De Vestindiske Øer - Sankt Jan, guide for nogle bygninger m.v.

De Vestindiske Øer - Sankt Jan - guide for nogle bygninger m.v.

Opdateret 20. december 2008.

Indledning

Den følgende tekst er efter besøg på stedet en gennemgang af nogle bygninger og andre levn efter øernes danske periode. Der er henvist til denne side fra siden om topografi og natur for øerne.

Øernes grundlæggende historie kan der læses om andre steder, men en kronologisk tidslinje findes her på sitet som hjælpemiddel sammen med biografiske oplysninger om en del personer og endelig en komplet kommandant- og guvernørliste.

Forkortelser i skarpe parenteser er kildehenvisninger til litteraturlisten, som der er link til sidst i teksten.

Ofte forekommende navne forkortes i teksten således:
Sankt Thomas = ST, Charlotte Amalie = CA,
Sankt Jan = SJ og Sankt Croix = SC.

SANKT JAN = SAINT JOHN

Den almindeligste overfart fra St. Thomas til St. Jan er fra Red Hook på STs østende. Færgen over tager ca. 20 minutter i beskyttet farvand.

Christiansfort SJ

Ved indsejlingen til Cruz Bay passeres fortet, der ikke ser meget større ud end en stor villa. Kommandantbygning, Christiansfort, ved Cruz Bay blev bygget 1733. I dag ligner den ikke meget et fort, og den var da også, da den blev bygget kritiseret for sin dårlige beliggenhed og manglende styrke. [10334 p.15]

Fra Landingspladsen, der er den enste bebyggelse af nogen betydning, og den er lille, breder landskaberne sig op over bakkerne, og så godt som alle veje er snoede og bakkede. Kun meget små områder kan kaldes plane - lidt ved nordvesthjørnet ved Durloes Bay og lidt ved østenden i Coral Bay rundt Emmauskirken.

Sankt Jan har to Brødremenighedskirken i drift. Oppe i højdedragene og i den vestre ende ligger Bethaniakirken med mensahuset og begravelsesplads, der dog ikke er som den danske brødremenigheds gravplads med flade sten i grunden, men her med rejste beton- eller stenkister på jorden. Om det er jordbunden eller ritualer, der har afgjort det ved jeg ikke.	På grund af begravelse kunne vi ikke komme indenfor. De fleste brødremenighedskirker har i tilknytning et mensahus hvor forskellig menighedsliv foregår. Ordet mensa kommer af latin bord. På grunde var der rester af et meget gammelt køkken i ruin, og der var formodninger om, at der under de store træer på grunden oprindeligt dér havde missionærerne undervist slaverne.
Så var der hamskifte:

Når man er kommet over øens midterste højdedrag og kan se ud over østenden med Coral Harbour ligger det lille mere flade område ved Emmauskirken nede til venstre og toppen på halvøen ret for er Fortsberg, hvor slavoprøret i 1733 begyndte. Bag Fortsberg ses farvandet Hurrican Hole.

Coral Bay er en lille by i østenden af SJ. Her byggedes Emmaus Moravian Church i 1783, men bygningen i dag er fra 1919, og det er den fjerde. Den første blev brøstfældig, og en anden brændte ned. Den forrige bygning stod indtil den 8. oktober 1916. Den 9. oktober efter orkanen var kun murene tilbage af alle bygningerne på området.
[10334 p.18 + 56f]

Fra Emmaus er der kun kort vej rundt bugten til yderpynten af Fortsberghalvøen, hvorfra vejen går stejlt op til det gamle forts ruiner, der ligger 140 m o.h. Det har været et utroligt slidsomt arbejde at bringe forsyninger op til fortet.

Fortet Frederiksværn havde i 1733 som regel kun 12 mands besætning. [10254 p.81]

Det var her slaveoprøret i 1733 brød ud, og efter oprørets bekæmpelse blev fortet forladt, og en del af fortets mure sprængt væk. Der er dog forskellige versioner af forløbet [10334 p.14-15], og Peter Lotharius Oxholms beretning stemmer ikke overens med de tilbageværende ruiner, og en af teserne herom forklarer det med genopbygning under den engelske okkupation i 1800-tallets begyndelse.

I dag er der kun et vildnis og murrester tilbage, og man kan faktisk ikke i urskoven få overblik over bare fortets størrelse.

FORTSBERG

ANNABERG
Annabergplantagen er i dag ruin. Den var ejet af Christopher William Gottschalk og opkaldt efter hans datter Anna. På plantagen findes ruiner af slavehus fra 1721, mens resten af ruinerne er fra 1800-tallet.

Man kan se ruinerne af hestemøllen, sukkerkogeriet, fangehullet og vindmøllen.

Der står på alle tre øer vindmølleruiner tilbage. De er meget ens i opbygning om mangler i dag alt træværk. I den ene side har de en høj sprække, der gjorde det muligt at få bragt de lange aksler på plads. Kun på nogle enkelte af møllerne har de liggende valseværkerne. Se senere herom påp Whim på SC.

På flere af plantageruinerne er sukkerkogeriet bevaret i ruin, og en del af de store kogekar er levn. Gryderne er ret flade og er opfyrede fra under, ofte med ildstedet passet fra ydersiden af bygningen.

Fortsat guide for Sankt Thomas

Fortsat guide for Sankt Croix

LINKS TIL ØVRIGE VESTINDIENTEKSTER

Oversigt over Vestindienteksterne;
Topografi og natur for De Vestindiske Øer;
Kildelitteratur for Dansk Vestindien;
Historiske noter om De Vestindiske Øer;
Biografiske noter om vestindiske personer;
Oversigt over guvernører på De Vestindiske Øer;

Opdateret d. 20.12.2008.
Back to history articles page