Indledning

SANKT THOMAS Charlotte Amalie Oprindeligt blev byen grundlagt 1681 af Nicolaj Esmit, der oprettede taphuse = værtshuse uden for fortet. [5539a p.179] Byen voksede i forbindelse med skibstrafikken, der blev international - når der ses bort fra de perioder, hvor trafikken af politiske grunde havde restriktioner. Byen brændte seks gange i tiden 1804 til 1832, hvilket gav mulighed for nogle gadeændringer undervejs, men fjernede naturligvis også minder om den ældste danske tid. I 1830 havde byen 11.000 indbyggere, hvilket var rigets største by uden for København. Altona var dog også større. Byvandring Et meget fremtrædende træk ved den moderne Charlotte Amalie er den gennembrudte gade langs havnefronten. Den hedder Waterfront Highway og kaldes også for Veterans' Drive. Vejen er et moderne anlæg, og skal man forestille sig den historiske by, må man se bort fra den og forestille sig kystlinjen strækkende sig på landsiden af vejen. Vejen snor sig også uheldigt mellem fortet på landsiden og senatsbygningen på søsiden, og skærer derved forbindelsen over mellem disse to historiske bygninger. Den tidligste "havn" havde en pier, der stak ud fra vestsiden af den lille halvø, hvor i dag senatsbygningen ligger. Denne pier kunne kun tage småbåde, og det var først omkring 1900, at et egentligt kajanlæg blev anlagt i CA. Det blev anlagt omkring en kilometer vest for centrum. Indtil da lå skibene for ankers ud for havnen, og ladningen blev fragtet ud og ind i små både. Til hjælp for skibe, der lå tæt på kysten og ikke kunne komme ud for sejl ved kontrær vind, var der i kort fra ca. 1850 vist varpebøjer i havnen. Fra omkring midten af 1800-tallet - ved dampskibenes fremkomst - kunne skibene lægge til ved kulpladser på Hassel Island, og der blev også bygget et værft på denne ø, der oprindeligt var en halvø. Byens historiske bygninger nærmest strandkanten er de lange pakhuse, der ligger vinkelret på kysten på den skrånende grund og med relativt smalle passager imellem. For så godt som alle bygninger, som man kan se i dag, er der foretaget ændringer senere end bygningernes oprindelige brugsperiode, hvorfor de som helhed ikke viser det daværende gadebillede, mens oprindelige detaljer stadig kan ses.
Pakhusene strækker sig fra inden for strandlinjen og op til den tværgående hovedgade, Main Street, der mod vest hedder Kronprindsens Gade, i midten hedder Dronningens Gade og mod øst hedder Nørre Gade. De to-etages pakhuse har med korte mellemrum porte i underetagen, som varerne blev håndteret gennem.	En del porte har den karakteristiske kurvehanksbue med fremtrædende slutsten.
Tagenes tagrender har afløb gennem store nedløbsrør, der fører ind i husene til murede cisterner under husene, hvor regnvandet blev opsamlet.	Der kunne være brøndåbning til cisternen i gården, hvorfra vandet blev halet op.

Trapperne er flere steder af murede sten, hvoraf de originale er bragt fra Danmark som ballast på skibene. (Foto 0628 til 640)

Fra gårdområdet kommer man gennem porten, der også er et karakteristisk træk ved byggeplanerne, til hovedgaden, Kronprindsens Gade, med facaden med lagerportene i stueetagen og kontor- og beboelsesvinduer på førstesalen. I dag bliver synet skæmmet af de overalt hængende guirlander af elektriske kabler.

Hovedgaden i Charlotte Amalie

Banken ligger på hjørnet af Kronprinsens Gade og Kanalgade. Bygningen til højre for Banken er Methodistkirken, Christ Church Methodist Church, i Kanalgade. De kraftige jerndøre til Banken sidder endnu på bygningen, der i dag huser forskellige butikker.

Bungalowen

Bibliotekets forside var lukket på grund af helligdag, men indgangen er som i den oprindelige bygning gennem en port og gang gennem forhusets stueetage til gården, hvor den flotte trappe går op til hovedetagen.

Bagsiden er der en lille gård med den store murede cisternetank og det karakteristiske trappeforløb. Indgangen til biblioteket er op ad trappen. IT-verdenen er ikke helt slået igennem; der var kun to skærme til rådighed for publikum. Der findes også et Peter von Scholten arkiv i bygningen, men indholdet er begrænset, da alle originale samtidige arkivalier befinder sig i København. Nedenstående foto er taget fra gaden bag huset. Det venstre foto er taget fra husets bagside og tværs over gaden til det tidligere tyendehus. Typen er repræsentativ for slavehusene i byen i den seneste slavetid. Adressen er Vimmelskaftet nr. 13.

Main Street - fortsat Ude på Main Street igen og nu på det stykke, der hedder Dronningens Gade, hvor Camille Pisarro-huset ligger. Vi var ikke inde i huset, der drives privat. Øen kan kun prale af to ægte Pisarro-malerier, der begge hænger i Government House, hvor vi senere så dem. Krystal Gade og Synagogen Hvis man fra hovedgaden drejer op ad Raadets Gade, går op ad bakken og passerer Vimmelskafts Gade, kommer man til den endnu stejlere Krystal Gade, og næsten over for Raadets Gades udmunding ligger synagogen i Krystal Gade nr. 16 A-B. Bygningen ser ikke ud af forfærdentligt meget som den halvt gemmer sig ind i gadens øvrige husrækken, og indgangen når man ad en skrå trappe og en lille for-balkon. Den første bygning var fra 1796. Nu er det den tredje bygning på stedet. Den er fra 1833, hvor der stadig var 64 familier i den seraphisk-jødiske menighed. Omkring 1850 havde den menigheden sin største udbredelse med ca. 500 medlemmer. [10259 p.201]

Bygningen har et originalt mahognimøblement fra 1800-tallet. Der er sand på gulvet; det skal enten symbolisere jødernes ørkenvandring eller en mere symbolsk fortolkning, der ender med de sørgelige forhold på jorden, som man skal græmme sig over. En af synagogens medlemmer åbnede torahrulleskabet, hvor de har syv ruller. De seks er fornemt udstyret med fløjlsposer og sølvpegepinde. Man rører ikke ved det hellige ord, men følger skriften med pegepinden. Alle Torahruller har nøjagtigt de samme ord, men med forskellige skriftsnit efter alder og mode. De er skrevet på særligt pergament, med særligt blæk og med skårne fjerpenne.

Den syvende rulle blev fundet i et Nazi-lager efter WW2. Den har tilhørt en menighed i en lille østeuropæisk by, hvor der ikke længere er en jødisk menighed. For at få den her til øen måtte menigheden acceptere, at den skal leveres tilbage til oprindelsesstedet, hvis dette igen får en jødisk menighed.

Den Reformerte Kirke i Charlotte Amalie

Da vi ankom til kirken, spillede kirkens vagt for os, og senere kom pastor emeritussen og gav os nogle forklaringer. Bl.a. har de reformerte ingen knæfald, da menigheden modtager nadveren fra præsten og to-tre hjælpere, der holder brød og kalk. Den altergangssøgende får brød udleveret som vedkommende dypper i den fremholdte kalk, spiser og får velsignelsen og går retur. Kirkerummet er ret bart uden udsmykning, hvidmalet med en balkon løbende rundt og båret af slanke søjler. Der er store "shades" om alterlysene, moderne altermaleri.

Fra Den Reformerte Kirke kan man gå ned ad Nye Gade, hvor man i en af gårdene kan se et pænt restaureret udvendigt baggårdskøkken til et af borgerhusene. Køkkenerne blev af brandhensyn placeret langt fra hovedhuset, og i varmen var det ikke nødvendigt med lukkede køkkener. Her er bageovnen endnu stående.

Tilbage på Dronningens Gade drejes mod øst, hvor A. H. Riises forretning passeres. Den er i dag på andres hænder og er en gave-, juvel- og porcelænsbutik, og ned ad smøgerne mod havnen er en hel mall med restaurant og boder. Husets facade er hugget fri for puds og har ændret udseende totalt fra de historiske billeder. Bygningernes struktur er dog intakt med portåbninger med buede overkanter ind til lagerrummene og beboelses- og kontorrum på førstesalen. Om Riise og hans apotek og blanding af bay-rum-saften til håreliksir findes der tekster på nettet.

På den videre tur ad hovedgaden mod øst passeres Alvaro de Luga Post Office ved Emancipation Gardens. Over for postbygningen står tre statuer af personer forbundet med den nyere historie på øerne. Efter posthuset rundes hjørnet ved Toldbod Pladsen og Toldbod Gade til højre og Emancipation Gardens ligger så i en trekant mellem de to gader. Til venstre facaden på det tidligere Grand Hotel, hvor Henrik Cavling sad med drink og cigar og skrev om øerne hjem til Politiken i 1894. Lige inden for parkens lave hegn er der også her en cisterne til vandopsamling. Cisternen er næsten helt under niveau og må enten have haft en pumpestand eller være benyttet til havevanding af bystyrets folk.

I dag er hotellet kontorbygning. I parken, der er beplantet med pokkenholttræer, har man rejst statuen for slavefrigørelsen i 1848. Det skete ved 50-års dagen for begivenheden i 1998. En tilsvarende statue står på hver af de andre øer. Figuren viser en slave, der blæser i "tutu"-hornet, som tegn på oprør. Konkyliehornet var ellers beregnet til alarmsignal, når brand udbrød. I den anden hånd holder han kapmesser - huggekniven - til sukkerrørsafhugningen.       I parken står også en statue af Christian IX, der aldrig har været på øerne. I hjørnet ud mod havnen står en kopi af Liberty Bell fra Philadelphia i USA. Klokkens indskrift lyder: "Pass and Stow - Philadd MDCCLIII" Kopierne blev fremstillet i samme størrelse og med samme tone som den originale der i 1776 ringede koloniernes frihed ind. De blev støbt i Frankrig i 1950 og betalt af en række amerikanske mineselskaber og metalproducenter, der så forærede i alt 50 klokker til nationen USA, hvoraf en altså blev opstillet her. Parken har også en musiktribune, og denne park er sammen med Rooseveltparken yndede samlingssteder ved byens begivenheder.

Rundt Emancipation Garden

På Emancipation Gardens vestside er et par interessante bygninger. Nærmest havnen ligger en moderne udseende betonbygning i flere etager. Den var tidligere hovedsæde for det tyske rederi HAPAG, der besejlede havnen regelmæssigt op til Første Verdenskrig. Det var den første betonbygning i byen, og er nu i brug som almindelig kontorbygning.
Bygningen her er den tidligere toldbygning. Til venstre, som den ser ud i dag, og til højre, som den så ud for cirka hundrede år siden. [Billedet tilhører Handels- og Søfartsmuseet]

Det mest særegne møbel var planter's chair, der er en lav flugtstol med to meget lange armlæn. En mandlig model med faste arme, hvor herren kunne placere støvlerne, inden de af tjenestefolkene blev trukket af ham, og en damemodel, der har kortere arme, hvoraf den ene er drejelig i det vandrette plan, så kostumerne kunne komme ned mellem armlænene. I komplekset indgår husene: Hotel 1829 (nu lukket hotel). Det blev først hotel i 1900 og er oprindeligt bygget i 1829 til købmand Alexander Lavalette. Endvidere Haagensens Hus, der i 1837 blev bygget til bankmanden Thomas Haagensen, gift med Sarah Magens, og endelig Notman House bygget i 1860 til familien med samme navn. Fra husene kan man se ned over den anglikanske kirke i byen. På kanten af museumskomplekset og neden for Blackbeard ligger Crown House, hvor Peter von Scholten boede, mens han var toldembedsmand, før han blev guvernør. Senere boede guvernør Rohde i huset. Huset er ikke åbent. Det ejes af en arkitekt de Jong, der er onkel til den nuværende guvernør de Jong jun.

Interiøret fra et af museumshusene, hvor der er dækket med ejerens gamle familiesølv og porcelæn.

Et andet af museumshusenes udvendige sikring mod både dårligt vejr og uindbudt adgang.

Frederikskirken

Kirkens indre er ikke så iøjnefaldende. Faktisk var så godt som alle kirkerummene, vi så, ret firkantede rum med balkon løbende rundt de tre sider og alterparti på den fjerde side. Tagrummet indgik i lokalerne og var af "bakke"-typen med halvhvælvede sider og et fladt midterparti. Nogle havde synlige spærkonstruktioner andre var bræddebeklædte, men ideen bag konstruktionen skal være bedre luftcirkulation. I den tidligere danske kirke er skoleskibet DANMARK opstillet i en montre som kirkeskib.

Ved siden af kirken står huset Bethania, det tidligere Lind House, der nu er sognegård for menigheden. Huset er bygget 1827. Huset gård er typisk med cisterne og stor dobbelttrappe, som man når gennem den hvælvede gang fra gaden. Køkkenbygningen ligger i havens fjerneste ende væk fra hovedhuset.

Kasernen Kommer man ud fra kirkens tårnbygning og fortsætter ned mod havnen ad gaden Fort Pladsen, passeres Emancipation Garden på højre hånd og videre med fortet på venstre hånd kommer man ud på den lille halvø, hvor senatsbygningen ligger med sin grøn-turkisfarvede mure. Kasernebygningen blev opført i 1874 på en tange i havnen, da man fandt beboelsesforholdene i fortet for ringe. Den blev senere kaserne for US Marines og er i dag senat uden offentlig adgang. Det var her på pladsen, at øernes overdragelse til USA fandt sted den 31. marts 1917.

Fort Christian - Christiansfort

Cathrineberg

Guvernementshuset - - Government House

Og videre

Der er ikke mange større endemiske dyr på øerne. Vi så flere steder leguaner med op til en længde på ca. 80 cm. Her er nogle lige uden for en havnekantsrestaurant.

Den danske kirkegård

Havneforholdene

Rooseveltparken

Brødremenighedens kirke

Kirkens fundament er bygget af den lokale blå granitsten og kirkens mål er knap 30 m lang og 20 m bred. Kirkerummets højde er 14 meter. Kirkens stil er noget barokagtigt rundt vinduer og på andre karmstykker. Over kirken er der noget usædvanligt for denne trosretning et lysthusagtig klokketårn med kuppel. I kirkerummet er der som i de andre kirker på de tre sider et galleri båret af kanellerede korinthiske søjler, der er fremstillet i Skotland. På galleriet var opstillet instrumenterne til et mandstærkt steel band, der virkeligt må kunne fylde rummet med et stort antal decibel.

Vi var nu i gang med kirkebesøgene og havde kun svigtet den anglikanske kirkes indre, men regnede med at kunne få adgang til den katolske, da denne trosretning gerne havde kirkerne åbne hele dagen. Vi gik derfor mod vest ad Nørre Gade og igennem bymidten til Kronprindsen Gade, hvor domkirken St. Peter and St. Paul ligger med facaden ret ud til gaden. Den blev bygget i 1848.

Fortsat guide for Sankt Jan

Fortsat guide for Sankt Croix