BOG 020, reg. A/II - 853, DK5: 65.917; Stregkode: 3664733543

Frontispice:
Billedet forestiller en mørk nat med nordlys over et landskab med klippekyst og et sejlskib midt i farvandet. I forgrunden står på en klippe en milestensformet sten med en 6-takket stjerne på toppen, midt på stenen Christian VIIs navnetræk og på soklen et får. Under rammen signeret Grosch sc.

En kort tekst under billedet lyder:
- - - - - en Stierne stod i Norden
Og strax fik Verden Lys i Havets vildsom Ørk.
Tullin om Søefartens Oprindelse.


Titelblad:
Beskrivelse
til
Kaartet over Færöerne,
med
Nöiagtig Forklaring over alle Havnenes Beskaffenhed,
Anduvning og Indseiling, med videre,
samt et
Tillæg
indeholdende
Underretninger og Betragtning over Strömmenes Beskaffenhed,
ved og omkring disse Öer.

Udgivet fra det Kongelige Söe-Kaarte-Archiv 1805.
Samlet og udgivet af P. de Løwenørn,
Ridder af St. Wladimir, Commandeur i Söe-Etaten, Directeur for bemeldte Archiv,
Medlem af det Kongelige Videnskabers Selskab &c.
Denne Beskrivelse koster indheftet 64 Skilling.

Kiöbenhavn.
Trykt hos N. Möller og Søn, Hof- og Universitets-Bogtrykkere.


Størrelse: Br. 21,5 cm, H. 26,5 cm. Papbind med året overtrækspapir.
Bindet er slidt på ryg og hjørner og forkanterne ruller sammen.
Pagineringen løber:
Frontispice, verso blank, titelblad, verso blank, 1-38.
 
Poul Løvenørns navn staves meget ofte med enkelt "v" som her.

Yderligere oplysningerom Løvenørn her.

INDHOLD:    Side     1: Forerindring
   Side     9: Beskrivelse over Havnene og Ankerpladserne paa Færöerne
   Side    32: Tillæg om Strömmene nær under og mellem Færöerne

Kort beskrivelse af bogens indhold

Forerindring
Paul de Løwenørns forerindring indledes med omtale af Færøernes hidtil upåagtede tilværelse eller i værste fald som værende farlige og noget, man burde undgå. Løwenørn taler for, at skibe i fare eller af bekvemmelighed anløber de sikre havne der findes i øgruppen.

Det var dog forståeligt, så længe man kun have gamle unøjagtige hollandske kort at henholde sig til. Den første danske opmåling, siger Løwenørn, var af kommandør Juel som i 1709-1710 gjorde en ekspedition til Færøerne, men hans kort blev aldrig trykt. Den næste, der nævnes i bogen, er en skibskaptajn Flor, der var handelsbetjent på øerne, og som forbedrede Juels manuskriptkort omkring år 1770, og dette reviderede kort blev trykt i England, men "i lidet Bestik og uden Aarstal".

Forerindringen fortsætter: Tvende Studerende, Mohr og Swabo, som efter Regieringens Foranstaltning bleve sendte til Færöerne, for at forfatte en physisk-oekonomisk Beskrivelse over samme, var det paalagt tillige, saavidt deres Kundskab i dette Fag og Leiligheden tillod, at rette og forbedre Juels Kaart, hvorefter det Kongelige Rentekammer i aaret 1789 besørgede ved den bekiendte Geograph C. J. Pontoppidan et Kaart derover stukket. Den omtalte Swabo er Jens Christian Swabo, 1746-1824, født på Færøerne. Swabo studerede naturvidenskaberne, men blev aldrig færdig. Han rejste til Færøerne 1781 for at studere de økonomiske og erhvervsmæssige forhold på øerne. Hans værker herom blev kun delvis trykt, men en del findes på Rigsarkivet. I 1785 fik han afsnittet om havne og ankerpladser trykt. Sammen med Mohr, der var præst, gjorde han forarbejder og indsamlinger til en færøsk ordbog.

Det er det omtalte kort fra 1789, der har været forhandlet indtil 1805, og det får prædikatet "temmeligt brugeligt". Løwenørn nævner også Swabos trykte værk om havnene fra 1785, som Søkortarkivet købte restoplaget af samtidig med, at kortet fra 1789 tilgik Søkortarkivet.

I 1790 blev den daværende kommandant på Færøerne beordret til at opmåle Færøerne, hvilket han gennemførte 1795, og på grundlag af hans observationer udførte han enkeltkort over øerne samt et samlet kort over alle øerne. Det samlede kort er overgivet Søkortarkivet, der har revideret det til brug ved navigeringen, og det er dette reviderede landkort konverteret til søkort, som er det denne bog underliggende kort.

Der forekommer herefter på side 2 oplysninger om det manglende lodsvæsen på grund af den ringe sejlads på øerne. Toningerne eksisterer ikke, da Søkortarkivet ikke har kunne få fat i tilstrækkeligt gode eksempler. Anduvningen kan visse steder være vanskelig, og der er sprogforbistring, og grundene er dybe, så loddet er ikke til megen hjælp, og endelig advares der mod, at vinden ofte er direkte ind i havnen, hvilket er en aldeles alvorlig sag for sejlskibe. Udgiverens første sætninger om øernes gode sikringshavne har derfor nogle svaghedspunkter.

Det platte kort
Som under BOG 019 kommer Løwenørn også her ind på forskellen på platte og voksende kort, og mener, at de platte opmålinger godt kan anvendes på søkortene, da øgruppen ikke er større i udstrækning end fejlene bliver små. Om breddebestemmelsen anføres, at Capitain Born i sin opmåling ved solobservationer har fundet bredden af Thorshavn til 62° 02' 38", og Løwenørn har kontrolleret mod de tidligere observationer gjort i 1771 og 1772 af franskmændene Verdun de la Crenne, Borda og Pingré på deres ekspedition. Der er omkring 5' forskel i de to positionsbestemmelser.

Længden er også usikker. Man er gået ud fra de franske observatørers bestemmelser ved kronometerberegninger, og dertil findes der observationer, der giver længdeforskel mellem Paris og København udført af professor Bugge, og mellem de franske og Bugges resultater er der også divergens. Kortet udgivet hørende til denne Beskrivelse har fået fire længdeskalaer for hhv. København, Pico, Paris og Greenwich, og her er Bugges resultater lagt til grund.

Misvisning
På side 7 omtales misvisningen. Udgiveren forklarer, at misvisningen har ændret sig gennem tid, men om den har nået sit maksimum og skulle aftage fra nu som "nogle lærde mene" er uvist. Hr. Løwenørn henviser i øvrigt her til sin egen afhandling indleveret til Videnskabernes Selskab. Da misvisningen er meget usikkert bestemt her og på grund af jernholdige bjerge etc. observeres meget forskelligt, så har man besluttet, at alle kurser og pejlinger angives retvisende.

Sejladsbeskrivelserne

Sejladsbeskrivelserne er opdelte efter øerne og teksten er mest om havneforhold. Rækkefølgen er Suderøe, Munken, Lille og Store Dimmon, Skuøe, Sandøe, Strømøe S og E, Østerøe S og E, Borøe S og E, Svinøe, Fugløe, Widerøe, Borøe W, Kalsøe, Østerøe N, Strømøe N og W, Waagøe.

Tillægget indeholder oplysninger om strømforholdene omkring Færøerne, hvor der imod det, man skulle tro, er forskel på tidspunkterne for høj- og lavvande.

Det sidste afsnit er "Om lider og Retirade-Strömme".


Oversigt over lodsbøger
Oversigt over atlas

 
Jørgen Marcussen

Retur til Maritim indledningsside Retur til toppen af siden.
Retur til hjemmesidens forside Opdateret d. 10.5.2010