Søkortregistreringsnummer 1984:0384 samt 1996:0549
Lbnr. 1167 samt 4764.
Kortet er uden nummer.

Om familien van Keulen - se nederst i denne tekst.

Nieuwe Afteekening van de Eylanden van Fero - søkort af van Keulen



Kortets titel
Titlen står i kortets bund midtfor og lyder:

NIEUWE AFTEEKENING VAN DE
EYLANDEN VAN FERO
Int Ligt Gebragt door
GERARD VAN KEULEN
Zeekart Verkooper
Te Amsterdam Aan de Nieuwe Brug
Met Privilegie voor 15 Iaaren.


Oversættelse:
Ny tegning af
Færøerne
tilvejebragt af
Gerard van Keulen
Søkortsælger
I Amsterdam ved den nye Bro
Med eneret i 15 år
 
Beskrivelse
I øverste venstre hjørne er der vist to rækker toninger af Strømø, Vågø og Myggenæs, her Stromo, Wage og Mygenes.

Under toningerne står:
Aldus Vertoonen haar de Westelykste Eylanden van Fero als Mygenes OZO½Z omtrent 2 Mylen van uw.

Oversættelse:
Således viser de vestligste Færøer sig, når Myggenæs er i pejling OSO½S omkring 8 sømil fra Dem.

Den nederste toning har en tilsvarende tekst.

I kortets nederste venstre hjørne er en plan over farvandet mellem Torshavn og Nolsø øst derfor. Der er blandt andet med spiralmønster vist malstrømme, og der er givet anvisninger for gode ankerpladser. Kirkebygninger er vist med små symboler af kullede kirker, mens Torshavns kirkesymbol har spir.

I kortets øverste højre hjørne er der en tekst:

SUDERÖE heeft aan de Noord Zyde veel havens, maar aan de West Zyde syn er geen. |
STROMÖ heeft aant Z. O. eynd Torshaven, de Principaalste van heel FERO daar alle handel is van |
Koopmanschap, in dese Eylanden van Fero maakt thoogste Water een Noord en Zuyde. Maan, daar gaan |
harde Stroomen, met groote drajingen, de Vloet komt uyt den Weste en W. N. W. en de Ebbe uyt den Osten, en |
O. Z. O. en valle soo door de Eylanden, het Vloeyt hier pas 2. Elle op en Neer.

Teksten omhandler anvisninger på sikre havne og oplysninger om strømretninger for flod og ebbe.

Der er en skala for både kort og plan for længdeenheden tyske mil à 15 på en grad.

Det er på baggrund af kortets indhold og nedenstående firmahistorie ikke for øjeblikket muligt at angive kortets alder nøjagtigt, men det formodes at ligge mellem 1715 og 1745.

Museet har to eksemplarer af kortet. Se registreringsnumre øverst på siden.


Gerard van Keulen
Van Keulenfirmaets grundlægger var Johannes van Keulen, * i Deventer 1654, † Amsterdam 1715, og firmaet blev grundlagt ved hans registrering som boghandler i Amsterdam i 1678. Han havde året før købt en ejendom med det passende navn »Den kronede Lods« = »De Gekroonde Lootsman«.

I året 1680 udgav han sit første kort. Det var første del af hans værk De Groote Nieuwe Vermeerderde Zee Atlas ofte Water-Werelt, som i efterfølgende udgaver blev udvidet og fik et totalt omfang af fem bind. Udgivet med også med fransk tekst i 1680, spanski 1681 og engelsk i 1682 og senere.

Zee-Atlas-værket blev fremstillet indtil 1734. Ikke alle Johannes van Keulens kort var af eget fabrikat. Johannes købte fx mange trykplader og rettigheder fra Hendrik Doncker, bl.a. ved et salg i 1693, hvor han også erhvervede Donckers ejendom. Ved senere udbygning af værket steg antallet af kort fra de oprindelige cirka 40 kort til 185 kort.

Hovedværket blev dog De Nieuwe groote lichtende Zee-Fakkel først i to dele, der udkom fra 1681 til 1684 og senere blev genudgivet flere gange. Værket blev udgivet i samarbejde med Claes Jansz-Vooght, der var tekstforfatter, samt Jan van Loon. Det forblev i salgskataloget indtil omkring år 1800. Dette værk fik efterhånden fem dele, og det udkom på en del andre sprog end hollandsk: fransk i 1681 og senere. I 1682 udkom en tredje del, og på italiensk i 1695. Del fire udkom 1684, mens del tre var kommet året før i 1683 og på spansk i 1695.

Gerard van Keulen, 1678-1726, var søn af Johannes og overtog firmaet i 1704. Det var især under Gerards ledelse, at firmaets betydning voksede. Gerard udgav ikke alene kort, men også mange respekterede værker inden for alle aspekter af sømandskab, navigation, astronomi og matematik, ligesom firmaet også forhandlede instrumenter inden for samme felter. Fra 1714 blev Gerard VOCs hydrograf.

Under Gerard van Keulens lederskab blev Mercators projektion efterhånden indført i et antal af deres kort, men han genudgav også faderens atlas Zee Atlas ofte Water-Werelt med 34 kort i 1705 og senere, på fransk i 1706. I 1706 genudgav han Ligtende Zee-Fakkel og i 1709 igen Zee-Atlas med nu 185 kort.

I 1743 blev Gerards og Ludwinas søn, Johannes jr. van Keulen, 1704-1755, som faderen officielt Hollandsk Ostindisk Kompagnis (VOC) kartograf, og denne udnævnelse blev opretholdt af familiefirmaet indtil VOCs nedlæggelse i 1799. Johannes II havde fra 1726 ved faderens død overtaget familieforetagendet, og næsten fra starten af sin overtagelse af firmaet fremstillede Johannes junior også den nyligt konstruerede oktant, Hadleys oktant. Johannes junior afsluttede sin farfars værk ved i 1753 at udgive et sjette bind til Zee-Fakkel. Dette bind indeholdt VOCs indtil da hemmeligholdte kort over deres ostindiske besiddelser.

Johannes opkøbte konkurrenten Jan Loots forretning, og han genudgav de tidlige dele fra Lichtende Zee-Fakkel i 1728 og senere. I 1753 udgav han en sjette del til Zee-Fakkel med hollandsk tekst.

Ved Johannes' død videreførte enken og deres to sønner, Gerard Hulst van Keulen og Cornellis Buys, firmaet, der nu også omfattede en ankerfabrik. I 1778 døde Cornellis og Gerard junior fortsatte som chef, og da det hollandske admiralitet nedsatte en »længdekommission« i 1787, var Gerard junior en af de tre medlemmer, og han udgav den første hollandske almanak fra 1788 (indtil 1885). Gerard døde i 1801, og enken fortsatte driften til sin død i 1810, hvorefter deres søn, Johannes Hulst van Keulen, drev firmaet - først alene, senere (1823) sammen med Jacob Swart, indtil sin død i 1844. Jacob Swart døde i 1866, hvorefter hans søn, Jacob junior Swart, mistede det i 1885.

For de senere år for firmaet har Tooley følgende oplysninger:
Der er et firma, der efter Johannes II van Keulen, hedder Johannes van Keulen en Zoonen, og det virker i perioden 1757-1778.
Familien fortsatte indtil 1823 og solgte til J. Staats Boonen.

En hollandsk netkilde skriver, at J. Staats Boonen blev head of business i 1823.

Der kendes i alt ca. 650 forskellige kortudgaver fra firmaets hånd.


Jørgen Marcussen
Opdateret d. 27.2.2017
Retur til hjemmesidens forside