1. Ostindisk Kompagni = Det Ostindische Compagnie =
Den Indianske Sejlation | ||
| Stiftet 1616-03-17 1) | Artikler 1616-03-17 | Ophørt 1650 |
|
1616 Monopol på trafik og handel for 12 år øst for Capo bona Sperantza og vest for Magellanstrædet. Stiftende konsortiumsmedlemmer: Storkøbmand Jan de Willum fra Amsterdam og Herman Rosenkrantz fra Rotterdam. Bestyrelsesformand, præses blev kongens uægte søn Christian Ulrich Gyldenløve, da ca. seks år gammel. 1617 Christian IV sendte gesandtskaber til Holland og England for at undgå modstand fra disse stærke og konkurrerende lande. 1618-08-18 Afsejlede Roland Crappé med jagten ØRESUND som fortrop til Ceylon. 1618-11-29 Afsejlede Ove Gjedde med CHRISTIAN og KØBENHAVN, der var kompagniskibe samt DAVID, DEN HOLLANDSKE FLØJTE og ELEFANTEN, der var orlogsskibe. 1619-02-18 ca. Ved Kap Verderne. Her kaprede man to franske skibe, omdøbt til PATIENTIA og JAGEREN / JÆGEREN, mens DEN HOLLANDSKE FLØJTE returnerede til Danmark. JAGEREN forliste senere ved Kapstaden. 1620-11-19 Traktat med nayaken af Tanjore om dansk kolonisering af Trankebar for en periode af to år. 1621-02-05 Ankom Giedde til Norge. 1624 Genforhandlet traktat om Trankebar, nu uden tidsbegrænsning mod årlig afgift på 3.000 rdl., forhandlingsleder Roland Crappé, der var udnævnt guvernør fra 1621 til 1636. Han kom hjem med ST. ANNA i 1637. 1639 Nye direktører i følgende periode bl.a.: Roland Crappe, Johan Braem, borgmester Jakob Mikkelsen, Helsingørkøbmanden Villum Leiel. 1639 To sidste skibe, CHRISTIANSHAVN og DEN GYLDNE SOL, udsendt af kompagniet. 1639-1668 Al sejlads indstillet. 1644 Afgiften til nayaken nedsat til 2.000 rdl., der blev betalt årligt til 1845. 1655 Eskild Andersen Kongsbakke guvernør. 1668 Orlogsskibet FÆRØ blev afsendt. Ankom Trankebar 1669-05-21. Retur ank. 1670-09-00. Kompagniet fik kontor midt for på Gammel Strand, hvor kongen skænkede Kompagniet "et skønt, grundmuret ved Stranden, ikke langt fra Vejerhuset beliggende Hus". [Lauring 2010 p.101, Feldbæk 1986 p.25-29, Tuxen 1898 p.371ff, Gøbel 1980 p.543f, Feldbæk 1980 p.46, 78, Klem 1943 p.74ff, Bastrup p.493ff] 1) Iflg. åbent brev fra kongen 1616-03-17, hvori artiklerne er godkendt. | ||
2. Ostindisk Kompagni = Ostindische Compagnie | ||
| Stiftet 1670-11-28 |
Oktroj 1670-11-28 1) Reglement 1670-12-09 Oktroj 1698-10-29 2) Reglement 1699-05-29 Oktroj konfirmeret 1699-09-09 3) Oktrojtillæg 1704 | Ophørt 1729-04-28 |
|
Direktionen: fhv. Admiral Cort Adeler, Vicepræsident i Kommercekollegiet Jens Juel, Admiralitetsråd Paul von Klingeberg, Assessor i højesteret Thomas Finche, Assessor i højesteret Peder Pedersøn Lerche, Stempelpapirforvalter Albert Heintz. 1668 Afsejlede orlogsskibet FÆRØ til Ostindien. 1670 Fæstningen Dansborg i Trankebar overtages af Kompagniet. 1674 Sivert Adeler, søn af Cort Adeler, blev guvernør til 1682. Gik hjem med DEN FLYVENDE ULV, døde i Cap. 1676 Nayaken i Trankebar efterfulgt af Rajahen af Marratadynastiet i Tanjore. 1682 Axel Juul, søn af Claus Juul til Vosborg, guvernør. 1704 Oktrojtillægget tillod købmændene at losse deres skibe i alle rigets havne. 1721-1725 Kompagniet kan ikke finansiere rejser til Ostindien. Private udruster og betaler kompensation til Kompagniet. 1729 Frasagde Kompagniet sig al handel, og Kompagniet opløstes. 1698 Kompagniet beboede Mikkel Vibes Gård på Strandgade / Skt. Annægade. Samme hus anvendt 1732-1740 af AK. Ses på billede i [Feldbæk 1980 p.114]. 1697-05-27 Arbejdet på Asiatisk Kompagnis havn indledtes. [Feldbæk 1986 p.49, Feldbæk 1980 p.114, TfS 1898 p.382, Kina p.70 + 103] 1) Monopol på 40 år. 2) Monopol på 40 år. 3) Konfirmation af kong Frederik IV ved tronbestigelsen 1699. | ||
Altonaprojektet 1728-1729 | ||
|
Fejlslagent forsøg på at etablere en filial af 2. Ostindiske Kompagni med sæde i Altona i 1728 og 1729. | ||
Asiatisk Interimskompagnier | ||
| Stiftet 1729 |
Oktroj 1729-07-25 1) Konvention 1729-08-01 2) Oktroj Kina 1730-02-10 3) Konvention for Kina 1730-02-10 Oktroj 1730-03-15 4) Konvention 1730 5) | Ophørt 1732 |
|
Kompagnierne overtog privilegier fra 2. Ostindiske Kompagni og udsendte 1729 til 1731 fem skibe. Kongen kaldte i befalingerne foretagenderne for fx: "vores imidlertid kontinerende kongelige oktrojerede danske ostindiske kompagni", og i forlængelserne i 1730 for "Special Octroye og Prolongation". 1730 Logen 50 km nord for Trankebar, Porto Novo, anlagt senest 1729. 1730-10 To skibe afgik til Ostindien. 1730-10-08 Første skib, KRONPRINS CHRISTIAN, udsendt til Kina. Varpet uden for Bommen 1730-10-13, Frd. IV's dødsdag. 1730 Tilladelse til at interessenterne i Ostindienkompagniet og Kinakompagniet kan forene sig i et Kompagni. 1730-04-20 Interessenterne enedes om at sammenslutte de to kompagnier, hvilket blev den reelle begyndelse på Asiatisk Kompagni, der fik oktroj i 1732. [Feldbæk 1986 p.59 + 81-82, 91, 113, Feldbæk 1980 p.141, Kina p.105] 1) Gældende for et eller to skibes udrejse i 1729. 2) I konventionen fandt interessenterne enighed om udsendelsen af to skibe. Afsejlingen fandt sted i november. 3) Kinasejladsens indledning. 4) Tilladelse til Trankebar ekspeditioner i 1730 og 1731. 5) Udateret, formodentligt samme dato som oktrojen: 1730-03-15. | ||
Asiatisk Kompagni = Det Kongelige Octroyerede Danske Asiatiske Compagnie | ||
|
Stiftet 1732-04-12 Reelt stiftet 1730-04-20 1) |
Oktroj 1732-04-12 på 40 år Konvention 1732-07-30 Oktroj 1772-07-23 på 20 år 2) Konvention 1772-08-03 2) Konvention 1778-02-11 og 12 Konvention 1787-11-21 Oktroj 1792-03-21 på 20 år 3) Konvention 1798-02-15 4) Oktroj 1812-04-12 på fred + 3 år 5) Oktroj 1817-01-29 på 3 år Plakat 1820-02-16 forlænget til 1822 Plakat 1822-01-29 forlænget uden tidsfrist Resolution 1837-12-27 endeligt ophør: | Ophørt 1843-05-01 |
|
1732 Kompagniet overtog Trankebar med alt vedrørende og skibe og varelagre, bygninger etc. i København. 1745 Kompagniet udsendte i årene 1731-1745 i alt 37 store handelsskibe til Ostindien og Kina. 5 af skibene forliste. 1752 Logen Calicut anlagt på Malabarkysten. 1755 Logen Colachel / College anlagt på Malabarkysten og logen Frederiksnagore / Serampore i Bengalen. 1755 Første forsøg på oprettelse af koloni på Nikobarerne. 1756 Koloni på Nikobarerne forsøgt oprettet. Gentaget forgæves forsøg 1757. 1763 Loge anlagt ved Balasore, solgt med til England 1845. 1771 I tiden 1766 til 1771 ankom til København fra Kina 9 skibe og fra Ostindien 7 skibe [Kbh.s Toldbod p.59]. 1772 Loge anlagt ved Patna, der lå op ad Ganges, solgt i 1827. 1772-1807 Lossede 358 ostindiefarere ladninger i København. 6) 1775 Første private skibe til Kina: GREV BERNSTORF og MINERVA. 1777-08-01 Cessionsakt for Trankebar og Frederiksnagores overgang til den danske stat. Forberedt ved Kompagniets overenskomst af 1777-03-14 og generalforsamlingsbeslutning 1772-04-23. Statens drift varede til 1845. Derefter drev AK. kun import fra Kina. 1808-01-28 Frederiksnagore besat af englænderne, mandskabet krigsfanger, og skibene PRINSEN AF AUGUSTENBORG, HOLSTEN, KJØBENHAVN og THE BOYNE blev beslaglagt. 1814 Kompagniets finansielle stilling var svag, og det måtte acceptere private købmænds handel på Kina. Efter krigen ejedes kun to skibe. 1818-11-00 Afgik KRONPRINSESSEN til Ostindien. Det var da 11 år siden AK afsendte et skib, og det blev Kompagniets sidste rejse til Ostindien. 1833 Sidste skib blev udsendt til Kina. 1839 Asiatisk handel frigivet for alle, stadig mod afgift. 1844-03-22 Ved plakat bekendtgjort, at Asiatisk Kompagni opløst, handelen fri for alle undersåtter. 1845 Indiske kolonier solgt. 1847-10-11 Sidste del af Kompagniets arkiv afleveredes til det offentlige. OPLYSNINGER OM ASIATISK KOMPAGNIS SKIBE ER OPFØRT I EGEN TEKST HER [Feldbæk 1982 p.220, TfS 1898 p.389, Klem 1943 p.82ff, Bastrup p.549, Deuntzer p.64, 72] 1) Datoen, hvor det ostindiske interimskompagni og det kinesiske interimskompagni enedes om en sammenslutning. 2) Gældende fra 1772-04-12. Fri handel på Ostindien i 20 år mod en afgift til AK på omkring 10%. Første privatejede skib afsejlet 1775. Ved vedtagelsen af 1772 oktroj og konvention behandler [Rasch 1949] og [Dalgård 1949] spørgsmålet, om det var en fortsættelse af det bestående Kompagni eller et nyt var dannet. Oktrojen benytter samme navn som i 1732, mens Konventionen er titlet: Convention for Det Kongelige Octroyerede Danske Asiatiske Nye Compagnie. 3) Gældende fra 1792-04-12. Kinamonopolet blev fastholdt, men en ringe rekognition til AK af handel på Indien vedvarede ved den Kongelige Anordning af 1797-06-16, hvor trafikken på Indien og Kina, men ikke handel på Kina til Danmark, blev tilladt. 4) Konventionen blev vedtaget i småbidder på generalforsamlingerne i 1792, 1793, 1795, 1797 og sidste enkeltheder 1798-02-15. [Feldbæk 1986 p.283 note 1]. Fra [Deuntzer] p.12 er konventionen dateret 1798-03-01. 5) Oktrojens varighed lød på 3 år efter fredsslutning med England, hvilket blev til 1817. 6) I 1772 ejede Kompagniet 5 kinaskibe og 2 indienskibe med 900 mand. I 1783 ejede det 9 kinaskibe og 6 indienskibe med 1750 mand. Fra 1776 til 1807 ekspederes i Kbh. (Kompagni og private) 67 udgående og 62 indgående skibsladninger for Ostindien. For Kina 50 udgående og 53 indgående skibe. | ||
Afrikanske Konsortier | ||
|
1625-01-25 Christian IV gav handelskompagni i København monopol i 8 år på handel på Guinea og hele Amerika. 1625 Stiftende konsortium med medlemmer: Storkøbmand Jan de Willum eller Willem. Planerne blev aldrig realiseret. 1636-05-15 Christian IV gav privilegier for 12 år til et Guineisk og Afrikansk Kompagni, København. Planerne blev aldrig realiseret. 1649 Første skib afgik fra Glückstadt til Guinea. 1651-05-16 Frederik III gav Glückstadts borgere ret til handel på Guinea, men ikke monopol. Enkelte besejlede områderne, kun enkelte rejser kendes. 1658-01-25 - Skibet GLÜCKSTADT ankom til Guinea, og den svenskfødte Carlof erobrede det svenske fort Carlsborg, som han annekterede i den danske konges navn. Hollænderen Samuel Smidt blev guvernør. [Feldbæk 1986 p.353, Nørregaard 1968 p., Lauring 2010 p.101] |
Afrikanske Kompagni, tidligste | ||
| Stiftet 1656 | Privilegier 1656-06-28 på 20 år | Ophørt 1668 udløb privilegierne |
|
Privilegierne givet til "Africansche Compagnies participanters privilegier". 1654 Første skib afsendt efter guld og elfenben: NELDEBLADET. 1656 Stiftende konsortium i et interessentskab. Initiativtager købmand Jens Lassen. Jens Lassen gled ud af som partner, da Glückstadtkompagniet i 1659 blev etableret og Svenskerkrigen indledt 1657. 1656 Ingen yderligere aktivitet er registreret fra Kompagniet. [Lauring 2010 p.104, Nørregaard 1968 p.30, Feldbæk 1986 p.354. Nørregaard 1968 p.30ff] | ||
Afrikanske Kompagni, Holsten = Glückstadtkompagniet | ||
| Stiftet 1659 |
Oktroj 1659-05-20 på 25 år Udvidet patent 1660 Oktroj 1661-07-24 reelt uændret genudsendt Reglement 1660 udat. givet fra 27/5 til 8/9 Oktroj 1671-06-17 bekræftet af Chr. V. | Ophørt 1672-07-19 |
|
Oktrojen udstedt til: "Dess Königl: Dännemarckischen Octroy, der Dänischen Africanischen Comp:a am 20 May 1659." Kompagniet fik monopol på handel med Guinea og fik pligt til at overtage det svenske fort Carolusborg, som Frederik III havde overtaget, da den svenskfødte kommandant fra GLÜCKSTADT havde erobret det i 1658. Stednavne nævnt i oktrojen er: Cabo Corso = Carolusborg = Cape Coast. Taccaran = Takaradi. Anamabo= Anamabu. Orsu = Osu ved Accra. 1657 Første fort oprettet på Guldkysten. 1660-08 Kongen gav udvidet privilegier til Kompagniet for handel på hele Afrikas kyst. 1661-08 Danskerne betalte for grundstykke til anlæggelse af Christiansborg Fort i Accra. 1672-07-19 Forterne overtaget af danske stat, da Kompagniet var fallit. 1672 Privilegierne overgik til Vestindisk-guineisk Kompagni. 1672-1693 Enkelte private Glückstadtskibe sejlede i denne periode til Guinea og videre. [Gøbel 1980 p.552, Feldbæk 1980 p.320, 322, Feldbæk 1986 p.353, 364, Lauring 2010 p.105, JM] | ||
Vestindisk Kompagni – Vestindisk-guineisk Kompagni | ||
| Stiftet 1671-03-11 1) |
Oktroj 1671-03-11 Reglement 1671-03-11 konfirmeret Oktroj bekræftet 1680-09-30. Oktroj 1697-09-28 Reglement 1699-05-29 Konvention 1733-09-26 2) Oktroj 1734-02-05 uden ophørsdato | Ophørt 1754 |
|
1671 Stiftet som Vestindisk Kompagni. 1671 Første direktører udpeget i Reglementet var Jens Juel, Peder Pedersen Lerche, Hans Nansen. 1672 St. Thomas erhvervet. 1673-10-11 Søpas til første skib på trekantruten, DEN FORGYLDTE ØRN, afgik. Reder generaladmiral Cort Adeler. Hjemkom 1675. 1674-03-11 Københavnske købmænd indvilligede i at indtræde i Vestindisk Kompagni. 1674-11-20 København fik samme rettigheder som Glückstadt for handel på Guinea. 1674-11-20 Ændrede samtidig navn til Vestindisk-guineisk Kompagni. 1680-1696 Kompagniet sendte ingen skibe til Vestindien. Handel udlejet til private. 1689-1696 Købmand Nicolaj Jansen Arf havde lejet eneretten til handel på Guinea. 1690-1694 Forpagtet handelen i Vestindien og St. Thomas til den norske købmand Jørgen Thormøhlen, ophævet i 1694. 1695-10-31 Aktionærerne indvilligede i at indskyde ny kapital og igen overtage handelen. 1718 St. Jan erhvervet. Den var allerede i 1675 formelt erklæret dansk, men det blev bestridt af Spanien og England. 1733-06-15 St. Croix erhvervet, traktatdato. Kgl. bevilling udstedt 1732-02-22 til Frederik Holmsted til at erhverve St. Croix. 1751 Førsteminister grav A.G. Moltke valgt til formand for Kompagniet og en tidssvarende løsning blev fundet. 1754 Staten købte aktionærerne ud, Kompagniet blev afsluttet. 1755 Staten overtog øernes administration, og handelen blev fri for alle undersåtter. Kompagniet udsendte før 1700 kun godt 30 skibe til Guinea - VI. Antallet øgedes hen mod 1747, hvor 13 skibe samtidig var i fart. Følg skibene under rederiet. Fra 1734 deltog Kompagniet ikke i slavetransporterne, der blev givet fri mod betaling af importtold per slave til VI. Fra 1745 aftalte kompagniet en godkendelsesordning for visse private redere for slaveimporten. De godkendte redere og købmænd fik fra 1747 monopol på handelen på Guinea og VI. De blev de facto optaget i Kompagniet. Den danske stat indløste i 1754 aktionærerne helt i forbindelse med Kompagniets opløsning. Handelen på Guinea og på VI., der siden 1672 havde været samlet, blev nu adskilt, og handelen og skibsfarten på Guinea blev fri fra 1754 for alle kongens undersåtter, og kompagnierne havde kun betydning for koloniadministrationen. Myndighedernes administration af Guinea og VI. blev samlet i Vestindisk-guineisk Rente- samt Generaltoldkammer. Sejladser kan bl.a. følges via de algierske søpasprotokollers oplysninger om benyttede pas, og skibenes rejser via skibslister registreringerne i Vestindien. [Gøbel 1980 p.553f, Lauring 2010 p.107f, Nørregaard 1968, RA - wicomp., RA - a_trade, Feldbæk 1980 p.328, Feldbæk 1982 p.209-211, Feldbæk 1986 p.439] 1) Der blev 1653 oprettet et privat handelskonsortium i København for handel på oversøiske pladser. Det kaldes til tider for det første vestindiske kompagni men havde ingen oktroj. 2) Fra 1733 havde Kompagniet monopol på import og raffinering af al vestindisk sukker. | ||
Afrikanske Kompagni = Marokkokompagniet | ||
| Stiftet 1755-03-31 1) |
Oktroj 1755-03-31 Konvention 1755 | Ophørt 1766-09-18 |
|
1753-06-18 Traktat, der indeholdt en handelsaftale, med Marokko var baggrunden for kompagniets oprettelse to år senere. Der måtte handles og besejles fra 36 grader til 22 grader nord på Afrikakysten, dvs. fra Gibraltar til Kap Blanco. 1768-05-20 Handelen på Marokko blev fri for alle borgere. [Feldbæk 1986 p.688f, Gøbel 1980] 1) På kongens fødselsdag. | ||
Guineisk Kompagni = Det kongelige oktrojerede danske guineiske Handelssocietet | ||
| Stiftet 1765-03-18 |
Oktroj 1765-03-18 på 20 år Konvention 1766-02-19 Konvention 1766-09-09 bekræftet Likvidation 1775 | Ophørt 1778 |
|
Kompagniet kaldes Bargumske Selskab efter tilbuddets ophavsmand, Henrik Bargum, og i den første tid med deltagelse af svigermor Gustmeyers enke. En del af finansieringen var fransk. 1766 Fra Vestindien kom 1766 til København 27 skibe med bl.a. sukker. 1767 I dette år kom 32 skibe med sukker. 1768 I dette år kom 25 skibe og 1769 I dette år kom 27 skibe 1774 Bargum gik fallit. 1775 Kompagniet likviderede, og forterne overgik til staten. 1776-05-22 Kongelig befaling udstedt om handelens fortsættelse som en kongelig forretning. Slavetransporterne over Atlanten fortsatte under Generaltoldkammeret til 1781. 1781 Østersøisk-guineisk Handelsselskab overtog forretningerne. [Lauring 201 p.108f + Gøbel 1980 p.561, RA - a_trade] | ||
Vestindisk Handelsselskab | ||
| Stiftet 1778 | Oktroj 1778-05-11 på 25 år | Ophørt 1816 / 1824 |
|
Selskabet drev handel på VI og forpagtede toldopkrævningen på øerne. 1778 Direktionen bestod af H.C. Schimmelmann, J.O. Schack-Rathlou, Ernst Schimmelmann, Christian Ludvig Stemann, Ove Høgh Guldberg, Niels Ryberg. 1781-1784 Selskabet udsendte disse år gennemsnitligt fem skibe til VI. og et til Ostindien årligt. 1784 Fra Den Nordamerikanske Frihedskrig ophørte, gav forretningerne underskud, og den danske stat overtog selskabet 1785 og indløste aktionærerne til kurs pari. 1802-05-06 - HERCULES, 136 kls. Hjemkom fra Isle de France med ladning til 214.832 Rdl. 1805-06-20 - DIE EINIGKEIT, 98,5 kls. Hjemkom fra Isle de France med ladning, og igen 1807-04-18. 1816 Selskabet trådte i likvidation, og bobehandlingen varede til 1824. [Gøbel 1980 p.564, Feldbæk 1986 p.727ff] | ||
Østersøisk-guineisk Handelsselskab | ||
| Stiftet 1781 |
Oktroj 1781-07-05 på 30 år, privat aktieselskab. Ledelsesregler indgik i oktroj | Ophørt 1786 i likvidation |
|
1781 Selskabet overtog Guineisk Kompagnis og Grønlands Handels skibe iflg. en liste med 37 navne indsat § 5 i oktrojen (optaget i skibsdatabasen). 1781 Selskabet overtog store arealer mellem Kvæsthuskajen og Toldboden: Korntørringsmagasinerne, Larsens Plads, Blå og Gule Pakhus m.m. Samtidig flyttede KGH over på Christianshavn, hvor de siden har holdt til. 1781 Handelsselskabet overtog i hele sin levetid skibsbygmester Erik Eskildsen fra Den grønlandske Handel og Fiskefangst. 1781 Selskabet blev forpligtet til at opbygge kornlagre i København, oktrojen § 9. 1781 Selskabet modtog pengepræmie per defensionsskib og en mindre præmie for andre skibe, som de lod bygge i København, oktrojen § 16. Selskabet havde monopol på handel med Guinea og transport med slaver over Atlanten. Der blev 1781-1786 i alt sendt 38 skibe til Guinea-VI. og 4 skibe til Ostindien. Skibstonnagen af VI-skibe var ved krigsudbruddet 1776 på 5-6000 kls. I 1782 var den på godt 23.000 kls. inkl. Altonaskibe. Likvidationen var færdig i 1787 eller 1788. Fra dette selskab er intet arkiv bevaret. 1787-08-11 Selskabets rester blev ved Finanskollegiets kontrakt på 28 år overtaget af firmaet Pingel, Meyer, Prætorius & Co. Overtagelsen inkluderede Østersøisk-guineisk Handelsselskabs bygninger, skibe og varelagre samt driften af forterne i Guinea og monopolet på handelen på Guinea. Konsortiet, også kaldet Entreprenørerne, var Pingel, Meyer, Prætorius & Co. var egentligt et Frederik de Coninck-selskab, da han ejede 7/10 af aktierne. Hans svigersøn Pingel ejede 1/10, og Meyer og Prætorius var samarbejdespartnere med Coninck og ejede hver 1/10. Da Pingel døde i 1789, erstattedes han i 1791 af en anden Coninck-svigersøn, C.W. Duntzfelt. Duntzfelt blev konsortiets leder, og Prætorius trådte senere ud, hvorefter firmanavnet ændredes til Duntzfelt, Meyer & Co. 1791-03-16 Slavehandelsforordningen, der fra 1803-01-01 forbød transport af slaveoverførsel fra Afrika. Det var et brud på aftalen af 1787, og staten overtog administrationen af forterne og gav handelen på Guinea fri. [Gøbel 1980 p.565, Feldbæk 1982 p.215, Feldbæk 1986 p.439f, Klem 1970 p.7-66, Klem 1970A p.163, skibsliste p.12f. RA - a_trade.] | ||
Aarhus Vestindiske Handels Selskab | ||
| Stiftet 1782, marts | Opnåede ikke oktroj | Ophørt 1785 ca. med aktiviteter |
|
Omtale af et provinsselskab, der med to brigantiner drev handel på oversøiske pladser, men i meget lille målestok. Selskabet lukkede igen efter et par år. I artiklen i Erhvervshistorisk årbog er optrykt den i Jydske Efterretninger bragte avertissement for aktietegning i et århusiansk handelskompagni for Vestindien. Ved oprettelsen blev Andreas Kaarsberg og Niels Kieldrup direktører (som aktionærer) og som direktører uden for aktionærkredsen valgtes amtsforvalter Jens Thygesen og rådmand Niels Rohde. Kieldrup trak sig allerede efter et år (1783-01-03) og erstattedes af Ole Sanne. Der anskaffedes 1782 to skibe: SELSKABETS HAAB, brigantine, 62 kls., bygget i Neuchatel, kaptajn Jes Sørensen. Det andet, også en brigantine, hed AARHUUS, kaptajn Søren Herschind. SELSKABETS HAAB afgik på første rejse 1782-11-27 og på anden rejse 1784-06-24, men tiderne var efter fredsslutningen i krigen i USA blevet forringet, og i 1785 blev skibene solgt. Selve likvidationen af Selskabet varede dog nogle år endnu på grund af skifteretsprocesser og beskyldninger mod diverse aktionærer. I 1796-06-16 var der endnu retsmøder om Selskabets ophævelse, og hele opgørelsen blev nu henlagt under en kommission, hvor dommere skulle dele sol og vind lige. [Gøbel 1980 p.567, Emanuel Sejr, 1962: "Århus vestindiske Handels Selskab" i Erhvervshistorisk Årbog 1961-62] | ||
Islandsk Kompagni | ||
| Stiftet 1619 |
Privilegier 1619-12-16 Ordinans 1620-01-29 Monopol 1634 forlænget. Monopol 1649 forlænget. | Ophørt 1662-03-07 |
|
1602-04-20 Monopolhandel på 12 år for handel på Island givet til byerne København, Malmö, Helsingør. København fik monopolet på 6 byer, Malmö og Helsingør fik hver 7 byer. 1614-04-28 Monopolet forlænget til 1625 og tyske forpagtninger på Island afviklet. Nu fik København monopolet på 11 havne, Malmö fik 2 havne, og Helsingør fik 8 havne på Island. 1619 Privilegierne blev givet for handel på Færøerne, Finmarken = Nordlandet, Island inkl. Vestmannaøerne. 1662-03-07 Forordning ophævede formelt Kompagniet. 1662-07-31 Monopolet blev overdraget fire københavnske købmænd. Efter [Hammer] p.468 er der tale om et nyt Kompagni stiftet med Hans Nansen som præsident og for 20 år. Island deltes i fire dele, og hver del blev tildelt en bestemt købmand. 1682-1732 Monopolet udbudt i licitation for toårige perioder. Efter [Hammer] p.469 blev igen et Kompagni nystiftet i 1680 med privilegier for 20 år. 1702 Bergen fik Kompagni og monopol for handel med Finmarken, se nedenstående. 1709 Den kongelige færøske Handel oprettet. Handelen på Færøerne havde i middelalderen været fri, men fra 1556 fik borgmester Mikkel Skriver i København lensværdighed for øene og eneret på besejling og handel. Han afløstets 1559 af Anders Jude. Fra 1571 blev øerne henlagt under Bergenshus, men efter kun to år fik en hamborgsk købmand rettighederne. 1578-1579 var besejlingen i statens hænder. Fra 1579 var privilegierne givet til den færøske Mogens Hejnesøn. Han var en skurk, hvis bedrifter inden for sørøveri i dag har fået noget af en heltestatus lokalt. Efter Islandsk Kompagnis ophør blev Færøernens privilegier i 1662 givet til lensmanden rentemester Christoffer Gabel og senere hans søn Frederik Gabel indtil 1680, hvor det igen kom under Islandsk Kompagni [Hammer p.484]. Fra 1708 varetog staten besejlingen. Fra 1774 indgik Færøerne i Den Grønlandske Handel. [Christiansen, p.1, Feldbæk 1986 p.543, Hammer p.467ff, 481ff] | ||
Bergens Finmarks Kompagni | ||
| Stiftet 1702-04-08 |
Forordning 1702-04-25 1) Artikler 1703-02-19 2) | Ophørt 1715 |
|
Handel på Finmarken blev fra gammel tid forestået fra Bergen. 1681-1701 Bergen havde monopol på finmarksk handel. 1726 Iflg. [Christiansen, p.1] afvikledes Det bergenske Kompagni i 1726. 1) Forordningen tjente som oktroj. 2) Datoen for interessenternes underskrift på artiklerne, der fik kongelig konfirmation 1703-03-17. Endvidere blev udstedt et tillæg dateret 1703-03-17 om Finmarken og dets fiskesædvaner og tidspunkter for tingdage. | ||
Bergenske Grønlandske Kompagni = Det oktrojerede Grønlandske Kompagni | ||
| Stiftet 1721 | Oktroj 1723-02-05 1) | Ophørt 1726 |
|
1721 Første grønlandske kompagni oprettet i Bergen. Det trafikerede Grønland med bl.a. Hans Egede. 1726 Kompagniets besejling af Grønland ophørte. 1721-1734 Staten tog sig af transporterne og handelen. 1734-03-16 Monopol på handel og skibsfart til 1749 givet til Købmand Jacob Severin, † 1754. 1738 Fra dette år udrustede Severin defensionsskibe til trafikken. 1740-03-04 Først fra denne dato var oktrojen for Jacob Severin udstedt. Den gav ham rettigheder i de anlagte og tilkomne kolonibosteder i en afstand af 10-15 sømil på hver side. [Christiansen, p.1, Hammer p.476, Sveistrup 1943 p.18] 1) Der nåede aldrig at blive godkendt et reglement. | ||
Islandsk Kompagni – Det islandske Societet = | ||
| Stiftet 1733-12-15 | Oktroj 1733-04-03 på 10 år 1) | Ophørt 1742 |
|
1732 Statsmagt og købmænd når til kompromis om islandsk handel. 1732-04 Købmændene enedes om en konvention. 1732 En afgift pro anno på 8000 rdl. gjaldt for 10 år. 1733 I året ankom 16 skibe fra Island til København, og der udgik fra Kbh. til Island 19 skibe på i alt 1361 kls. [Kbh.s Toldbod p.58] Kompagniet havde god indtjening, men hørkrammerlavet i København led under konkurrencen, og da monopolet udløb, så bød det københavnske hørkræmmerlav ind med billigste bud og fik monopolet. Det islandske Societet blev dannet 1742-01-01. | ||
| Stiftet 1742-01-01 |
Oktroj 1742-07-13 på 10 år 2) Oktroj 1745-12-01 på 25 år Oktroj 1745 konfirmeret 1748-02-06 Konvention 1748-02-24 Resolution 1757-05-16 tilbud om afhændelse | Ophørt 1758 i likvidation |
|
1742 Forpagtningsafgiften blev efter 10 år forhøjet til dobbelt, i alt 16.000 rdl. 1745 Andreas Bjørn og hans medinteressenter fra Finmarkshandelen indgik i Islandsk Kompagni. 1745-12-01 Monopol til 1771 tildelt på islandsk og nu yderligere finmarksk handel til 1771. 1745 Kompagniet beskæftigede i tidsrummet 1731-1745 i alt 25 skibe [Kbh.s Toldbod p.58]. 1757 Efter undersøgelse for misligholdelse fik Kompagniet kongens tilbud om at afgive monopolet fra 1758-12-31. 1757-08-12 Kompagniet accepterede betingelserne, og trafik og handel blev overtaget af staten fra 1759-01-01. 1759-1763 Staten driver handelsaktiviteterne på Island og Finmarken. Fra 1763 overladt til Almindelige Handelskompagni. 1787 Islandske monopolhandel ophævet med visse begrænsninger. 1855 Iflg. Lov af 1854-04-15 blev handel på Island tilladt for alle nationer. Handelen på Island var organiseret på godt 20 distrikter med hver sin stapelplads, som Kompagniets interessenter havde pligt til at besejle hvert år. Sejladsen på Færøerne var 1733 til 1774 ikke organiseret i et monopolkompagni, men blev for statens regning udført under Rentekammerets administration. Sejladsen på Island og Finmarken overgik fra årsskiftet 1764 med monopol for 20 år til Almindeligt Handelskompagni. Oktroj af 1763-08-15. [Christiansen, p.2, Feldbæk 1986 p.616, Feldbæk 1982 p.210f, Hammer p.468-470, 473, Søren Rudolf Christensen, 1978: "Det kgl. oktrojerede islandske Handelskompagni" i Erhvervshistorisk årbog, p. 49-94] 1) At regne fra 1. januar 1733. Om 1733 oprettelsens formål. 2) At regne fra 1. januar 1742. | ||
Det Almindelige Handelsselskab = Det Almindelige Handelskompagni = | ||
| Stiftet 1747-09-04 |
Oktroj 1763-08-15 på 20 år for Island Oktroj 1763-08-15 på 20 år for Finmarken Konvention 1774-04-08 1) | Ophørt 1774 |
|
Begge navne på organisationen er set brugt. Feldbæk og Gøbel bruger -Kompagni, og RA. bruger -Selskab. Virkefeltet var meget bredt med handel og trafik i hele det europæiske rum inkl. Middelhavet samt fiskefangst og hvalfangst. 1749 købmand Jacob Severin ophørt med at drive handel. Hans monopol udløb 1750. 1750 Købte Handelskompagniet tre skibe af Severin: SKT. BIRGITTE (ID=8655), MARIA JACOBI (ID=9903) og FRU KRISTINE (ID=9904). 1750-07-15 Ved generalforsamlingen havde Kompagniet 13 skibe: 4 på hvalfangst, 2 i Grønland, 1 under rep., 6 i fart på Østersøen og Middelhavet. 1749-12-19 Det Almindelige Handelskompagni forestår handel og skibsfart til Grønland til 1774. 1750 Monopol på Grønlandshandelen og missionen. Der var da tre kolonier: Godthåb, Christianshåb og Frederikshåb. 1754 Kongen købte Andreas Bjørns Plads og skænkede den til Kompagniet, der udlejede til 1758 den del af grunden, hvor Bjørns værft lå. 1757 Islandsk Kompagni opgav handelen, selvom det havde monopolet på Island og Finmarken til 1771. 1757 Kort periode tog staten sig af besejlingen til Finmark og Island, men overgav koncessionen til AH. 1758 Kompagniet overtog Bjørns værft og ansatte en skibsbygmester . og fra 1761 byggede Kompagniet selv skibe. 1758 Kompagniet ejede 1758-1762 skibene DE JONGE JAN = DEN UNGE JAN (ID=9908) på 119 kls., THORSINGE SLOT på 50 kls. og ST. PETER på 57 kls. 1763-08-15 Monopol på Finmarken og Island for 20 år fra 1764-01-01 at regne. 1756-1763 Syvårskrigen. Kompagniet havde 20 skibe i fart. 1761 Byggede på eget værft (tidl. Bjørns) fregatskibet CHRISTIANSBORG på 70 kls. (blev på 80 kls.) ID 9728. 1772 Stigende kornpriser tvang Kompagniet i knæ, og det anmodede om gældssanering. 1762 Kompagniet ejede 1762 ST. MARIA KIRKE på 50 kls. 1774 Handelskompagniets aktier indløst af staten, og besejlingen overtog staten, således: 1775 Der oprettedes statsadministrationen: Direktionen for Den grønlandske Handel og Fiskefangst, senere kaldet KGH, og 1775 Direktionen for Den islandske, finmarkske og færøske Handel og Fiskefangst. 1786 Islandshandelen blev givet fri for alle, og: 1787 Finmarkshandelen blev givet fri for alle. [Feldbæk 1986 p.616ff og 688, Gøbel 1980 p.554, Hammer p.475-481, Sveistrup 1943, p.23 m.fl., Klem 1970A p.160f.] 1) Konvention på grundlag af en værdiansættelse af Kompagniets værdier og en deling mellem den islandske-finmarkske afdeling og den øvrige virksomhed. Kompagniet havde da 6 skibe, der ikke indgik i den isl.-finm. afdeling (Sveistrup 1943 p.107). Konventionen trådte aldrig i kraft, da staten indløste aktionærerne. | ||
Den Kongelige Grønlandske Handel (KGH) = | ||
| Stiftet 1775 | Oktroj - |
Ophørt 1788 for Finmarken Ophørt 1856 for Færøerne Ophørt 1950 for Grønland |
En forløber for KGH var det i 1636 oprettede Grønlands Handelskompagni i København. Det fungerede kun kortvarigt.Kongelige Grønlandske HandelKGH var IKKE et aktiekompagni.1775-04-13 Resolution, der oprettede to statsadministrationer (altså ikke aktiekompagnier): Direktionen for Den kongelige grønlandske Handel og Fiskefangst. Direktionen for Den kongelige islandske, finmarkske og færøske Handel og Fiskefangst. 1776-1782 Fra finansiel forskellig side blev der udrustet 123 skibe til hvalfangst rundt grønlandske kyster. Foretagendet gav underskud (Schovelin-1 p.142). 1777 Færøhandelen blev forenet med islandsk handel og finmarks handel. Den havde siden 1709 været drevet af staten. 1778-1783 Under krigen i Amerika sendte KGH 38 skibe på rejser til Vestindien. 1778-1783 og Islandsk, Finmarksk og Færøsk Handel sendte 2 skibe til VI. 1781 Færøsk, Finmarksk og Islandsk Handel blev indlemmet i Den kongelige grønlandske Handel til Den kongelige grønlandske, islandske, finmarkske og færøske Handel og Fiskefangst, og selskabets aktier blev udbudt, men ingen var interesserede, og staten måtte fortsætte driften i egen regning. Foresiddende direktører var Christian Ludvig von Stemann og Ove Høegh Guldberg. 1782 Organisationen navngivet: Den Kongelige Grønlandske, Islandske, Finmarkske og Færøske Handel. Det varer kun til 1788. 1788 Den finmarkske Handel ophævet. 1792-12-29 Kommissionsresolution overdrog Grønlands besejling til Agent Andreas Bodenhoff sen. og fra 1794 til hans arvinger. 1797 KGH købte ni skibe og indledte egen rederidrift. 1856 Færøsk monopolhandel ophævet. 1950 KGHs monopol på handelen med Grønland ophævet. Bemærkning Handelen og besejlingen på Grønland blev indledt med Hans Egedes landing 1721 og grundlæggelse af kolonien Godthåb. Hans Egede havde som handelspartner Det Bergenske Handelskompagin, som han selv havde været medstifter af. Allerede 1721 kunne dette handelskompagni ikke klare økonomien, og den danske stat overtog handelen, som staten i 1734 overdrog til købmand Jacob Severin, men han drev også virksomheden med underskud, så staten igen 1749 måtte inddrage kontrakten og overdrog besejlingen til Det Almindelige Handelskompagni. Ved resolution af 1774-05-16 blev det offentliggjort, at staten overtog besejlingen og handelen på Grønland. Hovedpunkter i Grønlandssejladsen til 1775 kan læses i foregående kompagnibeskrivelse ovenstående. Fra 1774 til 1797 drev KGH skibstrafikken med indchartrede skibe. De fik først egen flåde efter 1796. Fra 1774 til 1908 Drev KGH på statens vegne handel og administration af Grønland. Fra 1908 til 1912 var administrationen udskilt, og handelen i KGH blev ledet af en selvstændig handelschef. Fra 1912 blev hele Grønlands administration samlet i Styrelsen af Kolonierne i Grønland, ledet af en direktør med handelschefen under sig. Rederidriften indledtes i 1797-01-01 ved købet af ni skibe af fru Giertrud Birgitte Rosted, enke efter Andreas Bodenhoff. Skibene er listet i rederioversigten og enkeltvis har de poster i skibsbasen. Link til nyere KGH rederioplysninger og skibsliste. [Gøbel 1980 p.540, Christiansen p.1-2, KGH, Feldbæk 1986, Klem-1 p.164ff, Klem 1970A p.161f, Hammer p.472f, Vikingen 1927 nr. 2, Grønland 1957 nr. 8, Louis Bobé Den grønlandske Handels...] | ||
Almindeligt Handelskompagni = Det Kongelige Almindelige Handels-Compagnie | ||
| Stiftet 1747 1) |
Oktroj 1747-09-04 på 40 år Konvention 1747-09-22 | Ophørt 1774 |
|
Fra etableringen: Præsident C.A. von Berckentin. Direktører Købmand Frederik Holmsted, Andreas Bjørn, Oluf Blach. 1742 Grosserersocietetet grundlagt med formål at "skabe vækstbetingelser for dansk engroshandel og for dansk import på danske skibe." Sikkerhed på Middelhavet For at danske redere kunne få del i handelen på Middelhavet blev der: 1746 Sluttet søfartstraktat med Algier. 1751 Sluttet søfartstraktat med Tripolis. 1754 Sluttet handelstraktat med Marokko og ved årlige tributter til fyrsterne var det meningen disses sørøvere skulle holde sig fra danske skibe. 1747 Obligatorisk for danske skibe passerende Kap Finisterre at være i besiddelse af et algiersk søpas. 1756-1763 Under Syvårskrigen oprettedes et Levantisk Handelskompagni, der blev underlagt Alm. Handelskompagni. To skibe udsendtes til Konstantinopel, tidligst 1757. Foretagendet blev ikke yderligere aktivt. Drev bl.a. handel på VI. Fra 1774 blev handelen overtaget af Overskattedirektionen. [Feldbæk 1982 p.209, 212, Feldbæk 1986 p.697, RA - a_trade, Gøbel 1980 p.560] 1) Samme selskab som foregående af samme navn. Kompagniets formål var at samle og styrke handel mellem Østersøen og lande uden for Skagen. Selskabet fik på grund af de tidligere nordatlantiske privilegieselskabers problemer fra 1749-1750 oktrojer for Grønland og 1763 også oktrojer på handel og besejling af Island og Finmarken. | ||
Det Kongelige Oktrojerede Handelskompagni i Glückstadt | ||
| Stiftet før 1778 | Oktroj - | Ophørt efter 1783 |
|
Der blev 1778 til 1783 udsendt fire skibe til Guinea og Vestindien eller direkte til Vestindien. Iflg. [Gøbel 1980 p.540] | ||
Det kongelig oktrojerede altonaiske Sildekompagni | ||
| Stiftet før 1778 | Oktroj - | Ophørt efter 1783 |
|
Der blev 1778 til 1783 udsendt fire skibe til Guinea og Vestindien eller direkte til Vestindien. Iflg. [Gøbel 1980 p.540] | ||
Handels- og Kanalkompagniet = | ||
| Stiftet 1782 | Oktroj 1782-05-10 på 40 år |
Ophørt 1784, og likvidation indledt 1784-1788. 1788 En del af Kompagniets aktiviteter fortsattes nogle år i selskabet Den danske Manufakturhandel. Likvidation 1814 endeligt opgjort |
|
Direktør Ernst Schimmelmann. 1784 Ejderkanalen taget i brug. 1784 Aktierne indløst af staten. Kompagniet var aktivt på Middelhavet til ind i 1790'erne. [Gøbel 1980 p.566, Feldbæk 1986 p.739ff, Jens Holmgaard, 1957: "En dansk handelsekspedition til Nordamerika 1783" i Erhvervshistorisk Årbog 1957] | ||
| Opdateret 2020-09-21 og igen 2020-12-29 og 2022-03-28. | Retur til toppen af siden |
| Retur til Historie indledningsside | Retur til hjemmesidens forside |