BOG 019, reg. A/II - 866, DK5: 65.917; Stregkode: ?

Titelblad:
Samlet Beskrivelse
over den
Norske Kyst,
henhörende
til
de fra det Kongelige Søekaarte-Archiv udgivne trigonometrisk opmaalte,
og
ved astronomiske Observationer verificerede
Syv specielle Kaarter
over
bemeldte Kyst,
med tilhørende Landtoninger.
Udarbeidet af
P. de Løwenørn,
Commandeur af Dannebrogen og Dannebrogsmand, Ridder af St. Wladimir, Contre-Admiral, Directeur for det Kongl.
Söekaarte-Archiv, Overlods i Siælland. Medlem af de Kongel. Videnskabernes Selskab, samt corresponderende
Medlem af det Kongelige Krigswetenskap-Academien i Stokholm, og af det Italienske Videnskabernes
Literatur og Kunsternes Selskab.

Udgivet fra det Kongelige Søekaarte-Archiv 1816.
Kiøbenhavn.
Trykt hos E. A. H. Möller, Hof- og Universitetsbogtrykker.


Størrelse: Br. 20 cm, H. 25 cm. Papbind med marmoreret overtrækspapir.
Bindet er slidt på ryg og hjørner.
Pagineringen løber:
Titelblad, verso blank, 3-76, indsat 6 udfoldningsblade med toninger nummereret 1-6,
derefter 4 udfoldningsblade med toninger. Nummer mangler. Beskæringen i top har formodentligt fjernet numrene.


 
Poul Løvenørns navn staves meget ofte med enkelt "v" som her.

Yderligere oplysningerom Løvenørn her.

Bogens formål er at samle de sejladsvejledninger, der separat i syv hæfter tidligere er udgivet til brug med de syv separate kort over den norske kyst fra omkring Trondheim og mod syd til svenske grænse. Udgivernes formodning er, at der kan være brugere, der foretrækker at have oplysningerne samlet. Man kan måske også formode, at der har været afsætningsmæssige grunde til udgivelsen.

INDHOLD:    Side     3: Forerindring
   Side     7: Første Kapitel Om den Norske Kyst, indbefattet paa Kaartet No. 1.
   Side    16: Andet Kapitel Om den Norske Kyst, indbefattet paa Kaartet No. 2.
   Side    24: Tredie Kapitel Om den Norske Kyst, indbefattet paa Kaartet No. 3.
   Side    30: Fierde Kapitel Om den Norske Kyst, indbefattet paa Kaartet No. 4.
   Side    42: Femte Kapitel Om den Norske Kyst, indbefattet paa Kaartet No. 5.
   Side    56: Siette Kapitel Om den Norske Kyst, indbefattet paa Kaartet No. 6.
   Side    65: Syvende Kapitel Om den Norske Kyst, indbefattet paa Kaartet No. 7.
   Efter side 76: Toningsudfoldningsbladene 1 - 10.

Kort beskrivelse af bogens indhold

Forerindring
Paul de Løwenørns forerindring indledes med omtale af den kongelige ordre, der efter begæring fra det i 1784 nyoprettede Søkortarkiv, blev givet til opmåling af den norske kyst fra omkring Trondheim og til den svenske grænse i Skagerak. Opmålingen blev udført, og syv kort over kysten med tilhørende beskrivelseshæfter udkom.

Foruden beskrivelserne er også de originale landtoninger fra separathæfterne samlet her, og det forklares, at det græske store delta-tegn i kortene hentyder til landtoning i beskrivelseshæftet.

Længdeproblemer
De syv enkelte kort dækker hver især kun en så lille strækning, at man har set bort fra jordens krumning og tegnet dem som platte kort. De er altså tegnet, som opmålerne har nedskrevet observationerne og kompaspejlinger er nedfældet som rette linjer. Det giver så nogle problemer med længdeskalaen, der beskrives således på side 4: Da imidlertid Længdeskalerne ere vigtige, nu, da de Søefarende have Midler til at finde Længden paa Søen til en temmelig stor Grad af Nøiagtighed, have vi derfor, for at forene alt, aflagt disse specielle Kaarter med ligedeelte Bredeskaler, men desuagtet afsat Længdeskaler paa dem, hvilke vi have inddeelte i Forhold til Middelbreden af hvert af de specielle Kaarter især. Derved bliver Feilen af Længdeskalerne i de yderste Sider af disse Kaarter, da Strækningen for hver af dem er kun liden, saa ubetydelig, at den ikke kan mærkes, og ikke bemærkes ved nogen Søe-Observation; og Kaartet kan dog aldeles bruges som et plat Kaart, hvorvel der er Længdeskale derpaa. Dertilmed er Længdeskalernes Betegnelsesgrad udsat efter de bestemte Observationer af de Herrer Opmaalere. Ved den vinkelrette oprettelse af længdeskalaerne er Løwenørn godt klar over, at der for observationspunkter, der er bestemt ved triangulering, derved i kortets yderkanter kan forekomme en mindre længdefejl, men på grund af kortenes store målestok, så er fejlen på få sekunder, som for skibes positionsbestemmelse er uden betydning.

Der har også været sammenholdelsesproblemer med kort nr. 4, idet man har bestemt Bergens domkirkes position ved observationer af Jupiters måners formørkelse. Man har senere fået forbedrede oplysninger om disse astronomiske beregninger, hvorved længdeforskellen mellem Bergen og København skal korrigeres, men da fejlen beløber sig til 3' 46", så er det på kortet valgt at se bort herfra.

Misvisning
På side 5 omtales misvisningen fra 1600 til nutiden, og udgiverne formoder, at den nu har nået sin vestlige maksimumsværdi, men at kun fremtiden kan vise, om den igen aftager.

Ringevæsenet
På side 5 omtales også en norsk specialitet, nemlig et "Ringevæsen". Der er tale om en myndighedsfunktion, der forestår udlæggelse af fortøjningsringe på passende steder i sejlløbene. Årsagen er, at de norske kyster i den grad mangler passende ankringspladser. Det er særligt vigtigt for sejlskibe at kunne kaste anker, når de skal svaje, eller at de kan varpe sig frem i snævre farvand. Der er derfor også opsat ringe på de steder, hvor skibene traditionelt varper sig frem.

Beskrivelsen berømmer først den danske regering for at have sørget for dette Ringevæsen og fortsætter med at advare skibene om at have deres varpegods klar også ved anløb, idet lodsbåde og bådmænd ofte kræver med stor hurtighed at få en trosse bragt ud til en ring for at kunne holde skibet fra at drive, når det er under manøvrering ved havneanløb og passager i smalle løb.

Isforekomster
Isforekomsterne forklares inklusive de isfrie vestnorske havne. Dog nævnes ikke Golfstrømmen eller tilsvarende forhold som årsag til dette.

Lodsvæsenet
Lodsvæsenet på den norske kyst berømmes. Lodserne er frygtløse folk, der ofte i hårdt vejr kommer langt ud for at møde skibe i fare under anduvning af de vestvendte kyster. Det beskrives, hvorledes disse hårdføre lodser sommetider er nødt til at få en line over fra skibet til lodsbåden, hvorefter de binder linen om sig og kaster sig i havet for så at blive halet op og om bord i skibet, der ønsker lods.

Som tegn på dette erhvervs vigtighed for skibsfarten har den danske konge i 1799 ydet penge og opmuntring til at sikre lodserne dæksbåde, og dette projekt blev ledet af kommandør Sølling. Peter Norden Sølling, 1758-1827, var født i Norge og interesserede sig meget for de norske lodsers forhold, så det var ikke mindst på hans arbejde for sagen, at de statslige midler blev bevilget. Sølling er mest kendt i Danmark for oprettelsen af den velgørende stiftelse, der går under navnet Bombebøssen, stiftet i 1819 og med hjemsted i Overgaden oven Vandet på Christianshavn.

Kurser og pejlinger
På side 6 er en vejledning om, at kurser angives retvisende - samtidig står der dog, at pejlingerne på landtoninger uden tvivl er misvisende fra det tidspunkt, hvor de blev indsamlet.

Sejladsbeskrivelserne

Sejladsbeskrivelserne er opdelte i farvandsafsnit som beskrevet under indholdsfortegnelsen. Bemærkninger til de enkelte kort vil komme under disse senere.

Toningspladernes enkelttegninger er ikke indekseret.


Oversigt over lodsbøger
Oversigt over atlas

 
Jørgen Marcussen

Retur til Maritim indledningsside Retur til toppen af siden.
Retur til hjemmesidens forside Opdateret d. 10.5.2010