Christian Molbech, bibliotekar og ordbogsredaktør

Biografiske oplysninger

Christian Molbech blev født den 8. oktober 1783 i Sorø og døde 23. juni 1857 i København. Hans far var professor Johan Christian Molbech. Da Christian var 13 år bestemte forældrene, at han skulle rejse til Indien med en dansk familie og der lære handelsfaget. Den lille svagelige purk fik hjemve inden Helsingør og vendte hjem til Sorø, hvor han læste under faderens opsyn i den kærlige men relativt fattige og noget svagelige familie. Svaghederne, bl.a. en bror der endte på mentalt hospital, påvirkede den følsomme unge mand, der udviklede forskellige særheder, der senere var et handicap i hans karriere. Christian Molbech blev student i 1802, hvorefter han begyndte på et jurastudium, som han aldrig tog embedseksamen i.

Han blev gift 23. oktober 1820 med Johanne Christine Langberg, 1793-1879, og sammen fik de sønnen Christian Knud Frederik Molbech, * 20. juli 1821.

Om Christian Molbechs deltagelse i det sociale liv i Sorø og senere i København kan der læses om i Biografisk Leksikon og Morten Borups biografi. I sin ungdom var han forelsket i postmesterdatteren fra Sorø og i den periode skrev han følsomme digte og begyndte på en oversættelse af Den unge Werthers Lidelser, men han fandt også tid til at udgive rejseskildringer fra Danmark i 1811. Senere også skildringer fra andre egne og lande.

Han blev i 1804 ansat ved Det Kongelige Bibliotek som voluntør og efter nogle avancementsstillinger blev han i 1823 førstebibliotekar, og den stilling var hans officielle indtil hans død. Foruden sin stilling på Biblioteket blev han 1829 professor i litteraturhistorie og fra 1803 medlem af det Kgl. Teaters direktion, men den sidstnævnte stilling gav ham flere sorger og bekymringer end glæder, så han ophørte med den ansættelse igen i 1842.

Professorstillingen krævede, at han forelæste over både dansk og udenlandske litteratur, og fra sine forelæsninger fik han i 1831 udgivet litteraturoversigter over både den antikke og orientens litteratur samt i 1832 en tilsvarende oversigt over de danske digtere fra Baggesen, Ewald og Oehlenschlägers tid.

Molbechs interesse for historie

Molbech holdt af Biblioteket, og det var herfra han udøvede både sin litterære, bibliografiske og leksikografiske opgaver. Han beskæftigede sig de første år på Biblioteket med historien, hvor han var talsmand for en objektiv fremstilling af fortiden. Det afbrød det venskab, han havde haft med N. F. S. Grundtvig, da denne begyndte sin meget subjektive historieskrivning. Venskabet blev dog senere helet igen. Molbech forsøgte i praksis at vise sin opfattelse af historieskrivning og udgav i 1813 sin skildring af Ditmarskerkrigene på kong Hans' tid skrevet efter hans objektive metode. Bogen blev vel modtaget, men Molbech havde fået andre opgaver, så historien blev nogle år lagt delvis på hylden.

Senere vendte han tilbage til historien, hvor han havde indset, at kilden til de danske og skandinaviske folks historie lå ikke i de islandske sagaer men i de nye arkæologiske fund og hele denne nye videnskab. Det skrev han om i 1837, hvor han benyttede de arkæologiske mindesmærker som milepæle i danske udvikling i forhistorisk tid.

Historieinteressen foranledigede, at han samlede folk med samme interesser til en stiftelse af Den danske historiske Forening i 1839. I foreningen kom han til at stå som redaktør af dets tidsskrift fra 1840 til 1854.

Ordbøgerne

Fra 1807 var Molbech tilknyttet Videnskabernes Selskabs Ordbog, og ved siden af udsendte han i 1811 en artikel om dialekter, og i denne opfordrede han til kompilering af en dialektordbog. Under ordbogsarbejdet blev forholdene omkring retskrivning og grammatik vigtige for fastlæggelse af redaktionsprincipperne. Molbech udgav i den anledning i 1813 sin håndordbog med retskrivningsvejledning.

Hans største bidrag til leksikografien var hans ordbog fra 1833, der fik en helt central plads i dansk sprog og undervisning, idet den blev normdannende i mange år ved undervisningen på både højere og lavere skoler. Andenudgaven kom i 1859, men da var redaktøren død. Se mere om ordbogen i ordbogsteksterne.

Oldteksters udgivelse

I sit biblioteksarbejde samlede og udgav Molbech tekstkritiske udgaver af bl.a. Rimkrøniken, 1825; Henrik Harpestrengs Lægebog, 1826; den ældste danske bibeloversættelse, 1828, med flere danske grundtekster.

Dialekterne

Foruden sit arbejde med rigssproget i VSO og sine egne rigsmålsordbøger, så havde Molbech gennem mange år indsamlet dialetkmateriale fra præster og andre, der i provinsen var i tæt kontakt med det talte almuesprog. I 1841 havde han fået samlet og ordnet tilstrækkeligt materiale til, at han kunne udgive sit Dansk Dialect-Lexicon, der var det første af sin art i Danmark.

Bibeloversættelser

Molbech udgav i 1840 et skrift om de danske bibeloversættelser, og heri påpeger han Christian IIIs Bibeloversættelses betydning for det danske sprog. I tilknytning til de gamle skrifter udgav han i 1857-1866, altså posthumt, Dansk Glossarium eller Ordbog over forældede danske Ord.

Molbechs udgivelser var væsentligt flere end her opstillet.

Kilder:
Biografisk Leksikon 1., 2. udgave samt 3. udgave, 1981 [10005]. Morten Borup: Christian Molbech, Rosenkilde og Bagger, 1954 [6493] Samt Molbechs ordbøger som beskrevet under ordbogsartiklen.


Jørgen Marcussen
Retur til forsiden

Denne side er revideret den 27. juli 2007.