Henry Gellibrand
Henry Gellibrand levede 17/11 1597 til 1637. Han blev født i London, søn af akademiker fra Oxford Universitet, og han døde samme sted 16/2 1637 af febersygdom.
Gellibrand var først kirkelig embedsmand, men blev så grebet af matematik, at han forlod sit embede og blev lærer i astronomi på Gresham College i London. Stillingen blev hans gennem hjælp fra Henry Briggs, som han var bekendt med gennem sine studier i matematikken i Oxford. Efter Briggs død blev det Gellibrand, der fik Briggs værk Trigonometria Britannica udgivet i 1633. Briggs er kendt for sit arbejde med logaritmer, som han først sammen med John Napier og senere alene udviklede til praktisk brug. Briggs havde i øvrigt også interesseret sig for navigation og havde udgivet polarstjernetabeller.
Gellibrand var puritaner og gennem en publicering fra en hans ansattes side, og som han havde opfordret til, blev de begge tiltalt i en retssag anklaget af Londons biskop Laud for at have udbredt en almanak med helgener taget fra Foxe's Book of Martyrs. De blev frikendt, da sådanne værker tidligere havde været udsendt.
Inden for navigationen arbejdede Gellibrand på at løse problemerne omkring længdebestemmelser, og i 1631 anstillede han den 29/10 forsøg med måling af måneformørkelse samtidigt i London og af kaptajn Thomas James, der ledede en ekspedition udsendt for at finde NW-passagen. Målingen skulle finde sted ved Charlton island i James Bay, Canada, og resultatet blev udgivet med titlen The Strange and Dangerous Voyage of Captain Thomas James i 1633.
Gellibrand var også optaget af kompassets misvisning og herunder beskrev han den tidsmæssige forandring af misvisningen, idet hans målinger i 1634 i Deptford blev sammenlignet med målinger taget af Edmund Gunter i 1622. Misvisningen var da aftaget omkring to grader, og Gellibrand fortsatte sine observationer og fandt senere misvisningen stadig var aftagende.
Denne observation var i direkte modstrid med William Gilberts konstatering af en misvisning på en lokalitet var konstant. Gilbert havde publiceret denne tese i sit værk De magnete. Gellibrands publikation om sine iagttagelser fik titlen A discourse mathematical of the variation of the magneticall needle together with its admirable diminution lately discovered, udkommet i 1635.
Efter han havde trukket sig tilbage fra universitetet fortsatte han sine navigatoriske undersøgelser og arbejdede på sit navigationsværk, der først udkom efter hans død i 1674 med titlen Epitome of navigation.
Jørgen Marcussen
Denne side er revideret den 2. november 2006.