BIBLIOTHECA DANICA

Noter om værkets tilblivelse og systematik

Opdateret 26. oktober 2014.

Indholdsoversigt


Indledning

Bibliotheca Danica (BD) er et værk, der giver bibliografiske oplysninger om så godt som alle danske bøger trykt mellem 1482 og 1830. Det blev til i et slags samspil med udarbejdelsen af en del af katalogmaterialet på Det Kongelige Bibliotek (KB) i perioden fra efter 1800-tallets midte til begyndelsen af 1900-tallet. Indholdet er delvis ordnet efter emne i henhold til en systematik anvendt på KB og danner et realkatalog med tilhørende registre.

Ved en senere genudgivelse fra forlaget Rosenkilde og Bagger i 1961-1963 blev der foretaget nogle rettelser og tilføjelser. Værket er i fem bind i folioformat. Et sjette bind indeholder Ehrencron-Müllers 1831-1840-supplement fra 1948.

KB havde indtil midten af 1800-tallet ingen katalog for den danske afdelings bøger*), og det var udarbejdelsen af et sådan pladskatalog, der fostrede tanken om en bibliografi over de tidlige danske bøger. Man mente så, at materialet udfærdiget til brug ved katalogen også kunne anvendes ved udarbejdelsen af et trykklart manuskript til en bibliografi over de danske bøger. Det viste sig dog ikke at være tilfældet. Der var eksempelvis i mellemtiden alene ved forskningen og behandlingen fremkommet flere titler end var til stede i KBs samlinger, men hvad der var mere væsentligt var, at de tilførte midler indeholdt klausuler om, at BD skulle inkludere oplysninger om værker, der faldt inden for BDs afgrænsning, fra to andre bibliotekers samlinger.
*) Den udenlandske afdeling havde fået sit håndskrevne katalog på 192 foliobind i 1830.

Den oprindelige plan, der blev fremsat første gang den 11. februar 1865, blev behandlet i flere institutioner for at skaffe midlerne til henholdsvis trykning og til udarbejdelsen, og både KB, Samfundet til den danske Literaturs Fremme, Det kongelige danske Videnskabernes Selskab herunder den Hielmstierne-Rosenkroneske Stiftelse, Gyldendal og enkelte privatpersoner bidrog til aftalens vedtagelse, og arbejdet kunne iværksættes i sommeren 1867. Omkostningerne ved udarbejdelsen lykkedes det dog redaktørenog KB at få staten til at overtage ved en bevilling på KB.

Da planen om at benytte de seddelkartoteker, hvor KBs bøger var sorteret i emneorden til brug for emnekatalogen, som grundlag for trykningen af BD måtte opgives, måtte en helt ny gennemgang med "hver bog i hånden" foretages og en tilsvarende gennemgang var nødvendig også på Universitetsbiblioteket, mens Karen Brahes Bibliotek havde de nødvendige oplysninger delvis tilgængelige i kraft af et totalkatalog udarbejdet i 1725. BD er derfor produceret på sit helt eget grundlag, men med grunddata fra KB, Universitetsbiblioteket (der dengang var selvstændigt) samt Karen Brahes Bibliotek.

Den følgende tekst er en kort information om værkets indhold og opbygning.

Omfang og afgrænsning

Bibliotheca Danicas hoveddel er oplysningerne om de danske bøger trykt mellem 1482 og 1830, som befinder sig på tre biblioteker: Det Kongelige Bibliotek, Universitetsbiblioteket og Karen Brahes Bibliotek. Det sidste opstillet i Odense.

Det vil sige, at værket i teorien ikke behøver at indholde alle danske bøger fra den definerede periode, idet der kan befinde sig værker, der ikke indgår i de tre samlingers bestand, men denne indvending er mere af teoretisk end praktisk art, idet det er forsvindende få titler, der ikke findes i tre institutioners samlinger, og den manglende mængde blev yderligere formindsket ved genudgivelsen i 1960'erne, da de i mellemtiden erhvervede tryksager eller observerede mangler i første udgave nu blev inkluderet.

Bøger indkluderer også småtryk, hvor grænsen ifølge første binds forkortelsesliste sættes ved 48 sider mellem småtryk og bog. Småtrykkene kaldes i BD for pjecer. Lejlighedssange og sørgekvad blev ikke medtaget, hvis trykning var efter 1800.

Men også afgrænsningen af "dansk" eller "Danmark" er vanskelig. Danmark har fra 1482 til 1830 haft meget forskellig udstrækning, idet både norske og svenske dele for ikke at tale om sønderjyske dele fra Slesvig samt kolonierne har været del af Danmark. Slesvigske og islandske bøger er medtaget for hele perioden. Norske bøger indtil 1814, hvor rigsfællesskabet ophørte.

Endelig er spørgsmålet om, hvad der kan betegnes som en dansk bog, ikke entydigt, men værket indeholder oplysninger om de tre bibliotekers bøger trykt med dansk sprog eller anden tilknytning til Danmark som ifølge fortalen side IX er udtrykt således: "Indenlandske Forfatteres Skrifter udkomne i Danmark (deri indbefattet Slesvig), i Norge indtil 1814, paa Island, i Kolonierne; Oversættelser af indenlandske Forfatteres Arbejder i fremmede Sprog; indenlandske Forfatteres Skrifter udkomne i fremmede Lande; fremmede Forfatteres Skrifter udkomne i de danske Lande i de originale Sprog eller i Oversættelser; fremmede Forfatteres Skrifter, som handle om danske Forfatteres Arbejder eller om danske forhold og Tilstande." For nemheds skyld refereres i det følgende til titelmængden med frasen "danske bøger".

Klassificering og sortering

BDs indhold er ordnet systematisk efter Det kongelige Biblioteks daværende opstilling, og inden for de enkelte grupper ordnet efter forskellige principper som fx kronologisk, systematisk eller alfabetisk. En ekstra arbejdsbyrde blev pålagt udarbejdelsen af lsiterne fra Universitetsbiblioteket, da deres samling ikke var placeret og indordnet efter samme system, som KBs samling var. En eftersøgning af en titel fra en emneplacering på KB kunne derfor ikke "oversættes" direkte til Universitetsbibliotekets katalog eller placering.

Men også inden for KB var der forskelle i katalogudfærdigelsen. KBs udenlandske katalog i de 192 bind havde listet et emnes bøger i flere rækker efter størrelse, mens KBs danske katalog listede alle danske bøger om et emne i en sortering, hvor der af hensyn til placeringen i fire gængse "hyldestørrelser": storfolio, folio, kvart og oktav, var tilføjet katalogen en signatur for størrelse.

Sorteringsprincipperne er ikke ens igennem værket, men afhænger af materialets forhold. Nogle titler er inden for et emne sorteret efter forfatter, nogle efter biograferede personer og nogle kronologisk efter trykår, men kan også være kronologisk efter det i indholdet skildredes periode. Der er også emnegrupper, hvor en sortering efter topografiske forhold er passende, og for alle emnegrupperne gælder det, at der kan være indledende metagrupper med fx emnets hjælpevidenskaber, fx heraldik i historie. Fx kan det også være vanskeligt at finde en standard for et værk om Christian II skrevet i samtiden sammenholdt med et tilsvarende værk skrevet mange år efter begivenheden, eller samme værk efter endnu flere år oversat til andet sprog.

Systematikken i BD følger stort set KBs emnesystematik, der hviler på den klassiske opdeling i grundvidenskaberne religion, jura og medicin og de "underordnede" med matematik, astronomi m.fl. Katalogen og BDs rækkefølge er teologi, kirkehistorie, dogmatik med undergrupper, kristelig moral, andre religioner, retsvidenskab, lægevidenskab, filosofi, pædagogik, statsvidenskaber, kunstarterne.

I bind to er emnerne: astronomi, fysik, meteorologi med undergrupper, kemi, naturhistorie med sine inddelinger i fauna, flora og gæa, handelsvidenskab og håndværk og industri, transportvæsen og krigsvæsen, bygningsvæsen og geografi og rejser.

Historie slutter bind to, og det indleder videre bind tre, hvor Danmarks historie og topografi findes sammen med personalhistorie. Bind fire indeholder sprogvidenskab og almindelig litteratur indledt med den klassiske græskeog romerske og afsluttende tidsskrifter.

I nogle af emnerne er sorteringen relativ enkel som fx i teologi, hvor der gås frem efter: I andre emner er rækkefølgen mindre indlysende, og den er ikke i BD nøjagtig overensstemmende med KB's store katalog som omtalt separat.

Omtale af alle de tvivlstilfælde, hvor en registrator må foretage et valg er udførligt beskrevet i Danske Opslagsværker, hvor den interesserede læser kan søge yderligere viden. Her er det nok som eksempel for læseren at overveje indplaceringen af en bog om historie fra det tyske område med lidt fantasi kan forestilles at skulle indpasses under Preussen, Polen, Tjekkoslovakiet, eller i tilfælde af Hanoverriget måske endda under England, hvis det vedrører kongeslægten.

Den enkelte post
Den enkelte indførsel i BD består af følgende, hvor nogle mindre væsentlige signaturer er udeladt i listen:

Udgivelse

Chr. Bruun fremkom med sin plan i 1867-1868. Værket skulle indeholde alle danske bøger op til 1830, hvilket var noget uhensigtsmæssigt, da Dansk Bogfortegnelses første bind omfatter bøger udkommet i 1841, og der herved fremkommer et hul i rækken på ti år. (Dansk Bogfortegnelses første akkumulerede bind dækkende årene fra 1841 til 1858 udkom i 1861).

Arbejdet skulle foregå i et vist samarbejde med det samtidige arbejde med dannelsen af KBs katalog. Kataloget blev udfærdiget på grundlag af titelsedler udskrevet og sorteret i emneorden. Når katalogens emnedel var skrevet i protokollerne, skulle titelsedlerne omsorteres til et alfabetisk register. Det var så planen, inden omsorteringen fandt sted, at lade typograferne ved BD få sedlerne i emneorden til sætning. Men denne plan kunne ikke holdes, da de to parallelle arbejder ikke skred frem med samme hastighed.

Det blev derfor nødvendigt at lade BD manuskriptdelene samle uafhængigt af KBs øvrige arbejde. Omkring år 1800 udgjorde KBs danske bøger omkring 118.000 enheder, men heri er der mange værker af meget lille omfang, idet småtryk i en vis grad indgik i statistikkerne.

Udgivelse var planlagt til at udkomme i hæfter, og de tre første hæfter, der udgjorde bind et, udkom i hhv. 1872, 1875 og 1877, og bindet blev på 1120 spalter. Siderne tælles i spalter, da siderne er tospaltede.

Hæfterne til det andet bind udkom i 1879, 1884 og 1886, og bindet blev på 1086 spalter. I det andet bind er afsnittetene om søvæsen, søkort og besejling samt navigation på spalterne 347 til 370.

Til det tredje bind udkom hæfterne i 1890, 1892 og 1896, og bindet blev på 1590 spalter. I dette bind er historie for Danmark samt for kolonierne og Norge, Slesvig og Holsten. For de tre sidstnævnte skal også andre almindelige emner, fx kirkevæsen, handel og søfart med relation til området findes i de relevante topografiske afsnit.

Under personalhistorie i det tredje bind er der i fortalen en bemærkning om redaktionens vanskeligheder med holstenske personer og deres placering inden for Slesvig og Danmark, og noten tyder på, at al tvivl er kommet den anklagede til gode, og vedkommende er optaget i det gode danske selskab. Med hensyn til indplacering, så har man valgt, at kvinder - adelige forstås - indtil 1750 skal findes under deres slægtsnavn, men derefter under deres husbonds navn. Navneskikken med at kalde hustruer ved mandens navn ser ud til at være kommet på forskellig tid i Holsten og Slesvig og resten af Danmark.

Almindelige dødelige kvinder har hele tiden måtte finde sig i at blive rubriceret under manden. Redaktionen har ikke ønsket at fremstå som kønsdominerende og foretog analyser af stikord for kvindenavne med henvisninger til hovedartikel, men da det løb op i omkring 15.000 poster for personalhistorien, så måtte redaktionen af pladshensyn undlade at gennemføre den neutraliserende ide.

I 1902 kom i et enkelt hæfte det fjerde bind med 648 spalter med sprogværker, skønlitteratur og tidsskrifter. Midt i dette binds arbejde blev hovedredaktør Chr. V. Bruun syg, og arbejdet måtte færdiggøres af ved cand.teol. Theodor Ruschke.

I afsnittene i bind fire finder vi det humørfyldte afsnit med titel: Samlinger af Anecdoter, lystige Indfald og Historier, og jeg tror, redaktørerne efter års slid med tør og saglig litteratur, måske har dristet sig til at læse lidt i den titel, jeg giver prisen for humoristisk indsats til: Korswillig Tidsfordrivere, som er ziiret med allehaande lystige Hoff-snack, latterliger Renker, artige Discurser, eftertæncklige velpaafundne Putzer, korswillige Tilfælde, merckverdige Bedrifter, nyttige Historier og veludførte politiske Lystigheder. Trykt i Lund i 1699 - jo! de østdanske kunne også være med.

BD udkom altså i 10 hæfter, og i hvert hæfte var der også sider pagineret med romertal og indeholdende supplemeter, der til sidst skulle samles til en enhed - den der senere bliver kaldt Supplement A.

Supplementet udkom i overbibliotekar H.O. Langes embedstid i 1914 og var redigeret af Lauritz Nielsen. Det blev på IV sider og 514 spalter og fik bindnummer fem (i min indbinding dog "Registerbind"). Værkets førsteoplag var 500 eksemplarer.

Indholdet er erhvervelser i de tre biblioteker, hvoraf KB tegner sig for hovedparten. Der var gået 40 år siden trykningen blev indledt, og især var der erhvervet mange andre udgaver og oplag af titler allerede i BD. Samlingen af supplements- og rettelsesmaterien var indledt af Theodor Ruschke, der døde i 1906, så Lauritz Nielsen overtog materialet forberedt på grundlag af de første fire bind, men redaktionen besluttede, at Lauritz Nielsen skulle foretage en komplet kritisk gennemgang af de tre samlinger, og derfor besluttedes det, at supplement og rettelser skulle ordnes efter samme emnesystem som hovedværket.

Lauritz Nielsen udtaler til slut i forordet, at "det vil forhaabentlig ikke vare mange Aar, før dette Register, om hvis Tilvejebringelse der fra mange Sider er fremsat Ønske, kan foreligge trykt." Deri tog dog grueligt fejl. For der gik 17 år, før abonnenterne fik deres registerbind.

Lauritz Nielsen var straks efter supplementsbindet gået i gang med registerbindet, men blev forhindret af forskellige andre arbejder og flere undskyldninger foreligger. Senere har registerbindet af Erik Dal fået en noget dårligere karakter end de foregående bind, men det var ikke Lauritz Nielsens skyld, da han var nødt til at økonomisere med både plads, penge og oplysninger, og registrene blev derfor ikke så optimale, som man kunne have ønsket sig, hvad Nielsen selv i forordet beklager. Registrene udkom i fire hæfter i årene 1927 til 1931 og blev på 354 sider i to- og trespaltet opsætning.
I det af mig gennemsete eksemplar er registrene indbundet med supplementet fra 1914, og registrene er placeret forrest.

Registerbindets første afdeling er et alfabetisk forfatterregister med henvisning til hovedartikelns bind og spaltenummer. Det næste afsnit er et meget nyttigt anonymregister over titler uden forfatternavn tilknyttet i hovedafdelingerne. Den sidste del af registrene er et emneregister. Hele denne del indeholder 355 sider og modtog støtte fra Carlsbergfonden til udgivelsen i 1931.

For den fortsatte vedligeholdelse blev der anvendt et eksemplar af værket - med indskudte blanke blade - som medarbejderne internt på KB brugte til at indsætte både nyerhvervelser og rettelser i i de følgende år. Det var af stor betydning, da det omkring 1960 blev besluttet at genoptrykke værket med de tilkomne forandringer.

Supplement og registre

Det femte bind i førsteudgaven indeholdt som nævnt ovenfor supplementet samlet fra de med romertal paginerede sider i de foregående binds hæfter og desuden følgende registre:
  1. Register over personlige forfattere,
  2. Register over anonyme titler
  3. Emneregister.
Disse registre er alene for bind et til fire. For Supplementet var der separate registre:
  1. Register over personlige forfattere,
  2. Register over anonyme titler
  3. Emneregister.
Da selve BD stoppede med året 1830, og der derfor var et hul på ti år op til det første bind af Dansk Bogfortegnelse, så var det hensigtsmæssigt at få udgivet en oversigt over de ti manglende år.

En sådan fortsættelse udkom i fire hæfter fra 1943 til 1948 med titlen Supplement 1831-1840 til Bibliotheca Danica samt Bibliotheca Slesvico-Holsatica til 1840 og blev samlet af Holger Ehrencron-Müller, der redigerede materialet i to afdelinger:
  1. En fortsættelse til Bibliotheca Danica for perioden 1830 til 1840 samlet med samme metodik og afgrænsning, og
  2. En fortegnelse over bøger trykt i Slesvig-Holsten fra de ældste tryk til 1840.
Der blev altså i Ehrencron-Müllers værk stoppet det hul, der var mellem 1830 og 1840 samtidig med at slesvigske udgivelser også kom med. Med begge værkerne, BD og E-M's værk, er der derfor komplet dækning af danske bøger frem til Dansk Bogfortegnelses begyndelse.

Dog er der nogle små forskelle, idet småtryk og udenlandske udgivelser om Danmark ikke blev medtaget i E-M. Metodikken var ellers den samme med både en alfabetisk del ordnet efter forfattere og anonyme titler og en emneopdeling efter KB's system.

Genudgivelsen i 1960'erne

Da Erik Dal gik i gang med forberedelserne til genudgivelsen i 1960'erne blev der føjet endnu en gruppe supplerende og korrigerende oplysninger til materialet, og Dal benævnte derfor supplementerne med bogstaverne A, B og C. Lauritz Nielsens supplement til bind 1-4 kaldtes for Suppl. A, og samme redaktørs rettelser kaldtes for Suppl. B, mens de nye tilføjelser ved Dal kaldtes for Suppl. C. Alle tilføjelserne blev samlet i et bind 5.

Kilder

DEN FØRSTE UDGIVELSE

Bruun, Chr., 1877-1902: Bibliotheca Danica, Systematisk Fortegnelse over den danske Literatur fra 1482-1830, efter Samlingerne i det store kongelige Bibliothek i Kjøbenhavn, Med Supplementer fra Universitetsbibliotheket i Kjøbenhavn og Karen Brahes Bibliothek i Odense, Bind 1-4, Gyldendal.

Bindindhold:
Bind 1: Theologi, Retsvidenskab, Lægevidenskab, Philosophi, Pædagogik, Statsvidenskaberne, de skjønne Videnskaber og Kunstner. Ved Chr. V. Bruun. Udkom i 1877. XXIII + 1120 sp.

Bind 2: De exakte, økonomiske og tekniske Videnskaber. Geographi og Rejser. Historie I: Almindelig Historie. Historie II: De tre nordiske Riger. Danmarks Topographi, Statistik, Stats- og Kulturforhold. Ved Chr. V. Bruun. Udkom i 1886. XX + 1086 sp.

Bind 3: Historie II. Fortsættelse: Danmarks Historie. Færøerne, Island og Grønland. De danske Besiddelser i Vestindien. Slesvig og Holsten. Norge. Personalhistorie. Ved Chr. V. Bruun. Udkom 1896. VII + 1590 sp.

Bind 4: Sprogvidenskab. Literatur. Tidsskrifter af blandet Indhold og Aviser. Ved Theodor Ruschke. Udkom 1902. II + 648 sp.

Bind 5 (a): Supplement. Ved Lauritz Nielsen. Udkom 1914.
Komplet titel:
Bibliotheca Danica. Systematisk Fortegnelse over den danske Literatur fra 1482 til 1830 efter Samlingerne i Det kongelige Bibliotek i København. Med Supplementer fra Universitetsbiblioteket i København og Karen Brahes Bibliotek i Odense. Supplement ved Lauritz Nielsen, Underbibliotekar.
Udgivet af Det kongelige Bibliotek. København, Gyldendal, 1914.

Bind 5 (b): Registerbind. Ved Lauritz Nielsen. Udkom 1931.
Komplet titel:
Bibliotheca Danica. Systematisk Fortegnelse over den danske Litteratur fra 1482 til 1830 efter Samlingerne i Det kongelige Bibliotek i København. Med Supplementer fra Universitetsbiblioteket i København og Karen Brahes Bibliotek i Odense. Udgivet af Det kongelige Bibliotek. Registerbind ved Lauritz Nielsen.
København, Gyldendal, 1931.


GENUDGIVELSEN 1960'erne

Bruun, Chr. V., Ehrencron-Müller, H., 1877-1914: Bibliotheca Danica, systematisk Fortegnelse over den danske Litteratur fra 1482 til 1830, Bind I-V.
Genudgivet med tillæg og henvisninger 1961 til 1963 inklusive et bind 6: Supplement 1831-1840 til Bibliotheca Danica samt Bibliotheca Slesvico-Holsatica til 1840 udarbejdet af H. Ehrencron-Müller, 1948.
Nielsen, Lauritz, 1963: Bind 5.

Udgivet med følgende rygtitler og bindindhold:

Bind 1: Teologi, jura, medicin, filosofi, musik, kunst
Bindtitel: Theologi, retsvidenskab, lægevidenskab, philosophi, pædagogik, statsvidenskaberne, de skjønne videnskaber og kunster. Udgivet 1961, 560 sider (XXIII pp. + 1120 spalter).

Bind 2: Teknik, geografi, topografi, historie I
Bindtitel: De exakte, økonomiske og techniske videnskaber, geographi og rejser, historie I: almindelig historie, historie II: de tre nordiske riger, Danmarks topographi, statistik, stats- og kulturforhold. Udgivet 1962, 543 sider (XX pp. + 1086 spalter).

Bind 3: Historie II, personalhistorie
Bindtitel: Historie II. fortsættelse: Danmarks historie, Færøerne, Island og Grønland, de danske besiddelser i Vestindien, Slesvig og Holsten, Norge, personalhistorie. Udgivet 1962, 795 sider (XIII pp. + 1590 spalter).

Bind 4: Filologi, litteratur, periodica
Bindtitel: Indhold: sprogvidenskab, literatur, tidsskrifter af blandet indhold og aviser, af Theod. Ruschke. Udgivet 1963, 324 sider (XI pp. + 648 spalter).

Bind 5: Supplementer A, B, C, registre
Bindtitel: Supplement, ved Lauritz Nielsen (A og B), Erik Dal (C). Udgivet 1963, 4 pp., 608 spalter, 4 + 366 sider.
Supplement C indeholder Det kongelige Biblioteks nyerhvervelser af dansk litteratur fra 1482-1830 modtage i 1914-1962.
Registerbindet er af Lauritz Nielsen, bortset fra forfatter- og anonymregister til Supplement C, der er af Erik Dal.

(Bind 6): Supplement 1831-40
Bindtitel: Supplement 1831-1840 til Bibliotheca Danica samt Bibliotheca Slesvico-Holsatica til 1840, udarbejdet af H. Ehrencron-Müller. Udgivet 1948, II + (Tillæg BD): 1-422 sp. + 425-860 sp.; (Slesvig): 863-1184 + 1186-1564 + sagsregister 1565-1570 sider.
(Det af mig gennemsete eksemplar indgår i en indbindingsserie med førsteudgaven og har ikke noget bindnummer).


Den første udgivelse af:
Ehrencron-Müller, H., 1948: Supplement 1831-1840 til Bibliotheca Danica samt Bibliotheca Slesvico-Holsatica til 1840, København, Gad.
Udkom i hæfter i perioden 1943 til 1948. 1564 spalter og 6 sider.


Dal, Erik, 1971: "Bibliotheca Danica 1482-1830", i Danske Opslagsværker 1-9 ved Axel Andersen, ed., 1977, Gad, pp. 225-297.


Jensen, Povl Johannes, 1960: "D.G. Moldenhawers katalog", i Fund og Forskning 1960, Kgl. Bibliotek, pp. 7-23.


Weitemeyer, Mogens, 1967: "Det kongelige Biblioteks kataloger for halvandet århundrede siden. En polemik 1821", i Fund og Forskning 1967, Kgl. Bibliotek, pp. 59-90.


Horstbøll, Henrik, og Lauridsen, John T., 1998: Den trykte kulturarv, KB + Tusculanum.
Oplysninger fra flere artikler er benyttet.


Naudé, Gabriel, 1627 / 1970: Vejledning i Biblioteksarbejde, oversat Robert L. Hansen, Gad, [6370]


Jørgen Marcussen

Opdateret d. 26.10.2014 Retur til  toppen af siden
Retur til historieoversigt Til hjemmesidens  forside