Nautisk Prøvekammer


Revideret 11. juli 2008.

INDHOLD

Kronologisk oversigt til 1904;
Kronologisk oversigt 1904 til 1930;
Kronologisk oversigt 1930 til 1940;
Kronologisk oversigt 1940 til 1950;
Kronologisk oversigt 1950 til 1995;
Korrespondance 1897-1898;
Prøvekammerets begyndelse, skrevet af Flådens Kompasvæsen 1945;
Prøvekammeret - fra Organisationsbog pkt. 21.1.;
 

Kronologisk oversigt til 1904

Dette afsnit er nedskrevet ved Søværnet omkring 1950 med en tilføjelse fra 1950 til 1995 ved I. Berglind.


Før der blev oprettet et Prøvekammer, havde Marinen sine egne undersøgelsessteder for flådens skibsudstyr beliggende på Holmen i afdelingerne orlogsværftets prøveanstalt for lanterner og kompasvæsenet.

1897-07-01 Indenrigsministeriet udsteder bekendtgørelse angående beskaffenhed og anbringelse af skibslanterne, samt at lanternerne vil blive undersøgt på Orlogsværftets prøveanstalt og eventuelt erholde certifikat herfra.
 
1898-05-12 Indenrigsministeriet udsteder bekendtgørelse om, at skibskompasser kan undersøges ved flådens kompasvæsen, og at certifikatet kan udstedes, når "Kew Observatory" bestemmelser opfyldes.
 
1902-03-13 Indenrigsministeriet udsteder ny bekendtgørelse vedrørende lanterner m.m. til afløsning af bekendtgørelser af 1. juni 1897.
 
1903-10-05 Indenrigsministeriet udsteder bekendtgørelse i medfør af lov nr. 16 om tilsyn med dampfartøjer m.m. af 13 . februar 1903, hvorefter skibslys og kompasser i danske skibe eller fartøjer efter den 1. januar 1904 skal være anerkendt.
 
1904-01-01 Skibslys og kompasser i danske skibe skal efter den 1. januar 1904 være anerkendt af Orlogsværftets prøvekammer, idet dog certifikater fra Deutsche Seewarte, Board of Trade og Kew Observatory anerkendes - jf. ændringer af 10. juni 1905.

Der nedsættes i 1904 en kommission bestående af direktøren for marinens skibsbygnings og maskinvæsen, orlogsværftet, og bestyrelsen af flådens kompasvæsen; og fra indenrigsministeriet, navigationsdirektøren - til at indstille om den fremtidige ordning, hvorefter
 
1904-11-01 Marineministeriet meddeler chefen for orlogsværftet, at prøvekammeret oprettes og at institutionen "Flådens kompasvæsen og prøvekammeret for skibslys og kompasser" henlægges under chefen for orlogsværftet, der den gang var chef for samtlige militære og civile institutioner inden for orlogsværftet og Holmens områder.

Prøvekammeret foretog undersøgelser for den civile skibsfart. Certifikatudstedelse for skibsfartens lanterner og kompasser gjordes obligatorisk på dette tidspunkt.

Prøvekammerets ledelse, personel og lokaliteter var fælles med flådens kompasvæsen og henlagt under marineministeriet. Orlogsværftets regnskabsvæsen førte kompasvæsenets og prøvekammerets regnskaber til 1925, da institutionen selv overtog regnskaber og administrationen.

Statistik
I perioden 1904 til 1930 blev der undersøgt følgende antal lanterner og kompasser:

   1904-1914    8.889 lanterner og 1.728 kompasser
   1914-1924  20.172 lanterner og 5.304 kompasser
   1924-1930  14.039 lanterner og 4.023 kompasser

Der udkommer forskellige bekendtgørelser fra indenrigsministeriet, ministeriet for handel og søfart og handelsministeriet angående kravene til lanterner og kompasser for den civile skibsfart og dermed forbundne undersøgelser af prøvekammeret. Herunder lov om tilsyn med sejlskibe m.m. af 14. maj 1909.
 
1930 Forhandlinger mellem marineministeriet og ministeriet for søfart og fiskeri, vedrørende prøvekammerets overgang til ministeriet for søfart og fiskeri.
 
1930-04-01 Prøvekammeret betragtes som overgået til ministeriet for søfart og fiskeri jf. skrivelse fra marineministeriet til chefen for flådestationen af 20/5 1930 C: nr. 1297 j.nr. 675/1930.
 
1930-05-20 Skrivelsen fastsætter, at prøvekammeret for skibslys og kompasser overgår til ministeriet for søfart og fiskeri, men drives som hidtil i forbindelse med flådens kompasvæsen. Adskillelsen var af administrativ og regnskabsmæssig art, idet driften var fælles, og udgifterne i det store og hele deltes med halvdelen til hvert ministerium. Navigationsdirektøren fører på søfartsministeriets vegne tilsyn med prøvekammeret.
 
1930-09-06 Ministeriet for søfart og fiskeri udsender regulativ for prøvekammeret for skibslys og nautiske instrumenter. Hermed fastlægges reglerne for den afdeling af virksomheden, der henhører under dette ministerium, og navnet fastsættes til Prøvekammeret for skibslys og nautisk instrumenter. Samtidig udkom bekendtgørelser vedrørende undersøgelse af refleksionsinstrumenter og kikkerter til skibsbrug.

     1. Prøvekammeret henhører under ministeriet for søfart og fiskeri, men drives efter overenskomst med marineministeriet og nævnte ministerium i forbindelse med flådens kompasvæsen.
     2. Prøvekammerets regnskab udgår af det hidtil førte fælles regnskab for flådens kompasvæsen og prøvekammeret.
     3. De for prøvekammerets undersøgelser af skibslys og nautisk instrumenter i finansåret indgående og fremtidig indgående afgifter tages til indtægt på finansloven under § 5 V.D.D.
     4. Navigationsdirektøren fører på søfartsministeriets vegne tilsyn med prøvekammeret.

Dette regulativ for prøvekammeret af 6/9 1930 stod ved magt til november 1937, da ministeriet udstedte følgende ændringsskrivelse af 22/11 1937.
 
1937-11-22 Ministeriet udsteder skrivelse af denne dato og bestemmer, at prøvekammeret administrativt henlægges under teknisk afdeling for søfartssager.

Efter prøvekammerets overgang til ministeriet for søfart og fiskeri udkom under 30/6 1930 nye reviderede bekendtgørelser gældende fra 1/4 1930 vedrørende undersøgelser af skibslanterner og kompasser udarbejdede efter fælles nordiske retningslinier, således at gensidig anerkendelse af certifikater i Danmark, Sverige og Norge var sikret.

Som en ny bestemmelse blev indført tidsbegrænsning for certifikaters gyldighed, nemlig 12 år for lanternecertifikater og 4 år for kompascertifikater.

Statistik
I perioden 1930 til 1940 blev der undersøgt 22.522 lanterner og 10.448 kompasser:

I 1932 indleder dansk fiskeriforening forhandlinger med ministeriet vedrørende oprettelse af 2 prøvekamre til undersøgelse af lanterner i Esbjerg og Frederikshavn. I årene 1933-1934-1936 og 1937 var prøvekammeret i Esbjerg åbent i kortere perioder.

Siden 1937 har prøvekammeret i Esbjerg ikke været i funktion.
 
1943-10-02 Marineministeriet meddeler, at søværnets militære virksomhed var ophørt, og at der skulle indsendes forslag til afvikling.
 
1943-100-06 Flådens kompasvæsen foreslår i skrivelse til marineministeriet, lbnr. 141, at personellet af hensyn til prøvekammerets fortsatte virksomhed bibeholdes. Efter forhandling mellem de to ministerier indsender bestyreren følgende et forslag.
 
1943-10-13 Prøvekammerets bestyrer indsender forslag til handelsministeriet om personellets fulde overgang til dette ministerium.
 
1943-11-02 Handelsministeriet meddeler i brev journalnr. 20623, at finansministeriet tiltræder, at handelsministeriet midlertidigt overtager udgifterne til aflønning af det hidtil under flådens kompasvæsen ansatte personale.
 
1943-12-01 Ovennævnte ordning træder i kraft 1/12 1943.
 
1944-09-22 Prøvekammeret flyttes efter handelsministeriets bestemmelse den 22. og 23. september 1944 til Christiansgade 12.
 
1945-02-15 Prøvekammeret flyttede efter forhandling med krigsministeriet kompasobservatoriet til Falsters kontregarde, Grønningen 2.
 
1945-05-05 Tyskland kapitulerer, og søværnets militære virksomhed genoptages. På grund af beliggenhed uden for Holmen og den travlhed, der samtidig kommer for prøvekammeret, kan dette ikke overkomme at betjene flådens kompasvæsen tilfredsstillende, uden at det går ud over prøvekammerets ekspedition af den civile skibsfart.

Disse forhold giver anledning til en korrespondance og forhandling mellem bestyreren og de to ministerier. Dette ender med, at der fra begge ministerier er enighed om en adskillelse af flådens kompasvæsen og prøvekammeret, dog at man beholder den fælles ledelse.
 
1945-07-28 Myndighederne foretager besøg på flådens kompasvæsen på Holmen, på kompasobservatoriet på Falsters Kontregarde, Grønningen 2 og prøvekammeret i Christiansgade 12.

Fra marineministeriet deltog viceadmiralen, kaptajnløjtnant Louis-Jensen, bestyreren af flådens kompasvæsen baron Dirckinck-Holmfeld og kommandørkaptajn Hauptmann-Andersen. Fra handelsministeriet deltog departementschef Jespersen, afdelingschef Ove Nielsen, overingeniør Aage Larsen og skibsinspektør P. Fischer.

Efter orientering af de under besøgene første samtaler enedes man om, at der skulle nedsættes et mindre arbejdsudvalg til at afgive en indstilling.
 
1945-08-10 Møde i det ovennævnte arbejdsudvalg bestående af:
Fra marineministeriet kommandørkaptajn Hauptmann-Andersen og
fra handelsministeriet afdelingschef Ove Nielsen, overingeniør Aage Larsen og skibsinspektør P. Fischer.

Der var enighed om:
1.
Fælles leder for flådens kompasvæsen og prøvekammeret for skibslys og nautisk instrumenter under titlen chef for nautisk prøvekammer og flådens kompasvæsen, idet institutionsnavnet Prøvekkameret for skibslys og nautiske instrumenter ændres til Nautisk Prøvekammer.

Stillingen bør være tjenestemandsstilling under marineministeriet og besat af dette ministerium efter samråd med handelsministeriet og med halvdelen af det samlede lønningsbeløb refunderet marineministeriet af ministeriet for handel, industri og søfart.

2.
Adskillelsen af de to institutioner skal være således, at flådens kompasvæsen etableres i de tidligere fælles lokaler på Holmen, og prøvekammeret søges etableret i huset og området i Falsters Kontregarde hørende til krigsministeriet. Hus og område søges af handelsministeriet overtaget fra krigsministeriet, idet de indledende skridt er gjort ved en brevveksling mellem de to ministre om sagen.

3.
Flådens kompasvæsen arbejder indtil videre med det midlertidige nuværende personel, idet kompasvæsenets fremtidige forhold foreslås ordnet i forbindelse med den kommende søværnsordning.

4.
Prøvekammeret for skibslys og nautiske instrumenter nævnes under navnet Nautisk Prøvekammer som selvstændig organ under ministeriet for handel, industri og søfart. Funktionærerne er ansat som tjenestemænd.

5.
Der udarbejdes en fælles indstilling fra marineministeriet og ministeriet for handel, industri og søfart til finansministeriet om de to institutioners fremtidige organisation.
 
1946-04-01 Prøvekammerets funktionærer antaget som tjenestemænd, jf. tjenestemandsloven af 1946.
 
1947-06-30 Den 30/6 1947 stiller indenrigsministeriet under henvisning til brevveksling med statens bygningsdirektorat grunden matr. nr. 327 af udenbyes klædebo kvarter, Rosenvængets Hovedvej 16 til rådighed for opstilling af en pavillon til kompasundersøgelser.
 
1948-04-00 I april 1948 flyttedes pavillonen fra Grønningen nr. 2 til Rosenvængets Hovedvej 16. Indgang Næstvedgade 3, tillige med en barak tilhørende handelsministeriet.
Byggearbejderne regnes med at være afsluttet med udgangen af finansåret 1950-1951.

Bevilling til flytning og foreløbig etablering på grunden i Rosenvænget påregnes at være afsluttet og endelig afregning indgået i årsregnskabet 1950-1951.
Forslag til endelig bebyggelse og etablering på grunden som forudsat i de givne dispensationer fra Rosenvængets byggeservitutter i forbindelse med de nu afsluttede arbejder, vil snarest blive fremsendt.

De til forslaget hørende foreløbig skitserede udkast er udarbejdet af kgl. bygningsinspektør professor Gottlob efter anmodning fra handelsministeriet, ligesom ministeriet, kontorchef Duborgs afdeling, har deltaget i og været orienteret om de løbende forhandlinger med magistrat, bygningministeriet og grundejerforening. Disse forhandlinger, der er ført sideløbende med sagens skriftlige forhandling resulterede i den byggetilladelse, der var nødvendig for bygningsarbejderne i forbindelse med den endelige udbygning af pavillonen til kompasundersøgelser.
 
1949-11-05 Handelsministeriet godkender standard glødelampen mrk. Lanternelampe til brug i skibslanterner.

Da bestemmelserne af 30. januar 1930 på flere punkter trænger til revision, har prøvekammeret i fælles møder med de øvrige nordiske lande udarbejdet udkast til nye bestemmelser for lanterner, kompasser og refleksionsinstrumenter.

Som en naturlig følge af krigen gik undersøgelsernes antal betydeligt ned. Derimod fik prøvekammeret et større arbejde med mørklægningsforanstaltningers etablering i skibe og fartøjer. Efter at marinens institutioner efter 5. maj 1945 igen var i funktion, tog samtidig arbejdet ved prøvekammeret et stort opsving, idet den civile skibsfart kom i gang igen.

1962-00-00 Nautisk prøvekammers hovedafdeling flytter fra Christiansgade 12 til Snorresgade 19, Kbh. S.
Note
Christiansgade løb mellem Christiansborg og Islands Brygge, indtil ministerialbygningerne blev opført i 1960'erne, hvor gaden blev nedlagt.
1968-04-01 Nautisk prøvekammer ophører som selvstændig institution og bliver underlagt Direktoratet for Statens Skibstilsyn.
 
1988-01-01 Ved årets begyndelse oprettes Søfartsstyrelsen ved en sammenlægning af Statens Skibstilsyn, Søfartsuddannelsen, Skibsregistret, Istjenesten, Direktoratet for Søfarende og Handelsflådens Velfærdsråd.
 
1988-04-00 I 1988 i løbet af april og maj flytter institutionerne sammen under et tag i Vermundsgade 38 C på Østerbro. Kompasafdelingen bibeholdes dog i sine lokaler i Næstvedgade.
 
1994-06-00 Medio 1944 indledes en gradvis afvikling af Nautisk Prøvekammer.
 
1995-12-31 Nautisk Prøvekammer ophører efter 91 års virke.
 


Korrespondance 1897-1898 og bekendtgørelse

Afskrift af brev
Afsender:
Direktøren for Skibbygning og Maskinvæsen. Orlogsværftet den 7' Oktober 1897.
Nr. 1140.
Hermed 1 bilag [der ikke er vedlagt her]

Til
     Marineministeriet.

  Hermed har jeg den Ære at fremsende et Forslag fra Bestyreren af Flaadens Kompasvæsen om at undersøge Kompasser for private og udstede Certifikater for dem.

  Ved at sætte en saadan Undersøgelse i Gang vil der blive gjort et Skridt til at afhjælpe et stort Savn, som føles her i Landet, ved at Private ikke kunne faa nautiske Instrumenter undersøgt. Det er en Sag, der paa Grund af sin store Betydning flere Gange tidligere har været bragt paa Bane, uden at det hidtil har ført til noget positivt Resultat. Jeg tillader mig derfor meget at anbefale Kaptajn Clausens Indstilling, idet jeg dog ikke mener, at det bør betragtes som en permanent Ordning, der her er foreslaaet; det maa nærmere betragtes som en Indledning til at denne vigtige Sag bringes i Orden.

sign. I. C. Tuxen




Afskrift af brev
Afsender:
Marineministeriet, København den 14' April 1898.
Nr. 1035.
Hermed 2 bilag [der ikke er vedlagt her]

Til
     Chefen for Orlogsværftet.

  Efter at Marineministeriet i Anledning af det af Orlogsværftet den 7' Oktober f. A. fremsendte Forslag fra Bestyreren af Flaadens Kompasvæsen om Undersøgelse af Kompasser for private og Udstedelse af Certifikat for dem havde tilskrevet Indenrigsministeriet, har man nu fra samme modtaget den vedlagte Svarskrivelse af 6' ds. med Bilag.

  Idet Ministeriet kan tiltræde Forslaget om den paagældende Foranstaltnings Iværksættelse og om at denne sker ved en gennem Indenrigsministeriet udstedt Bekendtgørelse, anmoder man tjenstligt Orlogsværftet om at lade udarbejde et Udkast til en saadan Bekendtgørelse, som man derefter udbeder sig tilstillet.

  Med Svaret ønskes Bilagene tilbagesendte.

P. M. V.
Zacharie   /  Hedemann.
Orlogsværftet den 15' April 1898.


Afskrift af bekendtgørelse

Bekendtgørelse angaaende Adgang til at erholde
Skibskompasser undersøgt ved Flaadens Kompasvæsen
og Certifikat derfor udstedt.

   Efter derom mellem Marineministeriet og Indenrigsministeriet stedfunden Forhandling har Marineministeriet tilladt, at Skibskompasser ville blive undersøgte paa Orlogsværftet, naar Begæring herom tilstilles Bestyreren af Flaadens Kompasvæsen, og de paagældende Instrumenter indleveres paa eller sendes til Orlogsværftets Kompasmagasin.

   For Kompasser, der tilfredsstille de af Kew Observatoriet i England fastsatte Prøver for Styrestregens Anbringelse, Rosens Nøjagtighed og Indstillingsevne m. m., vil der blive udstedt Certifikat af Flaadens Kompasvæsen.

   Ere Kompasserne forsynede med Azimuthapparater, ville disse blive undersøgte, og Bemærkning om deres Godhed tilføjet Certifikatet.

   De Instrumenter, som erholde Certifikat, ville blive forsynede med Mærket F. K. med Krone over.

   For Undersøgelsen af Kompasser erlægges foruden de Udgifter, som eventuelle Reparationer eller Forsendelser maatte paaføre Orlogsværftet, følgende Afgift:

Et Tørkompas ........... 6 Kr.
Et Vædskekompas ..... 4 Kr.


   For Instrumenter, der ikke tilfredsstille Prøverne og derfor ikke erholde Certifikat, erlægges den halve Afgift.

   Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.

Indenrigsministeriet, den 12te Maj 1898.
Bardenfleth.


Prøvekammerets begyndelse
skrevet af Flådens Kompasvæsen 1945

Følgende afskrift er udfærdiget af Mester ved Orlogsværftet O. V. Borrild i oktober 1945.
Borrilds tekst fylder ca. 15 sider. Dette afsnit er side 12 til 15.

P R Ø V E K A M M E R E T
for
Skibslys og Kompasser


   Efterhaanden som Antallet af de Hjælpemidler, der udkrævedes til et Skibs sikre Navigering, tiltog, og samtidigt Fordringerne til disse Hjælpemidlers Fuldkommenhed voksede, blev det mere og mere nødvendigt, at Staten fik Lejlighed til at føre Kontrol med de nautiske Instrumenters Godhed og Anvendelighed, for der igennem at sikre sig, at Skibenes Navigering foregik paa en betryggende Maade, saaledes at Menneskeliv og Materiel ikke udsættes for Risiko paa Grund af Anvendelse af uforsvarligt eller utilstrækkeligt Navigationsmateriel i Skibene.

   En Undersøgelse af nautiske Instrumenter under Statens Kontrol er slet ikke af ny Oprindelse.

   Under Spaniens Storhedstid som førende søfarende Nation i Midten af det 16' Aarhundrede, oprettedes saaledes en obligatorisk Undersøgelse af visse nautiske Instrumenter ved Handelsdepartementet for de indiske Besiddelser, og enhver, som forhandlede denne Slags Instrumenter, var ansvarlig for, at de havde gennemgaaet en saadan Undersøgelse og var forsynet med Bevis derfor.

   I Tidernes Løb har de fleste søfarende Nationer oprettet særlige Anstalter, hvor Undersøgelse af nautiske Instrumenter finder Sted. I England var det saaledes tidligere Kew Observatory, der foretog disse Undersøgelser, nu er det Marinens Kompasundersøgelsesanstalt i Slough samt National Physical Laboratory. I Tyskland er det Deutsche Seewarte med dets talrige Filialer i de større tyske Havnestæder. Holland, Sverige og Norge har ligeledes deres Undersøgelsesanstalter, kort sagt, saadanne har vist sig uundværlige for enhver søfarende Nation.

   Mens Marinen allerede for lang Tid tilbage fik Skibslysene undersøgt ved Orlogsværftets Prøveanstalt for Lanterner, og Kompasserne ved Kompasvæsenets Prøvekammer, fandtes der for Handelsmarinen ingen tilsvarende Prøveanstalter.

   I 1897 og 1898 blev der givet Handelsmarinen Adgang til at indsende henholdsvis Skibslys og Kompasser til Undersøgelse ved Orlogsværftets to ovenfornævnte Prøveanstalter, men først i 1904 oprettedes et samlet Prøvekammer for Skibslys og Kompasser. Nærmere Regler for Beskaffenheden og Anbringelse af Lanterner var allerede udstedt af Indenrigsministeriet i 1902.

   Gennem Skibstilsynet overvaager nu Ministeriet for Industri, Handel og Søfart, at de af Ministeriet udstedte Bestemmelser vedrørende Beskaffenheden af Skibslys, Kompasser m. m. overholdes, samt at Skibslysene og Kompasserne er forsynede med Certifikater udstedt af Prøvekammeret.

   Det var et for Skibsfartens Sikkerhed meget betydningsfuldt Skridt, der gjordes ved Prøvekammerets Oprettelse i 1904. Et Par Tal vil bedst illustrere Virksomheden i de forløbne 24 Aar.

   I alt er der i denne Aarrække undersøgt 38.170 Skibslys, hvoraf 36.634 har opnaaet Certifikat. Af Kompasser er i samme Tidsrum undersøgt 9.718, hvoraf 9.202 opnaaede Certifikat.

   Foruden ovennævnte Undersøgelser af Skibslys og Kompasser, kan der ved Prøvekammeret tillige foretages Undersøgelser af Refleksionsinstrumenter, som tidligere maatte sendes til en udenlandsk Prøveanstalt for at opnaa Certifikat. Desuden kan Undersøgelser af Dybdemaalere, baseret på Vandtrykket og Luftens Sammentrykkelighed, samt af Aneroid Barometre foretages her.

   Som man ser, er Prøvekammerets Virksomhed særdeles omfattende og betydningsfuldt for Skibsfarten, og det staar nu udstyret med første Klasses Undersøgelsesapparater - fuldt u paa Højde med lignende Virksomheder i Udlandet.

   Foruden at udøve en kontrollerende Virksomhed har Prøvekammeret imidlertid ogsaa en raadgivende og hjælpende Mission at opfylde saavel over for Skibsfarten som over for Fremstillerne af nautiske Instrumenter og Skibslys, naar disse skulde ønske Prøvekammerets Assistance.



Prøvekammeret - fra Organisationsbog pkt. 21.1.;

Dette afsnit er ikke dateret, men ud fra brugen af intern datering er dokumentet fra 1977-1980.

21. NAUTISK PRØVEKAMMER.

1. Nautisk Prøvekammers historie.
I 1897 udstedte indenrigsministeriet en bekendtgørelse angående beskaffenheden og anbringelsen af skibslanterner, og orlogsværftets prøveanstalt bemyndigedes til at udstede certifikater.

   I 1898 udstedte indenrigsninisteriet en bekendtgørelse om, at kompasser kunne afprøves ved flådens kompasvæsen og opnå certifikat, såfremt de opfyldte visse bestemmelser, som var udstedt af Kew observatoriet i England.

   I 1904 blev undersøgelse og certifikatudstedelse gjort obligatorisk, og prøvekammeret oprettedes som en institution fælles med kompasvæsenet under navn af "Flådens kompasvæsen og prøvekammeret for skibslys og kompasser", og den blev henlagt under chefen for orlogsværftet.

   I 1930 overgik prøvekammeret til ministeriet for søfart og fiskeri og navnet ændredes til "Prøvekammeret for skibslys og nautiske instrumenter", idet der samtidig udstedtes bekendtgørelse om undersøgelse af refleksionsinstrumenter og kikkerter til skibsbrug. Lokalefællesskabet med flådens kompasvæsen bibeholdtes; men administrationen adskiltes, og navigationsdirektøren fik tilsyn med prøvekammeret.

   Ved overgangen til ministeriet for søfart og fiskeri blev der indført tidsbegrænsning for kompas- og lanternecertifikater på henholdsvis 4 og 12 år.

   I efteråret 1943 efter den tyske besættelse af Holmen blev kompasvæsenet saboteret. Prøvekammeret påførtes kun mindre skader; men et kikkertundersøgelsesapparat blev dog totalt ødelagt og er ikke siden blevet erstattet.

   Efter branden blev prøvekammeret flyttet bort fra Holmen, og det fortsatte efter krigen som en selvstændig institution under navnet "Nautisk Prøvekammer". Man beholdt dog chefen fælles med flådens kompasvæsen (søværnets navigationsvæsen) indtil hans afsked fra marinen.

   I 1962 kom de nugældende bestemmelser for undersøgelse af skibslanterner og i 1965 for magnetkompasser. Samtidig ophævedes tidsbegrænsningen for certifikaterne.

   De nye bestemmelser var udarbejdet i nært samarbejde med Finland, Norge og Sverige. Forslagene forelå ligelydende på alle 4 sprog og blev samlet indleveret til sekretæren for Københavns-konventionen. Den administrative behandling i de forskellige lande medførte imidlertid, at det endelige resultat afveg noget fra land til land.

   Den 1. april 1968 blev prøvekammeret indlemmet som en afdeling i statens skibstilsyn.

   Undersøgelse af reflektionsinstrumenter er ophørt ved ophævelse af bekendtgørelsen i September 1976.

   Lanterneundersøgelser og andre lystekniske målinger foretages i mørkekammeret i Snorresgade.

   Kompasundersøgelser er pø grund af de magnetiske forhold henlagt til en grund i Næstvedgade, hvor afprøvningerne finder sted i en pavillon, der helt er opbygget af umagnetiserbart materiale.

2. Arbejdsopgaver.
   Undersøgelse og certificering af kompasser og lanterner.
   Typegodkendelse af kompasser til udlejningsfartøjer og lanterner til skibe under 12 m i længde.
   Gennemgang af tegningsmateriale for opstilling af kompasser og lanterner.
   Ved de rutinemæssige undersøgelser af kompasser bestemmes:
- Fejl på styrestreger, fejl på hovedstreger, friktionsfejl, medslæbsfejl, svingningstid og indsvingningstid. Desuden registreres eventuel tilstedeværelse af jern i kompaskoppen.
- Der tages stikprøvekontrol på magnetsystemets moment, vægt i væsken, spritindhold og andre detaljer med kompasset i adskilt stand.
   Endvidere foretages der en del forsøg i samarbejde med fabrikanterne i forbindelse ned udvikling af nye og ændring af bestående typer.

   Ved de rutinemæssige undersøgelser af lanterner bestemmes lysstyrken såvel i retstilling som under hældning.

   Endvidere kontrolleres vinkelafskærmning, farve og transmission.

   Sammen ned fabrikanterne foregår der et ret omfattende forsøgs- og udviklingsarbejde. Dette har specielt været belastende i tilslutning til 1972 søvejsreglerne. Blandt andet har udviklingen af en ny lanternelampe og løsning af temperaturproblemer i lanternerne været meget tidskrævende.

   Bortset fra gennemgang af tegningsmateriale for opstilling om bord hørte det foran nævnte til Nautisk Prøvekammers oprindelige opgaver.

   Efter indlemmelsen i skibstilsynet er nedennævnte områder overført til prøvekammeret.

   Godkendelse af søure, der i begyndelsen gav en del arbejde med afprøvning af kvartsstyrede elektronure. Afprøvningerne viste imidlertid så gode resultater, at de ikke længere anses for påkrævede.

   Godkendelse af redningsblus var ligeledes ret besværlig i starten; men dels på grund af nye og mere realistiske krav til redningsblus og dels på grund af bedre måleapparatur ved Nautisk Prøvekammer er arbejdet lettet betydeligt.

   Godkendelse af refleksmateriale, hvor de egentlige målinger foretages på lysteknisk laboratorium, da Nautisk Prøvekammer ikke råder over det nødvendige udstyr til dette brug.

   Godkendelse af lydgivere vil fremover ligge i Nautisk Prøvekammer, men også her er man henvist til at søge assistance udefra, nemlig fra lydteknisk laboratorium.

   Godkendelse af pyroteknisk materiale har indtil nu givet mange problemer, men også en del positive resultater.

   Efter at have modtaget forskellige klager over pyroteknisk grej indsamlede Nautisk Prøvekammer et større udvalg fra flere skibstyper ned meget varierende opbevaringsforhold.

   Dette materiale blev affyret på Sjællands Odde i samarbejde med SMK's sprængningseksperter, og resultaterne blev nedfældet i en rapport, som vil danne baggrund for udarbejdelsen af nye bestemmelser.

   Afprøvningsresultaterne foranledigede umiddelbart den største leverandør til det danske marked til at foretage væsentlige ændringer i sin produktion.

3. Samarbejde andre institutioner.
   Foruden de nævnte, lys- og lydteknisk laboratorium, har Nautisk Prøvekammer samarbejde med:
- Elektronikcentralen vedrørende vibrationsprøvning for lanterner og kompasser.
- Demko vedrørende elektriske installationer i lanterner.
- SMK og statens brandinspektion vedrørende pyrotekniske spørgsmål.
- Dansk gas materiel prøvning vedrørende gaslanterner.

4. Samarbejde ned udenlandske myndigheder.
   Foruden de nævnte nordiske kontakter samarbejdes der med:
- DHJ for studierejser og lignende.
- ISO vedrørende udfærdigelse af nye og revision af ældre kompasbestemmelser.

   Endvidere har Nautisk Prøvekammer deltaget i 2 møder i IMCO's Sub Committee on Safety of Navigation, som optakt til udarbejdelse af "tillæg til 1972 søvejsreglerne".


Links

Link til artiklen fra Prøvekammerets jubilæum i 1944. Bragt i Dansk Skibsførerforenings Medlemsblad samt i Dansk Styrmandsforenings Medlemsblad side 145.
Link til en artikel fra Nautisk Prøvekammers 50-års jubilæum. Bragt i Vikingen 1954.
Link til artikel om Statens Skibstilsyn.


REDAKTIONELLE BEMÆRKNINGER
Ovenstående indskrivning og redigering er foretaget af Jørgen Marcussen efter en del kopierede tekster samlet af Iwan Berglind ca. 1996. Kopierne dækker optegnelser fra forskellige personer fra omkring 1940 og til 1996.
Redigeringen har været meget sparsom, idet kun forkortelser, stavemåder, datoformateringer etc. er ændret.

Kopierne er i tidligere leveret til Handels- og Søfartsmuseet samt
H. C. Bjerg, antikvar, Arne Ulstrup, Hugo Drachmann og Niels Bagge - de tre sidstnævnte i Søfartsstyrelsen.


Jørgen Marcussen


Retur Nautisk Prøvekammer.
 
Opdateret d. 11.7.2008  
Retur til ordbogens indledningsside
Indgang til ordbogsnøglerne
Retur til toppen af siden.
Retur til hjemmesidens forside