BOG 022, reg. A/II - 865, DK5: 65.917; Stregkode: 3664734817

Titelblad:
Beskrivelse
til det
Voxende Situations-Kaart
over
den vestlige Kyst af
Grønland
fra 68° 30' til 73° Brede
paa hvilken adskillige Hovedpunkters Brede og Længde ere bestemte ved
astronomiske Observationer i Aarene 1823 og 24
af
W. Graah
Premier-Lieutenant i Søe-Etaten.

Hermed 8 Havnekaart og 2de Blade Landtoninger.
Udgivet fra det Kongelige Søekaarte-Arkiv
1825.

Kjøbenhavn
Trykt i Thieles Bogtrykkerie.


Størrelse: Br. 21 cm, H. 25,5 cm. Papbind med marmoreret overtrækspapir.
Bindet er i mindre grad slidt, men ellers pænt.
Pagineringen løber:
Titelblad, på verso en trykt oplysning, 3-27 [+ upag. 28]
Plade 1 til 4 med kort I til VIII, toningsplade I og II.
 
INDHOLD:    Side     2: indledende note om udgiverens observationer
   Side     3: Indledning
   Side    15: Beskrivelse over Davisstræde, i Særdeleshed Havne, Ankerpladse &. i Grønlands nordre Inspectorat.
   Side    16: Beskrivelse over Kyster, Øer, Skiær, Havne og Ankerpladse i Nordre Grønland.
   Side    efter 28: Plader med 8 kort og 2 plader toninger

Kort beskrivelse af bogens indhold

Note
Udgiverens navn er nu ved blive tonet ned og erstattes af organisationen. Opmåleren løjtnant W. Graah nævnes i noten på titelbladets bagside og roses for sin opmåling af Island, hvorfor han også er kommanderet til at opmåle Vestgrønland, hvorefter Søkortarkivet har fået overdraget udgivelsen af nye kort over Grønlandskysten.

Indledning
Indledningen beskæftiger sig først med rejsen til Grønland, og der advares på den vestgående udrejse at gå mellem Skotland og Orkneyøerne uden lods, og på samme vis advares på hjemrejsen mod at gå for sydligt, så en læger, dvs. en pålandsvind, vil kunne være farligt ved anduvningen af den skotske vestkyst.

Isforhold
I Davisstrædet kan der altid træffes is, og isen inddeles i to grupper:
   1)   Iisfielde eller Fieldiis, og
   2)   Flakiis.


I den nærmere beskrivelse af isens udseende og andre forhold bliver teksten ganske poetisk; således på side 4, sidste afsnit:
  Den frugtbareste Indbildningskraft er vist ikke istand til at forestille sig den unævnelige Forskiellighed i Dannelse, som disse Iisfielde sees at have: nogle ligne Huse eller Slotte; andre, Kirker med Kupler, Taarne og Spire; andre, Fæstningsværker, forfaldne Borge, eller Ruiner af Alderdommens Kunstværker, opførte af det hvideste Marmor, udzirede med det prægtigste Sculptur-Arbeid; andre igien som Æreporte, Monumenter, Gravminder, i Form af Pyramider og Obelisker; atter andre som Skibe for fulde Seil, hvilket ofte bedrager Søemanden som møder et saadant Field; eller som større eller mindre Øer med pløiede Agre og hist eller her beplantede med Træer; nogle ere aldeles glatte og jævne; andre saa nydeligt riflede, at en Thorvaldsens Meisel ikke vilde være istand til at frembringe et mere fuldendt Mesterværk; og paa nogle sees Bierge, Dale og Søer, fra hvilke stridige Elve vælte sig ned og styrte i havet.
Informationerne får derefter igen en noget mere nøgtern form, og der advares mod de forskellige former og størrelser, og de mest udsatte steder nævnes, og både nat- og dagforhold omtales.

Termometer, strøm, tåge, vind og vejr
De følgende afsnit omhandler forskellige meteorologiske og oceanografiske forhold:

Det anbefales at have et godt termometer og holde godt øje med en faldende vandtemperatur som tegn på, at man nærmer sig isforekomster. Temperaturerne er opgivet i Fahrenheit, og det nævnes, at termometrene kan købes hos Barometermager Cetti i København. Antonio Cetti, 1760-1835, var en italiensk instrumentmager, der var kommet til landet for at fremvise sine optiske rariteter på Dyrehavsbakken, og han forblev i landet som barometermager.

Om strømmene er der spredte vejledninger, men hovedsystemet er ikke klart oplyst. Om tåge beskrives isens indvirkning på vejret, og om nordlys beskrives, hvorledes det står mest i S, SW og SE, at der kan ventes storm, når det står i N, og at vinden gerne kommer fra den retning, hvor nordlyset ses at forsvinde.

Kompasset
Om tordenvejr skriver udgiveren, at det er sjældent, men der er et eksempel på lynnedslag i 1824 i Diskobugten. Om kompasserne og misvisning og deviation er der en længere udredning, hvor både kompassernes forskellige opstillingssteder om bord og områdets særlige magnetiske forhold tages i betragtning. Ved observationer advares mod solobservationer, da den lave solhøjde giver meget lidt forandring, mens azimuthforandringen omvendt er stor i forhold til højdeforandringen.

Specielt for datidens tørkompasset advares mod stigende friktionsproblemer mellem rose og dup, når kompasset gennem længere tid har været udsat for høj luftfugtighed. Udgiveren henregner den forøgede friktion, der i visse tilfælde er rapporteret at have fastlåst rosen på duppen, til at skyldes rosepapirets absorption af fugtighed og dermed en forøget vægt, der igen forøger friktionen.

Søkortet
Søkortets konstruktion bygger på nogle stedsbestemmelser af faste punkter. Disse punkters koordinater opgives i en tabel på side 13. Positionerne er hver fastlagt på grundlag af 48 månedistanceobservationer. Længden er taget fra Greenwich, og de anførte punkter er vist i kortet med signaturen et rektangel.

Sejladsbeskrivelserne

Beskrivelserne er indrettet på sædvanlig vis. Der gives nu længder til Greenwich. En del af oplysningerne omkring Davisstrædet stammer fra rapport og kort udfærdiget i England efter Ross-ekspeditionen i 1818 for udforskning af NW-passagen.

Kortskitserne
Kortskitserne er aflagt med misvisende roser. Den retvisende retning er sat på kortet ved en enkelt ekstra pil. Ingen af kortene har bredder eller længder påsat. Kun ganske få dybder er vist.


Oversigt over lodsbøger
Oversigt over atlas

 
Jørgen Marcussen

Retur til Maritim indledningsside Retur til toppen af siden.
Retur til hjemmesidens forside Revideret 11. november 2006.