I denne tekst er nogle indledende bemærkninger samt links til alfabetisk opdelte undertekster med oplysninger om en del danske rederier og nogle enkelte udenlandske firmaer med betydelige interesser i de danske rederier.
Oversigterne er alfabetiske og felterne "grundlagt / aktiv" og "ophørt / aktiv senest" skal forstås som de årstal, som jeg har fundet aktiviter for hos det aktuelle rederi, men ikke nødvendigvis hverken tidligste grundlæggelses- eller seneste ophørsdatoer.
Der er en nedre grænse for at blive inkluderet på 4 skibe over 100 BRT, men grænsen er ikke overholdt i tilfælde af særlig interesse for rederihistorie. Listen er relateret til Museet for Søfarts samlinger, som jeg deltager i vedligeholdelsen af. Der vil derfor mangle rederier, som jeg ikke har arbejdet med.
Et årstal med "< / >" betyder har eksisteret tidligere / senere end årstallet angiver. Skorstensmærker og flagmærker blev først 1941 reguleret ved lov nr. 358 af 1941-08-26 og et register over mærkerne derefter oprettet og optrykt i Skibslisten for 1942 (udgivet til 1973).
Letteste adgang til rederier med egen side er med dette link. Og betydningen af en del forkortelser kan findes i forkortelseslisten under skibsdatabasen (skibslisten).
Links til rederier, hvis navn begynder med bogstavet:
Nogle statistiske noter om rederiudviklingen i Danmark
1600-tallets handelsflåde
I 1635 bestod Københavns handelsflåde af 85 skibe på omtrent 900 tons drægtighedf:
21 skibe med en drægtighed fra 30 til 100 kls. (skib forstås her som en type)
9 krejere fra 16 til 36 kls.
3 bøjerter på hhv. 8, 16 og 26 kls.
55 skuder med drægtighed fra 4 til 32 kls.
Hollænderbyen på Amager havde:
7 skibe og 2 både
I 1678 var byens flåde vokset til 116 fartøjer med 6.500 tons drægtighed.
[Andersen p.23 + 34 + 37] 1700-tallets købmænd - nogle bemærkninger
Når man ser bort fra småskibsfarten i de hjemlige og nærliggende farvande var 1700-tallets danske rederidrift og udenrigshandel næsten udelukkende drevet fra København (med bidrag også fra Holsten) af de oktrojerede handelskompagnier og storkøbmændene organiseret i Grosserersocietetet.
Stiftelsesmødet fandt sted 1742-08-31 i Sø-Assurance-Compagniets kontorer og følgende storkøbmænd var til stede:
Hans Hendrick Beck, Andreas Bjørn, Oluf Blach, P. Bortman, Søren G. Elsegaard, Michael Fabritius & Wever, C.H. Gustmeyer, Jost van Hemert, Johan P. Issenberg, Søren Jørgensen, Jens Gregersen Klitgaard, Daniel Lindeman og Rasmus Sternberg.
[Schovelin-1 p.174]
Da storkøbmændene i 1771 af staten fik tilbudt arealer langs havnen i Frederiksstaden til frilager, oplagspladser og pakhuse var der 19 firmaer, der tegnede sig for 5 og op til 20 aktier. Disse firmaer var:
Borre & Fenger, Johan Peter Suhr, G. Behagen, Johan & David Brown, Peter von Hemert, Skibsted & Beck, Johan Ludwig Zinn, Fabritius & Wever, Christian Hansen, J. Beck & Co., Fréderic de Coninck, Chippendale & Selby, Gustmeyers Enke & Sønner, Jens Lauritzen, Morten Munck, Ryberg & Thygesen & Co., Abraham Schneider, P. Tutein og C. Thalbitzer.
[Schovelin-1 p.106f]
Forordning fra 1782-01-21 krævede, at alle skibe passerende Kap Finisterre skulle have et algiersk søpas.
1800-tallets rederiforretninger - nogle detaljer 1800 - var der i København hjemmehørende 327 skibe med en drægtighed på over 10 kls. med samlet drægtighed på 25.791 kls., heraf tilhørte de 11 skibe med drægtighed 3256 kls. AK. [Andersen p.61]. 1807 - I årets første, fredelige måneder januar til juli ankom til København 12 skibe fra Ostindien og Kina. Fra VI. kom 26 og fra USA 24 skibe. [Andersen p.102].
1805 - Hele kongeriget med bilandes skibe, der var frie og under dansk kontrol 1805, udgjorde 2.589 (over 10 kls.) med en samlet drægtighed på 134.087 kls. Ufrie skibe var opbragte og internerede skibe i krigsførende og neutrale havne i udlandet.
Følgende statistik er fra [Duntzfelt p.147] og for skibe større end 10 kls., hele landet: 1806 - 2529 skibe - 135.767 kls. - besætning 19.667 mand - heraf i Kbh. 366 skibe på 25.465 kls. med 4.166 mand 1807 - 2216 skibe - 097.698 kls. - besætning 15.231 mand - heraf i Kbh. 332 skibe på 22.092 kls. 1808 - 1654 skibe - 072.401 kls. - besætning 09.331 mand - heraf i Kbh. 247 skibe på 16.504 kls. 1809 - 1291 skibe - 063.358 kls. - besætning 07.050 mand - heraf i Kbh. 167 skibe på 10.062 kls. med 1.009 mand.
Følgende statistik er fra [DHI-3] p.7: 1806 - var registreret 450 skibe i København, 750 i provinsen, 600 i Slesvig, 300 i Holsten, 900 i Norge.
Hertil skal lægges danske skibe med hjs. i Trankebar m.fl., på de danske Vestindiske øer, totalt op mod 3.500 skibe.
Englandskrigen
Ifølge A. Monrad Møllers studier i handelsflåden 1814-1864 (Jagt og skonnert, 1988, p.17) faldt handelsflåden stækt indtil fredsslutningen i 1814, men steg så hurtigt, så flåden 1816-1817 nåede 80-85% af førkrigsflådens tonnage for så igen at falde, så flåden i 1820'erne var på omkring 60% af 1817-toppen. Dette svarede til ca. ½-delen af førkrigsflådens størrelse.
Kilder
Oversigter fra talrige kilder og bl.a. Skibslisterne er anvendt, men listen er overhovedet ikke fuldtallig eller komplet.
-, 1921: Samling af Søforklaringer over Krigsforliste danske Skibe i Aarene 1914-1918. HM.
-, 1942-2012: Handels- og Søfartsmuseets årbøger.
-, 1997-2001: Dansk søfarts historie 1-7, Gyldendal, flere forfattere. [DSH]
-, Dansk Biografisk Leksikon 3. udgave. [DBL-3].
Andersen, H., 1915: Københavns Toldbod, København. [Andersen]
Feldbæk, Ole, 1986: Danske Handelskompagnier 1616-1843 - Oktrojer og interne ledelsesregler, Kildeskriftsselskabet.
Gøbel, Erik, 1991: "Den danske besejling af Vestindien og Guinea 1671-1838" i Handels- og Søfartsmuseets årbog 1991. pp. 37-72.
Liisberg, H.C. Bering, ed., 1919: Danmarks Handel og Søfart, Bd. 1. Heri særligt:
Hammer, R.R.: "Sejlads og Handel paa Nordhavet og de nordlige Bilande", pp. 452-490.
Bastrup, C.: "Den ostindiske Sejlation og Handel", pp. 490-661.
Møller, Anders Monrad: Jagt og skonnert, 1988 [AMM].
Schovelin, Julius, 1899: Fra den danske Handels Empire 1-2, Nordiske Forlag.
Diverse skibslister.
Diverse Mercantil Calender.
Forkortelser
AH = Almindeligt Handelskompagni.
AK = Asiatisk Kompagni.
EAC = ØK, København
hjs. = hjemsted, hovedkontor
KGH = Kongelige Grønlandske Handel
kls. = kommercelæster a 2,6 tons.
RA = Rigsarkivet.
rdl. = Rigsdaler.
VI = Vestindien.