Middelalderkronologi 325 - 1500

Tidstavler for visse begivenheder fra omkring Romerrigets fald
til reformationen

**** Under opbygning ****
Opdateret 4. maj 2007.
Tidstavlen giver årstal for personer, begreber og begivenheder i perioden.
Der kan være anvendt engelsk form på navne, men de vil så oftest være udvidet med deres danske form i forklaringerne.
Til visse af stikordene findes der uddybende tekster via de viste links.
Kilderne angives med kode ud for hver linje og findes med detaljer i historiekilder.
Paver og kejsere i Romerriget og i Det Tysk-Romerske Rige har egen tidstavle.
 
A. TIDSLISTEN
År Navn - Begivenhed Bemærkninger Kilde
- Administration Oversigt over administrationsforhold, en del stillinger og embeder i romerriget (endnu ikke implementeret). BIR p. 281-283
- Henotheistic currents Af græsk: heis = en + theos = gud. Troen på en gud uden at udelukke, der findes andre. Fx en mindre befolkningsgruppes tro på egen gud, mens de ikke benægter nabogruppen at tro på deres gud. BIR p. 13
- Militær Oversigt over en del stillinger og embeder i romerriget (endnu ikke implementeret). BIR p. 281-283
-300-0200 Stoicismen Stoicismen blev skabt af bl.a. Zenon, Kleanthes og Chrysippos i Athen. I dens senere form bearbejde det stoikerne Marcus Aurelius, Seneca og Epiktet moralske og psykologiske aspekter.
I relation til kristendommen stod stoikerne for respekt for det enkelte menneske, og berettigelsen af det gode liv, dvs. lev enkelt og med mådehold og lad fornuften beherske lidenskaber og ideer. Hav mod til at have egne meninger og respekter andres ret til det samme.
Det er godt at ære sine forældre, være medmenneskelig og også at passe på sig selv.
Filosofiretningen ligger langt fra kristendommens krav om at lade Gud bestemme ens skæbne. 		BIR p. 13
205-270 Plotinus
Plotinos		 Filosoffen Plotin, 205-270, kendes fra omtalen i Porfyr = Porfyrios = Porphyrys erindringer. Polonius arbejdede sammen med Ammonius Saccas i Alexandria og deltog 242 i et togt ind i Persien for at lære om dette folks tanker, men der kom intet ud af togtet, og i år 245 bosatte han sig i Rom som filosofilærer.
Fra halvtredsårsalderen udgav han essays om filosofiske emner. Disse - hovedsageligt lærerbogstekster - blev samlet af Porfyr i seks bøger og udgivet med titlen Enneader. Plotins filosofi er platonisk, mens han er kritisk over for gnostikerne.
Hans nævner i sit filosfiske system ikke kristendommen specifikt.
Om den noget komplicerede filosofi, se Oxford Classical Dictionary. 		BIR p. 13
250-800 Folkevandringer Emnet er behandlet i sin egen tekst, hvor folkeslagenes opholdssteder og bevægelser kort er nævnt. BIR p.20
330 Konstantinopel
Constantinople		 Hovedstaden for Det Østromerske Rige blev grundlagt under Kejser Constantin fra 324 til 330.
Byen Byzantium lå der i forvejen, men kejserens by blev omdøbt til Det Nye Rom eller Constantinopolis.
Yderligere om Konstantinopel under arkitekturhistorie.
Byen blev det administrative center for riget i mange århundreder med kejsermagt og i den kristne sfære med en patriark, der var hierarkisk nummer to efter paven, men i praksis det meste af tiden kejserens talerør. 		BIR p.18
354-430 Augustin Augustinus, Aurelius, 354-430, helgen, kirkefader og biskop i Hippo. Søn af kristen moder og hedensk fader. Han blev døbt som 33-årig i Rom, og efter et ophold i Rom tog han til Hippo Regius, hvor han blev præsteviet i 391 og biskop i 395.
Blandt Augustins meget store skriftlige produktion er værkerne, Bekendelser = Confessiones fra c.400, Gudsstaden = De Civitate Dei fra 413-426 og = De Trinitate fra c.416 de mest kendte, men alle hans værker havde en dybtgående og langvarig indflydelse på kristendommens udvikling, og derfor citeres der fra dem, og de nævnes overalt i både litterær, teologisk og historisk litteratur.
Betydningen af hans værker holdt sig til efter middelalderen.
Se om Augustin i bl.a. Martin Schwarz Laustens Kirkehistorie, 1997.
Augustin skrev mod hedenskab, han fordømte vranglære hos pelagianerne, revidere i Bibelteksten og udgav lærebøger for kristne.
Augustin lagde navn til Augustinerordenen. Læs mere om ham i ordensvæsenteksterne.
Denne Augustin må ikke forveksles med Augustin, der udsendt af pave Gregor, kristnede England fra år 597. 		BIR p. 16
0400 Augustin Augustinus, Aurelius, 354-430, helgen, kirkefader og biskop i Hippo. Hans værker havde en dybtgående og langvarig indflydelse på kristendommens udvikling. BIR p. 16
0407 Honorius - Alaric Kejser Honorius regerede 393-423 fra Ravenna.
General Constantine rejste fra England med sine styrker i 407 og holdt sig i 4 år i Gallien, hvor Honorius' generaler kæmpede mod ham og slog ham. 		BIR p.18, 19 + 20
435-493 Odoacer Odoacer = Odovacer, 435-493, overhoved for de germanske stammer herkulerne, sciri-stammen og rugierne. De var under Odoacer i romernes tjeneste indtil 476, hvor de gjorde oprør, besejrede den romerske general Orestes og indtog Ravenna og afsatte den sidste vestromerske kejser, Romulus Augustulus.
Datoen 476 sættes ofte som afslutningen på Det Vestromerske Rige, men afsætningen af kejseren gjorde ikke stor forskel, for kraftcenteret i Riget havde længe ligget i Østriget, i Konstantinopel.
På tidspunktet for Odoacers magtovertagelse var Zeno kejser i Østriget, og han var nødt til under protest at acceptere Odoacer som medkejser for Vestriget. Zeno gav ham dog ikke kejsertitlen, men kun titlen patriark.
Da Odoacer stadig forsøgte at styrke sin magt og beherske et større landområde ved bl.a. at overtage kontrollen over Sicilien efter aftale med Vandalerne i Nordafrika, og senere ved at presse mod nordøst, hvor han truede ostrogotherne, blev han for magtfuld for naboer og Zeno.
I 488 gik ostrogothernes konge, Theodoric ind i Italien med kejserens samtykke. Efter nogle kampe og en treårig belejring af Ravenna indgik de to konger en fredsaftale. Ti dage efter freden blev Odoacer under en festbanket overrumplet og myrdet af Theodoric. 		BIR p. 17
0476 Odoacer Odoacer, 435-493, overhoved for de germanske stammer herkulerne, sciri-stammen og rugierne. De var under Odoacer i romernes tjeneste indtil 476, hvor de gjorde oprør og indtog Ravenna og afsatte den sidste vestromerske kejser, Romulus Augustulus.
Odoacer blev myrdet 493 af Theodoric. 		BIR p. 17
c.500-565 Procopius Procopius blev født i Caesarea omkring år 500. Han var uddannet lære i retorik, men blev i 527 sekretær hos general Belisarius og rejste med denne rundt i Middelhavsområdet. Hans karriere var udsøgt, og han blev senere senator i Konstantinopel og til sidst byens præfect.
Hans store lidenskab var litteratur, og han skrev en historie over sin samtid, og i sine digte omtaler han England som dødsriget. 		BIR p.19
774 Karl den Store - Charlemagne Under Karl den Store blev Frankerriget opdelt i flere hundrede provinser eller grevskaber styret af en af kongen delegeret person kaldet en comes eller greve. Titlen og ideen med denne form for opdeling gik egentligt helt tilbage til romertiden og havde også været benyttet af tidligere frankerkonger.
Fra ca. 776 blev grevskabssystemet også benyttet i Lombardiet efter dettes oprør, og fra 778 også i Aquitanien. I løbet af de nsæte år blev også Sachsen og Bayern inddelt på samme måde.
De tildelte grevskaber blev i administrationen kaldt for pagus, der på fransk blev til pays.
Under Karl den Store vandt også udtrykket comitatus frem, og det blev senere til det engelske county.

I Frankrig og Italien blev grevskaberne næsten synonyme med stifternes områder, mens stifterne i lande, der var erobret som hedningelande, blev meget større end grevskaberne. I begge tilfælde var greverne tvungent til at samarbejde - og måske - holde kontrol - med bisperne og dermed at udøve en vis selvkontrol med hinandens administration.
På rigets højdepunkt var der 189 stifter og over 500 klostre, hvoraf de ca. 200 stod direkte under Karl den Store, der var ca. 250 grever og i alt ca. 1.000 vasaler, dvs. personer, der havde modtaget krongodsland i forlening [p.316f].

En mark var normalt et grænseområde, der nyligt var erobret, og hvor beboerne ofte skulle kristnes, hvorfor markerne for det meste lå mod øst og sydøst for centralmagten. Et antal grevskaber indgik i en mark. En af årsagerne var kravet om at kunne stille med en vis hærstyrke, som der altså skulle flere grevskaber til for økonomisk at kunne overkomme. Der kunne uddeles flere grevskaber til samme person.
Titlen hertug blev sjældent brugt. Topfiguren i en mark var en markgreve, der altså derved blev en mere fremmelig greve med andre grever under sig. 		10106 p.157ff
1453 Romerrigets fald Romerrigets endelige fald ved Konstantianopels erobring. BIR p. 24
 
 

KILDEFORTEGNELSE
Barraclough, Geoffrey - The Crucible of the Middle Ages, 1st publ. 1976, FS ed. 1998. [CRU]
Moss, H. St. L. B. - The Birth of the Middle Ages, 1st publ. 1963, FS ed. 2000. [BIR]
Se i øvrigt den totale kildeliste.

Opdateret d. 4.5.2008 Retur til hjemmesidens Oversigt