Christoffer Columbus, opdagelsesrejsende
Christoffer Columbus var født i Genoa i Italien som Cristoforo Colombo og blev senere på spansk kaldt for Cristóbal Colón. Hans nøjagtige fødedato kendes ikke, men den lå formodentligt mellem 26/8 og 31/10 1451. Han døde i Valladolid i Spanien den 21/5 1506. Hans far var væveren Domenico Colombo og hans moder Suzanna Fontanarossa.
Efter sin ungdoms uddannelse og rejser til mange lande forsøgte Christoffer Columbus gennem flere år at få kapital til at foretage den rejse vestpå, som han mente ville bringe ham til Japan, Kina og Indien. Først da de spanske regenter, Ferdinand og Isabella, indvilligede i at betale for hans ekspedition kunne han gå i gang med forberedelserne.
Columbus fik overladt tre skibe: SANTA MARIA, EL NIÑA og PINTA. Der er ingen tegninger eller andre beviser på skibenes nøjagtige udseende. Alle modeller og rekonstruktioner er baseret på analogi med andre og kendte skibe samt på en hel del gisninger. I Columbus' Ships postulerer forfatteren, Jose M. Martinez-Hidalgo, at 50 % af vor viden om skibene stammer fra Las Casas beretning.
Columbus' skibe
SANTA MARIA
Dagligt kaldenavn var La Gallega eller Marigalante.
Tremastet med råsejl på formast og stormast, latinersejl på mesanmasten. Sejl under bovsprydet. Typen kaldes for en nao, der i spansk sprogområde i det 15. århundrede var en veldefineret sejlskibstype.
Størrelse: længde ca. 36 m, ca. 100 tons DW.
Ekspeditionschef om bord var Columbus; Kaptajnen var Juan de la Cosa, der ejede skibet. Navigatøren var Peralonso Niño, bror til NIÑAs navigatør. I alt bestod besætningen af 39 officerer og menige.
NIÑA
NIÑA var skibets kaldenavn. Dets døbenavn var Santa Clara. Øgenavnet havde relation tilejerfamilien, Niño.
Caravel, tremastet, rigget med latinersejl på alle master ved afgangen, men ændret til råsejl på for- og stormast inden Atlantkrydsningen. Både NIÑA og PINTA var careveller, der var mindre end naoerne, havde et lavt fribord og meget høje ender.
Størrelse: længde ca. 15 m, ca. 60 tons DW.
Deltog både i Columbus' første og anden rejse samt en senere rejse til Hispaniola.
På første rejse var kaptajnen Vicente Yanez Pinzon, bror til skibsledelsen på PINTA. Navigatøren var Juan Niño, der var medejer af skibet og broder til SANTA MARIAs navigatør. I alt bestod besætningen af 22 officerer og menige.
PINTA
PINTAs døbenavn kendes ikke. Navnet formodentlig med relation til tidligere ejer, Pinto.
Caravel, rigget som SANTA MARIA fra begyndelsen.
Størrelse: længde ca. 15 m, ca. 75 tons DW. Hurtigste af de tre skibe.
Kaptajn var Martin Alonso Pinzon,; Hans broder, Francisco Martin Pinzon, var navigatør. I alt bestod besætningen af 26 officerer og menige.
Første rejse
Columbus' første rejse gik fra Palos, en lille plads lidt SE for Huelva ved Tintoflodens udløb. Afgangen var den 3/8 1492, og deres sidste landkending af Den Gamle Verden var ved afgangen den 6/9 fra Gomera - en af De Kanariske Øer. De fik igen land i sigte om morgenen den 12/10 1492.
Landkendingen blev gjort fra PINTA. Det menes i dag at have været Watling Island ved Bahamas. Det indfødte navn var omtrent Guanahani. Columbus navngav øen San Salvador.
De nærmede sig øen på 24° N bredde. Ved daggry sejlede de sønden om øen og op langs vestsiden til en ankerplads midt for øen. De tager syv mænd fraøen til fange og medbringer dem senere til Europa. Den 14/10 fortsatte de mod SW sønden om Rum Cay til Long Island, som de navngav Fernandina. Herfra videre gennem øgruppen og den 27/10 satte de kurs SSW og den 28/10 ankrede skibene på Cubas N-kyst. Fra Cubas N-kyst sejlede skibene over Windward Passage til Hispaniola. Her ligger de i julen 1492, hvor SANTA MARIA går på grund og må forlades. På kysten oprettes den første koloni Villa de la Navidad, hvor 39 mand efterlades under kommando af Diego de Harana = Arana.
PINTA var tidligere i et forsøg på at finde guld sejlet i egen retning, så hjemturen begyndte med NIÑA alene den 4/1 1493. Ved et rent held stødte de to skibe til hinanden den 6/1 1493 og begyndte sammen hjemrejsen den 8/1 og forlod endelig Vestindien den 16/1 1493. Columbus navigerede som nødvendigt i de østlige vinde, men kom langsomt mere nordligt, så han endelig i midten af januar slap norden om passatvindene og fik fremherskende vestenvinde på omtrent 37° N.
Det var mere held end viden, der på den måde gav Columbus "medvind" mod øst, indtil han mødte kraftig storm, og skibene den 14/2 1493 kom fra hinanden. Hvorledes PINTA vendte hjem vides ikke, men den nåede havn nær Vigo i Nordspanien i slutningen af februar.
NIÑA nåede den 18/2 frem til ankerplads på SANTA MARIA, den sydligste af Azorerne. Den 24/2 fortsattes hjemturen, men igen blev de overvældet af kraftig storm, men med de sidste rester af deres flåede sejl nåede de frem til Tagusfloden og Lissabon den 4/3 1493. Efter et kort ophold og afsendelse af brev til Spanien, audiens hos den portugisiske konge og reparation af skibet sejlede Columbus til Palos og ret derefter kommer PINTA ind.
Anden rejse
Den anden rejse af de i alt fire til Den nye Verden fandt sted fra 25/9 1493 til 1496. Der blev sendt 17 skibe af sted. Den sidste landkending i Kanarieøerne var den 13/10 og den første landkending i Vestindien var den 3/11 1493. På denne tur fik de landkending på ca. 15° N ved øerne Dominica og Marigalante, og de ankrede ved sidstnævnte og sejlede derfra langs nordkysten af Hispaniola og langs sydkysten af Cuba, ned til Jamaica og langs Hispaniolas sydkyst og retur til Europa fra ca. Guadelupe på 16-17° N.
Den første koloni med de 39 mand var udslettet af de indfødte. En ny koloni blev grundlagt lidt længere mod øst end den første koloni på N-kysten af Haiti og kaldt Isabella. Ruinerne findes stadigt. Fra denne position blev et budskab sendt hjem med 12 af skibene. Stedet blev forladt den 14/2 1494 og Columbus' broder, Diego Columbus, blev overladt chefstillingen i kolonien. Endnu en koloni blev oprettet i Santo Tomas længere mod øst på øen. Her blev efterladt 56 mand, og lederen var Mosen Pedro Margarite.
Med tre af skibene sejlede Columbus videre den 24/4 1494 for at udforske Cuba, som de nåede den 29/4. De sejlede derefter mod syd og opdagede Jamaica. Vendte derfra tilbage til Cuba og nåede næsten vestenden af øen, men ikke helt, og Columbus lod sine mænd sværge på, at det var fastlandet, de sejlede langs med. Herefter sejlede de syd om Jamaica og syd om Hispaniola tilbage til kolonien Isabella, som de nåede den 29/9 1494. I mellemtiden var der kommet endnu en flåde over medbringende Columbus' anden broder, Bartolomé, som Christoffer udnævnte til guvernør.
Columbus sejlede fra kolonien Isabella for at tage fanger og fik sendt 500 slaver til Spanien sammen med sin broder Diego og en budbringer, Torres. I oktober 1495 ankom den kongelige udsending Juan de Aguado for at undersøge koloniens tilstand. Christoffer of Aguado skændes i flere måneder, og da broder Diego vendte tilbage fra Europa indsattes denne som viceguvernør og broder Bartolomé som guvernør, og Christoffer sejlede med to skibe hjem den 10/3 1496, men begynder ikke Atlantturen før den 20/4 med ankomst til Spanien den 11/6. Skibene, der bragte gruppen tilbage var de første to skibe bygget i Amerika.
Tredje rejse
Den tredje rejse begyndte i San Lucar den 30/5 1498 og varede til 1500. Men inden da var der allerede i januar måned sendt to skibe, NIÑA og INDIA, af sted med forsyninger direkte til Hispaniola. Hovedekspeditionen var på seks skibe med ca. 200 mand foruden søfolkene og afgik fra Sanlucar den sidste dag i maj måned. Flagskibet hed VAQUEÑOS. Det var samme uge, som Vasco da Gamma ankom til Calicut Indien. De anløb Gomera den 19/6 og tre af skibene blev sendt direkte til Hispaniola under kommando af Harana, Carvajal og Giannetto A. Columbus, en fætter til Christoffer. Skibene VAQUEÑOS, CORREO og LA NAO (navnet kendes ikke - det blev kun kaldt "skibet") fortsatte mod syd.
Resten af flåden tog altså den 21/6 1498 en noget sydligere rute og besøgte først Cap Verdeøerne 27/6 - 4/7, og de fik 31/7 1498 landkending ved Trinidad og sejlede S om øen ind i Pariabugten, og det amerikanske fastland blev set første gang, men taget for endnu en ø. I Pariabugten gjorde de senere på turen landgang på det sydamerikanske fastland.
Fra Sydamerikas kyst sejlede de over Caribien til Hispaniola. Mens de var her ankom en mindre flåde fra Spanien den 5/9 1499 med eventyrere om bord. Almindelig misfornøjelse med mange forskellige forhold bragte kolonien på randen af sammenbrud, hvad der ryftedes i Spanien.
Den spanske konge sendte Francisco de Bobadilla af sted med myndighed til at dømme og returnere alle, der ikke indvilligede i at følge hans mandat. Han ankom den 23/8 1500 til Hispaniola i Santo Domingo. Med barske metoder fik han styr på kolonien, fik lagt Columbus' hele familie i lænker og returneret til Spanien, hvortil de ankom 10/11 1500. Det var nu klart for den spanske regering, at Columbus' opdagelse var langt større end forudset, og at koloniens funktioner måtte overlades til trænede politikere og embedsmænd, så hvor meget de end skyldte Columbus var hans rolle som vicekonge og enevældig herre i "Indien" udspillet. Der var allerede en stigende trafik til Vestindien og flere kolonistationer blev grundlagt på Hispaniola og Cuba, skibe blev bygget, indfødte undertvungt og naturressourcer udforsket og hjembragt inklusive tobak, majs og syfilis.
Fjerde rejse
Den sidste og fjerde rejse fik Columbus kun tilladelse til ved at love alene at undersøge nye områder og ikke forsøge landgang på de etablerede kolonistationer. Regeringen sendte en flåde af sted under ledelse af Nicolas de Ovando, der skulle afløse Bobadilla som guvernør. Flåden bestod af 32 skibe med i alt 2.500 mand. Rejsen begyndte den 13/2 1502.
Samtidig hermed havde Columbus for private midler samlet en lille flåde på fire skibe à ca. 60 tons DW hver. Med disse afsejlede han fra Cadiz den 9/5 1502. Columbus tog sin yngste søn på da 13 år med sig, og hans fjerde rejse strakte sig fra 1502 til 1504. De afgik fra Kanarieøerne den 15/6 1502 og fik landkending første gang ved St. Lucia, hvor han opdagede øen Martinique, som han kaldte Matiniño.
Mod sine ordrer sejlede han derfra til Santo Domingo, men blev afvist. Han forlod Hispaniola den 14/7 med kurs mod Jamiaca mod syd, og derfra mod Mellemamerika ved Honduras, hvor de navngav Cap Gracias a Dios 14/9 1502. Herfra fortsatte de syd på langs kysten forbi Nicaragua, Costa Rica og til Panama som besøgtes 13/5 1503, og nu med kun to skibe, der var ganske ormædte, udløbet for forsyninger og underbemandede.
Det lykkedes Columbus at finde tilbage til Jamaica 23/6 1503, og han skrev breve, som blev sendt med båd til Hispaniola og i 1504 sendte guvernøren i juni 1504 skib efter ham, og han fik lov at opholde sig i kolonien, indtil han 12/9 1504 afsejlede mod Spanien, hvortil, Sanlucar, de ankom den 7/11 1504.
Logbogen og beretninger
Columbus førte logbog for sin første rejse. Den blev afleveret til myndighederne ved hjemkomsten, og originalen kendes ikke længere. Kongen gav Columbus en afskrift, men heller ikke denne kendes, og formodningen er, at barnebarnet Luis fik den.
Foruden dagbogen skrev Columbus en kortere beretning om den første rejse, og han daterede denne den 15/2 1493, og brevet blev afsendt den 14/3 1493 fra Lissabon. Brevet blev skrevet flere gange til forskellige personer. Allerede i april 1493 forelå der en trykt udgave direkte fra Colombus' håndskrift i Barcelona, og i maj blev en latinsk oversættelse foretaget af en person ved navn Cosco trykt i Rom. Den latinske version kom i mange udgaver i årene 1493-1499. Coscos oversættelse er ikke trofast mod manuskriptet, og han forbedrede originalen på flere punkter. Andre versioner blev trykt i Valladolid i Spanien, i Antwerpen, Paris og Strassbourg.
Columbus' beretning blev skrevet i fem breve til Kongen, Gabriel Sanchez, Luis de Santangel, Hertugen af Medinaceli og til Cordovas byråd [Martinez-Hidalgo - Columbus' Ships, p.5]. Den oversatte version menes at være brevet til enten Sanchez eller Santangel, der begge var topembedsmænd med adgang til kongen.
Den første illustrerede udgave var trykt på latin i Basel i 1493. En af illustrationerne var et oceangående skib, og en anden viste Columbus' landgang på Watling Island fra en fyrre-året middelhavsgalej. Alle illustrationerne var genbrug fra tidligere bøger.
Vores kendskab til "beretningen om den første rejse" har vi fra en afskrift af munken Bartolomé de las Casas fra 1552. Han afskrev en del fra en kopi af Columbus' skrifter, som Casas kaldte for Libro de la primera navegación, men han kaldte deet ikke logbog eller dagbog. Casas refererede med sine egne ord, når Columbus' ikke var til stede eller passede til Casas formål. Det formodes igen, at det var Columbus' kopi fra kongen, der via barnebarnet var kommet til domkirkebiblioteket i Sevilla som Casas kan have brugt.
Las Casas uddrag kaldes ofte for "Columbus' Dagbog". Det blev genfundet i 1791 i Hertugen af Infantados bibliotek af Martin Fernandez de Navarette [p.7], og han publicerede det i 1825 i bind 1 i sin (til engelsk oversat:) Collection of the Voyages and Discoveries by Sea Made by the Spaniards Since the End of the 15th Century. Den mest overbevisende forklaring om originaler og kopier har jeg fundet i Columbus on Himself af Felipe Fernández-Armesto, Folio Society, 1992. Men emnet er utroligt kompliceret at få overblik over, da mange citater og uddrag i de forskellige bøger anføres med modstridende oplysninger om kildernes autencitet.
Christoffer Columbus' skæbne efter døden
Efter sin død i Valladolid den 20/5 1506 førte Columbus en noget omflakkende tilværelse, og der verserer en del versioner om hans kistes færd. Den mest sandsynlige er formodentlig denne: Han blev begravet i Valladolid, der ligger nord for Madrid omkring halvvejen til Santander. Derfra sørgede hans søn for, at han i 1513 blev ført til klosteret Santa Maria de las Cuevas, der ligger på en ø, La Cartuja, i floden Guadalquivir over for Sevilla. Her blev også hans søn Diego Columbus begravet.
I 1542 fik barnebarnet, Luis Columbus, og/eller Diegos enke, Maria de Rojas y Toledo, ført sin Christoffer og Diego til Hispaniola og begravet i domkirken i Santo Domingo. Ved denne flytning blev de to spanske kister samlet i en mindre og lettere transportabel blykiste, der blev nedsat i koret i domkirken. Over dem blev rejst et monument, men det blev nedtaget i 1655, hvorefter det nøjagtige gravsted gik i glemmebogen.
Da Santo Domingo i 1795 måtte overlades franskmændene fik Hertugen af Veragua flyttet resterne til Havana på Cuba. Man gravede i domkirken og fandt en kiste, der indeholdt ben fra to skeletter og var derfor ganske sikker på, at det var Columbus, man flyttede.
Da Cuba blev selvstændigt under krigen, der brød ud i 1898 blev denne kiste ført til Sevilla i Spanien og begravet i domkirken der. Men i 1877 eller 1878 havde man i Santo Domingo under en restaurering af domkirken fundet endnu en blykiste, og denne kiste indeholdt to navneplader: både en blyplade og en sølvplade, og sølvpladen var fra den originale spanske kiste. Man genbegravede derfor denne kiste i Santo Domingo i domkirken. I 1992 blev et fyrtårnslignende monument, Faro a Colon, en stor bygning med et lys som et kors udsendt fra toppen indviet. Inden i bygningen i et noget baroklignende marmormonument blev Columbus' amerikanske levninger overført.
Her i år 2006 har man så i Sevilla med moderne DNA-undersøgelser tages materiale fra begge de Sevillanske lig og fundet, at de er af samme familie. Sevilla konkluderer derfor, at så må det være Christoffer Columbus og hans søn. Dette forhindrer ikke, at en anden del af deres skeletter findes i Santo Domingo, men myndighederne der har aldrig ønsket at få kisterne undersøgt.
Jørgen Marcussen
Denne side er revideret den 18. november 2006.