KRONOLOGI

Andre tidsenheder

samlet af Jørgen Marcussen
Dette er syvende del af otte

INDHOLD for hele serien

Indledning til serien Klokkeslæt
Tidsbegrebet Religiøse kalenderrelationer
Kalendersystemer Andre kalendersystemer
Nul-meridiankonferencen Andre tidsenheder og andre tidsbegreber - der er dette afsnit!
Tidsenheder Bibliografi
 

INDHOLD for ANDRE TIDSENHEDER OG -BEGREBER

 

Den franske revolutionskalender

Den franske revolutionskalender blev konstrueret af Romme og benyttet i Frankrig fra den 22. september 1792 til den 31. december 1805. Salmonsen anfører i Anden Udgave, at kalenderen blev indført den 5. oktober 1793, der var lovgivningstidspunktet, men med epoke den 22. september 1792.

Kalenderens Nytår lå på efterårsjævndøgn, og året havde 12 måneder à 30 dage, og de manglende 5 eller 6 dage blev tilføjet efter året, inden nytår. De fem ekstra dage blev kaldt Primidi, Duodi osv. som de almindelige dage, men fik i tillæg navnet jours complémentaires eller épagomènes. De havde også tilnavne som Ærbarhed, Geni, Arbejde og blev betragtet som helligdage.

Månederne blev benævnt:
Vendémiaire 22/9-21/10, Brumaire 22/10-20/11, Frimaire 21/11-20/12,
Nivôse 21/12-19/1, Pluviose 20/1-18/2, Ventôse 19/2-20/3,
Germinal 21/3-19/4, Floréal 20/4-19/5, Prairial 20/5-19/6,
Messidor 19/6-18/7, Thermidor 19/7-17/8, Fructidor 18/8-16/9.

 
Frihedsæraen - begyndt 1/1 1789 - afløstes af Republikanske æra fra 1/1 1792 og afløstes af en ny begyndelse ved republikkens udråbelse den 22/9 1792:
Det første års begyndelse blev den 1. Vendémiaire = den 22. september 1792 iflg. den gregorianske kalender. Kalenderen ophørte den 11. Nivôse år 14 = den 31. december 1805 iflg. den gregorianske kalender. Revolutionskalenderen var i øvrigt, efter postale vidnesbyrd, i kraft et kort tidsrum under Pariserkommunen i maj 1871.

Ugeinddeling blev ikke indført, men måneden deltes i tre enheder, decader, à 10 dage, i hvilke dagene kaldtes: Primi,
Duodi,
Tridi,
Quartidi,
Quintidi,
Sextidi,
Septidi,
Octidi,
Nonidi,
Décadi.
Den sidste dag er en hviledag.

Både døgnet, der begyndte ved midnat, timer og minutter blev ti- og hundrededelt efter decimalsystemet, men blev aldrig populære og ideen gik hurtigt i sig selv, og i størstedelen af æraen benyttedes 24h à 60m.

Skuddage
Med et år på 12 x 30 + 5 dage blev det nødvendigt at indskyde en skuddag hvert fjerde år. Dagen kaldtes Revolutionsfestdagen og var helligdag. Det første skudår var år 3, og hver fireårsperiode blev kaldt en Franciade.

Julianske periodeenheder (JD)

År 2000 er det 6713 år efter den julianske periode havde epoke. Den julianske dag begynder klokken 1200 UTC, 12 timer efter den civile dag, og dagene er fortløbende nummererede fra æraens begyndelsestidspunkt, den 1. januar 4.713 f.Kr. klokken 1200 UTC. Fx er den 1. januar 1998 også julianske dag nummer 2.450.813. For historikere begynder perioden 12 timer tidligere.

Da det høje dagtal er besværligt at benytte, er der indført et modificeret system, MJD, der er lig den julianske dag minus 2.400.000,5 – hvilket ændrer den julianske periodenotation for den 1. januar 1998 fra 00h 00m 00s til nr. 50.813. Samtidig er begyndelsestidspunktet flyttet 12 timer. Året angives A.M. = anno mundi, fra jordens skabelse, og blev tidligere forsøgt fastlagt til både 4004 og 3761 (jødisk) f.Kr., men uden at det blev praksis.

Den julianske periode blev 1583 konstrueret af rivalen til Christopher Claviuses, protestanten Joseph Justus Scaliger (1540-1609), og nogle mener, at perioden er opkaldt efter hans fader, Julius Caesar Scaliger (1484-1558), mens andre, mere prosaiske, kilder anfører, at navnet skyldes grundlaget fra Julius Cæsars kalender, hvilket lyder troværdigt, da systemet er skabt samtidig med kalenderreformen, og det derfor er praktisk at inkludere sit referencesystem i navnet.

Systemet blev offentliggjort i Opus de emendatione tempore i 1583. Det opererer med en periode på 7.980 år med årslængde 365 dage - hvert 4. år på 366 dage - beregnet som den metonske (Gyldentals) 19. års periode, solcirklen på 28 år og Indiktionen, der er en 15-årig inddeling. En gregoriansk periode af samme antal år indeholder 60 dage mindre. De tre perioder multipliceret med hinanden (15 x 28 x 19) giver de 7.980 år. Scaliger regnede ud, at alle tre perioder havde startår den 1. januar 4.713 f.Kr. eller astronomisk -4712 og mente, perioden var lang nok til, at alle historiske og fremtidige begivenheder kunne tidsfæstes i en enkelt periode. Beregningen blev foretaget for Alexandrias meridian.

I dag bruges den julianske dato ikke, men dagens nummer anvendes af astronomer, da denne dagsopdeling er fri for år-, måned- og ugeinddelinger og har fortløbende dage uden slinger siden 4.713 f.Kr.

Dateringsformer

At datere dokumenter vil sige at indføje dato og eventuelt sted for udfærdigelsen i dokumentet. Dateringen står i dokumenter fra middelalderen ofte sammen med andre slutoplysninger og underskrifter, mens romerske dokumenter oftest indføjer dem i åbningsfraserne. Se bl.a. også oplysninger under indiktion og konsulatstid i kronologiens første stykke.

Datoformen kan indeholde mere end en kalenderreference, og er der ingen eksakt dato med årstal, er det nødvendigt at dokumentet indeholder flere relative dateringer, for at en eksakt dato kan udledes. Grækenland daterede i forhold til og med reference til Olympiaderne, der var begyndt i 776 f.Kr. og år 1 var derfor 4. år af 194. Olympiade.

Et eksempel på konventionen fra middelalderen kan være:
Datum anno domini m°. ccc° xix° die placiti supradicto
(givet 1319 ovennævnte tingdag).

Fra romerske dokumenter kendes især konsulatsreferencer og fra tidligkristne ofte pavens regeringsår sammen med indiktionen. De to sidstnævnte konventioner findes der ingen nordiske eksempler på. Dateringer ud fra pavernes regeringsår var normalen, og datoerne kan være vanskelige nøjagtigt at referere til vort system, da både valgtidspunktet og kroningstidspunktet har været anvendt som 0-punkt.

Nordisk eksempel:
Actum Lundi xii. kalendas iunii anno incarnacionis dominice millesimo octogesimo quinto indictione octaua epacta xxii concurrente ii anno regni domini Kanuti regis quinto
= Lund den 21. maj 1085 for Herrens menneskevorden i den 8. indiktion, 22 epakter, 2. konkurrent, i hr. kong Knuds 5. regeringsår.

Efter 1250 benyttedes anno domini. Årene kan i nordisk middelalder regnes fra den 1. januar, circumcisiostil, eller fra den 25. december, nativitetsstil. Brugen af Indiktion i nordiske dokumenter ophørte i det væsentligste med udgangen af det 12. århundrede, selvom enkelte eksempler kendes fra 1400-tallet. Epakter og Konkurrenter anvendtes antagelig sidste gang i Norden i 1224:

Indictione xii epacta xxviia concurrente i littera dominicali existente f ii. kalendas augusti feria iiii
= Den 12. indikation, 27 epakter, 1. konkurrent, Søndagsbogstav F, den 31. juli onsdag.

En af de første længere sekvens af år benyttet i datering var den Diokletianske Epoke = anni Diocletiani, der indledtes 29/8 284 på kejser Diocletians første regeringsår. Perioden blev senere også kaldt for aera martyrum. Denne inddeling sammenstillede Dionysius senere med Jesu fødsel, således at det 247. diokletianske år blev lig med år 531 e.Kr., hvorefter han indledte sine 532-årige påsketavler med året 532, hvorved Jesu fødsel kom til at falde den 25. december før nytår i år 1 vor tidsregning. Se i øvrigt under epoker.

Regeringsår og bispeår blev almindeligt anvendt i Norden fra 1100 til 1400. Den romerske metode med at tælle dagen i måneden baglæns fra en fremtidig dato kendes i Norden indtil ca. 1350, men der er eksempler fra 1290 på den almindelige fremadskridende dagtælling. Der er også eksempler på den liturgiske datering med referencer til helgendage, både de globale og de regionale helgener.

England benyttede monarkens regeringsår på love og dokumenter. Parlamentslove dateredes med regeringsåret indtil 1962. Blev en lov behandlet over to parlamentsår, blev begge års regeringsårstal vedføjet, således: 13 & 14 George V. Døde en monark blev både den tidligere og den nye monarks initialer vedføjet. Indtil 22/6 1377 daterede engelske konger deres dokumenter ud fra kroningsdatoen. Derefter altid fra dødsdagen (eller abdikationsdagen) for den tidligere monark, dog stadig med usikkerhed omkring dødsdagen eller dagen efter som den første dag i den nye regeringsperiode.

Fra Dronning Elizabeth I blev det standard, at 1. dag var selve dødsdagen af den tidligere regent. Variationer forekommer. Således regnede king John sin regeringstid fra kroningen 27/5 1199, men da det også var Kristi Himmelfartsdag, blev året regnet herfra og til næste Kr. Himmelfartsdag og altså blev året af vekslende længde og med forskellige nytår, hvert år.
Edward I regnede sin tid fra middag den 20/11 1272 og formiddagen var således år X, mens eftermiddagen var år X+1. En god netadresse herom er www.medievalgenealogy.org.uk/guide/chron.shtml .
Variationer i logikken kendes også fra Mary I på grund af Jane Gray og fra Charles II på grund af republikken under Cromwell og farmands forkortelse i 1649.

På grund af Englands senere overgang til den gregorianske kalender blev mange dokumenter, for at de lettere kunne forstås i sammenhæng med det kontinentale kalendersystems datoer anført som den 12/22 december 1635. Op til 1752 blev datoer fra den 1. januar til den 25. marts på grund af det afvigende Nytår den 25. marts ofte givet som den 29. februar 1675/6, der viser, at efter systemet med Nytår den 1. januar, så er den 29. februar en skuddag i skudåret 1676, men efter system Nytår 25. marts, så er det en skuddag i 1675. Det kan være yderst kompliceret at finde de eksakte gregorianske, kontinentale datoer i perioden fra 1584 til 1752 i engelske dokumenter.

Den engelske sømand ville fra renæssancen, dvs. i Elizabeth I's tid, og måske i James II og Williams tid benytte den julianske kalender med Nytår den 25. marts undtagen i almanakken, hvor den 1. januar var Nytår. Han målte døgnet fra 1200 til 1200, så hans dag var fra middag og indtil midnat én dag forud for datoen i land. Når sømanden var tæt på land, dvs. navigerede terrestrisk, var det sædvane at logge begivenhederne i et døgn fra midnat til midnat. At logbogen således havde to dateringssystemer smittede ikke af på andre journaler og dagbøger ført om bord, idet disse generelt blev ført med samme dato fra 00h 00m til 24h 00m.

Astronomiske enheder

Inden for astronomien har man behov for større enheder end de traditionelle længdemål, hvorfor man anvender lysets hastighed i tid som et mål for distance.

Astronomer anvender således en astronomisk enhed, AU, der er lig 15,8 x 10-6. Lysår = 8,31 minutters lysvej.

En anden enhed er parsec = 3,26 lysår, hvor et lysår er 9.460,5 x 1012 meter

Lysets hastighed er 2,997925 x 108 m/sek.

Andre enheder og definitioner

Cyklus lat/gr. = ring. Periode, hvorefter noget gentager sig, fx årstiderne.

Dekade gr. dekas = ti. Om en tiårig periode. Særlig i den franske revolutionskalender om tidagesugen. Dekade kaldes også for decennium.

Eon der er det samme som 109 år. Anvendt i astronomi fra 1968.

Epoke gr. epecheion = tilbageholde. Starttidspunktet på en æra, dvs. start for årstælling efter et nyt system, fx e.Kr. Benyttes bredere om skillepunkter og ophold i begivenhedsrækker.

Etmål det samme som et døgn. Anvendt i skibe i forbindelse med skibsdagbogens førelse. Måles fra 1200 til 1200 næste dag eller mellem to på hinanden følgende solkulminationer.

Evighed. Ubestemt tidsangivelse, der per definition ikke kan rummes i menneskehjernen. En tidsperiode uden ende. Om tidslinien går begge veje, fremgår ikke altid klart af udtrykkets kontekst. I Bibelen tales om fra evighed til evighed, hvilket betyder, at evigt liv ikke er uden ende, da man kan gå fra den ene til den anden, og de derfor nødvendigvis må have en begyndelse eller en ende. En evighed kan også være udtryk for ganske kort tid som i udtrykket: »Der gik en evighed, før ambulancen kom«.

I Bibelen tales flere gange om »flere evigheder« med fast udtryk, således i 1.krøn. 16-36 + 29-10: »Lovet være Herren, Israels Gud, fra evighed til evighed« samt i Nehemias 9-5 og i Salmerne 41-14.

I almindelig tale benyttes flere udsagn uden bestemt betydning som fx
En rum tid om tid af betydelig udstrækning, temmelig lang
Et nu om et punkt på tidslinien. Det tidspunkt, hvor noget indtræffer.
I nuet = den indeværende tid. Om det er en dag eller et år må fremgå af konteksten. Ofte i modsætning til evigheden: »Det tog kun et nu, så var hun færdig«, hvor der er tale om et tidsforløb og ikke blot om et punkt på tidslinien. Et øjeblik tidsafsnit af kort udstrækning. Fra grundbetydningen et blink med øjet. »Der gives øjeblikke, som vi aldrig glemmer«; i udtrykket forstås et handlingsforløb af en vis varighed, der dog kan være kort som en eksplosion.

Geologisk tidsalder: Geologien opererer med tidsaldre af meget lang udstrækning. De måles i millioner af år. Fx er de seneste, os nærmeste aldre:
Pleistocæne alder - varighed 2 mill. år - forekom fra 0-2 mill. år siden
Pliocæne alder - varighed 5 mill. år - forekom fra 2-7 mill. år siden
Miocæne alder - varighed 19 mill. år - forekom fra 7-26 mill. år siden


Jubelår. Kristelig betegnelse indført omkring år 1300 af pave Bonifacius VIII. Efter nogen vaklen om det skal ske hver 50. eller hvert 25. år, er det nu jubelår hvert 25. år. Funktionen af året er noget løs, mest som en slags jubilæum. Bl.a. er der særlige ritualer ved Peterskirken, og historiske ellers lukkede områder åbnes det år.

Lysår. Et lysår er den distance lyset bevæger sig på 1 tropisk år = 9,46052973 x 1015 m. Lysets hastighed er 299.792,5 km/sek. 1 lysår ca. 9.460.000.000.000 km = 6,32388 x 104 AU = 0,306591 parsec.

Millenium er det engelske ord for et årtusinde og betyder ikke årtusindskifte eller noget med nytår. Millenium hedder i pluralis enten milleniums eller millenia.

Periode gr. peri = omkring + hodos = vej, omløb. Tidsforløb hvori en udvikling foregår, hvorefter den gentager sig i en ny periode. Også om flere perioder set under et, fx 28 måneomløb som en periode.

Sekel lat. seculum = tidsalder. Om menneskets tidsalder, hvorfor det generelt sættes til 100 år.

Tidsskala Tidsskalaer er systemer til at ordne tidspunkter og begivenheder kronologisk. Der findes to typer tidsskalaer: den dynamiske, der er baseret på repetitionsbegivenheder for himmellegemer (målt ud fra himmellegemers bevægelser) og den atomare, der er baseret på karakteristiske egenskaber ved elektromagnetisk energitransport i atomer og molekyler.

Ugesøs ON. Et ubestemt mål anvendt i meget gammel litteratur om distancer til søs. Et vagtskifte til søs konverteret til den rodistance, som en vagt kunne udføre, hvorfor det er af meget svingende længde. Der er foretaget beregninger på grundlag af et antal kilder, og der kan konkluderes, at en ugesøs var = 8,3 km med en middelfejl på ±0,22 km. Fra det 16. århundrede findes opgivne distancer i Østersøen, der giver en længde på ca. 7,4 km eller ca. 4 sømil.

Verdensaldre aetates mundi. Verdenshistorisk inddeling, der kendes allerede fra tidlig kristen litteratur. Historien deles i seks eller syv afsnit i overensstemmelse med skabelsesugen. Således opstiller Augustinus Aurelius (353-430 e.Kr.) seks verdensaldre:
  1. til syndfloden
  2. til Abraham
  3. til David
  4. til babylonisk fangenskab
  5. til Kristi fødsel
  6. til Kristi genkomst

    7. Augustin tilføjer en syvende alder, nemlig det næste liv:
  7. Himmelriget, hvor Gud hviler sig med sine hellige. Tiden er evig og samtidig med den ottende alder:
  8. Herrens Dag.

Augustin har også sammenlignet sin tidsskala med menneskets seks aldre:
nyfødt = 0-1
barn = 1-7
ung = 7-14
voksen = 21-42
gammel = 42-63
olding = +63-

I Hesiodos' værk (ca. 700 f.Kr.) optræder 5 verdensaldre med slægts- og menneskelivsrelationer:
  1. Den gyldne slægt
  2. Sølvets æt
  3. Bronzens æt
  4. Heroerne = heltenes slægt
  5. Jernætten, som Hesiodos siger er hans samtids slægt, nutiden.
Æra fra latin aes / aera = tal, regnestykke (offentlig kasse). Udtrykket blev først brugt i Frankrig og Spanien. Et tidsrum med fortløbende årstælling fx fra Kristi fødsel. Det kan bruges eksakt om vor tidsregning fra epoken år 1 e.Kr., eller det kan bruges infinit om afrundede tidsrum som fx i udtryk som »radioens æra« = tiden før tv.

Link til de refererede kilder.
 
  Retur til Maritim indledningsside
Opdateret 10. januar 2006.
 Retur til Forside