Gerardus Mercator, kartograf
Revideret 20. januar 2011.
FAMILIE
Gerardus Mercator Rupelmondanus, hvis tyske navn var Gerhard Kramer eller Kremer, blev født i Rupelmonde i belgisk Flandern den 5. marts 1512, og han døde den 2. december 1594 i Duisburg i Tyskland. Hans fader var husmand og skomager Hubert Kremer, og hans moder var Emerentia Kremer. Foruden Gerard havde de da seks børn.
Familien omfattede også en farbror, Gisbert, der efter uddannelse på universitetet i Louvain = Leuven, i dag i Belgien, blev præst ved St. Johann hospitalet i Rupelmonde, hvor Gerard blev født. Kort tid efter fødslen vendte familien tilbage til deres hjemstavn i Gangelt.
Gerard Mercator blev gift den 3. august (anden kilde siger i september) 1536 med Barbara Schelleken = Barbe Schellekens, og deres første barn, sønnen Arnold, blev født 31. august 1537. Parret fik i alt tre sønner og tre døtre: Arnold, Barthelemy, Rumold † 31/12 1599, Emerence, Dorothée og Cathérine. Det var kun Rumold, der overlevede faderen.
Mercator fik et slagtilfælde i maj 1590, der forhindrede ham i at genoptage sit arbejde i noget synderligt omfang. Han blev et par år efter næsten hel blind, og han fik endnu et slagtilfælde i 1593, hvorefter han for en tid ikke kunne tale, og endelig døde han efter sit tredje tilfælde i 1594.
Der findes kun et kendt portræt af Gerardus Mercator fremstillet i hans levetid. Det er stukket af Fr. Hogenberg, 1540-1590) og findes i Atlassets tredje del udgivet i 1595. På grundlag af dette stik blev der stukket et dobbeltportræt af ham og Hondius til Mercator-Hondius' udgave af atlasset i 1612.
UDDANNELSE
Gerard voksede op i Gangelt under trange kår. Det var med farbrors profession naturligt for Gerard og hans to ældre brødre at søge i kirkens tjeneste, men hårde tider og faderens død betød, at farbroderen overtog ansvaret for Gerards uddannelse, og i 1527 blev Gerard sendt til en skole i 'sHertogenbosch = Bois-le-Duc. Skolen blev drevet af et religiøst samfund kaldet Brødrene af det Fælles Liv = Brethren of the Common Life.
Mercator blev indskrevet på Collège du Chateau på universitetet i Louvain i 1530. Han skulle studere humaniora. Han blev magister i 1532 i artes. Mercator valgte at stoppe studierne, og en af årsagerne hertil var hans tvivlen på det bibelske verdensbillede sammenholdt med Aristoteles. Det var samtidigt en brydningstid, hvor de reformatoriske tanker vandt frem i Europa. En kritisk indstilling til kirkens dogmer kunne let føre til en kættersag, og systemkritikere havde dengang som nu sjældent gode karrieremuligheder.
Under sine fortsatte rejser for at finde et passende undervisningssted stiftede han i bl.a. Antwerpen, ca. 1534, bekendtskab med geografien, og denne videnskab understøttede hans tvivl om, hvorvidt forskellene mellem det observerede verdensbillede og Bibelens kunne forenes. Han vendte i 1535 tilbage til Louvain og indledte et matematikstudium under Gemma Frisius, 1508-1555. Mercator samlede den viden op, der relaterede sig geografi og astronomi, men tog samtidig også fat på at skaffe sig kendskab til instrumentlære og gravering - to vigtige praktiske færdigheder ved kortproduktion. Hans læremester her var Gaspard van der Heyden = Gasparus Myrica.
PRODUKTION
Mercators kartografiske produktion begyndte med en globus i 1536. Den var bestilt af kejser Karl V, og Mercator samarbejdede med Gemma Frisius om projektet. Globusen var den første, hvor de enkelte kortudsnit blev trykt som kobberstik - indtil da havde træsnit været teknikken - og graveringsarbejdet var Mercators. Samarbejdet mellem de tre: Mercator, Frisius og van der Heyden er trykt på globussen.
Mercators næste arbejde var en stjerneglobus. Også denne blev udført i samarbejde med Gemma Frisius og guldsmeden Gaspard van der Heyden * 1496.
I 1537 udgav han også sit første kort, der var over Palæstina og havde titlen Amplissima Terrae Sanctae descriptio ad utriusque Testamenti intelligentiam. Kortets målestok var 1:300.000. Man mente det tabt, og det blev først genfundet 1926.
I 1538 udgav han sit første verdenskort, Orbis Imago, der var tegnet efter en projektion udfundet af Oronce Fine. På dette kort, der blev udgjort af to hjerteformede halvdele, blev Amerika for første gang givet dette navn, og det var også første kort, hvor kontinentet sammenhængende var tegnet fra de nordligste til de sydligste egne.
KOMPASKURSER - LOXODROMER
I årene fra 1540 arbejdede Mercator med henblik på at udgive et Europakort med de informationer, der kom hjem med søfarende. Disse informationer bestod ofte af afstande og kurser mellem punkter, og de søfarende mente, at de med kurslinjer fulgte rette linjer. Matematikeren Pedro Nunez havde på samme tid udgivet betragtninger over sfæriske linjer på kugleoverfladen, og i overensstemmelse med disse teser indså Mercator, at kurslinjer efter magnetkompasset ville følge en kurve, der kaldes en loxodrom, og at et skib, der fulgte en hvilken som helst kompaslinje, der ikke var ret øst-vest, på havoverfladen ville følge en spiralkurs, der endte ved en af polerne. Det havde naturligvis betydning for afsætningen af kurser og pejlinger på et kort og dermed for de oplysninger, som de søfarende bragte med hjem, og ved Mercators senere arbejder tog han højde for dette forhold. Mercators globus fra 1541 er den første, der er forsynet med kurslinjer.
I de følgende arbejder på sit Europakort gjorde Mercator positionen af Alexandria efter Ptolomæus til sit fikspunkt. Ud fra byens position forsøgte han at beregne afstande og retninger til andre positioner på kortet. Han vidste, at længderne var det svage punkt, men ved at sammenligne og korrigere kortets sammenhæng flere gange fik han til sidst et betydeligt forbedret kort konstrueret. Hans beregning af Middelhavets udstrækning var dog stadig for stor. Ptolomæus havde benyttet en længdeforskel på 62° fra vest til øst, mens Mercator brugte 53°, hvor virkeligheden er 41,5°. Hans nulmeridian ligger uden for kortets ramme og formodentligt gennem Insulae Fortunatae.
I året 1541 fik Mercator udgivet en lærebog i kursivskrift, Literarum latinarum, quas italicas, cursoriasque vocant, scribendarum ratio, som skulle hjælpe kartografer med en ordentlig skrift under korttegning og gravering. Et tidligt forsøg på standardisering af symboler og tegn på et kort.
ARREST OG FÆNGSEL
Mercators liv og virksomhed blev sat under svære prøvelser, da han i februar 1544 under besøg i Pays de Waas blev anklaget for kætteri og fængslet på Rupelmondeborgen, men det lykkedes ikke de katolske anklagere at finde noget, der kunne forbinde Mercator med anderledes og frit tænkende væsener. Muligvis med et vist pres fra hans universitet og en tilsvarende velvilje fra kejseren blev han efter syv måneders fængsel frigivet den 1. oktober 1544 og sluppet ud til sin i mellemtiden forarmede familie. Han gik i gang med at fremstille de instrumenter - astrolabier, kuglearmariller etc., som han havde haft bestilling på inden sin fængsling, og han fik senere i perioden hjælp fra John Dee, der havde indgået samarbejde med ham fra 1548. I samme periode fremstillede han en stjerneglobus på grundlag af Kopernikus' observationer; den blev udgivet i Louvain i 1551 og tilegnet biskop Georg af Østrig i Liège.
DUISBURG
Det var planerne, at der skulle oprettes et nyt universitet i Duisburg, og Mercator så åbenbart nogle forretningsmuligheder heri og flyttede med sin familie til byen i 1552 og oprettede her en kartografisk forretning. I oktober 1554 udgav han her det Europakort, som han havde påbegyndt i 1540. Det var et stort kort med titlen Europa descriptio, i en målestok på 1:4.280.000 og målene 160 x 130 cm. Det var tegnet på grundlag af en projektion nyligen udfundet af Johannes Stabius1). Kortet havde god praktisk værdi og indbragte Mercator nogen kærkommen indtægt. Han havde tilegnet det til sin velgører på det tidspunkt, biskop Antoine Perrenot de Granvelle i Arras - han blev senere kardinal.
Mercator fik også i byen nogle indtægter ved at tilbyde undervisningsforberedelse af elever til det planlagte universitet, der dog ikke blev oprettet. Undervisningen på latinskolen fandt sted i perioden 1559 til 1563, hvorefter Mercator ikke længere havde tid, fordi andre arbejder, der formodentligt gav bedre indtjening, kunne fås. Sønnen Bartholomeus ville fortsætte faderens undervisning og fik i 1563 udgivet en bog Breves in sphaeram meditatiunculae includentes methodum et isagogen in universam cosmographiam..., der kunne benyttes ved den fortsatte undervisningen i geografi efter faderens retningslinjer.
HANS EGEN PROJEKTION
Mercator senior udgav i perioden flere kort, og fra 1564 blev han statskartograf ved hertug Wilhelm af Kleve, der regerede et område langs Rhinen tæt ved Hollands grænse. Det var mens Mercator opholdt sig her, at han udarbejdede sin projektion, der bærer hans navn, og hans verdenskort i den nye mercators projektion udkom i 1569 trykt på 18 enkeltblade; titlen var Nova et aucta orbis terrae descriptio ad usum navigatium emendate accomodata.
Det kendetegnende ved Mercators projektion er de vinkelret på hinanden stående breddeparalleller og meridianer. Et sådant kort er vinkeltro, men ikke afstandstro, og det kaldes også for et voksende kort, da afstanden mellem breddeparallellerne vokser med afstanden fra ækvator. En almindelig folkelig forklaring på projektionen er billedet af en globus omgivet af et ark papir formet som en cylinder og berørende kloden langs ækvator. Tegner man på dette papir alle ønskede detaljer ind ved linjer trukket fra jordens centrum, gennem hvert ønsket punkt til papiret, så får man et mercatorkort.
Et sådant kort ermest vellignende og lettest at bruge omkring tangeringslinjen. Ved at benytte ækvator til tangeringslinje kan man ikke aftegne polerne, da de parallelle meridianer forhindrer dette, men man kan tegne et vellignende mercatorkort over polerne eller andre steder ved at vælge at lægge sin papircylinder rundt om kloden langs en anden linje og fx lade papiret røre de to poler, hvorved til gengæld ækvator ikke kan aftegnes på kortet. Med tangeringslinje fra pol til pol danner meridianerne naturligvis ikke parallelle linjer.
SØMANDENS BRUG AF MERCATORS KORT
Det er gennem korrespondance og biografiske oplysninger fra hans samtids bekendtskaber, at vi ved, at Mercator var optaget af at hjælpe de søfarende til bedre søkort, og han beskæftigede sig meget med magnetismen og misvisningen for måske derved at kunne fastslå længder.
Men nogen praktisk betydning for den almindelige søfolk fik kortene ikke, før længe efter Mercators død. For det første efterlod Mercator ingen matematisk beskrivelse af sin projektion, og samtidens kartografer forstod den ikke. Hans tidligere samarbejdspartner, John Dee, skrev fx, at kortet ikke afbillede bredde-længder korrekt. En anden grund til kortene ikke blev sømandens redskab var den latinske tekst, som ikke kunne forstås af de sejlende.
Det var først efter Edward Wrights beskrivelse af projektionen i 1599 i værket Certaine Errors in Navigation, Arising either of the ordinarie erroneous making or using of the Sea Chart, ... detected and corrected, at der begyndte at komme praktiske resultater af Mercators kort. Inden Wrights afhandling blev publiceret, havde Jodocius Hondius omkring 1592 læst Wrights arbejde og var begyndt at anvende projektionen til sine kort før 1599. Det beskrives i litteraturen, at Hondius' fremgangsmåde ikke ophavsretlig var helt fin i kanten.
Læs mere her om Edward Wright.
ATLASSET
Mercators drøm var at udgive et stort nyt atlas, der ikke alene indeholdt kort, men også en geografisk, astronomisk og historisk beskrivelse af hele verden og dens skaber. Hans første delprojekt var hans Chronologia fra 1569, der skulle danne skelettet for værket, og ved dets udgivelse i 1569 beskrev han det fuldendte værk, der skulle bestå af fem dele:
1. Verdens Skabelse;
2. Himmelrummet;
3. Jorden;
4. Genealogiske tavler og staternes historie;
5. Kronologiske oversigter.
Mercator udarbejde som nævnt først "Kronologien", hvilket tog ham fire år. Titlen blev Chronologia, hoc est temporum demonstratio exactissima ab initio mundi usque ad annum domini 1568 ex eclipsibus et observationibus astronomicis omnium temprorum, sacris quoque bibliis et optimis quibusque scriptoribus summa fide concinnata. Det udkom altså i samme år som hans berømte verdenskort, der også var tiltænkt som en del af hans Atlas.
Geografibindet i bog 3. skulle deles i tre afsnit, hvor det første skulle være en gennemgang af den moderne geografi, den anden del skulle være en gennemgang af den ptolomæiske geografi, mens det tredje afsnit skulle handle om den antikke geografi. Mercator blev færdig med Ptolomæusdelen i 1578, men den moderne geografi blev han ikke færdig med inden sin død. Det skyldtes både, at opgaven var større, end han havde forudset, men også almindelige praktiske ting, som at der manglede kobbergravører.
Han tegnede kort til det planlagte værk, som han allerede i 1578 i en korrespondance havde fortalt skulle indeholde omkring 100 kort. Han skrev også mange tekster til det, men nåede aldrig at se det komplette atlasværk udgivet. Den første del udkom i 1585 med 51 kort. Den næste udgave udkom 1589 med 22 nye kort, så det totale indhold i alt var steget til 73 kort, der stadig kun viser europæiske lande. Den beskrivende del fyldte 30 sider og fik titlen De mundi creatione.
Atlassets anden del, der indeholder kortene, bærer titlen Atlantis Pars altera. Geographia Nova Totius Mundi = Anden del af Atlasset, Nye kort over hele verden, og heri udkom der yderligere 34 kort. Værket indeholder nu et verdenskort i et blad, et verdenskort i to dele tegnet som halvkugler - det var et kort, der først var udkommet 1587 - dertil et Europakort, et Afrikakort og et Asienkort samt et Amerikakort, der alle var tegnet med deltagelse af en eller flere i familien. Detaljekortene som Gerard selv havde tegnet var 102. Tilsammen havde atlasset nu 107 kort.
Det blev hans eneste efterlevende søn og børnebørnene, der i 1595 i Düsseldorf fik det komplette atlas udgivet hos Albert Busius. Værket fik titlen Atlas sive Cosmographicae meditationes de fabrica Mvndi et fabricati figvra = Atlas eller en kosmografs beskrivelse af verdens indretning og alle skabte ting. Hovedparten af kortene over de enkelte landskaber var konstrueret over Marinus fra Tyrus', 100-150 e.Kr., projektion. Andre kort blev konstrueret over en forbedret ptolomæisk trapezform, mens 7 kort var tegnet over den såkaldte Stab-Werner projektion1).
NULMERIDIANEN
Til sine Atlaskort benyttede Mercator nulmeridianen gennem Kanarieøerne akkurat som Ptolomæus havde gjort, selvom Mercator vidste, at hovedparten af kortbrugerne da foretrak en nulmeridian gennem Cap Verdeøerne, hvor målinger havde vist, at der ingen misvisning var på magnetkompasset. Det samme gjorde sig gældende på den kun lidt vestligere liggende ø Corvo i Azorerne. På Verdenskortet i den nye "Mercatorprojektion" anvendte han da en nulmeridian gennem Kap Verderne, der samtidig løb gennem de østligste af Azorerne (San Miguel og Santa Maria). Også de fire verdensdelskort og verdenskortene i atlasset fik nulmeridianen gennem Cap Verderne.
SENERE UDGAVER
Da Mercators kort var usædvanligt enkle og sobre uden overpyntede kartoucher, og da en del af enkelthederne på hans kort var nye, så blev hans Atlas ikke straks populært. Desuden var der meget stor konkurrence fra Abraham Ortelius' Theatrum orbis terrarum, der var udkommet i 1570, men ofte kom i nye og forøgede udgaver og på flere sprog. I 1603 var der udkommet 14 udgaver af Ortelius inklusive udgaver på latin, hollandsk, fransk, italiensk, tysk og spansk.
SALG AF PLADERNE
I 1604 fik Gerard Mercator junior, der var en af de tre børnebørn - de to andre var Johann og Michael - der videreførte familiens forretning, myndighedernes tilladelse til at sælge trykpladerne til atlaskortene. Det var nødvendigt med arverettens tilladelse, da der var mindreårige børn efter Gerard seniors børn, og da Gerard junior var et af de ældste børnebørn, var han en af eksekutorerne.
Køberen var også Gerard Mercator junior, men inden for et år efter hans køb var de videresolgte til Jodocus Hondius, 1563-1612, der havde åbnet kartografisk virksomhed i Amsterdam i 1593. Det blev fra 1605 Hondius, der udgav Mercators værker. Den første Amsterdamudgave udkom i april 1606. Der kom udgaver indeholdende Mercatorkort frem til efter midten af det 17. århundrede, men efterhånden blev flere og lfere kort udskiftet eller omtegnet, og nogle i anden målestok.
BIOGRAFI
Mercators tidligste biograf var naboen og borgmesteren i Duisburg, Walther Ghim, der udsendte første udgave 1595 som fortale til Mercators Atlas. Mercator havde boet i Duisburg siden 1552, så de havde kendt hinanden meget længe; borgmesteren havde siddet 12 valgperioder. I øvrigt var Mercator den første, der anvendte ordet Atlas for en samling kort.
ATLAS OG ETYMOLOGIEN
Som afslutning på denne introduktion til Mercator vil jeg nævne etymologien i "Atlas", der ikke kommer fra titanen, der bærer jorden. Navnet kommer - ifølge Mercator selv - fra en forsker og lærer, der var konge i Etruria eller Libyen og siges at have fremstillet den første globus. Mercator brugte Atlasnavnet som symbol for verdens beskrivelse sammensat af kendskab til astronomien og geografien. Denne Atlasperson er afbildet med en globus på knæet, mens titanen Atlas holder himmelhvælvet oppe. Historien er noteret fra to pålidelige Mercatorforskere, men jeg har ikke fundet den nævnte Atlas omtalt andre steder.
NOTE
1) Opkaldt efter Johannes Stabius, der døde 1522. Han var professor i matematik og kartograf i Wien, og hans elev, Johannes Werner fra Nürnberg, egentligt præsteuddannet, 1468-1528. Stabius udtænkte tre projektioner, som Werner videreudviklede. Deres projektioner er hjerteformede, cordiform. Projektionerne blev beskrevet i Stabius' værk Nova translatio primi libri geographiae C. Ptolemaei. De blev meget almindelige til at afbilde jorden i to hjerteformede halvkuglebilleder.
Foruden af Mercator blev de også benyttet af Oronce Fine og Ortelius. Først ind i det 18. århundrede blev projektionen erstattet af den videreudviklede Bonne-projektion. Med fagtermer kaldes Stab-Wernerprojektionen for pseudokonisk, og den fortegner områder, der ligger væk fra den centrale meridian og polerne, mens nord-syd målestokken er ens overalt på centermeridianen.
LITTERATUR
Der findes en hel del bøger, der omtaler Mercator, og netoplysninger er talrige.
Hans atlas er behandlet i Imago Mundi IV, 1947, pp. 37-62.
samt i en artikel:
Dupont, Henrik, 1997: "Mercators Atlas fra 1595 - Atlas Sive cosmographicae meditationes de fabrica mundi et fabricati figura", In Fund og Forskning 1997, pp. 45-70.
Projektioner er omtalt i :
Steers, J.A., 1962: An Introduction to the Study of Map Projections, UoLP.
Jørgen Marcussen
Retur til forsiden
Opdateret d. 20.1.2011