De Vestindiske Øer - kronologisk historisk oversigt

Indledning

Den følgende tekst er en kronologisk oversigt for en del begivenheder i De Dansk Vestindiske Øers historie.
Forkortelser i skarpe parenteser er kildehenvisninger til litteraturlisten, som der er link til sidst i teksten. En del linjer uden kilde stammer fra Ove Hornbys Kolonierne i Vestindien, 1980, der ikke har et indeks.

Relaterede tekster om Guniakysten har et link her, og for oplysninger om handelskompagnierne er her et link.

Besejlingen af De Vestindiske Øer i perioden 1671 til 1838 er beskrevet i en artikel af Erik Gøbel, Den danske besejling af Vestindien og Guinea 1671-1838, i H&S årbog 1991 pp.37-71. Det er en dybtgående behandling af skibe, redere, handelsforhold, rejseruter og statistikker. Blandt andet argumenteres for et noget mindre antal trekantssejladser, end man normalt forestiller sig. Gøbel opgjorde i artiklen i H&S 1982 p.10 [00625], at i slaveriets periode var 95% af alle togter til Vestindien direkte. Kun ca. 5% var i trekantsfarten København-Guinea-Vestindien-København.
Der er også omtalt redere, der ikke har været så synlige i koloniallitteraturen, selv om disse redere drev en omfattende handel. [6636].

Ruten fra Danmark gik i de tidligste rejser næsten altid nord om Skotland mellem Shetlandsøerne og Færøerne, og kun i undtagelsestilfælde, nå vinden drillede i længere perioder, blev Kanalen passeret.
Senere - fra omkring 1765-1776 - blev Kanalen gerne passeret på udturen.
Efter 1733 - bortset fra perioden under Syvåskrigen mellem England og Frankrig m.fl. - gik returrejsen gennem Kanalen.

I Vore gamle Tropekolonier [5539b p.172-173] er der en oversigt over slaveskibene og tilførslen af slaver til øerne i perioden 1755 til 1848. Og i bind 3 [5539c p.123] er der en tilsvarende analyse af trafikken i perioden 1848 til 1880. Thorkild Hansen har opgjort dokumenterede rejser i trekantsfarten til 100 udført af 49 navngivne skibe. Af disse gennemførte 30 skibe kun én rejse, 7 skibe gennemførte 5 rejser eller mere, og højeste antal rejser, nemlig 7, udførtes af fregatskibet KRONPRINSENS ØNSKE (ID=9701) mellem 1747 og 1764.

Gøbel har i en artikel i årbog 2000, Besejlingen af Sankt Thomas Havn 1816-1917, behandlet den senere trafik på frihavnen på ST. [8658 p.7-34] Artiklens fortsættelse fremkom ået efter i årbogen for 2001: Sankt Thomas Havn i det 19. og tidlige 20. åhundrede. [8851 p.23-62]

I en artikel i H&S Årbog 1976 [6077] side 73ff af Wolf Müller-Reichau er der oplysninger om mønter med maritime motiver, bl.a. fra Vestindien, hvor der er foto af fx mønter udmøntet af VIK, her kaldet SOC.IND.OCC., der stå for Societas Indiæ Occidentalis.

Skibsstatistik for 1804 til 1850 med tonnage og nationalitet findes i Vore gamle Tropekolonier bind 2 [5539b p.304]

Under guldfeberen var en af de hurtigste ruter med Royal Mail Steam Packet til ST, derfra med dampskib til Colon og tværs over Panamatangen per jernbane, der blev etableret i 1855. Den fortsatte rejse blev gjort med Pacific Steam Navigation Co.'s skibe. [6398, H&S 1949 p.98]

Specielt om orlogsskibenes togter i perioden 1814 til 1848 er der mange detaljer i J. H. Schultz og K. E. Ackermanns Den Danske Marine [6900], men jeg har også konstateret en del uoverensstemmelser i åstallene i værket. I mindre grad er nogle af de ældre perioders søfartsforhold også nævnt, og hovedsigtet ligger på orlogsflåden. Stationsskibene og deres skæbner er fyldigt behandlet.

Endelig har Kay Larsen i sin Dansk Vestindien 1666-1917 nævnt et meget stort antal skibe og rejser, men værket mangler et stikordsregister og har også nogle unøjagtigheder i dateringerne.

De efterfølgende kronologiske noter medtager kun en begrænset del af det store materiale.

Øerne forkortes i teksten således: Sankt Thomas = ST, Sankt Jan = SJ,
Sankt Croix = SC, Dansk Vestindien = DVI og Virgin Islands (efter 1917) = VI, Vestindisk Kompagni = VIK.

Årstal Tekst
300 ca. Arawakerne migrerede fra Sydamerika til Antillerne. Jomfruøernes stamme kaldtes taino.
1000 ca. Cariberne emigrerede fra Sydamerika til øerne og nedkæmpede hovedparten af arawakmændene, mens kvinderne blev indgift i cariberfolket.
1493 1493-11-14 Columbus landede på sin anden rejse på SC, som han navngav Santa Cruz. De indfødte kaldte den Ay-AY.
Derefter sejlede han nordpå og landede på ST og SJ, som han også navngav som Las Once Mil Virgines.
[10224 + 10259 p.96 + 10254 p.9]
1625 1625-01-25 Jan de Willom = Willem fik Kgl. brev på at måtte danne selskab til besejling af Vestindien samt eneret på handelen i 8 å. Ingen spor i kilderne af aktiviteter i dette selskab. [5539a p.11, 10254 p.14]
1650 1650-00-00 Spanske styrker fra Puerto Rico fordrev hertug Marlboroughs engelske kolonister, og en del af de flygtende slog sig ned på Bermuda. Hollændere forsøgte at generobre øen senere samme å, men blev slået af spanierne.
[10335 p.5]
Kommandanten over de franske området i VI, Mr. de Poincy, erobrede sidst på ået SC.
[6900 p.341]
1651 1651-00-00 Halvdelen af den dengang franske ø St. Kitts tilhørte Johanitterordenen, hvis højeste medlem på stedet var de Poincy. Han var ikke tilfreds med en halv ø og samlede 300 nybyggere, som han sendte til den ubeboede ø St. Croix, men 200 samt de tre guvernører, der blev sendt af sted, døde inden for det første å. Endnu et forsøg fra de Poincys side mislykkedes, og tredje gang kun med tvungen arbejdskraft og senere mod at lempe skattebetalingen til ham på St. Kitts. Efter de Poincys død gik det lidt bedre, men i 1687 var der på SC kun 264 hvide mænd og 267 kvinder. Malteserridderne beholdt øen til 1665, hvorefter et nystiftet fransk-vestindisk kompagni overtog øen. Selskabet holdt ud i ni å, hvorefter den fransk krone overtog øen i 1674.
[6900 p.341, 10335 p.5, 10337 p.13ff]
1652 1652-03-20 FORTUNA (ID=9834) afsejlede fra Kronborg mod VI. [5539a p.13]
1652-00-00 FORTUNA ankom Danmark. Det var første skib, der udrustedes fra København til Vestindien, kaptajn Christen Nielsen Smed. [10254 p.14]
1652-00-00 Kongelig tilladelse til at oprette et Karaibisk Kompagni, hovedmændene var Hans Nansen, Erik Nielsen Smed, Find Nielsen, Christopher Hansen og Jørgen Raffn. [10254 p.15]
1653 1653-00-00 De Poincys besiddelser i Vestindien blev overdraget til Johannitterordenen. [10335 p.6]
1653-01-21 Kongelig lovning på toldfrihed for Christian Frijs' skib planlagt at gå til VI.
1653-02-19 Orlogskaptajn Peter Jacobsen Schult fik kommandoen over Jens Lassens skib til VI. [10254 p.14f]
1653-03-01 Anmodning indgivet til kongen om tilladelse til VI-rejse. [5539a p.13]
1653-03-31 Erik Nielsen Smit afrejste mod VI. [5539a p.14]
1653-08-04 Handelsskib afgik til Vestindien for reder Christian Frijs. Skibet prisedømtes i England 1658-04-28. [10254 p.15]
1653-11-06 Erik Nielsen Smit ankom retur efter VI-rejse. [5539a p.14]
1654 1654-02-08 Kgl. ordre for klargøring af NEPTUNUS til vestindienrejse på Jens Lassens begæring. [10254 p.15]
1654-04-17 Admiraltitetet indledte forhandlinger om NEPTUNUS' udrustning.
1654-05-07 NEPTUNUS overtaget af Jens Lassen for vestindienrejsen.
1654-00-00 Elleve redere fra Helsingør udrustede skib til VI. Jørgen Iversen Dyppel deltog. [10254 p.16]
1657 1657-00-00 De Poincy sendte fra St. Kitts Chevalier de la Mothe til SC med forsyninger, men franske kolonister lagde ham i lænker og erobrede hans skib og sejlede formodentligt til Brasilien. [10335 p.6]
1657-00-00 ST koloniseret af hollandske emigranter. [ENC]
1657-08-11 VIK skib forliste under orkan ved ST. [10254 p.15]
1659 1659-00-00 Franske Chevalier du Bois blev sendt fra St. Kitts til SC for at genoprette orden efter kolonisternes flugt i 1657. [10335 p.6]
1662 1662-02-15 Nansens selskabs privilegium for VI-handel udløb, og de anmodede om forlængelse. [10254 p.16]
1662-04-29 Bevilling til Nansen givet for ét å. Erik Nielsen Smed fik rejse gennemført og hjemkom 1663.
1663 1663-02-25 Erik Nielsen Smed passerede Sundet ind efter VI-rejse. [10254 p.16]
1665 1665-00-00 Jørgen Iversen Dyppel returnerede fra VI med god ladning og penge på lommen, men blev opbragt i engelsk farvand og prisedømt. [10254 p.16]
1665-00-00 Malteserridderne solgte SC til et fransk-vestindisk handelskompagni, der holdt øen til 1674. [6900 p.341, 10335 p.7]
1665-05-06 Erik Nils Smit udnævnt til guvernør over ST. Datoen er 1665-06-08 iflg. [5539a p.18, 10254 p.16 og 6900 p.339]
1665-07-01 Smit afrejste fra Danmark i skibet EENDRAGT. [5539a p.19] Iflg. [10254 p.17] forlod han Danmark i ERIK.
1666 1666-00-00 EENDRACHT afsejlede under kommando af højbådsmand Holger Frederiksen fra VI. Ankom Kbh. 1666-08-00. [5539a p.24]
1666-02-15 ERIK afsejlede mod Danmark med Holger Freder som kaptajn. [10254 p.17]
1666-03-30 Dannebrog hejst på ST. Erik Smed tog øen i besiddelse for Danmark. [10254 p.18]
1666-04-00 Første ladning tobak og sukker indkøbt på naboøer og sendt hjem med EENDRAGT.
   Skibet afgik igen senere på ået til ST. [10254 p.18]
1666-06-12 I Guvernør Erik Smit døde. [10254 p.18]
1666-06-00 EENDRACHT ankom før 16. juni igen til ST. [10254 p.18]
1666-06-16 Kolonisterne samledes på Smitsberg inkl. superkargo Mathis Høg m.fl. fra EENDRACHT. [5539a p.23. 10254 p.18]
1666-06-16 Landsstyrere på ST valgt: bogholder Jesper Høyer, konstabel Christen Hansen, fhv. guvernør Jan Brouer (nu Tobago), fhv. kommandant Ralph Palmer. [10254 p.19]
1666-08-30 ERIK ankom København med ladning tobak. [10254 p.18]
1666-09-30 ca. Pastor Kjeld Jensen Slagelse interimguvernør. Han gav de engelske og hollandske plantere religionsfrihed.
1666-00-00 En plantage udstukket til præsten. Plantagen senere opslugt af Charlotte Amalie by. [10254 p.17]
1668 1668-00-00 Sygdom, piratoverfald og manglende produktion fik de sidste overlevende danskere til at forlade øen.
1670 1670-02-10 Christian V konge til 1699-08-25.
1671 1671-03-11 Dansk Vestindisk Kompagni - senere Dansk Vestindisk Guineisk Kompagni - oprettedes i København ved oktroj med kongen som aktionær.
Direktionen bestod af Jens Juel, Peder Pedersen Lerche og Hans Nansen. [5539a p.44, 10249 p.73]
Senere kom viceadmiral Cort Adeler og tolderen Frederik Poggenberg samt Thomas Bartholin og Joost van Heermert med i ledelsen. [10249 p.73]
1671-04-29 Jørgen Iversen Dyppel udnævnt til guvernør. [10254 p.21]
1671-08-30 Jagten DEN FORGYLDTE CRONE afsejlet til Vestindien, kaptajn Arent Henrichsen. [10254 p.21]
1671-10-20 Fregatten FÆRØ (ID=8513) afsejlet med guvernør Jørgen Iversen Dyppel og 190 anstændige folk og servinger samt 62 straffefanger. [10254 p.22]
1671-10-20 DEN FORGYLDTE KRONE afsejlet København mod VI. Sprang læk. Gik til Bergen. [5539a p.53]
1671-11-20 FÆRØ sprunget læk og anløb Bergen for tre måneders reparation. [10254 p.22]
1672 1672-02-26 FÆRØ (ID=8513) afgik fra Bergen suppleret med norske straffefanger. [10254 p.22]
1672-02-26 Ved rejsens start 190 om bord; heraf døde 77 undervejs, bl.a. præsten Kjeld Jensen Slagelse.
1672-02-29 DEN FORGYLDTE KRONE afsejlet fra Bergen mod VI. [5539a p.53]
1672-03-17 England erklærede Holland krig - Third Anglo-Dutch War. Frankrig deltog senere på engelsk side, mens Holland allierede sig med Spanien. [5539a p.70]
1672-05-00 DEN FORGYLDTE KRONE afsejlet VI mod Kbh. før FÆRØ ankom. [5539a p.53]
1672-05-25 FÆRØ ankom til VI. [5539a p.53, 57, 75]
1672-05-26 FÆRØ (ID=8513) ankom til ST. [10254 p.22] og dagen efter tog guvernør Iversen Dyppel øen i besiddelse. [6900 p.340]
1672-06-00 Kun 29 af ekspeditionen var da i live.
1672-00-00 Guvernøren købte en mulat, to indianere og seks negre. Slavehandelen var dermedindledt. Om slaveforhold på slaveskibene se [6111, H&S 1973 p. 27ff]
1672-08-08 Guvernøren udstedte reglement for ST kolonien. Bl.a. at alle mødtes til gudstjeneste hver søndag. [5539a p.82. 10254 p.22]
1672-09-23 Charles II i England anerkendte Danmarks suverænitet over ST med visse forbehold. [10254 p.24, 6900 p.340]
1672-10-09 Skibet PELICANEN afgik fra København mod ST.
1672-10-10 VIK-direktionen udsteder direktiv til guvernøren i anledning af krigen. [5539a p.70]
1673 1673-00-00 Første skibsladning slaver ankom med 103 slaver, fragtet af det danske afrikanske kompagni. [10254 p.27]
1673-00-00 Første slave, der var undveget, fik afhugget et ben [10259 p.40].
1673-00-00 Første ladning med bl.a. 100 tons sukker fra ST. afskibet.
1673-03-29 PELICANEN ankom ST. Inden hjemrejsen igen havde skibet mistet 60 af dens 67 mands besætning. [10254 p.25]
1673-03-29 DEN FORGYLDTE PELIKAN ankom ST. [5539a p.56, 75]
1673-04-23 ell. 26 Præsten Jørgen Jensen Morsing, ankommet med PELICANEN, død. Efterlod 14 bøger! [10254 p.25]
1674 1674-00-00 Kongen stillede flådeskibet FÆRØ (ID=8513) til rådighed for VIK. [5539a p.44]
1674-00-00 VIK udrustede skibet CHARLOTTA AMALIA (ID=7982), der forliste ved Göteborg på udrejsen. [5539a p.75]
1674-11-28 Det Glückstadtske Kompagni for Guineakysten solgte handelsrettighederne for Afrika til Vestindisk Kompagni.
1674-00-00 Selskabet ændrede derefter navn til Vestindisk-guineisk Kompagni. [10249 p.73]
1674-00-00 Guvernør Iversen udstedte forbud mod at oplyse fremmede om øens forsvarstilstand og handelsforhold.
1674-00-00 Den hollandsk-reformerte menighed byggede kirke uden for fortets mure.
1674-00-00 Guvernør Iversen fik udlagt plantagen Dyppel og plantagen Jørgensbjerg til sig selv. [10254 p.27]
1665-00-00 Det Fransk-Vestindisk Handelskompagni, der havde ejet SC siden 1674, måtte af økonomiske åsager overlade øen til den franske konge. Kolonisterne forblev på øen til 1695, hvor de overflyttedes til St. Domingo. [6900 p.341] 1674-06-00 ST THOMAS ankom VI. [5539a p.56]
1674-10-10 HAVMANDEN (ID=10171) afgik København og Sundet ud 1674-10-24, kaptajn Hermann Schrøder, senere af Valentin Lourentz. Samtidig afsejlede jagten ST. VINCENT. [00625 p.6]
1675 1675-00-00 VIK rådede over skibene REGINA DANIÆ (ID=11127) og HAVMANDEN (ID=10171) på 34 hver kanoner, ST THOMAS på 4 kanoner, jagten VINCENTIA samt yderligere en jagt på hver 2 kanoner. [10254 p.29]
1675-00-00 Fort Christian opført på SJ.
1675-00-00 Bygningen af tånet Trygborg begyndt på ST, senere kaldet Bluebeard Castle, mens Skytsborg senere kaldtes Blackbeard Castle. [10254 p.30]
1675-04-12 HAVMANDEN ankom VI. [5539a p.56, 00625 p.6]
Om HAVMANDENS rejser i øvrigt se artikel i H&S Årbog 1982 af Erik Gøbel i [00625 p.6ff]
1675-05-12 HAVMANDEN ankom fra Danmark. Mistede 34 af 58 besætningsmedlemmer inkl. kaptajnen. [10254 p.28]
1675-05-20 Kongelig plakat, der tillod alle danske at handle på Dansk VI efter tilladelse og mod afgift til Vestindisk Kompagni. [10254 p.28]
1675-06-02 Gallioten ST. THOMAS ankom til ST. Mistede 5 af 9 mand. [10254 p.28]
1675-07-27 Guvernør Jørgen Iversen Dyppel indtog naboøen Sankt Jan (SJ) og inkluderede den i Danmarks ejendom. Han placerede to mand på øen. [5539a p.112. 10259 p.82, 6900 p.340]
1675-11-00 Guvernøren udpegede råd af 12 indbyggere på ST. [5539a p.81]
1675-00-00 Planterforsamlingen på ST afskaffet og funktionerne overtaget af et borgerråd på 12 personer udpeget af guvernøren.
1675-00-00 Ny præst, Theodor Christiansen, fordrukken og ringe repræsentant for sin stand, ankom til ST. [5539a p.83. 10259 p.48]
1676 1676-00-00 Kompagniets sejlads på DVI indstilledes pga. Skånske Krig, hvor Frankrig var forbundsfælle med Sverige, og faren for opbringning stor.
1678 1678-00-00 Fransk flådeenhed opsnappede stationsskibet BARQUEN. [10254 p.30]
1678-02-03 Franske styrker fra SC, 60 mand, invaderede ST, men blev afvist ved fortet og plyndrede landområder, inden de drog tilbage.
1679 1679-09-06 Nicolaj Esmit udnævnt til guvernør. Guvernør Jørgen Iversen Dyppel fik afløsning. [10254 p.31]
1679-10-19 Slagsmål mellem guvernør Iversen og Pieter Jansen. [10254 p.31]
1679-00-00 Oprydning i Vestindisk Kompagni. Lerche og Nansen fratrådt.
1680 1680-1688 ST besøgtes kun af fire skibe fra VIK. [5539a p.146]
1680-03-00 GRIFFEN ankom med en ladning fra København. [5539a p.109]
1680-03-03 Forordning, hvorefter aktionærer i VIK fik en sidste frist til at indbetale det tegnede beløb [5539a p.107. 10254 p.31 + 10259 p.62]
1680-05-02 Iversen meddelte hjem, at fortbyggeriet var afsluttet. [10254 p.31]
1680-07-04 Jørgen Iversen Dyppel afløst. Han afrejste 1680-09-20. [5539a p.99]
1680-07-04 Guvernør Nicolaj Esmit, afsejlet med DEN KRONEDE GRIF, ankom og tiltrådte [5539a p.98. 10254 p.31f + 10259 p.50 + 65].
1680-09-30 Oktroj til VIK, der fik eneret til at befare Guinea og derfra hente slaver til VI. Kompagniet kaldtes nu for Det Dansk-Vestindisk-Guineiske Kompagni. [6900 p.344]
1680-00-00 Fri import af slaver til 1681. Optælling af plantager i drift: 47, hovedparten familiebrug.
1680-00-00 Budskabet om afslutningen af Skånske Krig nåede DVI. Fred med Frankrig.
1681 1681-00-00 Landsby kaldet Charlotta anlagt ved fortet på ST. Snart efter kendt som Taphus pga. kroerne. [10259 p.67]
1681-00-00 Ny plantagen anlagt for VIK øst for Jan Barris. [10254 p.34]
1681-00-00 Guvernørens broder, Adolph Esmit, afsatte Nicolaj Esmit og udnævnte sig selv til efterfølger.
1681-02-26 Jørgen Iversen ankom Helsingør. [10254 p.32]
1681-03-01 Tilladelse til fri import af slaver ophørt. VIK sejlede nu selv ruten. [10254 p.31]
1681-03-09 Iversen overleverede Esmits rapport til VIK-direktionen. [10254 p.33]
1681 - 1682 Skærmydsler med den engelske naboguvernør Sir William Stapleton fra Leeward-øerne.
1682 1682-00-00 Crab Island taget i dansk besiddelse, men fik ingen betydning. [10254 p.37]
1682-03-00 Generalforsamling i VIK. Kongen anmodes om lån af skib. Hans Nansen udtrådt af direktionen. Ny direktion blev Jens Juel, Gyldensparre, Evert Holst. Bogholder blev Oliger Paulli. [10254 p.35]
1682-05-13 Indbydelse til emigration til ST fra VIK. Ingen meldte sig. [10254 p.35]
1682-00-00 Kongen frigav skibet NEPTUNUS, der blev navneændret til HAVMANDEN (ID=10171). [10254 p.35]
1682-00-00 Guvernør Jørgen Iversen afrejste på fregatten HAVMANDEN. [5539a p.100]
1682-05-17 Indberetning til VIK fra Nicolaj Esmit. [10254 p.34]
1682-08-18 Sluppen THE PROSPEROUS ankom ST og blev beslaglagt pga. illegal handel. [10254 p.34]
1682-09-26 Iversen fik bestalling som guvernør. [10254 p.36]
1682-10-27 el. 28 Iversen fik udførlig instruks som guvernør. [10254 p.36+37]
1682-11-06 HAVMANDEN afgik København. Kaptajn Jan Bloem. [5539a p.100]
1682-11-10 Iversen gik om bord på HAVMANDEN i Helsingør. 200 personer om bord, Iversen kone fødte nr. 201 om bord. [10254 p.36]
1683 1683-01-20 HAVMANDENs mytteri ledet af højbådsmand Jokum Gullichsen og Hans Biermann. Jan Bloem og Iversen blev kastet over bord sammen med Jacobus Bronckhorst og løjtnant Dons. [10254 p.36].
Jf. [5539a p.101] var mytteriets begyndelse natten til 1683-01-19, men dæmpet, så det først blev gennemført dagen efter.
1683-03-10 HAVMANDEN (ID=10171) strandede ved Göteborg på Risøen i Karlsund. [5539a p.146, 10254 p.37]
1683-04-08 Nicolaj Esmit ankom København. [10254 p.37]
1683-05-21 Nicolaj Esmit dømt til fortsat fængsel, indtil rapport om hans tjeneste hjemkom fra ST. [10254 p.38]
1683-07-03 Mytteristerne fra HAVMANDEN - ni personer - henrettes i København. [10254 p.40]
1683-07-17 Midlertidig bestalling til Adolph Esmit som guvernør. [5539a p.115]
1683-07-23 Undersøgelseskommission nedsat for Nicolaj Esmit-sagen. [10254 p.38]
1683-07-30 Engelske FRANCIS, kaptajn Charles Charlisee gjorde udfald mod ST fra engelske VI, men blev mødt af kanonild fra sørøver. [10254 p.39 ++ 10259 p.54]
1683-07-31 Kaptajn Charlisee sendte advarsel til guvernøren, og satte ild til LA TROMPEUSE samt endnu en fransk kaper.
1683-11-22 Fru Adolph Esmit ankom til ST. [10254 p.39]
1684 1684-00-00 Forhandlinger med Brandenburgsk-afrikanske Kompagni indledt, traktat 1685. [5539a p.147]
1684-01-25 VIK anmodede kongen om skib til låns. [10254 p.40]
1684-02-00 Skibet CHRISTIANSSAND overgives VIK og navneændres til FORTUNA. [10254 p.40]
1684-03-14 VIK anmodede kongen om at få Milan som guvernør. [10254 p.40]
1684-05-05 Milan udnævnt til guvernør og Adolph Esmit afskediget. [10254 p.40]
1684-05-12 Milan fik sin instruks som guvernør, der inkluderede oprettelsen af et råd. [10254 p.41, 6900 p.344]
1684-05-21 Milans afrejsepas udstedt. [10254 p.41]
1684-05-22 Spanske kaptajn Antonio Martino bortførte fra ST 56 slaver til Hispaniola. [10254 p.41]
1684-05-27 Guvernør Gabriel Milan, 53 å, afsejlede mod DVI på FORTUNA medbringende 6-7 hunde og i alt 16 personer. [Terslin p.36] Efter [5539a p.119] blev afrejsen i juli 1684.
1684-07-04 Kongen udfærdigede skrivelse til guvernør Stapleton efter engelsk ordre af 1684-06-02. [10254 p.41]
1684-09-19 Syv soldater deserteret fra ST, bl.a. Jens Gamle, der returnerede efter et par dage. [10254 p.39]
1684-10-06 Efter et par dage på ST rejste Christopher Heins og løjtnant Martens til naboøerne. [10254 p.40]
1684-10-12 eller den 13. Guvernør Milan ankom til ST i følge med guvernør William Stapleton fra Nevis, Leewardøerne. [5539a p.122. Terslin p.36]
1684-11-17 Nicolai Esmit fik fængslet udskiftet med husarrest, senere flygtet. [10254 p.43]
1684-00-00 afsatte guvernør Adolph Esmit sat i fortets fangehul på usle vilkå.

FORTUNA, 40 kanoner, 80 mands besætning.
1684-02-00 Skibet CHRISTIANSSAND (ingen post i skibsbasen 2015-04-10) overgik til VIK og navneændredes til FORTUNA. [10254 p.40, 5539a p.146]
1684-05-27 Afsejlet på rejse til VI. Kaptajn Jørgen Meyer. [Terslin p.36ff]
1684-07-06 Afsejlet København. [10254 p.42]
Udkommanderet var: løjtnant Joh. Ludvig von Erlach, junker Knud Reedtz og junker Christen Thomesen Sehested.
1684-07-07 Anløb Helsingør
1684-10-07 Ankomst til Nevis [Terslin p.45, 10254 p.42]
1684-10-13 Ankomst ST. [Terslin p.45, 10254 p.42]
1685-03-30 Afsejlet på returrejse til Danmark. [Terslin p.45, 10254 p.43]
1685-06-10 Ankomst København. [Terslin p.45, 10254 p.43]
Ny rejse
1685-09-30 Instruks for næste rejse udstedt. [10254 p.44]
1685-10-15 Afsejlet København / Sundet ud mod VI, kaptajn Jørgen Meyer. [625 p.49 + 10254 p.44]

1686
1686-02-19 Ankomst Nevis.
1686-02-24 Ankomst ST. [Terslin p.49ff]
1686-08-30 Skibet var i hådt vejr ved Shetlandsøerne og mistede ror og sprang læk. [10254 p. 46]
1686-10-12 Ankomst København.
1685 1685-00-00 STs hovedby kaldet Taphus navneændret til Charlotte Amalie.
1685-03-21 Jøder, portugisiske, fik bosættelsesret, og der blev religionsfrihed på ST. [10254 p.44, 00624 p.169]
1685-03-30 FORTUNA afsejlet på returrejse til Danmark. [Terslin p.40] Iflg. [5539a p.126] var afsejlingen 1685-04-30.
1685-06-10 FORTUNA ankomst København. [Terslin p.45]
1685-07-26 Milan hjemsendte første rapport. Refereret for kongen 1686-04-15. [10254 p.43]
1685-10-15 FORTUNA afsejlet København mod VI.
1685-10-31 Milan samlede planterne og opfordrede til kamp mod det snarligt arriverende skib. [10254 p.44]
1685-11-24 Traktat på 30 år med Det Brandenburgske Kompagni om etablering på ST. [5539a p.147; 6900 p.345, 10259 p.63; 10254 p.46]
1686 1686-00-00 Ny valgorden på DVI. Planterne større indflydelse og repræsentation i kolonirådet = det sekrete råd. [10259 p.67]
1686-02-19 FORTUNA ankomst Nevis.
1686-02-24 FORTUNA ankomst ST med Mikkel Mikkelsen, søetatens fiskal. [5339a p.126. Terslin p.49, 10254 p.45]
1686-02-27 Milan overgav sig til FORTUNAS styrker og Mikkelsen. [Terslin p.50]
1686-02-27 Løjtnant Christopher Heins indsat som viceguvernør. Milan overgav sig. [10254 p.45]
1686-03-03 Undersøgelsen mod Milan indledt. [10254 p.45]
1686-03-05 Handelstilladelse senere udstrakt til at tillade spanske skibe at handle på ST. [5539a p.149]
1686-04-02 Større jordskælv på ST. [1025 p.48]
1686-06-29 Løjtnant Heins indsat som viceguvernør. [5539a p.128]
1686-07-03 Instruks for Heins embedsperiode udstedt. [5539a p.130]
1686-07-05 FORTUNA afsejlet med Milan og familie om bord. [5539a p.128]
1686-07-17 VIK tillod Moses Josva Henriques og partnere at sende 2 skibe til ST. [10254 p.47]
1686-08-04 Plakat hvorefter negrene ikke deltage i hemmelige sammenkomster. [5539a p.135]
1686-09-23 Brandenburgske Kompagnis medarbejdere ankom og fik grund vest for Charlotte Amalie. [10254 p.48]
1686-10-12 FORTUNA ankom København. [Terslin p.51, 5539a p.128]
1686-10-16 Milan, hustru og familie indsat som arrestanter i Kastellet.

Stationsskib
En grundigere behandling af stationsskibene findes i Den Danske Marine [6900 p.393ff]

ST fik stationsskib, en brigantine med 6 kanoner, ført af militsfænrik og planter Jochum Delicat, og med ca. 30 mands besætning. [10254 p.43]
Den hed muligvis CHARLOTTE AMALIE. Den deltog i kamp mod spanierne på Milans ordre. [10254 p.44 ned. linje]
CHARLOTTE AMALIE fik i marts 1686 som fører løjtnant Erlach. [10254 p.45]
DET KONGELIGE DANSKE VESTINDISKE KOMPAGNIS VAABEN (ID=10172), 50 kls., blev opbragt af mauriske sørøvere ved Madeira. [00625 p.11]
1687 1687-00-00 Forå. Viceadmiral Iver Hoppe ankom til ST. [10254 p.41]
1687-03-26 Adolph Esmit løsladt. [10254 p.48]
1687-03-00 Forå. Nicolaj Esmit genindsat som guvernør og atter afsat, hjemsendt, undveg til Sverige.
1687-04-19 Regeringen åbnede for privat sejlads og handel på DVI mod afgift til VIK. [5539a p.146; 6900 p.345, 10259 p.64; 10254 p.48]
1687-05-00 Andreas Petersen Brock dømt i rådet på ST. [5539a p.131]
1687-07-22 VIK aktionærer fik påbud om at indbetale restbeløb på deres aktier. [10254 p.48]
1687-09-13 Adolph Esmit bestalling som guvernør. [10254 p.49]
1687-09-15 Viceadmiral Iver Hoppe fik ordre til at indsætte Esmit som guvernør. [10254 p.49]
1687-09-15 Christopher Heins udnævnt til viceguvernør. [10254 p.48]
1687-11-00 Adolph Esmit frikendt for en del af de værste beskyldninger. [5539a p.128]
1687-11-17 Gabriel Milan dømt til døden ved kommissionsretten. Dommen appelleret til Højesteret. [Terslin p.55]

1687-11-00 1687-rejser
MARIA, 30 kanoner,
UNGE TOBIAS, 12 kanoner,
DEN RØDE HANE, 6 kanoner,
der afsejlede i november til VI under kommando af Iver Hoppe.
Formålet var at finde og bjærge et spansk sølvskib, der tidligere var sunket. Adolph Esmit påstod, han vidste, hvor det var. [5539a p.146. 10254 p.49]
MARIA afsejlede ST 1688-07-07. Ankom Arendal 1688-09-07 og kort efter København. [10254 p.52]
DEN RØDE HANE kom retur til København i 1689. [10254 p.54]
1688 1688-02-29 Kommando overgivet til Adolph Esmit af Heins ved ankomsten fra Danmark af DEN RØDE HANE og UNGE TOBIAS. [10254 p.50]
1688-03-24 MARIA ankom ST med viceadmiral Hoppe om bord bl.a. for at lede efter det sunkne skatteskib. Han gik i land den 25. Samtidig ankom Johan Lorentz, Johan Smitt, Johan Samuel Rønneberg og frue, Peder Christensen og J. M. von Holten. [5539a p.129, 10254 p.50]
1688-00-00 Crab Island = Vieques vest for ST inddraget af viceadmiral Hoppe og dannebrog hejst.
1688-04-05 Der udtoges 14 servinger ankommet med DEN RØDE HANE til soldater. [5539a p.135]
1688-07-07 Planterne sammenkaldt af Hoppe for at afgøre, om Esmit skulle være guvernør, men de ønskede Heins. [10254 p.51]
1688-07-07 Hoppe nedsatte et råd af Henrik Irgens von Westerwigh, Jochum Delicat, Jan Petersen Deseyret og Johan Lorentz. [10254 p.51]
1688-07-07 Hoppe afsejlede med gunstig vind på MARIA. [10254 p.52]
1688-07-25 Heins påbød folketælling. Landlisterne udfærdigedes også i de følgende å. [10254 p.52]
1688-09-07 MARIA ankom Arendal. [10254 p.52]
1688-09-24 Krigsudbruddet af Ni-åskrigen 1688 til 1697, med England, Holland, Tyskland mod Frankrig med kamphandlinger også i Nordamerika.
1689 1689-02-14 Højesteretssagen mod Gabriel Milan indledt.
1689-03-21 Dødsdommen over Milan stadfæstet af Højesteret. [Terslin p.55, 5539a p.128]
1689-03-26 Guvernør Gabriel Milan halshugget på Nytorv i København mellem 05 og 06. [Terslin p.56, 5539a p.128]
1689-10-02 Viceguvernør Heins døde. [10254 p.53]
1689-10-05 Bogholder Johan Lorentz fra VIK valgt til fungerende guvernør. [10254 p.54]
1690 1690-00-00 VIK optog forhandlinger med Thormøhlen om forpagtning af ST. [10254 p.54]
1690-02-13 Forpagtningsaftale afsluttet mellem VIK og Thormøhlen. [10254 p.54, 6900 p.346]
1690-06-11 Thormøhlens kontrakt trådt i kraft. [5539a p.152. 10254 p.54]
1690-00-00 Francois de Lavigne guvernør indsat af Thormøhlen fra Bergen, der fik forpagtningen af ST i 10 å. [10259 p.72]
1690-09-27 Thormøhlens første skib afgik Danmark-Norge. [10254 p.55]
1690-11-25 Præsentation af krav på 20.000 Stück van Acht (SvA) over for Brandenburgerne. [5539a p.151]
1690-12-02 Kravet ikke indløst og Lorentz opbrød Kompagniets lagre. Det konfiskerede blev 1692 returneret efter kgl. ordre. [5539a p.151]
1691 1691-01-29 Thormøhlens første skib ankom ST. [10254 p.55]
1691-02-07 Overdragelse af ST til Thormøhlen. [10254 p.55]
1691-00-00 Taphus skulle fra nu af officielt hedde Charlotte Amalie. [10254 p.55]
1692 1692-05-00 Skibene ST THOMAS ført af Peder Iversen, MADAME THORMØHLEN og fregatten JÆGEREN ført af Jan Olufsen blev udrustet. [10254 p.55]
1692-00-00 Delavigne udnævnt til guvernør. [10254 p.55] (Hvilket ikke stemmer med [10259 p.72]).
1692-06-00 Konfiskerede dele fra Brandenburgernes lagre returneret. [5539a p.152]
1692-09-17 Delavigne ankom til ST. [10254 p.56]
1692-09-27 Indsættelse af Delavigne på ST. [10254 p.56]
1692-12-15 ST. THOMAS sejlede til Crab Island.
1692-12-19 Brandenburgerne kom til Crab Island, men for sent. [5539a p.153. 10254 p.57]
1692-00-00 ST. THOMAS, kaptajn Peder Iversen og JÆGEREN, kaptajn Jan Olufsen, udrustet under Thormøhlen. [10254 p.55]
1693 1693-00-00 ST. THOMAS afsejlede mod Danmark, kaptajn Iversen. Medtog Lorentz, der vendte tilbage i 1694. [10254 p.57]
1694 1694-00-00 Sørøveren Le Blond Legendre ankom til ST og røvede Brandenburgske Kompagnis kasse. [10259 p.70]
1694-00-00 VIK overtog igen ST og opsagde Thormøhlens kontrakt pga. manglende indbetalt afgift.
1694-04-07 Johan Lorentz igen guvernør, men kom først senere ud til ST. [5539a p.154; 10259 p.73; 10254 p.58]
1694-09-13 Overtagelsen af ST til VIK proklameret. [10254 p.58]
1694-11-22 Lorentz ankom til ST. [5539a p.154; 10254 p.58]
1695 1695-09-11 Grunde til 25 huse udlagt vest for Brandburgske Kompagni. Området fik navnet Christiansstad. [10254 p.59]
1695-12-00 De franske kolonister på SC overflyttedes ved juletid til og det nordlige Haiti, og SC gik i busk. [6900 p.341, 10337 p.14]
Iflg. kilde [6900] var overflytningen til St. Domingo.
1696 1696-00-00 GYLDENLØVES VAABEN (ID=9809) afsejlet til VI. [5539a p.164]
1696-00-00 Sejladsen med kompagniskibe var indstillet fra 1687 til 1696. [5539a p.146]
1696-06-19 GYLDENLØVES VAABEN ankom til ST med soldater og præsten E. Monrad. [5539a p.164. 10254 p.60]
1697 1697-00-00 Spanien afgav, eller anerkendte Frankrigs ret til halvdelen af Haiti ved Ni-åskrigens slutning.
1697-00-00 Slavehaleren KØBENHAVNS BØRS afsejlet på trekantruten, ankom ST 1698. [5539a p.164]
1697-09-00 Vestindisk Oktroj revideret og besejling af Guinea og DVI reserveret VIK. Direktørerne fik gage fra 1696, mens udbytte først blev muligt fra 1714. [5539a p.163, 10249 p.74, 10259 p.75]
1698 1698-00-00 Første slaveskib fra Guinea ankom med 280 slaver.
På dette tidspunkt havde Charlotte Amalie 47 huse i byens eneste gade, Kongens Gade. [EG 2008-11-11]
1698-03-26 Ny udgave af Skibsartikler for VIKs betjente. [10254 p.60]
1698-08-00 GYLDENLØVE ankom ST med slaver. [5539a p.166]
1698-09-00 KØBENHAVNS BØRS (ID=11305) ankom ST med 280 slaver. Skibet senere navneændret til FREDERIK IV. [5539a p.164]
1699 1699-00-00 CHRISTIAN V (ID=8466) eller det var CHRISTIANUS QUINTUS (ID=8465), kaptajn Jørgen Grabner, der foretog rejse på trekantsruten og afleverede 350 levende slaver ud af 549 i VI [5539a p.164] + [HansenT2 p.23]
1699-02-00 KØBENHAVNS BØRS (ID=11305) afsejlet ST. [5539a p.166]
1699-06-00 GYLDENLØVE afsejlet ST. [5539a p.166]
1699-08-25 Frederik IV konge til 1730-10-12.
1700 1700-00-00 FREDERIK IV (ID=11305) ankom fra Guinea til ST med 238 slaver. [5539a p.164]
1701 1701-00-00 Den spanske arvefølgekrig brød ud og varede til 1714. [5539a p.176]
1702 1702-06-10 Guvernør Lorentz død. Embedsmændene valgte von Holten til efterfølger, men VIK og planterne valgte Claus Hansen. [10254 p.65]
1702-00-00 Det sekrete Råd omdannet til embedsmandskollegium. [10259 p.79]
1702-10-24 Bestalling til Claus Hansen udstedt af VIK. [10254 p.65]
1702-11-05 Instruks for guvernøren udstedt. Sekretrådet fastsat til at bestå af guvernøren, købmanden, bogholderen og kassereren. Der oprettedes også en bytingsret og et ordinært råd under sekretrådet med fire lovkyndige og fire borgere som assessorer. [5539a p.184, 200]
1704 1704-00-00 Byfoged udsendt fra København, men fik ingen betydning. [5539a p.201]
1704-00-00 VIK havde skibene FREDERICUS QUARTUS, CHRISTIANUS QUINTUS og FORTUNA i fart på VI.
Skibene havde tilsammen 171 mands besætning.
1706 1706-00-00 KRONPRINSEN (ID=8957) forlist i Guineabugten. [5539a p.190]
1706-00-00 Deputation af plantere afsendt til København. [5539a p.187]
1706-02-08 Guvernør Claus Hansen død. Han efterfulgtes af von Holten ået efter. [10254 p.65]
1706-00-00 Luthersk kirke opført af træ uden for fortet ST. [5539a p.82 + 172]
1707 1707-10-17 J. M. von Holten fik bestalling som guvernør efter Claus Hansen. [10254 p.65]
1707-09-11 Orkan ramte ST. [5539a p.203; 10254 p.66]
1707-09-22 Melding om CHRISTIANUS QUINTUS (ID=8465) lå under Bocken Ejland og snart ankom med 406 slaver, landsat 1707-09-27. [10254 p.66]
1707-09-22 Eller 27. CHRISTIANUS QUINTUS ankom med 41 døde (undervejs) og 406 levende slaver. Dæksdrengen på rejsen var den senere Tordenskjold (HansenT2 p.85f). Mange dødsfald under opholdet på ST. [10254 p.66]
1708 1708-03-23 CHRISTIANUS QUINTUS (ID=8465) afgik ST. Peder Wessel var yngste skibsdreng om bord. [10254 p.66]
1708-06-20 Ankom til Kbh. [10254 p.66]
1708-12-21 Guvernør Holten døde. Hans efterfølger blev midlertidigt kaptajn Didrich Mogensen. [10254 p.66]
1709 1709-00-00 Mikkel Knudsen Crone udnævnt til guvernør. [10254 p.67]
1710 1710-00-00 CHRISTIAN V (ID=8465) forlist i Hondurasbugten. [5539a p.190] + [HansenT2 p.93]
1710-00-00 FREDERIK IV (ID=11305) forlist i Hondurasbugten. [5539a p.190] + [HansenT2 p.93]
1710-01-19 Mikkel Knudsen Crone afsejlede Sundet med CHRISTIANSFORT (ID=8656) til VI. [625 p.49 + 10254 p.67]
1710-03-25 CHRISTIANSFORT ankom med guvernør guvernør Mikkel Knudsen Crone. [10254 p.67]
1710-03-27 Guvernøren holdt sit indtog. [10254 p.67]
1710-04-03 Forordning om alle danske skibe på rejse ud over ST + SJ skulle have pas for hver rejse. [10254 p.68]
1710-07-08 CHRISTIANSFORT og FREDERIKSFORT afgik til Danmark.
1711 1711-00-00 GERECHTIGKEIT ejet af guvernør Mikkel Crone m.fl. i fart på Holland. [5539a p.192]
1711-00-00 KRONBORG ejet af Mogensen, Beverhoudt m.fl. i fart på Holland. [5539a p.192]
1714 1714-07-26 Tropisk storm ramte ST og gav store ødelæggelser. [10254 p.69]
1715 1715-00-00 Der var nu 160 plantager med 32 sukkermøller på ST. Befolkningen var 547 hvide og 3.042 slaver. [10254 p.69]
1715-07-00 Sommer. Deputation fra planterne i København for at opnå forbedrede forhold. [10254 p.69]
1715-07-00 Sommer. Planterne anmoder guvernøren om at udvirke kolonisering af SJ. [5539a p.217]
1715-00-00 Kontrakten med Barndenburgske Kompagni udløb. [5539a p.163]
1716 1716-00-00 Hollænderne fik ret til selv at udpege præst. [5539a p.172]
1716-04-14 Kommission til undersøgelse og mægling mellem VIK og planterne nedsat af kongen. [10254 p.69]
1716-08-08 Guvernør Crone død. [10254 p.70]
1716-08-24 Kommissionsafgørelse - kongens - med nedsatte afgifter til følge. [10254 p.69]
1716-00-00 VIK-direktionen splittet i spørgsmålet om SJs kolonisering, men majoriteten ønskede det, mens Moth var imod. [5539a p.218]
1716-12-18 VIK-direktionen beordrer SJ besat. Udført ået efter, da beskeden nåede frem. [10254 p.72]
1716-12-24 VIK-direktionen sendte brev med ALETTE til ST om opstramninger i administrationen. [10254 p.71]
1717 1717-00-00 Fransk menighed fik ret til egen præst. [5539a p.173]
1717-03-25 Dannebrog definitivt hejst over SJ til 1917 (bortset fra den engelske okkupation). [6900 p.340]
1718 1718-03-24 Forordning om en hvid mand på hver plantage på SJ. [10254 p.74]
1718-03-25 Guvernør Bredal koloniserede SJ med 20 plantere, 16 slaver og 5 soldater. [5539a p.218. 10259 p.84]
1718-05-08 Bredal skev rapport om koloniseringen af SJ til VIK-direktionen. Guvernør William Hamilton på Leewardøerne protesterede. [5539a p.218]
1720 1720-1725 YOMFRUE GIERTROUE reder Magens i fart på Amsterdam. [10254 p.76]
MAYFLOWER, reder kaptajn Thomas Boyes i fart på Caribien.
NYPORT, reder Joseph Lind i fart på Caribien.
Skibstypen brig blev kaldt barke. [10254 p.76] Iflg. Den Danske Marine [6900 p.393] var typen en mellemting mellem en fregat og en snau og mest at ligne ved en brigantine.
1721 1721-04-11 VIK fik privilegium på oprettelse af sukkerraffinaderi. [6900 p.348]
1722 1722-05-00 Guvernør Hart fra Leewardøerne forsøgte i ST at få truet danskerne væk fra SJ. [5539a p.219]
1723 1723-01-09 Fregatskibet CHRISTIANSBORG (ID=8569) afgik Sundet til Guinea og VI. [625 p.50]
1723-11-16 Instruks til kommandanten og det sekrete råd på ST. [6900 p.348]
1724 1724-00-00 Handelen frigivet for alle nationers skibe og alle varer mod toldafgift, bortset fra slaver, der forbeholdtes VIK. [10259 p.88, 6900 p.348]
1724-02-05 Fregatskibet HAABET GALEJ (ID=8213) afgik Sundet til Guinea og VI. [625 p.50]
1724-04-29 Schoubynacht Thambsen ankom med SALVATOR MUNDI (ID=3159). Han døde allerede 1724-09-18. [10254 p.76]
1724-09-18 Planteren Frederik Moth blev interimguvernør, da Thambsen døde. [10254 p.76]
1725 1725-00-00 Tørkeperiode i to år forhindrede slaverne i at brødføde sig selv på jordlodderne. Der forekom hungersnød. [5539a p.214. 10259 p.91]
1725-09-17 Fregatskibet CHRISTIANSBORG (ID=8569) afgik Sundet til Guinea og VI. [625 p.50]
1726 1726-07-15 Første bøn mod orkaner fra prædikestolen på ST. Senere faste datoer den 25/7 og 25/10 for hhv. indledning og takkebøn efter sæsonen. [10254 p.77, 5539b p.47]
1726-00-00 Al dyrkbar grund på SJ var bortsolgt. Tyve sukkermøller opført. [5539a p.221. 10254 p.81]
1727 1727-05-14 Suhm overtog kommandoen. [5539a p.212]
1727-05-27 Vicekommandant = guvernør Henrik Suhm ankom fra Guinea på HAABET GALLEY (ID=8213). [10254 p.77]
1727-12-15 Guvernør Suhm advarede planterne på SJ om slaveuro og befalede skærpet opsyn. [5539a p.227]
1728 1728-08-00 Orkan ramte ST og ødelagde sukkerhøsten. [5539a p.214]
1728-09-22 Voldsom orkan ramte ST og ødelagde bomuldshøsten. [5539a p.214] Se også under 1729.
1729 1729-00-00 England oprettede sin første flådebase i VI på Antigua kort efter 1729. [08247 p.118]
1729-00-00 Raffinering af vestindisk sukker indledtes på Københavns Sukkerraffinaderi. [10249 p.74]
1729-04-20 SALVATOR MUNDI (ID=3159), kaptajn Augustus Hammer, afsejlede fra Helsingør mod DVI. Forlist 1729-08-15 på Anegada Rev. [6077 p.38ff]
VIK var reder. Detaljer om tidligere rejser i samme artikel.
1729-08-15 SALVATOR MUNDI, kaptajn Cornelius Bagge, der havde afløst Augustus Hammer i DVI, forliste på klipperne ved Anegada Rev. Vraget bortauktioneret 1729-09-15. [6077 p.38ff]
1729-09-22 Orkan ramte ST med store ødelæggelser til følge. [10254 p.77] Se også under 1728.
1730 1730-10-12 Christian VI konge til 1746-08-06.
1732 1732-01-28 Rapport fra Holmsted til von Plessen om SC. [5539a p.242]
1732-10-08 Afrejste De Moraviske Brødres første missionærer til DVI. [10259 p.177, 10254 p.78, 5539b p.195]
1732-12-13 Missionærerne Dober og Nitschmann ankom ST på hollandsk skib. [10254 p.78, 00624 p.169]
Samtidig indledtes skoleundervisning for slaver på øerne. Se herom i [00624 p.169ff] artiklen Negerskoler i Dansk Vestindien af Eva Lawaetz.
1732-00-00 Kolonien Georgia grundlagt i Amerika. England kom derved tæt på Spanske områder i Florida. [08247 p.157]
1733 SC: Tidligere koloniseret af Spanien, Holland, England og Frankrig, der forærede den til Johanitterne, der solgte den til det Fransk Vestindiske Kompagni i 1665.
Yderligere under ridderordenerne. De franske kolonister var flyttet til Hispaniola i 1673. Datoerne stemmer ikke overens med [6900 p.340], der er indsat ovenstående.

1733-00-00 SJ+ST Der var 109 plantager med 208 hvide og 1087 slaver. [10254 p.81]
1733-00-00 SJ+ST Den hvide befolkning udgjorde lidt over 10% af totalen på 1.500 indbyggere.
1733-00-00 Tørkeperiode, der - som i 1725 - gjorde slaverne bekymrede for markudbyttet af egne fødevaremarker. [10259 p.91]
1733-05-07 Slaveskibet LAARBURG GALLEI / LAERBURG GALLEY (ID=11649) ankom ST med slaver, bussaler. [10254 p.82] + [HansenT2 p.12]
1733-06-15 Ved traktat af denne dato købte VIK SC af Frankrig for 750.000 livres = 164.000 rigsdaler. Hovedby Port St. Jean omdøbt til Christiansted. [5539a p.242. 10254 p.78, 95f]
1733-06-25 Fregatskibet GREVINDEN AF LAURVIGEN (ID=8472) afgik Sundet til Guinea og VI. [625 p.50]
1733-07-11 Orkan ramte ST og gav store ødelæggelser. [10254 p.79]
1733-09-05 Slavereglementet, det strenge, udsendt af guvernør Gardelin, godkendt af Sekretrådet. [5539a p.228. 10259 p.89]
1733-10-00 Storm over SJ med ødelæggelse af markafgrøder for negrene. [10254 p.81]
1733-10-30 Instruks for den nyudnævnte guvernør for SC udfærdiget, nåede først frem 1734-06-11. [5539a p.244]
1733-11-14 Ostindienfareren DRONNING ANNA SOPHIA ankom ST. Guvernør Gardelin og datter roede om bord.
1733-11-16 Tidligere interimsguvernør Frederik Moth udnævnt til guvernør for SC. [10254 p.95]
1733-11-16 Kolonisterne på SC tilladelse til selv at indføre varer i hele moderlandet bortset fra København samt lettelser i befragtningen af forskellige skibe. [5539a p.259]
1733-11-23 Oprør på SJ i Coral Bay. Plantageejerne på plantagen Klein Caneel Bay Plantation modstod oprørerne. [10251 p.26f, 10224 p.27; 10254 p.83ff]
1733-11-24 Undsætningsstyrke fra ST landede på SJ i Koralbugten. [10254 p.87ff, 10259 p.91]
Tilsvarende slaveoprør brød ud i visse engelske kolonier i 1739.
1733-12-03 ENIGHEDEN (ID=9836) afsejlet mod SC. Først til norsk havn for reparation.
1734 1734-02-05 Ny oktroj for VIK stadfæstet. Sukkerimport til Danmark næsten udelukkende tilladt fra VI pga. høje toldsatser. [10259 p.101, 6900 p.349]
1734-03-07 Kaptajn Maddox kom med sit skib og folk til SJ for at nedkæmpe de sidste opstandsslaver. [5539a p.232. 10254 p.89]
1734-00-00 Franske tropper fra Martinique indsat på SJ fem måneder efter oprøret i 1733. Anslået deltog en syvendedel af slaverne i oprøret = ca. 146. [10251 p.26 + 10259 p.94]
1734-04-23 Franske styrker fra to skibe under Longueville sat ind mod negeropstanden på SJ, landsat 1734-04-24. [10254 p.90]
1734-05-27 Opstanden slået ned, og tropperne trukket tilbage. Franskmændene afsejlede igen. [10254 p.92]
1734-06-11 ENIGHEDEN (ID=9836) ankom til ST. Medførte guvernørinstruks for SC til for Moth. [5539a p.244. 10254 p.95]
1734-06-20 Guvernør Moth afsejler fra ST mod SC med landmåler Stahlmann. Første anløb var kysten, der blev det kommende sted for Frederiksted.
Sejlede den 1734-06-22 til Bassin, nu Christiansted. [5539a p.244f]
1734-08-18 Brødremenighedsmissionærer sejlede fra ST til SC for missionsgerning. [10254 p.95]
1734-08-25 De sidste negre blev lokket frem ved løfter, der ikke blev holdt. [10254 p.93]
1734-09-01 Første myndighedstransport ankom til SC under guvernør Moth. [10254 p.96]
1734-09-06 Dannebrog hejst over SC på stedet, hvor Christiansted opstod og hovr fortet Christiansværn blev bygget. [6900 p.341]
1734-00-00 Nyt parti Brødremenighedsmissionærer ankom ST. [10254 p.78]
1735 1735-01-10 SC formelt overdraget til Danmark. Øen opdeltes i et antal plantager, der solgtes. [5539a p.246. 10254 p.96, 10259 p.101]
1735-03-00 Christiansfort på ST. var udbygget. [10254 p.97]
1735-04-25 Kgl. plakat for kompagniet gav tillaldelse for anløb af DVI for alle kongerigets skibe. [5539a p.259]
1736 1736-00-00 Prisen på plantager på SC nedsat, da salget gik langsomt. [5539a p.248, 10249 p.76]
1736-00-00 Missionær Frederik Martin, kaldet St. Croix Apostel. Herrnhutisk præst, herefter benævnt Brødremenighed.
1736-02-24 Byfoged Gregers Høeg Nissen udnævnt til guvernør på SC og senere også som ufaglært løjtnant til 1737. [10254 p.98]
1736-06-08 Guvernør Moth udpegede borgerråd. [5539a p.262]
1736-09-30 Første tre slaver døbt kristne på ST. [10254 p.98]
1737 1737-06-12 Christopher von Plessen udnævnt til løjtnant på SC. [10254 p.99]
1738 1738-00-00 Brødremenigheden købte egen plantage, Basunbjerget.
Iflg. [5539b p.209] var det plantagen Neu-Herrnhut på ST. Navneændret?
1738-07-00 ST ANDREAS ankom fra Danmark og LAERBURG GALLEY (ID=11649) ankom fra Guinea. [10254 p.99]
Brigantinen POSTILLONEN var stationsskib i 1730-1740'erne. [10254 p100]
1739 1739-02-15 Grev Zinzendorff talte til negrene ved sin hjemrejse efter besøg på missionsstationen på ST. [5539b p.195]
1739-10-08 Krigsudbrud mellem England og Spanien = War of Jenkin's Ear.
Også kaldet den første handelskrig, og den første ført for Vestindiens betydning. Krigen fortsatte med opblussen til 1748. Englands og Spaniens amerikanske produkter var komplementære, mens engelske og franske varer var konkurrerende - hovedsageligt sukker - hvorfor den senere krig mellem Frankrig og England fra 1774 var forskellig fra Jenkin's Ear. [10259 p.105, 108 + 8247 p.411]
Frankrig rådede over noget af den bedste sukkerjord i VI: Guadeloupe og Martinique. Fra 1697 ved aftale med Spanien fik Frankrig også den vestlige del af Hispaniola. [07695 p.64]
1739-11-22 Britisk flåde erobrede den spanske by Porto Bello på Panamatangen. Admiral Edward Vernon. Resten af krigen var mindre heldig for England.
Krigen førte til Robert Walpoles afgang 1742-01-11.
1739 - 1740 Krigen bragte en del plantere til DVI, da Danmark var neutralt. Eksempelvis Nicholas Tuite fra Montserrat [10259 p.106]

1739-10-00 Fortet Christiansværn på SC blev tagdækket. [10254 p.99]
1739-00-00 Missionærerne fra Brødremenigheden begyndte undervisning på kreolsk. [00624 p.170]
1740 1740-01-18 og 1740-02-12 Privilegium til udmøntning af skillemønt. [10254 p.100, 6900 p.351]
1740-00-00 Fortet Christiansværn i Christiansted færdigbygget. [5539a p.258]
1742 1742-09-10 Orkan over DVI. [10254 p.100]
1742-09-28 Meget kraftig orkan, der varede til 1742-09-30. NEPTUNUS, et barkskib, forliste. [10254 p.100]
1743 1743-00-00 Hospital indrettet på ST. [10254 p.102]
1743-12-16 Generalbrev fra Direktionen om styrelsesordning for DVI.
Hovedstad placeret på ST med administrativt centrum med Det Sekrete Råd.
På SC udnævntes en interimschef og et råd på fem medlemmer. [10254 p.102, 6900 p.351]
1744 1744-04-16 Første samling af SC's eget sekretråd. [5539a p.268. 10254 p.102, 10259 p.108]
1744-05-31 Slavehaleren WILLIAMINE GALLEY ankom fra Guinea med 95 slaver. [10254 p.103]
1744-06-12 Første negre døbt af Brødremenigheden på SC. [10254 p.103]
1744-06-26 Fortet Christiansværn på SC beskrevet i inventarium. [10254 p.103]
1745 1745-00-00 Seebergske Guvernementshus solgt. [10254 p.104]
1746 1746-00-00 VIK direktion udstedte forordning om handel med øernes produkter skulle reserveres Kompagniets skibe og skibe, der betalte afgift til VIK. [5539a p.261. 10259 p.109]
1746-00-00 Ca. 50 frinegre fra ST under Mingo Tamarin overført til SC for at dæmpe uro. [10254 p.105, 10259 p.110]
1747 1747-00-00 SC udskilt som selvstændigt guvernement [10259 p.108]
1747-02-06 Plan for sammenslutning af VIK og private på øerne handlende samt indførsel af monopol for denne gruppe. [5539a p.264]
1747-03-27 Forordning. Kongelig plakat, der udelukkede handel på VI for andre end VIKs skibe. [10254 p.105, 10259 p.110]
1747-04-25 Guvernør Schweder afløst. [10254 p.105]
1747-05-31 Forordning om afvisning af ST indbyggeres ret til at føre varer til Europa på egen eller fremmed køl. [5539a p.264]
1747-07-27 Forordning fra VIK om to ligestillede guvernementer i VI: ST+SJ samt SC. [10254 p.106]
1748 1748-07-00 Før den 24. havde der været orkan over ST. [10254 p.107]
1748-07-24 Peder Clausen ankom med NEPTUNUS (ID=9696) til ST som kasserer. [10254 p.107]
1749 1749-00-00 Deputation med Jean Malleville og Pieter de Wint drog til København for at få forbedrede forhold. [5539a p.278]
1749-00-00 Brødremenigheden købte plantagen Bethanien på SJ. [5539b p.209]
1750 1750-1755 Passerede gennemsnitligt lidt over fem skibe Øresund for udgående mod VI per å.
1750-00-00 Grundsten lagt til lutheransk kirke i Charlotte Amalie. [10254 p.109]
1750-00-00 VIKs bark GREVINDE MOLTKE (ID=8494) stationeret ved ST. [10254 p.112]
1750-00-00 Jæger von Jægerberg og Johann Cronenbergs tegnede kort over SC færdig. Kopi af kortet udført af Holten findes på K&M. [Balslev]
1750-03-31 Kgl. plakat hvorefter intet fremmed raffineret sukker måtte indføres i Danmark. [6900 p.352]
1751 1751-00-00 Så godt som al egnet jord på SC var nu i drift. 64 sukkerværker var opført. [10259 p.106]
1751-09-18 Peter Clausen udnævnt guvernør på SC. [10254 p.110]
1751-00-00 Brødremenigheden købte plantagen Friedensthal uden for Christiansted på SC. [5539b p.209]
1752 1752-00-00 Udstykningen til Frederiksted på SC indledt. [5539a p.258] Iflg. [6900 p.341] blev Frederiksted grundlagt 1766.
1752-00-00 Fyrretræskirken i Charlotte Amalie fra 1706 faldefærdig og erstattet af ny. [5539a p.172]
1752-08-08 Ny kirkegåd taget i brug i Charlotte Amalie. [10254 p.110]
1752-00-00 Fregatskibet PRINCESSE WILHELMINE CAROLINE forlist. [10254 p.111]
1753 1753-02-01 Grundsten nedlagt til luthersk kirke uden for Christiansfort. [10254 p.110]
1753-03-31 Borgerrådet sendte petition til København med formålet af få kongen til at købe øerne. [5539a p.279. 10259 p.111]
1753-05-27 Luthersk kirke på SC i Christiansted indviet. [10254 p.110]
1754 1754-07-24 Generalforsamling i VIK. Staten købte VIK for 1,4 mil. rigsdaler. [5539a p.280]
1754-08-22 VIK fik tilladelse til at sælge fire hjemmeværende skibe. [10254 p.113]
1754-08-30 Interimsplakat for fri handel på Amerikanske fastland og Guinea for resten af ået. [10254 p.113]
1754-10-18 Kongen købte af VIK på auktion JÆGERSBORG (ID=8653) og PRINS CHRISTIAN (ID=9281). [10254 p.113]
1754-10-19 Interimsplakat for fri handel på Amerikanske fastland og Guinea for resten af ået. [6108 p.103]
1754-11-26 Kommercekollegiet indstillede til guvernørposten søofficeren KK Rømeling, men kongen udnævnte ham ikke. [5539b p.13]
1754-11-28 Vestindisk-Guineisk Renteskriverkontor under Rentekammeret oprettedes til at tage sig af øernes forhold. Peder Mariager, tidligere VIK, blev udnævnt til chef. Se udviklingen under 1760. [5539b p.11]
1754-00-00 Første generalguvernør over hele DVI blev Christian Lebrecht von Pröck. [10259 p.117]
1755 1755-00-00 Efter 1755 var trekantruten kun undtagelsesvis benyttet af de danske skibe. Deres andel faldt fra 5% til 1% i perioden 1755 til 1838. [6636 p.45]
1755-00-00 VIKs værft i København solgt til etatsråd Wever. [10254 p.113]
1755-00-00 Ole Langes Gaard i København solgt af VIK til kaptajn Gram. [10254 p.113]
1755-00-00 Kronen overtog fire plantager fra VIK samt raffinaderiet i Kbh. [10259 p.121]
1755-00-00 Kommercekollegiet i Kbh. udarbejdede slavereglement. [10259 p.171]
1755-00-00 Tre missionærer udsendt fra Kbh., og i 1756 udsendtes 4 sammen med 4 lægmænd. [10259 p.178]
1755-00-00 Brødremenigheden opførte særskilt kirkebygning på plantagen Friedensthal. [5539b p.209]
1755-01-08 VIKs sukkerraffinaderi overtaget af kronen. [10254 p.113]
1755-02-00 I februar gik fregatten KRONPRINS CHRISTIAN i nødhavn på Hispaniola efter håd overfart med mange døde. Da underretning om åsagen ikke var nået ST, gik DOKKEN (ID=9719) og CHRISTIANSBORG (ID=8900), der lå sejlklare for hjemrejse, sammen med en tender til St. Louis på Hispaniola, hvor den rette sammenhæng kom for en dag.
Ankomst Hispaniola 1756-03-03. [10254 p.117]
1755-03-04 Kongen udnævnte Christian Lebrecht Baron von Prøck, * 1718, til guvernør. Kommandant på ST blev Christian Suhm. [5539b p.13]

1755-03-31 Forfatningen for Vestindien udstedt. [5539b p.16] Detaljer også i [6900 p.353ff]
Den vestindiske administration blev efter 1755 organiseret således [5539b p.13]:
Generalguvernementet for alle tre øer; følgende dannede regeringen:
  • Generalguvernøren
  • Kommandanten på ST
  • Amtmanden
  • Guvernementssekretæren
  • Det Sekrete Råd = Det Særdeles Råd på SC
    • Generalguvernøren
    • Amtmanden
    • Landsdommeren
    • Kammereren
    • Regeringsrådets sekretær
  • Det Sekrete Råd = Det Særdeles Råd for ST og SJ
    • Generalguvernøren
    • Kommandanten
    • Amtmanden
    • Kammeren
    • Sekretæren
    Se senere ændring i 1773.
    Amtmandsstillingen blev nedlagt efter Schimmelmanns indtog i 1764. [5539b p.14]
    Fra 1765 fulgte udnævnelserne ikke længere et bestemt embede. [5539b p.25]

    1755-04-22 Instruks for guvernøren udfærdiget. [10254 p.114]
    1755-04-22 Plakat om besejlingen af VI, der var fri for rigernes skibe, nå de havde søpas fra myndighederne. [6108 p.103, 10254 p.114]
    1755-04-22 Forordning om, at alle indbyggere i DVI er danske undersåtter. [5539b p.63]
    1755-05-05 Eskadren til VI klar på Helsingør Red.
    Den bestod af fregatten DOKKEN (ID=9719) med kaptajn H. L. Fischer; fregatten CHRISTIANSBORG (ID=8900) ført af kaptajnløjtnant A. N. de Fontenay; armeret koffardiskib JÆGERSBORG og EMANUEL. [625 p.49 + 10254 p.114]
    1755-05-23 Kgl. Resolution om alle rigernes borgeres ret til handel på Dansk VI, nå de medførte danske provisioner til øerne. [10254 p.115]
    1755-07-28 Orlogsfregatterne DOKKEN og CHRISTIANSBORG ankom ST. [10254 p.114]
    1755-08-03 Koffardiskibene JÆGERSBORG (ID=8653) og EMANUEL (ID=9704) ankom SC. [10254 p.114]
    1755-08-06 Generalguvernør Prøck afsejlede ST for SC, hvor han overtog embedet. [10254 p.114]
    1755-08-07 Første møde i ST Sekrete Råd afholdt. [5539b p.25]
    1755-08-11 Formel overdragelse af VI til staten. [10259 p.113, 5539b p.22]
    1755-08-19 Regeringen afholdt første ordinære møde på SC. [5539b p.24]
    1755-08-21 Overdragelse af VIKs bygninger til staten indledt. [5539b p.23]
    1755-08-28 Første møde i Det Sekrete Råd på SC afholdt. [5539b p.25]
    1755-09-16 Forordning om statspræmie på 500 rdl. til skibe der medførte min. 5000 rdl. indenlandske varer til VI.
    1755-00-00 Efter Plakaten af 1755-04-22 dannedes der i Flensborg et vestindisk handelskompagni ledet af borgmester Joh. Gerhard Feddersen. [6108 p.103]
    1755-10-11 Snauskibet NEPTUNUS (ID=10766) af Flensborg fik søpas til rejse til ST og SC. [bl.a. H&S 1994 nr. 7381 p.68]
    • 1756 1756-1763 Syvåskrigen i Amerika - The French and Indian War. [10259 p.145]
    1756-00-00 HAABET, BARON V. PRØCK, PETER & MARGARETHA og PLANTER m.fl. ankom fra VI med sukker. [10254 p.118]
    1756-00-00 Snau NEPTUNUS (ID=10766) af Flensborg havde rejse til SC og ST i 1756. [6108 p.103]
    1756-02-00 Ved åets begyndelse hjemgik DOKKEN (ID=9719) og CHRISTIANSBORG (ID=8900) fra VI. [10254 p.116]
    1756-02-00 Fregatten KRONPRINS CHRISTIAN (ID=8899)anløb Hispaniola. DOKKEN og CHRISTIANSBORG blev sendt dertil for efterretninger. Fregatten havde haft håd overfart og mistet mandskab, hvorfor denne deviation. [10254 p.117]
    1756-05-31 Slutningen af maj ankom DOKKEN og CHRISTIANSBORG til København fra VI. [10254 p.118]
    1756-09-00 Flåden afgav fregatten BLAAHEJREN med 18 kanoner som stationsskib i DVI. Først afsejlet i 1757. [10254 p.118]
    1756-12-28 Instruks til ti kateketer udstedt. [10254 p.118]
    1757 1757-00-00 Kateketer udrejst i åets begyndelse med SLOTTET KRONBORG. [10254 p.118]
    1757-00-00 Fregatskib DIE SCHWALBE (ID=10767) af Flensborg havde rejse til SC og ST. [6108 p.103]
    1757-06-00 BLAAHEJREN (ID=6767) afsejlet til VI i forsommeren. Kaptajn premierløjtnant H. G. Lillienskjold. Amtmand Holst sejlede med som passager. [10254 p.119]
    1757-00-00 Sammen med BLAAHEJREN afgik hukkertjagten LOUISE ULRICA for kongens regning til VI. [10254 p.119]
    1757-00-00 Orlogsfregatten MØEN (ID=10768) ankom til VI. Hjemgik igen i begyndelsen af 1759, men fik samme år igen rejse til VI, hvor chefen, Kaptajn E. Meier, døde 1759-09-23. Kaptajnløjtnant A. Lous førte skibet hjem, ankomst København 1760-04-10. [10254 p.120+122]
    Under Syvåskrigen blev i 1758 12 skibe opbragt af engelske kaprer. Bernstorff forhandlede med England. Konvojering af trafikken til VI indledt 1759.
    [10259 p.146]
    1757-00-00 England opbragte 12 danske skibe under mistanke om transport af franske varer eller for Frankrig. [10254 p.120]
    1758 1758-01-05 Resolution forbød embedsmænd at købe plantager, mens de var i embede. [5539b p.26]
    1758-00-00 En sjettedel af udskibet sukker måtte eksporteres til New England-staterne. [10259 p.145]
    1758-00-00 Engelske kapere opbragte 12 vestindienfarere på vej til Danmark. [10259 p.146]
    1759 1759-00-00 Fregatten MØEN ankom til DVI. Kaptajn E. Meier døde 1759-09-23. MØEN sejlede hjem med A. Lous som chef. [10254 p.122]
    1759-00-00 To kateketer udrejst som erstatning for døde. [10254 p.119]
    1759-00-00 Den danske lutherske kirke færdigbygget i Charlotte Amalie. [10254 p.123]
    1759-04-26 Afgik orlogsfartøjer tilkonvojering af trafikken til VI mod gebyr, bl.a. fregatten MØEN. [625 p.49 + 6108 p.103, 10259 p.146]
    1759-05-04 Fregatskibet KØBENHAVN afgik Kbh. til VI. [625 p.49]
    1759-12-04 Fregatskibet HVIDE ØRN (ID=11567) afgik Kbh. til VI. [625 p.49]
    1760 1760'erne I de første år benyttedes brigantinen JÆGEREN under løjtnant U. W. Roepstorff som vagt- og stationsskib. [10254 p.125]
    1760-00-00 BLAAHEJREN (ID=6767) ædt op af klimaet og gik til bunds i havnen på ST. [5539b p.18]
    1760-01-07 Forordning om det nyoprettede Vestindiske-Guineiske Rente- samt General-Toldkammer besat med 2 deputerede og 3 kommitterde. [10254 p.122]
    1760-02-15 Aktiviteterne begyndte i det nye Rentekammer. [5539b p.11]
    1760-00-00 ca. H. C. Schimmelmann købte statens fire plantager på VI og raffinaderiet i Kbh. [10259 p.121]
    1760-04-10 Fregatten MØEN ankom København under kaptajnløjtnant A. Lous. [10254 p.122]
    1760-05-21 Fregatten CHRISTIANSBORG (ID=8900) afgik København og Sundet 1760-05-25 med søkorps til VI. Det blev sidste orlogsskib i de næste 18 å. [625 p.49 + 10254 p.124]
    1760-00-00 Brødremenigheden havde fra 1732 til 1760 døbt 1249 slaver på ST, 567 slaver på SC og 162 på SJ. [00624 p.172]
    1761 1761-04-04 Sidste ordinære møde i regeringsrådet for de næste 11 år afholdt. [5539b p.24]
    1761-04-00 Orlogsskibet BLAAHEJREN (ID=6767) sank i ST Havn, men forinden var kanoner m.v. overført til brigantinen JÆGEREN. [10254 p.125]
    1761-00-00 Paketfart mellem øerne sat i fast rutefart. [5539b p.47]
    1761-00-00 Barken ANNA afgik efterået mod VI. [10254 p.124]
    1762 1762-07-22 Forordning om udførsel fra DVI til fremmede havne. Forordningen er en enkelt i en række af reglementer fra 1755, der hhv. indskrænkede og udvidede handelsmulighederne for øerne. [5539b p.63 til 89]
    1763 1763-04-11 Heinrich Schimmelmann købte de kongelige plantager på SC La Princess og La Grange, og på ST Thomas plantagen Carolina og på SJ en mindre plantage. [10254 p.127, 5539b p.8]
    Endvidere købte han sukkerraffinaderiet i København. Overdragelsestidspunkt 1762-12-31. [10254 p.127]
    1763-11-18 Peter Gynthelberg overtog kommandoen over søkorpset. [10254 p.128]
    1764 1764-04-09 Forordning om ST Havn frihavn. Oprettelse af yderlige to kompagnier soldater i VI til i alt 4 kompagnier. [10254 p.130, 6900 p.356]
    1764-04-09 Kopskatten fastsat til 1 rigsdaler per hoved sorte som hvide. Alle kan slå sig ned på øerne uanset nationalitet. [10254 p.134]
    1764-00-00 Amtmandsstillingen igen nedlagt. [5539b p.14]
    1764-00-00 Første skridt til ST havn som frihavn. [10259 p.147]
    1764-00-00 SC fik ophævet bestemmelse om pligtudførsel til Danmark. [10259 p.147]
    1765 1765-08-29 Roepstorff tiltrådt som kommandant på ST. [10254 p.128]
    1765-00-00 Plantageejer Jens Kragh udnævnt til medlem af Sekretrådet på ST. Herefter fulgte udnævnelsen af rådsmedlemmer ikke længere et bestemt embede. [5539b p.24f]
    1765-00-00 Første trykte undervisningsmateriale på kreolsk udgivet. [00624 p.172]
    1766 1766-01-14 Kong Frederik V død. [5539b p.32]
    1766-05-13 Peter Clausen udnævnt til generalguvernør for tre å. [10254 p.135]
    1766-07-08 Fregatten CHRISTIANSBORG (ID=11651) afgik Sundet til Guinea og VI. [625 p.50] (hvis der menes orlogsskib - ellers er ID-nr. forkert).
    1766-11-11 Fregatskibet ELEONORA afgik Sundet til Guinea og VI. [625 p.50]
    1766-00-00 Generalguvernør Peter Clausen tiltrådt efter Prøck. [10259 p.119+122, KLguv.]
    1766-00-00 Frederiksted fik sin luthersk kirke i en træbygning. Se ny stenkirke under 1791. [10254 p.135+157]
    1767 1767-04-22 Forordning for ST + SJ med udvidede frihandelsrettigheder. Det blev tilladt alle skibe at importere og eksportere, hvad de ville mod visse toldsatser. Dette var begyndelsen til ST handelsmæssige opblomstring. [6900 p.357]
    1767-06-24 Fregatskibet FREDENSBORG afgik Sundet til Guinea og VI. [625 p.50]
    1767-00-00 Borgerråd på SC genoprettet. [5539b p.41] Nærmere behandling af borgerrådene findes i Den Danske Marine [6900 p.380ff]
    1768 1768-04-04 Fregatskibet ADA afgik Sundet til Guinea og VI. [625 p.50]
    1768-10-09 Fregatskibet CHRISTIANSBORG afgik Sundet til Guinea og VI. [625 p.50]
    1768-00-00 Heinrich Ludvig Ernst von Schimmelmann afsejlet til DVI. [10254 p.135]
    1769 1769-07-08 Fregatskibet CHRISTIANSBORG afgik Sundet til Guinea og VI. [625 p.50]
    1769-10-18 Fregatskibet ELEONORA afgik Sundet til Guinea og VI. [625 p.50]
    1769-00-00 Første trykkeri oprettet i DVI i Christiansted. Bogtrykkeren var sadelmager Daniel Thibou. [10259 p.202, 5539b p.16+216]
    1769-00-00 Siden Brødremenighedens begyndelse 1736 var der nu udsendt 139 missionærer til VI. [5539b p.208]
    1770 1770 til 1779
    1770-00-00 Ankom   7 danske skibe efter sukkerladning af i alt 14 skibe. [10254 p.139]
    1771-00-00 Ankom 13 danske skibe efter sukkerladning af i alt 21 skibe. [10254 p.139]
    1772-00-00 Ankom   4 danske skibe efter sukkerladning af i alt 16 skibe. [10254 p.139]
    1773-00-00 Ankom   7 danske skibe efter sukkerladning af i alt 49 skibe. [10254 p.139]
    1774-00-00 Ankom 23 danske skibe efter sukkerladning af i alt 65 skibe. [10254 p.139]
    1775-00-00 Ankom 18 danske skibe efter sukkerladning af i alt 49 skibe. [10254 p.139]
    1776-00-00 Ankom 30 danske skibe efter sukkerladning af i alt 56 skibe. [10254 p.139]
    1777-00-00 Ankom 37 danske skibe efter sukkerladning af i alt 58 skibe. [10254 p.139]
    1778-00-00 Ankom 23 danske skibe efter sukkerladning af i alt 53 skibe. [10254 p.139]
    1779-00-00 Ankom   9 danske skibe efter sukkerladning af i alt 10 skibe. [10254 p.139]

    1770-01-23 Efter pres fra grosserersocietetet forordning om alt sukker fra SC skulle over København. [10259 p.150, 5539b p.69]
    1770-03-20 Forordning fastsatte forholdet mellem valutaerne, så 100 Rdl. dansk var = 125 Rdl. VI Courant. [6900 p.357]
    1770-06-05 Fregatskibet ADA (ID=8389) afgik Sundet til Guinea og VI. [625 p.50]
    1770-07-07 Avisen The Royal Danish American Gazette begyndte at udkomme på VI - i begyndelsen med ujævne mellemrum. [10259 p.203, 10254 p.136+216]
    1770-00-00 J. C. Kingo udgav bogen Kreol A. B. Buk trykt i Christiansted. [10254 p.136; 5539b p.198]
    Der blev samme år udgivet endnu en AB Buk på kreolsk, trykt i København, forfatter kateket Erich Røring Wold på SJ i konkurrence med Brødremenighedens udgave.
    1770-05-04 Generalguvernør Peter Clausen hjemgik med koffardifregatten JOHANNES. [10254 p.137]
    1770-08-31 Orkan ramte SC og blev omtalt i avisen. [5539b p.217]
    1771 1771-01-06 DVIs administration henlagt under Det Danske Kammers 3. Bureau. Varede til Struensees fald og i 1773 gik administrationen retur til Rentekammeret. [5539b p.12]
    1771-06-24 Fregatskibet CHRISTIANSBORG afgik Sundet til Guinea og VI. [625 p.50]
    1771-12-05 Fregatskibet ADA afgik Sundet til Guinea og VI. [625 p.50]
    1771-00-00 Generalguvernør Clausen afskediget under ophold i København og afløstes af Roepstorff, men genindsat i 1773. [5539b p.38]
    1771-00-00 Hus i Christiansted købt til guvernementsbygning. [10254 p.138]
    1771-00-00 Undervisning på dansk i slaveskolerne ophørte, og kun kreolsk blev anvendt. [00624 p.172]
    1771-00-00 Brødremenigheden erhvervede eller grundlagde plantagen Niesky på ST og Friedensberg på SC nær Frederiksted. [5539b p.209]
    1772 1772-00-00 Enhver slave, der satte foden på engelsk jord, var fri. [10259 p.180]
    1772-07-31 Fregatskibet FORTUNA afgik Sundet til Guinea og VI. [625 p.50]
    1772-08-31 Orkan ramte DVI ved aftenstid og varede 6 timer. Alle skibe skyllet i land. [5539b p.50]
    1772-12-21 Fregatskibet ELEONORA afgik Sundet til Guinea og VI. [625 p.50]
    1773 1773-01-21 DVIs administration gik retur til Rentekammeret (se under 1760) efter under Struensee at have været tilknyttet Danske Kammers 3. Bureau. [5539b p.12]
    1773-04-05 Roepstorff afskediget som generalguvernør og Clausen genindsat til dennes død 1784. [5539b p.38; 10254 p.140]
    1773-05-24 H.L.E. v. Schimmelmann, oberstløjtnant, interimsgeneralguvernør til Clausen ankom. [10254 p.140]
    1773-07-08 Den vestindiske regering nedsat ved statens overtagelse i 1755 genoplivet og bestod nu af generalguvernøren, kommandanten på ST og tre regeringsråder med kendskab til hhv. finans, handel og jura. [10254 p.140; 10259 p.217]
    Regeringens titel blev Regeringen over de vestindiske Kolonier, og skulle erstatte de gamle Sekretråd. Det blev igen alene embedsmænd, der kunne udnævnes. De første blev H.L.E. von Schimmelmann, W.A. Lindemann og J.R. Schumacher.
    Rådet på ST kom til at hedde Det kongelige Råd på St. Thomas og underlagt SC, kommandant på ST blev Thomas de Malleville. [5539b p.41; 10254 p.140]
    1773-07-26 Fregatskibet ADA (ID=8389) afgik Sundet til Guinea og VI. [625 p.50]
    1773-08-19 Instruks for generalguvernøren for alle tre øer udstedt. [6900 p.372] har detaljeret gennemgang med paragrafcitater.
    1773-09-23 Instruks for regeringen for alle tre øer udstedt. [6900 p.363] har detaljeret gennemgang med paragrafcitater.
    1773-10-21 Instruks for rådet på ST, SJ og SC samt for kommandanten på ST+SJ udstedt. [6900 p.370+378] har detaljeret gennemgang med paragrafcitater.
    1773-10-27 Generalguvernør Peter Clausen ankom til VI. [10254 p.140]
    1773-00-00 Stempelpapirtvang på alle øerne. Fra 1782 kun på SC. [5539b p.51]
    1774 1774-05-23 Fregatskibet CHRISTIANSBORG afgik Sundet til Guinea og VI. [625 p.50]
    1775 1775-00-00 Den amerikanske frihedskrig fra 1775 til 1783. Danske interesser for transithandel via ST samt import af fødevarer til negrene fra Amerikas fastland nødvendiggjorde en vis smidighed i den danske holdning til neutralitet. Se detaljer herom i Feldbæks artikel i Dansk neutralitetspolitik [8920 p.21ff]
    1775-12-12 Fregatskibet ADA (ID=8389) afgik Sundet til Guinea og VI. [625 p.50]
    1776 1776-00-00 Danske skibe forpligtet til at medtage danske varer til VI, selv om de var svært sælgelige på øerne. Fra 1777 skulle al handel udskibes på dansk køl og gå via Danmark. [10259 p.151]
    1776-03-18 Forordning om at kun defensionsskibe måtte anvendes i Vestindienfarten. [10254 p.144]
    1776-08-10 Fregatskibet ADA (ID=8389) afgik Sundet til Guinea og VI. [625 p.50]
    1776-08-17 Uafhængigshedserklæringen i USA nåede VI-avisen The Royal Danish American Gazette. [10259 p.151]
    1776-10-11 Forordning om frinegres stilling der kræver et frihedsbrev fra generalguvernøren. [5539b p.193]
    1777 1777-00-00 Peter Lotharius Oxholm ankom første gang til DVI for at opmåle SC og rapportere om befæstningen af øerne. [10254 p.144, 5539b p.48]
    1778 1778-05-11 Oktrojen for det Dansk Vestindiske Kompagni udstedt. Selskabet holdt til 1785, hvor staten overtog værdierne. [5539b p.83, 6900 p.357f]
    1778-05-11 Dannelsen af Det Kongelige Danske Oktrojerede Vestindiske Handelsselskab. Deltagerne kom hovedsageligt fra regeringens medlemmer. [10254 p.145, 10259 p.154f]
    1778-10-21 Plakat, der tillod alle danske undersåtters skibe at besejle Vestindien - også andre end defensionsskibe. [10254 p.146]
    1778-1779 Test af Englands styrke, da dansk skib fragtede franske varer til USA. [10259 p.152]
    1779 1779-00-00 Fregatskibet PRINS FREDERIKS HAAB (ID=9303), bilbrev 1779-04-12, afgik Kbh. til ST. medio ået. [6109 p.55]
    1779-00-00 Fregatskibet ST. JAN (ID=3818) afgik Kbh. til Algier og SC. [6109 p.57]
    1779 - Slaveskibet FREDENSBORG (ID=9777, andet slaveskib med navnet) foretog sin første rejse på trekantsruten og afleverede 276 slaver i VI [HansenT2 p.19].
    1779-00-00 - Slaveskibet RIO VOLTA (ID=3908), kaptajn Andreas Hammer, sejlede 472 slaver til VI [HansenT2 p.26]
    1779-02-01 Beslutning om oprettelse af fast sømilitær base i DVI. [10254 p.146]
    1779-02-27 Fregatten KRONBORG, chef kaptajn I. Ackeleye, † 1779-07-13, afsejlet til VI. Senere samme år afgik ST JAN, MØEN og LÆRKEN [10254 p.146]
    1779-05-27 De militære styrker nedsat fra fire til tre kompagnier. [10254 p.146]
    1779-06-09 Fregatskibet MØEN afgik Sundet til VI. [625 p.49]
    1779-10-04 Fløjten SKATMESTER GREVE AF SCHIMMELMANN (ID=9782) afgik Kbh. til ST. Foretog også en rejse i 1780. [6109 p.54]
    1779-11-22 Fregatskibet GREV SCHEEL (ID=9740) afgik Kbh. til ST. [6109 p.55]
    1779-12-27 Vestindienfareren LÆRKEN afgik Sundet til VI og forblev i VI. som lokaltransportskib. [625 p.49]
    1780 1780-1781 Orlogsfregatten BORNHOLMs (ID=7240) konvojrejse til Vestindien - se artikel i Maritim Kontakt 13 af Erik Gøbel [6746 p.17ff]
    1780-00-00 Fregatskibet GREV JOACHIM GODSKE MOLTKE (ID=9786) afgik Kbh. til ST. [6109 p.55]
    1780-05-24 Fregatskibet ACCRA (ID=6419) afgik Kbh. til Guinea og VI. [6109 p.53]
    1780-06-14 Fregatskibet CHRISTIANIA (ID=8483) afgik Sundet til VI. [625 p.49]
    1780-11-22 Fregatskibet KONGENS HAAB (ID=9187) afgik Kbh. til SC. [6109 p.56]
    1780-12-31 Holland blev inddraget i USA-uafhængighedskrig. Kraftig aktivitet på St. Eustatius. [10259 p.154]
    1781 1781-00-00 Alle skibe til DVI pålagt posttvang. [5539b p.47]
    1781-00-00 Oversættelse af Det Nye Testamente til kreolsk. [10259 p.202; 5539b p.198]
    1781-00-00 - Slaveskibet RIO VOLTA (ID=3908), sejlede 469 slaver til VI [HansenT2 p.26]
    1781-00-00 Fregatskibet / fløjten GREV SCHEEL (ID=9740) afgik Kbh. til ST og havde også en rejse i 1782. [6109 p.55]
    1781-00-00 Fregatskibet JULIANEHAAB (ID=9785) afgik Kbh. til ST. [6109 p.56]
    1781-00-00 - Slaveskibet FREDENSBORG (ID=9777, andet slaveskib med navnet) foretog sin anden rejse på trekantsruten og afleverede 510 slaver i VI [HansenT2 p.19].
    1781-01-00 Fregatskibet PRINS FREDERIKS HAAB (ID=9303) afgik Kbh. til ST. [6109 p.55]
    1781-01-10 Fregatskibet ST. JAN (ID=3818) afgik Kbh. til ST. [6109 p.57]
    1781-01-15 Plakat om fri skibsfart på SC for alle rigernes skibe. [10254 p.150]
    1781-02-28 Pinkskibet KAMMERHERRE SCHACK (ID=10017) afgik Kbh. til Guinea og ST. [6109 p.56]
    1781-02-28 Fregatskibet eller pinkskibet GEHEJMERAAD STAMPE (ID=9922) afgik Kbh. til ST. [6109 p.56]
    1781-06-11 Fregatskibet NINGO (ID=9780) afgik Kbh. til Guinea og VI. [6109 p.53]
    1781-06-15 Fregatskibet eller pinkskibet STATSSEKRETÆR GULDBERG (ID=9787) afgik Kbh. til ST. [6109 p.54]
    1781-11-00 Fregatskibet PRINS FREDERIKS HAAB afgik Kbh. til ST. [6109 p.55]
    1781-11-00 Fregatskibet JULIANEHAAB afgik Kbh. til Guinea og ST. [6109 p.56]
    1781-11-05 Fregatskibet RIO VOLTA (ID=3908) afgik Kbh. til Guinea og ST. [6109 p.53]
    1781-11-05 Fregatskibet ST. JAN afgik Kbh. til ST. [6109 p.57]
    1781-12-15 Fregatskibet GENERAL EICKSTEDT afgik Sundet til VI. [625 p.49]
    1781-12-21 Fregatskibet GREV JOACHIM GODSKE MOLTKE afgik Kbh. til ST. [6109 p.55]
    1781-1782 Danske storrederes udnyttelse af krigstilstanden England - kolonierne i Amerika til at tjene penge. Se om Frd. de Coninck og Niels Lunde Reiersens udrustning af skibe m.v. i [6111 H&S 1973 p. 94ff].
    I perioden 1781-1783 afsejlede 465 skibe fra danske riger til DVI. [10254 p.151]
    1782 1782-01-00 Posttvangen til og fra øerne og mellem disse fungerede med toldstederne som ind- og udleveringssteder og prisen per brev blev fastsat. [10254 p.152]
    1782-00-00 Brødremenigheden havde fra 1732 til 1782 døbt 8.833 voksne slaver og 2.974 slavebørn på de tre øer. [00624 p.172]
    1782-00-00 Fregatskibet GEHEJMERAAD STEMANN afgik Kbh. til Guinea og VI. [6109 p.54]
    1782-07-02 Fregatskibet KONGENS HAAB afgik Kbh. til Guinea og VI. [6109 p.56]
    1782-08-12 Fregatskibet GEHEJMERAAD STAMPE afgik Kbh. til Guinea og ST. [6109 p.57]
    1782-09-11 Vestindiefarer ELISABETH, reder Bertel Madtzen, kaptajn Hans Peter Klein, fik udstedt søpas. [6636 p.59]
    1782-11-24 Fregatskibet PRØVEN afgik Sundet til VI. [625 p.49]
    1782-12-02 Fregatskibet GEHEJMERAAD ROSENKRANTZ afgik Kbh. til VI og skibet havde også en rejse i 1784. [6109 p.61]
    1783 1783-00-00 Fregatskibet GREVINDE SCHIMMELMANN afgik Altona til SC. [6109 p.60]
    1783-00-00 Engelske regering drøftede for sidste gang danskernes tilstedeværelse på SJ. [10259 p.86]
    1783-00-00 Brødremenigheden grundlagde eller erhvervede plantagen Emaus på SJ. [5539b p.209]
    1783-03-17 Fregatskibet ACCRA afgik Kbh. til Guinea og VI. Forliste 1783 på hjemrejsen. [6109 p.53]
    1783-07-23 Brigantinen ADDA afgik Kbh. til Guinea og ST. [6109 p.61]
    1783-07-23 Fregatskibet GEHEJMERAAD SCHACK (RATHLOU) afgik Kbh. til Guinea og ST. [6109 p.61]
    1783-09-03 Den Nordamerikanske Frihedskrig slut med freden i Versailles. [10254 p.153]
    1783-10-10 Vestindiefarer ELISABETH, reder Bertel Madtzen, kaptajn Hans Peter Klein, fik udstedt søpas. [6636 p.59]
    1784 1784-03-29 Fregatskibet JULIANEHAAB afgik Kbh. til Guinea og ST. [6109 p.56]
    1784-10-20 Vestindiefarer ELISABETH, reder Bertel Madtzen, kaptajn Hans Peter Klein, fik udstedt søpas. [6636 p.59]
    1784-10-26 Fregatskibet FRIDERICA afgik Sundet til VI. [625 p.49]
    1785 1785-08-25 Orkan ramte DVI ved 12-tiden og rasede eftermiddagen over. Frederiksted hådt ramt, kirkerne delvis ødelagt, vejerboden forsvandt. [5539b p.50]
    1785-10-19 Vestindiefarer ELISABETH, reder Bertel Madtzen, kaptajn Hans Peter Klein, fik udstedt søpas. [6636 p.59]
    1786 1786-02-24 Danske stat overtog gælden fra hollandske långivere til planterne. Der oprettedes en Gældslikvidationsdirektion i Kbh. [10259 p.158+186, 5539b p.59ff]
    1786-07-19 Gældsposterne fra plantagerne blev henlagt til Direktionen for den vestindiske Gjælds Liqvidation. [10254 p.154]
    1786-12-15 Vestindiefarer GERTRUD MARIE, reder de Coninck & Reiersen, kaptajn Hans Peter Klein, fik udstedt søpas. [6636 p.59]
    1786 - GREV BERNSTORFF, kaptajn Schrøder, fragtede 115 slaver fra Guinea til VI. [HansenT2 p.15]
    1787 1787-00-00 Ophævelse af Det Vestindiske Handelsselskab med statens overtagelsesdato 1788-01-01. Selskabet blev drevet videre under navnet "Den kongelige vestindiske Handel". [10254 p.154+193]
    1787-00-00 Fregatskibet RIO VOLTA afgik sidst på ået fra VI. til Kbh. Kaptajn Ulrik Ekholdt døde i VI. Hjemført af Georg Fr. Ulrich. [6109 p.53]
    1787-07-21 Fregatskibet FREDERIKSDAL afgik Sundet til VI. [625 p.49]
    1787-10-26 Vestindiefarer GERTRUD MARIE, reder de Coninck & Reiersen, kaptajn Hans Peter Klein, fik udstedt søpas. [6636 p.59]
    1787-12-21 Lov om offentlig skolegang for slavebørn udsendt. Der blev undervist i byerne, men først fra 1839 på landet. [00624 p.174+177]
    1788 1788-00-00 - Slaveskibet Fredensborg (ID=9777, andet slaveskib med navnet) foretog sin tredje og sidste rejse på trekantsruten [HansenT2 p.19].
    1788-01-15 Instruks iflg. loven af 1787 udsendt om skoleundervisningen for både hvide og sorte, frie og slaver. [00624 p.174]
    1787-10-11 Vestindiefarer GERTRUD MARIE, reder de Coninck & Reiersen, kaptajn Hans Peter Klein, fik udstedt søpas. [6636 p.59]
    1788-00-00 Oprettelse af et VI skolevæsen for hvides børn er omtalt i: [10259 p.201]
    1789 1789-00-00 Den franske revolution brød ud og varede til konsulatets etablering under Napoleon i 1799 og kejserdømmet fra 1804.
    1789-00-00 Der var oprettet fire skoler uden om lutheransk moravisk mission. Fra 1801 og især 1815 mistede kreolsk sin betydning og engelsk blev hovedsproget. [00624 p.176]
    1789-05-04 Fregatskibet ELISABETH OG MARIA afgik Sundet til VI. [625 p.49]
    1789-10-16 Vestindiefarer GERTRUD MARIE, reder de Coninck & Reiersen, kaptajn Hans Peter Klein, fik udstedt søpas. [6636 p.59]
    1789-10-00 Fregatskibet HERTUG FERDINAND afgik Kbh. til SC. [6109 p.57]
    1790 1790'erne ST. CROIX PAQUET, bygget i Portsmouth, New England i 1767 og købt 1769-01-06 til generalkrigskommissær Johannes Brown, der var reder for skibet til 1797, hvor Jens Friedenreich Hage og oberst Peter Lotharius Oxholm, senere guvernør, der drev skibet sammen til 1803, hvor det blev kapret af englænderne og hugget op. [6043, H&S 1963 p.156]

    1790-08-20 Resolution om eneste landingspladser på SC var Christiansted og Frederiksted. På kysten måtte ingen lande. Værn mod smugleri, smittefare og sørøveri. Strengt hævdet af flåde og kystvagt. [10254 p.155]
    1790-11-03 Vestindiefarer GERTRUD MARIE, reder de Coninck & Reiersen, kaptajn Hans Peter Klein, fik udstedt søpas. [6636 p.59]
    1790-00-00 Omkring 1790 blev oprettet Det vestindiske skoleinstitut med H. West som leder. En hovedafdeling oprettedes i Christiansted og en underafdeling i Charlotte Amalie. Skolen eksisterede til ca. 1799, hvor West blev notarius publicus. [5539b p.216]
    1791 1791-00-00 Dansk luthersk stenkirke bygget i Frederiksted. Afløste trækirke fra 1766. [10254 p.157]
    1791-08-31 Fregatskibet GEHEJMERAAD GREGERS JUEL afgik Kbh. til Guinea og VI. [6109 p.55]
    1791-11-04 Vestindiefarer GERTRUD MARIE, reder de Coninck & Reiersen, kaptajn Hans Peter Klein, fik udstedt søpas. [6636 p.59]
    1792 1792-00-00 De militære styrker reguleredes til to kompagnier med et på hver ø. [10254 p.159]
    1792-00-00 Revolutionskrigene i Frankrig brød ud. VI handel lukrerede på forholdene. [10259 p.104]
    1792-03-16 Slavehandel skal ophøre 1802. Bagmand Ernst Schimmelmann, største slaveejer og plantageejer i DVI. [10259 p.185; 5539b p.180]
    1792-10-08 Vestindiefarer GERTRUD MARIE, reder de Coninck & Reiersen, kaptajn Hans Peter Klein, fik udstedt søpas. [6636 p.59]
    1793 1793-04-25 Fregatskibet LOUGEN afgik Sundet til VI. [625 p.49]
    1793-07-14 Dansk sognekirke indviet i Charlotte Amalie. Pengene kom fra rentefrit lån fra en frineger. Indviet af missionær Thorkil Lund. Den gamle kirke på fortet blev til officersboliger. Kirken brændte 1826 og blev genopbygget. [5539b p.215, 10254 p.159]
    1793-08-13 Orkan ramte SJ og ødelagde den reformerte kirke. [10254 p.160]
    1794 1794-05-08 Fregatskibet NIDELVEN afgik Sundet til VI. [625 p.49]
    1794-07-03 Vestindiefarer GENERALINDE WALTERSTORFF, reder Jeppe Prætorius, kaptajn Hans Peter Klein, fik udstedt søpas. [6636 p.60]
    1794-07-23 Fregatskibet GEHEJMERAAD GREGERS JUEL afgik Kbh. til Guinea og VI. [6109 p.55]
    1794-08-11 Fransk brig anløb ST for officielle forretninger, men ved et uheld var salutkanonen ladt med kugle, der dræbte barn i hus på land. Stort postyr derover. [10254 p.161]
    1795 1795-03-26 Vestindiefarer GENERALINDE WALTERSTORFF, reder Jeppe Prætorius, kaptajn Hans Peter Klein, fik udstedt søpas. [6636 p.60]
    1795-05-29 Fregatskibet FREYA afgik Sundet til VI. [625 p.49]
    1795-03-26 Vestindiefarer GENERALINDE WALTERSTORFF, reder Jeppe Prætorius, kaptajn Hans Peter Klein, fik udstedt søpas. [6636 p.60]
    1796 1796-00-00 De jødiske familier byggede første synagoge. [10259 p.201]
    1796-03-16 Fregatskibet GEHEJMERAAD GREGERS JUEL afgik Kbh. til SC. [6109 p.55]
    1796-08-21 Vestindiefarer GENERALINDE WALTERSTORFF, reder Jeppe Prætorius, kaptajn Hans Peter Klein, fik udstedt søpas. [6636 p.60]
    1797 1797-04-05 Fregatskibet GEHEJMERAAD GREGERS JUEL afgik Kbh. til Madeira og VI samt også ået efter på en rejse. [6109 p.55]
    1797-06-14 Fregatskibet IRIS afgik Sundet til VI. [625 p.49]
    1797-09-30 Vestindiefarer GENERALINDE WALTERSTORFF, reder Jeppe Prætorius, kaptajn Hans Peter Klein, fik udstedt søpas. [6636 p.60]
    1798 1798-00-00 Missionær Thorkild Lund på ST udgav kreolsk lærebog "Leerbock na die Evangelies-kristlik Relisie tot Gebryk voor die Kooninglik Deen Missionkerk sender na Amerika". [10254 p.164]
    1798-07-16 Fregatskibet FREYA afgik Sundet til VI. [625 p.49]
    1799 1799-00-00 Sidste danske missionær udsendt. Derefter varetog de danske præster slavemenighederne. Brødremenigheden var stadig aktiv. [10259 p.179, 5539b p.215]
    1799-07-93 Fregatskibet THETIS afgik Sundet til VI. [625 p.49]
    1800 1800-00-00 Ved 1800-tallets begyndelse blev ST anløbet af ca. 1.300 skibe. [5539b p.302]
    1800-00-00 22 danske skibe anløb ST i år 1800 heraf 6 fra København. [5539b p.88]

    1800-12-16 Neutralitetsforbund mellem Danmark-Sverige-Rusland. [5539b p.219]
    1801 1801-00-00 Generalguvernør Lindemann lukkede havnene i VI af frygt for invasion. [10259 p.205]
    1801-01-14 England erklærer embargo over for danske skibe samt opbringningsordre fra Admiralty til engelske flåde. [5539b p.219]
    Samtidig udstedte de engelske myndigheder en hemmelig befaling til de militære styrker i britisk VI om at forberede sig på okkupation af de danske øer. [10254 p.169]
    1801-03-00 I begyndelsen af måneden nåede embargotruslen guvernementet. Briggen LOUGEN og skonnerten DEN ÅRVÅGNE forlagt til ST. [5539b p.219]
    Iflg. [10254 p.169] nåede besættelsesrygterne guvernøren i slutningen af februar måned.
    1801-03-13 Besked fra den danske gesandt i England om embargoen nåede DVI. [5539b p.220]
    1801-03-15 Generalguvernør Lindemann holdt krigsråd i Christiansted med viceguvernør Mühlenfels, regeringsråd Bentzon, kammerherre Moth, Behagen fra borgerrådet, stadthauptmand Krause, fortchef Moth, ritmester Arntzen, søløjtnant Munck m.fl. [5539b p.220]
    Besættelse 1801-1802
    1801-00-00 Ved besættelsen af englænderne overgik orlogsskibene briggen LOUGEN og skonnerterne IRRESINE og DEN AARVAAGNE til englænderne. De blev frigivet igen 1802 efter besættelsen. [6900 p.397]

    1801-03-28 DVI besat af England til 1802. Engelsk flåde på 25 enheder under admiral Duckworth ankom til DVI og ankrede SW for Charlotte Amalie. De ombordværende landstyrker var under kommando af general Fricke.
    Kommandant på ST blev colonel John Clayton Cowell. [5539b p.224; 10259 p.206, 10254 p.171]
    1801-03-29 Dannebrog blev strøget i Charlotte Amalie. [5539b p.224]
    1801-03-30 Engelske eskadre stak igen til søs mod SC. [5539b p.224] Efter [10254 p.172] afgik de morgen 1801-03-31.
    1801-03-31 Engelske eskadre ankrede ved Christiansted. General Fuller gik i land og forhandlede en overgivelse med guvernør Lindemann. General Fuller blev øverstkommanderende for alle tre øer. [10254 p.172, 5539b p.224, 6900 p.358]
    1801-04-00 Soldater og kptljtn. C. W. Jessen hjemsendt med svenske FRIEDRICH UNONIUS, ankom København i september 1801. [10254 p.172]
    1801-04-00 I nogle måneder blev Brødremenighedens plantage Friedensberg på SC anvendt af besættelsesstyrkerne som hospital, men med stor dødelighed blev den forladt igen. [10254 p.173]
    1801-08-01 Omkring 1. august vendte von Scolten med flere hjem fra engelsk fangenskab. [5539b p.225]
    1801-09-24 Guvernør Lindemann døde på SC. [10254 p.173, 5539b p.225]
    1801-10-02 Kongen udnævnte en kommission til at overtage DVI igen fra englænderne. Waltersdorff blev formand. [5539b p.225]
    Iflg. [10254 p.174] blev den kongelige ordre udstedt 1801-10-28.
    1801-11-22 Fregatskibet IRIS afgik Sundet til VI. [625 p.49]
    1802 1802-00-00 Fra 1802 benyttedes som de største stationsskibe den nye noget skibstype letfregatten eller korvetten udviklet af fabriksmester Hohlenberg. Denne type kunne nemlig sejle gennem barkløbet ved Christiansted og ankre i "bassinet". På kort i dag kaldes det østlige løb inden for revet for skonnertløbet, hvilket jeg formoder er det samme, mens den noget dybere og meget smalle rende gennem revet var eneste mulighed for de større skibstyper, der derfor måtte varpes ud og ind, hvilket var en langsommelig proces.
    [6900 p.397 + Admiralty chart SANTA CRUZ ed. 1856 i 1:58.000]

    1802-00-00 21 danske skibe anløb ST i år 1802 heraf 9 fra København. Fra fremmede lande ankom 42 skibe. [5539b p.88]

    1802-01-15 Generalguvernør Walterstorff ankom til Christiansted. [10254 p.174]
    1802-02-16 Tidligere generalguvernør Ernst Frederik Walterstorff, kongelig kommissær, forhandlede med englænderne om tilbagelevering af VI, der fandt sted 1802-02-16, hvorefter hans opgave var løst og den efterfølgende generalguvernør blev Mühlenfels. [10259 p.207, 5539b p.45 + 226]
    Iflg. Axel Lindvald, Historisk Tidsskrift 1917, p.399 overdrog englænderne øerne til Danmark 1802-01-02.
    1802-02-19 Overdragelsen af ST fra englænderne til oberstløjtnant Wilhelm von Rømeling. [10254 p.174]
    1802-02-20 SJ blev igen overtaget fra englænderne. [10254 p.174]
    1802-02-22 Den engelske okkupation afsluttet. [6900 p.358]
    1802-03-23 Kongelige kommission holdt første møde i Christiansted. På møder i de følgende måneder blev embedsmændenes forhold ved og under besættelsen bedømt, men ingen fandtes at have forbrudt sig. [10254 p.175]
    1802-06-22 Fregatskibet FREDERIKSSTEN afgik Sundet til VI. [625 p.49]
    1803 1803-00-00 Mühlenfels opførte et batteri E for Charlotte Amalie, hvor det kunne beskyde indsejlingen til havnen. [10254 p.176]
    1803-00-00 Slaveindførsel forbudt. [10259 p.185]
    1803-00-00 USA købte Louisiana af Frankrig og en sukkerproduktion og udskibning herfra indledtes til øvrige USA. [5539b p.314]
    1803-10-15 Fregatskibet FREDERIKSSTEN afgik Sundet til VI. [625 p.49]
    1804 1804-1805 I de to år ankom i alt 115 skibe til Charlotte Amalie ST. [5539b p.88]
    1804-00-00 Første slavestat dannet på Hispaniolas vestlige del - Santa Domingo - efter slaveoprør. [10259 p.181]
    1804-09-07 Fregatskibet FYLLA afgik Sundet til VI. [625 p.49]
    1804-11-22 634 ud af 1164 huse i Charlotte Amalie nedbrændt. Branden opstod nær Vestindisk Handels pakhus. Mühlenfels var meget aktiv som arkitekt ved genopbygningen. [10259 p.208; 5539b p.227f]
    Iflg. [10254 p.176] nedbrændte natten til 1804-11-22 henved 1200 huse bl.a. den hollandske kirke, den katolske kirke og synagogen.
    1805 1805-00-00 Brødremenigheden erhvervede plantagen Friedensfeld midt på SC. [5539b p.209]
    1805-09-09 Fregatskibet DIANA afgik Sundet til VI. [625 p.49]
    1806 1806-1819 I perioden blev ST åligt anløbet af ca. 1.169 skibe. [5539b p.302]
    1806-00-00 Fra fremmede lande ankom i åets løb 33 skibe til øerne. [5539b p.88]
    1806-00-00 30 danske skibe anløb ST i år 1806. For alle tre år var Altonaskibene kraftigt repræsenteret. [5539b p.88]
    1806-00-00 Yderligere to brande efter 1804-branden i Charlotte Amalie. [10259 p.208; 5539b p.228]
    Iflg. [10254 p.176] brændte 800 huse, og også den nybyggede hollandske kirke.
    1806-07-29 Ny militær kirkegåd indviet E for Christiansted. [10254 p.77]
    1806-08-21 Fregatskibet FYLLA afgik Sundet til VI. [625 p.49]
    1807 1807-10-15 DVI blokeret af engelske krigsskibe. [10254 p.178]
    1807-12-21 Engelsk flåde på 22 skibe lagde sig ud for Charlotte Amalie, ST. [10254 p.179]
    1807-12-22 General Henry Bowyer, chef for landstyrkerne, og Admiral Alex Cochrane, kommandoskib BELLE ISLE, krævede SC overgivet. Bowyer gjorde Christiansted til sin kommandopost.
    Efter parlamentering og dansk kontrol af styrkernes tilstedeværelse på de engelske skibe overgav ST og SJ sig.
    [5539b p.230, 6900 p.358, 10254 p.179]
    1807-12-24 Juledag afsluttedes kapitulationsforhandlingen på SC, og den anden engelske besættelse af alle tre øer i DVI var gennemført.
    Besættelsen varede til 1814.
    På ST overgav PvS sig og blev for anden gang sendt til England som krigsfange. [10259 p.209; 5539b p.230]
    1807-00-00 England ophørte med slavetransporter fra engelske havne. [10259 p.182]
    1808 1808-00-00 Landsætning af slaver på engelsk jord ophørt. [10259 p.182]
    1808-00-00 Den engelske besættelsesguvernør over DVI udskiftes med brigadier G. W. Harcourt. Harcourt købte plantage og forblev på øerne til han døde 1812-12-19. [5539b p.233]
    1813 1813-05-01 General George William Ramsay udnævntes til besættelsesguvernør over DVI. [5539b p.234]
    1814 1814-01-15 Ved freden i Kiel afgav Danmark Norge, men den engelske besættelse af DVI ophørte. Øerne blev leveret tilbage mod afståelse af Helgoland. [10259 p.210]
    1814-04-02 Peter Lotharius Oxholm udnævnt til generalguvernør, fra 1814-05-21 udbævnt til generalløjtnant. [10254 p.183]
    1814-03-31 Besked om Kielerfreden nåede DVI. [5539b p.234]
    1814-05-17 Udvidelse af den civile kirkegåd i Christiansted med deltagelse af engelske officerer. Indviet af pastor J. N. Oxholm. Areal tilkøbt fra P. L. Oxholms plantage, Peter's Farm, der lå lige S for byen. [10254 p.182]
    1814-08-04 Fredsbestemmelserne for DVI ratificeret i London, hovr Oxholm opholdt sig. Her gav ministeren Lord Bathurst ordre med til de engelske kommandanter, generalmajor Ramsay og generalløjtnant Maclean, om at overgive øerne til Danmark. [10254 p.184]
    1815 1815-01-05 Første danske koffardiskib ankom til Christiansted efter krigen. [5539b p.234]
    1815-02-07 Første danske orlogsskib, ANNA DORTHEA, ankom til Christiansted med vicegeneralguvernør J. C. Stabell. [5539b p.234]
    1815-02-26 Generalguvernør P. L. Oxholm ankom til SC forsinket efter skibbrud på Skagen under udturen. [5539b p.234]
    Iflg. [10254 p.184] ankom Oxholm den 1815-02-27.
    1815-04-01 Overdragelsesforretningen på SC fandt sted med guvernør Oxholm. [10254 p.184, 10259 p.211, 5539b p.236]
    1815-04-15 Overdragelsen fra englænderne fandt sted på ST og SJ. [10254 p.184, 5539b p.236, 6900 p.358]
    1815-05-04 Havneforhold og færgevæsen i St. Thomas Havn ordnet ved en bekendtgørelse. [10254 p.186]
    1815-00-00 Protestant Cay = Protestantkajen i Christiansted Havn. P. Becks kort over bradbænkene og lodshuset tegnet. [5539b p.48]
    1816 1816-00-00 Vestindisk-Guineisk Rente- og Generaltoldkammer indgik i et nyt Generaltoldkammer og Kommercekollegium. [10259 p.217; 5539b p.241]
    1816-00-00 Generalguvernør P. L. Oxholm afgik og A. B. von Bentzon overtog posten. [10259 p.218, 5539b p.243]
    1816-00-00 Første dampmølle rejst på SC. Den anden kom i 1838. [10254 p.192, 10259 p.236]
    1816-12-20 Plakat om nye sølvmønter: realer og dobbeltrealer på hhv. 10 og 20 skilling v.c. samt styvere = 2 skilling. [10254 p.195]
    1817 1817-02-19 Forordning om absentskat på 4 og 10% på afgrøder, såfremt ejeren opholdt sig over 6 eller 12 måneder i udlandet. [5539b p.243, 10254 p.198]
    1817-03-06 Vestindiske regeringsråder fik lov at bære titlen Etatsråd. [10254 p.198]
    1818 1818-00-00 Ny udgave af det kreolske Nye Testamente udsendt. Se også under 1781. [5539b p.200]
    1819 1819-1828 Charlotte Amalie havde i perioden 1819 til 1828 gennemsnitligt anløb af 2.754 skibe per å.
    [10224 p.31]
    1819 ST havde anløb af 2.358 skibe på 157.003 tdw. [6900 p.359]
    1819-01-14 Adresse og sølvgave (del på H&S) til generalguvernør Bentzon fra planterne. [10254 p.205]
    1819-00-00 Royal Mail Steam Packet Line udpegede St. Thomas som transithavn for Vestindien.
    1819-09-21 Orkan ramte Charlotte Amalie natten til den 1819-10-22. Drikkevand og cisterner forurenedes, alle skibe i ST havn på nær 3 forliste, sukkerhøsten delvis ødelagt. [10254 p.206, 10259 p.159, 5539b p.312, 6636 p.65]
    1820 1820-1829 Iflg. [10259 p.226] var anløbene i 1820-1829 godt 2.800 skibe per å.
    1820-07-14 Kommandør C. A. Rothe formand for undersøgelseskommission, der tog til DVI for at kontrollere finanssituationen. [10254 p.209, 5539b p.244]
    1820-00-00 Første ladning is bragt til ST. [6900 p.360]
    1820-00-00 Koppeepidemi blandt især søfolk på øerne. [6900 p.360]
    1820-11-00 Skibbygmester Pierre Bonnand fik tilladelse til at drive værft i ST havn. [10254 p.208]
    1821 1821-01-00 NAJADEN , chef kaptajn J. J. J. Suenson, grundstødt på Packet Rock, der er en lille klippetop i farvandet syd for ST og nord for Buck Island.
    Skibet grundsat på Buck Island og kalfatret om.
    Efter ankomst ST blev besætning smittet med gul feber, der er en virussygdom overført med myg, og som giver influenzalignende tilstande, diare, nyreproblemer og dengang havde en høj dødsrisiko.
    Skibschefen, næstkommanderende, to løjtnanter og 22 af mandskabet døde i juni måned.
    Kaptajnløjtnant H. G. Garde, senere marinehistoriker, fra orlogsbriggen ST. CROIX blev overført til NAJADEN som chef under hjemrejsen. [10254 p.211]
    1821-00-00 Engelske havne blev lukket for USA-skibe, der benyttede ST som transithavn. [6900 p.359]
    1822 1822-00-00 Kommandanten på ST fik titel af guvernør. [5539b p.242]
    1822-00-00 Gammel synagoge blev nedrevet og ny større byggedes. Den nye brændte ned 1831. [10254 p.214]
    1822-12-24 Vestindisk regering må give statsgaranti for indkøbte fødevarer i USA. [5539b p.318]
    1823 1823-00-00 Missionær Thorkild Lund udgav på ST den kreolske "Creol Psalm-Buk of een Vergaedring van Ouwe en nywe Psalmen na Creol-Sprack". [10254 p.164]
    1823-00-00 Peter von Scholten guvernør på ST.
    1823-00-00 Høsten slog totalt fejl på øerne. Eksportafgiften fra Danmark blev ophævet. Udførselstold til Danmark 7,5%, ellers 10%. [10259 p.238]
    1823-05-14 Plakat om kreditstøtte og garantier udstedt for planterne i DVI. [5539b p.318]
    1823-00-00 Kommission til bedømmelse af krisesituationen i DVI nedsat i København. Betænkning afleveret i 1825. [5539b p.313]
    1823-00-00 Første dampskib - fra USA - anløb Charlotte Amalie. [6398 p.84, 6900 p.360, 10259 p.232]
    1824 1824-00-00 Læseselskabet Athenæum stiftedes. Det skulle tilbyde medlemmerne tidsskrifter og bøger fra forskellige nationer. [10254 p.216]
    1825 1825-04-20 Forordning om sørøveri og straffe for samme. [5539b p.257]
    1825-06-03 Charlotte Amalie hærgedes af brand kaldet Martinas ildebrand, da negerinden M. havde foråsaget den. [5539b p.311, 6900 p.360]
    1825-07-26 Orkan ramte SC. Det erobrede sørøverskib ADOLPHO blev slået til vrag, før det var solgt. Vestindienfareren TIDSELHOLT forliste med sin sukkerladning, og HENRIETTE LOUISE kom i drift og sukkerladningen blev ødelagt. [10254 p.219, Udklip DV-01-039 af Kay Larsen]
    1826 1826-02-00 Guvernementshuset i Christiansted udvidedes med naboejendommen, der tilhørte Johannes Søbøtker. [10254 p.220]
    1826-07-12 Natten mellem 12. og 13. blev Charlotte Amalie igen hjemsøgt af storbrand, der ødelagde kirken, toldboden og skretær- og bogholderboligen. [10254 p.222, 6900 p.360]
    1827 1827-07-15 Peter von Scholten tiltrådt som midlertidig generalguvernør. [10254 p.223]
    1827-08-02 Cirkulære om afstraffelse af negerslaver, der havde opnået en friseddel fra guvernøren, kun måtte foretages efter politimyndigheden var indgået i sagen. Dette kan ses som et af de første led i negerfrigørelsen. [10254 p.224]
    1827-12-00 Opførelsen af ny kasernebygning i Charlotte Amalie indledt. [10254 p.224]
    1827-00-00 Ny udgave af det kreolske katekismus udsendt. Se også under 1781. [5539b p.200]
    1829 1829-00-00 Gymnastik indførtes for kasernesoldaterne og i skolerne på PvS's initiativ. [10254 p.226]
    1830 1830-00-00 Guvernementshuset i Christiansted repareret og nyindrettet efter PvS's planer. [10254 p.231]
    1830-08-13 Orkan ramte ST. [10254 p.231]
    1831 1831-12-31 Charlotte Amalie hærgedes af brand nytåsnat, og ilden fik fat i pakhusvarerne. Synagogen brændte sammen med en tredjedel - 550 - af byens huse. [10254 p.214+233, 5539b p.312]
    1833 1833-00-00 Slaveri ophævet på engelske Antiller. [6398 p.82]
    1833-00-00 Skibsfarten på SC blev givet fri. [6900 p.360]
    1834 1834-04-18 Frifarvede fik borgerrettigheder på linje med hvide, dog først efter tre ås frihed. [5539b p.270, 6900 p.360]
    1834-08-01 Engelske kolonier ophævede slaveriet fra denne dato - 14 år før Danmark. [10254 p.238]
    1834-11-22 Reskript om slaverne, bl.a. løfte om skolegang, som Scholten ikke offentliggjorde før 1840. [10259 p.248, 00624 p.176; 5539b p.273]
    1834-00-00 Ny udgave af det kreolske katekismus udsendt. Se også under 1781. [5539b p.200]
    1835 1835-00-00 Frikulørte fik fulde borgerrettigheder. [10251 p.71] Se samme aktivitet ået før fra anden kilde.
    1835-1842 Under PvS, der var fast i sine forsøg på integration, blev mulatter, frinegre og kulørte efterhånden inviteret med til forskellige officielle og selskabelige begivenheder, og der ansattes andre end hvide på kontorer og i tjenester på øerne, hvilket var til mange blankes fortrydelse. [10254 p.232]
    1837 1837-00-00 Filial af engelsk-vestindisk kolonialbank, Colonial Bank of London oprettes på ST. [5539b p.308, 6900 p.360]
    1837-01-28 Sankt Thomæ Bank begyndte aktiviteterne. [10259 p.230]. St. Thomas havde da to private banker. [6398 p.83, 5539b p.308]. Iflg. [10254 p.242] etableredes banken 1837-02-11.
    1837-08-02 Orkan ramte ST og i CHarlotte Amalie nedbrændte mere end 200 huse. Efter sigende en af de allerkraftigste orkaner, der har ramt øerne. [5539b p.312; 6900 p.360, 8658 p.22]
    1837-08-02 Orkan ramte Charlotte Amalie og 32 skibe forliste og fortet ved havneindløbet skred i havnen . [10254 p.242]
    1837-00-00 I åene op til 1837 var det blevet mere almindeligt at se fremmede søge til øerne om vinteren for et kurophold for brystsyge. [10254 p.241]
    1838 1838-00-00 A. H. Riise fik privilegium til apotek i ST. [10259 p.231]
    1838-00-00 Dampskibene SIRIUS og GREAT WESTERN krydsede Atlanten udelukkende ved damp. [6398 p.84]
    1838-05-23 Forordning fra PvS om skolers oprettelse og kommission nedsat. 8 skoler skulle opføres, hvoraf fire blev placeret langs Centerline Road. [00624 p.177, 10254 p.243]
    1838-00-00 Den anden dampsukkermølle oprettet. [10254 p.245]
    1839 1839-00-00 Charlotte Amalie havde 41 store importhandelshuse. [10259 p.229]
    1839-05-29 R. Hatchett fik tilladelse til udgivelse af avisen Dansk Regieringsavis på SC. [10254 p.246]
    1839-06-04 Skoleordning for slavebørn, 17 skoler oprettet. Medvirkende til, at kreolsk langsomt uddøde. [10259 p.248; 5539b p.276]
    Undervisningen blev overladt Brødremenigheden i Resolutionen. [10254 p.246]
    Der var skoleundervisning i byerne fra 1787 - se artikel [00624 p.177]
    Kaldet landskoleordningen: 8 skoler på SC, 5 skoler på ST og 4 på SJ. [00624 p.178]
    Skolerne på SC blev: Great Princess, Diamond, Two Williams, Mount Victory, Peter's Rest, King's Hill, Green Kay og La Vallee. De var færdige i 1841, sidstnævnte først i 1842, hvor de blev taget i brug. Great Princess School var stadig i brug i 1981. [00614 p.179, 10254 p.246]
    1839-09-08 Rådet gav bevilling til havnemester T. A. Kiær for bygning af ophalerbedding i ST Havn. [6398 p.94]
    1839-09-26 Royal Mail Steam Company i London stiftedes. Datoen er for kgl. bevilling. [10259 p.232, 6398 p.86]
    1840 1840-00-00 Reskript om slaverne fra 1834 offentliggjort. [10259 p.248]
    1840-00-00 Royal Mail fik told- og afgiftsfritagelse for passagerer og post m.v. på ST. [5539b p.305]
    1841 1841-05-16 Første slaveskole på SC åbnet med fest på plantagen Princess. [5539b p.276]
    1841-00-00 Spansk agent for Puerto Rico stationeret i ST. [10259 p.232]
    1842 1842-00-00 Royal Mail Steam Co. valgte ST som hovedstation i VI. [10259 p.234]
    1842-01-05 Dampskibet RMS FORTH anløb ST. Første skib fra Royal Mail, men i fart som lokal feeder service. [6398 p.90]
    1842-01-26 Første Royal Mail dampskib fra Europalinjen, TAY, anløb ST. [6398 p.91]
    1842-02-08 Øerne blev ramt af jordskælv. [10254 p.248]
    1842-09-18 Dansk skole indviet i Christiansted. [10254 p.248]
    1842-10-01 ST. udpeget som Royal Mails faste anløbsplads for transatlantiske linjer. [6398 p.92]
    1843 1843-00-00 Personerne bag Sankt Thomæ Bank stiftede nyt selskab, der byggede ophalerbedding. [10259 p.233]
    1843-00-00 Peter von Scholten (PvS) til forhandlinger i Danmark i 1842. Der udkom reskript om befolkningens åndelige vel. [10259 p.250]
    1843-02-18 Reskript om lørdagsfri for negre. [5539b p.279]
    1843-06-07 Bevilling til opførelse af fyr ved Mühlenfels Batteri i ST Havn. [6398 p.97, 5539b p.306]
    1843-11-29 Ophalerbeddingen indviedes. PvS var til stede. Om forarbejderne se samme artikel. [6398 p.96, 6900 p.360]
    1844 1844-00-00 Fyrtån på Mühlenfels batteri E for Charlotte Amalie opført. [10254 p.176+249]
    1844-00-00 Forslag om slaveriets ophævelse fra C. N. David, Grundtvig og J. F. Schouw. [10259 p.252]
    1845 1845-00-00 Dansk Vestindien havde 10.000 frikulørte. [10251 p.71]
    1846 1846-00-00 Endelig godkendelse og tilladelse til fremmede konsulers placering i DVI efter tidligere handelsuoverensstemmelse med Spanien / Puerto Rico. [5539b p.310]
    1846-00-00 Folketælling, antal negre opgjort. [10251 p.38]
    1846-00-00 Skolerne på ST var bygget, men af mangel på lærere blev de først taget i brug 1847-10-00. På SJ gik der endnu længere tid. [10254 p.246]
    1846-1880 Ægteskabsstatus og -antal blandt de sorte. [10251 p.80]
    1847 1847-06-28 Reskript om slaveriets ophævelse. Alle nyfødte slavebørn fødes frie. Tidligere fødte endnu barneslaver blev frie i løbet af 11 måneder mod oprindeligt bestemt efter 12 å. [10259 p.254; 5539b p.284]
    Ifølge Hornby, [10259] og Tropekolonierne bind 3 [5539c p.12] er datoen 1847-07-28.
    1847-09-18 Reskriptet kundgjort på SC. [10259 p.255]
    1847-00-00 Der oprettedes en sparekasse på ST. [6900 p.361]
    1847-00-00 H.C. Brodersen af Flensborg indtræder som leder af handelshuset Andreas Christiansen på ST. [7381 p.78]
    1848 1848-01-20 Kong Christian VIII døde. Nyheden nåede DVI 1848-02-28. [5539b p.285]
    1848-05-25 Nyheden om krig med Preussen nåede DVI. [5539b p.285]
    1848-07-01 Slaveoprør på SC i Frederiksted brød ud. 8.000 slaver i fakkeltog. Leder Moses Gottlieb = General Buddo = General Buddhoe.
    1848-07-02 Rygter på vest SC om, at slaverne ville forlange friheden. [10259 p.255, 5539b p.286]
    1848-07-03 Frederiksted invaderet af slaver.
    Senere på dagen proklamationen i Frederiksted af Peter von Scholten om slavernes frihed. Han var tilkaldt af broderen Frederik, der var tolder dér. [10259 p.256]
    1848-07-06 PvS konfronteredes med bebrejdende negre og kollapsede. [10259 p.259]
    1848-07-08 STs guvernør ankom med 600 spanske soldater fra Puerto Rico til SC. [10259 p.259, 5539b p.296]
    1848-07-10 Plantermøde og nedsættelse af komite til fastlæggelse af arbejdsforhold for negrene. [5539c p.8]
    1848-07-14 PvS forlod DVI. I København blev han anklaget, men frikendt ved Højesteret 1852. [10259 p.259]
    1848-07-29 Anordning om de frigjorte negres pligt til at søge fast arbejde for et å. Skiftedagene var hvert år til 1. oktober. [10254 p.271, 10259 p.264, 5539c p.9]
    1848-08-00 Efter midten af august. Peter Hansen ankom med 400 danske soldater. [10259 p.264]
    1848-09-22 Kgl. åbent brev, der stadfæstede negerfrigørelsen. [5539c p.9]
    1848-09-22 Kontrakt [GRU-03-0048] mellem Det Kgl. Generaltoldkammer og Commerce Collegie og handelshuset Jacob Holm & Sønner om befragtning af barken JACOB (ID=10635) for transport af 200 soldater og 6-7 officerer til St. Croix.
    1848-11-27 Peter Hansen overtog styret, civilt og militært, på de tre øer. [5539c p.10]
    1848-11-28 De spanske tropper forlod SC. [5539c p.10]
    1848-12-11 Negerrepræsentanter sammenkaldt af guvernøren ved Kingshill, hvor de blev foredraget om deres situation. [5539c p.11]
    1848-12-31 Finansministerium fik underlagt sig kolonialsagerne, hvortil oprettedes Koloniernes Centralstyrelse. [10259 p.268]
    1848-00-00 General Buddo landsforvist. [10259 p.259]
    1848-00-00 Ved frigivelsen var der 18.759 slaver i DVI, der erstattedes af den danske stat med 50 US dollar per slave til de tidligere ejere.
    1848-00-00 Tyendelov om fæstepligt for negre, der ikke kunne fremvise tilstrækkelig indkomst til egenforsørgelse. Kun af betydning på SJ, mens ST i Charlotte Amalie ikke i praksis benyttede loven. [10251 p.74+78]
    1848-00-00 Der oprettedes et United Insurance Company på ST. [6900 p.361]
    1849 1849-01-03 Peter Hansen ophævede den vestindiske regering og overtog styret bistået af kolonialsekretær F. E. Elberling. [5539c p.30]
    1849-01-26 Arbejdsreglementet, provisorisk. Guvernør Peter Hansen udstedte anordning, der regulerede forholdet mellem landarbejder og planter. [10254 p.271, 10259 p.265+283, Departementstidenden 1849 p.298ff; 5539c p.14+154]
    1849-01-11 Jordskælv [DV-01-006, Departementstidenden 1849 p.298]
    1849-03-26 Provisorisk told- og skibsfartsanordning, der ændrede på toldsatserne, mens SC stadig fik særordning for sukkerets vedkommende til 1863. [5539c p.116]
    1849-05-04 Borgerrådet på SC kunne vælges af alle over 25 år med borgerskab eller svarende 8 dollar i grundskat. ST kom først med i 1851. [5539c p.53]
    1849-07-03 Årsdagen for emancipationen forløb roligt. [DV-01-006 Departementstidenden 1849 p.705ff.]
    1849-07-01 Peter Hansens myndighed til anordningsudstedelse ophørte. Overtaget af finansministeren. [10259 p.269, DV-01-006 Departementstidenden 1849 p.873ff.]
    1849-07-00 Kongeligt åbent brev om udskydelse af erstatningsspørgsmålet til planterne for slaverne. [10259 p.273]
    1849-08-00 Peter Hansen besvarede finansminister Sponnecks spørgsmål om øernes mulige repræsentation i den kommende rigsdag. Den på øerne fødte befolkning havde ikke dansk statsborgerskab. [5539c p.35]
    1850 1850-00-00 SCs to byer blev anløbet af 100 skibe, mens ST havde 2.200 skibsanløb. [5539c p.120]
    1850-00-00 ST havde anløb af 2.196 skibe på 235.843 tdw. [6900 p.359]
    1850-00-00 Titlerne generalguvernør og guvernør for ST og SJ ændredes til guvernør og kommandant og i 1855 ændredes kommandant til præsident. [10259 p.269; 5539c p.32]
    1850-03-00 The Anti-Slavery Society sendte kvækerne John Candler og George Alexander til SC for at bedømme negertilstanden. [5539c p.21]
    1851 1851-1870 Royal Mail havde hovedhavn på ST. [5539c p.120]
    1851-00-00 I ca. 100 år havde jægerkorpset på SJ + ST udført nattepatruljering. Det blev nu ophævet. [10254 p.273]
    1851-12-08 Borgerrådet. Valgret for alle over 25 år svarende en vis skat. Overført fra SC, hvor det var indført 1849. Ændret igen 1855. [5539c p.53]
    1851-05-16 Finansministeriet pålagde guvernøren at danne komite på 10 mand, der skulle afgive betænkning om koloniallovforslaget. [5539c p.37]
    1851-09-29 Betænkningen om lovforslaget klar. [5539c p.38]
    1851-12-00 Barken JACOB (ID=10635) til St. Croix. Hele mandskabet blev syge af gul feber, og 1852-06-00 lå skibet endnu på SC. [GRU-03-0048].
    1852 1852-03-00 Guvernør nedlagde grundsten til Brødremenighedens nye kirke på Friedensthal ved Christiansted. [5539c p.]
    1852-03-26 Kolonialloven underskrevet af kongen. Kolonialrådet kunne opdeles i to: et for ST og SJ og et for SC. Det første råd bestod af 20 mand : 8 fra SC, 6 fra ST, 2 fra SJ, 4 udpeget af guvernøren. De sad for 4 å, halvdelen på valg hvert andet å. [10254 p.273, 10259 p.271f; 5539c p.43]
    1852-08-30 Første valg til kolonialrådet med stor valgdeltagelse. Valgret og valgbarhed havde kun personer over 25 å, boet 5 år på øerne og indkomst på 500 dollars eller 5 dollars ejendomsskat per å. [5539c p.45]
    1852-09-00 Betænkning om erstatning for frigivne slaver fra regeringen var uacceptabel for planterne pga. for ringe beløb. Statistik blev udfærdiget, hvorefter staten ville yde erstatning for 18.759 negre med tilsammen 750.000 dollars, hvilket var ca. 40% af handelsværdien. [10259 p.276; 5539c p.26]
    1852-00-00 Dette år nåede antallet af dampsukkermøller på SC 40. [10254 p.245]
    1853 1853-00-00 Ny tyendelov, der skulle forhindre flugten fra land til by. Tyendebog til skudsmål indført. [10259 p.280, 5539c p.162]
    1853-00-00 Koleraepidemi på ST. [10259 p.288]
    1853-07-23 Lov om erstatning til planterne for negerfrigivelsen på 50 dollar per person. [5539c p.29]
    1853-09-06 Skoleordningen reorganiseret. Skolepligt for alle 6-13-åige, der gik fem dage i ugen, mens 10 til 13 åige kun gik om lørdagen. De blev hovedsageligt undervist af Brødremenighedens folk, idet både 1839- og 1853-loven stillede krav herom. [10259 p.326, 00624 p.180ff]
    1854 1854-02-00 Koleraepedimi fra december 1853 til februar 1854 kostede ca. 2.000 døde på især ST +SJ. [5539c p.105]
    1855 1855-00-00 Titlen kommandant for øverstbefalende for ST og SJ ændredes til præsident. [5539c p.32]
    1855-00-00 Fællesforfatning for kongeriget og hertugdømmerne. Grundloven indskrænkedes til kongerigets anliggender. Kolonierne blev indlagt i et ministerium for monarkiets fælles indre anliggender. Ministeriet ophævet 1858. [5539c p.48]
    1855-05-09 Borgerrådsloven ændret med noget udvidet valgret. [5539c p.53]
    1856 1856-00-00 Koleraepedimi med flere hundrede dødsfald, især på SJ. [5539c p.106]
    1856-00-00 Jacob Holms bark JACOB (ID=10635) ankom med pastor Brandt og familie samt 29 soldater. [GRU-03-0048]
    1858 1858-08-01 Ministeriet for fælles anliggender fra 1855 ophævet. Øernes sager igen henlagt under finansministeriet. [5539c p.51]
    1860 1860-09-17 Cirkulære om akkordarbejde og taskwork. [5539c p.170]
    1860-00-00 Negerindførsel med arbejdskraft underlagt arbejdsregulativet fra Barbados indledt. [5539c p.174]
    1860-00-00 Jacob Holms bark JACOB ankom med 45 soldater til SC. [GRU-03-0048]
    1862 1862-00-00 Var der registreret i Christiansted 4 skonnerter og 1 slup på i alt 78 kls., i Frederiksted 1 brig og 3 skonnerter på i alt 155,5 kls. og på ST 1 fregatskib, 2 barke, 1 brig, 2 skonnertbrigger, 3 skonnerter og 2 slupper på i alt 843,25 kls. [MC 1862]
    1862-04-16 Lov om hovedforbedring af ST havn udstedt i København. [8851 p.43]
    1862-04-29 Royal Mail fik eneret på at drive en flydedok i ST havn. Koncessionen blev 1864 overdraget til særskilt selskab: The Floating Dock of St. Thomas Ltd. [8851 p.48, 10254 p.282]
    1862-00-00 SC tre kompagnier soldater reduceredes til to med i alt 350 mand. I perioden til 1877 yderligere reduceret til ca. 102 mand. [5539c p.128]
    1863 1863-07-04 Toldlov, der annullerede SCs særtoldsatser for sukker. [5539c p.117]
    1863-09-00 Borgerrådene blev med hjemmel i kolonialloven delt op, så SC fik sit eget og ST+SJ deres eget råd. [5539c p.54]
    1863-11-27 Ny koloniallov for VI. Den trådte i kraft 1865-04-01 og kom til at gælde til 1906. SC blev en kommune og ST+SJ blev én kommune. [10254 p.284, 10259 p.290; 5539c p.58]
    1863-00-00 Der hentedes 321 kulier fra Calcutta til VI. De havde typisk femåskontrakter og omkring 130 personer returnerede til Calcutta med en samlet opsparet kapital på ca. 13.000 $. [10259 p.283, Udklip DV-01-007 ukendt kilde, 1870 signeret Fenger, København]
    1864 1864-00-00 Dampmuddermaskine udsendt til ST for opmudring af tilsandet havn, og tangen mellem Hassell Island og fastlandet blev gennemgravet. Forbedringerne var færdige i 1865. [5539c p.100+123]
    1865 1865-01-02 Danske ambassadør, general Raasløff, blev behandlet ekstra venligt ved nytåskuren i Det Hvide Hus. US udenrigsminister William Seward, 1801-1872, ekstra interesseret i VI, hvilket blev uddybet under en samtale 1865-01-07.
    NB! Ved referencer pas på navnet Seward, da fader William S. ansatte sønnen Frederick Willliam S., 1830-1915, som sin sekretær. [Tansill p.8ff, 5539c p.73]
    1865-04-01 Kolonialloven af 1863-11-27 trådt i kraft. [5539c p.61]
    1865-04-01 S/S CLARA ROTHE sat i fart som postdamper mellem ST og Christiansted. Ruten holdt et å. [5539c p.96]
    1865-05-04 Raasløff informerede Frederick W. Seward om Danmmarks afslag på salgsopfordringen. Faderen var da svært sået i en trafikulykke samme dag og 1865-04-14 alvorligt sået under attentatet på præsident Abraham Lincoln. Andrew Johnson blev præsident. Se videre om det afbrudte salg i Tansills bog. [Tansill p.12, 5539c p.75]
    1865-00-00 Forslag om salg stemt ned i Danmark. [6400 p.175]
    1866 1866-00-00 USA udenrigsminister William Seward besøgte VI i forbindelse med salgsovervejelser. [10259 p.296]
    1866-00-00 Tangen mellem Charlotte Amalie og Hassel Island, Haulover Cut, gennemgravet. Den var 18 fod bred og 5 fod dyb. Den blev senere udbedret af folk fra INGOLF i 1909-1910, så småfartøjer kunne passere fra Gregeriet til havnen. [8851 p.45]
    1867 1867-01-30 Barken JACOB (ID=10635) ankom efter 61 dage fra Kbh. [GRU-03-0048]
    1867-07-17 Flydedokken sank under første optagning af skibet WYE. Pgs. efterfølgende orkaner blev dokken først klar igen i 1875. [10254 p.282, 5539c p.100]
    1867-08-24 Anordning om landarbejderes jordstykker, hospital og arbejdskontrakter for samme udstedt af guvernør W. L. Birch. [DV-01-007-1 til -3]
    1867-10-24 Salgskonvention med USA om salg af VI underskrevet, men aldrig gennemført. Pris 7,5 mill. $. [10259 p.298+336, 5539c p.81]
    1867-10-29 Orkan ramte ST. Royal Mail mistede fire skibe. I alt forliste 62 sejlskibe og 12 dampskibe, havnekaptajnen omkom, og ca. 15% af byens huse blev ødelagt. Fyrtånet ved havneindløbet totalskadet. [10259 p.301, 6398 H&S 1949, p.100, 5539c p.101]
    1867-11-17 Jordskælv ramte ST. [10259 p.302]. Jf. [6398, H&S 1949 p.102, 5539c p.102] var datoen 1867-11-18, hvor en tsunami ramte ST Havn.
    1867-11-18 Den amerikanske Skruekorvet MONONGAHELA blev af jordskælv med tsunami placeret i Strandgade i Frederiksted. [5539c p.102]
    1868 1868-00-00 Kolonialrådet på SC udtrykte ønske om øens overdragelse til USA. [10259 p.306]
    1868-01-09 Folkeafstemning om salg til USA med overvældende majoritet for salget. [5539c p.86]
    1868-06-19 Barken JACOB (ID=10635) ankom efter 40 dage fra Kbh. [GRU-03-0048]
    1868-12-22 Sukkerdyrkede arealer på:
         ST var 1860 i acres 30,75
         ST var 1865 i acres 35,50
         ST var 1868 i acres 20,00 ud af i alt dyrket landbrugsjord ca. 3.500 acres.
         SJ var 1860 i acres 562
         SJ var 1865 i acres 559
         SJ var 1868 i acres 140 ud af i alt dyrket landbrugsjord ca. 1.900 acres .
    1870 1870-00-00 Tyendeloven ophævet på SJ. [10251 p.78]
    1870-04-01 Senatet i Washington afviste købet af DVI, som var kommet i stand 1867. Da havde en folkeafstemning på øerne givet et flertal for salg, og kongen havde skrevet under på kontrakten. Ratifikationen udløb officielt 1870-04-14. [10254 p.291, 10259 p.299, 5539c p.89]
    1870-11-05 Brev fra Fenger i København til ukendt myndighed om arbejderforholdene på St. Croix i åene fra 1848 til 1870. Der påpegedes reguleringernes nødvendighed, importeret arbejdskraft, arbejdernes femdagsuge og ret til at hyre sig ud om lørdagen og forholdene omkring lovmæssige reguleringer argumenteredes omfattende på syv sider i udklippet. Det anslås i brevet, at der er ca. en tredjedel importeres arbejdskraft på plantagerne i 1870. [DV-01-007 ukendt kilde, 1870]
    1871 1871-02-11 Charlotte Amalie blev hovedstad i DVI. Generalguvernøren flyttede fra SC til ST. [10254 p.295, 10259 p.305]
    1871-05-18 Telegrafforbindelse oprettedes mellem VI og Europa og Nordamerika. Til USA dog først operationel fra 1872. [10259 p.303; 8658 p.23, 5539c p.134]
    1871-08-21 Orkan ramte ST. [10259 p.302, 5539c p.103, 10254 p.291+297]
    1871-10-23 Orkan ramte ST og 400 huse skadet inkl. kasernen og hospitalet. [5539c p.103]
    1872 1872-00-00 og endnu 1873 var skonnerten DOS HERMANOS (ID=13260) ejet af kaptajnen Lodovico Bonanni, og hjemhørende på ST.
    1872-00-00 S/S VICEGOUVERNØR BERG sejlede postrute mellem øerne i nogle å. [5539c p.96]

    1872-02-16 Telegraflinjen blev gennemført fra ST til Havanna og USA og Europa. SC kom først med nogle år senere, hvor HOOPER i 1874-1875 udlagde kablet mellem øerne. [10254 p.296+300]
    1872-06-10 Nyt havnefyr på ST rejst. [5539c p.134]
    1873 1873-03-16 Engelske CHALLENGER på verdensomsejling i videnskabens tjeneste besøgte ST, hvor Janus August Garde var guvernør. [10254 p.298]
    1873-00-00 Hamburg-Amerikanische Packetfahrt Actiengesellschaft begyndte anløb af ST. Trafikken ophørte før USA overtog øerne. [10259 p.302, 5539c p.124]
    1874 1874-00-00 Kolonialrådet suspenderet af guvernør Janus August Garde. [10259 p.305]
    1874-00-00 Kolonialrådet tillod oprettelse af centralfaktorier for sukkerkogning på SC. Drivende kræfter var C. F. Tietgen og G. A. Hagemann. [10259 p.308f]
    1874-04-10 Lov fritog ST+SJ for at yde bidrag til statshusholdningen i Danmark. [5539c p.63]
    1875 1875-12-15 Flydedokken operationel igen efter forlis og orkanskader fra 1867 og frem. [10254 p.282]
    1875-00-00 Telegraflinje mellem ST og SC åbnet. [5539c p.134]
    1876 1876-00-00 Regeringen under J. B. S. Estrup måtte yde lån til det centrale sukkerkogeri, da risikovenlig kapital manglede. [10259 p.308]
    1877 1877-02-02 Skoletvang, vaccination og mandtalslister for børn indført. [10254 p.302]
    1878 1878-00-00 Oprettelsen af SC fællessukkerkogeri. G. A. Hagemann var ledende kraft. [5539c p.115]
    1878-01-24 Havarist ELECTRA solgt på auktion til P. Pentheny, Christiansted, repareret og næ. til CLARA (ID=13259). Solgt 1883 til udlandet.
    1878-10-02 Oprør, Fireburn, i Frederiksted på SC mod tyendeloven, der herefter blev opgivet på ST. [10251 p.79, 10224 p.30, 10259 p.314+336, 5539c p.189ff]
    1878-10-03 Soldaterne rykkede i Christiansted ud mod oprøret på guvernør Gardes ordre. [10259 p.314]
    1878-10-03 Frederiksted nedbrændtes delvis af negeroprørere. [10259 p.314]
    1878-10-04 Franske LA BOURDONNAIS ankom Christiansted og flyttede straks til Frederiksted, hvor engelske TOURMALINE allerede lå, og vendte derfor retur til Christiansted. Senere stødte USAs PLYMOUTH også til. [10254 p.310]
    1878-10-05 Standret nedsat efter oprøret.
    To dødsdomme straks eksekveret, i alt blev der afsagt 6 dødsdomme i Frederiksted og 6 i Christiansted mellem 1878-10-07 og 1878-10-13. Dertil blev 400 andre deltagere arresteret. Oprøret skadede 53 af i alt 80 plantager. Tre hvide og godt 80 sorte personer blev dræbt. [10254 p.310, 10259 p.315, 5539c p.201-215]
    1878-10-15 Fregatten SJÆLLAND afgik fra København mod SC. [Udklip DV-02-026, Beretning i Vendsyssel Tidende 1950-11-10]
    1879 1879-03-21 Lov, der fritog SCs kolonialkasse for bidrag til statshusholdningen. [5539d p.11]
    1879-10-24 Ny tyendelov og løsgængerilov udstedt. [5539d p.12]
    1879-00-00 Ny anordning om tyendevæsenet i VI udstedt. Kontraktsystemet lempet. [10259 p.318]
    1881 1881-00-00 Fransk selskab påbegyndte en Panamakanal. [10259 p.337]
    1883 1883-00-00 Udstykning af tre statsplantager, Work & Rest, Humbug, Retreat, på SC. Hagemann opkøbte 1200 ha. [5539d p.19, 10259 p.320]
    1883-04-14 Embederne som viceguvernør og præsident for SC nedlagt. Myndigheden overgik til generalguvernøren. Loven indeholdt bestemmelse om skiftevis sæde for guvernøren i Charlotte Amalie og Christiansted. [10254 p.316, 5539d p.14, 10259 p.333] 1883-04-28 Barken JACOB (ID=10635) ankom til St. Croix med 82.000 mursten m.m. Se eksempel på en ladning her [GRU-03-0048].
    1884 1884-05-07 Skolevæsenet reformeret på SC med fast skolepligt for alle fra 6 til 12 å. [10254 p.318, 5539d p.15]
    1884-06-09 Anordning om vejvæsenet på SC. Der oprettedes en vejkommission. [5539d p.16]
    1884-11-29 Anordning om sundhedsvæsenet på SC. [5539d p.16f]
    1884-02-00 Telegraflinje mellem Christiansted og Frederiksted åbnet. [10254 p.316, 5539d p.20]
    1885 1885-00-00 Første USA-rutedampskib anløb Christiansted. [5539d p.21]
    1885-04-00 Telefonlinje på SC fra Kingshill til begge byer åbnet. [5539d p.21]
    1885-06-15 Afgang fra ST af sidste dampskib fra Royal Mail Packet, der opgav Charlotte Amalie og flyttede til Barbados. [10259 p.302, 6398 H&S 1949 p.106]
    1885-10-23 Toldanordning med 2% indførselstold på alt og 5% udførselstold på sukker for ST+SJ, indførsel fra SC var fri til ST. [5539d p.30]
    1885-11-92 Anordning om distriktsinddeling for jordemødre på SC for at forbedre overlevelsen af fødte negerbørn. [5539d p.17]
    1886 1886-03-30 Bekendtgørelser om sundhedsvæsenet i henhold til Anordningen af 1884 udstedt for hele SC. [5539d p.17]
    1886-05-04 Anordning om rom og andre stærke drikke på SC. [5539d p.19]
    1887 1887-09-09 Alle fødsler på SC skulle meldes til politiet. [5539d p.19]
    1891 1891-00-00 Danmarks regering ønskede salgskontrakten med USA genoplivet. [10259 p.337]
    1892 1892-00-00 Kongen positiv over for overvejelser angående salg af VI. [10259 p.337]
    1895 1895-11-00 G. A. Hagemann købte plantagen La Grange og byggede moderne sukkerværk. Senere købte han også plantagerne Prosperity, Williams, Punch, Wheel of Fortune, Frederikshåb, Two Brothers, Marshill, Smithsfield, Hesselberg [5539d p.22]
    1898 1898-04-25 Den spansk-amerikanske krig brød ud og varede til 1898-08-12.
    1898-00-00 Sankt Thomæ Bank gik konkurs. [10259 p.351]
    1899 1899-08-08 Kraftig orkan ramte SC og ødelagde især omkring Frederiksted, hvor Frederiksforts øverste etage tog skade. [10254 p.323, 5539d p.24]
    1900 1900-01-00 USAs udenrigsminister Hay afleverede udkast til købskontrakt for VI til danske gesandt Constantin Brun. [5539d p.56ff, 10259 p.343]
    1901 1901-10-18 Foreningen De Danske Atlanterhavsøer drøftet på et møde mellem initiativtagerne. [5539d p.80]
    1902 1902-01-24 Traktat om salg af VI underskrevet i Washington. [10259 p.345]. Læs mere i [Tansill p.345ff] og [6400 p.175] + [5539d p.56ff]
    1902-03-14 Folketinget vedtog salgsaftalen med USA. [5539d p.70]
    1902-04-24 Landstinget nedstemte fornyet forslag om salg af øerne og forlangte folkeafstemning. [5539d p.70]
    1902-04-29 Folketinget stemte igen for et salg af øerne. [5539d p.71]
    1902-05-07 Landstinget afslog igen salg af øerne. [5539d p.71]
    1902-05-08 Martinique hærget af vulkanudbrud og St. Pierre-byen ødelagt. Tusindvis af døde og såede. Korvetten VALKYRIEN gik fra ST med hjælpeudstyr og var et af de første skibe på stedet, hvor der udrettedes en god del. [10254 p.325]
    1902-05-16 Begge ting behandlede salgskontrakten, men nåede ikke til enighed, og traktaten bortfald derfor. [5539d p.72]
    1902-05-27 Rigsdagen gik med til at traktaten forlængedes et å. Forhandlingerne kunne dermed fortsættes i Danmark. [5539d p.72]
    1902-09-19 Landstingsvalg. Det nye ting havde stadig overvægt at modstandere af salget. [5539d p.72]
    1902-10-22 Landstingsafstemning om salget. Modstanderne var flest. Traktaten var nu endeligt bortfaldet. [5539d p.73]
    1902-00-00 Plantageselskab, Dansk Vestindien, med Holger Petersen i spidsen dannet.
    Sammen med kommissionens udrejse i 1903-01-04 rejste medlemmer af plantageselskabet, og de opkøbte i 1903 på SC plantagerne:
    Longford, Springs, Castle Nugent, Great Pond, Lowry Hill, Petronella, Blessing, La Vallée, Rust up Twist, Cane Bay, Prosperity og Belvedere.
    På ST købte de plantagerne Frenchman's Bay og Bolonga.
    På SJ købte de America Hill og Kaneel Bay. [5539d p.78, 10259 p.346]
    1902-00-00 J. Lachmann rejste til DVI og købte plantagen Bethlehem og byggede sukkerfabrik. [5539d p.81]
    1902-10-22 Afstemning om salg af VI i folketing og landsting. Sagen nedstemt, salget stoppet. [10259 p.348]
    1902-12-16 Foreningen De Danske Atlanterhavsøer dannet. Initiativtager var T. Westermann. Selskabet udgav 1904 til 1919 bladet Atlanten, og fra 1904 til 1911 værket De danske Atlanterhavsøer. [5539d p.80, 10259 p.361]
    1902-00-00 Dansk Vestindisk Kompagni stiftes som A/S med ØK som deltager. Aktietegning gik langsomt. Tre dampskibe à 5.500 tdw blev bygget, men blev overdraget til ØK ca. 1904. ØK videresolgte skibene og byggede tre nye à 3.000 tdw. Se også Det Vestindiske Kompagni under 1912. [5539d p.82]
    1903 1903-01-04 Efter salgstraktatens bortfald i 1902 blev der nedsat en kommission ved resolution af 1902-11-18, og kommissionen rejste af sted 1903-01-04. [10254 p.326, 5539d p.76]
    1903-04-06 Kommissionen afrejste igen fra øerne og møderne blev genoptaget i København 1903-05-15. [10254 p.327]
    1903-04-17 Guvernør C. E. Hedemann afgik og H. A. Jürs fungerede som guvernør til F. T. M. M. Nordlien blev midlertidig guvernør 1903-10-20, men nåede først frem 1904-01-22. [5539d p.82]
    1903-08-26 Kommission afgav reformforslag til forbedringer i VI. [5539d p.76, 10259 p.350]
    1903-00-00 "Plantageselskabet Dansk-Vestindien" købte plantager op og fortsatte hermed, så det i 1915 på alle øer tilsammen havde mere end 4.200 tønder land. [10254 p.328]
    1903-00-00 Fællessukkerkogeriet på SC reorganiseret som A/S med 3 mil. kr. En del af pengene var statens fordring på sukkerkogeriet. [5539d p.92]
    1904 1904-03-29 Nyt pengesystem, hvor 5 francs = 1 gammel VI dollar = kr. 3,60. Tilladelse til VI Nationalbank. Man indførte altså et latinsk system med francs og bits uden hensyntagen til den sædvanlige dollar og cent kultur, man fungerede i. [10254 p.331, 10259 p.351, 5539d p.83]
    1905 1905-04-25 C. M. T. Cold, søofficer, tiltrådt som guvernør. [5539d p.84]
    1905-00-00 VIGILANT blev afløst af nybygget VIKING. [5539d p.82]
    1905-00-00 I dette år og 1906 opmålte INGOLF farvandene omkring øernes havne grundigt. [10254 p.335]
    1905-00-00 Ny seddelbank, Den Dansk-vestindiske Nationalbank, oprettet som et konsortium af Nationalbanken og de betydende danske banker. Hovedsæde i Charlotte Amalie. [5539d p.84]
    1906 1906-01-29 Frederik VIII konge til 1912-05-12.
    1906-04-06 Ny koloniallov for VI vedtaget. Bl.a. blev vestindisk hærstyrke nedlagt. Gendarmeriet var tidligere indført. [10254 p.335, 10259 p.353, 5539d p.86]
    1906-04-06 Havnelov for ST havn lagde denne ind under et havneråd og blev derved selvstændigt drevet. [5539d p.89]
    1906-00-00 Militærstyrken på VI ændret til et gendarmeri på 123 mand. [10259 p.353]
    1907 1907-01-18 Vestindisk luthersk kirke underlagt kirkeministeriet i København og en provstestilling blev oprettet. [5539d p.93]
    1907-03-22 Vestindisk Landsoverret nedlagt. [5539d p.87]
    1907-04-01 St. Thomas Telephone Company åbned teelfonlinjer mellem 150 abonnenter mellem 0600 morgen og 2030 hver dag. [10254 p.]
    1908 1908-03-00 Revolution på Haiti. [10254 p.338]
    1908-00-00 Dansk toldlov ligestillede VI sukker med dansk roesukker. [10259 p.354, 5539d p.92]
    1910 1910-00-00 Kulomsætningen på ST nåede 100.000 tons. [5539d p.96]
    1910-03-29 Dronning Louises Forening til Pleje af syge Børn i Dansk Vestindien stiftet. Børneklinikker fungerede i Christiansted og Frederiksted. [5539d p.93]
    1910-08-01 SJ retskreds nedlagt og øen underlagt ST. [5539d p.87]
    1910-09-09 Agerdyrkningsforsøgsstation oprettet på plantagen Annas Hope, SC. [5539d p.91]
    1912 1912-05-12 Christian X konge til 1947-04-20.
    1912-07-00 Vestindisk Kompagni = West Indian Company, med egen kapital, men tæt knyttet til ØK, oprettet. [10254 p.344, 10359 p.360f]
    1912-05-25 Koncession på havneområde med tilladelse til at bygge kajanlæg med kraner, elværk etc. Hele koncessionen kunne ikke udnyttes, da aktietegningen ikke gav nok kapital. [10254 p.344, 5539d p.89]
    1912-06-20 Byldepest brød ud på Puerto Rico. Fare for udbredelse til ST, hvor der blev taget forholdsregler. [10255 p.74]
    1913 1913-00-00 På Kingshill, SC, opførtes luthersk kirke. Der var i 1911 tilsammen 3.206 lutheranere på øerne. [10254 p.347f, 5539d p.94]
    1913-04-00 Nyt Fyr taget i brug på Hams Bluff, SC. Det er øens NW-hjørne. [5539d p.93]
    1914 1914-00-00 Panamakanalen åbnet. [10259 p.361]
    1914-06-01 Kasernen i Christiansted nedbrændte, påsat af gendarmerikorpsets chef selv for at dække underslæb. [10254 p.347]
    1915 1915-00-00 ST elektricitetsværk oprettet. Elektrisk gadebelysning. [10259 p.361]
    1915-05-00 David Hamilton Jackson kom til København for at tale negrenes sag. [5539d p.100]
    1915-11-00 Jackson købte for indsamlede penge trykkeri i USA og begyndte udgivelsen af avisen The Herald. [5539d p.101]
    1915-11-11 VALKYRIEN udkommanderet til SC med Henri Konow som chef. [06400 p.156]
    1916 1916-00-00 Krydseren VALKYRIEN sejlede til DVI med 230 mand og forblev dér til 1917-03-31.
    1916-01-20 Generalstrejke blandt sorte arbejdere på SC for bedre daglønssatser med stigning fra 15 til 30/35 cent per dag. [10254 p.351, 10251 p.82, 5539d p.102]
    1916-02-26 Aftale mellem arbejdere og plantere, så sukkerhøsten kunne komme i gang. [5539d p.102]
    1916-00-00 Bomuldsdyrkningen på Dansk Vestindien Plantageselskabs jorder indstillet. [10259 p.356]
    1916-03-31 I finansået til 1916-03-31 var kulimporten til ST faldet til 25.800 tons (fra de 100.000 i 1910). [5539d p.98]
    1916-08-04 Salgsaftale med USA om DVI underskrevet. Salgssum 25 mil. US$. [10259 p.373] Konventionens ordlyd optrykt i [10254 p.354ff].
    Læs diplomatihistorien i [Tansill p.454ff]; nævnt i [6400 H&Sårbog 1952, p.166+175]
    1916-08-00 Nyt fyr taget i brug på Buck Island ved ST. Det er Capella-småøerne S for Charlotte Amalie. [5539d p.93]
    1916-09-07 Senatet i Washington vedtog konventionen om salget af øerne. [10254 p.360]
    1916-09-30 Kong Christian X stadfæstede loven om salg af øerne. [10254 p.361]
    1916-10-03 Henri Konow fra VALKYRIEN overtog guvernørposten. [5539d p.128]
    1916-10-10 Orkan ramte VI mellem 9. og 10. oktober. [10254 p.362, 5539d p.126, 10259 p.367]
    1916-10-00 Guvernør Helweg-Larsen forlod ST. Han blev erstattet af Henri Konow. [10259 p.380]
    1916-12-02 Kommission afgav favorabel rapport om salg af VI. [10259 p.377] Afleveringsdatoen 1916-11-25 også nævnt. [EG 2008-11-20]

    1916-12-14 Folkeafstemning i Danmark om salget, der blev vedtaget med 286.964 mod 157.596, og det var kvindernes første statsafstemning [10224 p.36]. Det var også Danmarks første folkeafstemning.
    Iflg. [10254 p.364 og 5539d p.127] var for-stemmerne 286.694, stemmeprocenten under 40.
    I anden kilde, [10259 p.377] er tallene 283.670 for og 158.157 imod.
    Grundlaget var Lov nr. 294 af 30. september 1916.
    Carl Østen i [6400 p.175] har fejlagtigt datoen den 16/12.
    1916-12-20 Folketinget vedtog salgstraktaten med 90 mod 16. [5539d p.128]
    1916-12-21 Landstinget vedtog salgstraktaten med 40 mod 19. [5539d p.128]
    1916-12-22 Kongen ratificerede salgstraktaten. [5539d p.128]

    I pjecen Sandheden om Dansk Vestindien, [10316], er der indlæg for bevarelse af kolonien:
    Landstingsmand Holger Petersens Tale i Landstinget den 25/08 1916.
    Oversigt over 1902-kommissionens forslag fra 1903 og de udførte eller ikke-udførte arbejder på grundlag heraf.
    • F. Kølpin Ravn: Jordbruget i Dansk Vestindien.
    • C. F. Schouboe, Ingeniørkaptajn: Kan der etableres kunstig Vanding paa St. Croix, og hvad vil det koste?
    • Landstingsmand Admiral A. de Richelieus Tale i Landstinget den 25/08 1916.
    • Direktøren for Københavns Havn, Borgerrepræsentant H. C. V. Møller - en Enquete For eller imod.
    • Dansk Vestindien giver Overskud - og vil give større Overskud.
    • H. Lawaetz, lic. theol. tidl. sognepræst i Christiansted: Hvad skylder Danmark den indfødte Befolkning i Vestindien?
    • C. Zwergius, læge: Om Sundhedsvæsenet paa Sct. Croix.
    • Uddrag af Betænkningen fra den kongelige Kommission af 1902, afgivet 1903.
    • Godfred Hansen: Reforms - or sale.
    • Udenrigsminister Scavenius i Folketinget den 10/08 1916.
    • Folketingsmand J. C. Christensen i Folketinget 11/08 1916.
    • Sigurd Thamsen: Gevinsten i Grønland.
    • Cornelius Crowe: Uddrag af et privat Brev fra Cornelius Crowe, en af Førerne af Negerbevægelsen paa Sct. Croix.
    I Dansk Vestindisk Samfunds fjerde pjece, 1916 skriver følgende:
    • N. N. Westergaard, tidl. præst i Frederiksted: Forsømte Statsopgaver i Dansk Vestindien.
    • Uddrag af Betænkningen fra den kongelige Kommission af 1902, afgivet 1903.
    • Børnedødelighed og Jordudstykning i Dansk Vestindien.
    • Ingeniør F. Folke: Tropernes Kultivering.
    1917 1917-01-16 Præsident Wilson ratificerede salgstraktaten. [10254 p.364, 5539d p.128]
    1917-01-17 Ratifikationer udvekslet i Washington. Øerne solgt til USA og henlagt under Marineministeriet. [10259 p.380, 5539d p.128]
    1917-01-22 Præsident Wilson underrettede kongressen om ratifikationen. [5539d p.128]
    1917-03-06 Præsident Woodrow Wilson underskrev loven om køb af DVI. Konow fik besked. [6400 p.158]
    1917-03-09 Christian X udstedte proklamation til DVIs befolkning. [5539d p.1]
    1917-03-17 USAs kongres vedtog lov om købssummen for DVI. [5539d p.128]
    1917-03-17 Proklamationen om salget læst op fra guvernementshuset i ST, Charlotte Amalie. [6400 p.158, 5539d p.128]
    1917-03-19 Proklamationen om salget læst op fra guvernementshuset i SC, Christiansted. [6400 p.158, 5539d p.128]
    1917-03-30 Pollock ankom om bord på HANCOCK. [6400 p.162]
    1917-03-31 Øerne overtaget af USA ved en ceremoni på ST og samtidig også på SJ og SC. Overdragelsessummen betalt i Washington til danske gesandt Constantin Brun. [5539d p.128]
    De 25 mill. US $ ville i dag være ca. 150 milliarder kroner værd. [EG 2008-11-20]
       På SC var det USS OLYMPIA, chef Captain Bion B. Bierer, der ankom Frederiksted og pga. dybgangen blev der og sendte marines per bil til Christiansted til overdragelsesceremonien. [Udklip DV-02-060 - The Story of Transfer]
    1917-03-31 Erindringen om flaget, der blev sænket, er beskrevet i H&S Årbog 1957 side 156ff af Carl Østen.
    1917-04-04 VALKYRIEN afgik fra ST. [10254 p.367, 5539d p.130] se også under den 1917-04-05.
    1917-04-05 USA gik ind i WW1.
    1917-04-05 Kl. 1700 VALKYRIEN afsejlede fra ST, der indtil 1952 ikke var besøgt af dansk orlogsfartøj. [6400 p.172]
    1917-04-06 USA erklærede Tyskland krig. [5539d p.132]
    1917-04-07 Den amerikanske guvernør, kontreadmiral James H. Oliver, ankom til ST. [10254 p.367]
    1917-05-04 VALKYRIEN ankom København efter 16 måneders togt.
    1917-07-30 Rigsdagen bevilgede penge til færdiggørelsen af overdragelse og afvikling af de verserende sager på DVI. [5539d p.130]
    1917-00-00 Dansk Vestindisk Selskab stiftet. [10259 p.382]
    US VIRGIN ISLANDS FRA 1917
    1919 1919-00-00 Landsarkivar Georg Saxild, radikal, hentede danske arkivsager fra DVI-tiden til Rigsarkivet, og han vurderede ikke de militære arkiver som vigtige, hvorfor de i dag er i Washington. [EG 2008-11-20]
    Arkitekt Tyge Hvass gennemførte en opmåling af bedste bygninger fra kolonitiden og sørgede for arrangement til vedligeholdelse af de danske kirkegåde. [5539d p.130]
    1919-00-00 USA indførte spiritusforbud, der påvirkede salget af sukkerprodukter i US Virgin Islands. [5539d p.132]
    1920 1920-00-00. Danmark lod opsætte monumenter på de danske kirkegåde. Teksten lyder TIL MINDE OM DANSKE MÆND DØDE I FÆDRELANDETS TJENESTE - REJST AF DEN DANSKE STAT 1920.
    1921 1921-05-17 US VI fik selvstændigt flag med amerikanske ørn, skjold og bogstaverne VI på hvid bund. [http://flagspot.net]
    1927 1927-02-25 Fuldt USA-statsborgerskab, dog uden de totale valgrettigheder, til alle på øerne fødte indbyggere. [10259 p.386, 5539d p.134]
    1930 1930-00-00 Ca. Sukkerfabrikkerne Bethlehem og La Grange lukkede. Trafikken på ST gik ned. En fjerdedel af befolkningen fik USA Røde Kors-hjælp. [10259 p.386]
    1931 1931-01-30 Marinemyndighederne blev trukket tilbage, og civil guvernør fra indenrigsministeriet udnævnt. Første civile guvernør blev Poul M. Pearson. [10259 p.386, 5539d p.134]
    1932 1932-06-28 USA-statsborgerskab tildelt befolkningen på øerne og de på øerne fødte, der boede i USA. [10259 p.386, 5539d p.134]
    1934 1934-00-00 New Deal aktivitet i VI. The Virgin Islands Company stiftet. Samtidig udløb den Dansk-Vestindiske Nationalbanks koncession og USA valuta blev indført. [10259 p.386, 5539d p.134]
    1936 1936-06-22 Ny forfatningsordning for øerne med to kommunale råd. Almindelig valgret for alle over 21 å, der ikke var analfabeter (læse og skrive engelsk). [10259 p.386, 5539d p.135]
    1937 1937-00-00 Plantage og sukkermølle oprettet i Virgin Islands Corporation, statsdrevet virksomhed. [Udklip DV-02-025, Kronik 1950-09-28, Berl. Aftenavis]
    1939 1939-00-00 Forået 1939 besøgte kronprins Frederik og Ingrid ST. De rejste med ØKs CANADA, kaptajn C. Knudsen. [10255 p.153ff]
    1946 1946-00-00 Første negerguvernør, W. H. Hastie, udnævnt. [5539d p.135]
    1949 1949-00-00 Skilsmisse på 6 uger på ST og SC. [Udklip DV-02-025 Kronik 1950-09-28, Berl. Aftenavis]
    1950 1950 - 1955 - 1965 Turismen vokser - statistiske tal for øerne. [10251 p.99]
    1954 1954-07-22 Organic Act. Ny forfatningsordning som "Unincorporated territory" med en enkelt lovgivende forsamling på 11 folkevalgte senatorer og krav om engelskkundskaber annulleret. [10259 p.388, 5539d p.138]
    1954-00-00 Nationalpark SJ indviet efter donation fra Laurance Rockefeller. [5539d p.138]
    1956 1956-00-00 SJ nationalpark oprettet. Områder opkøbt tidligere af Laurance Rockefeller og nu overdraget staten. [10259 p.389]
    1961 1961-00-00 Cubakrisen vendte turiststrømmen fra USA til VI. [10259 p.388]
    1963 1963-00-00 College of Virgin Islands grundlagt. I 1986 blev det til universitet. [http://flagspot.net]
    1966 1966-00-00 Sidste sukkerfabrik lukket. Romproduktion på importeret sukker fortsatte. [10259 p.387]
    1986 1986-00-00 University of Virgin Islands etableret som udvidelse af det i 1963 grundlagte College of Virgin Islands. [http://flagspot.net]
    1987 1987-03-31 Genopførelse af overdragelsen i anledning af 70-åsdagen. Medvirkende var kaptajn Ole Peter Nielsen og besætning fra DANMARK, mens mandskab fra USS CONNOLLY agerede amerikanere. [Udklip DV-02-064]
    1993 1993-00-00 Myndighederne købte gennem VI pensionskasse for offentligt ansatte ØKs Vestindisk Kompagni.
    1998 1998-00-00 Festligheder i forbindelse med 150-året for slaveriets ophævelse. Ingen dansk regeringsrepræsentant til stede.
    1999 1999-00-00 Aftale om arkivalieudveksling, hvor kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen var til stede. Hun erklærede slaveriet for en forbrydelse.

    SÆRLIGE KILDER

    [Adm NP] = Admiralty Sailing Direction, Volume 71, West Indian Pilot Vol. II, flere udgaver.
    [ENC]    = Kilde Den store danske Encyklopædi.
    [00625] = Gøbel, Erik: Dansk sejlads på Vestindien og Guinea 1671-1807, H&S Årbog 1982.
    [06636] = Gøbel, Erik: Den danske besejling af Vestindien og Guinea 1671-1838, H&S Årbog 1991.
    [5539a] = Bro-Jørgensen, J. O., 1966: Vore gamle Tropekolonier, bind 1, 2. udg., Fremad.
    [06108] = Klem, Knud: Om skibsbyggeriet i Flensborgi 1700-tallet, H&S Årbog 1969.
    [06109] = Klem, Knud: Det kgl. oktr. Østersøisk-guineiske Handelsselskab, H&S Årbog 1970.
    [10224] = Turen gå til Dansk Vestindien, 1. udg., 2. opl., Pol., 2008.
    [10259] = Ove Hornby, 1980: Kolonierne i Vestindien, Pol.
    [10254] = Kay Larsen, 1928: Dansk Vestindien 1666-1917, Reitzel.
    [HansenT2] = Thorkild Hansen, 1968: Slavernes skibe, GB 1972.
    [MC] = Mercantil Calender, 1862.

    LINKS TIL ØVRIGE VESTINDIENTEKSTER

    Oversigt over Vestindienteksterne;
    Tekst om naturen og kulturen i Dansk Vestindien;
    Kildelitteratur for De Vestindiske Øer;
    Biografiske noter om vestindiske personer;
    Oversigt over guvernører på De Vestindiske Øer;

    Opdateret d. 1.10.2016.
    Back to history articles page     		Back to top
    Back to front page of history pages
    Back to front page