Origen (Origenes) levede fra ca. 185 til 254, hvor han led martyrdøden. Han regnes af og til med til kirkefædrene og var bibelfortolker, teolog og filosof. Han regnes for den første, der opstillede en brugbar dogmatik for den kristne kirke.
Kirkehistorikeren Eusebius beskriver hans levned, og det er fra Eusebius, at vi har de fleste oplysninger om Origens liv. Om Origens teologi og øvrige forskning har vi en del kendskab direkte fra Origens egne skrifter.
Origen var i sin ungdom lærer i katekumenskolen i Alexandria, hvor han fik pladsen efter Clemens af Alexandria. Senere under Caracallas forfølgelser tog han til Cæsarea, hvor han prædikede, hvilket var imod det tilladte, da Origen ikke var præsteviet og imod kirkens normale praksis, hvor fremmede ikke måtte prædike under en anden biskop uden dennes tilladelse. Biskop Demetrius greb derfor ind, og Origen vendte tilbage til Alexandria.
Omkring år 250 besøgte han igen Palæstina, hvor han denne gang blev præsteviet, men også denne gang greb Demetrius ind, og Origen flyttede til Cæsarea (231), hvor han oprettede en skole, der virkede til Decius' forfølgelser i årene 249-251, hvor Origen blev torteret og kun overlevede få år derefter og døde i Tyrus.
Origen indførte som den første en filosofihistorisk undervisning i Alexandria og åbnede i år 232 sin egen skole i Cæsarea. Origen levede det meste af sit liv i fattigdom og stærkt asketisk med faster, vågenætter og andre former for selvpineri.
Origen skrev mange og lange værker på græsk, men hovedparten er forsvundet og kendes kun i latinske oversættelser i uddrag. Værkerne kan deles i to grupper. Gruppe et indeholder hans vigtigste værk, Hexapla, der er en opsætning af Bibelen med flere sprog i parallelle spalter, samt kommentarer til næste alle Bibelens bøger. Han omdannede Bibelens tekster til allegoriske fortællinger. Anden gruppe indeholder hans store produktion af prædikener.
Af hans teologisk-filosofiske værker er hovedværket De Principiis, Om Grundbegreberne, på græsk Peri archon, der i fire bøger på dogmatisk vis behandler Gud og de himmelske væsener; mennesket og den materialistiske verden; den frie vilje og dens konsekvens; samt fjerde bog Om de hellige skrifter. Origen er forfatter til den første kristne dogmatik på den græske filosofitraditions grundlag og struktur.
Origens kristne filosofiske teser var præget af Platons lære om sjælen som et selvstændigt fænomen eller virtuel kraft, der af Gud blev indpodet i mennesket ved fødselen. Origen er ikke fortaler for den reinkarnation, som han ofte beskyldes for, idet han mente, at efter døden går sjælen til Gud før eller siden afhængig af jordelivets fortjenester, men at ingen fortabes evigt.
Origen hældede mod Platon og stoicismen i sine synspunkter og hans styrke og inspiration stammede fra de hellige skrifter. Han var fortaler for en tredelt sanseverden:
Den bogstavelige eller virkelige verden
Den moralske sanseverden
Den allegoriske sanseverden
Sammen med sin opfattelse af personlighedens opdeling i en virkelig sanselig og en åndelig og mystisk sanselig verden gav det Origens opdeling af de kristne i to grupper:
de simple kristne og
de perfekte kristne.
De simple kristne var fuldstændige og tilfredse med troen på Kristus korsfæstelse og opsatndelse, mens de perfekte mediterede over fx Fader, Søn og Helligånd.
Origens mere detaljerede teologiske opfattelser kommer jeg ikke ind på her. Han beskæftigede sig meget med Gud, Søn og Helligånd som tre i én og som tre separate enheder.
På grund af mangelen på originale skrifter overleveret fra hans hånd er videnskaben usikker for så vidt angår Origens mening. Har han kun gentaget andres meninger, eller fremsætter han sine egne hypoteser, eller er han overbevist om sine tesers holdbarhed?
Origen tror på menneskets frie vilje som medbestemmende for dets skæbne og mener, at synder mennesket, vil sjælen efter døden tage ophold i en dæmon; har mennesket været godt og tro mod Gud, får det ophold i en engel indtil dommedag oprinder.
Origens opfattelser af sjælen og dens opholdssteder gav navn til origenismen, der snart blev angrebet fra andre kirkefraktioner, men indtil dens endelige fordømmelse som kættersk lære i år 553 på det andet konsilium i Konstantinopel, havde Origens dogmer mange tilhængere.
Mere oplysning om Origen
Der er en længere tekst om Origen i Eusebius Kirkehistorie, bog 6, og Oxford Dictionary of the Christian Church har også en selvstændig artikel om ham, ligesom Laustens Kirkehistorie omtaler ham fyldigt.