De Vestindiske Øer - St. Croix - guide for nogle bygninger m.v.

Opdateret 20. december 2008.

Indledning

Den følgende tekst er efter besøg på stedet en gennemgang af nogle bygninger og andre levn efter øernes danske periode. Der er henvist til denne side fra siden om topografi og natur for øerne.

Øernes grundlæggende historie kan der læses om andre steder, men en kronologisk tidslinje findes her på sitet som hjælpemiddel sammen med biografiske oplysninger om en del personer og endelig en komplet kommandant- og guvernørliste.

Forkortelser i skarpe parenteser er kildehenvisninger til litteraturlisten, som der er link til sidst i teksten.

Ofte forekommende navne forkortes i teksten således:
Sankt Thomas = ST, Charlotte Amalie = CA,
Sankt Jan = SJ og Sankt Croix = SC.

CHRISTIANSTED

Christiansted ligger på nordsiden af St. Croix ved en mindre ikke særlig beskyttet bugt, der er afgrænset mod oceanet af et rev, der gør anduvningen til havneområdet vanskeligt. Der er ikke en havn i egentlig forstand men en slags bådebro løber langs strandkanten og gør det muligt for små fartøjer at fortøje. På inderreden kan skibe med nogle meters dybgang ankre op.

Byen er geometrisk anlagt efter byggevedtægter fra 1747. [10259 p.196]. Først fra byens udkant, hvor bakkedragene begynder er vejene snoede, men i bykernen er det let at finde rundt med de blokopdelte husklynger.

STEEPLE BUILDING - ZEBAOTHSKIRKEN
Steeple Building Christiansted
Steeple Building, der efter traditioner og med liden historisk sandsynlighed blev bygget oven på ruinerne af en tidligere fransk kirke, var den lutherske menigheds første kirke uden for fortets mure. Efter Danmarks køb og overtagelse af SC i 1734 blev de første gudstjenester afholdt i september 1734 i et af fortets lokaler.

Bygningen af et kirkelokale uden for fortet begyndte i 1735 på nogle ruiner. Ved senere opmålinger og fra andre kilder er det klart at både arkitektoniske og beliggenhedsmæssige årsager taler imod de franske ruiner som underdel til kirken.

Den opbyggede kirke, på hvilke ruiner der nu har været tale, skulle opbygges et par skifter for at nå taghøjde, og der skulle naturligvis også lægges tag på bygningen. Arbejdet blev udført af en englænder i løbet af 1736, og han lagde også et shingles-tag på, så kirken var klar til brug i begyndelsen af 1737. Allerede i august 1738, den 29. og 30., blev kirken ødelagt af en orkan.

Den lutherske menighed brugte efter orkanen i 1738 igen nogle lokaler på fortet som kirkerum indtil 1749, og mellem 1749 og 1753 flyttede de til en lagerbygning på havnefronten. Imens gik bygningen af den bygning, der i dag kaldes for Steeple Building i gang, og i 1753 stod den færdig til indvielse. Den blbev 23 meter lang og 8 meter bred med fem en halv meter til loftet. Tårnet blev først bygget til i 1794-1796 og var fra begyndelse med et ur fremstillet i København i 1795. Kirkeklokken blev sat op i et klokkehus på kirkegården i 1794.

Man formoder, at arkitekten var bygningsinspektør Johan Wilhelm Schopen. I kirkens indre var stoleraderne placeret på langs gennem rummet med alter og prædikestol på bredsiden mod SE. Alterets form var en kopi af alteret i Frederiksborg Slotskirke, og det originale alterbillede er tabt. Det forestillede Korsfæstelsen. Prædikestolen stod til højre for alteret, og var ofrmodentligt et originalt mahogniarbejde til den hollandske kirke. Døbefonten var Søbøtkers (se nedenfor). Allerede fra indvielsen havde kirken et orgel, der stod på en lille forhøjning i den smalle ende af kirkerummet. Orglet blev i 1783 udskiftet med et pibeorgel importeret fra København, fremstillet af Hartvig Müller. Det var under opsætningen af dette orgel, at der blev opført et galleri, hvor både orgel og kor kunne få plads.

Indvielsen fandt sted 27. maj 1753 af pastor Rudolph Burenarus Frick fra ST. Den første præst her var Hans Jacob Ottsen Stoud.
I daglig tale blev kirken kaldt den danske kirke, og dette navn hængte ved også efter menigheden flyttede igen i 1831.

I dag er kirken helt tømt for inventar på nær stolerader. Der er malet en frise på langvægen, der viser, hvorledes indretningen har været. Hovedparten af inventaret er flyttet til den nuværende lutheranske kirke (se nedenfor). I tre montrer er udstillet plancher med fotostater af de flyttede inventardele.

Her er der i 2008 stadig lutheransk menighed, der holder gudstjenester på engelsk med en caribisk-amerikansk liturgi med noget mere sang og menighedsmedleven end set i danske kirker.
 
 
LORD GOD OF SABAOTH KIRKE
Lutheran Church Christiansted
Lord God of Sabaoth Lutheran Church var navnet på den lutherske kirke, da den var i Steeple Building, og det er i dag også det formelle navn på Christiansteds nuværende lutherske kirke. Ordet Zabaoth er relateret til det hebræiske ord for gæst.

Da menigheden ikke længere kunne benytte Steeple Building, der var blevet skadet af orkaner i 1825 og i 1827 og i dårlig vedligeholdelsesstand, så måtte man midlertidigt flyttede gudstjenesterne til den anglikanske St. John's Church, som velvilligt gav husly for lutheranerne i byen. Samtidig var den hollandsk reformerte menighed ved at opgive deres kirke på øen, og lutheranerne kunne overtage bygningen, der stammede fra før 1740 og trængte til istandsættelse. Hvor Steeple Building lå tæt på fortet og med havneudsigt, så lå den nye som nabo til guvernementshuset i Kongens Gade, men afstanden mellem dem var ikke mere end et par hundrede meter.

I 1834, mens Peter von Scholten var generalguvernør, var den restaurerede kirke med nyt galleri, sakristi og den SW-lige sideindgang klar til indvielse, og møblementet fra den gamle kirke blev sat op her. Alterets mahognidele og von Scholtens herskabsloge er blandt de mest iøjnefaldende indbodele. Fra den gamle kirke eller som gave fra von Scholten stammer også en del af lysestagerne, hængelamperne, stolestaderne, kleresiets stole, alterskranke, læsepulten med mere. Sølvaltersættet med kalk, disk og ske var gaver fra Christian VI i 1741 og er i brug endnu. Indvielsen fandt sted den 25. juli 1834.

Kirkeklokken fra Steeple Building blev flyttet med og installeret i tårnet. Den var støbt af G. Herbst i København i 1793 og har siden 1794 lydt til alle gudstjenester i begge kriker i Christiansted.
Fru Feddersens gravmæle af Bissen I kirkens indre var der flere gravplader af betydning, fx var pladen for guvernørinde Ingeborg Cathrine Johanne Jensine Feddersen, 1816-1853, skabt af H. V. Bissen, 1798-1868. Hun var gift med guvernør Hans Ditmar Frederik Feddersen * 22/06 1805; † 12/05 1863. Han var guvernør fra 1851 til 1855.

Pladen blev bestilt i Danmark og fragtet ud. Den blev rejst af taknemmelige medborgere og medborgerinder.

På gravpladen står verset: Blomsterne visne og glæderne svinde / alt som tiderne skifte på jord / dog kan ej tiden udslette det minde / som i den trofaste kjærlighed boer.

 
Døbefonten fra Søbøtker Den smukkeste enkeltdel var dog nok Kammerråd Johannes Søbøtkers døbefont i marmor med dåbsfad af sølv med inskriptionen:

Denne Fond med marmor Pillar
foræret til den Herre Zebaoths Kirke
paa Ste. Croix
af Cameraad Johannes Søbøtker
til Erindring at hans Søn Adam Levin
var den første der blev døbt i samme
1760 - S.D.G.


Under det ovennævnte link til biografiske oplysninger vær da opmærksom på generationerne, da navnene går igen i flere slægtsled.

Se indskriften herunder.

Søbøtkers dåbdfad - inskription


Guvernementshuset

Guvernementshuset Christiansted - Schopen-fløjen

Guvernementshuset ligger i Kongens Gade. Det blev senest restaureret i år 2000, hvor der i gården blev sat en udbygning på, der rummer elevatorer. Men huset eller husene har en lang bygningshistorie.

Den første bygning var fra 1747 og kaldes for Schopenbygningen, fordi John William Schopen byggede huset. Schopen kom til SC som både embedsmand for Vestindisk-guineisk Kompagni og for selv at drive plantagedrift. Hans hus fik adressen Kongens Gade nr. 3, og stilen skulle være som det Niels Eigtved på den tid byggede i København omkring Amaliegadekvarteret. Det skulle have to stokværk med mansardtag. I gårdniveauet skulle lager- og forretningslokalerne være, og førstesalen skulle være beboelse for familien. Huset blev færdigt i 1747. Schopen ejede helt eller delvis plantagerne Constitution Hill og Bellevue, Boetzburg og Altona samt Rattan og Belvedere ejendommene.
[10336 p.17]

 
Søbøtkers hus - del af Guvernementshuset Christiansted
 
Pragttrappen i Guvernementshuset Christiansted
Da Schopen døde i 1771, solgte hans enke samme år huset til regeringen for 14.000 rigsdaler. Øerne var jo i mellemtiden blevet statsejendom. Familien Schopen har derefter kun sat få spor i Vestindien. Om enken returnerede til Danmark, er jeg ikke klar over; noget interessant sted for fruer har det nok ikke været. I 1754 var der kun 260 hvide mænd og 23 hvide kvinder i alt på øen, og kun 7 af kvinderne boede i Christiansted.
[10254 p.138, 10336 p.17]

Huset blev fra 1772 ombygget for 22.000 rigsdaler, så der blev magasin i stueetagen og kontorer, mødelokaler samt to værelser til generalguvernøren på første sal. Under mansardtaget var der plads til en tredje etage. Dette arbejde lededes af J. P. B. Rohr, men var endnu ikke færdigt i 1774.
[10254 p.141 + 143]

I en ombygning i 1818 blev der lagt nyt tag på bygningen, og den blev pudset og malet. [10336 p.26]

Guvernementshusets nabo var Søbøtkers hus i Kongens Gade nr. 4 med portgennemgang fra Dronningens Tværgade over for den hollandske reformerte kirke. Hust blev bygget mellem 1794 og 1797 som en tre-etagers bygning. Omkring 1800 havde bygningen højt tag og barokt midterparti. [5539b p.227, 10336 p.21ff]
På billedet i [10254 p.221] har bygningen gavltrekant over førstesalen mod Kongens Gade.

I februar 1826 blev guvernementshuset udvidet med denne naboejendom, der købtes af Johannes Søbøtker for 20.000 rigsdaler. Man indrettede huset til brug for sekretariatets og gældslikvidationens kontorer. [10254 p.221, 10336 p.25]
Huset blev i 1830 ombygget på PvS ordre, og arkitekten var formodentligt Albert Løvmand. [5539b p.227]
Ved denne ombygning blev den imponerende gavltrappe mod NE bygget - dækket med kantstillede gule danske mursten - og den store sal blev skabt ved sammenlægning af mindre rum. Årstallet 1830 er sat på facaden mod øst.

Ombygningen var tilendebragt i 1832, og det første offentlige selskab, der blev holdt efter ombygningen, var fejringen af kong Frederik VIs 65-års fødselsdag den 28/01 1833, hvor også farvede var inviteret med.
[10336 p.9]

I 1856 blev der foretaget gårdsanering, og småbygninger dér blev revet ned, og i 1862 blev den øverste etage under mansardtaget forøget med større kontorfaciliteter, og privatgemakkerne blev flyettet over i Søbøtkerhuset mod syd.

I [10336 p.26] nævnes ombygningen i 1862, som der er udklip om i [H&S DV-01-008] med følgende opgørelse:
"Gouvernementshuset paa St. Croix blev i Aarene 1830-1833 repareret og indrettet efter en af daværende Interimsgeneralgouverneur Generalmajor Scholten indsendt Plan for et Beløb af $ 65,666 22 c., derunder indbefattet $ 10,000, som udgjorde Kjøbesummen for den saakaldte Søbøtkerske Gaard, der forenedes med det ældre Gouvernementshuus.
Dette Gouvernementshuus blev underkastet en Hovedreparation og partiel Ombygning, begyndt i October 1861 og fuldført i Januar 1866 for en Sum af $ 24,028 8 c., der kom til Udgift saaledes: [herefter en årsopdelt udgift].
Gouvernementshuuset, der den 25de September 1857 vurderedes til $ 30,000, blev i October 1866 vurderet til $ 45,000."
[DV-01-008-1]
Hvornår mansardtaget er blevet erstattet af andensalens lodrette mure og bygningens meget flade tag, har jeg ikke fundet nøjagtigt, men på Theodore C. Sabroes tegning fra 1839 på Det kongelige Bibliotek [brugt i Christiansted brochure, National Park Service, reprint 2004] - og altså efter 1832-ombygningen, er mansardtaget endnu på huset, så formodentligt er forandringen gennemført ved 1860'ernes ombygning.

Bygningen brændte delvis i 1936, og der blev iværksat restaurering 1936 til 1939. Her nedrev man Søbøtkerhusets tredje etage, og Schopenhusets tredje etage blev indrettet til privatbeboelse, hvad den stadig er i dag. Der var en åben arkade på første sal mod Dronningens Tvær Gade i Søbøtkerhuset. Denne blev lukket under samme restaurering.

Så godt som hele baghuset er bygget omkring år 1900, men funktionerne er siden ændret, og garagepartierne er ombygget. Et af mellemhusene i baghuset var tidligere Søbøtkerhusets vandcisterne, og ovenpå vandcisternen var køkkenet med to ovne og et meget stort ildsted bygget. Adgangen til cisternen var gennem køkkengulvet. Køkkenet eksisterer i dag.

 
2000-fløj på Guvernementshuset Christiansted Søbøtkerhusets gård - Guvernementshuset Christiansted
Den seneste større ombygning fandt sted i 1990'ernes slutning og stod færdig i 2000. I denne ombygning blev en udbygning på Schopenhusets gårdside tilføjet for at give plads til elevatorer og trappeforløb. Denne tilbygning er gjort med stor veneration for bygningens arkitektur og falder godt ind i stilen, og kun årstallet 2000 under taget afslører dens beskedne alder.

GUVERNEMENTSHUSETS INDRE
Ved sammenligning med tidligere fotos af interne dele af bygningen er der små ændringer. På foto fra ca. 1915 (H&S 1949:0457) er festsalens lofthøjde større, og der er en lille repos eller forhøjning under maleriet for enden af salen. I dag er loftet sænket, og gulvet plant i hele lokalet. De er et nyere fyrretræsparketgulv, der har fået olie for at ligne mahogni. I store træk ligner de officielle rum meget godt alle de gamle billeder.

Den store sal i Guvernementshuset Christiansted

Ifølge [10336] er der ikke mange originale ting i den offentlige del af huset. Stole, spejle, lampetter og taburetter er alle kopier fremstillet efter de originale del, hvoraf en del befinder sig i Danmark. Af originale dele er der fem buster i marmor. De tilskrives Bertel Thorvaldsen, men bevis føres ikke i [10336 p.35], der er kilden til oplysningen. Busterne forestiller medlemmer af kong Frederik VIs familie og skal være fremstillet på Peter von Scholtens ordre i 1831.

HAVEN
Haven fik sit nuværende udseende i 1941, da der ikke mere var behov for hestekøretøjers manøvrering i gården. En del af træerne er ældre. Under udgravninger i haven stødte man på flere skeletter fra cirka midten af 1600-tallet til 1700-tallets midte, og de er nu stedt til hvile i havens NE-ende tæt ved trappen.

Fort Christiansværn

Christiansværn fortsmuren Christiansfort var den første bygning, som blev iværksat, da Vestindisk-Guineisk Kompagni havde overtaget SC, og en del af arbejdskraften var straffefanger fra slaveoprøret på SJ i 1733.
[10331 p.81ff]

Den første fortbygning er fra 1645, men vara faldet i ruin efter de franske nybyggeres tvangsflytning i 1696. Da danskerne overtog SC, byggede de fortet oven på ruinerne af det første fort, og nybygningen blev tagdækket i 1739.
[10254 p.99]

Allerede i 1749 udbyggede de danske styrker igen fortet ved at bygge oven på det oprindelige fort.
Fortet rummede oprindeligt både de militære lokaler, kirke og guvernørbolig. En af de tidligste opmålinger blev foretaget af Peter L. Oxholm i 1779, og hans tegning viser et lidt afvigende kystbatteri, hvor kun en kvadratisk midterbastian bar kanoner - til forskel fra i dag, hvor kystbatteriet med buet yderkant har sammenhængende overflade i niveau for hele bygningsværket.

Fra 1780'erne var forsvaret af havnen komplet, og fortets 18-punds kanoner kunne holde havneindløbet mellem revene forsvaret over for både pirater og fjender, selv om så garnisonens valgte at overgive sig uden kamp til englænderne under Napoleonskrigenes besættelser. De nuværende kanoner har på tappene indstøbt årstallene 1784 eller 1786, fx.

Militæret blev der til 1878, hvor de flyttede i kaserne uden for fortet. Bygningerne blev derefter politistation og retsbygning.

Nu er bygningen museum, og bortset fra et rum med plancheudstillinger er bygningsværket tomt. I 2008 var vedligeholdelsestilstanden god, og bygningerne malede i gul grundfarve med hvide stafferinger på karme og tilsvarende bygningsdele. På foto fra 1967 (H&S 1968:0649) var farven mørk, formodentlig rød.

Christiansværn blev støttet af et kanonbatteri ved strandkanten. Det er muligvis den del af fortet, der nu udgør vandfronten.
[10259 p.123]
 
Christiansværns indre gård
Christiansværns indre fortsbygning, der ikke er i så god stand som fortets ydre.
Bastionen mod land på Christiansværn
Batteriet mod landsiden, hvor den runde fremskudte bastion tidligere havde flad top, hvor mindre kanon eller kanoner var opstillede, der kunne afskrække tropper eller oprørske slaver fra at angribe.

HAVNEPLADSEN


På havnepladsen foran for fortet er der en musiktribune, der nu ligger frit på plænen, men på fotos fra 1967 er der et rækværk eller tribune rejst omkring pavillonen, men det var måske midlertidigt pga. festlighederne
[H&S 1968:0668]

Toldboden på havnen i Christiansted TOLDBODEN
I dag er der ingen adgang til denne bygning, der blev bygget 1760 og var i brug til 1878. Den har huset National Park Service-kontorerne.
Vejerboden på havnen i Christiansted VEJERHUSET
I dag er den ene halvdel af huset information og butik for Park Services, og den anden halvdel indeholder en gammeldags grisevægt.

Frederiksted

Frederiksted by blev lige som Christiansted geometrisk anlagt som garnisonsby. Det var meningen, at fortet skulle optage den centrale plads i byen, men kun den sydlige del af byplanen blev gennemført, hvorfor der selv i dag er relativt ubebygget nord for fortet.
[10259 p.196]

FORT FREDERIK
Fortet blev bygget 1752-1760 og blev opkaldt efter kong Frederik V. Det blev bygget på ruinerne af et tidligere engelsk fort, Fort St. James, fra 1640'erne. Det første fort blev først angrebet af spanierne i 1650 og forladt af englænderne, hvorefter franskmændene overtog det fra 1650 til 1695, hvorefter også disse forlod øen.

En betydelig rolle i De Forenede Staters grundlæggelse er tillagt fortet, fordi det var herfra, at det første Stars and Stripes blev saluteret - omend uofficielt - den 25. oktober 1776.

Senere kom det igen til at spille en betydelig rolle i historien, da der den 3. juli 1848 udbrød uroligheder her, og Peter von Scholten fra pladsen foran fortet senere på dagen frigav alle slaver på De Dansk Vestindiske Øer.

Freden varede dog kun 30 år, før oprøret Fireburn brød ud i 1878 på grund af de stadig ganske urimelige forhold for de frigivne slaver, der siden 1848 nærmest var at betragte som stavnsbundne.

Fortets nuværende udseende stammer fra restaureringen i 1974 - 1976 efter at regeringskontorerne var rykket ud af bygningerne.

Der er i fortsgården en vandcisterne fra 1788. Vandet fra fortets plane tag i førstesals højde ledes via en lille akvædukt til cisternen.
Huset er nu museum med især plancheudstillinger om oprøret i 1878.
[10259 pp.123]

Frederiksværn fort - hovedbygningen
Fortets rum er åbne, og indeholder forskellige museumsudstillinger om både stedets forsvar, plantagedrift med bl.a. kopi af klokken fra plantagen La Grange.
Frederiksværn - ydre bastioner og pieren
De ydre bastioner ser meget nyrestaurerede ud, og den nye pier, der er bygget lidt nord for den oprindelige modtager ny nogle få krydstogtsskibe om året.


Fortsat guide for Sankt Jan

Fortsat guide for Sankt Thomas




LINKS TIL ØVRIGE VESTINDIENTEKSTER

Oversigt over Vestindienteksterne;
Topografi og natur for De Vestindiske Øer;
Kildelitteratur for Dansk Vestindien;
Historiske noter om De Vestindiske Øer;
Biografiske noter om vestindiske personer;
Oversigt over guvernører på De Vestindiske Øer;


Opdateret d. 20.12.2008.
Back to history articles page
Back to top
Back to front page of history pages
Back to front page