Johannes Mejer - kartograf

Opdateret 15. september 2011.

Johannes Mejer blev født 12. oktober 1606 og døde 10. juni 1674. Han var en af seks søskende af præsten Johannes Mejer og fru Elisabeth Jüngling, der var enke efter pastor Werner Buchholtz i Mildsted. Johannes Mejer senior var præst i Husum i Sønderjylland.

Faderen døde som 44-årig i 1617, da Johannes, der var det ældste barn, var 11, og han kom i pleje hos morbroder Jüngling, der var herredsfoged i Kropp nord for Rendsburg, og herfra blev han sendt ud at tjene som fårehyrdedreng, indtil man blev opmærksom på hans evner. Han blev sendt til København, hvor han boede hos sin fars ældste broder, Bernhard Mejer, der var præst ved Sankt Petri Kirke. Han studerede og fik særlig interesse for anvendt matematik inden for kartografien, men tog formodentligt kort tid efter studiernes afslutning tilbage til Husumegnen. Det var kort tid efter fredsslutningen i 1629 efter den danske indsats i 30-årskrigen. Mejer har selv skrevet, at han ønskede at hjælpe moderen i hendes trange kår, og af samme grund ville han forblive ugift. Han blev huslærer i byen og som ekstra job var han skriver af lejlighedsdigte og ligprædikener.
En genealogisk tabel over slægtens led nærmest Johannes findes [6404 p.242]

I Husum ernærede han sig ved siden af undervisningen også efter tilladelse ved at udgive en almanak, der udkom første gang 1640 og blev almindeligt anvendt. Han fik også astrologiske værker udgivet. Allerede fra 1630'erne var han begyndt at tegne landkort af god kvalitet, og det var også inden for dette felt, at han søgte at få en stilling i Danmark eller Hertugdømmerne. Hans første kort var over Husum og egnens maskenge. Dette kort forelå i 1636.

Johannes Mejer havde studeret Tycho Brahes, Longomontanus' og Laurembergs værker og havde med sine gode evner udviklet flere kartografiske opmålings- og beregningsmetoder med specielt sigte på marsklandets mange inddigninger og opdelinger. De mange dæmningsarbejder og vandledningsprojekter krævede gode topografiske kort og matrikelkort.

I 1640-1641 fik han med kongens tilladelse tegnet Åbenrå Amt og området omkring Slien. Det var efter bestilling fra hertug Friederick III på Gottorp. Slien havde stor betydning som fiskevand, og der var ofte retstvister om fiskerettighederne, hvorfor et nøjagtigt kort var af betydning.

Fra 1642 lod Christian IV ham tage fat på en kortlægning af Den jyske Vestkyst fra Varde ned til Elben ved Glückstadt. Han klarede disse delopgaver godt, og hans arbejdsområde blev flere gange udvidet, indtil han i 1647 blev kongelig matematiker, hvilken stilling også inkluderede kartografien. Et af hans første arbejder efter udnævnelsen er et Danmarkskort fra 1650, der i dag er på KB.

I 1652 havde han i samarbejde med sin broder og brødrene Ioachim og Caspar Danckwerth, udgivet de kort over Slesvig og Holsten, som han havde arbejdet på 1642-1648. Dernæst fulgte kort over Jylland i 1654-1655 og Skåne i 1655-1658.

Rigets almindelige økonomiske situation og krigen mod Sverige indledt i 1657 forhindrede hans yderligere planer, der bl.a. inkluderede et nordisk atlasværk, at blive realiseret. Fra 1659 er Johannes Mejer tilbage i Husum, men i tiden indtil sin død udgiver han ikke yderligere kartografiske arbejder. Han er stærkt forgældet, og der er ikke mulighed for yderligere udgivelser.

Mejer tegnede ind imellem også historiske kort, der var mere eller mindre fri fantasi, men som astrolog har han ganske givet selv troet på deres indhold. Blandt andre tegnede han et kort over Paradiset. Han anvender konkrete mål og giver haven et nøjagtigt areal på 300 x 237 km, og den er beliggende ved floden Eufrat. Som astrolog kan han også beregne datoerne og angiver, at Adam og Eva kun får en god måneds ophold i haven, før Eva den 26. oktober spiser et æble til morgenmad; derefter tager eventyret en ganske anden drejning.

Til teksten er benyttet [6337] og [SAL], hvori der henvises til litteratur i Historisk Tidsskrift, 6. Række bind I [6404].
I [6404] er der en artikel om Johannes Mejer på side 239. Den er skrevet af P. Lauridsen og fylder 163 sider, og den er bilagt et Mejerkort i farver over området fra Djursland, det halve af Fyn, hele Sjælland med øerne syd for og Femern. Artiklen er illustreret med nogle kort af andre kartografer til sammenligning med Mejers udgaver.

Nogle af oplysningerne er fundet i [6337] Bo Bramsens Danmarkskortbog.
Johannes Mejers kort blev udgivet af N. E. Nørlund i tre bind og en kortrulle i 1942.
Der er hos Vangsgaards Antikvariat i oktober 2005 et sæt af dette genoptryk til salg for kr. 2.800,- [Katalog 214 side 78].
Nørlunds værk, Danmarks Kortlægning I, Geod. Inst. 1942, er benyttet.

Endelig er bogen Der große Kartograph aus Husum - 400 Jahre Johannes Mejer af Oswald Dreyer-Eimbcke; KomRegis Verlag, 2006, også benyttet. Bogen er ikke et katalog over den af Schiffahrtsmuseum Nordfriesland in Husum åbnede udstilling i anledning af 400-året for Johannes Mejers fødsel, men indeholder en række afhandlinger om hans aktiviteter, hans kortproduktion, samarbejde med brødrene Caspar og Joachim Danckwerth om udgivelse af værket Newe Landesbeschreibung der zwey Herzogthümer Schleswich vnd Holstein. Endvidere artikler om selve kortenes udseender herunder signaturer og forskellige "standarder". Om opmålingsmetoderne og med linjer trukket tilbage til Tycho Brahe er der et mindre afsnit.

Et Mejerkort på Handels- og Søfartsmuseet

Handels- og Søfartsmuseet har i samlingerne et enkelt og noget slidt Johannes Mejerkort over Slien. Kortet har mange planer for sildegårdene, som de enkelte lodsejere havde ejendomsret til. Kortet er fra 1649. Læs detaljer om det her.


Caspar Danckwerth og Slesvig-Holstensbeskrivelsen
Caspar Danckwerth blev født i Oldensworth og blev uddannet læge i Basel. Efter eksamen i 1633 slog han sig ned i Husum, hvor han praktiserede og i 1641 blev borgmester. Danckwerth skrev den topografiske tekst til Johannes Mejers kort over Slesvig og Holsten, og det samlede arbejde blev udgivet under titlen - Newe Landesbeschreibung der zwey Herzogthümer Schleswich vnd Holstein.

Mejers 37 kort og Danckwerths beskrivelse udkom i 1652. Da værkets omkostninger oversteg de to Husumborgeres formåen, var Mejers bror, apotekeren Samuel Mejer i København, og Danckwerths bror, kammermester Joachim Danckwerth på Gottorp indtrådt med kapital i udgivelsen, der i alt kostede 6.746 rigsdaler.

Efter værkets udgivelse kom Danckwerth i strid med kong Frederik III over visse formuleringer i værket, der i politisk henseende var imod centralmagtens ønske, da Danckwerth var hertugen på Gottorps mand. Her kom Mejer som kongelig embedsmand i klemme, og han måtte rejse til København og stå skoleret for kongen for at redde sin ansættelse og undgå at værket blev konfiskeret. Det endte med, at han forblev i stillingen, men kongen lod hyren nedsætte fra 300 til 200 rigsdaler om året.

Men Mejer og Danckwerth kom også op at toppes over delingen af provenuet, og uenigheden endte med en retssag ved den Gottorpske Hofret. Nogen afregning fik Mejer aldrig af familien Danckwerth, og Caspars enke solgte uden Mejers viden alle trykpladerne til Johannes Blaeu i Amsterdam i 1656.

Mejer forsøgte at omskrive Landesbeschreibung og var færdig med revisionen i 1654, men det blev aldrig trykt, og senere kom svenskekrigene på tværs af yderligere publiceringsplaner. Værkets tekst skulle forfattes af Caspar Danckwerth, så det passede til kortene, men Danckwerth skrev og skrev, og til sidst blev Mejers kort en biting i værket, der hverken geografisk eller historisk havde nogen kvalitet. Kortene var pænt stukket af to guldsmede fra Husum, brødrene Mathias og Nicolaus Petersen.

Jørgen Marcussen

Kildehenvisninger er i litteraturoversigten, samt her:
Historisk Tidsskrift, 6. Række, Bind I, red. C. F: Bricka, Kbh. 1887-1888 [6404]

Opdateret d. 15.9.2011