Maritim ordbog

Stikord fra C- til
Opdateret 14. september 2014.
Vælg nyt stikord, konkordansord eller engelske stikord.
Betydningen af forkortelser og kilder
Stikord: Beskrivelse, definition, oversættelse:
C
  1.
Deviationskoefficient for den halvcirkeldeviation på kursen nord, der er fremkaldt af den vandrette tværskibs komposant af fast og halvfast magnetisme i jern.
deviation coefficient c.
Stort C benyttes om den samlede halvcirkeldeviation på kursen nord fremkaldt af fast, halvfast og flygtig magnetisme.
[NAV2ny p.45, NAV8 p.280ff]

2.
Signalflag med betydningen ja eller bekræftende.
Signalflaget er vandret delt i bælter blåt, hvidt, rødt, hvidt, blåt.
affirmative // yes.

3.
Fork. for Celsiusgrader og kulstof = carboneum.
C.
[MEY, S&M, TVER]
Cabeljou
  Forældet form af kabliau (1730), se denne og under torsk.
cod.
[D/E, HORD]
Cabellaring
  (-en, -er): Gl. for kabelarring (1780, 1808).
voyal.
Mane kabelarringen den modsatte vej: shift the voyal.
[Saint]
Cabellar-Muus
  (-en, -): Gl. for kabelarmus (1808).
mouse of the voyal.
[Saint]
Cabellar-Rulle
  (-n, -r): Gl. for kabelarrulle (1808).
roller of the voyal.
[Saint]
Cabellar-Seysing
  (-en, -er): Gl. for kabelarsejsing (1780, 1808).
nipper.
[KOF, Saint]
Cabelgarn
  (-et, -): Gl. kabelgarn. Tynde liner af et tovs kordel med få snoninger og med ringe holdekraft.
rope-yarn.
[Saint]
Cabelgarns Strop
  (-pen, -per): Gl. Strop fremstillet af sammensplejsede kabelgarn.
selvagee.
[Saint]
Cabel-Længde
  (-n, -r): Gl. kabellængde. Længdemål på 0,1 sømil = 185,2 m. Andre ældre længder afhængig af den benyttede sømil findes.
cable length.
US Navys standardmål var = 720 feet (1950).
[TVER]
Cabelrum
  (-met, -): Gl. se kabelrum. Stuvningspladsen for kabler i et sejlskib.
cable stage.
cabelslaget
  (adj): Gl. kabelslået. Om tovværks snoningsretning.
Cabelslaget Tougværk.
cable laid cordage.
[Saint]
cabelslaae
  (vb): Gl., se kabelslået.
cable lay.
[Saint]
Cabeltegn
  (-et, -): Lille svaber af optrevlet kablegarn brugt til afvaskning.
small swab.
[FUN, Saint, SAL]
Cabeltoug
  (-et, -e) Cabel-Tov (1730): Gl. kabeltov.
stream cable // hawser cable.
[HORD, Saint]
Cabine
  (-n, -r): Gl. kabine. Det eng. udtryk brugt på ældre dansk om kahyt (-1800-).
cabine.
cabinedreng: cabine boy.
[MEY]
cabotage
  (-n, -r): Ulovlig transport af ladning i kystfart mellem andre landes havne end skibets indregistreringsland.
cabotage // coasting trade.
E. fra cap til cap. Heraf også (vb) cabotere = drive kystfart. [OSS] mener, at ordet kommer af fr. cabot, der er en lille skibstype. Caboteur fr. = skib, der driver cabotage.
[D/E, DSØ p.7, DUD, MEY, OSS, TL]
cabotageregel
  (-glen, -gler): Regel fastsat for at styre kysttrafikken på bestemte landes skibe.
cabotage regulation // coasting trade regulation.
[NytfSøf10/1992]
cabotagesejlads
  (-en, -er): »... når EF fjerner de sidste hindringer for cabotage sejlads..«
cabotage traffic // cabotage trade // coasting trade.
[D/E, MEY, SØF5/1991 p.4]
cabotier
  (-en, -e): 1.
Mindre fartøj, der benyttes til kysttrafik.

2.
Person, der som lods besejler nærområdet.
cabotier.
[MEY]
Cabral, Dom Pedro Alvares
  Opdagelsesrejsende, 1460-1526, portugiser, opdagede Brasilien. Undervejs til Indien i 1500 gik han med sin flåde mod sv og kom ind i passatvinde og fik derved Brasilien i sigte. Han kaldte landet for Terra de Vera Cruz.
Cabral, Dom Pedro Alvares.
[JM]
Cadamosto, Alvise
  Opdagelsesrejsende, 1432-1477, der gik i Henrik Søfarerens tjeneste og blev sendt langs Afrikas vestkyst, hvor han fanndt Gambiafloden og i 1456 opdagede de Kapverdiske Øer.
Cadamosto, Alvise.
[JM]
cadet
  (-ten, -ter): Søkadet. Person under oplæring til søofficer. Tidl. specielt om adelige unge, der blev protegeret af orlogsskibes officerer.
cadet // midshipman.
yngste Cadetter: youngsters.
ældste Cadetter: oldsters.
[HAR, MEY]
cadetjolle
  (-n, -r): Enmastet juniorjolle konstrueret af Jack Holt i UK i 1947, anerkendt som to-mandsjolle af IYRU i 1958. Lgd. 3,22 m, sejlareal 5,15 m2 fordelt på et storsejl og en fok på 1,20 m2. Den er konstrueret på knækspant med et ret stort dæk, pramstævn og sænkesværd i centerlinjen.
cadet // cadet dinghy.
[BÅD5/1990, JOL p.60, SD]
cagh
  (eng.): kagh, kaag. Hollandsk ca. 15 m langt, fladbundet fartøj med sidesværd, der besejler indre vandveje. Enmastet rigning med sprydsejl på tidlige fartøjer, senere med gaffelsejl. Benyttet fra 17. og 18. årh. I 19. årh. op til størrelser på 80 til 100 t. Se også kaag 2.
cagh.
[AAK-Z, DUD]
Cahyt
  (-ten, -ter): Gl. kahyt. Aflukke om bord for personbeboelse. Afskærmningen var i orlogssejlskibene af midlertidig karakter, der kunne nedtages, når nødvendigt.
coach // couch.
Øverste Cahyt agterst i Orlogsskib. cabin // round house // coach.
Underste Cahyt. ward room.
Cahyt-Skriver. captain's clerk.
Cahyt-Dreng. cabin boy.
[Saint]
caique
  (-n, -r) caechio, caichio, caic, kaik, kaike, daiak, kajik:
1.
Rofartøj og kombineret ro- og sejlfartøj benyttet i Sortehavet og Middelhavet fra 16. årh. Tomastet fartøj med latinersejl; som rofartøj med en 10-12 roere.
I 17. og 18. årh. også kaldet halvgalejer, og indtil ca. 1900 brugt om en del forskellige fartøjstyper i samme områder.
I Adriaterhavet betegnende en fartøjstype med skarp bov og plat stævn, roet af 2 til 4 mand, med 2 roere også kaldet passera.
Ordet var også benævnelsen på den ceremonielle båd, som sultanen sejlede i til moskeen eller haremmet.
caique.

2.
Skibsbåd, som blev medført af galejer, eller båd, der betjente galejer som ammunitionsfartøj i 17. og 18. årh. Længde ca. 8 m og fremdrivning som rofartøj og sejlfartøj med et eller to latinersejl.

3.
Portugisisk fartøj med latinersejl på formast og stormast samt klyver til bovsprydet. Typen blev benyttet som kysttrafikfartøjer.

4.
Klinkbygget, bredbovet fartøj med motor og sejl benyttet op til 1970'erne i Frankrig. Fartøjet kunne trækkes op på stranden med landplacerede spil. Sejlføring med enkelt forsejl, meget stort hovedsejl og over dette et stagsejl, kunne dertil have en mesan. Masten kunne lægges ned i en bøjle agter.
caïque.
[AAK-Z, DUD, FMK p.129, OSS]
Cajut
  (-en, -er) cajyte: Gl. for kahyt.
cajut-Vogter, dss. kahytsdreng.
[HORD fra Holbergs Danmarkshistorie -1735-, MHT4/2005 p.3]
calciumkarbidlys
  (-et, -): Dss. acetylenblus.
acetylene flare // water light.
[DAH p.342, SKT70 p.186]
calefata
  (lat., pl. -tae) for skibstømmer.
calefata. [Röding]
E. Samme stame som i kalfatre.
Calender
  (-deren, - / -drer): Gl. for kalender.
Nuv. singularisform brugt for pl. i 1700-tallet.
calendar.
[HORD]
Caley david
  (-en, -er): Davidstype for udsætning af mob-båd. Enkeltarmsdavid, hydraulisk hejseværk.
Caley david.
[Workboat 4/1995]
calfatre
  (vb) calfatere: Dss. kalfatre (1735).
calk // caulk.
E. vulg.lat. calefatæ.
[HORD, Röding, Saint]
Calfaterer
  (-en, -e): Håndværker, der udfører kalfatrearbejde.
calker // caulker.
[Saint]
Calfatering
  (-en, -er): Gl. kalfatring.
calking.
[Saint]
Caliber
  (-en, -e / calibre): Gl. kaliber. Kanonløbs diameter brugt som udtryk for våbenets størrelse. »En Kanon af svært Caliber«.
bore.
[DMO, FUN, KOF, MOL, Saint]
Caliberbor
  (-et, -): Bor anvendt til at udbore kanonløb. Jf. [FUN] benyttes tre bor til fremstilling af kanoner. Caliberboret er det sidste, der færdiggør kanonen.
bore drill // boring machine.
[D/E, FUN]
Caliber Gods
  Forholdet mellem kanonløbets diameter og godsets tykkelse over fænghullet (-1840-).
[FUN]
Calibermaaler
  (-en, -e): Redskab til at efterprøve en kanons udboringsstørrelse.
calibre gauge.
[D/E, FUN]
Californiske Strøm
  Strøm, der i det Nordlige Stillehav sætter mod SE langs USAs vestkyst og den Californiske Havbugt. Efter at have nået ud for den nordlige ende af Den californiske Havbugt drejer strømmen mod vest og bliver del af den Nordækvatoriale Strøm.
California Current.
[NauM p.146, NP100, TVER]
callippuscyklus
  (-en, -er): Tidsrum på 4 metoniske cyklusser eller 76 julianske år = 27.759 døgn.
Callippic cycle.
Callippus fra Cyzicus, c370-300 f.Kr., var en græsk astronom, der beregnede og foreslog en bedre repeterende 76-årig periode med 27.759 dage i 940 måneder med 28 skuddage for nymåne og fuldmånes gentagne kulminationer på samme dage i året.
Med en synodisk månemåned på 29,530588 dage, går der 940 lunationer på en callippuscyklus. Der vil så være et overskud på 0,25 døgn.
Forslaget var et alternativ til Metons cyklus på 19 år.
[FISØ p.22, OCD]
Calmerne
  Gl. kalmebæltet. Vindstille bælte omkring ækvator, stærkest over oceanernes østlige dele. Bæltet bevæger sig med solen, men lidt forsinket i forhold til dennes bevægelser, nogle få grader i årets løb. I bæltet er der høj temperatur og luftfugtighed og lavt lufttryk.
doldrums // calm belt.
Da der også findes relativt meget stillevejr omkring 30-35°, regnes disse områder sommetider med i stillebælterne.
horse latitude // calms of Cancer // calms of Capricorn.
[GEO, HAR, NauM, Saint, TVER]
E. [MM Vol. 90, nr.4, 2004, pp.473] og flg. sider har en længere tese om en fonetiske oprindelsse til udtrykket med rødder i italiensk bl.a.
calx
  (lat., f 3.): Dss. mastefod.
calx. [Röding]
camara
  (lat./gr.): Mindre fartøj bemandet med 20-30 mand og benyttet af græske pirater. Fartøjet havde høje, forlængede spanter, der over dækshøjde buede sammen mod skibets diametralplan og derved dannede et næsten lukket dæksrum.
camara.
[RIC p.103]
camelus
  (lat.): Dss. ankertov.
camelus. [Röding]
E. Samme stamme som kamel.
Camer
  Camer er Benedichts navn for indløbet ved havnebyen Rye i Sydengland tæt vest for Dungeness
[BEN p.248]
camera
  (camera, camerae): Fartøjstype i antikken. Typen kunne føre 30-40 mand og var smal over vandlinjen, men buttet under. Ved dårligt søvejr kunne den delvis overdækkes med træluger som en slags tag. Styreåren kunne hægtes på begge sider af agterskibet.
camera. [Röding]
Campagne
  (-n, -r): Søtogt.
campaign.
[DMO, MEY, OED]
Campagne-Flag
  (-et, -): Gl. 1700-1850. Nationsflag.
ensign // national ensign. [DMO, HAR, Saint]
campagnelanterne
  (-n, -r): Lanterne, der på orlogssejlskibe blev opsat agter som styremærke for andre skibe i eskadren eller som signal til disse.
poop lanthorn.
[HAR, ORM p.18, Saint]
campaigne
  (-n, -r): Dss. campagne; se ovenfor. [SISØ p.24]
camrex coating
  (-en, -er): Særlig forsegling af tankes indre overflade, så fødevarer kan føres i tanken; alternativet har været rustfrie tanke eller mild steel tanke. ».. coated med en særlig camrex coating, der har US health-klasse for Food Grade«.
camrex coating.
[SØF50/1990]
Canal
  (-en, -er): Gl. for kanal (1742).
1.
Smalt naturligt farvand. channel.

2.
Gravet sejlløb. canal.
E. lat. danna = rør.
kanalsejlads: canal cruising // canal sailing // canal navigation.
kanaltold: canal duty // canal toll.
[D/E, DMO, HORD, MEY, MOL, Saint]
canardi
  (?): Fartøjstype anvendt af nordboerne til plyndringstogter på den engelske kyst.
canardi. [Röding]
Canariske Øer
  De Canariske Øer består af øerne Ferro, Palma, Gomera, Tenerifa, Gran Canaria, Lanzarote og Fuerteventura. De har betydning for tidlig skibsfarts muligheder for proviant og nødhavn for reparationer, men har derudover også kartografisk betydning som et af de steder, hvor nulmeridianen lå, inden denne blev standardiseret i Greenwich 1884. Se mere herom i Nulmeridianen.
Canary Islands.
E. fra lat. Canaria insula = hundeøen, således kaldt på grund af øens store hunde. Øgruppen er tidligere kaldet De lykkelige Øer = Insulae fortunatae.
[JM]
Cancer
  (Prop.): 1.
Stjernebillede Krebsen på nordlige halvkugle. Det fjerde stjernebillede i Dyrekredsen.
E. lat. cancer = krebs.
Cancer.

2.
Navnet på solens nordlige vendekreds på 23° 32' N bredde.
Tropic of Cancer.
[GEO, MEY, STA p.120]
candela
  (-en, -er): Måleenhed for lysstyrke. Den forkortes 'cd'. 1 cd er lysstyrken i en given retning af en lyskilde, som sender monokromatisk lys med en frekvens på 540 x 1012 Herz, og hvis strålingsstyrke i denne retning er 1/683 watt pr steradian.
E. lat. candere = skinne. Foreslået af Commission Internat. de l'Éclairage i 1948. SI-systemets definition:
candle = the luminance or photometric brightness of a black body at the temperature of freezing platinum (2042K) at a pressure of 101325 N/m 2 equals 60 units of intensity per square centimetre is equal to 1 cd.
[BEK398 23/7 1981, MEY, OED, OSD]
cangia
  (?) (mange skriftvarianter): Sejlfartøj og rofartøj benyttet på Nilen til transport af personer og varer. Typen fandtes i mange størrelser. De mindste havde kun en sejloverdækning agter, mens de største kunne have to dækshuse. Ved roning blev nogle af dæksbrædderne aftaget, så roerne kom i en hensigtsmæssig højde for roningen.
cangia // kangia.
[AAk-Z]
Canicula
  Stjernen Sirius også kaldet Hundestjernen.
E. lat. canis = hund.
Canicula.
Hundedagene, caniculares dies. dogdays.
[D/E, MEY]
Canielen
  Canielen er Benedichts navn for Den Engelske Kanal.
[BEN p.248]
Canon
  (-en, -er): Gl. kanon. Våbenart.
cannon // piece of ordnance.
Større skydevåben med enkeltdelene:
Bagstykket: first reinforce and breech.
Boeringen: bore.
Brødbunden: breech moulding.
Bunden: breech.
Druen: promiglion // button // cascabel.
Forstykket: chace // chase.
Frisen bagved Tapperne: first reinforce ring and ogee.
Frisen foran Fænghullet: vent astragal and fillet.
Frisen forved Tapperne: second reinforce ring and ogee.
Frisen på Halsen: chace girdle // chase girdle.
Frisen ved Mundingen: muzzle astragal and fillet.
Fænghullet: vent.
Hovedet: muzzle.
Højeste Frise: base ring and ogee.
Løbet: bore // caliber.
Melmstykket = mellemstykket: second reinforce.
Mundingen: mouth.
Tapperne: trunnions.

Agterkanon: stern chase.
Forudpegende kanon = Jager (kanon): bow chase // chase piece.

Dumpe en Canon langskibs: house a cannon fore and aft.
Dumpe en Canon tverskibs: house a cannon athwart.
74 Canon-Skib: ship mounted with 74 cannons.
[Saint]
» Canonerne hvine, tude og synes at ville rive sig løs.«
[MHT4/2005p17]
Canoneer
  (-en, -er): Gl. kanoner. Sømand, der har kommandoen for en kanon.
gunner.
Afledt heraf:
Canoneer-Baad. gun-boat.
Over-Canoneer. gunner.
Under-Canoneer. gunner's mate.
[Saint]
Canopus
  (Prop.): Alfa Carinae stjernen i stjernebilledet Carina, Skibskølen, på sydlige halvkugle.
Canopus.
E. lat. fra gr. canobus = en by ved Nilens vestlige munding, der var berygtet pga. beboernes udsvævende liv. [MEY, STA p.130]
canot
  Fransk for kano. Kanotyperne er så mange og så forskellige, så klasificering er uoverskuelig.
canoe.
[MEY, OED, Saint]
cantilever
  (-en, -e): Platformen på en borerig, hvorfra borearbejdet foregår. Platformen er forskydelig i et eller flere planer i forhold til hovedplatformen, der er faststående på sine ben.
"Cantileveren kan bevæge sig såvel tværrigs som på langs, hvilket øger arbejdsradius betydeligt."
cantilever.
[SØF8/2008 p.10 sp.1]
E. eng. cant = stille på kant + lever = vægtstang.
[MEY, OED, SØF5/1991 p.4]
cantilevertype rig
  Rig på olieboreenhed, hvor boredækket kan skydes ud og ind over arbejdsstedet.
cantilever type rig.
canvasse
  (vb): »Her skal der canvasses i konkurrence ...«. Dss. opsøgende salgsarbejde, hvor fx afskiber kontakter fragtkunder for at sælge transport.
canvass.
E. på eng. staves ordet med to -ss, når betydningen er at diskutere eller hverve stemmer. I betydningen sejldug stavet ordet nu canvas. Se også sejldug.
[MEY, OED, SØF2/1991]
Cap
  (-pet, -per): Gl. for kap. »... mange 100 Aar førend Portugiser foretoge sig at seyle om det store Cap, kaldet Capu Bonæ Spei ...« = Kap det gode Håb (1735).
cape.
E. lat. caput = hoved.
[HORD - Danmarks Historie, MEY, Saint]
Cape
  (-n, -r): 1.
Overdækning ved trappenedgange i skib. Dss. kappe.
hood // companion.
[Saint]

2.
(eng): Fordansket engelsk slang for et skib, der er for stort til passage af Suez. Capesize-skibe er gerne over 80.000 tdw, men Suezkanalen kan nu tage dybgange op til cirka 18 meter, så det mere er dybgang end ladning, der afgør betegnelsen.
"En moderne cape har en dybgang tæt på 18 meter og må ofte cutte last for at gå ind i bestemte havne. En post-panamax'er stikker fra 14,5 til 15 meter fuldt lastet og vil dermed kunne gå ind og konkurrere med capes på enten laste- eller lossehavn eller begge, fordi de er mere effektive."
cape // capesize.
[SØF 51-53/2009 p.12, sp.4]
Capella
  Alfa Aurigae, også kaldet Alhajoth = Alhayot. Stjerne i stjernebilledet Aurig, Kusken, på nordlige halvkugle. Deklination 46° N. Størrelse 0,21 m. 41 lysår fra jorden. Dobbeltstjerne.
Capella.
E. gr. Heniochos = han som holder tøjlerne.
[DMO, NAV1 p.175, SAL, STA p.112]
Caper, Capert
  (-en, -er): Gl. for kaper 1740. Opbringe fjendens handelsfartøjer med tilladelse fra egen myndighed. En slags tilladt sørøveri i ufredstider. »... kand de Engelske Caperter med stor Magelighed gaae ud og hindre deres Fienders Seylatz ...«.
privateer // commerce raider // corsair.
Drive kaperforretning: privateering.
Caper. privateer.
Caper-Brev. letter of mark // letter of marque.
[HORD, Saint]
capesize
  Eng. udtryk. Størrelsesbetegnelse for skibstype, der ikke kan passere kanalerne.
"... nybygningsprogram til også at omfatte to capesize-skibe på 180.000 t.dv."
capesize.
[SØF26-27/2007 p.3 sp.5]
"Tørlastskib større end 80.000 Dwt, som ikke kan passere gennem Panamakanalen."
[Danmarks Skibskreditfond, årsrapport 2004, p.57]
capesizer
  Se foregående udtryk samt capsizer.
Capitain
  (-en, -er) Capitaine, Captain, Captein, Capteen: Gl. for kaptajn (1740), også Søe-Capitaine, Fribytter-Capitain, Skibs-Capitain. Øverste myndighed og enevældig leder af skibets verden.
captain.
Afledninger fx: Capitainlieutenant.
Kaptajn, der fører et handelsskib: master.
E. lat. caput = hoved; øverstbefalende.
[DMO, HAR, HORD, MEY, Saint]
Capital-Skib
  (-et, -e): Gl. Større orlogsskib (1740). I [FILE] fra 1994 defineres kapitalskibe som værende over 10.000 tons med kanoner med kaliber over 8 tommer, men ordet bruges sjældent i dag.
capital ship.
[FILE, HORD, Dannemarks og norges Beskr.]
capotklæde
  (-t, -r): Dss. matrosklæde. »Tæt valket nogenlunde vandtæt Klæde, som benyttes til Matrostøj, Hestedækkener o.l.«.
capot.
E. eng. capot bruges ikke om klædestypen, men alene om et klædningsstykke: »Wrapped in their thick capots or loose coats«.
[VMEY, OED]
cappelrum
  (-met, -): Dss. kabelrum. cable stage.
[JUEL p.64, Saint]
Capricornus
  Stjernebilledet Stenbukken på sydlige halvkugle. Dyrekredsens 10. billede. Alfa Capricorni = Gredi er en dobbelstjerne, selv om der er tale om to enkelte stjerner, der bare står tæt sammen.
Capricornus.
Heraf Stenbukkens Vendekreds = tropicus capricorni.
[MEY, STA p.128]
capsizer
  (-en, -e): Bulkcarrier, massegodsskibe med størrelse over 80.000 tdw og dermed for store til passage af Panamakanalen, hvorfor de må krydse syd om Cap Horn / Kap det gode Håb - navnet fremkommer på grund af Kap-passagerne.
»... Billedet viser en lægtringsoperation fra capesizeren TREBIZOND at se i midten ...«.
»... gruppen købte cape-sizeren TRENTWOOD igen.«
capesizer.
"Markedet for tørlastbulkers synes p.t. slet ikke til at stoppe; ganske vist satte capesizerne ikke ny rekord fra Europa til Østen ... ".
[SØF49/2004 p.6 sp.3]
"Norden kunne sidst i oktober fejre navngivningen af den første af tre nye capesizere, der er på vej til flåden ... ".
[SØF45/2004 p.7 sp.1]
Pas på forveksling med capsize = at kæntre.
[MED, SØF5/1991 p.6, + 15/92, -OED]
capstan
  (-en, -er): Gangspil. Spil med lodret tromle el. spilkop gerne opsat i sejlskibenes centerlinje. I sejlskibstiden blev capstanspillet drevet af menneskekraft, hvor mandskabet går rundt om spillet og presser på håndspager, der radielt er isat spilkoppens øverste rand. Håndspagerne kan yderst være forbundet med en line, der gjorde det muligt for flere hænder at få fat og hjælpe med trækkraft.
Senere er capstanens drivkraft damp eller el, og den kan være opsat fx agter i et eller flere eksemplarer eller hvor der er behov for trækkraft.
Spiltromlen er gerne påsat nogle lodrette lister, der gør det lettere at få en trosse til at holde rundt tromlen = større friktion. På moderne capstaner, der benyttes i forbindelse med ankrene, er der en særlig skive nederst, et kabelarhjul, hvori ankerkædens led passer og kan transporteres igennem, når ankeret hives eller fires.
capstan.
Spillets dele:
spiltromle. capstan barrel.
spilhovede el. -top. drum head.
spillets tap = spillets tromle. barrel.
[Röding]
håndspagehul. bar holes.
spilbomklampe. whelp.
gangspilspal. capstan pawl.
gangspilsspage. capstan bar.
gangspilsakse. capstan spindle.
spilring, kædetromle, kabelarhjul. sprocket wheel.
[8550 p.15f, ABC, OSS, PAS, SAMO p.4, SøensF, TMO, TUR, VerV2]
"Matrosen var alene på bakken og var ved at hive en trosse ind på en capstan."
"Skibet var udstyret med en gammel håndsvingsdrevet capstan. Matrosen betjente capstanens håndsving. Ved fundamentet på capstanen var der stoppaler, som skulle sikre mod tilbageløb."
[Fortøjningsulykker handelsskibe 1997-2006, SFS p.12 + 14]

Forsyning på nybygning
"To stk. 3 tons capstans med 12 HK motor ... arrangeres sammen med kontrollerne på hver side af agterste dækshus."
(1954) [10542 p.59]
captain
  Se capitain og kaptajn.
captain's booklet
  (eng.): captain's booklet.
[SØF29/1994, ark. u.overlevelse]
carabus
  (lat): Lille bådtype med skelet af fletværk overtrukket med sammensyede huder, som en irsk coracle. Omkring år nul blev fartøjet brugt af romerske soldater ved flodpassager. Typen formodes opstået ved Pofloden.
carabus.
[RIC p.117]
Caracteer
  (-en, -er): 1.
Om personer som i orlogsflåden har forskellig rang, men ikke oppebærer hyre til samme. Dvs. en slags forholdsattest med indplacering i linjen, men ikke aktiv, før en eventuel indkaldelse eller kommando (1800-1850).
character.

2.
Mærke i et sejl, så det i afstuvet tilstand kan identificeres, mærkeseddel.
character.
[DMO, OED]
caramoussal
  (?): Skibstype fra Middelhavet i brug fra 1600 til 1700-tallet som korsarfartøj blandt tyrkere. Typen er meget lig en chebeck med latinerrigning.
caramoussal.
[CHS3 p.182]
caravel
  (-len, -ler) carabela (sp), caravela (port).:
1.
Skibstype, der som fiskefartøj har været kendt fra 13. årh.

2.
Columbus' skibe med latinersejlføring var en udvikling af typen nævnt under punkt 1.
I 1300- og 1400-tallet udviklet til en tomastet type med latinerrigning med høj bak og agterkastel. En undertype var latinercaravellen med et noget slankere kravelbygget skrog og tre master.
En senere udvikling frembragte caravellen med råsejl, caravela redonda. Råsejlene var dog kun på formast og stormast, mens mesanmasten fortsat havde latinersejl.
Efter Columbus' tid blev der også bygget firemastede caraveller, som bl.a. benyttet af Ferdinand Magellan.
Kravelbyggemetoden spredtes fra Spanien og Portugal til Nordeuropa og nåede Holland i anden halvdel af 1400-tallet.
caravel.
Caravela da armada - videreudvikling af den oprindelige type til orlogsbrug med større lasteevne og bedre sødygtighed. Formasten var rigget med råsejl, mens de tre agterligere master var rigget med latinersejl.
caravela da armada.
Caravela redonda - kendes fra 1400-tallet. Typen havde råsejl på formasten og oftest også på stormasten, mens agterligere master var rigget med latinersejl. Columbus' NIÑA var rigget således.
caravela redonda.
Fra [Röding] er der en beskrivelse optaget under karavel.
E. sp. carabela; lat. carabus; gr. karabos = krabbe = lille fartøj.
[CHS3 p.182, DUD, MEY, MHT2/1990, MM4/1992 p.425]
carboy
  (eng.): Fork. carb. Beholder til transport af farlige flydende ladning. Carboys er gerne emballeret i fletkurve eller plastkurve afstuvet med et fyldmateriale, og beholderne er stuvet på dæk.
carboy.
E. forvanskning af det persiske ord 'qarrabah' = flacon (1750-1800).
[LAB p.164, MED]
carcasse
  (-n, -r): 1.
Benyttet om et skibs skrog på bedding før afløbning. På engelsk bærer ordet to maritime betydninger:
a. det uklædte skibsskrog, og
b. det udslidte skelet af et skib, ruin.
carcass // carcase.
Den første stavemåde er den ældste og dominerende indtil Bailey og Johnson, mens sidstnævnte foretrækkes i dag, selv om den gamle form også ses.
[MEY, OED]

2.
Projektil med brændsats og kugler.
carcass // carcase.
[FUN, MEY]

3.
Projektil til morter. Projektilet indeholder både brandsats og granater.
carcass // carcase.
[DMO]
carchesium
  (lat.): Mærs. Ofte også om den mastekurv af form som et bæger anbragt i masten over råsejlet, hvorfra man kunne holde udkig, betjene riggen etc. Nogle tegninger viser, at der kunne stikkes et vandret spær igennem kurven, og denne kunne bruges som kranarm ved lasteoperationer.
carchesium // carchesium versatile.
E. gr - lat. = drikkebæger.
[RIC p.119, Röding]
careening
  (eng); carenage (fr): Kølhaling af skib, rensning af bunden ved overkrængning af skib i vandet.
careening.
Def. i Lives of the Most Notorious Pirates, Charles Johnson, 7313, FS, 1962. P.63.:
» There were only three basic models: Careening or laying ashore with the tide, or hauling ashore.«
[MEY, MM4/1992 p.434]
Carga
  (?): Ladningsoversigt, almindeligvis kun benyttet for ladninger fra Østen.
E. Ordet kendes i [OED] kun som en vægtenhed = cargo med forskellig værdi fra 400 liter til 300 eng. pund.
[DMO, OED]
Cargadeur
  (-en, -er): Gl. supercargo.
[DMO]
Cargaison
  (-en, -er): Ladning. »... saavel Ostindiske som Europæiske, alle passerende under det Navn af Westindiske Cargaisoner« (1740).
cargo.
[DMO, HORD, MEY]
cargo
  (-en, -er): Det engelske ord brugt på dansk om ladning (1740).
[DMO, HORD, MEY]
cargoledning
  (-en, -er): Rørledning på tankskib til lastning og losning af ladning.
cargo pipeline system.
[SKT81 p.334, TANK p.31]
cargoliner
  (-en, -e): Fragtskib, der er i rutetrafik og er specialiseret til føring af stykgods og anden form for emballeret ladning i partier.
cargoliner.
"Helsingør Skibsværft har fra D/S Det Dansk-Franske Dampskibsselskab modtaget bestilling på en tredje cargoliner i BELGIEN-serien. Skibet får en lastevene på ca. 6000 tons ..."
[FREM, LAB p.120, SØF14-15/2004 p.15 sp.5]
cargolønning
  (-en, -er): Der menes lugekarmslønning i kilden.
coaming rail.
[SØF24/1992]
cargo-manifold
  (-en, -er): "Da den 7'ende kobling var rullet af slangetromlen, og det passede med at man kunne koble koblingen på cargo-manifolden, stoppedes udfiringen."
cargo-manifold.
[SFS Opkl.rapport 16/1 2009 p.10]
cargoområde
  (-t, -r): "Selve cargo-området er klassificeret som ex-område, hvilket betyder, at der er høj eksplosionsfare."
cargo area.
[SØF5/2008 p.10 sp.1]
cargo-pack
  (-en, -s): Stuvningssystem bestående af store oppustelige luftsække, der placeres mellem ladningspartier og ved hjælp af trykluft holdes udspilede, så ladningen ikke kan forskubbe sig.
»... har stor succes med sin bates Cargo-Pak luftpudesæk, der placeres mellem godset til beskyttelse mod transportskader ... Cargo-Pak er fremstillet af specialpapir med et lufttæt folielag og den største type kan klare et lufttryk helt op til 15-20 ton.«
cargo-pack.
[SØF9/1994]
cargopumpe
  (-n,-r): Kun delvis oversat glose. Dss. lastpumpe.
»... de skal reparere cargopumpen i 7 styrbord, men da den indtil videre står under 14 meter jetfuel, må de nøjes med at kigge ...«
cargo pump.
[Nautica5/1994, SKT81 p.332]
cargotank
  (-en, -e): Tank, hvori der kan føres ladning til forskel fra ballasttanke og bunkringstanke.
"Kapacitet: 5.175 kbm. fordelt på 12 cargotanke i skrog samt 2 cargo-sloptanke på dæk."
cargo tank.
[SØF33/2007 p.13 sp.1]
Caribiske hav
  Hav mellem Syd- og Nordamerika og mod vest begrænset af Mellemamerika og mod øst af Atlanterhavet. Det har et areal på 2,6 mill. km2. Dybeste steder angives lidt forskelligt fra ca. 8.000 m ved Cayman Trench til 6.269 m ved øen Store Cayman. Bundtemperatur omkring 4,2°, overfladetemperatur fra 25 til 30°.
Caribbean Sea.
[MAS]
Carina, carina
  1.
Stjernebilledet Kølen eller Skibskølen, der sammen med Puppis og Vela indgår i det tidligere brugte stjernebillede Argo Navis. Den klareste stjerne i billedet, Alfa Carina, er Canopus.
Carina. [MEY]

2.
Skibskøl, eller laveste tømmer i antikkens fartøjer, ofte også omfattende kølsvinet.
carina.
E. lat. carina, gr. tropis. Carina var også navnet på et kraftigt lastskib i antikken.
[CAS, RIC p.121, Röding]
Carley-redningsflåde
  (-n, -r): Redningsflåde anvendt i den danske orlogsflåde i 1930'erne. Flåden består af et vandtæt cylindrisk metalrør, der er formet som et tilspidset rektangel. Uden om røret er fastgjort sejldugsindsyet korkbelægning. I midten af rør-rektanglet er et net med en bræddebund. Nettet og bunden kan passere gennem rørkransens midte, således at bunden altid vil vende nedad, uanset hvilken side flåden flyder på. De nødstedte personer skal opholde sig i nettet halvt nedsænket i vandet.
Carley life-saving raft.
[DAH p.338, HIS2 p.1423, MAT1/1991 p.16]
caroliner
  (-en, -e): Fragtskibstype bygget med Marshallhjælp fra ca. 1950 med dansk fremstillet stål, størrelse 149 BRT. Den første nybygning fik navnet CAROLINE, hvorfra typebetegnelsen stammer.
Skibet, der kom til at lægge navn til en hel gruppe skibe - omkring 23 i alt - blev bygget hos H.C. Christensens Staalskibsværft af 1949 A/S i Marstal og blev indregistreret som sejlskib med hjælpemotor. Motoren var en trecylindret Vølund på 195 iHK, som kunne give skibet en fart på 10,5 knob (under gunstige vejrmæssige omstændigheder).
Af hensyn til skippernes næringsbrev, så blev størrelsen holdt lige under 150 BRT, men da tonnagestørrelserne for de forskellige sønæringsbeviser for navigatører senere blev ændret, så samme sønæringsbrev gav ret til at føre større skibe, blev de fleste Carolinere forlænget.
CAROLINE blev bestilt af skibsfører Albert Hansen Petersen, Vejle, og fra 1958 fik skibsfører Axel Hansen part i skibet, han blev eneejer i 1963, og hans enke beholdt skibet fra 1972 til 1986, hvor skibet skiftede navn til BENTE BACH af Kolding og blev forlænget med 6 meter. I 1993 blev skibet solgt til udlandet.
caroliner.
»Bestræbelserne på at sikre en sejlende caroliner for eftertiden er kommet en god kabellængde længere takket være ... Foreningen Caroline Samsø har købt den sidst-byggede (1959) af typen fra H.C. Christensens Staalskibsværft i Marstal, m/s JANE.«
»For første gang nogensinde er en Caroliner blevet ophugget i Danmark. Det skete forleden, da Carolineren RAL fra Remmerstrand kom til Grenå, som blev den sidste havn.«
"INGER KLIT, det 6. skib af Caroliner-typen, som har vist sig at være en fortræffelig konstruktion og særdeles velegnet til afløsning af vor småskibsflådes gamle og urentable skonnerter og galeaser, er blevet afleveret fra H.C. Christensens Stålskibsværft i Marstal."
[H&S1989 p.24, SØF33/1994, SØF11/2004 p.11 sp.1, SØF14-15/2004 p.15 sp.5]
CA/RO-liner
  (-en, -e): Fragtskibstype, der både kan indtage almindelig ladning og har ro/ro-faciliteter.
CA/RO-liner.
[ABC]
caronade, carronade
  (-n, -r): Gl. for karonade. Kanon med kort løb og stor boring anvendt til at sende spredeild over fjenden. Sammenlignes med morter. Meget anvendte som bovkanoner og i fartøjer.
carronade // caronade.
E. eng. opkaldt efter den skotske by Caron = Carron, hvor de først blev produceret. De vandt indpas i England fra 1779.
[DMO, FUN, MEY, Saint, TUX p.610]
carrack
  (-en, -er) karrak, carracas (it) = urcas (usikker germ.): Sejlskibstype udbredt benyttet på Middelhavet fra 14. til 17. århundrede som både handelsskibe og krigsskibe. Det var tidens største skibstype og formodentligt den type, der videreudvikledes til fuldriggerne. Det kravelbyggede skrog var bygget med meget kraftig bak og agterkastel, der kunne række fra stormasten og til agerstævn.
Den oprindelige tremastede type var rigget med et stort råsejl på både fokkemast og stormast og fra 1500-1550 også med topsejl. Firemastede typer kendes. På mesanmasten havde typen latinersejl, hvilket også blev benyttet på en eventuel fjerde bonaventuramast. Sprydsejl var usædvanlige på de tidlige typer, men stagsejl som forsejl førtes.
Der er eksempel på en carrack i begyndelsen af 1500-tallet har medført 1200 soldater og 200 kanoner som ladning.
Carracktypen havde fra midten af 15. århundrede mange lighedspunkter med de spanske »naos« og de tyske »hulks«, men har ifølge [CHS3 p.182] hovedsageligt koggen som sit forbillede.
carrack.
E. Navnet findes fra før 1386 [Medieval Ships and Shipping, Hutchinson, 1994 p.42f]
[CHS3 p.182, DDV p.44, DUD, FMK, MM4/1992 p.421]
carte
  (fr.): Kort, se søkort.
chart.
[MEY]
Carteret, Philip
  Engelsk opdagelsesrejsende, der i 1766 på skibet SWALLOW efter passage af Magellanstrædet fra øst mod vest kom fra sine medsejlende og derefter fortsatte vest over Stillehavet og opdagede Pitcairn. † 1796.
Carteret, Philip.
Carte's raketapparat
  Redningsraketapparat, der blev afprøvet i 1850'erne sammen med Manbys morterapparat og Dennetts raketapparat, og sidstnævnte blev det foretrukne apparat til anvendelse i det danske redningsvæsen. Typen er ikke nærmere beskrevet i kilden, der også nævner Manby og Dennett.
Carte's rocket apparatus.

George Manby, kasernemester i Yarmouth, havde fra han så kanonbriggen SNIPE forlise den 18/2 1807 forestillet sig, at man med en lineforbindelse mellem skib og land kunne redde menneskeliv. Han beskæftigede sig derefter med udviklingen af et lineudskydningsapparat, hvor linen blev trukket ud til skibet ved en krudtladning. I Manbys udstyr blev linen skudt ud med en kortløbet morter. Prøveskydninger fandt sted i 1807 og 1808. Ideen havde været berørt ca. 20 år tidligere, hvor den engelske løjtnant Bell fra Royal Artillery havde beskrevet og forsøgt sig med en morter om bord i skibet, hvorfra linen skulle skydes i land. Manbys udstyr blev af John Carey påstået et plagiat, da denne selv havde beskrevet det i 1803. Fra 1816 var en del af det af Manby udviklede udstyr i brug ved Englands Nordsøkyst.

Næsten samtidig med Manbys morteranlæg havde Henry Trengrouse udviklet et anlæg, hvor drivkraften kom fra en raket. Dette udstyr blev afprøvet ved Yarmouth i 1821. Trengrouses raketanlæg skulle skyde fra skib mod land. Det var samme metode som William Congreve, 1772-1871, havde udviklet og beskrevet i 1807, 1814 og 1839.

Englands myndigheder havde før dette købt anlæg af Manby, og udstyret havde reddet menneskeliv, men Trengrouses udstyr var det bedste: det var lettere transportabelt; det var altid til stede, da det var skibet, der medførte det, og raketten havde bedre bæreevne og retningsevne end morteren.

Tengrouse følte han fra officiel side blev lagt hindringer i vejen, og han blev tvunget til at give møde for en plagiatkomite, hvor William Congreve havde påstået plagiat og selv var dommer i sagen, men han var ærlig nok til at kongratulere Trengrouse med hans opfindelse som værende et selvstændigt arbejde. Dette fik dog ikke staten til at benytte Trengrouses opfindelse, men han fik i 1820 en guldmedalje fra det, der nu er Royal Society of Arts.

Congreves og Trengrouses raketudskydningssystem var også benyttet af John Dennet, 1790-1852, der i 1826 eller 1832 havde udviklet et udstyr. Dennett havde udviklet raketter til den engelske flåde under Napoleonskrigene og udnyttede nu sine færdigheder i menneskehedens tjeneste i stedet for. Der var lidt forskel i raketternes størrelse og beskaffenhed i de to anlæg. Dennetts var de kraftigste og med metalhylster og metalspids og kunne føre linen 250 meter ud.

Ved et forlis i 1834, hvor både Manbys og Dennetts udstyr blev anvendt, fejlede Manbys fire gange, mens Dennetts fik forbindelse med skibet ved første forsøg, og besætningen blev reddet.

I 1830'erne har så A. G. Carte, der var en flådeansat storeskeeper i Hull, udviklet et udstyr, som han ønsker afprøvet mod Dennetts. Sammenligningen sker i september 1842. Afprøvningen viser ikke den store forskel, men prøvebedømmeren mener dog, at hvis en redningsstation ikke allerede har et Dennetts anlæg, så bør stationen anskaffe et Carte-anlæg. Cartes anlæg benyttede enten en 6-punds raket eller en 12-punds raket, hvor Dennetts altid benyttede en 9-punds.

I 1800-tallet blev udstyret yderligere udviklet af flere personer. Oberst Boxer udviklede i 1865 et udstyr, hvor to raketter efter hinanden i samme rør blev anvendt og i forbindelse med line-redningssystemet blev der udviklet bøjer eller redningsstole, som kunne trækkes frem og tilbage mellem skib og kyst. På engelsk hedder standardredningsstolen breeches buoy og en tidlig model, der havde en poselignende underdel kaldtes for petticoat-breeches.

Blandt de første linekastningsapparater til brug i skibe, der fik en stor udbredelse, efterhånden som det i de fleste lande blev et krav til skibenes udrustning at medbringe linekastere, blev Schermulys. William Schermuly,1857-1929, havde udviklet sit første anlæg og begyndte sin produktion i 1897, men først omkring 1912 blev skibsrederne for alvor interesserede i at anskaffe anlæggene. Salget forblev dog ringe, og først efter Schermuly's pistol rocket apparatus var udviklet i 1920 kom der gang i salget. Fra 1929 var det lovpligtigt for engelske skibe at medbringe linekasterapparater.
[H&S55 p.128, MM 4/1997 p.434ff, SCH]
casing
  (-et, -): Overbygning el. rum over maskinen.
»... casing hvorpå en rekylkanon ...«.
»For at dræne denne fordybning i bådens casing såvel for søvand som regn, ...«.
casing.
[ABC, MAT1/1991 p.16, SØF7/1992 p.4 sp.6, TMO, VerV2]
casked
  (adj): Eng. udtryk for ombygningen af et strandet skib med en tøndeformet skal, som kunne rulles med skibet indeni til vandet og ud i søen, indtil skibet flød. Dansk udtryk ikke fundet.
casked.
[SALEM-bogen p.96]
cassematskib
  (-et, -e): Se kassematskib.
casemate ship.
[LUS p.66]
Cassiopeia
  Stjernebillede på den nordlige halvkugle. Alfa Cassiopeia = Schedir (Schedar).
Stjernebilledet har form af et W og indeholder 3 stjerner af str. 2 og 2 af str. 3. Billedet indeholder et stort antal stjerner synlige med det blotte øje (over 100).
Efter sagnet var Cassiopeia mor til Andromeda, der skulle ofres til et søuhyre, som truede den ætiopiske kong Kefeus' land.
Cassiopeia.
[NAV1 p.174, STA p.132]
casteria
  (lat.): Rum i antikkens skib, hvor årer og andet udstyr blev opbevaret, og hvor romandskab kunne sove.
casteria.
[RIC p.126]
Castor
  Alfa Geminorum. Stjerne i stjernebilledet Tvillingerne på nordlige halvkugle. Størrelse 1,58 m. Castor er bror til Pollux (Beta Geminorum). Castors far var Olympens hersker Zeus.
Castor.
[NAV1 p.176, STA p.170]
casuarina
  (-en, -er): Vækster afbilledet på søkort. Australsk træ med bladløse samlede grene, der ligner hestehaler.
casuarina // beef-wood.
E. lat. casuarius = fjerene på den strudselignende løbefugl kasuaren.
[KortA]
CA-system
  (-et, -er): Kølesystem med høj CO2-procent for at formindske bakteriformering.
controlled atmosphere storage.
[LAB p.93]
catamaran
  (-en, -er): Oprindeligt et fartøj fra Indiens østkyst sammensat af to eller tre stammer. Den nuværende fartøjstype er et to-skrogsfartøj, hvor de to skrogdele, der hver især er en vandtæt enhed, er sammenkoblet med et stativ over vandet. Større catamaraner kan dog også have koblingsdele under vandoverfladen. Ordet benyttes om så forskellige typer som rene sejlfartøjer til kapsejlads og til bilfærger på flere tusind tons. Det særlige i catamarantyperne er deres hastighed i forhold til maskinkraft / sejlkraft.
catamaran.
På engelsk blev brandskibe anvendt under Napoleonskrigene også kaldet for catamaraner.
E. kathu maram - fra tamilsk betydende sammenbundet tømmer.
[AAK-Z, DUD, SØK p.111]
cataphracta
  (lat. f 1.): "Stærke skibe som i antikken ved søslag sendtes i frontlinjen for at tage det første stød mod fjenden. De blev bygget kraftige med svære barkholter og havde også et dæk, så man ikke så let kunne borde dem."
cataphracta. [Röding]
catapirates
  (lat.): Katapeirates (gr.). Lod til dybemålinger med udhulning for anbringelse af talg til bundprøver.
catapirates // cataprorates.
E. lat. navn. Herodot brugte formen katapeiraterie. På gr. kaldtes loddet for bolis.
[CAS, RIC p.130, Röding]
cataracta
  (lat. f 1., fra gr.): Gangbræt eller bro, som i søslag benyttedes under entringer af fjendens skibe til at forbinde to kæmpende enheder.
cataracta. [Röding]
catascopium, catascopus
  (lat.): Vagtskib, spejderskib. Den første benævnelse er en diminutiv af nummer to.
catascopium. [RIC-132, Röding]
catastroma
  (lat.): Dss. dæk.
catastroma. [Röding]
E. lat. benyttede også glossen cataphragma for dæk.
catechu
  (-en, -): Kemisk middel til imprægnering af fiskegarn.
»De gamle bomuldsnedgarn er forlængst gået af brug. ... og krævede mere omhyggelig og tidkrævende behandling med hyppig tørring og nu og da barkning ved kogning med impregneringsmidler som catechu eller garnol.«
catechu.
[K-56 p.43]
catering
  (-en, --): Levering af mad og forplejning til besætning og passagerer. Hotel- og restaurationsafdelingen på et passagerskib. Udtr. er hoveds. brugt i passagerskibe.
catering.
[ABC, DkIlluSk.88]
cateringafdeling. catering department.
[DORD]
cateringbesætning
  (-en, -er):
catering crew.
" De 72 medlemmer af cateringbesætningen, der indgår i sikkerhedsbesætningen, skal tage sig af at få alle passagerer ud i åbent område." [SØF8/2005 p.8 sp.6]
catrig
  (-gen, -ge): Rigtype, hvor der i enmastede fartøjer kun føres et sejl, altså ingen forsejl.
catrig.
[KSL]
cattus
  (pl. catti): Galejtype kendt fra det 11. til 13. årh. og brugt i det østlige Middelhav af tyrkiske styrker. Typen havde to eller tre rækker årer.
cattus.
[CHS2]
caudicarius, codicarius, caudicius
  (lat.): Naves caudicariae. Fartøjer benyttet på Tiberen til vare- og persontransport. Sejlføringen var sprydsejl på enkelt mast sat ret langt fremme. Når sejlet var bjerget, kunne et slæbetov fastgøres til masten. Fartøjerne var af ringe kvalitet, nødtørftigt sammensat af rå planker, og båden blev ofte opgivet, når flodens munding var nået, så en sejlads op ad strømmen kunne undgås.
Caudicius var betegnelsen på Rhonefloden.
naves caudicariae.
[CAS, RIC p.136, SSA p131]
Caution
  (-en, -er): Surringstov, der sættes om underenden af masternes afstivningsstøtter, der ved kølhaling anbringes fra mastens overende og skråt ned til skibets hoveddæk i borde. Surringerne går rundt om støttebenets underende og gennem huller i skibssiden ca. ud for røstet og sørger således for, at støttebenene ikke skrider ud under en overkrængning. De kaldes også for mellemtåtove.
Jeg har ikke fundet udtrykket i de engelsksprogede kilder. Operationen er beskrevet med understøtningssko på dækket, støtterundholternes anbringelse og surring, men der forekommer ikke et særligt udtryk herfor. I [LEVp17, 144g] viser man en tilsvarende opstilling til brug ved isætning af en mast. Her er støtternes nedre ender surret med taljer, der kan totnes op til begger sider langskibs. De kaldes for tail-tackles.
[FUN, KED, LEV, NAR]
cavernae
  (let.): Lastrummet i et fartøj fra antikken eller en aptering under dæk eller i dækshus.
cavernae.
[RIC p.140]
C-bånd
  (-et, -): Frekvenser på 4.000-8.000 MHz. Anv. i radarsystemer.
C-band.
[NAV4 p.47]
  (fr): Enhed for tid foreslået i 1900 på Congrès International de Chronomètre. Et døgn på 24 timer er = 100 cé. 1 cé = 10 decicé = 1000 millicé.
1 cé = 14 min 24 sek. Enheden har ikke fået praktisk betydning.
.
[VÆG-3 p.47]
CE-deklaration CE-certificering CE-godkendelse
  (-en, -er): Godkendelsesmærkning af varer, der har sikkerhedsmæssig betydning. Mærkningen er et krav for tillaldelse til forhandling af varen inden for EU-området.
»Den nye EF-klassificering af rednings- og svømmeveste er anderledes end den til DVN-deklaration. Bl.a. tages der hensyn til sejlernes påklædning«. Klassifikationen deles op i veste for svømmere i beskyttet farvand, svømmere i kystnære farvand, svømmere og ikke-svømmere ved kyst- og havsejlads og veste til havsejlads og særligt hårde forhold.
CE-declaration.
[Sejlsport3/1993]
Afledt heraf er CE-godkendelse, der er en godkendelse, der giver ret til at varen anvendes på skibe. Varen mærkes med ratmærket.
»Kvaliteten af CE-godkendte produkter er derfor som udgangspunkt uforandret - udfra tesen om, at ingen vel forventer, at et Nominated Body vil underkende sin egen tidligere godkendelse.«.
For bådes vedkommende kan de godkendes inden for fire kategorier: A = oceangående fartøjer, B = fartøjer til havsejlads i ubeskyttede farvande, C = kystnær sejlads som fx er de danske indre farvande, D = fartøjer til fart på indre vandveje og søer.
[KSL, SØF43/03 p8]
Cederwall's pakdåse
  (-n, -r): ... der består af en til skruenavets forkant fastskruet lav metalcylinder med en ringformet neddrejning til en stopbøsning, som ved skruefjedre trykkes mod en jernplade, der er skruet vandtæt fast mod agterfladen af stævnrørets møtrik ... .
Cederwall's stuffing box.
[SØM22-233+241, TMO]
celes, celox
  (lat.; keles, keletion gr.): Rofartøj, hvor hver roer betjente en åre på egen side. Fartøjet var uden dæk, men kunne have sejlføring. Brugt af antikkens pirater.
seles.
[CAS-160, RIC-140]
celle
  (-n, -r): 1.
Pladsen afsat til en container i lastrum eller på dæk. Pladsen afgrænses med styr og beslag, der kan fastholde containeren. Der skal være et slip mellem styr og container på min. 3,5 cm.
cell // slot.
E. af lat. cella = aflukke, lille rum.

2.
I ældre lit. også om rummet mellem skibets bund og tanktop.
[ODS, SCH, SØT, TL]

3.
Celleskib, dss. containerskib. container ship.
celleguide
  (-n, -r): Styreskinnerne, der leder containere på plads i lastrummet.
cell guide.
[SØF6/1992]
cellesystem
  (-et, -er): Tankkonstruktion hvor skibets dobbeltbund har høje bundstokke, der i forbindelse med yder- og inderbundplader danner en lukket tank. Den enkelte tank rækker over flere mellemliggende og med udskæringer forsynede bundstokke.
cell system // cellular system.
[SKT81 p.87, SØM22 p.80, TMO, TUS p.243]
Cellesystemet blev indført i England i 1866 i fregatten BELLEROPHON og i Danmark ved bygningen af panserskibet IVER HVITFELDT.
Ved cellesystemet anbringer man de langskibs dragere på yderklædningen, så de overskæres af de tværskibs spanter eller omvendt, eller man lader andre elementer af de langskibs dragere og enkelte elementer af de tværskibs dragere være gennemgående, så opnår man at sammenholdet af spantesystemet bliver endnu bedre, og at forøgelsen af den langskibs styrke ved bøjninger sker på et lavere niveau i skibet, og derved på et strækere sted. Systemet tillader samtidig en lavere materialevægt i bunden, da de frie arealer mellem styrkeelementerne bliver mindre, og vandtrykket dermed formindsket.
Cellesytemet kan dog kun anvendes mellem kollisionsskottet og agterpeakskottet, men ikke i skarpene.
cellular framing system.
[SODI p.14]
celletank
  (-en, -e): Gl. navn for bundtank i skibe, hvor der blev bygget vandtætte aflukninger mellem bundstokke, skibssider, tanktop og langsgående sidekøle. »... et Skib, hvis Bundparti var forsynet med vandballasttanke efter det System, som endnu bærer hans navn. Disse Konstruktioner gik senere over til de saakaldte Celletanke, som nutildags anvendes ved Bygningen af alle middelstore og store Skibe«.
cell tank.
E. Navnet, der hentydes til, er skotten M'Intyre, (1852).
[GadsDMag1/1912 p.533]
celoces
  (lat.): Fartøjstype, der var bygget som hurtigsejler.
celoces. [Röding]
celsiusskala
  (-en, -er): Skala for temperaturmåling med vands frysepunkt ved 0° og vands kogepunkt ved 100° ved en atmosfæres tryk. En C-grad er = en centigrad.
centigrade scale // Celsius scale.
Opkaldt efter svensk fysiker og professor i astronomi Anders Celsius, * 27/11 1701, † 25/4 1744, der beskrev skalaen i 1742. Den oprindelige skala var dog inverteret, så vandets kogepunkt blev sat til 0, mens frysepunktet blev sat til 100.
[DDanskeVejr, NauM p.17, ODSS2, OED, SAL]
cement
  (-en, -er): "Middagen den dag bestod af noget, der til søs kaldes for cement og faktisk svarede til navnet, corned beef og kartofler - mest af sidstnævnte. Dette blev blandet sammen i noget meljævning, og jeg skal love for, det lå tungt i maven."
cement.
[Schmidt 1991 p.18]
cementering
  (-en, -er): "Derimod er de fleste Skibe cementerede i Bunden. Cementlaget er saa tykt, at det ved Skibets Midte naar op til i Højde med Spantevinklernes Overkant eller til Vandløbshullernes Underkant og aftager ud mod Kimingen.
I For- og Agterskarpen fyldes helt op med Cement til Bundstokkenes Overkant, og i det hele taget overalt, hvor det er umuligt at komme til at rense og male, fordi Pladsen ikke tillader det, lægges et tykt lag Cement... For at spare Vægt blandes Cementen ofte med Kokes, Kork, Pimpsten e.l. lette Stoffer."
cementation.
[VED p.19]
"Rendestenene i lasterne cementeres med god Portland cement og sand i blanding 1 del cement og 3 dele sand. Cementen lægges, så den dækker alle ujævnheder og danner et godt vandafløb."
(1954) [10542 p.90]
cementskib
  (-et, -e): 1. Skib, der fragter cement i bulk, og hvis lastrum er indrettet med sugeudstyr, så losning og lastning foregår uden manuel håndtering.
cement carrier.
E. fra lat. cimentum = af sten, opr. mørtel iblandet stenstykker.
[DAH p.370, NEP1/1992 p.7, ODS]
2. Skib, hvis skrog er bygget af et jerntrådsskelet belagt med cement. Udtrykket nævnt i kilden som værende brugt i mere end 60 år i 1920.
cement boat.
[ODSS2, -OED]
cementtanker
  (-en, -e): "Efter at have været til salg i længere tid er cementtankeren ... nu på vej til at blive solgt." cement tanker. [SØF20/2004 p.5 sp.1]
"X, cementtanker på 6300 t.dw. er afleveret fra Y til Z, som det hidtil største skib i den indenlandske cementfart med løs cement fra Ålborg." [SØF4/2005 p.26 sp.2]
cementvask
  (-en, -e): Overstrygning af en drikkevandstank indre overflade med en tynd cementblanding for at forhindre drikkevandet i at tage smag af jernpladerne.
cement washing // whitewash // whitewash with cement.
[DAH381, TMO]
"I Ferskvandstanke og Ballasttanke, i løse Vandkasser og i fugtige Rum, der er daarligt ventilerede , anvendes meget den saakaldte Cementvask, dvs. Paastrygning 2-3 Gange med Pensel af en tyndflydende Blanding af Cement og Vand. Det er af stor Vigtighed, at Pladerne er rene og fri for Rust inden Cementen anbringes."
[VED p.20]
CENSA
  The Council of European and Japanese National Shipowners' Association. Hovedsæde i London. Rederiforening for de nationale foreningers fælles interesser.
CENSA.
[Fairp.BoIO, FtSF1994, SØT-C p.56]
Centaurus
  Stjernebillede på den sydlige halvkugle. Billedets alfa-stjerne, Toliman eller Rigel Kent = Rigil Kentaurus, er jordens nærmeste stjerne 88 lysår borte. Alfa- og betastjernerne danner en dobbeltstjerne, der blev opdaget i 1689.
Centaur.
E. fra lat., gr. = kentauroi. Fabeldyr med menneskeforpart og hesteagterparti, der er truende skabninger i modsætning til satyrer, der er sammensat af de samme menneske- og dyredele, men er godmodige skabninger.
E. lat. også navnet på en skibstype, der på en eller anden måde kunne ligne fabeldyret kentauren. [9457, NAV, Röding, STA]
center
  (-et, -e): 1.
Gl. for senter.
Planker, der påsættes et træskibs spanteskrog, uden på de faste spanter, og hvorefter fyldningsspanterne tilpasses og isættes. De forskellige sentere har fra bunden og opefter følgende navne og oversættelser.
0 Cent, midt mellem køl og første sent. ribband between the floor ribband and the keel rabbit.
1 Cent = Kimmings Cent. floor ribband // rising-line.
2 Cent (osv.). second ribband.
Skærgangen, der er bredere end de øvrige senter og er anbragt ved skibets største bredde. breadth ribband.
Reylings Center, der opsættes ved spanternes overende. drift-rail.
Fortynning Centere, der er de øverste senter. toptimber ribbands.
Krumme Centere, der sættes mellem det forreste spant og forstævnen. ribbands from foremost frame to stem.
[KOF]
[HAR] bruger som oversøttelse for Centrerne i Skibsbyggerie: centres in ship-building, men mener alene ordet centrum.
Om nyere skibes sentere se under senter.

2.
Dss. centrum.
centerbord
  (-et, -): Dss. sænkekøl. center-board // drop-keel // sword.
[KSL, MEY, SAL p.676]
sliding keel.
[Benzon]
centerkøl
  (-en, -e): Køl i midten af et fartøj, køl i diametralplanet.
centre keel.
[ABC, ODSS2, SKT70 p.134]
centerlinje
  (-n, -r): Lodret, langskibs plan el. linje gennem skibets midte delende skibet i to (symmetriske) spejlvendte halvdele (styrbord og bagbord del).
centre line // centre-line.
[KSL, S&M]
centerlinjeskot
  (-tet, -ter): Skot, der forløber midt gennem skibets diametralplan og deler rummet i en styrbord og en bagbord halvdel.
centre line bulkhead.
[BVI-12]
centerpladeror
  (-et, -): Skibsror, hvor en enkelt rorplade er anbragt i diametralplanet.
single plate rudder.
[SØM22 p.207]
centerskot
  (-tet, -ter) gld. centerskod: Langskibs skot, der er anbragt i diametralplanet.
centre bulkhead.
[LAB p.41, SKT81 p.166]
"Jernslam har tixotrope egenskaber, således at stoffet ved et vist fugtighedsindhold får flydende karakter.
Ved indlastning af sådanne stoffer er det af største betydning, at det sikres, at stoffet er fuldstændigt tørt. Endvidere må ladningen sikres mod forskydning ved opsætning af centerskodder."
[10615 p. 31 + 40]
centertank
  (-en, -e): Tank eller bundtank, der forløber hen over skibets diametralplan.
centre tank.
[ABC, SKT81 p.89 + 307]
centigrad
  (-en, -er): Dss. Celsiusgrad. En hundredel af skalaen, hvor vands frysepunkt sættes til 0 og dets kogepunkt til 100.
centigrade.
[MEY, OED]
centralalidade
  (-n, -r): Alhidade. Kikkertalidade på Bordas cirkel.
centre index arm.
[GLOS, MarK25 p.125, NAV6 p.188]
centrale højde
  (-n, -r): Benyttes om et himmellegemes højde, som værende himmellegemets midtpunkts højde som målt fra jordens centrum. Denne højde fremkommer ved at korrigere den målte eller observerede højde for kimingdaling, refraktion, parallakse og halvdiameter.
true altitude // observed altitude.
Engelske lærebøger foretrækker den første oversættelse, amerikanske den sidste.
[BOW2, GLOS, NAV1 p.194, NAV6 p.130, NAV8 p.196ff]
centralprojektion
  (-en, -er): Projektionsmetode til kortfremstilling. Det samme som gnomonisk projektion. Projektionspunktet ved centralprojektion er lig jordens centrum. Metoden bruges til at fremstille storcirkelkort, da storcirkler afbildes som rette linjer på kort fremstillet med denne metode.
central projection // gnomonic projection.
[NAV1 p.42, NAV8 p.15]
centralskive
  (-n, -r): Sekstantens centrum, der er udformet som en cirkulær skive med overflade i samme niveau som buens overside.
centre disc.
[GLOS, NAV1 p.107]
centreringsknap
  (-pen, -per): centering knot // centring knot.
[NAV4 p.94]
centrifugalkraft
  (-kraften, -kræfter): Slyngkraft. Den kraft, der synes at virke på et legeme i rotation, og som får legemet til at søge bort fra bevægelsens centrum.
centrifugal force.
[NauM p.37, NAV2 p.81, ODS, ODSS2]
centristrippepumpe
  (-n, -r): Kaldes centristrip, når flere pumper centralt kan kobles til at suge fra samme ledning. Strippingpumper suger den sidste rest ladning fra en tank og sender den mod afgangsmanifolden.
central stripping pump // main stripping pump.
[DMT, SKT81 p.309, TANK]
centrum
  (centret, centre): Midtpunkt. centre.
deplacementscentrum: centeret for den af skroget fortrængte vandmængde.
centre of displacement.
gravitetscentret: centrum for skibet tyngdepunkt.
centre of gravity.
metacentrum: centret for skibet sideværts bevægelse. Punktet flytter sig med krængningens størrelse og findes ved at forlænge opdriftslodlinen til den krydser diametralplanet. I skæringspunktet vil metacentret befinde sig.
metacentre.
[DMO]
Se også nogle sammensætninger og afledning under center-.
elektronisk centrum: electronic centre.
[NAV4 p.78]
udvidet centrum: expanded centre.
[NAV4 p.94]
cercurus
  (lat.): Åbent fartøj med årer brugt på Cypern i antikken til både handel og krig. Detaljer diffuse.
cercurus.
[RIC p.145]
certeparti
  (-et, -er) Certepartie: Befragtningsaftale. Aftale mellem reder og befragter om transport af en eller flere ladninger. Certepartier deles op i rejsecertepartier, tidscertepartier og contract of affreightment m.fl.
charter-party.
Afslutte et certeparti: close a charter-party.
I henhold til certepartiet: under the charter-party.
E. fra gr. chirographum og lat. charta partita - carta divisa - charta indentata - fr. charte + partie, dokument, der deles, således at hver part får et stykke, der kun kan passe sammen med modpartens, så ægtheden derved kan afgøres. Typen kendes fra England fra 800-tallet. I Norden kaldtes typen for »udskåren skrift« og kendes fra tidlig middelalder. Dokumentets tekst blev skrevet to gange i to kolonner med et mellemrum. I mellemrummet skrev man oftest et par ord, fx In nomine Dei, men man kunne også have en blank kolonne, som man skar ned igennem og delte dokumentet i to. Snittet kunne være lige eller takket. Ægtheden blev bevist ved at de to halvdele passede sammen.
[BEF p.7, DMO, DSØ p.54, EST, FtSF1994, HAR, KOF, LAB p.7, NEM, NMA-2 p.559, ODS, ODSS2, OED, Saint]
certifikat
  (-et, -er): 1.
Dokument, der med en myndigheds attestation beviser gyldigheden eller værdien af fx en bestået prøve eller udført handling som rottebekæmpelse, fribordscertifikat, nationalitetscertifikat, MARPOL-certifikat osv.
certificate.
Kassere et certifikat. suspend a certificate.
Påtegne et certifikat. endorse a certificate.

2.
I ældre lit. om styrmandens sønæringsbevis (1802).
[NAV2 p.15, ODS, WOL]
certificate of financial responsibility
  Forkortes COFR. »Da kræver US-lovgivning, at samtlige skibe i fart på USA skal være dækket af COFR ... Kort sagt ubegrænset dækning ved fx olieforurening«.
certificate of financial responsibility.
[SØF44/1994]
certifikatsfornyelse
  (-n, -r): certificate renewal. [LAB p.26]
ceruchi
  (lat.): Dss. rånok, der også benævnes cornu i antikken.
ceruchi. [Röding]
Cetus
  Stjernebilledet Hvalfiskens lat. navn.
Cetus.
[MEY]
CEVNI
  Forkortelse. CEVNI = Code Européen des Voies de la Navigation Intérieure.
Lovgrundlag for krav om speciel førerduelighed ved sejlads på Europas indre vandveje. Forordningen er udformet af FNs økonomiske komité for Europa. Se også kanalbevis.
CEVNI.
[RYA Books of EuroReg for Inland Waterways]
CGT
  Eng. fork. for Compensated Gross Tonnes. Måleenheden benyttes ved sammenligninger mellem kontraherede skibe af forskellige typer i forskellige lande og værfter.
[SØF43/2006 p.6 sp.5]
"compensated gross tonnage. International måleenhed, der muliggør sammenligning af værfters produktion på tværs af skibstyper."
[Danmarks Skibskreditfond, årsrapport 2004, p.57]
chain
  (eng.): Længdemål lig 20,12 meter eller 66 eng. feet. 1 chain = 4 poles.
chain // Gunter's chain.
E. eng. målet er kendt fra 1600 og er ikke et specielt maritimt mål.
Målet knytter sig specielt til landmåling, hvor man brugte Gunter's chain, der var en tynd kæde med hundrede lange led. Edmund Gunter, 1581-1626, var aktiv inden for maritim matematik og navigation.
USA har benyttet en engineer's chain, der var lig 100 feet = 30,48 m.
[MMV p.396, VÆG-3 p.48]
chalatorius
  (lat.): Dss. en ophaler eller fald, hvormed en sejlrå med underslået sejl blev hejst i antikkens fartøjer.
halyard // chalatorius.
[RIC p.149]
chalcembolum
  (lat.): Dss. vædderstævnsskib. Benyttet om alle skibstyper udstyret med vædderstævn. Typen kunne også kaldes - embolon - efter den græske form: chalkembolon.
chalcembolum. [Röding]
chalup
  (-pen, -per) chaluppe, chaloupe, skaluppe, slup med flere stavemåder:
Rofartøj af mellemstørrelse. Den er større end joller og mindre end barkasser og travailler. Fremdrives med 8-14 roere og benævnes efter antal årer.
Ofte til brug for persontransport af officerer i orlogsskibe.
»Et lidet tomastet Rofartøi. Det fører Storseil, Fok, Klyver der staaer paa en Udlægger, og undertiden et papagøieseil, der staaer langs Papagøiemasten, hvis Plads er agter i Hækken.« [SCHN]
»I dag bruges betegnelsen også om en let motorbåd til personbefordring.«

"Til Patrouillering, til Befordring af Officierer m.m. anvendes mindre, lettere byggede Fartøier, Chaloupper, af 26, 23 og 20 Fods Længde, som ere armerede med en Haubitz i Beslag i Stævnen."
[LUS p.92]

I sidste del af 1800-tallet blev der også bygget dampchalupper.

ships-boat // barge // chaloupe // long-boat // launch.

Travallie Chalup. Det største fartøj - efter barkassen - var travaillechaluppen, der var omkring 30 fod lang og 9 fod 3" bred. Den kunne have stormast, fokkemast og papegøjemast, men oftest kun to master, og der kunne førs råsejl eller sprydsejl, klyver og sommetider papegøjesejl.
Det var en stærk chalup til arbejdsbrug, skibstjeneste, dvs. transport af stores, udstyr m.m. mellem land og skib.
[DMO, FUN]
Engelsk overs. ihh. [KOF]: cutter boat // yawl.
Iflg. [Saint]: long boat.

Den noget mindre chefschalup, som kaptajnen benyttede til landgangstransport, var 23 til 26 fod lang og mellem 8 fod 10" og 7 fod 11" bred.
the barge.
Dobbelt chalup. 17. og 18. årh. en chaloup større end de sædvanlige og halvdækket eller heldækket:
double chaloupe // chaloupe pontée.
E. holl. slup = sloep via fr. chaloupe.
[AAk-Z, DMO, FOLK, FUN, HAR, HORD, KOF, MarK12-5, ODS, Saint, SAL, SCHN, S&M, Tuxen]
chalupklæde
  (-t, -r): »Kaptajnens sæde agter var belagt ... det såkaldte chalupklæde.«
[MarK12 p.9]
Chalups-Kompas
  (-set, -ser): Mindre kompas til brug i både.
[KOF] skriver, at kompaspinden var mindre spids for at gøre kompasset roligt, nemlig pga. den større friktion.
barge compass // boat compass.
[KOF]
chaluproer
  (-en, -e): Roer på en chalup. rower of a boat.
[FOLK, HAR, KOF, ODS, Tuxen]
champagneprop
  (-pen, -per): surringsbeslag til patentstålluge.
?.
"Lugerne var dagen forinden gjort klar til åbning, idet champagnepropperne var fjernet, hjulene vendt og kilerne slået ud ". [SØF01/2005 p.12 sp.2]
champignonanker
  (-ankeret, -ankre): Dss. paraplyanker.
mushroom-anchor.
[Benzon]
chant-tanker
  (-en, -e): »Tankskibene, hvis navn var sammensat af Channel og Tanker, ...«
chant-tanker.
[SØF4419/90 p.11]
Fredrik Henrik af Chapman
  Svensk admiral og skibskonstruktør. * 9/9 1721, † 19/8 1808. Udviklede og forbedrede skibstyper og byggede for det svenske forsvar en del orlogsskibe. Hans hovedværk fra 1768 er Architectura navalis mercatoria. I 1775 udkom A Treatise on Ship Building, i 1793 On Ships' Sails, i 1794 On Handling Ships og i 1804 On War Ships. I 1806 udkom hans Forsök till theoretisk afhandling att gifva linjeskepp och fregatter deras rätta form.
Hans fader var en yorkshiremand, Thomas Chapman, der emigrerede til Sverige i 1715
Fredrik Henrik af Chapman.
[OSS, SAL]
Chapman-chalup
  (-pen, -per): ro-kanonchalup fra 1813 udstyret også med raketter.
Chapman barge.
"Chapman-chalupperne havde en drægtighed på 38,7 tons, medens de nye raketchalupper var på 51 tons." (1813) [MHT1/1999 p.21]
charcariidae
  Familie af hajer, hvortil hører hammerhajer, blåhaj og glathajer, der hører til de største hajarter, der kan angribe mennesker.
charcariidae // hammerhead // blue shark // smooth hound.
Charon
  Færgemanden, der fragter de dødes sjæle eller skygger over floden Acheron til dødsriget, Hades.
Sagnskikkelsen stammer fra den græske mytologi. Charon fremstilles i kunstværker ofte med sømandsdragt eller sømandshue samt en åre i hånden. Ifølge sagnet bør den døde udstyres med en mønt som betaling til færgemanden for overfarten. Mønten blev lagt i den afdødes mund.
Charon.
[9457, SAL]
charter
  (-en, -e): 1.
Udlejningen af et skib for sejlads efter befragterens ordre. Charter kan indgås for bl.a. rejser eller for tid og med forskellige yderligere bestemmelser med hensyn til, hvem der sørger for mandskab, brændstof etc.
charter.
Demise charter: Very similar to bareboat charter, and often loosely used in modern day terminology to mean the same, except that under a demise charter, the owner may be required to supply a vessel's master and crew and/or arrange hull maintenance.
[Sale&Purchase, packard, 1988, Fairplay, ODSS2, OED]

2.
Udlejning af fritidsfartøj. Heraf charterbåd, chartersejlads m.fl.
charter.
charterbåd
  (-en, -e): Fritidsfartøj, der udlejes på tidsbasis.
charter boat.
[ABC]
charterhyre
  (-n, -r): Den aftalte leje for at benytte skibet. "Prisen skal således ses i sammenhæng med, at skibet fortsætter i en meget lav charterhyre på 8.750 US$ om dagen." [SØF43/2004 p.1 sp.1]
-.
chartepartie
  (-t, -r): Gl. for certeparti.
charter-party. [Röding]
charternavn
  (-et, -e): Ændring af skibsnavn efter charterens ønske, mens charterkontrakten løber.
charter's name.
[SØF33/1994]
chart folio
  (eng.): Opdeling af søkortmængden om bord efter farvandsafsnit.
chart folio.
[NAV4ny p.236]
Charybdis
  (prop.): Syn. med malstrøm. Malstrømmen befinder sig i et smalt stræde, tæt ved den ene side, mens den modsatte side, hvor strømmen er svagere, leder forbi en klippe, hvor uhyret Scylla bor. Scylla røvede seks af Odysseus' mænd under gennemsejlingen. Derfra udtrykket at falde i Scylla for at undgå Charybdis - altså undgå en fare ved at kaste sig ud i en anden fare.
Sagnet stammer fra Odyseens tolvte sang.
Fra oldtiden er sagnet oftest forbundet med det smalle Messinastræde.
Charybdis.
[HORD, MEY, SAL]
chasse-maree
  chasse-marée: Fartøjstype, dss. lugger, fiskefartøj og kysttrafikfartøj især anvendt i Frankrig omkring Bretagnes kyster. Fartøjet med fine linjer har dæk og luggerrigning med to eller tre master. Typen kunne føre op til 100 tons ladning. Dens stormast havde en kraftig hældning agterover og førte et meget stort luggersejl med topsejl over. Formasten var næsten lodret og stod meget forlig og havde rigtype som stormasten. Typen var kendt for at være et foretrukket fartøj for smuglere.
chasse-marée.
E. kendt fra 1800. Det franske ord betyder egentligt tidevandsjagtende pga. kystens store tidevandsforskel, der i mange situationer gjorde sejladsen afhængig af, at man nåede højvande.
[AAk-Z, DUD, MM2/1992 p.223, OED, SAL]
Chauvancys signalsystem
  (-et, -er): Charles de Reynold de Chauvancy var en fransk søofficer, der udviklede et flagsignalsystem, som J. C. Tuxen oversatte og fik udgivet i Danmark i 1860. Koden var anerkendt i mange nationer, bl.a. Frankrig og England og blev brugt under Krimkrigen. Dette system blev afløst af den første udgave af det Internationale Signalsystem.
Chauvancy's Signal System // Code Reynold.
[TUS p.314]
CHAYKA
  (?): Det russiske navn for deres radionavigeringssystem, der svarer til Loran-C-systemet.
»... USA og Sovjet en aftale om et fælles Loran-C/CHAYKA radionavigationssystem«.
CHAYKA.
[DkSkibsf.3/1991]
chebeck
  (-en, -er) schebek, schierbek, xebeque: 1.
Tomastet el. tremastet fartøjstype på Middelhavet. Høje stævne. Typen er meget lig feluccaen, men har foruden dennes latinersejl også råsejl.
»Takkelagen er enten Polakker eller Lugger«.
»et Slags Fartøyer med tre Master og Raae Seyl der bruges meget i den Midlandske Søe«.
Et langt og smalt, skarpt middelhavsfartøj med tre master, hvoraf den forreste er foroverhældende, latinerrigget. Mesanmasten har en ganske kort mærsestang.
[Röding]
"Chebekker har ogsaa været optagne i den danske Flaade. Under Algiertoget, 1770-1771, besluttedes det, at man skulde i Toulon anskaffe 6 Chebekker som Krydsere; men, da Freden imidlertid blev sluttet efter Hofrevolutionen 1772, modtog man kun een, LINDORMEN, armeret med 22 Stkr. 6-pundige Kanoner."
[JORD p.50]
chebec // shebeck // xebec // xebech // xebex // xebeck.
Sidstnævnte den engelske normalform i dag.

2.
Orlogsfartøj og kaperfartøj opererende i danske farvande (1750-1800).
xebec.
E. ukendt. Eng. kilder formoder fra et fiskefartøjsnavn.
[DMO, DSF p.158, FMK p.127, HAR, MarK12, ODSS2, OED, Saint, Tuxen]
chebecktakling
  (-en, -er): Latinersejlstakling. lateen rig.
[FMK p.99, OED]
checkliste
  (-n, -r): Tjekliste, liste der anvendes ved aktiviteter med mange delopgaver for at huske at få alle udført korrekt og i korrekt orden samt som dokumentation for arbejdets sikre og forsvarlige udførelse.
check list.
[NAV4ny p.215]
checkstag
  (-et, -): Tjekstag, støttestag til lette master. Tjekstag fører fra fokkegodset eller fra mastens midtpunkt til borde noget agterligere end masten. Tjekstagene mødes, og med en talje kan de reguleres.
check stay.
[KSL, POS p.97]
cheek blok
  (-ken, -ke): Blok, hvis ene side er dannet som en kæbe, der fæstnet til et andet materiale, der danner blokkens anden side.
cheek block.
[BI90 p.18, OED]
chef
  (-en, -er): Øverstkommanderende i krigsskibe, svarer til kaptajn i handelsflåden.
commander // chief // captain.
Chef for en Konvoi: commodore.
Chef for et kongeligt Værft: commissioneer of the Navy.
Chefens Kjelder: captain's store-room.
[DaSø&Sø p.220, HAR, ODS, SCH, Saint, Tuxen]
chefchalup
  (-pen, -per): Chaloup beregnet for skibschefens brug. Den er ofte både pænt malet, velholdt og udstyret med bløde hynder på agtertoften.
»En 26 fods chef-chalup,...«
barge // master's barge.
[SØF3/1993 p.12]
chefkaptajn
  (-en, -er): Et udtryk anvendt især af færgerederier om deres faste kaptajn på et skib, hvor andre kaptajner afløser under ferie og fridage. Kan også forekomme sammen med titlerne vedligeholdelsesmaskinchef etc.
chief captain.
Oversættelsen kan bruges, men jeg er ikke sikker på, at der er ækvivalens mellem den engelske og danske brug.
[SØF3/1993 p.5, OED]
chelandia
  (lat.): 1.
Byzantinsk krigsgalej, der var mindre end dromon-typen, men ellers lignede denne. Skroget var fladbundet med en længde på omkring 42 meter og en bredde på 7 m. Der kunne være en eller to robænkeniveauer, og besætningen kunne udgøre i alt ca. 150 mand. Typen kendes fra 8. årh. og var i brug til slutningen af det 11. årh. til troppetransport og angrebsformål især på floder og lavvandede områder.

2.
Skibstype, handelsskib, Byzans. Fra det 11. til 13. årh. blev der udviklet en sejlførende type med ret dybt rundbuget skrog, der benyttedes til dyretransport, især hestetransport. Korstogsstyrkerne brugte den bl.a. hertil. Typen havde bak, kastel og to master, hvoraf formasten kunne være foroverhældende, mens stormasten stod relativt langt fremme. Et eksemplar fra 1269 kendes med en længde 30,6 m.
chelandia // chelandre.
E. Typen først nævnt fra tidlig 800-tal. Ordet stammer form. fra keles, lille hurtig handelsgalejtype. Byzantium havde en årefremdreven båd, cheladion, af samme klasse som dromonen; jf. [NEP] blev de to udtryk brugt synonymt.
[AAK-Z, CAS p.149, CHS2, DUD, NEPvol.52 p.125]
cheleusmata
  (gr.): Dss. stråkøl. Den lat. benævnelse var - cunei - af cuneus = kileform.
cheleusmata. [Röding]
chelysma
  (lat.): Stråkøl. Tømmer påsat kølen nedenunder til dens beskyttelse.
chelysma // false keel.
E. det gr. ord for stråkøl, der findes omtalt i flere bøger om antikkens historie.
[CAS p.221]
Chemical Distribution Institute Inspection, CDI-inspektion
  (-en, -er): Fork. for Chemical Distribution Institute Inspection.
"CDI-inspektioner udføres af J.A.T., der er en ud af kun godt 35-40 mand på verdensplan, der er autoriserede som auditører af Chemical Distribution Institute."
[SØF17/2004 p.9 sp.3]
cheniskos
  (gr.): Græsk for den udsmykning, der kunne være påsat antikkens fartøjer enten i forstævn eller agterstævn. Ordet kommer fra ordet - gås - der betragtedes som et positivt dyr set fra sømandens side. Gallionsfigur.
En anden glose for samme begreb var på latin - corymbi - eller på græsk - korymba.
cheniskos. [Röding]
Chernikeff-log
  (-gen, -ge): Impellerlog. Måleprincippet er et rotationslegeme påvirket af vandet, hvis tryk får legemet til at rotere. Rotationslegemet er anbragt for enden af et lodret rør, der stikkes ud fra skibsbunden, så rørets åbne ende er fri af vandets medslæb lige under bunden. Rotationsantallet registreres elektrisk, og resultatet overføres til et viserværk på broen.
Chernikeff Log.
E. Loggen blev i 1917 udviklet af kaptajn Chernikeeff.
[FMK p.229, JM]
chersonesos
  Gr. for halvø. Ordet benyttes normalt ved to bestemte halvøer samt sjældent om andre.
Halvøen, der strækker sig langs nordsiden af Hellespont eller Dardaneller, der leder fra Ægæerhavet til Marmarahavet, kaldes for Det thrakiske Chersonesos.
Den anden halvø, som stikordet betegner, er Krimhalvøen, der kaldes for Det tauriske Chersonesos.
Sjældent ses det anvendt om Den jyske Halvø: Det cimbriske Chersonesos.
Chersonesos.
[SAL]
chikane
  (-n, -r): Dss. genering, dvs. vanskeliggørelse af fx en kapsejlads ved at indlægge forhindringer på banen i form af skarpe drej, smalle passager, krydsende fartøjer etc.
»Efter et kort opkryds fra starten kom bådene ind i chikanen, der lå tæt på havnen.«
chicane.
Chikanebane: bane, hvor der er korte afstande mellem vendepunkter og risiko for mange både med krydsende kurslinjer og derfor generelt vanskelig.
chicane race course.
[6377, BÅD7/1989, KSL]
chillfaktor
  (-en, -er): Udtryk for den kuldefølelse, som kroppen oplever ved kombination af temperaturen og vindhastigheden. Chillfaktoren udtrykkes i et skema, hvor der fx for hver femte grad er opgjort den kuldefølelse, som kropen har ved en bestemt temperatur ved forskellige vindhastigheder.
Fx vil en temperatur på minus 10° og vindstyrke 4 give en chillfaktor på minus 24, hvilket betyder, at er temperaturen minus 10 og vindstyrken 4, så svarer det til en kuldepåvirkning, som var temperaturen ved vindstille på minus 24°.
chill factor.
E. for engelske måleenheder findes en anden definition, hvor summen af temperaturen under 0° Fahrenheit og vindhastigheden i miles per time giver tallet for vindchill.
[NauMny p.106, VÆG-2 p.49]
Chinafarer
  (-en, -e): 1.
Sømand, der sejler med skib - sejlskib - i Kinafarten, ofte om skibets fører (1740).
China seaman. [HORD]

2.
Skib, der sejler på Kinakysten.
E. [OED] har intet opslag med Chinaman analogt med East India Man for et skibs, der besejler Kinakysten.
chine
  (eng.): Den kant, hvor fartøjets bund og dets side mødes i en vinkel.
»Vinklen dannet på skibssider med knækspant.«
chine.
chineliste: chine list.
[Jeg er sejler1961, KSL, S&M]
chinook
  (?): Navn på en turbulent vind, der blæser nedad den østlige Rocky Mountains sider og ud over stepperne.
chinook.
[NauM p.54, OED]
chordeskala
  (-en, -er): tegneredskab af form som en trekant anvendt i navigationen ved udsætning i søkort. »... med en c. el. transportør. ..«.
chord scale.
[NAV6 p.72]
Christensens slippeapparat
  (-et, -er): Dss. Christensens patentsliphage. Slipapparat til brug ved davidophængte redningsbådes udsætning for at kunne lade taljekrogene for og agter gå samtidigt. Slippekrogene, pelican hooks // slip-hooks, kan vippe, når et udløserhåndtag aktiveres. Fra den ene krog går en forbindelseswire til den anden krog, således at udløserhåndtaget på en gang påvirker begge faldkroge.
disengaging gear // disengaging hook // release gear.
[DAH p.148, HIS2 p.2131, MOS1 p.303, NAK2, NEM, PSØM p.145, TOP p.37]
Chronologie
  (-n, -r): Gl. for kronologi. Ved nautisk kronologi forstås metoder til fx at udfinde gyldental, epakt, månens alder og skudår (-1840-).
chronology.
[DMO]
chute
  (eng.): Skakt eller strømpeanordning, der tjener til forbindelsesvej mellem skib og redningsmiddel; en slags faldrør med indbyggede bremsende indsnævringer. Dansk ord ikke fundet.
chute.
"... har leveret et nyt chute-system til Søværnets inspektionsskib ". [SØF30-31/2004 p.9 sp.1]
"Viking Life-Saving har suppleret skibet med chutesystemer ... ". [SØF50/2004 p.11 sp.4]
cigaret
  (-ten, -ter): Slangnavn for den startpatron, der blev anvendt ved igangsætning af ældre en- og to-cylindrede dieselmotorer.
[SØF37/2003 p.18]
cigartønde
  (-n, -r): Dss. spidstønder uden topbetegnelse og af form som en cigar, hvor halvdelen er under vand.
cigar-formed buoy.
[BOG399 p.3]
cinque port
  Sammenslutning af fem engelske Kanalhavne: Dover, Hastings, Hythe, Romney og Sandwich. Senere deltog også Rye og Winchelsea i samarbejdet. Sammenslutningen havde en kontrakt med staten om at stille skibe til rådighed for nationen mod at få skatte- og afgiftsmæssige privilegier. Samarbejdet fandt sted i hvert fald fra 1248 og frem til Henry VIII's oprettelse af et flådevæsen med egen tonnage.
Sammenslutningen spiller stadig en ceremoniel rolle og har stadig en royal protektor.
Cinque Ports.
[CHS3 p.182, EBvol3 p.325, MM4/1996 p.398, OSS, SØK p.32]
circumferentor
  (-en, -er): Instrument til brug ved søopmåling. det består af en flad messingskinne med diopter og på midten af skinnen er indsat et lille magnetkompas med nål. Det skal enten være kardansk ophængt eller have en libelleanordning. Det opsættes på et treben og kan bruges til at tage pejlinger med. Instrumentet gik af brug, da theodolitterne kom frem i 1800-tallet.
circumferentor.
[K128-Randier]
Cirkel
  (cirklen, cirkler): Nautisk spejlrefleksinstrument til vinkelmåling. En fuldcirkelkorpus er inddelt i 720 grader, og er i øvrigt udstyret med spejle og kikkerter som en sekstant.
E. Opfundet af Ole Rømer og forbedret af la Borde - efter [DMO], men instrumentet kaldes som regel for Bordas cirkel.
Borda's circle // reflecting circle.
[DMO, HAR, MEY, Saint]
cirkelbatteri
  (-et, -er): Kanonbatteri, der kan skyde hele horisonten rundt ved at kanonretningen kan ændres.
full circle battery.
[TUX p.193]
cirkelkort
  (-et, -): Definitionen ikke klar. Ordet er nævnt i kilden, der har det fra en hollandsk kartograf, der har nævnt det i en liste med instrumenter.
Et cirkelkort er normalt betegnelsen for de middelalderkort, der har verdens rand som en cirkel. Se yderligere under middelalderkartografi
circle map.
[H&S55 p.59]
cirkel-line
  (-n, -r): Svært tov, der er ført fra en øjebolt ved stævnen gennem rorstammen og ind på modsatte side af stævnen til en tilsvarende øjebolt. Herved fås en sikkerhed for ikke at tabe roret, såfremt dette skulle springe op af sine rortappe fx ved en grundstødning.
rudder stopper // rudder rope.
[HAR]
Afledt heraf: cirkellinebolte.
E. brugen er formodentligt ved at gå af brug omkring 1850, idet [FUN] tilføjer, at cirkelliner nu er ved at blive erstattet af rorlåse.
[FUN, HAR, KOF, Saint]
Cirkelline: En strop, der fører ud af hennegattet og langs rorstammen, hvor det er ført gennem et hul i rorstammen og derfra farer til skibets agterstævn eller spejl, hvor stroppens anden ende er fastgjort i en ringbolt. Formålet er at sikre roret i tilfælde af, at det hopper af rorhængslet.
strap of the rudder.
[Röding]
cirkumpolær
  (adj): Cirkumpolære himmellegemer har baner, der for en observatør ikke går under horisonten. Dvs. at stjernens deklination er strre end observatørens kobredde og har samme navn. hvis de to størrelser har modsat navn, så er himmellegemet anticirkumpolært.
circumpolar.
E. lat. = omkring polen.
[NAV1 p.143, ODSS2, OED]
cirrocumulusskyer
  (-sen, -ser): Tynde bølgeskyer, makrelskyer. De indeholder iskrystaller og dannes i 5-13 km højde.
cirro-cumulus clouds.
E. lat. cirrus = tot, krølle, hårlok + cumulus = en hob, bunke, samling. Se skytyper.
[8690, NauM p.70, SKL]
cirrostratusskyer, cirrusskyer
  (-sen, -ser): Tynde næsten gennemsigtige skyer, slørskyer. De indeholder iskrystaller og dannes 5-13 km over jorden og gerne i forb. med varmfronter.
cirro-stratus clouds.
E. lat. cirrus = tot, krølle, hårlok + stratus af lat. stenere = at udbrede, sprede, dække med et lag.
Se skytyper.
[8690, DDanskVejr, NauM p.70, SKL]

cirrussky
  (-en, -er): Hvide høje skyer, fjerskyer. De dannes af iskrystaller i 5-13 km højde i forb. med fronter og efter tordenvejr.
cirrus cloud.
E. lat. cirrus = tot, krølle, hårlok. Se skytyper.
[8690, NauMny, OED, SKL]
cisterne
  (-n, -r): 1.
Naturlig el. kunstig beholder til opsamling el. opbevaring af vand el. andre væsker.
cistern // tank.
E. lat. cisterna af cista = skrin, kiste.
[KortA, ODS, OED, -OSD, TMO]

2.
Fartøj, der bringer vandforsyninger til skib.
cisterne // tank boat // water boat.
[AAk-Z, SCH]
cisternedamper
  (-en, -e): Skib, der er indrettet med rum til føring af flydende ladning, dss. tankskib. Udtrykket er Gl. noteret i [ODS] fra [SCH] fra 1913. Det er tankskibets forløber.
cistern ship.
[DUD, ODS, SCH]
citadel
  (-let, -ler): 1.
Særlig kraftigt forstærket område af krigsskib, hvor panserplader dækker maskineri, kanoner og kommandocenter cirka midtskibs i krigsskib. Anvendt ca. 1870-1930.
citadel.

2.
citadeldæk. Benævnelse for gangareal midtskibs, promenadedæk, i større dampskibe ca. 1880.
citadel deck.
citadelskib
  (-et, -e): Ældre betegnelse for et kassematskib, panserskib.
[SAL]
"IVER HVITFELDT som løb af Stabelen i 1886 og havde et Deplacement af ca. 3.400 t, var bygget efter det saakaldte Citadelprincip, idet det 295 mm tykke Compound-Sidepanser kun fandtes over en Strækning, som var noget mindre end halv midtskibs Længde. Til Sidepanserets Over- og Underkant sluttede sig et plant overvands, henholdsvis et stærkt buet undervands Panserdæk, der begge havde 44 mm Tykkelse."
citadel ship.
[10302 p.128]
Civil Betjent
  Besætningstitel. Gruppe af ikke-sømandsuddannede personer mønstrede på orlogsskib. Civilbetjente indgår ikke i krigsberedskabet: præst, læge, sekretær, proviantsforvalter, etc.
civilian.
[DMO]
Civil-Deputeret i Admiralitetet
  Titel på embedsmand, der fører tilsyn med flådens forskellige forhold.
comptroler of the Navy // comptroler of the Navy Board.
[HAR]
Civil Officeer
  Titel på besætningsmedlem, der i orlogsflåden ikke har linjeofficersuddannelse, men er uddannet som navigatør og sømand.
master of a ship of war.
[HAR]
clamcleat
  (eng.): Beknebsklampe, tovværksklemme, hvor to riflede kæber klemmer sammen om tovet, men så snart det slækkes op, kan klampen let åbnes.
»Clamcleaten med en imponerende betegnelse: CL704Mk1 ... er velegnet til cunninghamhal på mindre joller.«
clam cleat.
[BI90 p.27, BI93, BÅD10/1992, SKL]
classe, classis
  (lat.): Oprindeligt dækkede begrebet hele den romerske hår stammende fra de fem klasser, som borgerne var inddelt i, men senere benyttedes glosen også om flåden, flådehavne og andre flådeforhold.
Det kommer således til udtryk i Ravenna, hvor kirken San Apollinare in Classe netop er bygget i den gamle flådehavn, der nu er siltet til.
classe // navy.

classiarius (pl. classiarii): søfolk på romerske krigsskibe. De græske hed tilsvarende - epibatoi -
præfectus classis: den kommanderende flådefører, admiral.
[OCD, Röding]
Clausens brolog
  (-gen, -ge): Patentlog med to rotatorer. Loguret anbringes på nokken af en bom, der udlægges tværs på lønningen på brodækket. Loglinen forbindes med den forreste rotator, der igen er forbundet med den anden rotator.
Clausen's bridge patent log.
[NAV5 p.7y, TOP p.76 + 79]
Clausens kontroldybdemåler
  (-en, -e): Princippet i dybdemåleren er Marriottes lov om luftens rumfang er omvendt proportionalt med dens tryk.
Dybdemåleren består af to u-formede glasrør, hvis åbne gren kaldes tilløbsrøret, og hvis anden gren ender nederst i en hane, der tillader at vandet lukkes ud. Rørene sænkes i en holder lodret ned på dybden med u-bøjningen opad. Efterhånden som vandtrykket stiger i tilløbsrørene vil luften blive sammenpresset, og vandet vil på ca. 10 m dybde begynde at løbe over u-bøjningen og ned i målerøret, der er inddelt med skalaer for dybde. Når dybdemåleren er taget op, kan man aflæse vandsøjlerne i de to målerrør og sammenligne vanddybden. Tilløbsrørenes diametre er henholdsvis 6 og 9 mm, mens målerørenes diametre er ens, 7 mm.
Clausen's control depth sounder.
[NAV5 p.7y, TOP p.76 + 79]
clavus
  (latin, -i, mask.): Rorpind, der i antikkens fartøjer sad vinkelret på styreårens overdel, og hvormed rorgængeren lettere kunne dreje styreåren.
clavus.
clavus gubernaculi
  (lat.): Dss. rorpind. Antikkens rorpinde sad vinkelret påsat styreårens, gubernaculum, øverste dele, som også vikingeskibene anvendte det.
clavus gubernaculi // tiller // helm.
[CAS p.224, RIC p.176]
clearkeeper
  (eng.): Anordning på kraner, der forhindrer to kraner, der arbejder i samme luge, at kollidere.
clearkeeper.
[SKT88 p.266]
Sct. Clemens
  Helgen, der påkaldes af søfolk og ankersmede. Clemens blev martyr ved at blive kastet i havet med et anker bundet til sig, hvilket giver relationerne til både søfolk og smede.
Saint Clement.
E. Clement I blev pave i år 91 og døde i 99, hvis man kan tale om paver på det tidspunkt, ellers var han biskop i Rom. Han blev landsforvist til stenbruddene på Krim under kejser Trajan, men fortsatte sin prædikener og blev dødsdømt. Han er væsentlig, fordi der er eksisterer en brevtekst fra has hånd, hvori han udøver autoritet over en anden menighed, hvilket er et meget tidligt tegn på romerbiskoppens overmyndighed.
[9094, Skibbrud p.109]
clinometer
  (-et, -e): Gl. klinometer. Krængningsmåler, hvor et pendul eller en krum libelle med påsat skal viser krængningens størrelse i grader.
[FUN] har kun en type til fastskruning indenbords, der viser forandringer i styrlastighed, men han har ingen beskrivelse af typen.
clinometre.
[DMO, FUN]
clip-on køleanlæg
  Køleanlæg, der hænges udvendig på kølecontainer.
clip on refrigeration unit..
[SKT81 p.287]
clipper
  (-en -e): 1.
Hurtigtsejlende fuldrigget sejlskib udviklet i USA omkring 1815-1830 og i brug til ind i 1900-tallet. Skibstypen blev anvendt til de lange transporter fra Stillehavet til Europa og Amerika. Berømt er kapsejladserne fra Kina, men også ladninger fra Australien blev transporteret på clipperskibene.
Skibene havde et højtsiddende fribord og en meget lille overbygning. Skroget havde et længde/bredde-forhold på fra 5:1 til 6:1 i træskibsversionerne, mens det i jern havde forholdet op til 8:1. Stævnen var udragende, og typen gav navn til clipperstævnen. Riggen kunne føre et sejlareal, der var større end normalt for fuldriggere, idet der over røjlerne var endnu et råsejl, kaldet skysail, moonraker eller skyskraber, med tilhørende stagsejl, hertil store læsejl, bonnetter og mange stagsejl til det relativt korte bovspryd. Der kendes firemastede clipperskibe.
clipper.
[CHS8, DUD, FMK p.127]

2.
Clipperskonnert. Hurtigsejlende skibstype, længde 18-30 m, udviklet efter model fra clipperne, men mindre og brugt til transport af friske fødevarer langs USAs kyster fra 1850'erne. En engelsk art var slankere end den amerikanske. Rig med meget stort storsejl.
clipper schooner.
[AAK-Z]
closehauled
  (adj): Slangagtigt navne for et instrument, der kan vise en kapsejlers retning til vinden, idet der vises små fartændringer ved forskellig trimning.
»Analog instrument, vindretning, dybde eller closed hauled vindretning«.
close-hauled.
[Brookes & Gateshouse brochure 1988]
CMS
  Fork. for Center for det Maritime Sundhedsvæsen. Institution under Søfartsstyrelsen. Hovedcenter på Fanø. Tager sig af alle former for sundhedsuddannelse af søfarende.
Centre of Maritime Health Service.
[SØF45/2006 p.8 sp.1, SFS]
CNG
  Fork. for Compressed Natural Gas.
[SØF37/2004 p.14 sp.1]
CoA
  "Contract of affreightment. Kontrakt mellem rederi og charter om transport af en forudbestemt mængde gods inden for en given periode og / eller med et givent interval."
[Danmarks Skibskreditfond, årsrapport 2004, p.57]
coak
  (eng. sb.): Engelsk navn for den dyvel, der kan anvendes ved forbindelse mellem to tømmerstykker, der laskes sammen.
» ... og langskibs Spantebolte, der gaar gennem Coaksene.«.
coak. [SØM22 p.27 + 267]
Om spantetømmerets forbindelser: "De enkelte Tømmere i hvert Lag støde med Enderne mod hianden, og Stødene i de 2 Lag forløbe hinanden. Lagene samles ved Coaks, og disse benyttes ogsaa i Stødene samt til Forbindelsen mellem Kjøl og Spant. Tillige forenes Lagene ved Spantebolte, der gaae igjennem Coaksene."
[LUS p.50]
Coast and Geodetic Survey
  Tidligere navn for den amerikanske hav-, kyst-, kort- og opmålingsmyndighed. Myndigheden blev grundlagt 1807 under navnet Survey of the Coast.
Fra 1836 til 1878 under navnet Coast Survey, og fra 1878 til 1970 som Coast and Geodetic Survey, der var en del af Environmental Science Services Administration, ESSA.
Fra 1970 til 1982 som National Ocean Survey, var en del af National Oceanic and Atmospheric Administration, NOAA.
NOAA efterfulgte i 1970 ESSA.
Fra 1982 har myndighedens navn været National Ocean Service under NOAA, en del af US Department of Commerce.
[ADM Publ., TVER]
coaster
  (-en, -e): Skibstype, der efter WW2 opstod til brug for kysttrafikken, men senere voksede skibstypen, og ordet benyttedes også om skibe, der sejlede world-wide. Motorskibe på mellem 299 og 1599 BRT.
coaster.
"Efter 2. verdenskrig tog udviklingen fart, så det varede ikke længe, førend værftet omtaltes som coasterfabrik;"
E. [OED] definerer kun ordet coaster som skibe, der sejler langs kysten eller mellem idenrigshavne og har yngste citat fra 1840.
[ABC, ODSS2, OED, SØF10/2004 p.14 sp.3]
coastercentralen
  (Prop.): »Med snart et år i ryggen er Coaster Centralen i Århus kommet godt ud af starthullerne.«
Shortsea Promotion Center Denmark.
E. Coastercentralen blev oprettet på bevilling fra Pinsepakken i 1998 til hjælp for småskibsfarten. Centralen forsøgte først at være bookingkontor for fragt, men gik over til at være promotioncenter for skibsfarten. Centralen i Danmark samarbejder internationalt med paraplyorganisationen European Short Sea Network.
»Coaster Centralen vil om ikke kappe båndene til sin fortid, så via et tydeligt kursskifte markere, at man fremover er andet og mere end det, navnet hidtil har indikeret. ... I den forbindelse fortæller det nye navn - Shortsea Promotion Denmark - tydeligt, hvor man vil hen ad.«.
Som citatet viser, har organisationen nu lagt vægt på alle former for kortdistance søværts trafik uanset skibsstørrelse og skibsform.
[SØF 37/2001 p.6; SØF18/2003 p.2]
coating
  (-en, -er): Dæklag på en overflade for at gøre den modstandsdygtig over for vejr eller kemikalier. En coating kan være en malingstype, eller det kan være et kemikalie, der kan forhindre gennemtrængning af de stoffer, der skal isoleres.
coating.
»Derfor er det som et af de første coated med en særlig Camrex-coating, der har US Health-klasse for Food Grade«.
[SØF50/1990 p.1]
"Nybygningerne beskrives som topmoderne med et design, der opfylder de nye Common Structural Rules og IMO's Performance Standard for protective Coatings for ballasttanke."
[SØF26-27/2007 p.3 sp.6]
"Det forventes, at [IMO] Marine Safety Committee på sit møde i år vil vedtage en coating Performance Standard. Derefter skal der ske en revision af SOLAS, før reglerne vil kunne træde i kraft.
[SØF6/2006 p.10 sp.6]
COB-princip
  (-pet, -per): Rejseprincip, hvor der i et lastrum den ene vej fragtes olie og på returrejsen tørlast.
COB principle.
[SØF1/1991 p.7]
cockpit
  (-tet, -ter) kockpit: 1.
Åbent ofte nedsænket del af agterdækket, hvorfra lystfartøjer styres og manøvreres.
cockpit = well on a yacht.
[OSS]

2.
Lukket rum på orlogsskibes banjerdæk til ophold for yngre officerer og som fx lazaret. Det var til cockpittet, at Horatio Nelson blev bragt dødeligt såret i slaget ved Trafalgar i oktober 1805.
Blanckleys ordbog (1755) skriver: »a Cock-pit is a Plat-form on the Orlop Abaft, where the Steward Room, Purser and Chirurgeon's Cabbins are built«.
[Falconer], fra 1769, har både et for og et agter cockpit.
Område på banjerne, hvor skibslægerne behandler de tilskadekomne under et søslag.
cockpit.
[Röding]
E. opr. et indelukke for hanekamp.
[ODSS2, OED, SKL]
cockpittelt
  (-et, -e): Overdække til cockpittet i fritidsfartøjer.
cockpit awning.
E. orig. from pit for fighting cocks (1587).
[DS p.905, POS p.45, S&M, TUR, VerV2]
Codans Bugt
  Oversættelse af den latinske betegnelse Sinus codanus, der var romernes betegnelse for Østersøen. Herfra Ingemanns verselinje: »Vift stolt på Codans Bølge«.
Sinus Codanus.
[SAL]
Code Reynold
  Signalsystem udviklet af Reynold de Chauvancy i 1850-1860. Kilden her beskriver Foreningen til Søfartens Fremme som fortaler for at få oversat signalkoden, hvilket arbejde bestyrelsesmedlem premierløjtnant J. C. Tuxen så gik i gang med.
Code Reynold.
[FSF1 p.135]
Coehorn's morter
  Redningsmortér i brug især i England indtil raketapparaternes fremkomst. Coehorn's udskød en kugle på 14 kg med en jernstang of læderrem som forløber. Rækkevidde ikke over 200 meter. Se raketapparat.
Coehorn's mortar.
[H&S55 p.127]
coercitive kraft
  Magnetisk kraft. Den kraft der er nødvendig for at bringe et magnetisk metal til at have nul-magnetisme.
coercive force.
[CST, NAV6 p.41]
cofferdam
  (-men, -me): 1.
Vandtæt aflukke mellem to lastrum eller to tanke. En cofferdam skal forhindre, at en lækage i et aflukke får adgang til anden ladning eller det eksterne miljø.
cofferdam.

2.
På engelsk også om en vandtæt kasse, der påsættes en skibside udvendigt for at der kan udføres reparationer under vand uden vandtilgang.
cofferdam.
[ABC, LAB p.79, OED, PSØM p.156, SKT81 p.340, SØK p.176]
coffardifart
  (-en, -er): Gl. koffardifart. Handelsskibsfart.
merchant shipping.
[DMO]
coffardimand
  (-manden, -mænd): Gl. 1.
Koffardiskib.

2.
Koffardiskibsbesætningsmedlem. Analogt også koffardimatros.
merchant man.
[DMO]
coir
  (eng.): Kokostov fremstillet af fibrene uden om den hårde skal på kokosnødden. Tovværket kan flyde, men dets styrke er kun en fjerdedel af hampetovværk.
coir // coir-line // grass-line.
Afledt i coir-cable, coir-fibre, coir-rope, coir-yarn.
[MEY, OED, OSS, SBL p.82, SES p.81]
cok
  (-ken, -ke): Gl. for kok. cook.
Coksmath = koksmath. shifter.
[Saint]
cold wall
  Skillelinjen mellem den varme Golfstrøm og den kolde Labradorstrøm ud for USAs østkyst. I skillelinjen, der er meget markant, skifter vejr og temperatur i løbet af ganske kort tid, under en time måske fra subtropisk til tempereret eller nærmest arktis klima med regn og tåge.
cold wall.
[NauM p.144, TVER]
cokingi
  (lat. pl.): Tropper anvendt i kystforsvaret under Karl den Store, ca. 800, navnet menes opstået som »tropper fra en kog«.
cokingi.
[CHS3, JM]
cold ironing
  (eng. udtryk): "... initiativet kan være et forsøg på at undgå den langt dyrere Cold Ironing løsning, hvorunder alle skibe, der går til kaj, skal slukke for sine motorer - også hjælpemaskinerierne - og lade sig forsyne med strøm fra land."
cold ironing.
[SØF24-25/2006 p.6 sp.5]
Colin Archer type
  Fartøjstype opkaldt efter norsk-skotsk konstruktør. Typen anvendtes til fiskeri og som lodsfartøj og er en spidsgattet ketch med højt fribord og dæksopbygninger under lønningshøjde. Typebetegnelsen anvendes ofte om andre fartøjer, end de noget over 30 eksemplarer, der blev bygget af Colin Archer-konstruktionen.

Den første redningskøjte tegnet af Colin Archer blev bygget 1893 på Tollerodden i Larvik og havde et deplacement på 30 tons, kendingsmærket RS1 ført i sejlet. Den blev udrangeret som redningsfartøj i 1933 og havde da reddet 237 søfolk. Siden 1972 har den tilhørt Norsk Sjøfartsmuseum.
Colin Archer boat.
[VerV2 p.32f]
collapsible freight container
  Container, hvis top, sider og ender kan foldes ned plant med bunden. Dss. coltainer.
collapsible freight container // coltainer.
[TL, www]
Collins & Pinkneys patent-rebeapparat
  Rebeapparat for råsejl. [FMK p.112]
colma
  (it.): Springflod i Adriaterhavet.
Colma.
E. lat. cumulare = opdynge, forhøjelse.
[MEY, -OED]
Colonne
  (-n, -r): Gl. kolonne. Sejlads i kolonner.
sail in rank.
[Saint]
columbaria
  (lat.): Årehullerne i siden af et rofartøj eller galej i antikken.
columbaria // pigeon-holes.
E. navnet stammer fra den udskæringsform, som årehullerne havde, da de lignede dueslagets huller.
[CHS2 p.248, RIC p.188]
Christopher Columbus
  Opdagelsesrejsende. Han kaldes på spansk for Christobal Colon og på italiensk for Christoforo Colombo. Født i Genua 1446-1451, formodentligt 25-31. august 1451, † 21/5 1506 i Valladolid, Spanien.
Forældre: Domenico Colombo og Susanna Fontanarossa fra Bisagna.
Brødre: Bartholomeo og Diego / Giacomo.
Ægteskab 1478 med C. Felipa Moniz de Perestrello, datter af guvernøren på Porto Santo i Atlanterhavet.
Børn: * 1488, den uægte Don Fernando Colon med Beatrice Henriques af Cordoba.
Børn født i ægteskabet: * 1480 Don Diego Colon.
Christopher Columbus.
Columbus' skibe på første rejse var: af nao-typen SANTA MARIA, samt af caravel-typen PINTA og Niña.
[DUD]
columbusdavid
  (-en, -er): David med spindel for uddrejning ved udsætning. Columbusdavider står for enden af båden, der er ophængt i daviderne. Ved udsætning drejes en spindel, der sidder fast inde på båddækket med sin ene ende i et leje, hvori den kan rotere, og med den anden går gennem en gevindmøtrik på davidens bærearm. Ved udsætning drejes spindelen med et håndsving, så davidarmen, der kan dreje om et fodled, derved presses udad til sin yderstilling, hvorved båden er fri af skibssiden.
Columbus davit.
E. ikke fundet i engelske kilder - endnu.
[ABC, SKT60 p.110]
columna rostrata
  (lat): Egt. skibssnabelsøjle. Stævnsnablerne fra en fjendes skibe blev opsat på søjler i Rom, når sejren skulle æres, og vidnesbyrd herom fremvises. Første gang efter C. Duilius' sejr over karthagenerne i år 260 f.Kr.
Se også under acrostolium.
Columna Herculis var omtalenavnet på Gibraltar.
columna rostrata.
[MEY, SAL]
combination carrier
  (eng.): Skibstype, der kan føre olie el. faste ladninger i samme lastrum - dog ikke samtidig.
combination carrier.
[B,IX-1, ØST]
Combinerede Ret
  Retsinstans i orlogsvæsenet. Retten kunne dømme mandskab med lavere grader til og med kaptajnløjtnant. Retten blev sat med en kommandørkaptajn, to kaptajner, to kaptajnløjtnanter, fire løjtnanter og en juridisk auditør (1840).
[DMO]
Commandeur
  (-en, -er) Commendeur: Gl. rang i orlogsvæsenet; specifikt også om skibschef el. eskadrechef (1740).
»... Commmandeur Clement, som da gemeenligen blev kalden Skipper Clement...«.
commodore // captain of a ship of war.
[HAR] har anmærkning om, at graden ikke eksisterer i den eng. orlogsflåde, men gives til en kaptajn, der leder et antal skibe, og som har ret til at føre stander.
Commandeur ved en Canon. captain of a gun.
[DMO, HAR, HORD, Saint]
Commandeurcapitain
  (-en, -er): Gl. kommandørkaptajn, rang i orlogsvæsenet under en kommandør og over en orlogskaptajn. Linjeskibe havde oftest en kommandørkaptajn som skibschef.
captain // commander.
[DMO]
Commando
  (-en, -er): Dss. kommando.
At stryge kommando. discharge the crew.
Commando med Pibe: to wind a call.
[HAR, Saint]
Commando-Ord
  (-et, -): Manøvreordrer for skibets bevægelse. Ordene var standardiserede for fx sejlads i kolonner eller linje med videre.
command.
[DMO]
Commercelæster
  (-en, -e) commerselæst: Gl. for kommercelæster. Målenhed for skibes volumen.
I [DMO] ca. 1840 var definitionen stadig tæt forbundet til vægt, idet 1 kml. var = 4.000 pund med tilføjelsen, at et vist kvantum varer af anden art efter aftale sættes til 1 kml.
Se også læst.
Kommercelæst blev brugt til måling af skibe i Danmark indtil 1/10 1867. Målet var lig 5.200 danske pund = 2.600 kg, eller et rumfang på 82,5 kubikfod à 63 pund, der var vægten af 1 kubikfod søvand. Et skibs indvendige mål divideret med 150 gav antallet af kommercelæster.
Omregning mellem danske kommercelæster og engelske registerton var: 51,282 læster = 100 reg.ton. Næsten ingen lande benyttede samme omregningsfaktor.
last.
Omkring 1866 var den norske commercelæst = 2955 kg og den svenske = 4261 kg. Den engelske last er angivet som 2 tons af og til 1 tons med citater fra 1643 til ca. 1800.
[DMO, DS p.912, MMV, VÆG-2 p.49]
common load
  (eng.) Korn el. lign. ladning lastet i flere rum gennem samme luge. Fx underlast, mellemdæk og i lastrumsafsnit opbygget af kornskotter.
common load.
compartment
  Afdeling i lastrum.
compartment.
[SØF24/1992]
Compas
  (-set, -ser): Gl. for kompas (1740).
»Italienerne sige at Flavio Gioia forfærdigede 1302 det første Compas. De franske tilskrive deres nation den Ære ... En Lilie er Frankrigs Vaaben, som sættes udi Compassen for at betegne Norden« (1750).
[DMO] ca. 1840 angiver samme oprindelse, samt at inddelingen var i 8 Streger.
compass.
Azimuthcompas: azimuth-compass.
Baadscompas: boat-compass.
Peilcompas: degree-compass.
Sladdercompas: hanging-compass.
Styrecompas: steering-compas.

Kompassets dele
Compasaxerne = kompasset tappe: compass axe.
Compassets couleurte Glas: smoked glass of the compass.
Compasdup: compass cap.
Compassets Inderkasse: compass inner-box.
Compassets Index med Traaden: index of the compass.
Compasnaal: compass needle.
Compaspeilstol: pedestal of the compass.
Compasringen: compass gimbale.
Compasrose: compass card // compass flie.
Compasstreg: point.
   Hovedstregerne: cardinal points.
   Compasstregerne i Kaartet: rhombe-lines.
Compassets Styrestreger: lubber point // cat gut line.
Compassets Yderkasse: compass outer-box.
[DMO, HAR, HORD, MOL]
Compaskiste
  (-n, -r): opbevaringskiste for tørkompasserne og reservekompasserne, der ikke var fast anbragt.
compass chest.
[DMO, HAR]
Compasmager
  (-en, -e): Gl. for kompasmager. Håndværker, der fremstiller kompasser, finmekaniker.
compass maker.
[MOL]
Compasstreg
  (-en, -er): Gl. kompasstreg. Kompasset radielle inddeling i 32 streger af 11,25°. Ordet benyttedes også om de kompasroser med forlængede radier, der som afsætningshjælp var trykt i søkortet enten retvisende eller misvisende.
point of the compass.
[DMO, MOL]
Compas-Æske
  (-n, -r) Compas-Daase: Gl. for kompaskop.
compass bowl.
[DMO, MOL]
composite
  (adj): Kompositbygget skrog, dvs. bygget af forsk. materialer fx stålspanter og træklædning, eller finerspanter og glasfiberhud. Jern til spanter blev benyttet fra 1820'erne, men i den første tid kun meget sjældent. Efter 1850'erne var deviationsproblemerne på kompasserne løst, og jern blev efterhånden afløst af stål. Plankeforhudning blev bibeholdt til omkring 1900-tallet, da det var lettere at foretage kobberforhudning direkte på plankesiderne.
Fra midten af 1800-tallet gik skibsbyggerne over fra at bøje skibstømmer over tør varme til at benytte dampsvedekasser, da tømmer, der var faconvokset, nu var blevet yderst vanskeligt at fremskaffe, og dampteknikken var udviklet til praktisk brug. Denne teknik var ligeledes medvirkende til at beklædning af planker fortsatte efter jernskrogenes udvikling var igangsat.
composite-built.
[DUD, Workboat 1/1990]
conbulker
  (eng.): Skib, der kan medføre en bulkladning samtidig med at der på dæk eller i andre lastafsnit føres containere.
conbulker.
[MED, NytfSøf7/1991]
Condemnere
  (vb): Gl. kondemnere. Fastslå et skibs uanvendelighed og opgivelse; gerne med udbetaling af forsikringspræmie for øje. Kondemnering.
total loss.
E. lat. condemno = jeg fordømmer.
[DMO, MEY]
congestion
  (eng.): Opfyldning. Om en havn, der trafikmæssigt er overfyldt, og hvor skibene oplever ventetid for lastning og losning.
congestion.
[SØT-C29]
"Capesizerne lukrerer atter på tiltagende congestion i Australien med ventetider på 10-14 dage ...". [SØF44/2004 p.6 sp.2]
Congreve
  De tidligste anvendte raketter i flåden var af Congreve-typen konstrueret af den engelske officer William Congreve omkring 1804. Raketten var udstyret med en styrepind, og sprænghovedet kunne omkring 1809 medføre en 32-pundig ladning. Det formodes raktten første gang anvendtes til søs den 13. november 1809.
rocket.
[MHT1/1999 p.15ff]
Connossement
  (-et, -er): Gl. konnossement, connaissement. Dokument underskrevet af skibsføreren som bevis for modtaget ladning og aftale om transport til bestemmelsestedet. Konnossementer er ihændehaverpapirer, og præsenteres skibsføreren for et gyldigt konnossement, skal ladningen overlades konnossementsindehaveren.
bill of lading // B/L.
[DMO, Saint, SAL, SCHN]
consol
  Radionavigationssystem. Langdistanceradionavigationssystem, der kan modtages på almindelige radiomodtagere. Udsendelsen består af 60 prikker og streger, der udsendes i løbet af 60 sekunder, og hvor mængden af hhv. streger og prikker veksler, således at retningen til senderstationen kan udledes ved at tælle antallet af enten prikker eller streger. I et søkort, der er overlagt med gradnet med centrum i udsendelsesstationen, kan man derfor aflæse retningen til fyret med fx sit prikantal. Rækkevidde ca. 1000 sm. Anvendte frekvenser var mellem 250 og 350 kHz. Cirkelbuens 360° var opdelt i 15° sektioner. Inden for hver sektion vekslede antallet af prikker og streger fra 0-60 og 60-0, hvorefter udsendelsen gentog sig selv i næste retningsbestemte sektor på 15°.

"Consolsystemet arbejder efter det princip, at et retningssendende radiofyr i et antal sektorer udsender en række prikker, og i de mellemliggende sektorer udsendes samtidig en række streger. I løbet af en signalperiode på 30 sekunder udsendes der i priksektorerne 60 prikker og i stregsektorerne 60 streger. I løbet af disse 30 sekunder drejer hele systemet således, at priksektorerne ved periodens slutning ligger, hvor der ved periodens begyndelse var stregsektorer, og stregsektorerne ved periodens afslutning ligger der, hvor der ved periodens begyndelse var priksektorer."
[BRE p. 125]

consol.
E. lat. consolidare = underbygge, befæste.
Grundig artikel i Dansk Skibsførerforenings Medlemsblad 1950, nr. 6, juni, side 109ff.
Ligeledes i Medlemsblad for Dansk Styrmandsforening, 1950 side 105ff og side 136ff.
[ALR2 p.319/1998, BOW2, D/Et, JM, OSS]
Udsendelsen fra consolstationerne ophørte omkring 1980 - 1985, men iflg. Admiralty List of Radio Signals vol. 2 p.319 i 1998 var der stadig stationer, der sendte efter systemet til brug for flytrafikken. Den sidste station sendte fra Stavanger, og den blev nedlagt 1991.
[JM]
consolfyr
  (-et, -): Radiostation, der sender consol-signaler.
consol beacon.
[DDV p.63]
consolkort
  (-et, -): Søkort, der er overlagt med en kompasrose med forlængede radier med centrum i sendestationen, og hvor radierne er forsynet med angivelse af antal prikker eller streger for den pågældende retning.
consol chart.
[D/Et, JM]
consolstation
  (-en, -er): Dss. som consolfyr.
consol station.
constratum
  (lat.): Dss. dæk på et skib = constratum navis.
constratum.
[CAS, RIC p.198]
Constructions-Commission
  Komite i orlogsvæsenet, hvorunder fastsættelse af skibstekniske forhold sorterer, bl.a. tegninger for nybygninger og udstyrsgodkendelse. Afledt heraf: Constructions-Kammeret, hvor kontorer, arkiv og forretningsforhold for Constructions-Commissionen hører.
[DMO]
consumptionsbog
  (-bogen, -bøger): Protokol for forbrugt gods (1740).
[H&S59-135]
Consumtion
  (-en, -er): Dss. Consumption. Told og afgifter af fødevarer eller andre varer, der indføres til forbrug (1840).
[DMO]
container
  (-en, -e): Beholder i form af firkantet kasse med standardmål på 20 el. 40 fods lgd. x 8 fods br. x 8 fods hjd., og hvori ladning placeres af afsenderen, inden containeren leveres til havneterminalen. Containeren, der kan genanvendes til transport af varer, transporteres uåbnet frem til modtagerdestinationen og modtageren.
Containerskibes kapacitet udtrykkes i TEU = twenty foot equivalent unit
container.
Containere opdeles i forsk. typer efter konstruktion og udstyr:
Halv højde container - half height container.
Kølecontainer - reefer container.
Tankcontainer - tank container.
bin container.
bulk container.
Sammenklappelig container uden top. collapsible freight container.
flat rack container.
high cube container.
open top container.
wide body container.
Containerstandarderne er tilpasset både skib, bane og vejtransportenheder.
DFDS benyttede tidligt egne standardiserede containere: "Danmarks første containerskibe var søstrene AXELHUS og RIBERHUS fra 1950, som foruden palletiseret gods m.v. dog kun transporterede de kendte blå E, Eh(alv) og Ek(vart) DFDS-containere, så vi skal helt hen til 2. maj 1966, hvor Sea-Land for første gang anløb Bremen med FAIRLAND med en kapacitet på 255 stk. 35' containere, som værende tidspunktet for containernes indtog i Europa."
Ovenstående er en forsimplet historie om containerens indtog. Se H&S Årbog 2007 for mere indgående information.

"Bortset fra skibe og havne er de millionvis af containere, som transporterer det meste af det generelle gods rundt i verden, et sandt sikkerhedsmæssigt mareridt. De ensartede stålbokse er det 21. århundredes potentielle Trojanske Heste - skabt til skjulte transporter for terrorister og smuglere ". [SØF3/2005 p.7 sp.1]
I samme artikel er vendingen " generelle gods " brugt flere gange. Artiklen er formodentligt oversat fra engelsk, hvor general cargo betyder stykgods.

"Havnens containerkraner kan løfte 70 tons, og det er mere end rigeligt. En fyldt 20-fods container vejer ca. 22 ton, og kapaciteten på en 40-fods container er cirka den samme.
Containeren vejer selvfølgelig noget i sig selv, og reefercontainere vejer mere end andre, fordi de også skal kunne køle. Men hvis containeren bliver dobbelt så stor, kan den ikke holde til at man fylder dobbelt så meget i den."
[Havne & Skibsfart nr. 6-7, 2010 p.23]
[ABC, D/Et, FtSF1994, Motorship FEB/1992, ODSS2, SKT88 p.286f, SØF10/2004 p.14 sp.4, TL]
containerbeslag
  (-et, -): Beslag i form af en tap med en vulst eller fortykning i yderenderne. Yderenden passer ind i containerens beslag af form som et »nøglehul«, hvorved to containere oven på hinanden kan låses sammen med beslaget.
double male fitting // twist lock.
[CHT, RoRo1]

Forskellige typer beslag til sikring af container eller stabling og sammenkobling af containere om bord:
breech base deck socket.
twist lock stacker.
breech base pin lock stacker.
breech base D ring.
breech base deck socket.
recessed double breech base deck socket.
fore and aft intermediate double stacker.
athwartship intermediate double stacker.
Alt under system: container securing equipment.
[Peck & Hale Inc. data sheet ca. 1980]
containerbåd
  (-en ,-e): Se containerskib.
container ship.
"produktionen består imidlertid også af mange andre skibstyper, lige fra flydende kornsugere og flodskibe over cementtankere, færger og passagerskibe til heavyliftere, ro/ro og containerbåde."
[SKT81 p.184, SØF10/2004 p.14 sp.4]
containerfart
  (-en, -er): container trade.
containerfregat
  (-ten, -ter): »En ligeledes ny generation af feederskibe kan snart overtage videretransporten. Det er såkaldte containerfregat. Et skib med slanke linier på 217 m og med en lasteevne på 1.400 TEUs«.
container frigate.
[SØF17/97]
containerhub
  (-en, -er): Se under hub.
containerhåndtering
  (-en, -er): "Royal Greenland har sammenlignet priserne for containerhåndtering i Aalborg, Århus, Esbjerg og Bremerhafen ..."
container handling.
[SØF17/2004 p.8 sp.2]
containerindtag
  (-et, -): Dss. containerkapacitet.
»IMPERIAL, der er bygget ... har et nominelt containerindtag på 535 teu og er udstyret med to 36 tons kraner.«
container capacity.
[SØF13/2004 p.3 sp.5, SØF41-42/2004 p.3 sp.1]
containeriseret
  (adj): "Overskudsgassen vil ikke blive udledt til atmosfæren, men derimod opsamlet i en af skibets containeriserede tanke."
containerized.
[SØF26-27/2007 p.13 sp.3]
containerkaj
  (-en, -er):
container quay.
containerkonference
  (-n, -r): Aftale om fælles fragtrater eller rutefordeling, feederhavne etc.
container conference.
[SØT-C27]
containerkran
  (-en, -er): Containerkraner er oftest portalkraner, hvor en kranarm kan rejses til lodret, når kranen forhaler langs kajen, og lægges vandret, så kranvognen kan kører ud over hele skibets bredde, når der arbejdes.
container crane // gantry crane.
containerlager
  (-geret, -gre): Oplagsplads i havn, hvor containere, der afventer transport videre, opbevares.
stacking yard.
containerlinje
  (-n, -r): Rute betjent af skibe, der medfører containere. container line.
[SØF30-31/2004p6sp2]
containerløfteåg
  (-et, -): Dss. containeråg, se denne. [D/Et]
containerlås
  (-en, -e): Dss. containerbeslag.
container fitting // twist lock.
[SØF10/1992]
containermover
  (-en, -e): »Derudover skal der indkøbes en tredje containermover til containerterminalen«.
container mover.
[SØF11/1991 p.4]
containermærke
  (-t, -r): Mærker sat på containere for identifikationsbrug.
container mark.
containeromsætning
  (-en, -er): 1. Antallet af eller godsmængden i containere, som fx en havn eller skib håndterer i en given periode.
2. Omsætning i værdi af en havns eller organisations eller rederis trafik med containere container traffic // container turn over.
[KbhH1/1990]
containerponton
  (-en, -er): »... kontrakt om bygning af en selvsejlende containerponton med en lasteevne på 170 TEU. For at være uafhængig af terminalernes dyre kraner, har pontonen sin egen kran«.
container pontoon.
[OED, SØF41-42/2003 p.7]
containerrederi
  (-et, -er): Rederi, som driver fart med containerskibe.
container shipowners.
[SØT-C29]
containerscreening
  (-en, -er): Gennemlysning "røntgenfotografering" af container med indhold inden indladning.
container screening.
"Et omfattende Mega Ports Project skal øge sikkerheden i de store nøglehavne, som udgør rygraden i USAs søværts handelsnet. ... Her investerer amerikanerne omkring 11 mio. euro i sikkerhedsgrej til bl.a. containerscreening". [SØF3/2005 p.6 sp.1]
containerskib
  (-et, -e): Skib specielt bygget til at fragte containere. Lastrummene er udstyret med styr, hvori containerne passer ned og kan stables oven på hinanden; også fastsurringen af containerne er standardiseret gennem beslag, der fra de underste hjørner passer ind i næste lags topbeslag. Containere fører også som dækslast i mange højder.
containership // cellular ship.
Feedercontainerskib med kapacitet 100 til 499 TEU. feeder containership.
Feeder-max-containerskib med kapacitet 500 til 999 TEU. feeder max-containership.
Handysizecontainerskib med kapacitet 1000 til 2000 TEU. handysize containership.
Lugeløst containerskib. hatch free containership.
Megacarrier containerskib med kapacitet 5500 og opefter. mega-carrier containership.
Post Panmax-containerskib med kapacitet 4800-5500 TEU. post panmax containership.
E. fra eng. contain = indeholde. Ordet er reg. i Dk fra 1950. [H&S53 p.10]
[FtSF1994, ODSS2, SØF6/1992, SØT-C23]
containersko
  (-en, -): De beslag, der fastholder en container på sin plads om bord.
-.
"Tankene monteres på skibenes containersko, fastsurres med wire og kan hurtigt lastes og losses."
[SØF12/2004 p.14 sp.3]
containerstyr
  (-et, -): De skinnesystemer, der er opsat i lastrummene, for at containerne kan styres på plads i korrekte positioner.
container guide // cell guide.
[CHT, RoRo1]
containersurring
  (-en, -er): Fastgørelsen af containere om bord, i særdeleshed på dæk. Containerne fastgøres med beslag fra bunden af den ene til toppen af den forrige, mens de tværskibskræfter styres af skråstivere, der med vantskruer eller tilsvarende beslag optager slingeragekræfterne.
container lashing.
[RoRo1]
containertaxa
  (-en, -er):
container taxi.
[SØF26-27/2004p6sp1]
containerterminal
  (-en, -er): Oplagsplads i en havn for containere, der er ankommet el. afventer lastning.
container terminal.
[DORD, KbhH1/1990]
containerunstuffing
  Flytning af containere på havnens oplagsplads. »Små gaffeltrucks til containerunstuffing«.
container unstuffing.
[KbhH6/1990]
containerwire
  (-n, -r): "Containerwire galvanisrete ... Rundkovs ene ende, anden ende spids."
container wire galvanized - roundthimble one end - other end tapered.
[Harboe p.1.22]
containeråg
  (-et, -): Den spreder på kranens løftewire, der har form som en containers grundflade, og som kan gribe ned i containerens hjørner, når denne skal løftes.
container yoke // container lifting beam.
[KbhH6/1990]
contaminering
  (-en, -er): Sammenføring (-blanding) af forskellige ladninger, så mindst eet af partierne bliver forurenet med det andet til skade for den senere benyttelse.
contamination.
[OED, SKT81 p.309]
Contarinaskibet
  Levn af skib fra 1300-tallet fundet i Po-deltaet i Italien i 1898. Siden er resterne forsvundet, men inden da var der bygget en model, der i dag kan ses på Søfartsmuseet i Venedig.
Contarina ship.
[CHS2, OSS]
continous drip sampling method
  (eng): "... og anbefalede varmt den såkaldte 'continous drip sampling'-metode - hvor prøverne løbende udtages under hele bunkringsproceduren - som værende den bedste."
continous drip sampling method.
[SØF7/2004 p.11 sp.4]
contrabras
  (-en, -er): Hjælpebraser, der støtter de normale ved at vise i modsat retning (forefter) af de normale braser. Contrabraser benyttes kun på de større ræer og i særdeleshed på krigsskibe, så de er en sikkehed, hvis braserne skydes over. »... foruden den almindelige storbras.«
preventer brace.
[FUN, H&S90 p.133, KOF, Saint]

Kontrabras: "... dog blev Storraaen forsynet med en Contrabras foruden den almindelige Storbras, med hvilken det var vanskeligt at faa Storraaen skærpet tilstrækkeligt under Bidevind Seilads."
[H&Sårbog1990 p.133]
contrair stormvind
  (adj) kontrær: Gl. form for modvind
contrary wind.
[H&S54 p.26]
contramarch
  (-en, -er): »... fjendens flåde var imidlertid vendt ved contramarch ...« (1710).
retreat.
[MHT1/1995 p.5]
Contre-Admiral
  (-en, -er) Contra-Admiral: Gl. kontreadmiral. Laveste admiralsrang, edr er indordnet efter viceadmiral. Kontreadmiralen førte arrieregarden og har sin stander sat på agtermasten. Se også admiral.
rear admiral.
[DMO, HAR, MEY]
contus
  (lat.): Stage til at skubbe et fartøj frem over lavvandet farvand med.
Charon afbildes ofte med en contus i sin 'dødvægtsbåd'.

contus // punting pole. [Röding]
E. gr. kaldes kontoi.
conveyorbom
  (-men, -me): Transportbåndsbom, hvor bommen kan placere transportbåndets ende i bommens afstand fra skibet. »... og kan selv grabbe kul om bord og kan efterfølgende levere dem via en stor conveyorbom.«
conveyor boom.
[SØF27/1995]
Convoi, Convoj, Convoy
  (-en, -er) Convoy: Gl. for konvoj. Om skibe, der sejler i samlet flok enten i krigstid for bedre beskyttelse eller fx fiskeskibe, der fisker sammen.
convoy.
Convoi-Orden. order of sailing.
[DMO, Röding, Saint]
Convoj-Skib
  (-et, -e): Krigsskib, der konvojerer handelsskibe.
convoy ship // convoy.
E. [OED] angiver med eksempel fra 1695, at konvojskibet er krigsskibet. Det er tvivlsomt, om det altid betyder dette, idet ordet lige så vel kan anvendes om et handelsskib, der indgår i konvojen.
[HORD, Saint]
coracle
  (eng.): Fartøjstype benyttet i UK og Irland til fiskeri. Båden, der er ca. 1,5 m i længde og vejer max 15 kg, kan kun bære en til to personer, der padler den frem. Den er bygget af et flettet pinde- eller vidjeskelet overtrukket med skind eller et tætvævet stof, der er gjort vandtæt med beg eller tjære. En coracle er ikke tungere, end den kan bæres af brugeren. Bådens facon kan være cirkelrund eller aflang, og den kan være udstyret med en tofte tværsover. Fælles for dem alle er den kurveformede bund, og at den ros med en pagaj.
»Den har sit modstykke i den nordamerikanske bøffelhudsbåd, Vietnams bambusbåd og Tibets yakhudsbåd.
coracle.
E. den antikke båd hed - corina - og var en skindbetruken konstruktion.
[DUD, BÅDnyt7/1995 p.30, DDV p.11, Heritage40/1991 p.39, Röding]
corbita
  (-en, -er): Romersk handelsskib fra første til tredje årh., relativt stort, ca. 25 m langt, rundbuget med en eller to master med råsejl og over dette måske et trekantet sejl. Også over boven kunne der være ført et råsejl. Typen blev særligt benyttet i korntransporten. Skibstypen havde indtil Ostias havn blev udvidet omkring år 50 sin maksimumsstørrelse efter denne havns besejlingsforhold. Efter udviklingen blev skibstypen bygget større.
corbita.
E. navnet, fra lat., corbis = kurv, har typen fået fordi skibet førte en kurv fastgjort i masten. Fragtskibe hedder på latin naves onerariae, idet onus = ladning.
Navnet videreudvikledes senere til corvette iht. [RIC], mens [CAS-169] giver forklaringen pga. skroget brede facon som en kurv.
corbita.
[CAS p.169, DSF p.30 + 33, DUD, RIC p.202]
Cordan
  Cordan er Benedichts navn for Tour de Cordouan, der var et kendt fyrtårn ved indløbet til floden Gironde på Frankrigs Biscayeske Kyst.
[BEN p.248]
Cordeel, Cordel
  (-en, -er): Gl. kordel. Enkelt snoet part af rebmateriale, der indgår som del af et tov.
strand.
[MEY, Saint]

"Cordelen [fokkeråens] skiæres Cordels-viis, og ikke Gie-viis, det er: Parterne skiæres lige frem og Skiæringen begyndes i Blokkens Side-Skiver.
Skiæringen skeer fra Tværbielken, som staaer imellem begge Cordels-Knægtene, dernæst igiennem Cordels-Blokken, og fremdeles saaledes, at Løberen bliver Agter ud, og Bugten af begge Cordeler under Skiverne i Tværbielken.
Parterne farer fra Nokken til Rakken, og fasthgiort paa den yderste Part af Dreye-Rebet, med Rundslag og Halvsteeg, samt Bændsel paa Enden. Rierne nayes sammen oven over Raaen." [Gynt p.106]
core port
  (eng.): Primær havn i en region. Primærhavnene er trafikknudepunkterne med mange linjeforbindelser, der forbinder havnen med de øvrige primærhavne i regionen.
"Transportdelen af Connecting Europe består af en række centrale korridorer med vigtige knudepunkter, der binder Europa sammen, og CMP i både København og Malmö er udset til at være Core Ports i dette netværk".
core port.
[CMP News No. 1, 2012, p.9]
Corinthian
  "En engelsk Benævnelse i Sejlsporten, svarende til Amatør. For et halvt Aarhundrede siden betegnedes hermed Sportens Beskyttere blandt det højere Aristokrati."
Corinthian.
[ILI p. 361]
coriolisacceleration
  (-en, -er): Se corioliskraften herunder. Coriolisaccelerationen kan beregnes ud fra formlen 2 x legemets hastighed x jordens vinkelhastighed x sinus til bredden.
Corriolis acceleration.
[NAV2 p.153, NAV2ny p.213]
corioliskraft
  (-kraften, -kræfter): Tilsyneladende afbøjning af et frit bevægeligt legeme i fart på grund af jordens rotation. Kraften viser sig ved vindens afbøjning højre om på N-bredde set i bevægelsens retning og modsat på S-bredde. Kraften er nul på ækvator og på legemer, der ikke bevæger sig i forhold til jordrotationen.
Coriolis force.
E. opkaldt efter Gaspard Gustave de Coriolis, som påviste effekten i 1835.
[DDankVejr, NauM p.49]
cornu
  (lat. n 4.): Råens arm. Både det græske og det romerske sejlskib havde oftest en rå, der var sammenlasket af to stykker tømmer, hvorfor ordet for rå, antemna // antemnae på latin eller keraia // keraiai på græsk, anvendes delvis i sin. og delvis i pl. Råens ender eller senere i tid ofte hele råen blev kaldt cornu.
cornu // yardarm. [Röding]
E. Pl. hedder cornua. Lat. benyttede også glosen ceruchi for rånokken, mens grækerne benyttede glosen - akrokereia.
[CAS p.232, Röding]
corona navalis, corona rostrata
  (lat): Et skibs redskab dannet af to sammenlagte skibssnabler som kunne benyttes ved entringer af fjendens skibe.
corona navalis // corona rostrata.
[MEY]
corraugh
  (eng): Dss. fartøjstypen corracle, se ovenstående.
corraugh // corracle.
[DDV p.11]
correlation
  (adj): Scan-scan correlation. Vekselvirkningen i scanningen og billedevisningen.
correlation.
correlationstid. correlation time.
[NAV4ny p.108 + 112]
corsia
  (?): I en galej den gangbro, der løber gennem hele skibet langs centerlinjen, mellem roerne, så opsynet kan kontrollere galejroerne.
corsia.
[CHS2 p.248, CHS3 p.182]
Corvette
  (-n, -r) Corvet: Gl. korvet. Letfregat. Tremastet orlogsskib, fregatrigget, med et batteridæk, men ingen bak- eller skansebevæbning. Bevæbningen er mellem 6 og 32 kanoner. Yderligere under korvet.
corvette.
[DMO, DUD, FUN, OSS]
corvus
  (lat.): Entringsbro, den havde en spids pælestump under brodækket. Spidsen gennemborede fjendens skibsdæk, når den fra sin lodrette stilling faldt mod dækket. entringsbroen havde en form for skanseklædning langs siderne, så marinesoldaterne kunne undgå at falde i vandet med deres tunge beklædning.
corvus. [Röding]
E. lat. for ravn. Ordet anvendt i den romerske flåde.
[CHS2 p.248, GRANT p.11]
COSPAS
  Nød- og eftersøgningssystem baseret på satellitkommunikation.
Space system for search and distress vessels.
COSPAS-SARSAT: A satellite aided search and rescue system based on low-altitude near-polar-orbiting satellites and designed to locate distress beacons transmitting on the frequencies 121.5 and 406 MHz.
Systemet er etableret i et samarbejde mellem Canada, Frankrig, USA og Rusland. Systemet er tæt knyttet til GMDSS- og EPIRB-funktionerne.
"Forliset indgår i den samlede statistik, da alarmen tilgik SOK som en COSPASSARSAT-alarm."
[ALRvol3, SKL, SØF17/2004 p.7 sp.2]
costa
  (lat.): Spant. Der var på latin to ord for spanter. Det ene, statumina, dækkede de opretstående spanter i større skibe, mens de buede, mere vandrette spanter i skibsbunden og spanterne i mindre fartøjer blev benævnt costa.
statumina // costa // frame. [CAS-221, Röding]
E. gr. kaldtes de enkoilia.
CO2 anlæg
  (-get, -): Brandslukningsanlæg, hvor brandslukningsmediet er luftarten CO2.
fixed CO2 fire extinguishing system.
[KbhH1/1990, RoRo11 p.22]
cougartype
  (-n, -r): Katamarantype.
cougar type.
[FMK p.196]
Cours
  (-en, -er): Gl. kurs. Retningen af skibets diametralplan i forhold til en bestemt referenceretning, fx retvisende nord.
course.
Afledt heraf fx:
Kobbel-Cours: sammenlægningen af udsejlede kurser og distancer til udregning af bestik per vagt.

Afvigelse fra Coursen. a deviation from the right course. [Röding]
Generale Cours = General-Cours: den resulterende kurs efter koblingen er foretaget. direct-course.
Beholden Cours. course corrected by the lee way.
Beholden Cours. the point the ship really sails upon. [Röding]
Forbedrede Cours. true course. [Röding]
Generalcours. compound-course // direct course. [Röding]
General misvisende Cours er medium af Kobbel Cours.
General-Retvisendecours. true course.
Gissede Cours. cours found by dead reckoning. [Röding]
Holde Coursen. stand upon the course. [Röding]
Kobbelcours = Kobbel Cours. Dvs. de forskellige kurser som et sejlskib har sejlet på et givet tidsrum, fx en vagt. Når vagten er ovre sammensættes de enkelte kurser med den på hver udsejlede distance (eller tid) og den resulterende kurs udregnes. Denne kaldtes så for generalkursen.
traverse-course // compound course. [Röding]
Mellem Cours. rhumb course // course after a rhumb-line. [Röding]
Misvisende Cours. course of the compass.
Retvisende Cours = Rette Cours. course corrected by the variation.
Stille Coursen. shape the course. [Röding]
Stille sin Cours mod .... stand on the course to ...true cours. [Röding]
Styrede Cours. steered course.
Give Coursen. shape the course.
Masquere sin Cours. alter the course.
Styre Coursen. steer the course.
Sætte Cours til et Sted er at styre hen til et Sted.
[DMO, HAR, Röding, Saint, SCHN]
coxswain
  (eng.): Styrmanden i en kapsejladsrobåd.
coxswain.
[MarK12 p.9]
CPA
  Forkortelse for closest point of approach. Det mindste afstand mellem et sig nærmende skib og eget skib. Udtrykket anvendes ved radarnavigation, hvor omgivende skibe plottes og følges på egen radar: »CPA på 100-150 m«.
[NAV4 p.138, NAV4ny p.45, SØF11/1992]
"Ingen objekter på radaren havde ved vagtovertagelsen en CPA på under 1 sømil - og ingen objekter på radaren lå forude." [SØF6-7/2005 p.11 sp.3]
CPA, stands for closest point of approach limit from own ship as defined by the observer, to give warning of when a tracked target or targets will close to within this limit.
[IMO Resolution A.823(19), 1995, ARPA, App. 1]
CPP
  Fork. for olieladningstypen Clean Petroleum Products.
CPP.
[SØF19-20/03 p.3, SØF 39/07 p.10 sp.4]
cp-propeller
  (-en, -e): Omstyrbar skibsskrue controllable pitch propeller.
»to ... motorer, som via to cp-propeller giver en max. hastighed på 40 knob ...«.
cp-propeller.
[MED, SØF10/1995, SØF44/2003 p.8]
CQD
  Sammensætning af det radiotelegrafiske kaldesignal til alle skibe, CQ, og bogstavet »D« for danger. Signalet blev i radioens barndom benyttet som nødsignal, indtil det internationale SOS blev fastsat som nødsignal i 1908.
CQD.
[OSS]
CQR
  Ankertype for især mindre både. Ankertypen blev udviklet før WW2. Se under ankertyper. Bogstavkombinationen udtales »secure«.
CQR anchor.
[POS p.49, SKL]
crowdkontrol
  (-len, -ler):
crowd control.
"Crowdkontrol på X. ... Alle besætningsmedlemmer har en grundlæggende sikkerhedsuddannelse, der omfatter brandslukning, livreddende førstehjælp og elementær crowd control." [SØF8/2005 p.8 sp.6]
crew-changer
  (-en, -e): Fordanskning af det engelske ord for besætningsskiftsbåd.
crew-changer.
[SØF18-19/2004 p.3 sp.6]
crewingaftale
  (-n, -r): Aftale om drift af mandskabsiden i skibsdrift. Crewingaftaler indgås ofte af operatører, der ønsker sig udenlandsk arbejdskraft om bord.
»Crewing aftalen kan også omfatte administration af lønninger, crew change etc.«.
crewing agreement.
[SØF19-20/03 p.3]
crewing-selskab
  (-ete, -er): "Det nystartede danske crewing-selskab, Manship, med adresse i Vejle..."
crewing company.
[SØF28-29/2008 p.1 sp.2]
CRISTAL
  Forkortelse for contract regarding an interim supplement to tanker liability for oil pollution.
CRISTAL.
[ADM p.165, MED]
Croningen
  Croningen er Benedichts navn for Coruña på Spaniens nordvestpynt.
[BEN p.248]
cross-loading
  (-en, -er): "X har, som det er standard på nye produkt- og kemikalietankskibe, mulighed for cross-loading, hvilket vil sige en fyldt tank på den ene side af det korrugerede midterskot og en tom tank på den anden side, uden at det stresser skottet."
cross-loading.
[SØF5/2009 p.9 sp.1]
cross-over
  (eng.) Rørføringsudtryk. »... til hver tankhalvdel er der fire cross-over ledninger«.
cross-over.
[LAB p.83, SØF48/1990 p.4]
cross-trader
  Dss. tredjelandsfragtfører, third flag carrier.
Rederier, der sejler på andre lande end eget land.
»... har Danmark støt øget sine cross-trader interesser over årene med Mærsk Line i toppen ...«
[DkIlluSk,1988, SØF2/1991, TL]
crude-carrier
  Tankskib, der transporterer råolie. »Black ship«.
crude-carrier.
[ABC, LAB p.65, FtSF1994, SKT81 p.331]
cruisefærge
  (-n, -r): Cruise-ferry. Skibstype. Passagerskib, der er indrettet, så både rene krydstogter samt færgefart kan udføres med typen.
"Nybygningen, som vil få navnet 'Colour Fantasy', benævnes som en cruise-ferry og er i realiteten et krydstogtskib med bildæk."
"... nybygningsprogram af skræddersyede høj kapacitets ro-pax-færger, og har derfor allerede tilbage i 1993 frasolgt sine traditionelle cruisefærger."
cruise-ferry.
[SØF50/2003 p.8 + SØF7/2004 p.1 sp.3]
cruiser
  (en, -e): Langtursbåd. Betegnelse på fritidsfartøj, der er indrettet bekvemt for længere ture modsat kapsejladsbåde.
cruiser.
cruiser-racer (-en, -e): Kapsejladsbåd indrettet med en vis hensyntagen til komfort og familieture, men med hovedvægten på kapsejlads.
cruiser-racer.
[SKL, S&M]
cruising
  (eng.): Sejlads fra havn til havn som regel benyttet om fritidsfartøjers tilfældige trafik, ferietrafik.
cruising.
cruisingbåd
  (-en, -e): Fritidsfartøj særligt indrettet til at foretage langture, ferieture i.
cruising yacht.
[BÅD11/1988]
cruisingchute
  (-n, -r): Forsejl, der i bermudarig og tilsvarende føres i medløbende vind. "... som er en mellemting mellem genua og spiler."
cruisingchute.
[BÅD10/1988]
cruisingsejlads
  (-en, -er): Lystsejlads fra havn til havn og gerne om længere ture.
»At have en rullegenua gør cruisingsejladsen betydeligt enklere. «
cruising.
[BÅD12/1991 p.48]
Crux Australis
  Stjernebillede på sydlige halvkugle, Sydkorset. Hovedstjernen, alfastjernen er Acrux, der er en dobbeltstjerne.
Crux Australis // Southern Cross.
E. kendt med dette navn fra 1679.
[NAV1 p.176, OED, STA p.54]
cryogene systemer
  (adj): Systemer, der kan frembringe meget lave temperaturer. Helium kan benyttes i visse af disse systemer.
cryogenic system.
[NytfSøf7/1991]
CSO
  Fork. for stillingsbetegnelsen Company Security Officer.
CSO.
[SØF38/2003 p.7]
CSG
  Eng. fork. for Consultative Shipping Group.
"CSG ... udgør på de indre forhandlingslinier et vigtigt diplomatisk / forretningsmæssigt led mellem en række aktive søfartsnationer og USA."
[SØF3/2008 p.7 sp.1f]
CTL
  Eng. forkortelse for Constructive Toal Loss.
"... erklære 2500-tonneren X på Bolsaksgrunden nord af Fyns Hoved for CTL - Constructive Total Loss. Skibet løb på for en uges tid siden på rejse fra Lindø-terminalen med skrot, der skulle suppleres op i København." [SØF4/2005 p.5 sp.5]
CTSO
  Fork. for stillingsbetegnelsen Chief Technical and Safety Officer.
[SØF34/2007 p.8 sp.5]
CTWUEC
  Engelsk fork. for Committee of Transport Workers' Union in the EEC.
[Navig. FEB/1995 p.15 sp.2]
cube
  Rumindholdet af en container, fx cube 234 cbf., hvor 1 cbf = 0,029317 m3 og 1 m3 = 35,314 cbf.
cube.
[SØT]
cubit
  (-ten, -ter): Måleenhed kendt fra mange folkeslag, da den relaterer sig til kropsmål.
Den græske pechys var af samme længde som den romerske cubit = 46 cm.
Længdemålet er i andre kilder defineret som græsk attisk = 0,444 m, og den romerske cubit = 0,438 m.
I Ægypten fandtes der både en kongelig meh nesut = 0,52 m og en borgerlig, meh sherer = 45 cm.
Der kendes cubit på andre længder.
cubit.
E. lat. cubitus = undearm eller en af knoglerne i underarmen. Som mål oprindeligt lig længden af underarmen fra albue til langfingerspids.
Der findes også et ældre engelsk længdemål, kendt fra ca. 1300, ved navn cubit, hvor 1 cubit = 18 tommer = 0,457 m, men alle citater efter 1640 i [OED] er fra klassisk litteratur, og som engelsk mål er det ikke brugt senere.
[CHS2 p.248, MMV, OED, VÆG-2 p.50]
cumba
  (lat.): Latin for mastetoppen eller øverste ende af en mast eller stang. Dss. kymbe. Glosen var muligvis også betegnelsen ppå en fartøjstype.
cumba // masthead // skiff.
[CAS p.330, Röding]
cumshaws
  (eng.): Husflid, der består i snitteri i hvalrostand eller andet benmateriale af havdyr. Udsmykningen blev gerne indgnedet med sort farve, så tegninger fremstår sort på lys baggrund.
cumshaws.
[H&S64 p.132]
cumulonimbusskyer
  Skyer med stor vertikal udstrækning, og som kan strække sig op til 15 km over jorden. Skyer med ambolt. Se også skysystemer.
cumulonimbus clouds.
cumulussky
  (-en, -er): Blomkålssky, klodesky af form som rundede mest hvidlige skymasser, der hobes op fra en næsten horisontal underkant. Cumulusskyer dannes i ustabil luft af vanddråber ved konvektion.
cumulus cloud.
E. lat. cumulus = en bunke, en samling.
[DDankVejr, NauM p.56 + 69, ODSS2, OED]
cuneus
  (lat.): Kileform. Om romernes slagorden, når skibene var fordelt efter et V eller som en pilespids.
cuneus.
[Röding]
cunningham
  Dss. cunninghamhal. Briggs Swift Cunningham (1907-), US bil- og bådkonstruktør, der opfandt cunninghamhalet. Cunningham havde observeret den forøgede udposning af sejlet ved stærkere vind og fandt på at sætte et hal i sejlet lidt over fodliget.
cunningham.
[BÅD6/1993]
cunninghamhal
  (-et, -): Se ovenstående. 1.
Cunninghamhalets ene ende sidder fast i nederste hjørne ved masten, og den anden ende sider fast på sejlets forlig et lille stykke over bommen. Halet trækker storsejlets forlig nedad og strammer derved sejlet, så det bliver fladere, dvs. dets dybdekurve, der sidder ca. en tredjedel fra forliget, flyttes og ændres. Cunninghamhalet sættes stivere ved stigende vindstyrke.
cunningham.

2.
Cunninghamhul. Det hul, hvori taljen eller tovet til udstramning af sejlet isættes. cunningham hole // cunningham eye.
[BÅD2/1992, BÅD6/1993, HOF p.33, OSS, POS p.85 + 118, SD, S&M, TUR]
"Cunningham og bomudhal er underordnede funktioner i forhold til skødet. I let- og mellemluft skal Cunningham kun sættes, så det trækker de værste folder ud af sejlet. I frisk og hård vind skal det sættes hårdere for at flade sejlet og hjælpe med at tviste sejlet."
[BÅD4/1995 p.73]
cunninghamspatent
  (-et, -er): Rebningsapparatet cunninghamhal.
Cunningham patent.
[FMK p.112]
curragh
  (eng.): Lille rofartøj, 4-5 m lang, der oprindeligt over et træskelet var betrukket med skind og senere med et plastmateriale. Typen har været i brug til nutiden ved bl.a. Irlands vestkyst til fiskeri og kan rumme 1 til 4 personer.
curragh. [DUD]
Curs
  (-en, -er): Gl. kurs. Retningen et skib sejler. Se også Cours ovenstående.
course.
[MOL]
cursor-kvadrant
  (-en, -er): Navigationsinstrument bestående af en kvart cirkelbue udført i et stykke plant metal. På buens periferi er indgraveret grader, og inden for gradskalen er der en forskydelige koncentriske plade graveret med årets datoer i en sådan målestok, at inddelingerne harmonerer med solens deklinationsgrader til de forskelliget tidspunkter.

I centrum er fastgjort en lodsnor. Man sigter langs pladens ene radialkant mod solen i meridianen og holder lodsnoren fast mod pladen. Derefter forskydes pladen, så forårsjævndøgnspunktet er lige under snoren. Ved nu at aflæse limbeskalen ud for den aktuelle dato fås komplementet til bredden, der ved blive subtraheret fra 90° giver observeret bredde.

Instrumentet kan også anvendes uden forskydelig skala, og der er flere typer med forskellige indgraverede skalaer for både sol, måne og stjerner, med bevægelig dyrekreds ring på bagsiden osv. På engelsk betegnes de som
Gunter quadrant eller bare som quadrant.
E. Instrumentet menes at være opfundet af Hipparchos ca. 150 f.Kr. Den nævnte Gunter er englænderen Edmund Gunter, * 1581, men de har været i brug i Vesteuropa fra før 1450.
[9479 p.33, AON p.358, GEOM p.73, H&S43 p.46]
cushion effect
  (eng.): Cushion-effekten forekommer, når to skibe sejler tæt på hinanden og på parallelle el. næsten parallelle kurser, hvorved det ene skibs hæk- og bovbølgesystem vil presse det andet skib væk - sædvanligvis kun med den ene ende ad gangen - med deraf følgende kursændring og event. fare for sammenstød.
cushion effect.
[SKT81 p.471-474]
custodes navis
  (lat.): Dss. styrmand eler lods i antikkens skibe. Den tilsvarende græske glose var - diopoi nauphulakes.
custodes navis. [Röding]
cutline
  "Et lille Dræg, der foruden Drægtovet maa være forsynet med en i Dræggets Grebe fastgjort stærk, men tynd ' Cutline ', der med tilstrækkeligt Slæk joldes fast om Bord, udkastes fra Fartøjet, saaledes op mod Strømmen, at denne fører Drægget ned over Kablet og fisker dette...
Dræggets ' Cutline ' hales tot og fastgøres om Bord; ved derefter pludselig at slække Drægtovet af om Bord, "cuttes" Drægget - det svipper rundt - og Kablet slipper fri af Dræggets Grene og gaar til Bunds."
Anvisning til frigørelse af anker, der har fisket et undersøisk kabel.
cut line.
[BOG407 p.12]
cutte
  (vb): Fordansket engelsk verbum. "En moderne cape har en dybgang tæt på 18 meter og må ofte cutte last for at gå ind i bestemte havne."
cut.
[SØF 51-53/2009 p.12, sp.4]
cutter
  (eng.): Fartøjstyper. Benævnelsen har været knyttet til flere fartøjstyper. På nudansk knyttet til ordet kutter, der fortrinsvis benyttes om fiskekuttere. I ældre sejlskibsdage var kuttere bl.a. en tomastet båd med næsten lodret stævn, lige køl, kravelbygget, overdækket med lukaf for, eventuel dam eller last i midten og kahyt agter.
Sejlføring på begge master med gaffelsejl, gaffeltopsejl og to - 3 forsejl.
Kutternavnet er også brugt om fartøjer rigget som ketch med råsejl.
I engelske orlogsskibe var cutter skibets båd for 8-14 tomandsårer eller sprydsejlsførende, fartøjslængde fra 5 til 10 meter.
cutter.
[AAK-Z, DSF p.183]
Cutty Sark
  Legendarisk sejlskib, som nettet vrimler med oplysninger om.
Cutty Sark Tall Ships Race: Kapsejlads opkaldt efter Cutty Sark. Sejladserne arrangeres af Sail Training Association, STA, der er organisation for sejlførende skoleskibe m.v.
[SØF47/1994]
cutwater
  (eng.): Konstruktion i skibets forstævn af form som en sneplov, der kan bryde bølger, der når ind over skibssiden, så vandet ledes ud til siderne og cutwater har samtidig brudt kraften i nedslaget på det bedst forstærkede sted i boven.
cutwater.
[ENK, H&S46 p.166]
CW
  Forkortelse for radioudtrykket continuous wave.
[NAV4 p.34]
cybaea
  (lat.): Handelsgalej. Dss. kybaia.
cybaea // galley.
[CAS p.166f]
cydarum
  (lat.): Lille båd. Dss. kydaron.
cydarum // boat.
[CAS p.330]
cyklon
  (-en, -er): 1.
Orkaner. Tropiske hvirvelvind. Kraftige storme med vinde cirklende omkring et lavtrykscenter, særligt tropiske storme, og især anvendt om de, der forekommer i Det indiske Ocean = Bengalske Havbugt og Arabiske Hav.
cyclone; tropical revolving stor.

2.
Vandrende lavtryk med frontdannelse, der forekommer i vestenvindsbælterne.
cyclone.
Dette udtryk frarådes i dag af meteorologer, der for vestenvindsbæltelavtryk anbefaler udtrykket depression eller low.
E. fra lat. cyclus - gr. kyklos = ring som et hjul. Navnet først brugt om atmosfæriske forhold af H. Piddington i 1848.
[DORD, FOLK, NauM p.38 + 93, ODSS2, OED, OO p.25]
cyklonbane
  (-n, -r): Den rute et lavtryk følger geografisk. cyclone path.
[NauM p.191]
cyklonsæson
  (-en, -er): Den periode af året, hvor cykloner forventes at forekomme.
cyclone season.
[NauM p.100]
cycklonvarsel
  (-selet, -sler): Advarsel udsendt af meteorologiske tjenester om en eksisterende cyklon.
cyclone warning. [NauM p.100]
cyklus
  (-en, -er): Åremål, efter hvilket bestemte begivenheder gentager sig i samme rækkefølge. Dss. periode.
Fx brugt i metoniske cyklus el. månecyklus. Fx kan en cyklus være det antal år, der forløber mellem hver gang nymåne indtræffer de samme dage i året.
cycle. metonic cycle. lunar cycle.
E. gr. ku = kreds; lat. circulus.
[KRO, ODSS2, OED]
cylinder
  (-en, -e): Specielt om det hule legeme med cirkulært tværsnit, hvori en motors eller pumpes stempel bevæger sig.
cylinder. [NAV2ny77]
Forkortes »cyl.«: cylinders. [LAB p.164]
cylinderdæksel
  (-dækslet, -dæksler): " Cylinderdækslet udføres af specialstål, hvilket i forbindelse med dets særlige konstruktion sikrer stor styrke ved høje temperaturer. I dækslerne er udstrømnings-, brændsels-, starte- og sikkerehdsventilerne arrangeret således, at udstrømningsventilen sidder centralt og de øvrige ventiler anbragt rundt om denne."
cylinder cover. "The cylinder cover to be of special steel which, combined with its special design ensures great strength at high temperatuer. The exhaust, fuel, starting, and safety valves are so arranged in the cover that the exhaust valve is situated in the centre and the other valves round it."
[Maskinspecifikation B&W 777 p.5 - eng. p.25]
cylinderforing
  "Cylinderforingen udføres af en perlitisk støbejernsblanding som selv ved høje temperaturer besidder stor styrke og slidfasthed. Foringen udbores glat indvendig og afdrejes udvendig på hele længden. Den forsynes med skylleporte hele vejen rundt. Foroven fastspændes den ved en krave mellem dæksel og ramme for cylindrene og kan i øvrigt frit ekspandere."
cylinder liner. "The cylinderliner is made of a pearlitic cast iron alloy possessing great strength and resistance to wear even at high temperatures. The liner to be chrome hardened on the inner side according to the Van der Horst system _ pin point porosity. The liner is bored smooth in the inner side. On the outer side it is turned off on the whole length. It is provided with scavenging ports on the entire circumference. It is secured at top by a collar between cover and frame for cylinders, and allowance has been made for free expansion."
[Maskinspecifikation B&W 777 p.5f - eng. p.25]
cylinderkoefficient
  (-en , -er): Phi eller Cp er forholdet mellem deplacementets rumfang og rumfanget af en cylinder, der tangerer middelspantet, og hvis længde er Lpp.
prismatic coefficient.
Lodret cylinderkoefficient: Psi el. Co er forholdet mellem deplacementets rumfang og rumfanget af en cylinder, der tangerer konstruktionsvandlinien og har højden d = middeldybgangen.
vertical prismatic coefficient. [SKT81 p.82]
cylinderprojektion
  (-en, -er): Den projektion, der anvendes i mercatorkort, hvor man med et tilnærmet billede kan betragte kortet som et stykke papir rullet omkring jorden, og hvor klodens punkter reflekteres ud på papiret fra et centralt sigtepunkt (forestillingen om en elektrisk pære i midten af jorden).
cylinder projection. [BRE p.47]
cylinderstævn
  (-en, -e): Bovparti på et skib formet lodret som en cirka halvcylinder, altså modsat en spidsvinklet stævn.
»Nu har redere været vant til bulbstævne og i visse tilfælde cylinderstævn, men Scott-boven krævede omfattende modelforsøg ...«
cylinder bows // cylindrical stem. [SØF6/1991]
cylindertopbetegnelse
  (-n, -r): Afmærkningsform. »3 røde pæle med rød cylindertopbetegnelse.«
cylindrical top mark. [EfS45/1994]
cymba
  (lat.): Mindre flodbåd og fiskebåd, der har høje stævne og hul midte, en - bananskræl - der drives frem med et par årer.
cymba. [RIC p.231, Röding]
Opdateret d. 14.9.2014 Videre til næste  bogstav D-ordene
Gå til  kildefortegnelsen Retur til ordbogens indledningsside
Gå til  forkortelseslisten Retur til hjemmesidens forside