FØRSTE VERDENSKRIG

NOTER TIL BRUG FOR LÆSEGRUPPEN SAMMEN MED ROBERT GRAVES - GOODBYE TO ALL THAT

Forord

Disse noter består af en kort introduktion til nogle krigsbegreber og en status over Englands styrker ved krigens begyndelse.
Derefter følger nogle kronologiske detaljer om de enkelte slag, og noterne afsluttes med statistik over tab og nogle få almindelige samfundsudviklinger i perioden.
Der er ikke tale om en udtømmende kronologi eller årsagskæde for krigen.

WW1

Noter til Første Verdenskrig - The Great War

til brug ved læsning af Goodbye to all That af Robert Graves

En hær -army- består af et antal hærkorps med hver et antal divisioner. Fx var den tyske 2. hær på 320.000 mand.

Divisioner kommanderes gerne af genralmajorer og er inddelt i 8 til 11 battalioner, 3 - 4 artilleribattalioner samt hjælpestyrker. Størrelsen varierer fra 12.000 til 20.000 mand.

Brigader kommanderes gerne af oberster og indgår i divisionerne. Brigader bruges også tit om specialstyrker, fx ingeniørtropper, eller gas-brigader.

I det efterfølgende ses alle bevægelser og kampe fra de allieredes - Ententens - side.

Meget kort forhistorie
Boerkrigens lektie blev ikke lært. I Boerkrigen, som var en lille krig, var England blevet forundret over modstanden og egne troppers manglende indsats. Der blev efterfølgende gjort forsøg på reorganisering af krigsministeriet og værnene, men reformerne blev ikke gennemført på grund af hærstabens konservatisme og de liberales vægring mod at bruge penge.

Politikernes dogme var, at med en stærk flåden, så kunne ingen invadere England. Derfor var en stærk hjemmehær unødvendig. Der blev dog lavet planer for en hær, der kunne gå på oversøiske opgaver. Styrken var på 14 divisioner og 14 kavalaribrigader, men i 1913 havde kun 1090 officerer skrevet kontrakt om sådan tjeneste, hvilket ikke var ret mange til ca. 250.000 mand, som styrkemålet var planlagt til.

Admiral Fisher, flådens chef til 1910, havde indledt reformer ved at etablere en Home Fleet inkluderende planer for, hvordan de store enheder i Atlanten sammen med Home Fleet kunne sættes ind mod Tyskland. Et resultat heraf var slagskibsserien med DREADNOUGHT (1906) som den første - og deraf navnet på klassen, men med rygter om, at Tyskland var meget stærkere, blev resultatet 8 skibe mere, men over en længere årrække. Mere kunne man ikke klare uddannelsesmæssigt og rekrutteringsmæssigt. Så ved krigens udbrus rådede UK over 29 moderne store skibe og 65 ubåde, mens Tyskland rådede over 18 moderne store skibe og 28 ubåde.

Med hensyn til fly troede kun få, at de havde nogen betydning for en krig. Der var få maksiner, færre piloter, og da faldskærmen endnu ikke var opfundet, havde piloterne gerne en kort arbejdstid.

Krigens indledning
1914 4/8 Krigserklæring mod Tyskland. George V konge 1910-1936. Asquith er PM.
  10/8 Krigserklæring mod Østrig-Ungarn. Admiral Beatty udtaler, at det var godt krigen kom om sommeren, mens dagene endnu var lange og vejret lunt, for så var man færdig med den krig, før det blev vinter.
Kitchener blev krigsminister, da Premierministeren fejlagtigt troede, at en feltsoldat havde god forstand på at begå sig politisk og få tingene til at fungere. De blev begge klogere.
Et ekspeditionskorps blev samlet og sendt af sted på 14 dage i slutningen af måneden, hvilket var kvikt, MEN udstyr og træning var ikke i orden, og kommandostrukturen var stærkt forældet. Korpset blev ikke regnet af meget hos de franske allierede, der ikke ønskede, at de skulle være under egen kommando, og de blev sat ind på den venstre flanke mod nordvest i Belgien omkring Mons.
  AUG Allerede i august måtte de trække sig tilbage fra Mons, efter at halvdelen af mændene var faldet eller såret. Englænderne var gode til at ramme, men havde ganske få maskingeværer og ammunitionen var for dårlig.

Maskingeværet var altafgørende for den indledende skyttegravskrig. Maskingeværerne var udviklet efter 1870-1871-krigen, så de nu kunne skyde 600 kugler i minuttet på 1000 m afstand. Det er derfor logisk, at angreb med en troppestyrke gående frem over en »linje« var dømt til at mislykkes og at majoriteten af soldaterne blev dræbt eller såret. Sammen med pigtråd rullet ud for at sinke en fremrykning og skyttegravene bemandet med skarpskytter, så var al udvikling gået mod den defensive krigsførelse, og det er derfor logisk, at 1914-1918 angrebene altid blev slået tilbage. Først da tankvåbenet blev udviklet og taktikken ændret, så infanteri angreb i »skyggen« af kampvognene, skete der gennembrud af forsvarslinjerne - og det er altså først i krigens sidste måneder, at det sker.
Ved krigens udbrud var den franske standarddoktrin, at kampe mellem brave mænd foregik med bajonetterne i lange slag overvåget af ældre officerer fra baglinjen. Men mod tyskernes maskingeværer, snubletråd og ynkelige skjul i skyttegravene, havde disse franskmænd med stor nationalfølelse og heltemod ikke en chance.
 
  SEP 5/9 aftale mellem UK, Frankrig, Rusland om ikke at søge separat fred med Tyskland.
Styrkefordelingen var:
Allierede: befolkning = 265.500.000;
     divisioner = 212; heraf UK med 6 divisioner i alt 120.000;
    i alt styrker = 3.186.000, heraf russere 1.400.000
Tyskland: Befolkning = 115.200.000;
    Divisioner = 146;
    i alt styrker 1.900.000;
 
  OKT Slaget ved Ypres. Ypresslaget gav næsten ingen ændringer, selv omder var indsat store styrker, og ved årets udgang havde Tyskland erobret næsten hele Belgien, og hvad der var værre: i Frankrig havde tyskerne taget næsten alt land, der indeholdt kul og jern, som skulle bruges til den franske krigsindustri.
Miner og ubåde får nu begyndende betydning for krigens gang.
Mangelsituation så småt ved at kunne mærkes i England.
England er klar over, at der skal gøres noget mere og indleder oprettelsen af New Army, og over 1 million melder sig inden jul 1914, hvilket naturligvis gav kæmpeproblemer med kaserner og officerer. Ressourcerne slog slet ikke til at give en bare fyldestgørende uddannelse. Og det blev værre.
 
1915 MAR Slaget ved Neuve Chapelle.
 
  APR Slaget ved Ypres 2. Første gang, at gas blev anvendt i krigen Tyskland begyndte.
Dardanellerne bombarderes, men den 90 % success oplyses ikke til flåden, der afslutter bombardementet og først nogen tid efter landsættes styrker ved Gallipoli.
Italien går ind i krigen på de allieredes side, men har behov for støtte i hele krigen.
 
  SEP Slaget ved Loos. Efter slaget udskiftes øverstbefalende French med Haig. Slaget kostede 1,5 mill. mand livet, såret, eller savnet.
Ingen fronter havde flyttet sig over 16 km på de to år.
 
1916 JAN Slaget om Verdun udkæmpes næsten alene af de franske, englænderne støtter på fløjene, men uden stor betydning. Franskmændene brokker sig.
Gallipoli falder.
England har første tvungne udskrivning af soldater: alle enlige mellem 18 og 41.
 
  APR England har anden udskrivning - nu gifte mænd mellem 18 og 41.
 
  MAJ I foråret udkæmpedes Jyllandsslaget, der var eneste rigtige kampscene mellem de to stormagter i Nordatlanten. England led de største tab, men tyskerne trak overfladeflåden tilbage til dens baser og koncentrerede sig i stedet om ubådskrig. En ubådskrig som Royal Navy ikke kunne vinde, og som gav enorme tab af værdier og forværrede forsyningssituationen i England betydeligt. Den uindskrænkede ubådskrig blev ført af tyskerne, og mange neutrale skibe blev mistet inkl. danske neutrale. Tyskland holdt først igen med at sænke passagerskibe efter Lusitania i 1915 blev sænket med tab af over 1000 mennesker her i blandt nogle amerikanere, og Tyskland da blev bange for, at Amerika ville gå ind i krigen.
Danmark mistede 275 handelsskibe i WW1 og 700 søfolk omkom.
Kitcheners skib bliver sænket på vej til Rusland og Kitchener drukner. Lloyd George bliver krigsminister.
 
  JUL Slaget om Somme indledes sidst i juni. Det er englænderne, der her bærer den store byrde, og på slagets første dag, den 1/7, er der 60.000 casualties, og inden den 15/11 har kampene kostet 500.000 britiske casualties, og fronten er flyttet 8 km.
 
  AUG Bulgarien går ind i krigen på aksemagterne, hvilket får Rumænien med på de allieredes side.
 
  DEC Lloyd George bliver PM i koalitionsregering. Han har i september udtalt, at forhandlinger kan der ikke være tale om. Tyskland skal have en »knock-out«.
 
1917 MAR Den russiske revolution skaber frygt for, om landet kan fortsætte krigen. En russisk fredsslutning vil koncentrere de tyske kræfter på vestfronten.
 
  APR USA går ind i krigen efter Tyskland har indledt den uindskrænkede ubådskrig og foreslået Mexico en aftale om offensiv assistance. Der oprettes konvojsejladser, og kort efter bliver det klart for begge parter, at tyskernes ide om at udsulte England, før Amerika får organiseret hjælpen er slået fejl.
På dette tidspunkt får Lloyd George ideen om, at et gennembrud og en lille sejr vil være godt for moralen, og han beordrer angreb ved Ypres med strategien om at slå gennem de tyske linjer og angribe fjenden i flanken.
 
  JUL Slaget begynder 31. juli, men gennembruddet kommer ikke. Slaget kaldes også for:
 
  OKT Slaget ved Passchendale, og angrebet aflyses tre måneder senere efter en advance på 6 km næsten til Passchendale - prisen er 300.000 casualties.
 
  NOV Da et mindre angreb med tankvåben ved Cambrai opnår det samme på tre dage, som de 300.000 døde soldater gjorde ved Passchendale, er hærledelsens generelle konservatisme forårsager rådvildhed efter resultatet, så bliver den indirekte skyld i, at tyskerne kort efter genvinder landstykket.
Jerusalem erobret.
 
  DEC 9/12 Rumænien og 16/12 Rusland underskriver våbenhvile.
 
1918 MAR Royal Airforce dannes. Tabstallene er massive. I marts måned mistede England 1.000 af deres 1.250 maskiner i Frankrig.
Tysk offensiv efter Rusland er ude og tyske tropper koncentreret på vestfronten, men de lange forsyningslinjer og mangel på materiel samt indkaldelse af de mindst egnede reserver gjorde tyskerne ude af stand til at holde de få indvundne kvadratmil.
Offensiven afstedkom den første fælles kommandant for alle styrker på vestfronten. Det blev franskmanden general Foch, der dog ikke kunne gøre meget andet, end håbe på, at tyskerne sled sig selv ud i offensiven. Hvilket også blev klart i juli.
 
  JUL Sidste tyske offensiv stoppes. Haig og Foch begynder at koordinere tankangreb med infanteri med godt resultat og tyskerne drives tilbage, men ikke så betydeligt, at man kan sige de flygter, men da ...
 
  AUG tankstyrker fortsat angriber og fransk område efterhånden bliver befriet, ser det lysere ud for de allierede, og
 
  SEP Hindeburglinjen brydes, og Bulgarien kapitulerer, og i oktober:
 
  OKT falder Tyrkiet.
 
  NOV 3/11 Østrig-Ungarn våbenhvile fra 4/11 inkl. i Italien, hvor Ø-U var gået ind i oktober 1917 efter sejr ved Caporetto.
11/11 klokken 11 indgås våbenhvile med Tyskland, og krigen er slut.
 
Afslutning
1918 NOV Der var nu 3,5 millioner soldater på lønningslisten i England, og statsfinanserne var fuldstændigt udtømte.
November 1919 var der 800.000 soldater og i november 1920 var tallet nede på (normalen) 370.000 mand.
 
1919 JUN Versaillesfreden underskrives.
 
1920   Det var væsentligt for mange af de områder, som England nu dominerede (med Frankrig) at vise, at man kunne holde justits i Irland, der havde haft opstand og optøjer under det meste af WW1, men det er en helt anden historie, selv om den har stor betydning for den engelske befolkning og ikke indst nogle af de litterater med irske slægtsbånd, som vi har beskæftiget os med.
 
1922   Lloyd George væltes som PM
 

I mellemkrigsårene kæmper de tre værn stædigt mod hinanden, og Churchills forslag om et forsvarsministerium får ringe støtte og falder, så fx Flåden indleder opbygningen af sit eget luftvåben - og hæren gjorde det samme for at have egne rekognosceringsfly til rådighed.

Jeg er stadig utrolig forundret over, hvorledes indlysende praktiske ting kan forvanskes i et militærsystem, så folk gør idiotarbejde - ofte med livet som indsats - og underordnedes mulighed for at komme med fornuftige indvendinger er ikke-eksisterende. I Goodbye to all that er der glimrende eksempler på hærens tåbeligheder. Tænk alene på messelivet, men også på gasangrebet, hvor nøglerne ikke passer, vinden blæser gassen hen over egne styrker og gasmaskerne ikke passer - og generalens ordre er: angrib for enhver pris. Utroligt, at der ikke har været flere mytterier end tilfældet er.

STATISTIK
Man hører tit, at krigen slog så mange mænd i hjel, at det var mærkbart i samfundet. Statistikken viser, at der var i 1911 i hele UK 45.222.000 borgere, og i 1921 var der 47.123.000, så direkte mangel på mænd kan der næppe have været, men de sårede har fx fyldt meget i samfundet.

Ved krigens slutning var i England 5.700.000 blevet indkaldt, 600.000 var dræbt, 1.600.000 var sårede. Flådens tab var 1/25 af hærens. For hele Det britiske Emperium var tallene 8.904.467 indkaldte, 908.371 dræbte, 2.090.212 sårede og en casualtyprocent på 35,8 af de mobiliserede.

De allieredes tal var 42.188.810 mobiliserede, 5.142.631 dræbte, 12.800.706 sårede og en »casualty« på 52,3 %, mens russernes risiko for at blive skadet var på 76,3 % efterfulgt af franskmændenes på 73,3, mens englændernes altså lå nede på 35,8 %.

For aksemagternes vedkommende var 22.850.000 mobiliseret, heraf 11.000.000 fra Tyskland. De havde i alt 3.386.200 dræbte og 8.388.448 skadede med en gennemsnitlig casualty på 67,4 %, mens Østrig-Ungarn toppede med 90 % skadesrisiko, selve Tyskland have 64,9 %.

Til sammenligning: Englands tab i WW2 var 300.000 med 300.000 sårede. Men i WW2 var flådens tab en tredjedel af hærens, og handelsflådens tab var også væsentligt højere.

Den engelske hærs størrelse var i WW1:
i august     1914     0.500.000
i december 1914     1.600.000
i december 1915     2.600.000
i december 1916     3.300.000
i december 1917     3.700.000, hvilket antal bibeholdtes til slutningen.

Pristallet var
     i 1910    105 og leveomkostningerne var 99
og i 1913    109
og i 1920    278 og leveomkostningerne var 250
og i 1925    204 og kom ikke under 174 til 1940. I 1946 var det 303.

For krigen som helhed døde over 9 millioner og 5 millioner blev meldt savnet af de 70 millioner deltagende, mens hele 22 millioner blev såret.

Kilder
Robert Graves: Goodbye to All That, FS edition, 1981 (1st Ed. 1929, revised 1957),
    introduced by Raleigh Trevelyan, including Robert Graves revised prologue and epilogue.
Keith Robbins: The Eclipse of a Great Power, Longman, 2nd Ed. 1994
Robert K. Massie: Dreadnought, Ballantine NY, 1991
John Keegan: The First World War, Hutchinson, 1998
A. J. P. Taylor: England 1914 - 1945, FS, 1975 (1st Ed. 1965)

Jørgen Marcussen

  Retur til toppen af siden.
Retur til forsiden for historieartikler. Retur til historieafsnittets forside
Retur til hjemmesidens forside Revideret 14.12.2005.