Fuldskibet AMY af Københavns forlis på Staten Island

Retskrivningen er ændret til nutidige regler (JM).


Udtog af skibsdagbogen om bord i fuldskibet AMY af København, kaptajn Lauritz Funder

Afsejlede fra Santos 23/6 1894 i ballast til Iquique. Rejsen forløb uden noget mærkværdigt indtil 7. juli, da skibet efter bestikket skulle være i nærheden af landet Tierra del Fuego på højden af Cap San Diego. Kort før middag observeredes land forude; styrede SW¼W ind mod landet for at få samme i sigte og sikker kending, da vi, om vind og vejr tillod det, ville gå gennem Strait le Maire.

6te juli havde vi haft en længdeobservation og ligeledes en obs. br. om mdg., men solen var dårligt fremme, og kimingen ikke god, så disse obsv. var unøjagtige; dog anså vi dem for mere pålidelige end bestikket, hvorfor vi anvendte dem til udregning af bestikket d. 7. juli.

7de juli var det overskyet. Vi havde et glimt af solen 830 fmd., så vi fik en azimuthpejling til kontrollering af kompassets deviation, men nogen længde-obs. eller middagshøjde var der ikke tale om at få. Ved udregning af bestikket 7/7 fandt vi skibets sted 53° 48' S brd. 065° 30' W lgd. og sammenholdt dette med pejling af landet, skulle vi være 15 sømil*) af Cap San Diego. Det var disig luft.
*) Gamle mil = 60 kvartmil = 111 km [JM]

Da vejret efter middag blev mere og mere usigtbart og vinden omskiftende fra vest til syd, opgav vi at gå gennem Le Maitre Strædet og bestemte os for at gå øst om Staten Island. Kursen forandredes derefter og [vi] styrede i løbet af eftermiddagen fra SE til EtS. Vi så i løbet af eftermiddagen mellem snebygerne af og til toppen af højderne af landet, uden at det dog var muligt at få nogen sikker kending, men efter bestikket antog vi det for Staten Islands nordkyst, vi altså sejlede langs med.

Ved mørkets frembrud bad jeg I stmd., som havde vagt, holde udkig efter St. Johns fyr. Han meddelte mig, at han havde været oppe i bramsalingen, men intet set. 730 emd. vinden tiltgd. med snebyger. Bjærgede kryds- og forebramsejl. Kl. 8 emd. forandredes kursen til EtN. 830 varskoede udkigsmanden "Land forude om bb.s bov". Jeg gik forud på bakken, så i kikkerten, men kunne intet opdage, ligeså lidt som udkigsmanden da kunne se det - jeg antog ikke, der har været noget land. Han har i mørket set forkert. For en sikkerheds skyld lod jeg dog skibet falde af til NEtE, hvilken kurs AMY holdt ca. ½ time med 10½ knobs fart. Derefter styredes igen EtW.

Vinden tiltog hurtigt med snebyger, og efter kl. 10 emd. havde vi en komplet storm af SSW med hård snefog. Jeg gav ordre til at holde frivagten på dækket til at bjærge sejl.

Kl. 1130 emd., da vi iflg. kurs & dist. skulle være godt klar østen for Staten Isl., belsuttedes at lægge skibet til vinden. Vi drejede til for 3 undermærssejl og forestængestagsejl. Vinden fremdeles SSW. Skibet lå SE og SEtE an og regnede 4 str. afdrift, så at vi skulle drive E og EtN over.

Mandskabet arbejdede med at bjærge og fastgøre sejlene.

Morgenen 8de juli kl. 130 observeredes i snetykningen land tværs i læ, og førend det var muligt at udføre nogen som helst manøvre for at klare landet eller sætte sejl for at gøre så, stødte skibet på klipperne. Der stod svær sø og strøm på land, så skibet arbejdede voldsomt, stødte hårdt mod klipperne, slingrede fra styrbord til bagbord, indtil det, da vandet var falden en del, lå mere roligt med bagbord slagside. Kort efter skibet havde taget klipperne, pejledes pumperne og fandt 3 fod vand. 2 timer senere 8 fod og ved daggry stod vandet indebords til tæt under mellemdækket.

Efter AMY var strandet ordrede jeg bådene gjort klar, vi fik bb. redningsbåd klar i daviderne og styrbords slup blev på dækket, men her blev den knust af en af de svære søer, som jævnlig brød over skibet. Vi gjorde sluppen forude klar.

Stormen vedblev med voldsomhed, og [da] vinden halede sig til nord, kom søen mere på land. Ved daggry, da man nogenlunde kunne overse skibets stilling, afholdtes skibsråd, da vi indså, at vi intet kunne udrette til frelse for skibet, der, om dette vejr vedblev, næppe vilde holde længe, besluttede vi at forlade det, forsøge at nå land og om muligt der få assistance.

Vind og vejr i løbet af fmd. til kl. 10 omtrent det samme. Fra 10-11 ved højvande tiltog søen meget, og skibet arbejde voldsomt og blev af de svære søer ført endnu højere op på klipperne med svær slagside til bb. Vandet i læ stående 6 fod ind på dækket umulig[gjorde] at udrette noget til frelse af skibet.

Efter md. mellem 12-1, da vandet faldt forlod I & II stmd. med nogle af besætningen skibet i bb. slup. På klipperne, hvor skibet stod, var det umuligt at lande, mellem klipperne og det større land, så de en åbning, og indenfor syntes mere smult vande. Kort efter sluppen forlod jeg (Funder) i bb. redningsbåd med den øvrige del af besætningen skibet, kom heldigt gennem åbningen i klipperne og fandt på den anden side en større bugt med temmeligt smult vande, hvor vi landsatte båden og gjorde ild på, holdt stadig bålet vedlige, tilbragte natten omkring bålet bedst muligt. Hård SW kuling, svære snebyger.

Mandag 9de juli, da vejret bedredes, og søen var roligere, sattes bådene i vandet og nåede ud til skibet, som vi fandt liggende i samme stilling. Pejlede såvidt det lod sig gøre rundt skibet og fandt ved højvande fra 8-12 fod agter om skibet og 5-8 fod forude. Bunden meget ujævn med store sten. Dækket har givet sig en del midtskibs og ligeledes en del af laskningerne udenbords. Ingen mulighed for at udrette noget på skibet som er vrag. Vejret overtrukket og disigt, så det er umuligt at få obsv., hvor vi er stødt på. Efter bestikket må det være på nordsiden af Staten Island. Altså St. John's Harbour nærmeste sted, man tør vente at finde folk.

At bjærge i land fra AMY er ikke muligt. Dønningerne går meget høje langs siden, så det er ikke uden fare at ligge der, og lige så stor risiko ville det være at lande gennem dønningerne med noget i bådene af betydning (værdigenstande), da vi risikerer at få båden smadret. Mandskabet udasede så det ikke ville være i stand til at udholde de strabadser, som muligt endnu forestod os, inden vi nåede St. Johns.

Tog kronometeret, 2 sejl: bramsejl og røjel, nogle presseninger, noget proviant og preserves, noget af folkenes tøj, som de kunne skifte med i båden. Skønt bålet stadig holdtes vedlige, led de dog en del af kulden og forfrysninger natten over. 1 mand døde af strabadserne.

Tirsdag 10de juli 1894. Vinden SW-lig. Søen temmelig rolig. Kl. 9 fmd. gik I & II stmd med nogle af mandskabet ind ad landet for at se, om det var muligt at nå St. Johns over land. Med størstedelen af den øvrige besætning gik jeg (F.) om bord i AMY og fik Stb. redningsbåd (den største) sat i vandet og lykkeligt bragt ind i bugten i læ for vind og sø.

Imidlertid var stmd. med det øvrige mandskab kommet tilbage efter at have fundet landet aldeles ufremkommeligt - at nå St. Johns over land måtte opgives.

Onsdag 11te juli 1894 var vind nordlig løj brise, søen moderat. Kl. 9 fmd. gik I & II stmd. og 3 matroser i sluppen for at nå St. Johns - Dagen over arbejdede sammen med bådsmanden & tømmermanden for at tætte stb. redningsbåd, der havde fået stødt et hul i bunden ved at søsætte den.

Torsdag 12te juli var vinden løj, omskiftende snebyger. Riggede i løbet af dagen båden fuldstændigt og forsynede den bedst muligt med den proviant, vi havde fået i land fra AMY.

Fredag 13de juli var vinden løj SW. Kl. 12½ md., da vi ved højvande havde fået båden flot, gik bådsmanden med 6 mand i bb. redningsbåd, og de øvrige 7 mand med mig (Funder) i stb. redningsbåd. Roede ud af bugten og fandt vinden udenfor løj SW. Satte sejl og styrede øst efter til St. Johns. Vinden tiltog mod aften med snebyger. Ved mørkets frembrud prajede jeg bådsmandens båd og foreslog ham, at vi søgte læ for natten i en bugt, vi netop var ud for. Jeg fandt det ikke rådeligt med natten at fortsætte til St. Johns, hvor der ved pynten udenfor bugten var stærk strømrase.

Efter samråd med bådsmanden og det øvrige mandskab besluttede vi at søge læ for natten, tog sejlet ned og roede ind i bugten. Ret ud af bugten blæste en hård kuling med hårde fjeldkast, som det var kun ved yderste anstrengelse af alle vore kræfter, vi formåede at ro båden ind i bunden af bugten, her fandt vi en plads, hvor båden kunne ligge sikkert. Da vi nåede ind, havde vi tabt bådsmandens båd af sigte. Vi gjorde straks ild på for derved at vise bådsmanden, hvor vi landede, uden vi dog så noget til bådsmandens båd. Tilbragte natten i båden. Stiv kuling af SW med regn og snesjap.

Lørdag 14de juli var vinden stiv SW ud af bugten. Ved daggry roede [vi] ud af bugten samt søgende efter bådsmanden og den øvrige besætning, uden dog at finde dem. Efter middag lagde vi igen til land. Eftermiddag kl. 5 så vi en større redningsbåd ro ind i bugten, prajede den og fik rede på, at de var redningsbåden fra St. Johns. I båden var som vejledere II styrmand og en mand af AMYs besætning. Fik nu meddelt, at sluppen med I & II stmd. samt de 3 matroser lykkeligt var kommet til St. Johns, og at redningsbåden havde truffet båden med bådsmanden og de 6 mand, som altså også var i behold i St. Johns. Formanden i redningsbåden var fyrmesteren ved St. Johns fyr, Pedro F. Reyer. Jeg blev af ham opfordret til at komme over i redningsbåden, men da vejret var godt, var der ingen grund til at forlade skibets båd.

Fra 14de juli - 8 august var vi ved St. Johns ventende på den argentinske government damper, som anløb St. Johns for at bringe proviant og andre fornødenheder til livets ophold samt optage forliste søfolk. Det er den eneste forbindelse, der fra St. Johns er med yderverdenen.

Den 7de august 1894 ankom den argentinske governments transportdamper VILLARINO. Jeg (Funder) gik straks om bord, blev præsenteret for chefen og bad om, han ville tage mit mandskab og mig med til Buenos Aires, hvad han beredvilligt lovede.

Jeg spurgte chefen på VILLARINO, om han ville gå til strandingsstedet for om muligt at bjærge inventar og proviant. Han svarede mig: Gå for at bjærge inventar & proviant kunne han ikke, men troede jeg, at skibet ved VILLARINOs hjælp endnu stod til at bjærge, da var han rede til at yde al mulig assistance. At bjærge AMY er desværre umuligt. Da damperen afgik fra St. Johns for den næste station, Thetis Bay på Tierra del Fuego, gik den langs nordkysten af Staten Island altså forbi strandingsstedet. Vi holdt stadigt udkig efter vraget uden at kunne opdage det, så jeg antager, at AMY er sønderslået i de hårde vestlige storme, som rasede, efter at vi var kommet til St. Johns i dagene fra 24-28 juli.

Onsdag den 8de august 1894 afgik vi med S/S VILLARNO fra St. Johns og til Terra del Fuego og Patagonien.

Søndag 25de august ankom vi til Buenos Aires.



Redaktionelle bemærkninger

Skibets forlis er anmeldt og optaget i Statistisk oversigt over de i aaret 1894 for danske skibe i danske og fremmede farvande og for fremmede skibe i danske farvande indtrufne søulykker. (Søulykkesstatistikken) for 1894 nr. 8. Søforhør blev ikke afholdt i Danmark.

Kaptajn Lauritz Funder blev født 1847-08-12 i Mariager og døde 1921-10-01 i Halmstad. Han var således 47 år, da forliset fandt sted.

Skibets data kan ses i skibslisten ID=13734. Forliset fandt sted 1894-07-08.

Skibsdagbogens udtog er skrevet i manuskriptform af statslods P.A. Gruelund i 1940'erne og overladt M/S Museet for Søfart (daværende Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg) i 1960'erne.

En beskrivelse af en rejse foretaget til redningsstationen St. John på Staten Island i juni 1895 blev skrevet af John R. Spears og udgivet i 1895 i New York. Redningstationen fandtes på øens østende i den store dybe fjord på nordsiden. I dag kan der på Google Earth ses en indsat, kunstig tegning af en sekskantet fyrhytte på stedet.
Den kan (2017) findes på nettet her.



Jørgen Marcussen

Opdateret d. 22.1.2017  
Retur til toppen af siden.
Retur til hjemmesidens forside