Laurentz Benedicht

Laurentz Benedicht = Lorentz Benedicht var udenlandsk af fødsel og formodentlig af tysk afstamning. Man ved ikke meget om hans liv, og denne opfattelse af hans nationalitet bygger på Johs. Brøndum-Nielsens undersøgelser af sproget i hans oversættelse af det hollandske læsekort, der er omtalt i renæssanceartiklen.

Benedicht er dokumenteret som bogtrykker i København fra 1551 til 1601, og han dør omkring 1604. Der kendes navnet på en bog trykt af ham fra 1551 og en anden bog, som findes endnu er trykt i 1552, hvorefter der er en paus, og han nævnes først igen i 1559 og nu som træskærer eller xylograf. Det er på et portræt af kong Christian III bag på den ligprædiken, som Jacob Bording holdt til lejligheden.

Ligprædiken for Christian III blev trykt af den anden store københavnske bogtrykker, Hans Vingaard. Benedicht var formodentligt ansat i sin kollegas virksomhed, der lå på eller bag Gråbrødre Torv ned mod Helligåndskirken og Valkendorfsgade, for efter Vingaards død overtager han både forretningen og enken, Karine Nielsdatter. Lige efter dødsfaldet anføres Benedicht som bestyrer af Vingaards Bogtrykkeri for arvingerne, og i 1577 køber han sine stedsønner Hans og Niels Vingaard ud af ejendommen.

Enker holder ikke evigt, så man ved fra skøder, at i 1599 var han gift med Dorothe Christensdatter og havde også fået en betydelig finere beboelsesadresse i en hjørneejendom på Strøget og Klosterstræde. Benedicht døde omkring 1604 efter dateringen af hans efterfølger i et præbende under Roskilde domkirke at dømme. Han efterlod sig en søn, der også forestod bogtrykkeriet, men ikke gjorde sig særligt kendt.

Det er ganske særligt, at Benedicht af Frederik II i 1565 får monopol på bogtrykkeri i kongeriget. Nok var han den eneste bogtrykker i byen på det tidspunkt, og kongemagten kunne naturligvis bedre holde kontrol med de udgivne titlers indhold, men situationen var på længere sigt uholdbar. De to andre bogtrykkere var Christoffer Barth, der døde i 1562, og den anden var Hans Zimmermann, der også kendes som Johannes Xylander, der havde standset sin virksomhed i 1564.

Benedicht iver efter at få sit monopol havde måske baggrund i en viden om, at en ny konkurrent var på vej, nemlig Mads Vingaard, for hvem der ikke kan spores nogen forbindelse til den ældre Hans Vingaard; Hans Vingaards sønner hed Hans og Niels Vingaard. Mads Vingaard forsøgte at udgive bøger fra 1565, men blev stoppet af Benedicht monopol. Vingaard forsøgte igen i 1568 og senere med flere titler, og Benedichts monopol fik efterhånden ingen virkning, og da det skulle fornyes i 1584 blev det kun et dokument om forbud mod piratkopiering.

Benedicht udgav i sin virksomme tid langt over 300 titler og mange af dem var forsynet med træsnit, som han enten selv havde udført eller købt sig til fra Tyskland. Nogle af træsnittene blev brugt til flere værker. Et af Benedicht hovedværker var de syv bøger om krigsvidenskab udført til Frederik II og senere overtaget af Christian IV, men i denne forbindelse er hans interessanteste værk Søkartet offuer Øster oc Vester Søen prentet i Kiøbenhavn aff Laurentz Benedicht 1568 som omtalt i artiklen om renæssancenavigation. Her følger en nærmere redegørelse for det nævnte læsekort.

Bendichts læsekort
Læsekortet findes som omtalt i navigationsartiklen i to komplette eksemplarer samt i to ufuldstændige. De tilhører alle offentlige samlinger i Danmark. Bogens er trykt med to forskellige skrifter og må være påbegyndt cirka 1565 og færdigtrykt 1568. Bogens omfang er på 243 sider og indholdet kan opdeles i nogle bestemte afsnit:
  1. Indledningskapitlerne om skibsfart i almindelighed, disciplin, uddannelse, lodsvæsen.
  2. Hovedteksten med farvandsbeskrivelserne fra Gibraltar til Østersøen.
  3. Zuidersøen eller Den Søndre Sø farvandsbeskrivelse for den hollandske indsø.
  4. Afslutningskapitlerne indeholdende navigationsinstrumenter med tegninger samt omtale af andre hjælpemidler.
Bogen blev genudgivet i uforandret form i 1608, men manglende Benedichts indledning og slutningsafsnit. Så sent som 1745 - 1746 blev dele af Benedichts bog optrykt i andre værker: Nye danske Søe-Bog af Lorentz Bentsen (ingen kendt årsag til navneligheden) og Styrmands og Loedsmands Haand-Bog også af Lorentz Bentsen.

Benedichts kilder var et hollandsk læsekort samt oplysninger fra en gammel sømand, der har faret til søs i 50 år samt fra andre erfarne styrmænds optegnelser. Disse ekstra kilder har dog ikke smittet stort af på bogens indhold.

De hollandske læsekort var begyndt at blive nedskrevet i første fjerdedel af det 16. århundrede og efter flere omordninger og forbedringer blev det første gang trykt i 1532. En genoptrykt udgave af dette læsekort findes i Handels- og Søfartsmuseets bibliotek. På en udgave fra 1551 er der for første gang aftrykt landtoninger, og Johannes Knudsen påviser, at der er størst sandsynlighed for, at det er denne udgave, som har ligget til grund for Benedichts oversættelse og udgivelse på dansk.

Benedichts tekst er i dag yderst vanskelig at forstå, da blandt andet stednavnene er ganske forskellige fra de nu brugte. I Johannes Knudsens genudgivelse fra 1915 er der indsat en omfattende hjælpetekst, herunder et stedsregister, så navnestoffet kan omsættes til nutidige former. Fx er Robbeknud = Rubjærg Knude, Bonden = Kullen..

Artiklens kilder
Oplysninger om Benedicht er udgivet i bogen af samme navn af Foreningen for Boghaandværk i 1920. Værket er en bibliografi med indledning af R. Paulli.
En del af hans værker er afbilledet i Dansk Typografisk Atlas 1482 - 1600 af Lauritz Nielsen, Gyldendal 1934.
Benedichts arbejde med det hollandske læsekort er udgivet i kopi med indledning ved Johannes Knudsen i 1915, i kommission hos Vilhelm Tryde.
Læsekortet er også behandlet i Dansk Søfart og Søhandel, Bering Liisberg, 1919 i afsnittet af Johannes Knudsen p.354ff.

Den grundige behandling i Johannes Knudsens bog indeholder nogle henvisninger til andre kilder, hvor emnet er behandlet. Litteraturhenvisningen findes på siderne IV - VI.

Jørgen Marcussen


Denne side er revideret den 5. november 2006.