De Vestindiske Øer - noter om natur og topografi

 Opdateret 1. oktober 2016.

Indledning

Den følgende tekst er nogle oplysninger om De Dansk Vestindiske Øers naturforhold og topografi. De er skrevet som forberedelse til et besøg på øerne og efter hjemkomsten revideret med informationer modtaget under besøget.

Da øernes grundlæggende historie forudsættes bekendt og en kronologisk tidslinje findes her på sitet som hjælpemiddel sammen med biografiske oplysninger om en del personer og endelig en komplet kommandant- og guvernørliste, så er de efterfølgende noter hovedsageligt en 2008-fortælling om besøget.

Forkortelser i skarpe parenteser er kildehenvisninger til litteraturlisten, som der er link til sidst i teksten.

Øerne forkortes i teksten således:
Sankt Thomas = ST, Sankt Jan = SJ og Sankt Croix = SC.

Caribien

Caribien dækker et havområde på 2.780.000 km2 med hundredevis af øer.
De største, der kaldes De Store Antiller, er Cuba, Haiti og Jamaica.
De mindre øer deles op i grupperne Bahamaøerne og de mod øst liggende Små Antiller. Sidstnævnte deles igen i en nordlig gruppe: Leeward-øerne, og en sydlig gruppe: Windward-øerne.

Jomfruøerne er en del af Leewardøerne. Resten af Leeward-øerne er selvstændige stater eller engelske, franske og hollandske områder med forskellige grader af selvstyre.

Efter spaniernes kolonisering gjorde englændere flere koloniseringer, der i 1628 indledtes med overtagelsen af Barbados, som derefter i nogle år blev den største engelske koloni i Amerika. Herfra blev trekanthandelen indledt.
Jamaica blev engelsk koloni i 1655, og Trinidad kom først under engelsk styre så sent som i 1797.
England forbød slaveimporten fra 1807, og slaveriet blev i 1833 ophævet for alle engelske områder.

Haiti var den første koloni, der efter et oprør fra ca. 1791 efter mulig inspiration fra den franske revolution, ophævede slaveriet og erklærede sig uafhængig. Statens første præsident var sort og hed meget passende Toussaint d'Ouvertures. Napoleon prøvede at omstyrte regimet, men den fransk ekspedition led nederlag og efter napoleonskrigene forblev den vestlige del af Hispaniola en fri republik, mens slaveriet en kort overgang blev genindført i den østlige del under spansk styre, inden også denne del løsrev sig.

Jamaica og Trinidad-Tobago blev selvstændige i 1962, og Barbados i 1964. Op gennem 1970'erne blev de største og mest folkerige af øerne selvstændige stater: Antigua-Barbuda, Bahamas, Belize, Dominica, Grenada, Guyana, St. Kitts-Nevis, St. Lucia, St. Vincent og Montserrat.

Nogle hovedfakta for de tidligere Dansk Vestindiske Øer

De tre hovedøer er beliggende på ca. 18° 40' N og 65° W.
De grænser mod vest til Crab Island og Puerto Rico og mod øst til de britiske Jomfruøer Tortola, St. Martin, St. Kitts, Nevis og Sombrero. Afstanden til Puerto Ricos nærmeste punkt er fra Charlotte Amalie 70 km, mens afstanden fra SJ til Tortola mod øst er mindre end to kilometer.

Øernes areal angives vekslende mellem 346 og 352 km2. Medtages vandarealet inden for 12 sømilsgrænsen bliver områdets totale størrelse på 1.910 km2. Kystlinjen er på i alt 188 km.
St og SJ er dannet som vulkanske hævninger, mens SC er dannet ved landhævning af havbund. Derfor er både terrænforholdene og undergrunden forskellig på de to dele. Øernes højeste punkt er Crown Mountain 473 til 475 m på ST vestende, på SJ er højeste punkt Bordeaux Mountain på 389 m lidt syd for øens midte, mens SC højeste punkt er Mount Eagle på 356 meter beliggende tæt på NW-kysten. [USVINATPark]
Arealudnyttelse til dyrkning af afgrøder er i dag på ca. 2,9%, mens det egnede dyrkningsområde er på 5,7% (tal fra 2005).

Øernes officielle navn er United States Virgin Islands eller kortformen Virgin Islands.
Statsform: USA territorium. På engelsk er det officielle navn: Unincorporated territory of the United States of America.
Befolkningstal var 2008 på 109.000, hvoraf 78% var sorte. Per 2000 var indbyggerantallet 101.809. [Adm NP 71]
Hovedstaden på ST, Charlotte Amalie, havde 12.400 indbygere.

Myndigheder
Den nuværende konstitution er fra 1954-07-22, og nationaldagen er den 31. marts.
Øerne har en folkevalgt guvernør med udøvende magt og visse veto-rettigheder. Guvernøren vælges for 4 år og kan som i USA genvælges en gang.
Lovgivende myndighed ligger hos et senat med 15 medlemmer. Virgin Islands parlamentet har for tiden (2008) 8 demokrater, mens oppositionen er 4 ICM og 3 Independent medlemmer. Vigtigere end partiskel synes oprindelseskriterierne at være, idet al løs snak, der blev hørt på øerne, var om hvilken ø, det enkelte medlem kom fra. Så en guvernør skulle helst udpege en viceguvernør fra den modsatte ø for at have en chance i valgkampen.
På SC var der i 2004 27.000 registrerede vælgere ud af en befolkning på ca. 50.000.
Øerne sender et medlem til USA-kongressen, House of Representatives, uden stemmeret, ligesom øerne heller ikke stemmer til det amerikanske præsidentvalg. Vores besøg faldt sted ret efter Barack Obama var valgt til præsident, og der sås en del Ogama-vimpler på huse og biler, mens McCain-skilte ikke sås.

Den overordnede myndighed for underigs- og forsvarsspørgsmål ligger hos US Department of the Interior, der har henlagt udøvelsen til Office of Insular Affairs.
VI-flaget blev indført 1921-05-17. Det er et hvidt flag med en amerikansk ørn, der holder et palmeblad og tre pile i fødderne. Der er forskellige udlægninger af symbolværdien.

Klima

Øerne ligger i passatbæltet, der bringer frisk luft over det varme land. NE-passaten blæser stabilt fra øst - i oktober-november i 90% af tiden under styrke 5.
Passatbæltet flytter sig lidt efter årstid, så det ligger fra nordligst 27° til 24° og sydgrænsen skifter mellem 13,5° i august til 2,5° i februar. NE-passaten, der i sommermånederne af og til går i en SE-retning, blæser fra oktober og gennem vinteren mere stabilt fra NE. Den kan dø ud om natten og endda erstattes af en brise fra søen. Søbrisen forekommer ikke på SC. [NP 71 ed. 7, 1920]

Orkaner i orkansæsonen august til oktober eller november passerer næsten altid denne del af øerne i en øst-vestgående retning, men der er undtagelser som fx 2008-orkanen Omar i midten af oktober, der havde en fra SW- mod NE-gående bane.

Gennemsnitstemperaturen er 27 grader, og den højeste målte temperatur er 35,5°C, og den laveste er 17,4°C. [10249 p.67]
Den vådeste årstid er sommeren, der varer fra juni til ind i november. Regnmængden karakteriseres som utilstrækkelig for intensiv dyrkning uden kunstvanding. Regnmængden målt 1852 til 1911 var gennemsnitligt på 1176 mm per år og praktisk talt ens for de tre store øer, men afvigelserne i de enkelte år er ret stor, og 25 af de 60 målte år havde 20% større eller 50% mindre regnfald. Til sammenligning fik Haiti 1400 mm og Martinique 2000 mm. [10249 p.67]

Havet

Udforskningen af havet og mulighederne for at få udbytte af oceanet er behandlet i Mortensen og Børgesens Vestindiens Betydning for dansk Naturforskning [10267]. Artiklen udkom 1904 efter et planlagt salg af øerne var slået fejl, og man affandt sig med at måtte få det bedste ud af de underskudsgivende besiddelser.

Børgesen nævner, at havforskeren Louis Agassiz, * 28/5 1807 † 14/12 1873, der i 1837 var den første til at påpege, at jorden havde haft en eller flere istider, i 1871 mødtes med guvernør kammerherre Bille og foreslog oprettelse af en havforskningsstation på ST.

Øerne er omgivet af Det Caraibiske Hav, der har meget varieret havdybde. Nogle steder er der mere end 4.000 meters dybde mellem ST og SC. Øerne ligger på en højderyg, der adskiller Atlanten fra Caraibien.
ST og SJ ligger som de sydligste landområder på den nordamerikanske tektoniske plade, mens SC ligger på den nordligste del af den sydamerikanske tektoniske plade - man kan derfor sige, at trafikken mellem de to øer er interkontinental. På grund af de tre pladers sammenstød her: den caribiske, den nord- og den sydamerikanske oplever SJ i gennemsnit et jordskælv om dagen, men de er normalt så små, at de ikke bemærkes ved almindeligt liv på øen. [ USVINATPark p.16]

166 km nord for ST er Atlantens dybde over 8.000 meter i den puertorikanske grav, og 74 km syd for SC er Caraibiens dybde over 4.400 meter.
Imellem ST og SC, der er forbundet med Puerto Rico med en landhævning ned til noget over 2.000 meter, strækker en arm af Atlanten sig med en dybde på 2.000 til 4.000 meter.
Afstanden fra SC nordvestkyst til 4.000 meter dybdekurven er kun 2,5 km og allerede i en afstand af 900 meter fra kysten ved øens NW-hjørne er dybden 200 meter.

Denne lette adgang til store havdybder var Børgesens argument for at placere et havforskningsinstitut på øerne. Af økonomiske overvejelser påpegede han, at nu, altså i 1904, skulle toldkrydserne sælges, og en af dem ville passe til formålet.

I oktober og november er der per måned gennemsnitligt syv dage uden dønning, og i 90% af tiden er dønningen under 2,5 meter. I november ligger havtemperaturen på 28°. 28°s kurven ligger lige uden for (E for) ørækken.

Tidevandet er generelt sjældent over 0,3 meter ved springflod. Tidevandsstrømmen skifter med flodens og ebbens alder. Fx ved Coral Bay, SJ, sætter den ved flod mod SW og under ebben mod NE. Rundt øernes kyster er strømmen sjældent over 2 knob med undtagelse af smalle sund som fx ved Current Passage mellem ST E-ende og Great St. James Island.

Øernes planter og dyr

Øerne var efter plantageperioden meget nedslidte, og hovedparten af den naturlige vegetation var afhugget. Den nuværende naturtilstand er mere oprindelig, da jorden ikke dyrkes så intensivt, og flere naturområder er udlagt, hvor vegetationen vender tilbage til det oprindelige, men dog isprængt importerede planter. De mest oprindelige tilstande findes på SJ, hvor omkring tre fjerdedele er naturpark og derfor er vendt tilbage til naturtilstanden. Også på SCs NW-lige del er der tropisk regnskov, der er naturlig. Der har på de mest utilgængelige steder hele tiden været naturskov, og ved sukkerproduktionens ophør gendannedes regnskoven på større områder i øens bjergrige del. På vor passage gennem denne del sås tydeligt, hvor hurtigt og uigennemtrængelig beplantningen kunne brede sig over civilisationens efterladenskaber.

Blandt de væsentligste bevoksninger er guineagræsset, der stammer fra Guineakysten. Det blev importeret i plantagetiden og har bredt sig vildt og kvalt andre græsarter.

Om nogle af havets levende organismer
Havets økosystem omkring øerne er væsentligt for hele regionens artsrigdom og formering. Det har US-myndighederne fået øjnene op for, og flere områder er nu beskyttet mod rovdrift, men tillader turistadgang. Det er især tilfældet med de lavvandede områder med koralrev. Koralrevet omkring Buck Island er ikke udsat for nedbrydning af industri, udledninger, overfiskning etc., men det er koralrevene i 93 af de 108 lande, der har rev i deres territorium. [USVINATP p.115]
der findes omkring 50 forskellige koralarter i de vestindiske farvande.
Konkylien Strombus gigas = conch er spiselig og kaldes for abelone.
på nogle kyststrækninger lægger havskildpadderne æg fra maj til august.
Det blødskallede søpindsvin, Echinothuridae = porcupine, er et natdyr og lever omkring koralrevene. [10267 p.6]
Eremitkrebs = soldier crabs, vandrer i september, hvor de skifter skal.
Den stilkede sølilje, Pentacrinus, gror ved kysterne. [10267 p.6]
Søliljen Holopus, der er i slægt med faksekalkens uddøde Cyathidium, lver også her. [10267 p.6]
Blæksprutten Spirula med skallen inddelt i kamre findes i havet omkring øerne. [10267 p.6]

Træer
Abebrødtræ, Adansonia digitata = baobabtræ. Hvide blomster bestøvet af flagermus. Spiselig frugt, der - når den hænger på træet - ligner døde rotter ophængt ved halen.
Bay Rum træ, Pinenta racemosa = Cinnamon Bay tree. Myrtefamilien. Parfumeindustri.
Brødfrugttræ, Artocarpus altilis. Kommer fra Fijiøerne. Kapt. Blighs import i 1787. Spiselige frugter.
Kanel, Cinnamomum. Kanelstangsproducerende bark.
Kapok, Ceiba pentendra. Endemisk, helligt træ, frøhår anvendt i tekstilindustri. Fibre kan bære egen vægt 30-40 gange. Tidligere brugt til redningskranse. Det er ikke vandsugende, men kommer der olie på, mistes bæreevnen.
Knaldtræ = sandbox tree, eksploderende frugter. Frugt brugt til skrivesand.
Kokospalme, Cocus nucifera. Indført.
Kongepalme, Roystonea regia. Endemisk. Barkdele er vandtætte og bruges til tagdække shingles.
Mahogni, Swietenia mahagoni. Byggetømmer og møbeltræ. Den mørke mahogny er meget efterspurgt, og selv om der ses mange mahognytræer, så er det dyrt træ, der er særligt benyttet, idet termitternes mundtøj ikke kan skære i det. Det samme gælder for pokkenholt, som der også ses møbler af.
Manchineel. Giftigt træ. Saften giver forbrændinger i lighed med bjørneklo, og indtages saften kan den være dødelig. Det menes, at et af Columbus' besætningsmedlemmer døde af et pilesår forgiftet med denne saft.
Pokkenholt, Guaiacum officinale = lignum vitae. Endemisk, stedsegrønt, ca. 17 m højt, hårdt ved, knudret stamme.
Tamarinde, Tamarindus indica. Indisk bælgplante op til 20 m høj, blomster i klase, brun bælgfrugt. Eddikesur saft.
Terpentintræ, Terebinthe = turisttræ = gumbo-limbo = gummi-lin. Endemisk, 12 m højt.
Tulipantræ, Liriodendron tulipefera. 15-20 m blomstrer september til marts.
Ginger Thomas, Tecoma stans = yellow cedar = yellow trumpet = yellow elder. Nationalblomsten.

Mangrove. Stedsegrøn skovtype i fladvandsområder og brakvand. En stor del af mangroveområdet på sydkysten af SC er forsvundet ved anlæggelse af raffinaderi, havn og aluminiumsfabrik. [10267 p.6]

Dyr
Desmerdyr. Indført fra Indien i 1872 for at fange rotter, men sovevanerne var forskellige, så ideen virkede ikke. Man ser det, som man ser egern i Danmark.
Leguaner, endemisk, fredet. De ses som sløve, langsomt bevægende fortidslevninger ved flere af hotellerne, og de kan faktisk berøres uden at flygte, men de bider i fingre, hvis de kan komme til det.
På SJ er der en del vilde æsler.
Rigt fugleliv med fregatfugl, pelikan, flere kolibriarter.

Arkitekturindledning

Arkitekturen i de officielle bygninger fra den danske tid har et vist særpræg. Forter, tjenestemandsboliger, militære anlæg bærer præg af danske arkitekturforhold. Et eksempel er arkadernes kurvehankbuer med fremstående slutsten i toppen.
Byhusene har ofte arkader langs facaden eller de kan have svalegang i første sals facade med snørklede smedejernsskanseklædninger. I Frederiksted ses samme typer men udskåret i træ.

Den religiøse arkitektur er bredere, da missionærer og religiøse retninger kom fra flere lande, og det blev tilstræbt at efterligne nogle nationale eller rituelle grundtræk fra hjemegnen. Mange af de reformerte og herrnhutiske kirker er uden tårn, mens en del lutherske senere er ombygget og har fået spir eller tårn. Nogle engelske og katolske kirker har flere fællestræk med europæiske kirker af samme konfessionstyper.

Planterarkitekturen har mange udenlandske træk, men danske kan også findes. Plantagerne er noget forskellige, der er både bygninger med lav underetage og bygninger, hvor hovedetagen er tæt på grunden. Man ser overalt de kraftige skodder, der kan lukkes om natten og ved optrækkende uvejr.

Byplanlægningen var dansk indtil 1917. Et af byarkitekturens kendetegn er de overdækkede arkader langs byhusene.
Byggematerialet i de gamle danske bygninger er mange steder mursten hentet som ballast på skibene fra Danmark.

Der er bevaret enkelte af negerboligerne fra slavetiden. Hytterne var enkle, og hovedparten med lerklinede vægge.

Der er en kortere tekst om Ib Andersens optegnelser i VI. i [6111 H&S årbog 1973 p.126ff]

SANKT THOMAS

Charlotte Amalie

Hovedstaden Charlotte Amalie ligger på 18° 21' N og 64° 56' W.
Øen ST er dannet ved vulkanudbrud. Den er bjergrig med gode naturhavne, og især bugten og havnen ved Charlotte Amalie på øens S-side er betegnet som en af ø-gruppens bedst beskyttede havne.

Øens areal er på 83 km2, iflg. [KL] dog 86,2 km2, mens [1+249 p.65] fra 1934 anfører 70,25 km2. Højeste punkt Crown Mountain på 472 m.
Indbyggertallet var i 1830: 11.000.
I 1990 var det 48.166. Hovedparten, ca. 12.000, boende i Charlotte Amalie. [Adm NP 71]
Og i 2007 var det på 51.180. Se flere folkestatistikker herunder.

Havnetrafik
I 1913 blev havnen besøgt af 425 maskindrevne skibe på i alt 849.012 tdw samt 9 sejlskibe på i alt 4.938 tdw.
I 1920 var der lagt telegrafkabler fra ST til San Juan i Puerto Rico og til SC samt mod øst til St. Christopher Island.
Linjefartens hovedtrafik før Første Verdenskrig var med Royal Mail Steam Packet Co., Compagnie Generale Transatlantic, Quebec Steamship Co. og F. Leyland Co.

I 2001 besøgte 1992 skibe på tilsammen 9.735.630 tdw byen.
I indsejlingen har Gregerie Channel - øst og vest - dybder over 11 meter til Little Krum Bay, hvorfra dybden aftager til Entrance Bay, hvor den er 8,2 m.
Havnen kan håndtere skibe på op til 50.000 tdw og 300 m længde og 9 m dybgang.

Vandflyverområdet i havnen er beliggende i Cay Bay i ST Harbour's W-side mellem Hassel Island og hovedøen. Take-off-retningen har kursen SE mod Rupert-klippen, mens landingen foregår tæt på terminalen fra SW med Hassell Island om styrbord.

Der er kajanlæg ved West Indian Dock-anlægget på 681 m med 9,1 til 5,2 m dybde. Ved King's Wharf en kaj på 91 m med 3,9 til 2,7 m dybde. Ved sidstnævnte holder Coast Guard til.
Mod vest i Little Krum Bay, Crown Bay og Krum Bay er der cruise terminal med dybder på max 10 m og max skibsstørrelse på 25.000 tdw.
Careening Cove på Hassel Islands E-side har undervandsruiner fra de tidligere værfter og kulanlæg.

Tidevandsforskel sjældent over 0,2 meter. 12-timers tidevandsskifte.
Alle maritime opgivelser fra [Adm NP 71]

Arkitekturnoter for Charlotte Amalie

Oprindeligt blev byen grundlagt 1681 af Nicolaj Esmit, der oprettede taphuse = værtshuse uden for fortet. [5539a p.179]
Byen voksede i forbindelse med skibstrafikken, der blev international - når der ses bort fra de perioder, hvor trafikken af politiske grunde havde restriktioner. Byen brændte seks gange i tiden 1804 til 1832, hvilket gav mulighed for nogle gadeændringer undervejs. I 1830 havde byen 11.000 indbyggere, hvilket var rigets største by uden for København. Altona var dog også større.

Her er link til en guidedel med omtale af en hel række af de enkelte bygninger m.v. for øerne.

SANKT JAN = SAINT JOHN

Øen blev dannet ved vulkanudbrud, og den er bjergrig med gode naturhavne, især Coral Bay på S-siden.
Øens areal er 50 km2 og højeste punkt er Bordeaux Mountain på 390 meter.
I den lavvandede Cruz Bay med ca. 3 m dybde er der en kaj på 81 m til færgen til ST.
Coral Bay-farvandet er endnu ikke gennemført nutidigt opmålt. [Adm NP 71, 2001]
Sejlafstanden fra Cruz Bay til Charlotte Amalie er 18 km.
Øen havde i 1990 3.504 indbyggere, flest i Cruz Bay og Coral Bay. [Adm NP 71]
I 2007 var der 4.000 indbyggere.

Buck Island
Bemærk at på ældre kort kaldes øen ud for Coral Bay for Buck Island eller Buck Islet (navnet optræder stadig i lodsen fra 1920), senere ses navnet Duck Island, mens navnet i dag er Leduck Island.
I ældre kort er der således både en Buck Island her, en syd for ST Havn ved Capella Øerne og endelig en ved SC's NE-side.

Her er link til en guidedel med omtale af en hel række af de enkelte bygninger m.v. for øerne.

SANKT CROIX - SAINT CROIX

Øen er dannet som hævet havbund ved jordskælv, når havbundens tektoniske plader forskubbede sig.
Cariberne kaldte den omkring år 1000 for Cibuguiera.
Arealet er 218,3 km2 (iflg. [10249 p.65] fra 1934 var arealet 213,02 km2), og landet er fladt i den SW-lige og S-lige del og bjergrigt mod NW og E. Mount Eagler er højeste punkt med 375 m.
Der er ingen gode naturhavne. Tidevandet er sjældent over 0,2 m, og strømmen er svag.
Ved Christiansted på N-kysten kaldtes reden tidligere - efter de franske - for Bassinet. Havneområdet er i dag fredet. [5539d p.139]
Mod W ligger øens anden by, Frederiksted. Der er 22 km mellem byerne.
Fra Christiansted til Charlotte Amalie er der 62 km.
Indbyggertallet var i 1990 på 50.139, heraf boede 2.555 i Christiansted. [Adm NP 71]

Den første kolonisering blev foretaget af englændere og hollændere i 1625, men svandt hen. Senere kom franskmænd til, og stridigheder fik hollændere og franskmænd til at forlade øen igen i 1645, og spaniere fordrev nogle englænder omkring 1649. Franskmændene vendte nu tilbage, og en overgang var øen under Johanitterordenens herredømme. Omkring 1680 anslås indbyggertallet til 800. [5539a p.239]

I 1695 befalede den franske kong Louis XIV, at kolonisterne flyttede til Haiti. Den franske koloni var derefter nedlagt, og bygningerne gik i forfald. Da danskerne i 1734 kom til, var der kun nogle enkelte engelske kolonister på øen.

Havnetrafik
Trafikken på Christiansted var i 2001 et anløb på 651 skibe på i alt 3.711.280 tdw. Havnen kan ikke håndtere større skibe end 300 tdw., længder på 90 m og dybder på 4,5 m.
Vandflyverterminalen ligger W for bycentret med startretning mod Protestant Cay. Landingerne foregår efter et sving ind over byen med landingsretningen ud mod revet.

Frederiksted blev 2001 besøgt af 108 skibe på i alt 841.952 tdw. Ved pieren, der er 516 m lang bygget på piller, har US CG og andre myndighedsskibe fortrinsret. På søkortet kan stadig i 2008 ses afbildet en tidligere pier, knap så lang, parallelt med og S for den nye.
På sydkysten E for lufthavnen ligger i Limetree Bay tre selvstændige havneanlæg.
1. Hess Oil Terminal = HOVIC, 17° 42' N 64° 45' W med 18,3 m dybde og 16,7 m ved kaj.
I 2001 var besøget 958 skibe på 51.642.576 t dw. Der kan håndteres skibe over 300.000 t dw.

2. Port Alucroix, 17° 42' N 64° 46'3 W. Havnedybden er 10,4 m.
Havnen er udskibningssted for aluminium og bauxit med biproduktet kaustisk soda, der herfra udskibes til hele Sydamerika og Mellemamerika.
I 2001 blev havnen anløbet af 226 skibe på i alt 4.513.456 tdw.

3. Container Port = The Third Port, 17° 41'8 N 64° 45'3 W. Den har kajdybder op til 10 m og 183 m kaj.

Iflg. kronik af Niels Rasmussen, Berl. Aften 1950-09-28, var St. Thomas Havn i 1950 transitsted for bauxit udskibet fra Britisk Guyana til USA. Det er formodentligt før Limetree Bay-komplekset var bygget.

Buck Island
Øen er et National Park-område med restriktioner for sejlads og benyttelse. Det administreres fra National Parks Department i Christiansted.

Her er link til en guidedel med omtale af en hel række af de enkelte bygninger m.v. for øerne.

Øernes befolkning

I den første koloniseringstid var dødeligheden på ST meget stor. I perioden 1671-1675 afsejlede der 324 personer fra Danmark. Heraf var undervejs og efter et halvt år de 260 døde.

Periode
Bemærkninger og antal
1673 ST: 98 hvide,        ca. 98 slaver [10254 p.32]
ST: 300 indbyggere jf. indberetning fra William Stapleton på Leewardøerne. [5539a p.68]
1679 ST: 156 hvide,     175 slaver, 3 frinegre, 1 indianer
[10224 p.25 + 10254 p.32 + 10259 p.66]
1680 ST: 331 indbyggere i alt, heraf 156 kristne og 175 slaver. [5539a p.68, 170]
1683 ST: 350 indbyggere i alt. [10254 p.38]
1686 ST: 135 hvide, hvoraf en tredjedel var født på VI [10259 p.66] dertil 127 hvide børn og 38 soldater og søfolk. I alt 300 hvide.
Af slaver var der 140 voksne mænd, 81 kvinder, 57 slavebørn og 55 uspecificerede. I alt 633 indbyggere. [5539a p.170]
1688 Guvernør Heins beordrede folketælling, landlister, 1688-07-25.
Folketællingen viste 739 personer under dansk styre. Med Brandenburgerne i alt ca. 820.
For det danske område var der udlagt 90 plantager, hvoraf 89 var opdyrkede. De beboedes af:
ST: 148 hvide,     422 slaver.
Af de hvide var 66 hollændere, 31 englændere, 17 danske, 17 franskmænd, 4 fra Irland, 4 flamske, 3 svenskere, 3 tyskere, 1 skotte, 1 fra Brasilien og 1 portugiser.
De danske var fordelt på 19 familier.
I 1688 boede i Charlotte Amalie 33-35 hvide, 4 slaver (det er ekskl. fortets bemanding)
Med embedsmænd, soldater, overliggende søfolk var der i alt på det danske område 317 hvide, 415 negre og 6 af anden eller blandet farve.
[10254 p.52 m.fl. kilder.]
1689 Den kristne befolkning var på ST på 262 personer. [10254 p.55]
1691 I 1691 da Thormøhlen overtog ST var der 385 frie indbyggere, voksne og børn, plus kompagniets udsendte. Heraf var 110 udvandret fra Europa. Af slaver var der 751. Samlet indbyggertal var 1136 eksklusive kompagniets folk. [5539a p.171]
1692 SJ + ST i alt 399 hvide, 555 negre, hvoraf 361 var arbejdsduelige. [10254 p.56]
1700 ST. 800 indbyggere i alt. [Terslin p.35]
ST. &1317 negerslaver. [5539a p.176]
1715 ST: 547 hvide,    3.042 slaver.
1720 ST: 5.028 indbyggere i alt eksklusive kompagniets udsendte. Heraf 524 frie og 4504 slaver inklusive kompagnislaver. [5539a p.177]
1733 SC: 150 hvide,     450 slaver.
SJ: 208 hvide, heraf 97 mænd, 1087 slaver. [5539a p.222]
1739 SJ: 208 hvide, men heraf kun 73 mænd. Der var 1414 slaver.
1742 SC: 174 hvide og    1.906 slaver.
1754 ST: 228 hvide,    Slaver 3.481.
1755 ST: 4.412 i alt.
SJ: 212 hvide,   2.031.
SC 1.323 hvide og     8.897 slaver.
I det attende århundrede var det danske islæt i befolkningen på ST ringe. [5539b p.88]
1758 SC: 1.690 hvide, 11.807 slaver, i alt 13.497 indbyggere. [5539b p.102]
De hvide udgjorde på SC 11% af indbyggerne og faldende. [5539b p.190]
1764 ST + SJ: 1.200 hvide,   9.000 slaver. Danske personer: 200
1766 SC: 1.846 hvide, 17.197 slaver, i alt 19.043 indbyggere. [5539b p.102]
1772 ST: Charlotte Amalie havde 106 våbenføre mænd kulørte og frinegre, hovedparten håndværkere. I alt var der 391 frikulørte. [10254 p.139]
1773 SC: 22.000 slaver.
ST. Charlotte Amalie havde 1.688 indbyggere, heraf 265 hvide, 336 kulørte og 1.067 slaver. [10254 p.139]
ST: på landet var der 42 hvide og 2.523 slaver.
SJ: på landet var der 104 hvide og 2.330 slaver. [10254 p.140]
1775 SC: 2.121 hvide, 23.834 slaver og 368 frinegre, i alt 25.873 indbyggere. [5539b p.102]
1786 SC: 2.144 hvide, 22.095 slaver og 683 frinegre, i alt 25.102 indbyggere. [5539b p.102]
1791 ST + SJ: 2.600 hvide, 27.608 slaver.
SJ: 2.434 indbyggere, heraf 2.330 slaver [Terslin p.40/Museum I 1894, p.343]
1792 SC: 1.852 hvide, 21.840 slaver og 971 frinegre, i alt 24.663 indbyggere. [5539b p.102]
SC: 21.538 slaver. [5539b p.185]
1796 Charlotte Amalie i alt indbyggere: 5.734. [5539b p.311]
1797 SC: 24.368 slaver. [5539b p.185]
1800 ST: 3.500 hvide, 35.000 slaver. [10224] -
Iflg. [10259 p.189] var totale indebyggere 40.000, heraf knapt 3.500 hvide og godt 1.500 frinegre.
Totredjedele boede på SC.
SC: befolkningstætheden var ca. 1800 på 135 pr km2, på ST var den 82 og på SJ 43, mens den i Danmark var på 24. [5539b p.190]
1802 Maksimalt antal slaver nået: ca. 35.000, heraf
SC 27.000 slaver. [10259 p.131]
1803 SC: 1.972 hvide, 26.527 slaver og 1.656 frinegre, i alt 30.155 indbyggere. [5539b p.102]
De hvide udgjorde 6,5% af totalen. I forhold til 1775 hovedsageligt pga. de sortes forøgelse. [5539b p.190]
1815 Charlotte Amalie i alt indbyggere: 5.891. [5539b p.311]
1830 ST + SJ: 3.700 hvide, 26.000 slaver. 13.000 frikøbte tidligere slaver.
1835 Charlotte Amalie havde 11.071 indbyggere, mere end alle danske købstæder. [5539b p.311]
DVI totalbefolkning 48.178 [Pol. 1916-09-05 Marcus Rubin]
SC havde totalt 26.681 indbyggere. [10254 p.249]
1841 Charlotte Amalie i alt indbyggere: 10.076. [5539b p.311]
1846 DVI totalbefolkning 39.588 [Pol. 1916-09-05 Marcus Rubin]
På SC var i alt 24.245 indbyggere. [10254 p.249]
Charlotte Amalie i alt indbyggere: 10.560. [5539b p.311]
1850 Charlotte Amalie i alt indbyggere: 11.383. [5539b p.311, 5539c p.103]
Landdistrikterne ST i alt: 2.283.
Totalt ST 13.666 [5539c p.104]
Christiansted i alt indbyggere: 5.370.
Frederiksted i alt: 2.886.
Landdistrikterne SC i alt: 15.464.
Totalt SC 23.720 [5539c p.104]
Totalt for alle tre øer i alt: 39.614. [5539c p.104]

Befolkningsudvikling og -sammensætning fra 1850 og århundredet ud - se Kolonierne [5539c p.106ff]
1855 DVI totalbefolkning 37.137 [Pol. 1916-09-05 Marcus Rubin]
1860 Charlotte Amalie i alt indbyggere: 11.381.
Landdistrikterne ST i alt: 2.082.
Totalt ST 13.463 [5539c p.104]
Christiansted i alt indbyggere: 5.321.
Frederiksted i alt: 3.398.
Landdistrikterne SC i alt: 14.475.
Totalt SC 23.194 [5539c p.104]
Totalt for alle tre øer i alt: 38.231. [5539c p.104]
1870 Charlotte Amalie i alt indbyggere: 11.681.
Landdistrikterne ST i alt: 2.326.
Totalt ST 14.007 [5539c p.104]
Christiansted i alt indbyggere: 5.127.
Frederiksted i alt: 3.817.
Landdistrikterne SC i alt: 13.816.
Totalt SC 22.760 [5539c p.104]
Totalt for alle tre øer i alt: 37.821. [5539c p.104]
1880 DVI totalbefolkning 33.763 [Pol. 1916-09-05 Marcus Rubin]
Charlotte Amalie i alt indbyggere: 11.764.
Landdistrikterne ST i alt: 2.625.
Totalt ST 14.389 [5539c p.104]
Christiansted i alt indbyggere: 4.939.
Frederiksted i alt: 3.480.
Landdistrikterne SC i alt: 10.011.
Totalt SC 18.430 [5539c p.104]
Totalt for alle tre øer i alt: 33.763. [5539c p.104]
1890 DVI totalbefolkning 32.786 [Pol. 1916-09-05 Marcus Rubin]
1901 DVI totalbefolkning 30.527 [Pol. 1916-09-05 Marcus Rubin]
1911 SCs befolkning mindskedes 1900-1910 med en sjettedel. [10259 p.363]
DVI totalbefolkning 27.086 [Pol. 1916-09-05 Marcus Rubin]
Charlotte Amalie havde heraf 8.247 indbyggere, i alt på ST 10.678.
SJ havde 941 indbyggere.
SC havde 15.467, heraf i Christiansted 4.592 og i Frederiksted 3.303.
Kun ca. 8% var ren hvid og 12% mulatter og kvadroner.
Kun 373 var fødte i Danmark, 82 født i USA. [10254 p.342]
1913 SC 14.000, hovedsageligt negre fra de britiske WI øer. heraf boede 2.900 i Frederiksted og 5.000 i Christiansted.
SJ 900
ST Charlotte Amalie 9.000 consisting mostly of negroes, forming an army of coal carriers...
[NP71, 7 ed., 1920]
1917 SC 14.901, heraf Christiansted 4.574 og Frederiksted 3.144,
SJ 959
ST 10.191, heraf Charlotte Amalie 7.747,
I alt på øerne 26.051. [5539d p.134, 10249 p.78]
1930 SC 11.413, heraf Christiansted 3.767 og Frederiksted 2.698,
SJ 765
ST 9.834, heraf Charlotte Amalie 7.036,
I alt på øerne 22.012. [5539d p.134]
1940 SC 12.902, heraf Christiansted 4.495 og Frederiksted 2.498,
SJ 722
ST 11.265, heraf Charlotte Amalie 9.801,
I alt på øerne 24.889. 13,4 % var stadig analfabeter. [5539d p.136]
1950 I alt på øerne 26.665. [5539d p.139]
1960 SC 14.973,
SJ 925,
ST 16.201, heraf Charlotte Amalie 12.280,
I alt på øerne 32.099. Faldende negerdel til ca. 70% [5539d p.140]
 

Erhvervsdata

Indbyggerantal i 2008 i alt estimeret til 109.800, hvor 12,8% er over 65, og 21% er under 15 år.
Tilvæksten er så lav som 0,02 promille med fødselsrate på 12,3 per 1.000 indbyggere, eller 1,88 barn per kvinde.
Gennemsnitsalderen for kvinder er 82,1 år og for mænd 75,9 år.

Etnisk er fordelingen i år 2000 76% sorte, 13% hvide og resten asiater, blandede og andre.
De 75% taler engelsk, mens 17% taler spansk.

Turisme står for øernes største indkomst, ca. 80%, og beskæftigelsen ved samme er ca. 80%, og har indtjeningen på de 2,5 til 3,0 millioner turister om året.
Landbruget kan ikke føde øerne, og der er stor import af fødemidler.
En betydelig olie- og raffinaderiindustri er knyttet til det meget store Hovensa-raffinaderi eller HOVIC-raffinaderi på SC sydkyst. Raffinaderiet kan modtage og raffinere 495.000 tønder råolie per dag.
På trods af disse erhvervsmuligheder angives stadig 28% af befolkningen at leve under fattigdomsgrænsen sat efter USA-standard.

Militær
I danskertiden var garnisonen - Vestindisk Kompagni - først underlagt Generalkommandoen i København, men efter militærreformen lagt under Vestindisk-Guineisk Rente- og Generaltoldkammer.
Styrken var i slutningen af 1700-tallet på fire kompagnier med i alt 200 mand. [10259 p.123]
Hertil kom militsen under borgerrådene og bestående af frie hvide mænd. [10259 p.115]
Mod kolonitidens slutning under dansk flag blev de militære styrker skåret ned, og kun i krisetider blev der sendt ekstra mandskab ud til øerne. Bl.a. blev der oprettet et gendarmeri, der var billigere end regulære soldater, og gendarmerne kunne tillige gøre en reduktion af politistyrken mulig.
Religion
Ved mandtallet i 1686 var af de hvide 80% reformerte, 15% lutheranere og 5% anglikanere. [10259 p.199]
Første jødiske familier bosatte sig på ST ca. 1680 og havde omkring 1850 ders maksimum med ca. 500 medlemmer af den jødisk seraphiske menighed. Synagogen er fra 1833. [10259 p.201]

De religiøse grupperinger omkring 1850-1880 er beskrevet i Vore gamle Tropekolonier bind 3 p.138. [5539c]

Der er i 2000 ca. 42%, der bekender sig til baptismen, og 34% til katolicismen og 17% episkopale tilhængere.

Den gentagne begivenhed "Bøn mod orkaner" fandt første gang sted fra prædikestolen på ST 1726-07-15. Senere fik bønnen faste datoer den 25/7 og 25/10 for hhv. indledning og takkebøn efter sæsonen. [10254 p.77, 5539b p.47]
Slaver
Den totale import af slaver til Dansk Vestindien var på ca. 100.000. [10224 p.27]
I perioden 1792 til 1802 indførtes 11.000 slaver. [10224 p.31]
I perioden 1793 til 1799 indførtes med statsstøtte i alt godt 5.000 slaver til VI. Hertil kom en tilsvarende privat import. [10259 p.188]

Omkring 1840 var der ca. 19.800 slaver på SC. Af dem tilhørte 6.430 den romersk-katolsk kirke, 5.000 den anglikanske, ca. 5.000 Brødremenigheden og den lille rest var lutheranere. [10254 p.243]

Om slaveforholdene på slaveskibene - se [6111, H&S 1973 p.27ff]
Om retsvæsen fra 1755 - se Kay Larsen Dansk Vestindien 1666-1917 side 115.

Om styrelsesforholdene i København - se Den Danske Marine - [6900 p.361]


Øernes plantager og anden erhvervsvirksomhed

1680 var der   47 plantager i drift. [5539a p.60 + 170]
1686 var der   83 plantager i drift.
1700 var der 122 plantager i drift. [5539a p.176]
1720 var der 170 plantager på ST (og SJ?) [5539a p.177]
1720 var der   39 plantager på SJ. Heraf 9 ejet af danskere. [10254 p.74]
1733 var der på SJ 109 plantager.
1773 var der på ST   82 plantager og på SJ 69 plantager. [10254 p.139]

Reimert Haagensen anslog i 1758 den ideelle plantage til at være på 60 hektarer med 48 voksne negerslaver. Slaverne udgjorde 80-85% af plantagen værdi. Omkring 1800 var slavetallet inkl. kvinder og børn oftest over 100 slaver, som deltog i produktionen. [10259 p.130]

1840'erne var der af 151 sukkerplantager 76 uden fastboende herskaber, heraf var 16 statens ejendom og 60 var overdraget til udenlandske kreditorer. De resterende 75 tilhørte ejere, der levede i Europa og kolonierne og af disse 75 var mindst 25 dybt forgældede. [10259 p.237]

På SC bestod en standardplantage i 1800-tallet af 150 agre på ca. 100 tønder land. [5539b p.90]

Oversigt over plantager med navne fra Dronningens Kvarter 1803 findes i [5539b p.94f]

Sukker

ST. Sukkerværkernes antal steg fra 1 i 1686 til 8 i 1700. [5539a p.176]
SJ. Der var i 1726 i alt 20 sukkerværker på SJ. [10224 p.61]
1852 havde SC 171 sukkermøller, hvoraf 38 var dampdrevne. [10259 p.279]
Sukkerdyrkningen bliver gennemgået i [10259 p.134ff] og i Sveistrups artikel i [10249] Bidrag til de tidligere Dansk-Vestindiske Øers økonomiske Historie - med særligt Henblik paa Sukkerproduktion og Sukkerhandel.

I H&S Årbog 1952, side 171 er billede af sukkermølle fra Vestindien taget fra Allgemeine Historie der Reisen, XVII fra 1759. Billedet viser en hestetrukket mølle med de tre lodrette valser i midten.

Om sukkerdyrkning i Vestindien - se i øvrigt [6111 H&S 1973, p.7ff]
Samt se Vore gamle Tropekolonier bind 3 [5539c p.108ff]

Eksempel på et manifest for en ladning stykgods fra København til St. Croix, 1883-12-29

82.000 stk. mursten a 6 pund
250 stk. glaserede rør 6.000 pund
66 fl. vin
42 kasser ost, 578 pund
28 fustager 8° brændevin holdende 5.233 potter
3 kasser malervarer, 261 pund
3 kasser malerier og skilderier, 80 pund
1 kasse med 30 pund pølser
6/1 flskr. med snustobak
6/1 flskr. solbærrom
1 manilatrosse 100 favne, 130 pund
1 kasse stempelpapir
3 kasser og 1 bundt hospitalsrekvisitter
34 kasser og 2 pakker med kontorrekvisitter
18 kasser, 1 fustage og 3 bundter militærinventarium
1 jernkomfur med tilbehør, 300 pund
6 fustager havre og 37½ tønde
1 tønde rapsolie, 357 pund
 5 kasse med 250 potter og 1 anker med 40 potter eddike
2 fustager lim, 333 pund
2 fustager tjære, 600 pund
3 kasser the, 53 pund
4 kasser syltetøj, 333 pund
9 stk. støbte rør, 4.671 pund
2 kolli med skab, 80 pund
10 kolli møbler, 645 pund
3 kasser lamper, 140 pund
1 kasse chokolade, 100 pund
2 stokke, 1 hue og 1 gulvtæppe, tilsm. 50 pund
1 kasse terracotta, 50 pund
1 kasse emd 2 gyngestole, 154 pund
3 kasser symaskiner, 75 pund
1 kuffert og 1 kasse trykte bøger, 206 pund
25 pakker tovværk, 2.426 pund
60 dåser saltede pølser, 480 pund
3 tønder røgede pølser, 400 pund
 1 fustage og 4 kasser saltede ål, 78 pund
1 kasse spejle, 75 pund
1 fustage sukker, 150 pund
1 sæk kaffe, 100 pund
1 kasse og 1 stk. tøj, 70 pund
2 kasser porcelæn, 120 pund
1 kasse gråsten, 50 pund
1 kasse med 81 kasser cigarer, 114½ pund
1 kasse cigarer, 51 pund
250 fustager limmel i alt 45.800 pund
28 fustager artilleri- og ammunitionssager og
20 emballerede fustager krudt, 1.500 pund
1 kasse med 60 pund lamper og glas
1 kommode
1 kasse klædningsstykker og bohave tilsammen 300 pund
1 kasse galanterivarer, 60 pund
6 kasser snustobak, 250 pund
1 kasse jernvarer, 55 pund

[H&S 2008:0327 - GRU-03-0048]

Finans- og pengevæsen

1673: Gængse mønt var Stück van Achten og Dansk Skilling.
1 pund sukker var = 3 skilling, 25 pund = 1 Stk.v.A.
     1 pund indigo = 12 pund sukker = 10 pund tobak.

Yderligere om pengevæsen omkring 1760-1780 efter statens overtagele af kolonien i Vore gamle Tropekolonier bd. 2. [5539b p.53ff]

Mønter og enheder
I perioden 1841-08-22 til 1849-12-31 benyttedes møntenheden Daler Vestindisk Courant (DviC) - ofte kaldet Pieces of Eight.
1 DviC = 8 Realer = 48 Styver = 96 Skilling = 2,40 danske kroner i 1882-priser.
125 DviC = 100 Danske Dalere.

I Reskript fra 1849-04-04 var mønteheden fra 1849-01-01 og til 1904:
1 DviC = 1 Dollar = 100 Cent = 1 Patagon = 1 9/16 Rigsdaler vestindisk Courant.
100 DviC = 156,25 Rigsdaler vestindisk Courant af den ældre type fra før 1849.
I 1882-priser er 400 danske kroner gennemsnitligt = 106,67 Dollar.
Der var i anden halvdel af 1800-tallet for det meste direkte omveksling mellem USA-dollars og DVI-dollars, og i en periode blev der indkøbt mønter i USA til brug på øerne.

Efter Anordning af 1859-07-23 blev der udmøntet sølvmønter for 3, 5, 10 og 20 Cents og bronzemønter for 1 Cent.

I 1904-03-01 blev møntvæsenet ændret, så enheden blev:
1 DviC = 1 Dollar vestindisk Courant = 5 Francs à 100 Cents à 100 Bits.
Jeg er endnu ikke stødt på forklaringen for ændringen til denne fremmedartede enhed. 1 Franc var = 0,72 ddanske kroner i 1904-priser.

Erhvervsforhold i øvrigt
En gennemgang af øernes muligheder og forhold er skrevet i Vore vestindiske Øers Fremtid under dansk Flag af H. U. Ramsing, der har rejst både i de danske og engelske og franske besiddelser i Antillerne. Udkommet 1901. Hagerup, 48 sider.

En tilsvarende gennemgang med mere vægt på det historiske findes i Vore Vestindiske Øer skrevet af F. Børgesen og F. P. Uldall. Gad, 1900. 55 sider.
Kommandør Uldall har skrevet om historien, mens Børgesen har taget sig af naturen. Artiklen var først trykt i tidsskriftet Nord og Syd i 1898.

Efter år 2000 er hovedindustrien på SC delvis hos HOVIC = Hess Oil Virgin Island Oil Refinery og naboindustrien, et aluminiumsværk, der tilsammen beskæftiger langt størstedelen af øens arbejdsstyrke. HOVIC er den vestlige verdens næststørste raffinaderi.
Af landbrugsproduktion er der i dag hovedsageligt kvægopdræt, mens grønne afgrøder hovedsageligt er for eget forbrug.
Desuden produceres ure, rom, farmaceutiske materialer og parfume. [Adm NP 71]

I 2004 var arbejdsløsheden på SC 13%, mens den på SJ og ST var på 9%. Det afstedkom en separatistbevægelse på SC, der mente, at som selvstændigt US Territory ville øen få flere statsmidler tildelt. Bevægelsen havde ingen udsigt til at lykkes.


Kilder

[Adm NP 71] = Admiralty Sailing Direction, volume 71, West Indian Pilot Vol. 2.
[KL] = Kay Larsen: Dansk Vestindien 1666 - 1917.

LINKS TIL ØVRIGE VESTINDIENTEKSTER

Oversigt over Vestindienteksterne;
Kildelitteratur for Dansk Vestindien;
Historiske noter om De Vestindiske Øer;
Biografiske noter om vestindiske personer;
Oversigt over guvernører på De Vestindiske Øer;

Opdateret d. 1.10.2016.
Back to history articles page 		Back to top
Back to front page of history pages
Back to front page