Georg Joachim Rheticus blev født 16/2 1514 i Feldkirch, Voralberg Østrig, og han døde 4/12 1576 i Kaschau = Kosice = Kassa i en del af Slovakiet, der da hørte til Ungarn.
Hans tyske navn var egentligt Iserin, og hans latiniserede navn findes også stavet som Rhetikus, Rhaeticus.
Hans fader var Georg Iserin, der havde italienske forfædre. Han blev anklaget og dømt for trolddom og henrettet, hvorfor Georg Joachim en overgang brugte moderen, Thomasinas navne enten de Porris eller von Lauchen. Navnet ændrede han efter 1536 til Rheticus efter sin profession.
Han studerede matematik og astronomi på Wittenbergs universitet fra 1532 og blev under studierne optaget i Philipp Melanchtons nærmeste vennekreds. I årenen 1536 og 1537 blev han først juniorprofessor og senere almindelig professor ved universitetets kunsterfakultet = Artistenfakultät.
Kopernikus
Han blev berømt som elev hos Nikolaus Kopernikus, 1473-1543, og fortaler for den heliocentriske verdensrumsopfattelse.
Han rejste i foråret 1539 til Frauenburg i Ermland og assisterede der Kopernikus med at færdiggøre dennes afhandling De revolutionibus orbium coelestium, der blev trykt i 1543. Desuden drev han astronomiske og kartografiske studier og udgav allerede i 1540 den første trykte beretning om det nye verdenssystem, Narratio prima. Det var Rheticus, der et par år efter sammen med bogtrykkeren Johannes Petreius, 1497-1550, i Nürnberg fik Kopernikus' værk udgivet.
Rheticus vendte i oktober 1541 tilbage til Wittenberg, hvor han samme år blev valgt til dekan på sit gamle fakultet. Men allerede i 1542 skiftede han arbejdsplads og blev professor ved universitetet i Leipzig.
Cardano
I 1545-1546 foretog han en Italiensrejse, hvorunder han besøgte Geronimo Cardano.*) Under rejsen blev han syg og måte forblive i Lindenau ved Bodensøen til slutningen af 1547.
*) Eller lydende navnet: Gerolamo Cardano = Jerome Cardan, * 24/9 1501 † 21/9 1576, var læge i Pavia og samtidig astrolog og matematiker. Han beskrev og definerede tyfus og er kendt for arbejder om algebra. Desuden værker om sandsynlighed for gevinst i forskellige spil.
Hans liv endte kedeligt; først på grund af en søn, der efter et ægteskab med en letlevende pige, som han myrdede med gift, blev dødsdømt og henrettet, og nogle år senere blev han selv anklaget for kætteri og mistede både position og ansættelse, og selv om han blev frigivet, så fik han aldrig retten til at udgive bøger igen.
I årene herefter var Rheticus tilknyttet forskellige universiteter og udarbejdede flere kalendere og efemeridetabeller. Hans karriere blev afbrudt i 1551 efter en homoseksuel skandale i Leipzig, og han rejste via Chemnitz og Prag, hvor han afsluttede sin medicinske eksamen, videre til Wien, Breslau og Krakow, hvor han slog sig ned som praktiserende læge.
Han fortsatte med at pusle med astronomien og fremstillede blandt andet instrumenter som jakobsstaven. En ekstra indtægt fik han ved at udarbejde horoskoper, da han var overbevist astrolog.
1551 udgave den første tabel, hvor de seks trigonometriske funktioner for første gang blev udgivet sideløbende i en publikation. I 1574 blev han tilbudt en stilling hos fyrsten Johannes Ruber i Kaschau, Ungarn. Han rejste dertil, men døde kort efter af lungebetændelse.
Detaljerne om Rheticus er uddraget af Neue Deutsche Biographie, bind 21, 2003, Duncker & Humblot, Berlin, samt fra Encyclopedia Britannica.
Jørgen Marcussen
Revideret 30. september 2006.
Retur til toppen