Indledning

CHRISTIANSTED

Steeple Building, der efter traditioner og med liden historisk sandsynlighed blev bygget oven på ruinerne af en tidligere fransk kirke, var den lutherske menigheds første kirke uden for fortets mure. Efter Danmarks køb og overtagelse af SC i 1734 blev de første gudstjenester afholdt i september 1734 i et af fortets lokaler. Bygningen af et kirkelokale uden for fortet begyndte i 1735 på nogle ruiner. Ved senere opmålinger og fra andre kilder er det klart at både arkitektoniske og beliggenhedsmæssige årsager taler imod de franske ruiner som underdel til kirken. Den opbyggede kirke, på hvilke ruiner der nu har været tale, skulle opbygges et par skifter for at nå taghøjde, og der skulle naturligvis også lægges tag på bygningen. Arbejdet blev udført af en englænder i løbet af 1736, og han lagde også et shingles-tag på, så kirken var klar til brug i begyndelsen af 1737. Allerede i august 1738, den 29. og 30., blev kirken ødelagt af en orkan. Den lutherske menighed brugte efter orkanen i 1738 igen nogle lokaler på fortet som kirkerum indtil 1749, og mellem 1749 og 1753 flyttede de til en lagerbygning på havnefronten. Imens gik bygningen af den bygning, der i dag kaldes for Steeple Building i gang, og i 1753 stod den færdig til indvielse. Den blbev 23 meter lang og 8 meter bred med fem en halv meter til loftet. Tårnet blev først bygget til i 1794-1796 og var fra begyndelse med et ur fremstillet i København i 1795. Kirkeklokken blev sat op i et klokkehus på kirkegården i 1794. Man formoder, at arkitekten var bygningsinspektør Johan Wilhelm Schopen. I kirkens indre var stoleraderne placeret på langs gennem rummet med alter og prædikestol på bredsiden mod SE. Alterets form var en kopi af alteret i Frederiksborg Slotskirke, og det originale alterbillede er tabt. Det forestillede Korsfæstelsen. Prædikestolen stod til højre for alteret, og var ofrmodentligt et originalt mahogniarbejde til den hollandske kirke. Døbefonten var Søbøtkers (se nedenfor). Allerede fra indvielsen havde kirken et orgel, der stod på en lille forhøjning i den smalle ende af kirkerummet. Orglet blev i 1783 udskiftet med et pibeorgel importeret fra København, fremstillet af Hartvig Müller. Det var under opsætningen af dette orgel, at der blev opført et galleri, hvor både orgel og kor kunne få plads. Indvielsen fandt sted 27. maj 1753 af pastor Rudolph Burenarus Frick fra ST. Den første præst her var Hans Jacob Ottsen Stoud. I daglig tale blev kirken kaldt den danske kirke, og dette navn hængte ved også efter menigheden flyttede igen i 1831. I dag er kirken helt tømt for inventar på nær stolerader. Der er malet en frise på langvægen, der viser, hvorledes indretningen har været. Hovedparten af inventaret er flyttet til den nuværende lutheranske kirke (se nedenfor). I tre montrer er udstillet plancher med fotostater af de flyttede inventardele. Her er der i 2008 stadig lutheransk menighed, der holder gudstjenester på engelsk med en caribisk-amerikansk liturgi med noget mere sang og menighedsmedleven end set i danske kirker.

Lord God of Sabaoth Lutheran Church var navnet på den lutherske kirke, da den var i Steeple Building, og det er i dag også det formelle navn på Christiansteds nuværende lutherske kirke. Ordet Zabaoth er relateret til det hebræiske ord for gæst. Da menigheden ikke længere kunne benytte Steeple Building, der var blevet skadet af orkaner i 1825 og i 1827 og i dårlig vedligeholdelsesstand, så måtte man midlertidigt flyttede gudstjenesterne til den anglikanske St. John's Church, som velvilligt gav husly for lutheranerne i byen. Samtidig var den hollandsk reformerte menighed ved at opgive deres kirke på øen, og lutheranerne kunne overtage bygningen, der stammede fra før 1740 og trængte til istandsættelse. Hvor Steeple Building lå tæt på fortet og med havneudsigt, så lå den nye som nabo til guvernementshuset i Kongens Gade, men afstanden mellem dem var ikke mere end et par hundrede meter. I 1834, mens Peter von Scholten var generalguvernør, var den restaurerede kirke med nyt galleri, sakristi og den SW-lige sideindgang klar til indvielse, og møblementet fra den gamle kirke blev sat op her. Alterets mahognidele og von Scholtens herskabsloge er blandt de mest iøjnefaldende indbodele. Fra den gamle kirke eller som gave fra von Scholten stammer også en del af lysestagerne, hængelamperne, stolestaderne, kleresiets stole, alterskranke, læsepulten med mere. Sølvaltersættet med kalk, disk og ske var gaver fra Christian VI i 1741 og er i brug endnu. Indvielsen fandt sted den 25. juli 1834. Kirkeklokken fra Steeple Building blev flyttet med og installeret i tårnet. Den var støbt af G. Herbst i København i 1793 og har siden 1794 lydt til alle gudstjenester i begge kriker i Christiansted.

I kirkens indre var der flere gravplader af betydning, fx var pladen for guvernørinde Ingeborg Cathrine Johanne Jensine Feddersen, 1816-1853, skabt af H. V. Bissen, 1798-1868. Hun var gift med guvernør Hans Ditmar Frederik Feddersen * 22/06 1805; † 12/05 1863. Han var guvernør fra 1851 til 1855. Pladen blev bestilt i Danmark og fragtet ud. Den blev rejst af taknemmelige medborgere og medborgerinder. På gravpladen står verset: Blomsterne visne og glæderne svinde / alt som tiderne skifte på jord / dog kan ej tiden udslette det minde / som i den trofaste kjærlighed boer.

Den smukkeste enkeltdel var dog nok Kammerråd Johannes Søbøtkers døbefont i marmor med dåbsfad af sølv med inskriptionen: Denne Fond med marmor Pillar foræret til den Herre Zebaoths Kirke paa Ste. Croix af Cameraad Johannes Søbøtker til Erindring at hans Søn Adam Levin var den første der blev døbt i samme 1760 - S.D.G. Under det ovennævnte link til biografiske oplysninger vær da opmærksom på generationerne, da navnene går igen i flere slægtsled. Se indskriften herunder.

Guvernementshuset

"Gouvernementshuset paa St. Croix blev i Aarene 1830-1833 repareret og indrettet efter en af daværende Interimsgeneralgouverneur Generalmajor Scholten indsendt Plan for et Beløb af $ 65,666 22 c., derunder indbefattet $ 10,000, som udgjorde Kjøbesummen for den saakaldte Søbøtkerske Gaard, der forenedes med det ældre Gouvernementshuus.
Dette Gouvernementshuus blev underkastet en Hovedreparation og partiel Ombygning, begyndt i October 1861 og fuldført i Januar 1866 for en Sum af $ 24,028 8 c., der kom til Udgift saaledes: [herefter en årsopdelt udgift].
Gouvernementshuuset, der den 25de September 1857 vurderedes til $ 30,000, blev i October 1866 vurderet til $ 45,000."
[DV-01-008-1]

Fort Christiansværn

Christiansfort var den første bygning, som blev iværksat, da Vestindisk-Guineisk Kompagni havde overtaget SC, og en del af arbejdskraften var straffefanger fra slaveoprøret på SJ i 1733. [10331 p.81ff] Den første fortbygning er fra 1645, men vara faldet i ruin efter de franske nybyggeres tvangsflytning i 1696. Da danskerne overtog SC, byggede de fortet oven på ruinerne af det første fort, og nybygningen blev tagdækket i 1739. [10254 p.99] Allerede i 1749 udbyggede de danske styrker igen fortet ved at bygge oven på det oprindelige fort. Fortet rummede oprindeligt både de militære lokaler, kirke og guvernørbolig. En af de tidligste opmålinger blev foretaget af Peter L. Oxholm i 1779, og hans tegning viser et lidt afvigende kystbatteri, hvor kun en kvadratisk midterbastian bar kanoner - til forskel fra i dag, hvor kystbatteriet med buet yderkant har sammenhængende overflade i niveau for hele bygningsværket. Fra 1780'erne var forsvaret af havnen komplet, og fortets 18-punds kanoner kunne holde havneindløbet mellem revene forsvaret over for både pirater og fjender, selv om så garnisonens valgte at overgive sig uden kamp til englænderne under Napoleonskrigenes besættelser. De nuværende kanoner har på tappene indstøbt årstallene 1784 eller 1786, fx. Militæret blev der til 1878, hvor de flyttede i kaserne uden for fortet. Bygningerne blev derefter politistation og retsbygning. Nu er bygningen museum, og bortset fra et rum med plancheudstillinger er bygningsværket tomt. I 2008 var vedligeholdelsestilstanden god, og bygningerne malede i gul grundfarve med hvide stafferinger på karme og tilsvarende bygningsdele. På foto fra 1967 (H&S 1968:0649) var farven mørk, formodentlig rød. Christiansværn blev støttet af et kanonbatteri ved strandkanten. Det er muligvis den del af fortet, der nu udgør vandfronten. [10259 p.123]

Christiansværns indre fortsbygning, der ikke er i så god stand som fortets ydre.

Batteriet mod landsiden, hvor den runde fremskudte bastion tidligere havde flad top, hvor mindre kanon eller kanoner var opstillede, der kunne afskrække tropper eller oprørske slaver fra at angribe.

HAVNEPLADSEN

TOLDBODEN I dag er der ingen adgang til denne bygning, der blev bygget 1760 og var i brug til 1878. Den har huset National Park Service-kontorerne.

VEJERHUSET I dag er den ene halvdel af huset information og butik for Park Services, og den anden halvdel indeholder en gammeldags grisevægt.

Frederiksted

Fortets rum er åbne, og indeholder forskellige museumsudstillinger om både stedets forsvar, plantagedrift med bl.a. kopi af klokken fra plantagen La Grange.

De ydre bastioner ser meget nyrestaurerede ud, og den nye pier, der er bygget lidt nord for den oprindelige modtager ny nogle få krydstogtsskibe om året.

Fortsat guide for Sankt Jan

Fortsat guide for Sankt Thomas