Den følgende tekst er oplysninger om forskellige personer med tilknytning til De Dansk Vestindiske Øer.
Forkortelser i skarpe parenteser er kildehenvisninger til litteraturlisten, der er link til sidst i teksten. SC = Sankt Croix; SJ = Sankt Jan; ST = Sankt Thomas; VIK = Vestindisk Kompagni. * = født; † = død; ‡ = begravet; VI = Vestindiske Øer; DBL = Dansk Biografisk Leksikon.
Versalord er skibsnavne. kls = kommercelæster.
* 22/04 1777; † 15/01 1827.
Forældre: byfoged i Tønsberg, senere Bergen Hans Jacob Bentzen og Sophia Hedvig Købke.
Gift 14/09 1807 med Magdalen Astor, * 1788; † 1832.
Hun var datter af den meget rige amerikanske købmand John Jacob Astor og Sarah Todd, og den eneste arving til den største formue i USA på det tidspunkt.
Bentzons fik to børn, der døde tidligt, og ægteskabet fungerede ikke og blev opløst 1819.
Magdalen giftede sig anden gang 1820 med præsten John Bristed.
Bentzon levede resten af tiden i VI i ubundet ægteskab med en lokal kvinde af anden etnisk herkomst ved navn Henriette Franciska Coppy= Miss Copy = Miss Chigger , * 1781, † 1858, med hvem han fik en søn og en datter.
Karriere
Udnævnt 1799 til regeringsråd i VI. Under den første engelske okkupation i 1801 rejste han til USA.
Optog igen sin stilling 1803. Under den engelske okkupation 1807 til 1815 rejste Bentzon i både USA og Europa.
Etatsråd 1814. Generalguvernør udnævnt 06/04 1816 og fik rang af generalmajor i Vestindien samme år.
Opholdt sig i Danmark 1820, og fungerende generalguvernør Stabel indgav da klage over Bentzon.
Undersøgelse blev iværksat for begges embedsførelse, og de blev afskediget. Bentzon fik konfiskeret en del af sin formue, der senere blev tilbageleveret ved højesteretsdom, mens afskedigelsen stod ved magt.
Bentzons afsked dateret 27/04 1821 og endelig fra 1825.
Bentzon var uddannet jurist med første karakter i 1797. Han havde litterære interesser og kendte mange af tidens åndsmennesker. Bentzon forblev i VI efter afskeden. Ejede på SC plantagen Judith's Fancy, hvor han døde.
* 02/12 1721; † 24/02 eller 24/06 1784 på SC, ‡ Zebaoths Kirken i Christiansted (nuværende Steeple Building), flyttet 1835 til ny kirke, der også er kaldt Zebaothskirken (Den tidligere hollandsk reformerte Kirke).
Mindesmærke rejst 1835.
Gift 18/08 1756 med Anna Maria Creutzer, * 02/11 1734, † 11/09 1783.
Ansat fra ung i VIK og avancerede 17/11 1744 til underassistent (bekræftet fra VIK København 05/03 1745), senere købmand og kasserer.
I forbindelse med sine poster udnævnt til stigende militære grader: oberstløjtnant fra 1758, oberst fra 1762, slutrang generalløjtnant.
Dødsdatoen i juni er efter [DBL], mens Vore Tropekolonier har samme dag i februar. [5539b p.43]
Karriere
Ansat 18/09 1751 som guvernør på SC. Fratrådt ved statens overtagelse 06/08 1755.
Foretog senere undersøgelser af generalguvernør von Prøcks forvaltning, der førte til dennes afsked.
Udnævnt til generalguvernør 13/05 1766 og samtidig rang af oberst.
Afrejste til København 1770. Var i 1771 i København, hvor han 08/07 1771 fik sin afsked af Struensee.
Efter Struensees fald igen 05/04 1773 udnævnt til generalguvernør for alle tre øer. Fungerede til sin død.
Støtte til Brødremenigheden i 1766. Udsendte 1776 nyt slavereglement.
Smidig holdning over for handel og økonomi under den Amerikanske Frihedskrig.
Ejede på SC i Kongens Kvarter plantagen nr. 26. I Danmark anskaffet ejendommen Sølyst og anden ejendom i Ordrup.
* 10/06 1863; † 07/12 1934; ‡ Gentofte Kirkegård.
Forældre: forretningsfører kunstflidslotteriet Christian Magdalus Cold og Vilhelmine Margrethe Foss.
Gift 01/10 1895 med Karen Marie Hedegaard Bock, * 22/03 1873; † 13/02 1945.
Karriere
Uddannet vi Søværnet. Kaptajn 25/01 1901. I løbet af karrieren i russisk tjeneste og på togter til Østens farvande samt rejse til VI vinteren 1886.
Ved ØKs stiftelse blev han pga. kendskab til Østen fører af dampskib i Østenfarten 1889-1901.
Udnævnt til guvernør 14/02 1905 med virkning fra 01/04 1905.
Afrejste London 09/04 1905. Afgik Le Havre med ST THOMAS 10/04 1905.
Ankom ST 27/04 1905. Tiltrådt 27/04 1905.
Afsked 19/03 1908. Hjemgik allerede 21/02 1908.
Fik Vestindisk Hærstyrke omdannet til et gendarmerikorps. Gennemførte statens overtagelse af guvernementets omkostninger.
Udgik af flådens rækker 31/03 1908.
Under guvernørtjenesten var Cold aktiv ved fornyelse af havneanlæg, oprettelsen af Vestindisk Kompagni, oprettelse af elektricitetsværk, plantagedrift m.v.
Fra 1908 administrerende direktør i DFDS til efter Første Verdenskrig, hvor han april 1921 sagde op efter uoverensstemmelser med bestyrelsesformand Glückstadt.
Formand for Danmarks Dampskibsrederiforening 1910 til 1921, æresmedlem 1921. Fra 1916 til 1921 også formand for Fragtnævnet.
Formand for Dansk Røde Kors fra 1921 til 1932.
Udenrigsminister fra 09/10 1921 i Neergaards regering, afgik med ministeriet 23/04 1924.
Også kaldet Frans de la Vigne. Stedsøn af dronningens sproglærer, hr. Visconti.
Formodentligt menes dronning Charlotte Amalie til Christian V. Hun havde forpligtet sig til at lære dansk. [5539a p.153, Terslin p.45]
Karriere
Udnævnt til guvernør - opperhoved i 1692 i Thormøhlens forpagtningstid*).
Udrejse med ST THOMAS. Ankomst ST 17/09 1692. Overdragelsesforretning den 27/09 1692.
Lorentz forblev som støtte en periode efter kommandoskiftet.
Udnævnte 01/12 1692 fænrik Mads Claus Hansen, nr. 015 til kommandant på fortet.
Delavigne lod ST THOMAS sejle til Crab Island og indtog den i Danmarks navn ved skibets kaptajn Peter Iversen.
Afskediget per 07/04 1694. Afgav den 13/06 1694 kommandoen, før Lorentz ankom den 22/11 1694.
Delavigne vendte straks efter tilbage til Danmark.
*) Se her om Jørgen Thormøhlen.
Holstener. Fødselsdato ukendt ca. * 1625-1630, † ikke fundet. Død i Kurland.
Gift første gang med Charity. Muligvis gift anden gang. Intet kendskab til børn.
Karriere
Sømand, opholdt sig i Kurland, da storebror Nicolaj Esmit blev guvernør på ST.
Blev lovet viceguvernørpost på ST og rejste derud.
Blev fører af et slaveskib, kom i opposition til broderen og sluttede sig til revolten anført af planterne.
Blev af borgerrådet udnævnt til konstitueret guvernør i 1682.
Hustruen, Charity, arbejdede i København for hans udnævnelse, der kom 17/07 eller 23/07 1683.
Fejde med præsten Albert Bastian Pedersen, der anklagede guvernøren for sit ugudelige levned ca. 1682.
Afskediget 07/05 1684. Fratrådte funktionen 13/10 1684. Fængslet af Gabriel Milan.
Ankom med hustru til København ca. 05/07 1686 med FORTUNA sammen med den arresterede Gabriel Milan, se guvernør 006.
Arresteret efter ankomsten. Løsladt mod kaution 26/03 1687.
Genudnævnt til guvernør 13/09 1687, Instruks færdig 15/09 1687.
Tiltrådt funktionen anden gang den 29/02 1688. Afskediget 25/01 1690.
Også Nicolas Esmit. Holstener. Fødselsdato ukendt ca. * 1625, † efter 01/06 1688.
Død i fattigdom i København.
Karriere
Sømand, kaldte sig kaptajn, og anbefalede sig efter at have gjort rejser til Jamaica.
Ansøgte som eneste om guvernørposten 1679. Udnævnt og bestalling 06/09 1679.
Instruks udfærdiget i København 20/09 1679.
Samtidig blev følgende udpeget til at følge ham ud: Overkøbmand Hans Joensen, Løjtnant Christian Heins, Pastor Bastian Pedersen.
Ankom ST 04/07 1680. Tiltrådt funktionen 05/07 1680.
Efter revolte 26/09 eller 29/10 1682 afsat af sin broder, Adolph Esmit, og hjemsendt med ankomst København 08/04 1683 (Iflg. Kompagniets retssag den 21/04 1683). Løsladt igen 17/11 1684.
Dømt i Vestindisk Kompagnis Ret den 12/05 1684.
På ST drev Esmit sine egne forretninger med større udbytte for sig selv end for de forretninger, han gennemførte for Kompagniet.
Både Nicolaj og senere broderen Adolph Esmit plejede tæt omgang med kapere og rene sørøvere, hvilket bragte koloniets forhold til naboøerne under engelsk og fransk styre i fare.
Esmit grundlagde byen Charlotte Amalie - udgjort af fire værtshuse kladet Taphus.
[Biografiske oplysninger i flere artikler i Personalhistorisk Tidsskrift - se specifikationer i DBL3 vol. 4.
I DBL1, der kan læses i Projekt Runeberg på nettet, er der en profil skrevet af Fr. Krarup.
I DBL2 er artiklen skrevet af Kay Larsen. Sidstnævnte artikel er i DBL3 revideret af Sv. E. Green-Pedersen]
* 22/12 1823; † 23/05 1893; ‡ København Assistens.
Forældre: kommandør Hans Georg Garde og Dorthea Mechlenburg.
Gift 28/11 1853 med Ursula Sophie Amalie Rothe, * 02/11 1827; † 18/10 1905.
Karriere
Uddannet i flåden. Løjtnant på briggen MERCURIUS 1847 til Guinea og VI. Flere rejser, før han udgik af flåden.
Havnekaptajn i København 1860, anlagde Refshaleøen og byggede Knippelsbro.
Udnævnt til guvernør i VI 04/05 1872, hvor han afløste Bille.
Tiltrådt tjenesten 06/05 1872. Bestalling per 01/07 1872.
Forbedrede forholdene i Charlotte Amalies havn, anlagde sukkerkogeri på SC.
Hjemrejse i 1876. Genindtrådt 16/09 1876.
Afskediget 12/02 1881. Hjemrejst. Kammerherre 08/04 1876.
Guvernør under negeroprøret oktober 1877.
Hjemkommet blev han formand for Dansk Forening for Lystsejlads.
Danmarks repræsentant ved søfartskonferencen i Washington i 1889.
* ??; † 1740.
Gift med Barbara Dietrichs, † 05/09 1731.
Hun havde været gift to gange før. Fra sit andet ægteskab med Hans Krøyer havde hun:
Pieter Krøyer, * 1708, Johannes Krøyer, * 1710, og Birgitta Krøyer gift 1731 med J. R. Soetmann.
Karriere
Ansat som bogholder i VIK på ST. Senere overkøbmand. Udnævnt til vicekommandant under Suhm i 1732.
Ankomst 21/02 1733. Udnævnt guvernør for tre år. Indsat i tjenesten 23/02 1733.
Afskediget 22/11 1735. Fratrådt tjenesten 21/02 1736.
Rejste hjem 1736. Blev brygger på Christianshavn.
Gardelin indførte en meget streng slavepolitik ved forordningen af 05/09 1733, og han virkede under slaveoprøret på SJ 1733 til 1734.
* 11/05 1728; † 12/06 1780.
Søofficer. Premierløjtnant 19/07 1755, kaptajnløjtnant 17/01 1760.
Gift 1762 med Frederikke Louise Erland, * 09/12 1730; † 19/03 1803. Ingen børn.
Karriere
Udnævnt til chef for søkorpset i Vestindien og samtidig orlogskaptajn den 24/03 1763. Han skulle afløse kaptajn Stavanger.
Afsejlet efter 08/04 1763. Ankomst SC 06/11 1763.
Tiltrådt tjenesten 18/11 1763. Overlevering ved løjtnant F. C. Køster.
Gynthelberg fandt tilstanden i korpset langt fra tilfredsstillende.
Udnævnt som fungerende kommandant for SJ og ST den 09/11 1764.
Aftrådt den 29/08 1765 og hjemrejst snarest efter.
Karrieren fortsatte i Søværnet, og han endte som kammerherre og kommandørkaptajn.
† 08/02 1706. Begravet ST.
Sønderjyde, militært ansat, avancerede som sergent, fænrik per 01/12 1692 og senere løjtnant og kaptajn den 03/11 1704. 1. Gift med Anna van Ockeren, der var enke efter Iver Jørgensen Dyppel, † 1694, søn af guvernør Dyppel.
Hun var enke efter sit andet ægteskab indgået i 1695 med Jan le Breton, † 1695.
Anna døde 26/08 1699.
Giftemålet midlertidigt forhindret af guvernør Delavignes modstand.
Efter Delavignes afsked blev ægteskabet gennemført 10/01 1697.
Parret fik sønnen Hans Clausen.
Claus Hansen arvede Anna van Ockeren og blev velstående.
2. Gift anden gang 27/02 1701 med Catharina de Wint, † 18/12 1704 på ST.
Hun havde været gift første gang med Samuel Beauvisage.
Hun havde fra første ægteskab datteren Matje le Duc, der 1708 blev gift med J. Kemp
Karriere
Delavigne forfremmed Hansen til fænrik og fortchef 01/12 1692. [10254 p.56]
Udnævnt til fungerende guvernør - interimsopperhoved - den 11/06 1702.
Tjenesten ophørt 24/10 1702.
Udnævnt til guvernør 03/11 1704.
Dannede Det Sekrete Råd og Det Ordinære Råd.
Forblev i tjenesten til sin død den 08/02 1706.
Udnævnelsen var oprindeligt tildelt Joachim Melchior von Holten, der ikke modtog planternes godkendelse, og som et kompromis blev Claus Hansen udnævnt. Der er indicier på, at den magtfulde planter Peter Smith stod bag afgørelserne.
Ved Hansens død blev Holten, nr. 016, så guvernør.
Hamborg afstamning, sergent og senere, fra 1679, løjtnant på ST.
Gift. Enken overleverede fortet ved sin fuldmægtig, kaptajn J. Delicat, den 07/10 1689 og fraflyttede fortet 14/10 1789.
Hun blev gift igen i 1692 med Johan Lorentz (nr. 012).
Karriere
Afsejlede med GRIFFEN i guvernør Nicolaj Esmits følge. Ankom ST 04/07 1680.
Fortchef på Christiansfort.
Fungerende guvernør fra 05/07 1686 til 29/02 1688.
Under tjenesten udnævnt til viceguvernør fra 15/09 1687.
Fungerede som guvernør i anden omgang fra 07/07 1688 til sin død 02/10 1689.
* 30/10 1860; † 27/11 1934; ‡ fra Holmens Kirke jf. [DBL3] og fra Vartov Kirke jf [KLguv. p.74].
Tog navneforandring 16/01 1902.
Forældre: borgmester i Kbh. etatsråd L. C. Larsen og Christine Sophie Luise Helweg.
Gift 09/09 1888 med Julie Sophie Frederikke Caroline Bauditz, * 04/08 1862; † 06/04 1943.
Karriere
Uddannet jurist. Fra 1888 fuldmægtig ved guvernementet på ST. 1895 konstitueret politimester på ST.
Fra 1898 politimester i Frederiksted SC og underdommer samme sted.
1900 guvernementssekretær på ST. Udnævnt guvernør 1912.
Helweg-Larsen styrede øriget under en del uroligheder som følge af landarbejdernes usle levevilkår. Uroene fortsatte under Henri Konow, den sidste guvernør.
Arbejderbevægelsen blev styrket i disse år. Hovedmanden bag denne bevægelse var Hamilton Jackson, der blev støttet i ord og meget små pengemidler fra socialistiske kredse i Danmark, som han besøgte i 1915 under Edvard Brandes ministertid.
Helweg-Larsens guvernørtjeneste var yderst vanskelig. Radikale kredse i Danmark mente, han var for hård; planterne at han var for eftergivende. Helweg-Larsen sagde op.
Under de 28 års ophold i VI havde familien den samme tjenestepige.
* 17/03 1671 i Helsingør, søn af toldskriver Isbrandt van Holten og Anna Maria Bacher.
Trolovet 31/05 1692 med Maria van Beverhoudt. Gift den 28/06 1692.
Parret fik datteren Jacoba, der blev gift med Johan Lorentz Carstensen, senere med navnet Castenschiold.
Holten døde 21/12 1708 på ST begravet 22/12 som den første, der blev begravet på den lutherske kirkegård.
Karriere
Ansat som bogholder i VIK fra 1690.
Ansat under Thormøhlens forpagtning som overbogholder og købmand fra 15/12 1692.
1702-06-10 Embedsmændene valgte von Holten som guvernør efter Lorentz var død, men planterne og VIK valgte Claus Hansen. [10254 p.65]
Jf. [KLguv p.78 sp.2] fungerede Holten fra 1708 som vicekommandant.
Jf. [KL 10254 p. 374] udnævnt til opperhoved 17/10 1707. Fungerede som sådan til sin død 21/12 1708.
* 30/04 1649; † 05/08 1693;
Søn af hollandsk far, Hans Hoppe, der var brygger på Christianshavn. Moder Karen Iversdatter Bruun.
Gift 10/04 1680 i Glückstadt med enken Margrethe Elisabeth von Boye, * ca. 1649, † 1719.
Søn Frederik Hoppe * 01/08 1690 også søofficer.
Karriere
Udnævnt til schoutbynacht i 1678 og viceadmiral fra 1684.
Instruks udfærdiget 15/09 1687. Afsejlede november 1687 med MARIA, UNGE TOBIAS og DEN RØDE HANE.
Ankom ST i februar 1688.
Indsatte Adolph Esmit som guvernør 29/02 1688.
Indtog Crabbeyland = Crab Island som dansk.
Hoppe afsatte Esmit 07/07 1688 og indsatte samme dagChristopher Heins som guvernør.
Afsejlede 07/07 1688 om bord på MARIA. Ankomst København september 1688.
Iflg. DBL1 er han født 30/04 1649, i DBL3 er han født 02/09 1649.
* 25/02 1638 i Helsingør; † 20/01 1683. Jørgen Iversen Dyppel var søn af hollandsk indvandret bager og Else Pedersdatter.
Gift første gang den 30/08 1670 med Birgitte Pedersdatter, † 01/08 1679.
Gift anden gang ca. 1682 med Margrethe Christensdatter - en niece til borgmester Bartholomæus Jensen i Helsingør. [5539a p.100]
Margrethe blev anden gang gift i Danmark med Engelbrecht Christiansen og sammen tog de til ST, hvor manden bestyrede enkefruens arvede plantager.
Familien kom derud sammen med stedsønnen af første ægteskab, Iver Jørgensen, der forblev på ST, da moderen igen blev enke og rejste hjem for en tredje gang at blive gift, nu med en købmand i København.
Sønnen Iver Jørgensen, † 1694, blev gift på ST med Anna von Ockeren. Parret fik en datter, der døde barnløs.
Dyppels karriere
J. I. Dyppel var 1654 taget til Vestindien som serving, indtil hjemkomst i 1665, og havde opholdt sig og rejst yderligere i Vestindien. Han havde indgået kompagniskab med andre købmænd og tjent penge, men mistede en del under sin hjemrejse, da hans skibe blev opbragt af englænderne.
Hos Frederik III informerede han om mulighederne i Vestindien, og da Vestindisk Kompagni blev oprettet, skød han kapital ind i selskabet.
Han blev udnævnt til guvernør den 29/04 1671. Hans bestalling er dateret 28/9 1671. Kontrakt med Kompagniet 11/10 1671.
Afsejlede Danmark den 01/10 eller 20/10 1671 med FÆRØ.
Ankom til ST den 23/05 eller 27/05 1672 og igangsatte koloniseringen.
Afgik fra tjenesten den 05/07 1680, afløst af Nicolaj Esmit, og afrejste 19/09 1680 til Helsingør, hvortil han ankom 26/02 1681, ankom København 07/03 1682.
Blev genudnævnt som guvernør i 1682, bestalling dateret 26/09 1682 og fik instruks 29/10 1682 og afrejste fra Helsingør med HAVMANDEN 10/11 1682.
Efter en opstand om bord blev han med sin nylig dødfødte datter og andre kastet over bord af mytteristerne mellem januar og marts 1683.
Se dramatisk fortælling herom af Kay Larsen i Vikingen 1925, nr. 8 p.17ff.
Dyppel udgav i 1670 opbyggeligt skrift: Fire Sparetimers Fructer.
[Gullach-Jensen, E., 1916: Personalhistorisk Tidsskrift 7.Rk., 1.Bd., i "Bidrag til de dansk-vestindiske Øers Personhistorie", p.247ff.] + [KLguv. p.79] + [DBL3 vol.7] [Bro-Jørgensen, J. O., 1966: Vore gamle tropekolonier, bind I - Dansk Vestindien indtil 1755, kolonisation og kompagnistyre, 2. udg., Fremad, p.104] + [Pers.hist. Tidsskr. 2.Rk., 6.Bd, pp.25, 41 og 44]
* 07/02 1862; † 18/01 1939; ‡ Beldringe Kirke.
Forældre: konsul, skibsreder Hans Jacob Hesselberg Konow og Ida Marie West.
Gift 21/10 1892 med Jacobine Cathrine Margrethe - Lullu - Worsaae; * 28/09 1869; † 17/06 1951;
Jacobine var datter af museumsdirektør J. J. A. Worsaae og Jacobine Grevenkop-Castenschiold.
Karriere
Uddannet søofficer. Kommandør 1910, kontreadmiral 1920, viceadmiral 01/04 1923.
Første togt til VI 1883-1884 med korvetten DAGMAR. I fransk tjeneste på bl.a. Østen 1886-1889.
Guvernør hos Prins Carl = kong Håkon VII fra 1890 til 1893.
Førte skoleskibet GEORG STAGE 1898.
Med VALKYRIEN 1901 til 1902 til VI med hjælpetjeneste ved Martinique efter vulkanudbruddet 1902.
Chef for skruekonnerten INGOLF under togt til VI fra 1909 til 1910. Fra 1915 chef for VALKYRIEN til 1917.
Konstitueret guvernør over VI fra 20/09 1916. Tiltrådt 06/10 1916.
Forestod salgsoverdragelsen til USA 31/03 1917. Fratrådt som guvernør 31/03 1917.
Hans erindringer Admiral Henri Konows Erindringer bind II ved Tage Kaarsted, Univ.forlaget Århus, 1967, giver et godt billede af overdragelsestiden.
Erindringerne er præget af Konows opfattelse af negre som en lavere race, der endnu i mange år ikke er i stand til at fungere i komplicerede, udviklede samfund. Konows beskrivelse af deres racekendetegn er uacceptable i dag.
* 26/06 1739 (døbt) i Kbh.; † 24/09 1801 på SC; ‡ SC på sin plantage.
Forældre: overinspektør Ditlev Lindemann og Anna Maria Vette.
Gift 13/05 1772 i Petri Kirke med Anna Margrethe Trant fra Oldenborg, * 30/11 1740 (døbt), † 31/12 1816.
Karriere
Udnævnt 15/07 1773 til Fjerde Regeringsråd i vestindisk regering på SC. Justitsråd fra 1776. Etatsråd 1781.
1787 udnævnt til Første Regeringsråd. Generalkrigskommissær og konferensråd fra 1796.
Flere gange konstitueret vicegeneralguvernør. Udnævnt til generalguvernør og generalmajor 1799 ved Mallevilles død.
Død i tjenesten 1801.
Han var generalguvernør, da englænderne besatte VI. Guvernøren rådede over maksimalt 350 mand mod englændernes flere tusinde mand, hvorfor der kapituleredes. Tilbageleveringen i februar 1802 oplevede han ikke.
= Johan Lorentzen. † 10/06 1702. [5539a p.168]
Gift med Christopher Heins enke, Mad. Gertrud Haisfeldt, den 05/05 1691. [10254 p.56]
Karriere
Ansat som assistent i Vestindisk Kompagni og afrejst sammen med guvernør Gabrel Milan sommeren 1684 med MARIA.
Ankomst ST 15/10 1684 (Hvilket kan være ukorrekt, da Milan tiltrådte 13/10 - se nedenfor).
Afrejste igen 05/07 1686 med FORTUNA som Mikkel Mikkelsens vidne i sagen mod Milan.
Ankom København ca. 01/12 1686.
Afrejste for anden tjenestetid med admiral Hoppe i november 1687.
Ankomst ST 24/03 1688 (Iflg. ovenfor om Hoppe ankom Lorentz i februar 1688).
Funktion som bogholder for VIK. Medlem af det sekrete råd fra juli 1688.
Konstitueret guvernør ved Heins død, indsat den 05/10 1689.
Fortsatte som guvernør efter Thormøhlens forpagtning af ST fra 1690.
Forestod anlæggelsen af Charlotte Amalie som by.
Aftrådte den 27/09 1692, da Delavigne overtog posten.
Lorentz opholdt sig derefter på sin plantage, til han rejste hjem i 1693 for at aflægge rapport [5339a p.154].
Udnævnt til vicekommandant på ST 24/03 1694, da Thormøhlen opgav forpagtningen.
(Under Delavigne i [KLguv p.60] angives bestallingsdatoen som 29/03 1664).
Ordre til ST-myndighederne om at overgive kommandoen til Lorentz dateret 1694-04-07. [10254 p.58]
Tiltrådt funktionen 22/11 1694. Udvidede Charlotte Amalie.
Fortsatte tjenesten til sin død 10/06 1702. Da havde han været i tjenesten i 16 år, de 11 som guvernør. [10254 p.64]
* 1739 på ST, † 21/10 1798 ‡ Friedensthals Kirkegård.
Faderen var planteren Jean de Malleville.
Gift 28/03 1763 med Johanne Marie Meyer, * 31/03 1750 (døbt), † 20/11 1819. Datter af flådekaptajn.
Parret fik en søn i 1764, der døde som femårig i 1769.
Separeret 1780. Rygter iflg. Dorothea Biehl ville, at fruens elsker var Frederik Carl Warnstedt.
Hun blev senere gift med grev Werner von der Schulenburg og var tæt på dronning Caroline Mathilde.
Herr de Malleville fik i 1783 bevilling til at gifte sig igen.
Thomas de Malleville var en af officererne, der arresterede Struensee.
Karriere
Løjtnant fra 06/09 1758 og fra 29/04 1760 i holstensk regiment.
24/09 1760 kaptajn ved Falsterske Regiment.
Major fra 1772.
SJ, ST: Kommandant udnævnt 16/09 1773 og oberst. Stedfortræder for guvernøren i Rådet.
Instruks udstedt 21/10 1773. Afrejst ca. 03/11 1773. Ankomst ST 22/12 1773.
Oberst fra 1776.
SC, SJ, ST: Generalguvernør fra 25/07 1796, udnævnt general fra samme tidspunkt.
Første og eneste kreol, der havde embedet som generalguvernør. [5539b p.46]
Første guvernør, der var medlem af Brødremenigheden.
* ??; † 1708;
Overkøbmand i Bantam 1671 - 1673. Havnemester i København, søfiskal.
Fiskalens opgave er at undersøge emebdsmænds forvaltning og være anklagemyndighed i tilfælde af lovbrud; senere kammeradvokatembedet.
Efter Vestindiensopholdet assessor i Admiralitetskollegiet, kommandørkaptajn 1700 og kommandør 1704.
Vestindisk forbindelse
Udpeget som undersøgelseskommissær for Gabriel Milans forvaltning.
Instruks for undersøgelsen udfærdiget 30/09 1685 og 02/10 1685.
Afsejlede 15/10 1685 med FORTUNA, kaptajn J. Meyer.
Ankomst ST 24/02 1686.
Forhandlinger og undersøgelser mod Milan indledt 03/03 og 09/03 1686.
FORTUNA afsejlet fra ST 05/07 1686.
Ankomst København 12/10 1686.
* ca. 1631 muligvis i Hamburg eller i Spanien; † 26/03 1689, halshugget på Nytorv.
Oprindelig jødisk, familien konverterede til katolicismen, og Gabriel M. gik over til protestantismen i 1682.
Gift første gang med datter af Benjamin ben Immanuel Musaphia de Castro, læge hos Christian IV eller sandsynligere hos hans elskerinde Vibeke Kruse.
Hun døde ca. 1675.
Med hende havde han børnene:
Felix, * ca. 1656
Frantz Ferdinand, * 1658.
Gift anden gang med enke Juliana Regina født von Breitenbach, † 1698.
Fem børn:
Carl Frederick, * ca. 1676, † 1738 Kbh. Gift med Anna Maria Kesler.
Charlotte Isabella, døde på ST ca. 1685.
Christian Ulrich, aktiv 1698, menes død ung.
Conrad Adam ‡ 16/12 1684.
Fru Milan den anden fødte en søn på FORTUNA på vej tilbage til Danmark i 1686. Død spæd.
I alt var hans husstand en overgang med 13 børn og stedbørn.
Karriere
Som ung mand rytterofficer i Flandern og i spansk tjeneste. Omkring 1667 bosat i Amsterdam som købmand.
Ansat 3/7 1668 som dansk faktor og 17/ 6 1671 som generalfaktor i Amsterdam. Hans første besøg i København og opvartning af enkedronning Sophie Amalie fandt sted 1670.
Den danske stat kom i gæld til ham, og da den efter svenskekrigen ikke kunne betale, blev Milan i stedet lovet et embede.
Direktionen for VIK ansøgte kongen om at få Milan til guvernør. [10254 p.40]
Udnævnt til guvernør 05/05 1684. [10254 p.40]
Andre kilder har:
Udnævnt til guvernør 26/04 1684. Instruks udfærdiget 07/05 eller 12/05 1684.
Afgik 27/05 1684 med FORTUNA. Anløb først engelske ø Nevis den 07/10 1684, hvorfra guvernør Stapleton sejlede med til ST, ankomst 12/10 1684.
Milan kendte Stapleton fra Bruxelles, hvor Stapleton havde ligget syg i Milans hjem [Terslin p.37].
Tiltrådt funktionen 13/10 1684.
Fængslede guvernør Adolph Esmit og fru Charity, der hjemsendtes med FORTUNA foråret 1685.
"Lovbogen, som Guvernøren ikke kunde læse, da han ikke forstod Dansk, benyttede han sig ikke af. Og Retsforhandlingerne blev ikke ført til Protokols, men paa løse Papirer."
Efter klager blev søfiskal Mikkel Mikkelsen udsendt til ST for at afklare situationen.
Afskediget 29/09 1685. Fratrådt 24/02 1686. Hjemsendt med FORTUNA ca. 05/07 1686 som fange sammen med Adolph Esmit.
Arrestant fra 16/10 1686 i København.
Domfældet af undersøgelseskommissionen 17/11 1687. Appelleret til højesteret.
Højesteretssag indledt 14/02 1689, dom afsagt 21/03 1689, eksekveret dødsdommen 26/03 1689 mellem 05 og 06 morgen.
[Biografi af Fr. Krarup i Personalhistorisk Tidsskrift 1893 p. 102-130. + KLguv p.92 + DBL1-2-3 + 10254 p.40-47]
[På nettet findes i fuldtekst H.C. Terslins værk Guvernøren over Dansk Vestindien - Gabriel Milan - og hans Efterkommere i Danmark, Helsingør 1926. Teksten giver mange detaljer om Milans regeringsår og endeligt.]
= Friderich von Moth. * ??; † 13/08 1746. Begravet ST 14/08 1746.
Justitsråd, kommandørkaptajn.
Gift 02/07 1722 på ST med Elisabeth Beverhoudt.
Parret fik børnene Margaretha * 1726, Poul de Moth * 1727.
Karriere
Udnævnt fungerende kommandant = guvernør på ST 19/09 1724.
Afskediget 14/05 1727.
Guvernør for SC fra 16/11 1733 (datoen 12/06 1734 er også nævnt).
Om rejsen til SC med ENIGHEDEN - se H&S Årbog 2009 pp 91-115, hvor Moth ankomst til SC er beskrevet.
Tiltrådt tjenesten 06/09 1734. Guvernør på ST fra 22/11 1735.
Fratrådt tjenesten på SC 20/02 1736 og tiltrådt på ST 21/02 1736, hvor han samtidig blev generalguvernør for alle tre øer.
Afskediget som generalguvernør 16/12 1743 og aktivt fratrådt tjenesten 03/04 1744.
Gennem ægteskab og opkøb blev Moth i 1733 på SC ejer af plantagerne 3a og 2c ved nordstranden; 10c og 9a i nordsidekvarteret del B; nr. 5a og 4 i Dronningens Kvarter; nr. 8, Concordia.
På SJ ejede han nr. 95 i Maho Bay.
Ejede bl.a. på SJ Frederiksdal Plantage og på SC plantagen Little Princess (kan være inkluderet i ovenstående numre).
* 02/10 17?? i Stettin; † 05/09 1807 i Heiligenhafen.
Som yngling page ved hoffet. Premierløjtnant 1780.
Afsked efter ansøgning 30/12 1785 på grund af svaghed. Han var da kaptajn.
Karriere
Afrejst til VI, hvor han blev 1786 konstitueredes som landmåler og overbygningsinspektør fra 1791.
Fra 06/05 1796 vicekommandant på SJ & ST og rang som oberstløjtnant.
Fra 07/09 1796 kommandant til 04/01 1800.
Meldte hjemrejse med depecher den 17/04 1801. Udrejste igen 20/10 1801. Ankomst ST 12/12 1801.
1799 vicegeneralguvernør og oberst. Under den engelske besættelse døde generalguvernør Lindemann, og
Mühlenfels ansøgte 05/06 1802 om at blive generalguvernør.
Udnævnt hertil 27/10 1802. Tiltrådt tjenesten 16/02 1803.
Fratrådt 22/03 1807. Orlov til Europarejse i 1807, hvor han døde.
Ikke særlig betydningsfuld som generalguvernør, men fik som arkitekt indflydelse på den særlige dansk-vestindiske byggestil, man ser rester af endnu. Specielt væsentlig fordi Charlotte Amalie var udsat for storbrand i 1804, og Mühlenfels derefter ledede genopbygningen.
Under hans guvernørtid skulle forbudet mod indførsel af negre træde i kraft, og planterkredse forsøgte at få tidspunktet udskudt. Mühlenfels indsendte planterpositiv statistik til regeringen, men den engelske modstand mod slaveri havde bredt sig til Danmark, og tidspunktet blev fastholdt.
[10254 p.174]
* 24/10 1854; † 04/04 1924; ‡ Chrstianskirken Kbh.
Forældre: gårdejer Thomas Andreas Mortensen og Anna Maria Petersen.
Fr. T. M. Mortensen tog navneforandring 10/05 1901.
Gift første gang 26/07 1883 med Anna Marie Eleonora Eckert, * 17/09 1857; † 24/09 1896.
Gift anden gang 11/09 1901 med Elisabeth Cathrine de Klaumann, * 24/10 1869; † 26/12 1956, hendes andet ægteskab.
Karriere
Uddannet jurist og cand. polit., fra 1880 ansat i indenrigsministeriet og senere ministeriet for offentlige arbejder.
Generaldirektør for telegrafvæsenet fra 1901.
Han var involveret i Københavns Frihavns dannelse 1894.
Foretog 1902 for regeringen rentabilitetsundersøgelse for VI, refererede til finansminister Christopher Hage.
Fra 1902 medlem af kommissionen for vestindiske forhold, der rejste til VI i to måneder, før den aflagde betænkning 1903.
Formand for kommissionen fra 18/11 1902.
Udnævnt oktober eller december 1903 til interimsguvernør på VI. Tiltrådt 22/01 1904.
Afskediget 14/02 1905. Fratrådt 02/04 1905.
Formand for repræsentantskabet for den dansk-vestindiske nationalbank fra dens oprettelse i 1905 indtil 1917.
Bestyrelsesmedlem i Vestindisk Sukkerfabrik og flere andre foreninger, stiftelser m.v.
* 10/07 1753; † 27/07 1827 på Frederiksdal; ‡ Garnisonskirkegården Kbh.
Forældre: mønsterskriver ved Holmen og krigsråd Lorentz Oxholm og Marie Susanne Schultz.
Gift første gang på SC 1779 (efter 16/06) med Marie Heyliger, † 10/07 1794; datter af planter Peter Abrahamson Heyliger og Aletta de Windt fra SC.
Gift anden gang 10/07 1796 med Anna O'Neill, * 03/02 1778 på SC, † 16/08 1844 i Kbh., datter af planter Tully O'Neill og Catherine O'Keeff.
Parret fik i 1804 sønnen Carl Arthur Oxholm, † 1839, og i 1805 sønnen Valdemar Tully Oxholm.
Peter Oxholms søster var gift med maleren Nicolai Abildgaard.
Iflg. [10337 p.23] kom Oxholms to sønner Valdemar og Frederik til SC, og Valdemar blev adjudant hos Peter von Scholten i 1827 og senere rådmand hos den danske konge. Frederik fulgte i faderens fodspor og blev planter, generalmajor i den danske milits og en overgang fungerende generalguvernør på øerne.
[10337 p.23]
Karriere
Page, militæruddannelse, løjtnant. Arbejdede i Kanalkommissionen med Eiderkanalens forarbejder fra 1774.
Under indtryk af Den Amerikanske Frihedskrig blev Oxholm sendt til VI 1777, ankomst 1778, for at inspicere forsvarsværkerne.
Hjemkomst 1780. Vendte 1782 tilbage og beskæftigede sig med plantagedrift.
Udnævnt til major, stadthauptmand i 1788 og kommandør for militsen på SC. Iflg. [DBL3] var det i 1792.
Udnævnt til Tredje Regeringsråd 1793. Anden Regeringsråd 06/05 1795. Retur til Danmark 1797.
Krigsdeltagelse 1801 og 1807 i Danmark.
Udnævnt 03/03 1814 til generalguvernør og generalløjtnant fra 02/04 1814. Udnævnt generalløjtnant 24/05 1814.
Instruks om at overtage øerne 19/10 1814. Afsejling med PERLEN fra England, der dog forliste, så Oxholm kom med handelsskib.
Ankomst til VI 1815 og tiltrådte 01/04 1815 tjenesten.
Aftrådte af helbredsmæssige grunde allerede 01/05 1816 efter afsked af 16/04 1816.
Hjemrejste straks efter. Udgik af militærets rækker.
Oxholm ejede plantagerne St. George Hill, Sally's Fancy og Hope, der blev overtaget af Vestindisk Gældslikvidations Kommission.
Oxholm tegnede under sine ophold i VI nogle fine kort over området og udgav skriftet De Danske Vestindiske Öers Tilstand i Henseende til Population, Cultur og Finance-Forfatning, i Anledning af nogle Breve fra St. Croix, indrykkede i det Politiske og Physiske Magazin for Marts og April Maaneder 1797, hvortil er föiet Beskrivelse om Sukkerets Fabrikation, med 4 Planer, 1797.
Redervirksomhed
Oxholms navn er forbundet med redervirksomhed i bl.a. skibsnavnet ANNA O'NEIL, OXHOLM og ST. CROIX. ST CROIX PAKET = PACETH = PAQUET
Tremastet skib på 69,5 kls. Bygget 1767 i Portsmouth New England og købt 1797 af Oxholm og generalkrigskommissær Jens Friedenreich Hage.
Kaptajn 1797-1803 var Jeppe Hansen Holm. I december 1799 blev ST CROIX PAKET udrustet til rejse til VI.
[Kilde Københavns Stadsarkiv, 6043, H&S 1963 p.156.] Billedet i H&S 1963 har i øvrigt den blå pennant med dannebrog i cantonen - se [6108, H&S 1969 p. 7 og Sjøfartshistorisk Årbok 1985, Bergen, p.143ff]
ANNA O'NEIL
SKib på 72,5 kls. Søpas udstedt 1797-09-29 for rejse til SSC og ST. Kaptajn Niels Mortensen Ishøj.
Redere Søbøtker og Co. Formodentligt er Oxholm inkluderet i Co., da hans kones navn er brugt.
[Kilde Rigsarkivet, Algiriske pasprotokoller]
* 1718; † 04/09 eller 07/09 1780. Tyske forældre.
Af Frederik V i 1747 udnævnt til kammerjunker, 1754 til konferensråd.
Gift med Gesilia Reich, der ejede landsted i Ordrup.
Karriere
Konferentsråd fra 1754. Udnævnt til første generalguvernør efter kronens overtagelse fra VIK. Udnævnt 04/03 1755. [10254 p.113]
Instruks udfærdiget 22/04 1755. Tiltrådt 06/08 1755.
Afgået 07/08 1766. Afskediget 08/07 1766.
Ejede fra 1747 på SC to sukkerplantager nr. 19a i Dronningens Kvarter og nr. 20 i Kongens Kvarter. Den samlede plantage kaldtes "La Reine". Ejede også bomuldsplantagen nr. 5 i Ostende A-Kvarteret kaldet "Altona".
Tiltrådte omtrent samtidig med Syvårskrigens begyndelse. Lemfældig embedsførelse over for planterne.
Opretholdt barbariske straffemetoder for slaverne i modstrid med nyt reglement, som han ikke offentliggjorde.
Senere stiftamtmand på Island fra 01/11 1768 og derefter fra 19/12 1769 stiftamtmand for Københavns Amt.
= Ulrich Vilhelm Røepstorff. * 12/07 1729 (i DBL3) eller 12/06 1730 (i Kay Larsen); † 02/04 1821 på Einsiedelsborg.
Forældre: oberstløjtnant Christian Frederik de Roepstorff og Christiane Marie de Röbern.
Ugift.
Karriere Første ophold i Vestindien
Søofficer, premierløjtnant 20/11 1757. Første rejse til Vestindien 1760.
Her førte han skib under kaptajn Stavanger, chef for brigantinen JÆGEREN.
Købte under opholdet en halvpart i plantagen nr. 24 på SC, Nordsidekvarteret.
Hjemsendt 1761 efter tjenestepåtale. Udnævnt til kaptajnløjtnant 03/03 1763.
Anden periode i Vestindien
Udnævnt til guvernør på SJ og ST i 24/09 1764, .
Rang af oberstløjtnant fra 24/09 1764 eller 17/05 1765.
Afsejlede 04/10 1764. Ankomst SC 27/07 1765.
Tiltrådt tjenesten på SJ og ST 29/08 1765.
Fratrådt tjenesten 12/05 1766 og hjemkaldt efter klager fra generalguvernør Peter Clausen.
Efter ophold i København returnerede Roepstorff til Vestindien, hvorfra han igen rejste 28/06 1769.
Tredje periode i Vestindien
Udnævnt til generalguvernør 08/07 1771. Afrejste Kbh. 02/11 1771 via Amsterdam og London.
Tiltrådt tjenesten 01/03 1772. Afskediget 05/04 1773 efter Struensees fald og aftrådte 31/07 1773 til oberstløjtnant Schimmelmann.
Afløst af tidl. generalguvernør Peter Clausen. Roepstorff hjemrejste via De Amerikanske Kolonier, hvor han besøgte Brødremenigheder.
Var positiv over for Brødremenighedens missionering på øerne.
Efter hjemrejse ejede han på Nordfyn Østergård og senere baronierne Kørup og Einsiedelsborg, senere navneændret til Egebjerggård.
Ejede sukkerraffinaderi i Odense. Reder for et par skibe, ODENSE SUKKERRAFFINADERI og AALBORG, der besejlede Vestindien før 1801.
Om skibet ODENSE SUKKERRAFFINADERI, der staves på en del forskellige måder, findes der på en del kartotekskort på H&S oplysninger:
Fra Kay Larsens kartotek er der 4 kort med titel ODENSE SUKKERRAFFINADERI: 1. Brig, 62,5 Kl. Reder general Röpstorff. Kaptajn: Høyer Biørnsen af København. Naturaliseret ved borgerskabstagelse heri staden. Rulle: 27. marts 1793. Hjemkomst samme efterår. 2. brig af Kbh. 62 Kl. Til St. Croix. Rulle den 27/3 1793. Reder general Roepstorff. Kaptajn Høyer Biørnsen. 1. styrmand Andreas Rotwith, 2. styrmand Ole Pedersen Rønne, 7 matroser og 1 ungmand. 3. Brig, 62,5 Kl. Kaptajn Høyer Biørnsen, selv underreder, af Kbh. Styrmand Chresten Steensen. Reder general Röepstorff. 12 Mand. Rulle til St. Croix den 16/12 1793. 4. af Odense, 63,5 Kl. Kaptajn Chresten Steensen. Reder: Roepstorff. Pas i Kbh. til St. Croix den 18/3 1797.
Fra museets søhistoriske arkiv er der fem kort om samme skib: 5. skib af Kbh. 63,5 Kl. Reder Selby & Co. Kaptajn Høyer Biørnsen. Iflg. att. 28/3 1791 rejse fra Kbh til Madeira, Vestindien og tilbage.
Iflg. att. nr. 144 af 20/3 1799 rejse fra Kbh. til St. Croix, reder kammerjunker Petersdorff m. int.
Iflg. att. af 26/6 1795 rejse fra Kbh. til Livorno. Kaptajn Christen Steensen, reder generalguvernør von Roepstorff.
Rejse fra Kbh. til St. Croix og tilbage til Odense iflg. att. af 22/3 1797, iflg. att. 30/3 1798 solgt til kaptajn H. P. Koefoed og omdøbt LOVISA. Kilde: St. A. Kbh. prot. pap? 1791, Nr. 8. 6. brigantine af Kbh. 63,5 Kl. Bygget Sverige, købt 1791, reder general Roepstorff. Kaptajn Høyer Biørnsen, Kbh. 1791-1794. 7. snau af Kbh. 63,5 Kl. bygget i Sverige, købt 1791. Reder general Roepstorff. 12 mand. Skipper Høyer Biørnsen. Sejlet til St. Croix i Vestindien; udg- 16/12 1791.
Kilde R. A. Stat. Tab. over Skibsfarten i Danmark og Norge 1746-1796. Nr. 79. Kbh. 1793. 8. snau af Kbh. 63,5 Kl. bygget i Sverige, købt 1791. Reder general Roepstorff. 11 mand. Skipper Chresten Steensen. Sejlet til Livorno og videre efter ordre, er hjemme.
Kilde R. A. Stat. Tab. over Skibsfarten i Danmark og Norge 1746-1796. Nr. 51. Kbh. 1795. 9. snau af Kbh. 63,5 Kl. bygget i Sverige, købt 1791. Reder general Roepstorff. 11 mand. Skipper Chresten Steensen. Sejlet til Livorno og videre efter ordre, er hjemme.
Kilde St. A. Kbh. 1795, 51.
* 10/09 1743 i Gross-Luckow. † 04/12 1793.
Forældre pastor Jacob Schimmelmann og Margrethe Sabine f. Neye.
Heinrich Ludvigs farbroder var Minister Heinrich Carl greve Schimmelmann i hvis hus i Hamborg Heinrich Ludvig var nogle ungdomsår.
Gift SC 19/09 1775 med Henriette Cathrine Schäffer, født Lexmond, * 1741 i Utrecht, † 1816 i Odense.
Hun var datter af Kapkoloniens hollandske generalguvernør og enke efter Thomas Vilhelm Schäffer, der var byfoged på ST.
I Danmark ejede hun efter sin mand en del af Skodsborg palæet, som Schimmelmann havde købt i 1790 af Johannes Søbøtker, der var farfar til den senere generalguvernør, nr. 048 af samme navn.
[Trap5, bd.5 p.980]
Karriere
Fra 1765 bogholder hos onklen i København. Afgik til Vestindien i 1768 som planter for onklens besiddelser købt af staten.
Justitsråd og medlem af Det Sekrete Råd på SC fra 1769 og fra 07/09 1771 medlem af regeringsrådet.
Ophold i København en periode i 1772-1773 sammen med guvernør Peter Clausen, nr. 091.
Udnævnt vicegeneralguvernør, oberstløjtnant 24/05 1773 og rejste straks efter med MINERVA.
Udnævnt 08/07 1773 til medlem af vestindisk regering. Ankomst SC 22/07 1773.
Overdraget styret fra Roepstorff, nr. 089, 31/07 1773. Samtidig tjeneste som kommandant på SJ og ST.
I tjeneste som generalguvernør til 27/10 1773, hvor Peter Clausen ankom.
Udnævnt 1776 til oberst og optaget i adelsstanden i 1780.
Fra 1781 viceguvernør og fra 1785 generalguvernør og generalmajor.
* 17/05 1784; † 26/01 1854 i Altona; ‡ Assistens Kirkegård København. Forældre: kommandant Casimir Wilhelm von Scholten,nr. 036, og Catharina Elisabeth de Moldrup.
Gift Kbh. 31/10 1810 med Anne Elisabeth Thortsen, * 20/05 1786; † 01/03 1849.
Parret fik følgende børn:
Elizabeth Cathrine, * 04/09 1811; † 13/12 1859 - gift med kaptajn du Plat 25/11 1848.
Adelgunde Eline Marie, * 02/03 1813; † 21/12 1841 - gift med generalløjtnant Johan Bülow 16/02 1840.
Wilhelm Casimir, *27/06 1816; † 1876, oberst.
Francisca, *06/06 1821; † 10/02 1844 - gift med grev Dannemand.
Karriere
Uddannet militært. Ansat VI som fænrik ved de VI styrker.
Ved den engelske okkupation 1807 blev han engelsk krigsfange, førtes i begynd. af 1808 til England, udvekslet i efteråret 1808.
Medlem af kong Frederik VIs adjudantstab. Kaptajn 1813. Udtrådt af militær rækkefølge 28/01 1814.
Udnævnt vejermester på ST 29/01 eller 14/02 1814.
Stadthauptmand ST fra 28/01 1818 til 1824 og toldintendant fra 30/06 1822.
Kommandant, interim, fra 01/07 1818 til 11/02 1820 samt igen fra 01/04 1820 til 09/07 1820.
Fungerede igen som kommandant = guvernør på SJ og ST 01/04 1823 ved Jessens død.
Udnævnt ved kgl. resolution til guvernør på ST 24/12 1823 iflg. [10253 p.272].
Endelig udnævnelse som guvernør 30/08 1825 iflg. [KLguv].
Fratrådte guvernørposten på SJ og ST 06/03 1826. Kammerherre 1824.
Udnævnt til fungerende generalguvernør ved resolution af 30/01 1827. Han udrejste med orlogsskibet ST JAN forår 1827.
Tiltrådte tjeneste som generalguvernør, interim, 14/07 1827 til 24/04 1831. Generalmajor fra 1829.
I tjenesteperioden dog i Danmark med briggen ST THOMAS, afrejst 11/07 1829.
Efter Københavneropholdet sendt på diplomatrejse til USA 1830 og derfra til ST i slutningen af 1830. Næste år til København.
Afrejste København 27/05 1832 for VI. Ankom SC, overtog tjenesten igen den 19/07 1832.
Afløst 22/03 1834. Hjemrejst med ALART.
Ankomst igen SC 27/01 1835. Genindtrådte i tjenesten 28/01 1835.
Den 14/01 eller 17/01 1835 udnævnt til blivende generalguvernør fra 01/01 1836.
Retur på SC 19/06 1840. Fratrådte tjenesten 06/07 1848, og fra 08/07 1848 overtog Oxholm tjenesten.
Hjemrejst via London, hvorfra han 04/08 1848 meddelte København om negerfrigørelsen.
Ekscellence i 1846.
Slavesagen indledtes med von Scholtens forslag til, at frinegre deltes i to klasser og den ene fik fulde borgerrettigheder. Ordningen godtaget af Frederik VI i 1829.
Fra 1834 havde næsten alle frinegre denne status. 1824 kommission nedsat til bedømmelse af slavefrigørelsen. Et reskript fra 22/11 1834 gik ikke helt så langt, som Scholten havde ønsket, men negrene fik mulighed for at frikøbe sig, de fik personlig ejendomsret og tugtelsesretten blev indskrænket.
Disse ændringer blev det op til Scholten at offentliggøre, når han fandt det rimeligt, og de blev ikke offentligtgjort ved hans ankomst til VI i 1835, men først i 1840. Da havde der været tronskifte i Danmark og Christian VIII var blevet konge.
I 1843 gav et nyt reskript slaverne lørdag som deres ugentlige fridag.
Slavesagen fortsatte i Danmark med agitation både nationalt og med et vist pres fra engelsk side, og et nyt reskript af 28/07 1847bestemte, at slaverne skulle være frie fra 1859, samt at slavebørn født efter 1847 straks skulle være frie.
1848-revolutionen i Europa kom også til VI, og slaverne gik i oprør også på SC, SJ og ST, og Scholten proklamerede den 03/07 1848 alle slaver på de danske øer frie.
Scholten ejede plantagen Bülowsminde.
Der er en kortere tekst om PvS og et portræt af ham i [6111 H&S 1973 p.122ff]
= Erich Smit = E. N. Smidt. † ca. 12/6 1666 ST.
Sømand, kaptajn, der fik kaperbrev 18/04 1659 til HAABET. Den 17/05 1659 kaperbrev til FALKEN, ejet af Johan Steenkuhl.
Rejse til Vestindien med ERIK i 1665. Landgang på ST den 30/03 1666 og proklamerede øen dansk koloni.
* 05/10 1693; † 15/01 1744.
Forældre gehejmeråd Burchard v. Suhm og Gesilla von Brüggemann.
Første ægteskab med Anna Cathrine Frørup.
Karriere i flåden: kadet 1700, premierløjtnant 1719, kaptajnløjtnant 1723.
Andet ægteskab 31/07 1739 med Sophia Elisabeth Holm født Benzon * 1705, indgået i Petri Kirke, Kbh.
Sophia havde været gift med hofmaler Fr. Chr. Holm, og hun blev gift en tredje gang med admiral Michael Tønder i 1747. Hun døde 04/09 1769.
Karriere
Guvernør i Guinea udnævnt 17/12 1723. Fratrådt 04/03 1727.
Udnævnt til guvernør = vicekommandant ST & SJ 06/03 1727.
Afrejste fra Guinea med slaveskibet HAABETS GALEJ til ST, ankomst 14/05 1727.
Fratrådte 21/02 1733, da øerne fik generalguvernør.
Købte plantager op: nr. 74 i Koralbaykvarteret SJ, anlagt 1728.
* 09/08 1777;
€; 23/03 1854 Frederiksberg; ‡ Assistens Kirkegården.
Forældre: plantageejer og generalkrigskommissær Adam Levin Søbøtker og Susanne van Beverhoudt.
Gift 02/03 1796 med Johanne Margrethe Larsen, * 1777; † 1829, datter af bankier og skibsreder Lars Larsen.
Parret fik Susanne og Charlotte Frederikke, der efter kilderne aldrig kom til SC [10336 p.23].
Karriere
Uddannet hos de Coninck & Co. og derefter hos svigerfar Larsen.
Oprettede eget rederi med fart på VI. Bl.a. fra 1796 til 1818 fregatten LAURENTIUS, og var 1797 og 1798 reder for ANNA O'NEIL og LORENTZE CHARLOTTE.
I 1808 reder for CHARLOTTE FREDERIKKE, DEN LILLE CATHRINE og AKILLES
Fra 1804 optaget i Duntzfelts firma.
Kom permanent retur til SC fra 1820 og blev konstitueret præsident på ST med tiltrædelse 07/03 1826, udnævnt 30/08 1825. Generalguvernøren var da Bardenfleth i Christiansted. Mens Bardenfleth var generalguvernør, solgte Johannes Søbøtker Kongens Gade nr. 4 til regeringen, men havde da også et andet hus i samme gade, som han derefter benyttede som residens [10336 p.23].
Konstitueret generalguvernør under Scholtens fravær fra 11/07 1829.
Fungerende generalguvernør igen i 1831-1832 og 1834-1835.
Udnævnt vicegeneralguvernør 06/05 1832.
Udnævnt guvernør for SJ + ST 04/08 1835. Tiltrådt tjenesten 01/11 1836.
Afskediget 08/12 1848. Fratrådt 01/12 1848.
Byggede Øregård i Hellerup. Grunden erhvervet 1806 og derefter bebygget ved arkitekt Joseph-Jacques Ramée.
Søbøtker måtte sælge Øregård i 1821.
Arvede på SC ved faderens død plantagerne Constitution Hill og Høgensborg.
Faderen ejede Hummeltofte i Lyngby, og farfaren ejede Skodsborg.
Opstillede øens første dampmølle på Høgensberg.
Mere om slægten Søbøtkers tidligere led, der kan relatere til dåbsfadet. FØRSTE GENERATION
Adam Levin Søbøtker var Vestindisk Kompagnis sekretær, † 12/03 1736, og gift med Anna Maria Søbøtker, †, 07/05 1736.
ANDEN GENERATION
De fik mindst en datter, Anne Marie, konfirmeret på ST 1741, og blev gift 28/05 1743 med Peter Matthias From, anden gang 20/04 1749 med Andre (Andreas?) Smith, og tredje gang 26/04 1750 med Andreas Knudsen.
og en søn:
Johannes Søbøtker, der blev sekretær for en af kongens kammerherrer. Han blev gift med Else Nielsdatter = Nielsen, * 1729, den 04/02 1746.
Familien blev plantageejere på SC fra 1737 og havde et finansielt samarbejde med familien Beverhoudt. Søbøtkers byggede plantagen Høgensborg i 1757
TREDJE GENERATION
Johannes og Else fik mindst to børn:
Birgitta Catarina, der blev døbt i 1748 [iht artikel på nettethttp://wc.rootsweb.ancestry.com/cgi-bin/igm.cgi?op=GET&db=hedvig_o&id=I2415, blev hun født 30/01 1749].
De fik også sønnerne:
Hans Jacob Søbøtker, * 1751, der blev søværnsofficer, samt
Adam Levin Søbøtker, der blev født i 1753. Der er noget mærkeligt ved, at dåbdfadet i den lutherske kirke har 1760 som dåbsdato for denne søn, der da vil have været cirka 7 år ved dåben. Det må derfor formodes, at teksten skal betyde, at sønnen var den første, der blev døbt i kirken, og at faderen senere skænkede fadet til kirken. Sproget er her noget uklart.
Han fik som voksen stillingen som guvernementssekretær hos Peter Clausen i perioden eller en del af perioden mellem 1766 og 1785. Han var også medlem af Borgerrådet på SC og blev den 11/05 1776 gift med Susanne von Beverhoudt, der var født på SC.
Adam Levin byggede Kongens Gade nr. 4, det senere guvernementshus.
FJERDE GENERATION
Adam fik før sit ægteskab et barn med en mulatkvinde. Barnet blev døbt Marie Margrethe den 12/01 1777 i den hollandsk-reformerte kirke - den nuværene lutherske kirke.
Med Susanne von Beverhoudt fik han mindst sønnen Johannes, der blev døbt i samme kirke den 27/08 1777, og det er denne søn, der er omtalt i indledningen til denne Søbøtker-artikel.
FEMTE GENERATION
Johannes fik - foruden de øverst omtalte to døtre med konen - også barnet
Betsey i 1803 med husholdersken Elizabeth Ravini en farvet kreol.
I 1810 fik han under et andet besøg på øerne datteren Mary Elizabeth. Moderen ikke eksakt noteret som den samme som Betseys.
Mary Elizabeth blev i 1835 gift med Høgensbergplantagens daglige leder William McFarlane, der desuden var lærer og degn ved den anglikanske St. Paul's Church i Frederiksted. Deres efterkommere findes stadig på SC.
[10336 p.21ff]
* 1670; † 17/09 eller 18/09 1724. Begravet ST.
Søn af slotsgartner og forvalter på Rosenborg Andreas Thomsen og Sofie Amalie Kalthof.
Gift første gang 06/03 1705 i Helligåndskirken med Birgitte Cathrine Wissing, † 09 1758 i København.
Gjorde tjeneste i marinen fra 1691, i hollandsk tjeneste 1692-1694,
i Danmark som premierløjtnant fra 1697, kaptajnløjtnant fra 1700, kommandør 1711 og schoutbynacht fra 1714.
Afskediget 1719.
Karriere
Udnævnt til kommandant og guvernør på ST og SJ den 08/10 1723.
Udrejste med SALVATOR MUNDI. Ankomst ST 29/04 1724.
Tiltrådt tjenesten 01/05 1724. Død 18/09 1724.
* ukendt, ca. 1640; † 1709; ‡ 06/07 1709. Formodentlig af nordtysk oprindelse.
Gift med Gertrud Magers; † 1719; ‡ 22/11 1719. Datter af brygger Henrik Magers, der var fra Bogense.
Borger i Bergen omkring 1670 med stigende betydning i byens næringsliv.
Indrettede i nærheden af Bergen saltbrænderi og sæbesyderi med privilegier fra 1684. Desuden væverier, sejldugsmanufaktur, reberbane, tranbrænderi m.m.
Medstifter af Bergen børs i 1684. Fra 1689 privilegium på Lilledals kobberværk.
Forpagtede 1690 til 1700 De Vestindiske Øer. det gav ham ret til at benytte det kongelige segl med modifikationer samt udstede gangbar mønt, der dog hurtigt blev værdiløse.
Forpagtning af Bergen accisse fra 1691. Han havde kongeligt besøg af Christian V.
Hans Bergenejendomme gik til under brandene både 1674, 1686 og 1702. Udrustede skibe i Guineafarten. Ved sin død var han fallit.
[DBL1]
Frederik Visby
Hans Frederik Meyer Visby, blev født i Tikøb den 9/7 1839, søn af præsten Vilhelm Hahn Visby og Marie Cathrine Helene Meyer. Faderen var fra 1844 præst i Vester Velling-Skern vest for Randers.
Fr. Visby gik i skole i Århus, læste senere i København på universitetet, Polyteknisk Læreanstalt og Teknisk Institut. Afbrød for at studere på Kunstakademiet fra 1860 til 1864.
Soldatertjeneste og reserveofficersuddannelse, der måtte opgives, da han blev tunghør.
Almindelig malersvend, da økonomien ikke tillod fortsatte studier.
Rejste til Vestindien den 22/10 1865 med barken GERSON til St. Croix og senere St. Thomas.
Efter halvt år videre til Amerikas fastland. Kom hjem i 1870 og blev malermester i Århus samt fotograf.
Fr. Visby giftede sig 14/7 1871 med Laura Dorthea Juliane Loria fra Kiel.
Bestod tandlægeeksamen i 1878, nedsatte sig som tandlæge i København.
Anden rejse til Vestindien den 18/11 1880 med SAXONIA uden familien, der kom i sommeren 1881 med MALVINA. Familien opholdt sig på St. Thomas et år til 1882, hvor de tog til New York.
Familien vendte hejm til Danmark i 1884. Den 5/7 1886 døde fru Visby.
Fra 1888 var Visby tandlæge i Århus. Den 16/4 1892 gift med Anna Cathinka Sørensen født 14/11 1844.
Fr. Visby døde 16/2 1926.
Hans produktion er en samling akvareller og tegninger fra det gamle Århus samt tegninger og akvareller fra Vestindien. Af de sidstnævnte er på H&S 39 malerier, 1 litografi og 13 farvelagte tegninger. Liste over H&S reg.numre i nedennævnte artikel.
Der findes få af hans værker andre steder.
[10265] Jensen, Peder, 1963: "Et bevæget livs roman - Fr. Visby maler, fotograf og tandlæge"
In: Århus Stifts Årbøger, 1963, side 7 til 40.
* 01/04 1755 i Tønder; † 13/10 1820 i Paris.
Gift 31/05 1787 på SC med Sara Heyliger Cortwright, † 1839. Cortwrightfamilien var plantere på SC.
Parret fik sønnen Christian Cortwright Walterstorff.
Som yngling page ved hoffet fra 1773. Cand jur. fra Kbh. Universitet 25/01 1777.
Karriere
1778 afrejst til VI, hvor han blev medlem af regeringsrådet for tre år. 1780-1786 landsdommer på SC.
Var fra 1782 partreder for REGNBUEN.
1785 viceguvernør. Hjemrejst en periode i 1786.
Afrejst igen i slutningen af 1786 som Første Regeringsråd.
1787 generalguvernør, afløste Schimmelmann. Ansøgning om jobbet fra 28/08 1787, udnævnt 05/12 1787.
Tiltrådt tjenesten som guvernør 31/12 1787. Aftrådt 25/07 1794.
Efter nogen tid afrejse via Nordamerika og hjemkomst til Danmark 1796.
Udnævnt 21/10 1801 til generalguvernør. Udrejst med fregatten IRIS. Ankomst SC 15/01 1802.
Tiltrådt tjenesten 16/02 1802. Aftrådt efter udført opgave og egen beslutning 16/02 1803.
Blev genudsendt til ST for at overtage øerne efter den engelske besættelse.
Direktør for generalpostamtet far 1796, indførte diligenceposttrafik efter USA-forbillede.
Direktør for Det Kongelige Teater fra 1797.
Militære grader - af mere honorært indhold end praktisk - til generalmajor fra 1790 og generalløjtnant ved afsked.
Kammerherre fra 1782, greve fra 1819.