Johann Gabriel Doppelmayer

Den tyske astronom og matematiker Johann Gabriel Doppelmayer = Doppelmayr = Doppelmair, blev født i Nürnberg den 27. september 1677 og døde den 1. december 1750. Han beskæftigede han sig udover astronomien også med kartografi, og han konstruerede solure, globusser og andre instrumenter, som kunne benyttes i hans tekniske videnskaber. Hans publikationers hovedværk var himmelatlasset fra 1742 udgivet hos Johann Baptiste Homann; endvidere kompilerede han en oversigt over instrumentmagere fra Nürnberg.

Hans far var Nürnbergkøbmanden Johann Siegmund Doppelmayer, 1641-1686, men puslede også med opfindelser og konstruktioner. Johann Gabriel kom i gymnasieskole i 1689 og på universitetet i Altdorf i 1696, og han færdiggjorde sine grundstudier i 1698 med en hovedopgave om solen, men fortsatte med at studere matematik og fysik ved Altdorf under Johann Christoph Sturm, 1635-1703. Her blev han førdig i 1699 med afhandlingen De visionis sensu nobilissimo, ex camerae obscurae tenebris illustrato. Derefter udbyggede han sine studier i Halle.

Doppelmayer kunne tale tysk, italiensk og fransk. Latin kunne han naturligvis også. Efter studierne foretog han en dannelsesrejse over et par år. Rejsen blev indledt i Berlin og gik over Leiden i Holland og i England til Oxford og London. En enkelt kilde anfører, at der ikke kan findes beviser for bestået graduation på universiteterne.

Efter hjemkomsten i 1702 blev han fra 1704 professor på sit gamle gymnasium, Aegidiusskolen. Han var stadig ansat her, da han døde i en alder af 73 år. I februar 1716 blev han gift med Susanna Maria Kellner, 1697-1728, med hvem han fik fire børn, hvoraf kun en søn, Johan, overlevede barndommen. Johan junior blev også en anerkendt videnskabsmand.

Af JGD.s publikationer, der ikke indeholdt nyopdagelser, blev især to værker kendte.
Det første er det biografiske værk over Nürnbergs instrumentmagere udgivet i 1730: Historische Nachricht von den Nürnbergischen Mathematicis und Künstlern, welche fast von dreyen Seculis her durch ihre Schriften und Kunst-Bemühungen die Mathematic und mehrere Künste in Nürnberg vor andern trefflich befördert und sich um solche sehr wohl verdient gemacht zu einem guten Exempel, und zur weitern rühmlichen Nachahmung. Heri er optegnet levnedsløb for 360 instrumentmagere, astronomer og matematikere fra 1400-tallets slutning til Doppelmayers tid.

Det andet værk, han er kendt for, er hans himmelatlas, Atlas Coelestis in quo Mundus Spectabilis et in eodem Stellarum omnium Phoenomena notabilia, circa ipsarum Lumen, Figuram, Faciem, Motum, Eclipses, Occultationes, Transitus, Magnitudines, Distantias, aliaque secundum Nic. Copernici et ex parte Tychonis de Brahe Hipothesin. Nostri intuitu, specialiter, respectu vero ad apparentias planetarum indagatu possibiles e planetis primariis, et e luna habito, generaliter celeberrimorum astronomorum observationibus graphice descripta exhibentur, cum tabulis majoribus XXX, der blev udgivet i 1742 på forlaget Homanns Efterfølgere.

Indholdet er hovedsageligt gentagelser af plader, som Doppelmayer i de foregående år havde leveret til Homanns forlag i anden anledning. Ud fra de foregående Homansudgivelser er det således blevet forskerne muligt at datere et stort antal af Doppelmayers plader.

Der findes på nettet flere optegnelser over de enkelte pladers nummerering. Det kan antages, at Handels- og Søfartsmuseets plancher fra værket, nummereret 29 og 30 er kendt fra 1742. Se henvisningerne nedenstående.

Han blev hædret med at få et månekrater opkaldt efter sig på positionen 28,5° s bredde og 41,4° w længde. Det skete i 1791 og navnet blev anmeldt af Johann Hieronymus Schröter. Også en af småplaneterne, nummer 12.622 er opkaldt efter Doppelmayer.

Doppelmayer var anerkendt i flere af de europæiske videnskabsselskaber; således medlem af Videnskabsakademiet i Berlin, Det kejserlige Leopoldinske Naturvidenskabsakademi i Halle fra 1715, Royal Society fra 1733 og det russiske Akademi fra 1740.

Doppelmayers Himmelatlas

Doppelmayers himmelatlas er stadig efterspurgt af samlere, og de enkelte blade opnår priser på 5.000 til 10.000 kroner i 2008. Atlasset er en slags oversigt over himmelmekanikken. Det indeholder plancher med planetbaner og forklaringer - på latin - på formørkelser, årstiderne, ekliptika, gradnet med mere, og det er alt illustreret på store klare plancher.

Planetsystemet forklares både ud fra Tycho Brahes, Keplers og Kopernikus og Ricciolis teser, men også Mercators arbejder er omtalt, ligesom Halleys kometteorier er medtaget.

Udgivelsen blev foretaget af hans samarbejdspartner, Johann Baptiste Homann, 1664-1724, der havde åbnet et kartografisk forlag i Nürnberg.

I Museets kortdatabase er beskrevet nogle af plancherne fra Atlas Coelestis, nemlig numrene:
     Jørgen Marcussen
Opdateret d. 11.4.2008