applebyes Plads.

Værftet blev i begyndelsen af 1800-tallet drevet af L.N. Hvidt, der solgte til Jacob Holm i 1822.

Konferensråd Fabritius Tengnagel
Herr Fabritius blev adlet Tegnagel. Han var direktør i Asiatisk Kompagni.

Agent Bodenhoff
Andreas hansen Bodenhoff, 1723-1794, havde næringsbrev som skibsfører, blev reder og tømmerhandler, og fik 1766 af kongen overladt et uopfyldt areal, der lå øst for Christianshavns Kanal og syd for Trangraven. Dette areal skulle først opfyldes, før der kunne etableres værft på det, og det blev derfor først i 1771-12-14, at det første skib blev søsat fra værftet (MARGARETHA MARIA på 120 kls.). Op gennem 1780'erne byggedes der et stort antal skibe til både koffardien og Flåden. Det første skib til Flåden var fregatten STOREBELT i 1782. Bodenhoff var selv i 1780 reder for 28 skibe.

Andreas Bodenhoffs søn af samme navn døde 1796, og hans enke Giertrud Birgitte Rosted (†1798) solgte 1797-01-01 ni skibe til KGH.

Både til skibene fra Bodenhoffs værft og fra Asiatisk Kompagni kom tegningerne ofte fra fabrikmester Henrik Gerner.

Asiatisk Kompagni
Asiatisk Kompagni indså ret hurtigt, at skulle man kunne følge med i opbygning og vedligeholdelse af en betragtelig flåde, så skulle man selv råde over skibsbyggeri og tømmerplads. Kompagniet oprettede derfor værft på egne arealer, der har beholdt navnet Asiatisk Plads.

Skibsbyggeriet i 1800-tallet

Jacob Holms aktiviteter
Jacob Holm, 1770-1845, havde flittigt som købmand skabt kapital til at kunne drive egne skibe. Hans rederkarriere begyndte i 1798 og kom til efter Englandskrigene og til hans død at omfatte over 100 skibe. Han oprettede skibsværft i 1814 ved indledningsvis at leje Wilders Plads. Siden opkøbte han flere små værfter, bl.a. i 1822 L.N. Hvidts Værft på tidligere Jan van Ostens Plads.

I 1824 overtog han Fabritius' Værft i Strandgade lige neden for Christianskirken, og på kortet fra 1870 kaldes pladsen da også for Holms Plads. Fra 1829 lejde han af Admiralitetskollegiet Bodenhoffs Plads mod nord i Christianshavn, og i 1833 købte han Engelskmandens Plads, nabo til pladsen han købte af L.N. Hvidt. For L.N. Hvidts regning byggede han 1829 skibet S/S FREDERIK VI (ID 3082) (Biog.Lex.). Det afløste CALEDONIA på Kiel-ruten.

Jacob Holm lod Applebys reberbane omdanne til arbejderboliger og opførte et moderne rebslageri, hvor Amagercentret i dag ligger. Holm købte 1840 Asiatisk Kompagnis Plads. Hermed havde Jacob Holm sat sig på en meget betydende del af det københavnske skibsbyggeri. På Jacob Holms Strandgadeværft blev Danmarks første fyrskib bygget 1829 (ID 8256) til Trindelen.

Jacob Holms værfter beskæftigede mange skibsbygmestre: Repholtz, P. Jørgensen, H.P. Brandt og Ertmann Peter Bonnesen, 1809-1877. Sidstnævnte har skrevet selvbiografi [kopi SR-bilag 1949-2262] og fik sønnen Andreas Bonnesen, der blev kommandør og skibsbygmester [kilde: oplysning bag på maleri H&S 1975:0113].

Skibsbygmester Lambert Bonnesen virkede -1817-1818- på Jacob Holms værft iflg. [ELI].

Også en anden skibsbygmester af Bonnesenslægten virkede i København. Skibsbygmester C.P. Bonnesen er nævnt i attest fra København 1848-05-12 og byggede dæksbåd MARIE af København på 2,75 kls. til Indenrigsministeriet.
[ELI, RA.Told. Skibsmaalings- og -Reg.-sager B1d4f-g]

Fiskekvasen BIEN, (ID=3268) blev bygget 1868 hos Popp & Michelsen i København. Michelsen døde 1887-08-09, og iflg. Gruelund virkede firmaet ca. 1860-1895.
Også (ID=3439) I.F. ERICHSEN, en skonnertbrig blev bygget der 1868, og samme år byggedes en skonnert (ID=3413) HARRIET.

Skibsbygmester H.J. Albeck, Amager byggede 1888 dæksbåden DEN LILLE, NWPD (ID=19119).

Skibsbygmester O.F. Larsen ombyggede 1868 i København dæksbåden ÆGIR, HBPJ / NHRQ, (ID=3597).

Inderslevs Skibsværft ved Langebro nævnes 1824, hvor kuffen ALEXANDRINE (ID=12249) ophuggedes dér. [Dragoer p.95]

Om Tuborg Havn og tidlige planer om olietransport over ny havn samt om DDPA - se artikel i (MK) 1984 nr.7 pp.27-37.

Stålskibsbygningen i København

Hellerup Skibsværft & Maskinbyggeri
Stiftet af skibsreder Alfred Christensen i 1898 (StD-3 p.235: stiftet 1900) på arealer med havneadgang ved Gammel Vartov i Hellerup. Værftet byggede fem dampskibe, men byggede eller installerede ikke selv maskiner, der blev installeret andet steds. Det første skib fik maskine i England, de efterfølgende fik maskiner fra Dansk Maskinfabrik, Kedelsmedie, Støberi og Skibsbyggeri (se nedenstående). Allerede i 1901 overtog Urania D/S A/S værftets aktiver. Værftet blev solgt 1905.

To af skibene aftog Alfred Christensen selv til rederiet Urania; de var på hhv. 2700 og 2500 DWt, KRONPRINS FREDERIK (ID=7224) og KRONPRINSESSE LOUISE (ID=9559), nybygningerne nr. 2 og 3. Det første skib fik JL, S/S NEXOS (ID=9558), og det sidste, S/S ANAMBA (ID=9557), 2.500 BRT, gik til ØK i 1902-05-00. Det femte skib overtog Alfred Christensen også selv til Nordsøen D/S A/S.

Dansk Maskinfabrik, Kedelsmedie, Støberi og Skibsbyggeri
Et selskab stiftet 1899 og hvis ledelse blev foretaget i Selskabet Alfred Christensen, Amaliegade. Koncernen omfattede Nordsøen D/S, Urania D/S, Internationalt Dampskibs- & Bjergnings Compagni samt Det Danske Damper & Lægter Kompagni. I årene 1908-1909 blev der bygget to dampskibe på hhv. 71 og 96 BRT, nemlig SALVAGE II og SALVAGE III på en skibsværftsplads ved Strandmøllen. Yderligere virksomhed kendes ikke.
[Danske jern- og stålskibsværfter p.93, Flg. 1911, A) bd. 3, p.235]

Arentz & Rosenfeldt
Hjalmar Arentz, der var udlært hos B&W, oprettede træskibsværft som selvstændig i Kalkbrænderihavnen i 1894 og blev i 1895 partner med Rosenfeldt, der havde førsteret til det areal, hvor virksomheden begyndte produktion. Deres første plads var et lejet skur hos firmaet Frimodt & Petersen, Ny Kalkbrænderihavn. Og deres første skibe var træskibe, men fra byggenr. fem blev der produceret stålskibe.
Nr. 1 var en sejlkutter TUMLEREN til Prins Valdemar og Prinsesse Marie (den efterfulgte en tidligere med samme navn, NGRH. Nybygning nr. 5 var færgen NORDBY til Esbjergoverfarten, det leveredes i 1897.
Allerede 1897 blev værftet omdannet til Kjøbenhavns Flydedok & Skibsværft - se nedenstående.

Orlogsværftet
Specialværftet for krigsskibe på arealer inden for Flådens område byggede fra ca. 1690 som hovedleverandør af tømrede orlogsskibe til Danmark. Den første fabrikmester, Claus Judichær, blev ansat 1692-12-10. Under fabrikmester Otto Frederik Suenson gik man etapevis over til jernskibsbygning med først at pansre træskibe og siden bygge rigtige jernskibe. Det første var LINDORMEN i 1868, men da havde B&W leveret jernskibe til Flåden.

Orlogsværftet byggede enkelte skibe til andre statsinstitutioner: Færger til DSB og postdampskibe til Post- & Telegrafvæsenet. Et enkelt skib til Store Nordiske Telegraf-Selskab blev afleveret 1922. Det var kabeldampskibet EDOUARD SUENSON. Nybyggeri ophørte i 1970'erne med en serie ubåde. I 1990 blev alle aktiviteter indstillet.

Baltica Værft
I oktober 1917, stiftende generalforsamling 1917-10-03, blev der i Sydhavnen på Frederiksholm Havneområde og nabo til Kjøbenhavns Flydedok og Skibsværfts Søndre Afdeling, anlagt et stålskibsværft, der fik navnet Baltica Værft. Ledelsen lejede af kommunen 23.000 kvadratmeter med 300 meter kaj ved Frederiksholm Teglværker. Værftet fik tre byggebeddinger projekteret og købte en flydedok til reparationer.

På grund af materialesituationen i forbindelse med WW1, så trak byggeriet ud, men i juli 1919 blev første skib køllagt. Det var DANEMARK til Dana D/S A/S, København (ID=9347). Byggenr. 2 blev FREDENSBRO til Det Kjøbenhavnske D/S A/S (ID=9988).

Værftet byggede to skibe på 3000 og 4000 BRT i 1920 og 1921. Det tredje skib, S/S SPICA til norsk reder, måtte færdiggøres på Kjøbenhavns Flydedok og Skibsværft. Balticaværftet stoppede aktiviteterne i 1921-04-00, men fortsatte under likvidationen at bygge, indtil 1921-10-00, hvor byggenummer to blev afleveret. Likvidationen blev først afsluttet 1925.

Nordhavnsværftet
Værftet blev etableret i juli 1918 som reparationsværft. Stifterne var Nielsen & Petersen indehaverne af et tilsvarende motorreparationsfirma, og Nordhavnsværftet overtog moderfirmaets lejekontrakt på arealet i Kalkbrænderihavnen, hvor Kjøbenhavns Flydedok & Skibsværft havde holdt til. Værftet byggede i 1920'erne kun pramme.

Nordhavnsværftet overtog 1949 Svanemølleværftets arealer og kaldte det senere for sit Østre Anlæg. Her var der ophalerbeddinger til reparationer, så værftet rådede omkring 1950 over 6 beddinger, hvoraf den største kunne tage skibe på 1500 DWt.
Østre Afdeling blev nedlagt ved Frihavnsudvidelsen i 1960'erne.
Ingen nybygninger fra Nordhavnsværftet er kendte, men udrustninger af mindre fartøjer, fiskerifartøjer blev foretaget gennem 1960'erne til det lukkede midt i 1970'erne.

Kjøbenhavns Flydedok & Skibsværft
En liste over alle værftets nybygninger er udarbejdet 2020 og kan ses her.

Værftets grundlægger var ingeniør Hjalmar Arentz, der fra 1895 drev et lille værft i Kalkbrænderihavnen, og senere med partner Rosenfeldt. Værftet lå i Kalkbrænderihavnen, og deres første stålskib, byggenr. 5, var færgen NORDBY til Esbjergoverfarten, det leveredes i 1897. Om begyndelsen se ovenfor under Arentz & Rosenfeldt.

Ingeniør Arentz fik gjort Landmandsbanken og et par redere, Adolph Carl og Kaptajn Torm, interesserede, og partnerskabet blev i 1897-04-00 omdannet til Kjøbenhavns Flydedok & Skibsværft A/S beliggende på Krøyers Plads på Christianshavn, mens de tidligere arealer i Ny Kalkbrænderihavn beholdtes som en filial. Fra Krøyers Plads bredte værftet sig til størstedelen af Wilders Plads, en historisk betydende plads, da det faktisk var på samme grund Andreas Bjørns værft fra 1700-tallet havde ligget. Kalkbrænderihavnsafdelingen blev i 1917 overtaget af Nordhavnsværftet.

I 1898 fik værftet leveret en flydedok bestilt i Flensborg, senere kom endnu to flydedokker til foruden de to byggebeddinger, der vendte ud mod havnen. Værftet fulgte med i udviklingen og fik fx det første trykluftsværktøj i Norden leveret fra USA. Arealerne på Christianshavn blev udvidet med Wilders Plads, så der i 1916 rådedes over 42.000 kvadratmeter forøget i 1917 med 24.000 kvadratmeter fra Frederiksholms Teglværker i Sydhavnen (Møller, 1984 p.88 siger 70.000 kvm., senere udvidet til 90.000 kvm.), hvor der byggedes fire dokker, to til nybygninger og to til reparationer. Det var i stedet for beddinger.

Denne afdeling benævntes Søndre Værft, og værftets første egenproduktion blev køllagt 1919-10-02. Det var byggenr. 145, S/S PACIFIC, bygget til Det Oversøiske Compagnie A/S, København. Tegnestuen var flyttet til Søndre Værft allerede i maj måned samme år. Det første skib, der blev færdigt på værftet var i øvrigt et jernbetonskib, BARTELS, leveret til Patria D/S A/S.

Kjøbenhavns Flydedok købte 1923-11-00 resterne af Køge Værft fra JL, der havde tabt store summer på værftet, og som en del af handelen blev JL aktionær i Flydedokken. Flydedokken nåede at bygge eller udruste 194 skibe, inden det i 1927 måtte lade alle aktiver overtage af B&W, der omgående indstillede byggeriet på Søndre Værft, men fortsatte på Strandgadeafdelingen med sidste søsætning i 1933-03-00.

Navnet Kjøbenhavns Flydedok og Skibsværft blev bevaret i et nyt selskab stiftet 1928, men det fik aldrig produceret noget og forsvandt kort tid efter 1934.
[ I) Flydedokken] + [Dansk Skibsbygning, årg. 1 nr. 1, 1920-11-01]
 
Burmeister & Wain Skibsværft
En liste over alle værftets nybygninger er under udarbejdelse 2020 og kan ses her.

Grundlagt 1843 af Hans Heinrich Baumgarten og fra 1846 i partnerskab med Carl Christian Burmeister. Værftet blev oprettet på arealer på Christianshavn, den såkaldte Engelskmandens Plads, lejet af Firmaet Jacob Holm & Sønner. Værftet blev etableret på Engelskmandens Plads i 1851, og det første jernskib blev leveret 1855. Det var mindre transportbåde, mens det første jernskib, hjuldampskib NIORD eller NJORD, var kontraheret af Postvæsenet og afleveret 1857.

I 1861 trak Baumgarten sig ud, og fra 1865 blev William Wain partner. Fra 1872 var værftet et aktieselskab med navnet Burmeister & Wain = B&W-navnet og samtidig flyttede værftet til opfyldte arealer på Refshaleøen.
På de nye arealer blev der anlagt 4 byggebeddinger og 2 ophalerbeddinger. Senere kom en tørdok til, og de oprindelige byggebeddinger blev ombygget, så de kunne tage større skibe.
De første skibe leveret fra Refshaleøen var byggenr. 83 og 84, hhv. CHRISTIANIA (ID=9555) og CHRISTIAN DEN IX (ID=6386), der begge havde afløb 1874-04-12. Det første stålskib blev leveret 1885. Det var M.G. MELCHIOR. Arealerne i Strandgade blev dog beholdt, og sidste skib fra den afdeling blev leveret 1933.
[Kilde J p.8f.]

Kontrakt med Rudolf Diesel i Tyskland blev opnået i 1898, og første motorskib blev leveret i 1912. B&W kunne ikke under WW1 levere motorer til andre værfter, der oprettede egen motorfabrik med navnet Dansk Dieselmotor Kompagni, som B&W kort tid efter overtog, da de igen kunne levere motorer. Det overtagne selskab blev omdøbt til Holeby Dieselmotor Fabrik. B&W overtog også i 1938 Frederikshavn Jernstøberi og Maskinfabrik, der fremstillede Alpha dieselmotorer.

I 1927 overtog B&W Kjøbenhavns Flydedok og Skibsværft, der nu blev kaldt Søndre Værft. Det lukkede endeligt i 1928.
Samme år anskaffedes Holeby Diesel og Guldborg Jernstøberi.
1938 købtes Frederikshavns Jernstøberi & Maskinfabrik, Nordisk Diesel A/S og Alpha Gas I/S (bilgas).

B&W blev i 1971 opdelt i motorfabrikken, Burmeister & Wains Motor- og Maskinfabrik A/S, og i skibsværftet, Burmeister & Wains Skibsbyggeri A/S, men da Bonde Nielsen i 1974 fik tilstrækkelig aktiekapital, blev de to selskaber igen slået sammen i 1977. Reparationsafdelingen blev lukket, og i 1975 nedlagdes Teglholmen.

B&W-koncernen oprettede i 1976 Hamlet Rederi A/S, Bonde Nielsen selskab Egtofte overtog B&W og værft og motorfabrik samledes i Burmeister & Wain A/S med datterselskaberne B&W Industri A/S og B&W Motor A/S.

I 1978 fusionerede (igen) B&W Motor og B&W Industri, og koncernen overtog Dannebrog Elektronik og Glud & Marstrands Fabrikker. Og året efter, 1979, fusionerede B&W med Glud & Marstrand, og motorfabrikken solgtes til MAN-koncernen i Tyskland. Samme år købtes W.A. Souter, Botved Boats og flere udenlandske selskaber.

I 1980 udskiltes B&W Skibsværft og resten af B&W gik i betalingsstandsning. B&W Skibsværft A/S blev derefter ejet af B&W A/S i konkurs.
På resterne blev et ny selskab etableret med navnet Burmeister & Wain Skibsværft A/S.
I 1989 er koncernen B&W Holding A/S med underselskaberne B&W Skibsværft, B&W Shipdesign A/S, Atlantic Holding A/S (der har 14 datterselskaber) og B&W Industri A/S af 1988 (der afvikles 1990).

1990 oprettedes rederiet Burwain Tankers og i juni måned kom B&W tilbage til notering på Børsen i København, og Refshaleøens Ejendomsselskab købtes og betatles med B-aktier i B&W Holding A/S, og der oprettedes et øens Investeringsselskab A/S, hvori medarbejdere kan købe aktier. I 1991 stiftedes Burwain Saudie for at skaffe last til de byggede tankskibe ejet af koncernen.

Efter utallige krumspring lukkede værftet endeligt i 1994. Da havde værftet leveret omkring 950 skibe og fra Kjøbenhavns Flydedok var leveret omkring 195 skibe.
 


Kilder
A) Holm-Petersen, F., og A. Rosendahl, red., 1951-1953: Fra Sejl til Diesel, bind 2 og 3, Skandinavisk Bogforlag.
B) Skibsdatabasen JM.
C) Trap, J.P., 1959: Trap Danmark, Storkøbenhavn II, bind 3, 5. udg., Gad.
D) Klem, Knud, 1986: Skibsbyggeriet i Danmark og Hertugdømmerne i 1700-årene 1-2, Finn Jacobsens Forlag.
E) Garde, H.G., 1832: Efterretninger om den danske og norske Søemagt, Bind 1, Eget forlag.
F) Klem, Knud, 1968: "Agent Andreas Bjørn - Købmand og skibsværftsejer" i årbog for Handels- og Søfartsmuseet 1968, pp. 7-42.
G) Bech, Sv. Cedergreen, red., 1980: Dansk biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal.
H) Møller, Anders Monrad, 1984: "Store forventninger - Skitse over fem fejlslagne værftsanlæg ved slutningen af første Verdenskrig" i Maritim Kontakt, Bd. 7, pp. 87-106.
I) Vigen, Anders, 1922: Kjøbenhavns Flydedok og Skibsværft, Jensen & Kjeldskov A/S.
[Schovelin] Schovelin, Julius, 1899: Fra den danske Handels Empire 1-2, Nordiske Forlag.
J) Dansk Skibsbygning, 2. årg. nr. 5, 1922-01-01.
(Dragoer) Holm-Petersen og Kaj Lund: Sømænd og skibe fra Dragør, Borgen, s.a.

Endvidere findes oplysninger i:
Møller, Anders Monrad, 1974: Københavns Handelsflåde 1814-1832.
Hørning, V.H. (red.), 1942: Skibsbygning & Maskinvæsen ved Orlogsværftet 1692-1942, København.
 

Forkortelser
kls. = kommercelæster.
 



 
Jørgen Marcussen Retur til indledning om skibsbyggeri.
Opdateret 2020-03-18 og igen2022-12-23. Retur til toppen af siden
Retur til Maritim indledningsside Retur til hjemmesidens forside