Danske ordbøger

Nogle oplysninger om Ordbog over det danske Sprog

- anden del af ordbogsteksterne


INDHOLD
  Indledning
Andre landes store ordbøger
Sprog- og Litteraturselskabet overtager
ODS indhold og opbygning
Den digitale ordbog
ODS-Supplementsbindene
Nye ord i dansk

Kildeliste
Retur til oversigtens forside



Indledning

Danmarks største ordbog er Ordbog over det danske Sprog (ODS) i 27 bind samt registerbind. Den begyndte at udkomme i 1918 - med det første halvbind - og sidste bind kom i 1955, registerbind 28 dog i 1956. Det var sammenlignet med andre nationers tilsvarende projekter en kort produktionstid, men tidsforskellen, fra den første ordbogs-citatseddel blev nedskrevet i 1901, og til sidste bind udkom, betyder alligevel, at ord indledt med "A" ikke kan være yngre end ca. 1916, mens det sidste bind medtager ord op til ca. 1954. Den nedre grænse, for at et ord inkluderes, er i øvrigt 1700.

Produktionstiden var altså for ODS 37 år, mens den for VSO var 112 år.

Sammenligninger med andre ordbøger

A. Deutsches Wörterbuch
Også andre europæiske ordbøger har været længe undervejs. Den tyske nationale ordbog, Deutsches Wörterbuch (DWB), der blev skabt af brødrene Jacob Grimm, * 1785, d. 20/9 1863, og Wilhelm Grim, * 1786, d. 16/12 1859, var projekteret til at skulle omfatte alle tyske ord fra 1450 - eller fra »Luther til Goethe« og udsendelsen af ordbogshæfterne begyndte den 1/5 1852 med ordene fra A-Allverein, og det første bind af 32 halvbind kom ud 13/4 1854 indeholdende fra A-Biermolke. Det sidste bind udkom i januar 1961, mens kildehenvisningsbindet kom som bind 33 i 1971. Bindene udkom ikke i alfabetisk orden, men spredt gennem årene. Udgivelsestiden var altså 109 eller 119 år afhængig af tællemetode, og når man ser bort fra den forudgående redaktionstid fra 1838 til 1852.

Da de første bind af DWB havde store mangler i forhold til de senere bind, begyndte den tyske ordbogskommission fra 1965 på en revision af bindene A til F. Omfanget af den nyeste komplette ordbog er på ca. 330.000 opslagsord. Der er udgivet nye udgaver i 1984 og i 1999, og i 2004 kom værket digitalt på cd-rom.
[Pol.13/11 2002]

B. Woordenboek der Nederlandsche Taal
Den store hollandske ordbog, Woordenboek der Nederlandsche Taal (WNT), begyndte udsendelsen i 1882, og det 40. og sidste bind kom i 1998. I 1956 blev der udgivet et supplementsbind til værkets første bind, og i 2001 udkom et supplement i tre bind til hele værket. WNT har et omfang på ca. 95.000 hovedopslagsord, der med sammensætninger og afledninger giver ca. 400.000 ord, der behandles på knap 50.000 tospaltede sider, når tillæggene medregnes.

C. Oxford English Dictionary
Den store engelske ordbog begyndte i 1858 med en resolution i det engelske Philological Society vedrørende samling af en ny engelsk ordbog, og i 1861 udpegedes Frederick Furnivall som den første redaktør, men aktiviteterne, indtil James A. Murray tiltrådte som ny redaktør i 1879, indskrænkede sig til excerpering fra gammelengelsk litteratur. Gennemlæsningen af værkerne blev i stor udstrækning foretaget af privatpersoner.
James Murray blev hovedpersonen ved OED-udgivelsen - oprindeligt kaldet A New English Dictionary on Historical Principles. Det første hæfte udkom 1884 med ordene A-Ant, og i 1905 blev bind fem ud af de beregnede ti bind udgivet. Det sidste bind udkom 1928. Altså kun 40 år for den første udgave.

I 1933 blev værket genudgivet i 12 bind med et ekstra supplementsbind, og straks efter begyndte arbejdet på et større supplement, der ved afslutningen var svulmet op til fire bind (1986). Tanker om en total revision til en andenudgave blev undervejs drøftet, men først i 1984 forelå en færdig plan for en revision og inkorporering af supplementerne i hovedværket. Andenudgaven udkom som planlagt i 20 bind den 30/3 1989, nu godt hjulpet af elektroniske databehandlingsværktøjer.

En sammenligning i størrelse med de andre nævnte værker er vanskelig, da OED formerede sig ved supplementsknopskydning, men nogle få tal kan bruges: Førsteudgaven havde 252.000 hovedopslagsord og i alt 415.000 definitioner. Andenudgaven havde 291.500 hovedopslagsord og i alt 615.000 definitioner. Da den engelske ordbogs citater er en meget væsentlig del af bogen, så kan det afslutningsvis nævnes, at udgave et havde 1.861.000 citater, mens udgave to var svulmet til 2.437.000 citater.
[7096]

D. Svenska Akademiens Ordbok
Den store svenske ordbog, Svenska Akademiens Ordbok, er i marts 2007 nået til TOJS, og de begyndte arbejdet den 10. februar 1787 og det første hæfte med en del af bogstav A udkom i 1870. Prognoserne var for svenskerne i 1980'erne, at værket ville blive færdigt omkring år 2045, men med datakraftens hjælp er udsigterne nu sat til år 2017. Den svenske ordbog er af omfang som Oxford English Dictionary og Brdr. Grimms tyske ordbog og noget mere omfattende end den danske ODS.

Forhistorien til ODS

VSO var ikke færdigudkommet (1905), før der var planer om at udgive en større ordbog efter moderne sprogprincipper. Tanker om en ny ordbog har formodentlig allerede rumsteret hos Verner Dahlerup, 1859-1938, der fra 1882 begyndte nedskrivning af ord, der manglede i Molbechs ordbøger. Han omtaler selv sine observationer af manglende ord i litteratur fra forskellige perioder i forordet til ODS i bind 1, side III og følgende men tilføjer også, at han ingen planer om en ordbog havde, og at han sagde nej til flere opfordringer, indtil han i 1900 blev overtalt til at udarbejde en ny ordbog.

En ny håndordbog
Selv om Dahlerup fik henvendelser og opfordringer til at udgive en afløser for Molbech, så var det først i november 1901, at han underskrev kontrakt med Ernst Bojesen fra Nyt Nordisk Forlag om sammen med sin kone, Marie Dahlerup, at udarbejde en håndordbog af omtrent dobbelt omfang af Molbechs anden udgave, nemlig 300 tospaltede dobbeltark. Dahlerup havde allerede i 1882 nedskrevet den første ordbogsseddel1), men hans noteringer gennem sidste del af seklet var ikke særligt systematiske og for spredte som grundlag for ordbogen.
1) Jf. ODS, bd. 28 p. *15, blev den første ordbogsseddel nedskrevet 1/8 1901, men Dahlerup skriver i Bd. 1, at han skrev den første i 1882, men da vidste han naturligvis ikke, at ordbogen blev en realitet.

Så det var først ved kontraktindgåelsen, at det systematiske indsamlingsarbejde gik i gang, og i 1907 udsendte han en plan for ordbogens principielle redigering og omfang2). Den blev efterfulgt af et prøvehæfte i 1909, men tvivlen om, hvorvidt hans kræfter stod mål med opgaven, havde da meldt sig. Dahlerups materiale var i mellemtiden vokset og stadig ikke komplet, og han indså, at arbejdet ikke kunne gennemføres som enkeltmandsarbejde med hustruhjælp.
2) Trykt i Danske Studier 1907 p. 65-78.

På en rejse med statsunderstøttelse besøgte Dahlerup i 1903 tre store centre for ordbogsarbejde i Europa. Det var Göttingen, hvor Brd. Grimms tyske ordbog blev udarbejdet, og det var i Oxford, hvor Oxford English Dictionary var næsten halvgående, og det var i Leiden, hvor den store hollandske ordbog var undervejs. Også fra nabolandet Sverige havde han lejlighed til at studere Akademiets ordbogsarbejde, og inspirationerne fra disse kolleger var af stor betydning for de fremtidige planer for en stor ordbog.
[7096 p.3 + 128]

Sprog- og Litteraturselskabet overtager

Kontrakten med Nordisk Forlag blev annulleret, og i 1915 overtog Det danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL) opgaven, og Lis Jacobsen, 1882-1961, blev formand for opgaven. I en erklæring i første bind af ordbogen fremhæver DSL deres betænkelighed ved tidsfristerne for projektet, og om det kan lykkes dem at fastholde kvalificeret arbejdskraft til det krævende og meget bundne arbejde. Det skulle vise sig, at deres bekymring ikke var uden grund.
[1934-I p.I]

Lis Jacobsen blev administrator for ODS og var dygtig til at gøre reklame for bogen og samle penge ind til den og i det hele taget være værkets ambassadør. Hun forsøgte også at deltage i redaktionen, men uden succes og helligede sig derefter det administrative.
[5068 p.98]

Ved DSLs overtagelse kom der flere midler til rådighed, og Dahlerups plan for ordbogsartiklernes omfang og indhold kunne opretholdes. Det lykkedes ligeledes at fastholde tilstrækkeligt med kvalificerede medarbejdere til projektet, og da Carlsbergfonden fra 1922 støttede med gager til et antal faste redaktørstillinger, var arbejdet endelig kommet i god gænge.

Ordbogsomfanget forøges
Men projektet var sandelig også vokset fra Dahlerups første indsamlinger. Nu var der ikke tale om en håndordbog længere, men om en omfattende ordbog over det komplette danske sprog fra cirka 1700 til nutiden. Den oprindelig plan, som man søgte subskribenter til, havde været på tolv bind, og kort tid efter 1915 blev planen udvidet fra 15 til 17 bind, men i 1921 var redaktionen klar over, at omfanget nu ville blive på omkring tyve bind. Heller ikke denne forudsigelse holdt. I 1930, efter det tiende bind var udkommet, var man klar over, at omfanget blev 25-26 bind. I 1948 kom bind 24, og man var nået til »Tæve«, og åbenbart var udgiverne noget flove over forøgelserne, for man besluttede da, at resten af værket skulle leveres til subskribenterne gratis.
[6933 p.XI]

Ordbogens 28 bind indeholder over 180.000 opslagsord og med sammensætninger, der er »gemt« i en hovedartikel, i alt ca. 250.000 ord udledt fra de 2,5 millioner citatsedler. Spalteomfanget er på næsten 38.000. Bindene er uensartet store fra bind 1 på 1.184 spalter til bind 27, der fik 1.774 spalter. Denne altid tilstedeværende omfangstrussel ved ordbogsarbejde betød, at mange færdigredigerede artikler til de senere bind lige inden trykningen blev forkortet med 10 til 20 procent.
[6933 p.XII]

ODS - indhold og opbygning

Ordbogen var den første danske ordbog, der ikke var normativ, men udelukkende beskrev sproget som det kunne registreres. Denne deskriptive tilgang var pragmatisk konstaterende, og ingen retningslinjer, anbefalinger eller domfældelser kan findes i ordbogen, selv om den kan angive, om sprogbrugen er fra højere eller lavere sprog.

I åremål spænder ordbogen fra 1700 til 1950, og det er en betydningsordbog samt en rigssprogsbog, hvor særlige egnsord kun sporadisk optræder, og dialekttale er udeladt. Fremmedord er udeladt i de første bind, men redaktionsprincipperne over for denne ordgruppe blev mere tolerante senere. Af omfangsårsager blev indlysende sammensætninger ikke medtaget.

Artiklernes opbygning
En ordbogsartikel er helt fast opbygget og inkluderer stikord med udtale, grammatik, etymologi, stil- og brugsområde. Efter hovedet kommer et udtømmende antal eksempler på ordets brug i form af citater fra den gennemgåede litteratur. Disse brugseksempler er alle ordnet efter en vis systematik med flere grader og undergrader af inddelinger. »Det var dog en fast regel at det ældste kendte belæg på et ord eller en ordanvendelse altid blev medtaget.« Med hensyn til dateringen, så er hovedreglen, at den må aflæses fra kildematerialet inklusive for forældede ord. Det er derfor en betydelig mangel ved ordbogens citatstof ikke overalt er dateret. Dateringen kan så i øvrigt være enten etymologisk - altså referere til ordets grammatiske udvikling, eller dateringen kan være semantisk og knytte sig til betydningens alder.
[M15-K84 p.54]

En så professionel udformet ordbog kan første gang, man skal slå op i den, være ret så kompleks at benytte, men det vil lønne sig at sætte sig ind i værkets opbygning, for det rummer en enorm mængde oplysninger om sprogbrug for hele den periode, som man i praksis kommer til at læse litteratur fra. Flere sprogfolg haar bemærket, hvor vanskeligt tilgængelig bogen er, men at gå så vidt som Henrik Andersson i Politiken 6/11 2005 vedrørende digitaliseringen er nok noget søgt: »'Jeg håber, mange flere vil bruge ODS, når den kommer på nettet. Den er jo normalt noget af et skrummel at gøre brug af, og den er også meget kompliceret at slå op i. Skoleelever vil nok ikke være i stand til det, og der vil heller ikke være mange af deres lærere, der kan,' siger Henrik Andersson.«
[Pol. 6/11 2005, s. del, p.3]

ODS er væsentligere mere jævnt redigeret end sine forgængere; alligevel er der gennem så lang en produktionstid både sket ændringer i redaktørernes sprogunivers og vidensbaggrund. I ODS kan det ses i det snævrere sigte i de første bind, hvor både udvælgelsesprocedurerne og excerperingsmaterialet var begrænset, og i den snævre redigering i de sidste, hvor stoffet var vokset mere, end værket kunne rumme efter planen.

Seddelkartoteket og »lån«
Teknikken ved excerpering af citater var den, at redaktøren læste et værk og understregede de udvalgte stikord og afmærkede citaternes længde. Den afmærkede tekst blev af andre udskrevet på sedler med angivelse af ordet, dets kontekst og dets kildested. De udskrevne sedler blev derefter alfabetiseret og var således klar til redaktørens arbejde med opslagsordets artikel.
[1934-I p.IV]

I andre lande havde man ved tilsvarende arbejder god brug af konkordanslister for den væsentligste litteratur som fx Bibelen, men på dansk var der næsten ingen konkordanser udgivet. Til Bibelen fandtes en konkordans, men den var beregnet for præster, og de havde ringe brug for småordene, hvorfor præpositioner, adverbier etc. var næsten totalt fraværende fra listerne.
Det endelige seddelkartotek til ordbogen blev på omkring 2,5 million sedler. Hovedparten af seddelsamlingen stammer fra den klassiske danske litteratur. Fra det tekniske sprog og fagsproget blev mange af ordene fanget i faglitteraturens registre og stikordslister. En del stof kom fra aviser og populærlitteratur, men hovedvægten ligger i bedre forfatteres danske sprogbrug fra 1700 til ca. 1900. Verner Dahlerups kartotek havde oprindeligt kun været på 250.000 sedler.
[6933 p.XI]

Produktion og teknik
I så langt et forløb sker der også produktionstekniske ændringer. De første 17 bind blev trykt hos H. H. Thieles Bogtrykkeri og var typografisk i håndsats, mens der fra 18. bind blev anvendt Monotype maskinsats, og der blev trykt hos Bianco Luno.

Ordbogens økonomi var ofte trængt. Udarbejdelsen blev betalt af Carlsbergfonden og bevillingsmyndigheden, og trykningen af de første 12 bind blev betalt af Gyldendal, mens trykningen af de efterfølgende blev betalt fælles af forlaget og bevillingsmyndigheden. Den oprindelig pris per bind var kr. 12,- uindbundet, og prisen holdt under hele udgivelsen. Der var endog mulighed for biblioteker, lærere m.fl. til at anskaffe værket til kr. 8 per bind - og de kunne endda afdrages med én krone per måned.

Oprindeligt blev der trykt 5.000 eksemplarer, men salget gik ikke hurtigt, og ved bind trettens udgivelse satte man oplaget ned til 3.300 eksemplarer,3) og samtidig gav man studerende adgang til at anskaffe de tolv første bind gratis mod at købe resten af værket. Af de overskydende bind lod man 20.000 gå i papirmøllen.
[5068 p.117]
3) Jf. ODS bd. 1, nyt forord, blev oplaget nedsat fra 5.000 til 4.000 eksemplarer, mens Axel Andersen i [5068] nævner 3.300.

Det skulle vise sig at være en lidt forhastet beslutning, for da værket nærmede sig sin afslutning, blev hele restoplaget på 300 eksemplarer hurtigt solgt, og efterspørgslen var større end forventet. Efter nogle år, hvor værket måtte meldes udsolgt, blev det først i 1966-1970 og dernæst 1975-1977 fotografisk genoptrykt, og i 1981-1983 kom fjerde oplag - tredje af det fotografiske optryk - hvor der i bind 28 var indsat Poul Lindegård Hjorths Vejledning i brug af ordbog over det danske Sprog fra 1970. Siden er der fremstillet endnu et oplag.
[1934, nyt forord fra januar 1981]

Den digitale ordbog
Ved ODS begyndelse var der i forordet blevet lover abonnenterne et trykt efterledsregister, når ordbogen var færdigtrykt. I dette register ville man kunne finde alle efterstillede ordstammers pladser i ordbogen, fx »ånd« under banke-, bjerg-, borger- osv. Men dette register udkom aldrig. Med den digitale »revolution« er det også blevet mindre nødvendigt, for elektronisk søgning kan finde disse sammensætninger i ordbogen, men ikke liste dem i ubrudt rækkefølge.
NB) - Hvis man vil se en sådan liste, findes den i Svend Grundtvigs Dansk Haandordbog fra 1880. Her kan man under ordet »dæk« se følgende muligheder med dette ord som andetled: »agter-, banjer-, for-, halv-, mellem-, over-, skibs-, storm- og under-«.
[5068 p.127, 6818 p.30]

Med fremkomsten af den digitale version af ODS er der altså sket forbedringer i værkets funktionalitet. Selv om projektet endnu nogle år er undervejs, og i sin endelige skikkelse må formodes at indeholde ODS, ODS-Supplementet og Den Danske Ordbog, så er det allerede med den skrabede model med de begrænsede søge- og selekteringsmuligheder et meget hurtigere værk at arbejde med. Lad os håbe, at værket til gavn for hele Danmark forbliver gratis at benytte.
[Pol. 6/11 2005 6/11 2005, 2. del, p.3]

Bliver forventningerne om en funktionalitet som i den engelske OED i digital form indfriet, så bliver det et fantastisk værk at anvende, og en højfrekvent opdatering bliver mulig med væsentligt lavere produktionsomkostninger end et trykt værk vil kræve. Den helt store fordel ved en digital søgning er, at den ikke er begrænset af opslagsordet og dettes eventuelle henvisninger, men at alle et ords forekomster let kan listes med tilstrækkelig kontekst til, at brugeren hurtig kan vurdere, hvad der er relevant for vedkommende.

Gad vide, om den trykte udgave har set sit sidste oplag?

ODS-supplementsbind

Det vekslende periodeomfang i flerbindsværker er typisk for alle større ordbøger, og der udkommer derfor ofte på et senere tidspunkt supplementsbind (ODSS), der bringer det samlede værk op til en bestemt dato. Det er også tilfældet for ODS¸ hvor arbejdet med at bringe alle bindene op til 1955 begyndte straks efter sidste binds udgivelse. Ved arbejdets begyndelse var der ansat halvanden akademiske redaktører: Anne Duekilde og Bente Holmberg.
[M15-K84 p.69ff]

Ved det egentlige redaktionsarbejdes begyndelse i 1965 var arbejdsmaterialet på ca. 1,3 millioner håndskrevne ordsedler, hvoraf en tiendedel indeholdt henvisninger til eksisterende artikler i ODS. Fra den gamle redaktionsperiode for ODS var overtaget 350.000 sedler. Materialet - det gamle og det nye - var tilvejebragt med henblik på ordbogens noget vekslende indhold af fx fremmedord og citater fra bestemte perioder i litteraturen, der havde været sparsomt repræsenteret i førsteudgaven. Excerperiingerne efter 1965 har hentet ca. 18% fra aviser og ca. 12% fra 1920-1950-skønlitteraturen.

I ODS' første seks bind var citater fra 1700-1800 især mangelfulde, og der blev til supplementsbindene genlæst og nylæst yderligere litteratur fra denne periode og noget materiale blev hentet i Kalkars Ordbog til det ældre danske Sprog [6661]. Perioden fra 1800-1880 var bedre repræsenteret, og 1880-1915 var så godt som fyldestgørende. Fra perioden begyndende 1915, hvor ordbogsarbejdet på ODS gik i gang, viser mangelen på samtidsord sig. Det er altid vanskeligt i samtiden at vurdere, hvilke nyskabte ord der skal medtages, og der kunne naturligvis ikke optages ord, der først fremkom efter det enkelte binds udgivelse, som fx ord opstået under besættelsen, der ikke eksisterer i bind 1 til bind 20. Fordelingen i ODS var fx at A-F fyldte 17%, mens normalfordelingen på alfabetets bogstaver er 26%, omvendt er normalfordelingen for S-Ø 29%, men de fylder i ODS 39%.
[M15-K84 p.69ff]

Den sparsomme optagelse af fremmedord i hovedværket blev der forsøgt rådet bod på i supplementsbindene. Der var arkiveret ubenyttede citatsedler med fremmedord i stor mængde. Disse blev nu gennemgået igen, og en del af dem fandt nåde for redaktørernes øjne og blev optaget i ODSS.

For at holde styr på sammensætninger, der udgør trefjerdedele af opslagsordene i ODS, blev der til ODS skrevet et register, efterledsregistranten, over sammensætningernes sidsteled ordnet alfabetisk. Herved kan man iagttage, hvilke sammensætninger og afledninger der medtages eller udelades og derved få en større homogenitet gennem bogen. I en anden del af registreringen blev udtryk bestående af flere ord i hovedværket skrevet ud på henvisningssedler med hvert ord som selvstændigt stikord. Fx ville frasen under stikordet »skal« i - »tage skallen af« - foruden hovedopslaget under »skal« resultere i sedler under »tage« og under »af«.
[6933 p.XV]

ODSS - ikke et selvstændigt værk
Supplementsbindene er ikke et selvstændigt værk. De fem bind skal bruges sammen med hovedværket. For at være sikker på, at man har læst alle oplysninger om et ord, skal man derfor hver gang læse i både hovedværk og supplementsbind. Den største ændringsmængde findes i ODSS' begyndelse, hvor der er flest tilføjelser, hvilket også kan ses af, at næsten halvdelen af alfabetet alene er behandlet i det femte og sidste bind.

For at overholde omfangsplanen var det nødvendigt i sidste bind at behandle sammensætninger, hvis betydning var indlysende, stedmoderligt og kun medtage dem, hvis etymologi eller andre forhold krævede en nærmere forklaring. Denne fremgangsmåde er altså forskellig fra bind et til fire og til bind fem.
[9881 p.I-II]

Detaljer om udgivelsen
Bind 1 udkom 1992 og indeholdt bogstaverne A til Bh. Omfang 1291 spalter med 10.350 artikler og supplerer kun halvandet bind i ODS.
Indeholder også forord, historisk baggrund og vejledning i brugen af værket.

Bind 2 udkom 1994 og indeholdt bogstaverne Bi til Dozer. Omfang 1421 spalter, der supplerer ca. to bind af ODS.

Bind 3 udkom 1997 og indeholdt bogstaverne Draabe til Føvs. Omfang 1549 spalter, der supplerer ca. to bind i ODS.

Bind 4 udkom 2001 og indeholdt bogstaverne G- Løvtelt. Omfang 1491 spalter.

Bind 5 udkom 2005 og indeholdt bogstaverne maabe til Øvrigheds-. Omfang 1804 spalter.
Indeholder også et forord vedrørende projektets afslutning.

Nye ord i dansk

Samtidig med udarbejdelsen af supplementsbindene til ODS var der behov for at opsamle nydannede ord i dansk. Det havde dengang lange udsigter med en større nyere ordbog, og selv om en del nye ord kom med i de forskellige udgaver af Nu-Dansk Ordbog - se under de moderne ordbøger - savnedes en samlet behandling af nye ord meget. Godt nok kunne man henvende sig til Dansk Sprognævn og forespørge, men der var plads til en publikation om emnet.

Der var tidligere i Dansk Sprognævn udgivet samlinger af nye ord, men i mindre omfang. Således Ny ord i dansk 1968-1969 i 1972 og Nye ord i dansk 1970-1971 i 1978. Et systematisk indsamlings- og publiceringsarbejde foretaget af Pia Riber Petersen blev på Gyldendal i 1984 udgivet med titlen Nye ord i dansk 1955-75. Arbejdet var begyndt som et nordisk projekt med bevilling fra Nordisk Ministerråd, men undervejs svulmede projektet op, og det nordiske blev ganske kraftigt nedtonet, så der kun i ordbogsartiklerne er anført de ækvivalente norske og svenske begreber.

Bogen indeholder en samling af nydannede ord mellem 1955, hvor ODS sluttede, og til 1975. Forfatteren havde stor gavn af de ordregistreringer, der fandtes hos DSL og Dansk Sprognævn. Sprognævnets ordseddelregister var ved udarbejdelsen på ca. 700.000 citatsedler for den valgte periode. Pia Riber Petersens kilder er meget bredere end ordbogens tekster, og ord fra lavere sprog og talesprog er medtaget i større mængde.
[1935 p.9ff]

Den deskriptive ordbog giver for opslagsordene så vidt muligt oplysning, om den første gang et ord er brugt, men det betyder for det meste, at det er første gang, det er registreret på tryk, hvorfor ordene i de fleste tilfælde vil være blevet brugt i en mundtlig kommunikation tidligere. De nye ord, der optages, er både helt nye dannelser, og også ældre ord, der har fået nye betydninger samt nye sammensætninger med gamle ord. Der er ikke medtaget fagsprog, der kun benyttes i fagkredsen, og slang og dialektord er kun med, hvis de bruges almindeligt i bredere kredse.

Bogens omfang er på 1.034 spalter med ca. 4.400 opslagsord og er forsynet med både et førsteledsregister og et andetledsregister for sammensætninger og afledninger. Der er yderligere indekseringer for tilbagedannelser, roddannelser, forkortelser, betydningsudviklinger m.m. Til slut findes en baglænsordliste og et kronologisk register.

I anmeldelserne skrev Erik Hansen i Politiken, at »Det er den første undersøgelse af en sproghistorisk periode der er så ny at halvdelen af befolkningen, også forfatteren er øjenvidner.« Erik Hansen har videre bemærket, at forfatteren har ladet ordene forklare ved hjælp af sine citater, hvilket kræver lidt mere af læserne, men også gør dem til en slags medforskere på ordene. Han påpeger dog også, at metoden har nogle skavanker, idet nogle ord derved defineres for dårligt. Han nævner fx, at der ingen steder står, hvorledes en maoflip egentlig ser ud og at fedterøvstillæg ikke har fået påsat prædikatet slang, hvilket udlændinge i dag eller vores børnebørn kan have svært ved at vide.
[Berl. 15/5 1984 Mag. p.1 + Pol. 16/5 1984 2, p.7]

Pia Jarvad, der da havde skiftet navn fra Petersen, udgav i 1995 på Gyldendal en anden titel om samme emne, nemlig Nye ord - hvorfor og hvordan? Heri behandler hun nye ord sprogtematisk i stedet for alfabetisk og skriver også om selve processen i nydannelser af ord bl.a. om, hvor de kommer fra, hvordan de migrerer, og hvorledes de bliver tilpasset deres nye sprog.
[7461]

I 1999 udgav samme forfatter så endnu et bind om nye ord: Nye Ord 1955-1998. Den udkom på Gyldendal og indeholdt en alfabetisk opslagsdel sat i tre spalter på siderne 37-925 med omtrent 10.000 inklusive de fleste af ordenen fra førsteudgaven. Meget praktisk er der derefter på siderne 927-1006 en baglænsordliste over alle opslagsord og til sidst i bogen er der på siderne 1007-1084 et kronologisk register over opslagsordene sorteret efter deres første belæg.
[NYO98, Pol. 16/2 1999 2 p.1]

Den Danske Ordbog
Som nævnt ovenfor, så er ODS og ODSS ikke længere en nutidsordbog. En større ordbog over ordforrådet fra 1950 og frem til år 2000 er Den danske Ordbog 1-6 som er nærmere omtalt under de moderne ordbøger.

Jørgen Marcussen den 15. juli 2007



 
Jørgen Marcussen
 
  Retur til toppen af siden.
Retur til oversigten over ordbogstekster Retur til hjemmesidens forside
Revideret 23. juli 2007.