Lord Kelvin - kompasudvikler og videnskabsmand

William Thomson blev født i Belfast 26/6 1824 og døde i Skotland den 17/12 1907. Han blev adlet 1866 og tog navnet baron Kelvin of Largs of Ayr. Han er i sit forretningsliv omtalt som både William Thomson og Lord Kelvin. I september 1852 giftede han sig første gang med Margaret Crum, der blev svagelig og døde 17/6 1870. Den 24/6 1874 giftede han sig anden gang med Fanny Blandy, født 1837.

Faderen var James Thomson, 1786-1849, og moderen var Margaret Gardner, 1790-1830, hvis moder var Elizabeth Patison of Kelvin Grove, hvorfra navnet, som William Thomson senere tog som adlet kommer.

Faderen blev matematikprofessor i Glasgow i 1833, og familien flyttede dertil, hvor de to sønner af i alt syv børn fik deres uddannelse. William var næstældste søn, og han begyndte på universitetet som tiårig, da universitetet havde mindre klasser dengang. Fra 1841 studerede William i Cambridge ved Peterhouse, hvorfra han graduerede i 1845. Han havde da allerede som 16-årig udsendt sin første lille afhandling under pseudonymet P.Q.R.

William interesserede sig specielt for elektricitet og havde det meste af sin tidlige løbebane inden for dette felt. Han deltog i lægning af de atlantiske kabler. Han skrev bl.a. om kablets indvirkning på transmissionshastigheden og undervejs i arbejdet opfandt eller konstruerede han flere forbedringer og hjælperedskaber og -instrumenter. William var en iderig mand.

Under kabellægningen i august 1857 sejlede Thomson med AGAMEMNON, men forsøget mislykkedes, og kablet sprang efter kun 400 sømil. Hændelsen fik efterfølgende Thomson til at publicerede et essay om kræfterne og de fysiske forhold forbundet med udløbet af et kabel til havbunden.

Forsøget blev gentaget med samme skib i 1858, første gang uden held i juni, hvor en storm overraskede dem, men i juli - august samme år blev forsøget gentaget, og denne gang lykkedes det at få et kabel over, men det blev elektrisk ødelagt af en inkompetent medarbejder.

I juli 1865 deltog Thomson så om bord på GREAT EASTERN igen i en kabellægningstur, og denne gang nåede man 1200 sømil ud, før kablet knækkede. Det var først året efter, i 1866, at kablet blev fuldført. For indsatsen blev Thomson adlet den 10/11 1866. Ved senere lejligheder deltog Thomson som kabelekspert ved oceanlægninger. Det gjaldt, da Frankrig lagde kabel fra Europa til Amerika i 1869, samt ved senere kabellægninger i amerikanske farvande.

Hele livet var Thomson en dedikeret kristen, men han havde som uddannet videnskabsmand en særlig interesse i den samtidige Darwins publicering af sine forskellige opdagelser om jordens alder, de geologiske foldelag og dyreverdenens mutationer gennem tid, der var noget besværlig at få tilpasset et Bibelsyn om alder og skabelse.

Inden for de maritime færdigheder beregnede Thomson tabeller over Sumners fremsatte metode til udregning af stedlinjer på grundlag af stjerneobservationer, men det er som kompasudvikler, at han huskes i dag blandt navigatører.

KOMPASSET
Thomsons egen forklaring for, hvordan han som videnskabsmand kom ind på de praktiske ingeniørforhold i søfarten er flere og forskellige, men fælles for hans forklaringer er, at han skulle udtrykke sig teknisk om emnet og fandt ud af, at han vidste for lidt om det, hvorefter han gik videnskabeligt til værks for at komme til bunds i de teoretiske problemer omkring kompasproduktionen.

Efter som han blev mere vidende udviklede han både principperne for de magnetiske virkninger i og omkring kompasset, og han gik derefter over til at udvikle praktiske instrumenter efter sine principper. Det førte til en del patentsager, og efter nogle udviklingsår præsenterede han et stærkt forbedret kompasudstyr bestående af et tørkompas med let rose. Kompasset var ophængt i et nathus med alle korrigeringsmidler som behandlet i artiklen om kompasset.

Kompasforholdene kaster ikke noget flatterende lys over Thomsons personlighed. Han udtog patenter på alt, hvad han kunne med det formål at hindre andre i at komme til - hvad der i sig selv er inden for spillereglerne - men han tillod ikke andre, hverken at producere på licens eller købe dele af hans produktserier. Herved gjorde han det i praksis umuligt for andre fabrikanter at konkurrere med ham.

Så efter Thomsons kompasudstyr var blevet kendt og anerkendt som en stor forbedring, ikke mindst ved hjælp af Thomsons venner og forbindelser på indflydelsesrige poster i samfundet, så solgte Thomson kun hele anlæg til videreforhandling og fik derved i en del år et faktisk monopol. Onde tunger påstår endog, at han gik en runde på Royal Navys lagre og derefter skrev den ordre, som han fik Admiralty til at sende ham, så han kunne levere nøjagtigt, hvad der passede ham.

Som W. E. May påpeger i en artikel i Journal of Navigation No. 1/1979 p.122ff, så tog Thomson ret mange irrelevante argumenter i brug for at vinde sine retssager efter han i 1874 og 1876 havde udtaget sine patenter for sin kompasrose med de otte parallelle magneter ophængt i silketrådene. De øvrige producenter kom først for alvor ind i billedet igen, da væskekompasserne vandt frem.

Thomson førte den sidste retssag om sine patenter i 1907 mod firmaet Whyte Thomson & Co. vedrørende en ny metode til ophængning af kompasset. Da var Thomson i sit dødsår og 83 år gammel.


Jørgen Marcussen
Revideret 11. april 2016.