| Årstal | Tekst |
|
| |
|
1471 1482 |
1471-00-00 - Første sikre vidnesbyrd om portugisernes besøg på Guldkysten. 1482-00-00 - Nr. 21 - Fort São Jorge ved Elmina påbegyndt af portugiserne. Det blev fra 1637 hollandsk - se videre under dette år. |
| 1500-1599 |
1515-00-00 - Nr. 07 - Fortet San Antonio. Bygget omkring dette tidspunkt af portugiserne i byen Axim. Ghanas næstældste fort. Blev hollandsk mellem 1642 og 1872. Benyttet til myndighedskontorer til 2000 og kan i dag beses af offentligheden. Se videre under år 1642. 1523-00-00 - Nr. 18 - Fort San Sebastião ved Shama bygget af portugiserne. Bombet af hollænderne, der efterfølgende genopbyggede det 1640. I dag kan fortet i sin lidt nedslidte tilstand beses af offentligheden. 1553-00-00 - Thomas Windham og Antonio Anes Pinteado ledede den første engelske udforskningsrejse til Guldkysten. 1590-00-00 - Den engelske udforskningen svandt ind til næsten ingenting. 1593-00-00 - Første hollandske skib til kysten var DE MAAGDT VAN ENKHUISEN. |
| 1600-1650 |
Englands rolle i de tidlige år på Afrika var koncentreret om de vestligste dele, altså vest for Guldkysten. De udstedte licenser fra de engelske myndigheder ser ud til at være ubenyttede op til omkring 1630. Hovedentreprisen eller monopolet var tildelt The Company of Adventurers of London Trading to the Parts of Africa = The Guinea Company af Kong James I i 1618 og gjaldt for Guinea og Benin, hvilket var de normale navne for kysten fra Senegal til Nigeria. For nærmere at forstå alliancer og kampe på Vestafrika er det nødvendigt at sætte sig ind i de europæiske allianceforhold. En glimrende kortfattet oversigt kan findes i The Oxford History of the British Empire, vol. 1, pp. 250-263. [8230] 1612-00-00 - Nr. 26 - Fort Nassau ved Mori 25 km øst for Cape Coast bygget af mursten transporteret fra Holland og første hollandske fort anvendt som hovedkvarter til 1637, hvor det flyttedes til Elminafortet, derefter engelsk til 1868, da nedlagt. Er i dag en omfattende ruin. 1623-00-00 - Nr. 05 - Portugisisk fort bygget ved sammenløbet af floderne Ankobra og Duma tæt ved den nuværende Ankobrabro over floden. Bygget i forbindelse med guldmine ved Akwaso. Kort brugsperiode. Muligvis få levn i landskabet. 1625-00-00 - Christian IV udstedte privilegium for handel på Guinea m.v. for 8 år til selskab ledet af Jan de Willum. 1628-00-00 - Englænderne udvidede deres operationsområde fra Sierra Leone mod øst, så det nu inkluderede også Guldkysten. [8230 p. 252] 1630-00-00 - Nr. 29 - Fort ved Anomabu 35 km øst for Cape Coast, bygget af hollænderne. Opretholdt til 1664. 1631-00-00 - I England blev licensen til handel på Afrika fornyet til The Company of Merchants Trading to Guinea på grund af de forøgede interesser i området med opførelsen af det første engelske faktori ved Komenda og senere ved Winneba og Komantin, der skulle give navn til den særligt efterspurgte slave"art" i Vestindien kaldet Coromantees. Fra 1638 blev handelsstationen forsynet med fort. [8230 p.252] 1632-00-00 - Nr. 37 - Fort ved Winneba omkring 100 km vest for Accra. Opført som faktori af englænderne (eller hollænderne), men fra 1673 udvidet som engelsk fort (også set som sket i 1694). Angrebet af ashantifolket og fortkommandanten tortureret til døde, hvorfor fortet blev opgivet og sprængt i 1812. Nogle enkelte rester kan ses i stedets methodistkirke, der på samme sted blev opført i 1903. 1637-00-00 - Nr. 21 - Fort São Jorge = Fort St. George ved Elmina. Hollænderne overtog eller erobrede Elminafortet fra portugiserne, og det blev deres hovedkvarter til 1872. I dag er dette fort en turistattraktion. [8230 p.250] 1640-00-00 - Nr. 18 - Fort San Sebastião ved Shama fra 1523 genopbygget af hollænderne. Bygningerne kan i dag beses af offentligheden. 1642-00-00 - Portugiserne afstod alle besiddelser vest for Voltaflodens udløb til hollænderne mod at disse ikke foretog togter til Brasilien. 1642-00-00 - Hollænderne byggede et fort vest for Orsu ved Lille Accra, ca. en kilometer vest for det senere Christiansborg. 1642-00-00 - Nr. 07 - Fort San Antonio / Saint Anthony, bygget i Axim 1515 af portugiserne overtaget af hollænderne indtil 1872. Bygninger under museumsforvaltning og med offentlig adgang. Beskrives 2000 som noget forfaldent. 1649-00-00 - Første danske skib afgik fra Glückstadt til Guinea. 1649-00-00 - Nr. 42 - Fort Crèvecoeur bygget af hollænderne på stedet, hvor der fra 1642 havde ligget en loge. Erobret af englænderne i 1782-04-18 og returneret til hollænderne i 1785. Fortet blev ødelagt ved et jordskælv i 1863. Overgået til englænderne i 1868 og omdøbt til Fort Ussher, der ligger tæt på kysten, hvor Salaga Market Street udmunder i High Street. Indtil midten af 1990'erne et fængsel, men er i dag tømt, og der er planer om at åbne det som dels fængselsmuseum dels som historisk mindesmærke. Englænderne begyndte først deres almindelige og omfattende slavetransport i 1640'erne, da sukkerproduktionen på Barbados var kommet i gang. Dermed udstrakte englænderne også deres handelsindsats til området øst for Elfenbenskysten og ind på ghanesisk område. [8230 p.255] |
| 1650-1659 |
Forterne og de øvrige bebyggelser opført af europæer kunne kun fungere med forsyninger hjemmefra. Der var stort set behov for alt: byggematerialer, handelsvarer, fødevarer, kulturvarer og alt til forsvar. Selv tømmer blev fragtet til Afrikas kyst, og det var ikke blot genstandene der var brug for; fra forterne kom der anmodninger også om at sende alle mulige håndværksuddannede ud: murere, smede, tømrere etc. [8109 p.349] 1650-00-00 - Nr. 12 - Svensk loge ved Butri lige øst for Dixcove. Den blev hurtigt forladt. Ingen levn. 1650-00-00 - Engelsk faktori anlagt ved Cape Corso = Cape Coast. [8230 p.253] 1651-05-16 - Oktroj for et kompagni i Glückstadt for handel og besejling af Guinea blev affattet. 1652-00-00 - Hollændernes fort ved Lille Accra udvidedes og fik navnet FORT CRÈVECOEUR. Se også under år 1649. 1653-00-00 - Nr. 23 - Fort Carolusborg eller Carlsborg bygget af svenskerne. Det blev mellem 1661 og 1664 indtaget af Deyen af Fetu. Fra 1663 / 1664 til 1665 hollandsk. Se videre under år 1664. 1654-00-00 - Nr. 06 - Logen Ruychaver syd for Prestea, usædvanligt opført inde i landet lidt over 50 km fra kysten ved Ankobrafloden. Blev sprængt 1659. Få spor synlige. 1654-02-08 - Søpas udstedt for NELDEBLADET (ID=11650), der vendte hjem med last af sukker, elfenben og guld. 1656-00-00 - Nr. 13 - Fort Batensteyn, hollandsk, i Butri øst for Dixcove. Benyttet til slutningen af 1800-tallet. Er restaureret. 1656-12-02 - Søpas udstedt til DIE BLINDE FORTUNA, jagt, for borgerne Henrik Baers, Martin Baers og Gerhard Bremer. 1657-00-00 - East India Company overtog ved en lejekontrakt monopolet fra det engelske Guinekompagni for at bruge Afrikas guld og elfenben i EIC's handel i Indien. [8230 p.354] 1658-01-25 - Skibet GLÜCKSTADT ankom til Guinea og efter at have fået forstærkninger lod anføreren, den svenskfødte Carlof, sine styrker ved list erobre det indtil da svenske fort, Carlsborg, som han annekterede i den danske konges navn. Det blev begyndelsen til den danske tilstedeværelse på kysten i Guinea. Hollænderen Samuel Smidt blev guvernør, og Carlof returnerede til Europa. 1658-01-28 - Guvernør Heinrich Carloff tiltrådt; bestalling ukendt; fratrådt 1658; tjenesteperiode: mindre end 337 dage. 1658-00-00 - Guvernør Samuel Smit tiltrådt; bestalling interim; fratrådt 1659-04-16; tjenesteperiode: mellem ca. 100 og 430 dage. 1659-03-29 - Et nyt kompagni, Glückstadtkompagniet, blev dannet. 1659-04-16 - Guvernør Samuel Smidt afstod mod betaling Carlsborg efter aftale med hollænderne, der besatte fortet. Besættelsen blev kortvarig, men efter en periode med svensk ledelse, returnerede hollænderne til fortet. 1659-04-17 - Guvernør Jost Cramer tiltrådt; bestalling ukendt; død 1662-06-06; tjenesteperiode: 2 år, 1 mdr., 3 dage. 1659-05-20 - Glückstadtkompagniets oktroj blev underskrevet af kongen. 1659-10-00 - Glückstadtkompagniskibene ST MARTIN og DIE LIEBE ankom til Guldkysten. Den udpegede guvernør fandt da Carlsborg overtaget af hollænderne og måtte søge ny kontrakt med fetukongen Henniqua. Kontrakten gav danskerne rettigheden over: 1659-10-00 - Nr. 24 - Fort Amanfro ved Cape Coast / Amanful, som de omdøbte til Frederiksberg - hereftere kaldet Frederiksborg. Se videre under år 1684 og 1685. Samtidig indeholdt kontrakten rettigheder til at bygge et stenhus på Cabo Corso en kilometer mod øst. 1659-12-20 - Den første kontrakt mellem en afrikansk konge, Kongen af Fetu, og Danmark blev afsluttet. |
| 1660-1669 |
1660-00-00 - Efter Restoration i England fik de engelske handelshuse med interesse for handel på Afrika monopol i et nyt selskab, The Company of Royal Adventurers Trading into Africa. De fik monopolet for 1000 år, hvilket jo ikke rigtig holdt perioden ud. Deres første ekspeditioner gik til området omkring Gambia, men i 1663 blev oktrojen genforhandlet og nu blev Guineakysten inkluderet og kompagniet blev kendt som The Royal African Company og overtog de engelske handelsstationer på kysten af også Ghana. Det første år sendte kompagniet 40 skibe til Vestafrika. Overhoved for kompagniet blev hertugen af York, den senere Kong James II. [8230 p.255] 1661-07-14 - Det danske kompagnis reglement blev ratificeret af kongen. 1661-07-24 - Oktrojen fornyet for 24 år. 1661-04-14 - Joan Jacob Rajot erobrede i Danmarks navn logen ved Orsu - Accra fra hollænderne (hollandsk version). 1661-04-14 - Joan Jacob Rajot overtog efter overenskomst med Accrakongen den forladte loge ved Orsu. 1661-08-18 - Kong Kankoy af Accra solgte til Jost Cramer / Danmark et område til et fort ved kysten. 1661-09-00 - Christian Cornelissøn udnævnt til overkøbmand, og han begyndte opførelsen af: 1661-09-00 - Nr. 44 - Fort Christiansberg, der normalt og herefter kaldes for CHRISTIANSBORG FORT. Der havde fra 1558 en overgang været en portugisisk loge, der skiftede nationalitet flere gange inden 1661, bl.a. i 1650 svensk. Mellem 1679 til 1683 midlertidig portugisisk og omdøbt til Fort San Francisco Xavier. Under Akwamufolket omkring 1693-1694. Fra 1694 fast dansk indtil solgt til englænderne i 1850. Fra 1876 til dato brugt som regeringsbygning uden adgang. I dag benævnt Osu Castle. 1662-06-06 - Frederiksborgs kommandant Jost Cramer døde, og hamburgeren Henning Albrecht blev overkøbmand ved fortet. 1662-06-07 - Guvernør Henning Albrecht tiltrådt; bestalling 1664-09-10; fratrådt 1670-01-20; tjenesteperiode: 7 år, 7 mdr., 14 dage. 1662-11-00 - I denne periode forekom chikanerier fra hollænderne mod danskerne, og skibe blev overfaldet. 1663-04-22 - Hollænderne overtog endeligt Carlsborg, Nr. 23, fra svenskerne, der dermed var endeligt ude af Ghanaområdet. 1664-03-23 - Den danske loge på Cabo Corso blev angrebet af hollænderne, der tog dansk betjent som fange til Elmina. 1664-04-14 - Engelsk ekspedition ankom og allierede sig med danskerne for at uddrive Holland fra Carlsborg. 1664-05-03 - Nr. 23 - Carlsborg kapitulerede til englænderne, der omdøbte det til: Cape Coast Castle og fastholdt det indtil Ghanas selvstændighed. 1665 er også nævnt som overtagelsesåret. I dag West African Historical Museum. Bemærk, at dokumentationen for, at det svenske træfort - året efter forstærket med sten - skulle have stået nøjagtigt her, ikke er fremkommet endnu. Som fremskudte forsvarsværker er der ved Cape Coast bygget: Phipps' Tower i 1721. Det er muligvis blot et andet navn for Victoriafortet; Fort William bygget i 1800-tallet og velbevaret, nu også som fyrtårn; Fort Victoria bygget i 1782 på resterne af gammelt fort og velbevaret; Englænderne overførte i 1665 deres hovedkvarter fra Kormantin til Cape Coast. [8230 p.256] 1664-09-10 - Overkøbmand Albrecht officielt udnævnt til Kommandant for Frederiksborg. Han rejste hjem i 1669 1665-00-00 - Admiral de Ruyter kom til Guldkysten og ødelagde flere mindre forter, men Cape Coast Castle undgik han. 1665-00-00 - Nr. 22 - Fort Coenraadsburg bygget af hollænderne på toppen af Jago Hill / São Iago ved Elmina på modsat side af lagunens udløb af hvor Fort St. George ligger. St. Jago blev bygget på resterne af en tidligere fortifikation. I 1800-tallet blev der bygget forsvarsværker og bastioner: Veersche Schans ved Bantama; Beeckesteyn ved lagunen; Schomerus / Coebergh hvor den nuværende St. Josephs skole ligger; Java / Cattoenbergh på Java Hill - af den er enkelte levn i landskabet at se; Nagtglas ved Elminas østkant - ingen spor i dag; Vagttårn, der står i dag i Government Gardens. 1665-00-00 - Nr. 15 - Fort Witzen ved Takoradi bygget af hollænderne og sprængt af dem selv; det blev iflg. nogle kilder genopbygget og iflg. andre aldrig. Ingen levn. 1666-02-01 - Traktat med Holland. Danmark opgav Takoradi, Cabo Corso og Anamabo. Danmark beholdt Frederiksborg, Orsu og logen ved Cape Coast. Traktatens indhold om tilbagelevering af forterne til Holland efter udløbet af Glückstadtkompagniets oktroj i 1679 kom aldrig til effektuering. 1668-06-00 - Kommandant Bartholomæus von Gravenstein overtog posten efter Albrecht. Han døde på posten i 1674. (Denne dato modsiges i Kay Larsens oplysninger. Se under år 1670.) |
| 1670-1679 |
Fra 1670 var englænderne førende i slavetransporter ud af Guineakysten. Efter en langsom begyndelse var deltagelsen fra 1650 år for år vokset og England forblev førende til 1807, da transport blev forbudt. Den langsomme start er opgjort til omkring 10.000 slaver blev udskibet på engelske skibe op til år 1660. Da ethvert forsøg på at opgøre slaveantallet er kontroversielt, så vil jeg indskrænke mig til at videregive tallene fra The Oxford History of the British Empire, vol. II, p.442, hvor det er opgjort til 3.284.000 slaver eksporteret på engelsk køl i perioden 1662 til 1807. Andre engelske skibe fra kolonier sørgede for transporten af 131.200 i samme periode. Over for dette totale antal slaver eksporteret på 3.415.000 personer står det anslåede antal, der kom i land på den anden side af Atlanten som 2.964.000, altså var 450.700 døde undervejs - en dødsprocent af alle udskibede på 13,2. De ovenstående tal dækker hele kysten fra Gambia til Angola. Fra det område, der omtales som Guldkysten, blev der eksporteret et anslået 509.200 personer. Langt størstedelen af totalantallet kom fra Biafrabugten øst og syd for Nigerflodens udløb. [8247 p.440ff] 1670-01-20 - Guvernør Bartholomæus von Gronstein / Grünenstein tiltrådt; bestalling 1667-09-13; død 1674-01-23; tjenesteperiode: 4 år, 0 mdr., 3 dage. 1670-11-26 - Christian V gav ordre til aflevering af rapport om handelsforholdene i Glückstadtkompagniet. 1671-03-11 - Ny oktroj for Glückstadtkompagniet udstedt. 1671-06-17 - Kompagniets privilegier blev stadfæstet af Kongen. 1672-01-26 - PATRIARCH JACOB ankom, men uden penge, og skibet medtog værdier, der efterlod fortet uden ressourcer. 1672-00-00 - Englands Royal African Company havde i årene forud udliciteret handlen på Gambiaområdet, men blev likvideret, og et nyt kompagni af samme navn blev oprettet og købte i 1678 rettighederne til Gambiahandelen tilbage. Det nystiftede Afrikanske Kompagni indledte en periode med stærk konkurrence mod Danmark. En medvirkende årsag til den forøgede konkurrence var det nye engelske kompagnis overvægt af erfarne handelsfolk, hvor kompagniet indtil havde haft en overvægt af hoffolk og andre aristokrater uden handelserfaring. Kong James blev fortsat holdt som en slags protektor for kompagniet. [8230 p.257] 1672-11-23- Glückstadtkompagniet opløst. 1672-12-10 - Patent om et nyt Guineisk Kompagni udstedt af kongen. 1673-00-00 - Nr. 43 - Englænderne byggede fort en kilometer vest for Crèvecoeurfortet, Nr. 42, ved negerlandsbyen Soko / Sioco FORT JAMES opkaldt efter den største aktionær i Royal African Company, den senere Kong James II. Fortet har været fængsel. 1674-00-00 - Nr. 30 - Fort Charles ved Anomabu 35 km øst for Cape Coast, bygget af englænderne. Det blev forladt i 1730'erne, men genopbygget 1756 og senere udvidet og kendt som Fort William. I dag nedlagt fængsel med planer om ændring til museum. Se også William under år 1868. 1674-01-24 - Guvernør Conrad Crull tiltrådt; bestalling interim; død ca. 1679; tjenesteperiode: c. 5 år. 1674-11-28 eller 1674-11-20 - Vestindisk-guineisk Kompagni fik patent på handel på Guinea. 1674-12-31 - Nytårsaften afsejlede CHARLOTTE AMALIA (ID=7982 = 11127) til Guinea. 1675-01-18 - CHARLOTTE AMALIA strandede ved Vinga ud for Göteborg. 1675-00-00 - Engelske købmænds folk plyndrede den danske loge ved Cape Coast. Dansk protest ikke fulgt op i Danmark pga. svenskerkrigen. Danskerne klarede sig dårligt; fortet og logerne forfaldt; mandskabet var af en ringe kvalitet, gode folk blev ofte ombragt. 1679-00-00 - Overkøbmand Johan Ulrich fra Glückstadt myrdet af indfødte. Underkøbmand Peiter Bolt overtog posten og solgte Fort Christiansborg til portugiserne ved Julian de Campo Barreto. Fortet omdøbt til FORT ST. FRANCIS XAVIER. 1679-00-00 - Kommandanten på Frederiksborg gjorde indsigelser, men uden held. Senere fik Danmark held til gennem diplomatiet at få portugisisk ordre udstedt om overgivelse af fortet. 1679-00-00 - Guvernør Peter With tiltrådt; bestalling interim; fratrådt 1681-02-02; tjenesteperiode: c. 2 år. |
| 1680-1685 |
1680-00-00 - Danskerne pantsat Frederiksborg for 8.500 Floriner til englænderne. 1680-03-03 - Forordning om handel på Guinea. Kongen forlangte yderligere aktionærer til Kompagniet. 1680-08-31 - Købmand Magnus Pranger udnævnt til kommandant på Frederiksborg Fort. 1680-09-30 - Oktroj om monopol på handel på Afrika til Vestindisk-guineisk Kompagni. 1680-10-23 - HAVMANDEN afsejlede med Magnus Pranger mod Guinea. 1681-02-02 - HAVMANDEN ankom til Frederiksborg Fort. 1681-02-02 - Guvernør Magnus Prang tiltrådt; bestalling 1680-08-31; død 1681-04-21; tjenesteperiode: 0 år, 2 mdr., 20 dage. 1681-04-22 - Guvernør Conrad Busch tiltrådt; bestalling interim; fratrådt 1681-05-02; tjenesteperiode: 0 år, 0 mdr., 11 dage. 1681-05-02 - Guvernør Hans Lykke tiltrådt; bestalling interim; død 1687-09-19; tjenesteperiode: 6 år, 4 mdr., 18 dage. 1682-00-00 - Nr. 17 - Engelsk fort bygget ved Sekondi, men ingen signifikante spor i dag. 1682-00-00 - Nr. 20 - Fort Vreedenburgh ved Komenda / Old Komenda / Kankan bygget af hollænderne på tomten af en loge. I dag en ruin. 1683-00-00 - Nr. 08 - Fort Gross Friedrichsburg blev bygget af Brandenburgerne ved byen Princes Town også kaldet Pokesu. Det siges, at stenene til byggeriet blev sejlet fra Tyskland til Guldkysten. Fra 1717 til 1725 benyttet af englænderen John Conny. I dag fungerer det som hotel/kro. Se også under år 1725 for Fort Hollandia. 1683-02-26 - Fort Christiansborg blev igen overtaget af Danmark. Overkøbmand blev Peder Hofman. 1684-07-11 - Kommandanten Hans Lykke pantsatte hele Frederiksborg, Nr. 24, til englænderne. Danskerne søgte tilflugt på Christiansborg. 1685-04-16 - Lånebeløbet blev ikke betalt tilbage, og englænderne overtog Frederiksborg, der blev omdøbt til Nr. 24 - Fort Royal. Ruinerne var i 1960 så godt som borte. En ud af syv kanoner fundet på stedet blev i 1933 rejst med en plade som erindring om begivenhederne 250 år før. (I kilden Forts and Castles... gives overdragelsen til englænderne som 1679.) 1685-00-00 - Nr. 09 - Logen Louisa bygget af Brandenburgerne i 1685 eller 1690 ved Takrama øst for Cape Three Points og vest for Akwidaa. Overtaget af hollænderne i 1717, men kun benyttet i kort tid. I dag er fundamentslevn synlige. |
| 1686-1690 |
1687-00-00 - Nr. 10 - Fort Dorothea bygget af Brandenburgerne ved Akwida 25 km øst for Cape Three Points. Overtaget af hollænderne i 1717. 1687-00-00 - Nr. 19 - Fort bygget af englænderne ved Komenda. Det blev hollandsk mellem 1868 og 1872. I dag en ruin. På samme sted byggede franskmændene en loge i 1687. Den blev ødelagt samme år. 1687-09-19 - Guvernør Nicolay Fensman tiltrådt; bestalling 1688-08-14 interim; fratrådt 1691-01-05; tjenesteperiode: 3 år, 3 mdr., 18 dage. Anden periode - se under år 1692. 1688-04-04 - Traktat affattet mellem England og Danmark om Frederiksborgfortet, der blev endeligt overtaget af England mod betaling af 900 £. 1689-00-00 - Det Vestindisk-guineiske Kompagni opgav sine rettigheder. 1689-07-27 - Skibsreder Nikolaj Jansen Arf fik eneret på handel på Guinea. 1690-00-00 - Nr. 16 - Fort Oranje / Orange, bygget af hollænderne på tomten efter en loge fra 1642. Var i 1970'erne fyrtårn og havnemyndighedsbygning. 1690-06-01 - Skibsartikler udstaedt af Christian V til Arf for hans skibsfart på Guinea. 1690-07-22 - Arfs første skib afsejlede mod Guinea og ankom 1690-12-31. |
| 1691-1699 |
1691-01-05 - Guvernør Jørgen Meyer tiltrådt; bestalling i 1690; fratrådt 1692-07-00; tjenesteperiode: ca. 1 år, 6 mdr., - dage. 1692-07-00 - Guvernør Nicolay Fensman tiltrådt; bestalling 1692; fratrådt 1692-09-08; tjenesteperiode: ca. 0 år, 2 mdr., - dage. 1692-09-08 - Guvernør Harding Petersen tiltrådt; bestalling interim; fratrådt 1693-06-00; tjenesteperiode: ca. 0 år, 9 mdr., - dage. 1693-06-00 - Fort Christiansborg blev overrendt af negre og besætningen maltrakteret. Nøglerne trofæ hos Akwamukongen endnu. 1693-00-00 - Nr. 11 - Fort kendt under sit hollandske navn Metalen Kruis, men bygget af englænderne og først hollandsk fra 1868 til 1872. Nu restaureret og brugt som "rest house". 1694-05-00 - Guvernør Thomas Jacobsen tiltrådt; bestalling interim; fratrådt 1698-01-28; tjenesteperiode: ca. 3 år, 8 mdr., - dage. 1694-06-00 - Fortet leveret tilbage efter ankomst og pres fra to skibe fra Arfs rederi, CHRISTIANSBORG og GYLDENLØVES VAABEN. Skibene blev senere erobret af sørøvere ved Saõ Tomé. 1696-08-08 - N. Jansen Arf frasagde sig sine rettigheder i Guinea. 1696-10-00 - Arf havde som del af overdragelsen lovet vedligholdelse af forterne til 1698 og afsendte to skibe til Guinea. 1697-07-10 - Arf overdrog Fort Christiansborg til Vestindisk-guineisk Kompagni. 1697-09-28 - Ny oktroj for guineisk handel udstedt for Kompagniet. 1697-00-00 - Eller 1698 blev Nr. 36 hollandsk Fort Leydsaemheyt / Leydsaamsheid / Fort Patience opført. I perioden 1782 til 1785 var fortet engelsk. 1811 plyndrede lokale folk fra Akimfolket fortet, der senere blev genopbygget for i 1868 at blive overgivet til englænderne. I dag en lille kro med fire værelser. 1697-00-00 - Eric Tillemann, løjtnant, udgav bogen En liden enfoldig Beretning om Det Landskab Gvinea Og dets Beskaffenhed Langs ved Søe-Kanten, trykt hos Hans Pedersen, København [HansenT2 p.21]. 1698-01-28 - Guvernør Erik Olsen Lygaard tiltrådt; bestalling interim; fratrådt 1698-12-23; tjenesteperiode: 0 år, 10 mdr., 26 dage. Anden periode - se under år 1705. 1698-12-23 - Guvernør Johan Trane tiltrådt; bestalling 1699-09-09; fratrådt 1703-09-15; tjenesteperiode: 4 år, 9 mdr., 24 dage. 1699-00-00 - CHRISTIANUS QUINTUS (ID=8465), kaptajn Jørgen Grabner, foretog rejse på trekantsruten og afleverede 350 levende slaver ud af 549 i VI [HansenT2 p.23]. |
| 1700-1725 |
1700-1725 - Forholdsvis fredelig periode med en del skibstrafik og udskibning af slaver, elfenben og guld, men under indbyrdes krige mellem negerstaterne noget vekslende tilførsel til fortet. 1701-00-00 - En kort periode blev handelsstation oprettet ved Mangfroe ved Dyvelsberg ca. 50 km. vest for Christiansborg. 1702-00-00 - Nr. 34 - Engelsk fort bygget ved Tantumquery, i dag Tantum. Muligvis allerede fungeret fra 1662 formodentligt som en loge, og først udvidet til fort fra 1721 eller 1724. Opgivet 1820, men genanvendt fra 1843 i en kortere periode. Få levn i landskabet i dag. 1702-00-00 - Nr. 38 - Fort De Goede Hoop - Good Hope - ved Senya Beraku 75 km vest for Accra. Muligvis grundlagt som loge allerede i 1660-1663 men hurtigt forladt igen. Hollænderne vendte tilbage i 1702 og byggede fortet. Fra 1704 til 1706 engelsk, så igen hollandsk til 1782, engelsk fra 1782 til 1785, hvor det igen blev hollandsk udvekslet med fort i Sekondi. Fra 1872 engelsk. Fra 1980'erne restaureret og anvendt som dels historisk mindesmærke og dels kro/hotel. 1703-09-15 - Guvernør Hartvig Meyer tiltrådt; bestalling 1702-03-25; død 1704-04-23; tjenesteperiode: 0 år, 7 mdr., 9 dage. 1704-04-23 - Guvernør Peter Sverdrup tiltrådt; bestalling interim; død 1705-05-05; tjenesteperiode: 1 år, 0 mdr., 13 dage. 1705-05-05 - Guvernør Peder Pedersen Todbjerg tiltrådt; bestalling interim; fratrådt 1705-05-25; tjenesteperiode: 0 år, 0 mdr., 21 dage. Død 1709-06-14. 1705-05-25 - Guvernør Erik Olsen Lygaard tiltrådt; bestalling 1704-11-03; fratrådt 1711-08-17; tjenesteperiode: 6 år, 3 mdr., 24 dage. Første periode - se under år 1698. 1705-00-00 - KRONPRINSENS ØNSKE (ikke identificeret i skibsbasen) afsejlede til Guinea, indtog 820 slaver, brød ved øen Principe, og ilden nåede krudtkammeret. 5 blev reddet [HansenT2 p.23+29+49]. 1706-11-13 - Mønstring og afgang fra København for CHRISTIANUS QUINTUS (ID=8465), kaptajn Niels Corneliussen Boomfelt, mod Guinea. Ankom Christiansborg 1707-02-17 (HansenT2 p.76). 1708-12-00 - CHRISTIANUS QUINTUS afsejlede København mod Guinea, hvor skibet indlastede 400 slaver. Kaptajn Hans Hansen druknede 1709 og efterfulgtes af overstyrmand Jost van Vogel. 1708-12-13 - FREDERICUS QUARTUS (ID=11305), kaptajn Diderik Pfeiff, præst Johannes Rask, afsejlede København mod Guinea, hvor de indtog 484 slaver. Skibets 2. trekantsrejse. 1710-00-00 - Kommandant Lygaard havde en assistent på en handelsloge ved Qvitta, nuv. Keta, ca. 130 km øst for Christiansborg. Stadig aktiv i 1716, men personale trukket tilbage i 1720. Oprettet igen 1744. 1710-03-00 - CHRISTIANUS QUINTUS og FREDERICUS QUARTUS forliste begge samtidig på Nicaraguas kyst - havde ikke set de danske øer og var sejlet for langt. 1711-08-17 - Guvernør Frans Boye tiltrådt; bestalling 1711-03-30; fratrådt 1717-11-25; tjenesteperiode: 6 år, 3 mdr., 9 dage. 1716-00-00 - Handelsassistent udsendt til Ponny ca. 40 km øst for Christiansborg, eller ca. 1 km vest for udløbet af den lille flod ved nuv. Kpone. Stationen var i brug til 1729 og måske derefter. 1717-00-00 - Nr. 10 - Fort Dorothea ved Akwida, bygget 1687, overtaget af hollænderne fra Brandenburgerne. I slutningen af 1700-tallet opgivet. I dag en ruin. 1717-00-00 - Nr. 08 - Fort Gross Friedrichsburg overtaget fra Brandenburgerne af slavehandleren og høvdingen John Kanu indtil 1725, hvor det overgik til hollænderne. Se videre under år 1725. 1717-11-25 - Guvernør Knud Rost tiltrådt; bestalling af 1717; død 1720-08-06; tjenesteperiode: 2 år, 8 mdr., 13 dage. 1720-00-00 - Nr. 51 - Cirka dette år blev Peder Østrup sendt til Tubreku 8 km oppe ad Voltafloden for at oprette en handelsstation. Ingen levn i dag. 1720-08-07 - Guvernør Peder Østrup tiltrådt; bestalling interim; fratrådt 1722-01-21; tjenesteperiode: 1 år, 5 mdr., 15 dage. Tog 1722-02-11 med HAABETS GALLEY (ID=8213) retur, men døde inden Vestindien. 1721-00-00 - HAABETS GALLEY afgik fra København til Guinea med 51 mand og indtog 200 slaver ved Christiansborg [HansenT2 p.59]. 1722-01-25 - Guvernør David Herrn tiltrådt; bestalling interim; død 1723-01-22; tjenesteperiode: 0 år, 11 mdr., 29 dage. 1723-01-24 - Guvernør Niels Jensen Østrup tiltrådt; bestalling interim; død 1723-10-30; tjenesteperiode: 0 år, 9 mdr., 7 dage. 1723-11-07 - Guvernør Christian A. Syndermann tiltrådt; bestalling interim; fratrådt 1724-04-28; tjenesteperiode: 0 år, 4 mdr., 22 dage. 1724-04-28 - Guvernør Kommandøkaptajn Hendrik Suhm tiltrådt; bestalling 1723-12-17; fratrådt 1727-03-04; tjenesteperiode: 2 år, 10 mdr., 5 dage. 1724-00-00 - CHRISTIANSBORG, afgik til Guinea og indtog 416 slaver til VI. 1724-00-00 - HAABETS GALLEY, kaptajn Spang, afgik København for Guinea og indtog 258 slaver ved Christiansborg, afgik 1724-08-16 ankom St. Thomas 1724-11-20 [HansenT2 p.59-63]. |
| 1725-1740 |
1725-00-00 - Nr. 08 - Fort Hollandia - i Princes Town eller Kpokezoe blev overtaget af hollænderne fra John Kanu som Fort Gross Friedrichsburg og navneændret til Hollandia. Hollandsk indtil 1872. Bygningerne var i 1970'erne i brug som sygeplejeboliger i tysk hospital. I dag er en del brugt som "rest house". 1727-03-04 - Guvernør Frederik Pahl tiltrådt; bestalling interim; død 1727-09-18; tjenesteperiode: 0 år, 6 mdr., 15 dage. 1727-09-19 - Guvernør Andreas Willumsen tiltrådt; bestalling interim; fratrådt 1728-12-24; tjenesteperiode: 1 år, 3 mdr., 6 dage. 1727-00-00 - JOMFRUEN (ID=9206), kaptajn Allewelt, kunne kun få 47 slaver ved Christiansborg [HansenT2 p.26]. 1728-12-24 - Guvernør Anders Pedersen Wærø tiltrådt; bestalling 1728-04-14; fratrådt 1735-08-12; tjenesteperiode: 6 år, 7 mdr., 20 dage. 1729-09-25 - Optræk til uroligheder og angreb på Fort Christiansborg. Jagten PRINZ FRIEDERICH ankom fra Danmark og var beregnet til kysttrafik. 1729-12-28 - HAABET GALLEY (ID=8213) ankom direkte fra Vestindien med forsyninger af bl.a. krudt og kugler, der snart blev en mangelvare. 1730-01-08 - Accranegrene angreb fortet. Længere tids kamptilstand herskede, indtil Danmark i marts fik hjælp fra Akwamufolket. 1730-03-22 - Fredsaftale opstillet, og krigshandlingerne ophørte. 1730-09-17 - Meddelelse om afsluttede kampe mellem Akim-folket med allierede mod Akwamufolket, der blev slået, og folkene nord og øst for fortet var fordrevet, og handelen var truet. En form for aftale kom i stand med de nye magthavere og handelen forblev tålelig men uensartet. 1730-10-13 - Christian VI kom på tronen. 1731-09-00 - Jagten PRINZ FRIEDERICH sejlede til Voltaflodens vestligste indløb og forsøgte at anlægge handelsstation ved Ada. Opgivet igen 1732-04-00. 1731-09-00 - Jagten PRINZ FRIEDERICH forliste, og man stod uden lokalskib til fragt af fødevarer, især millie (pearl millet - Pennisetum glaucum) til fortet, hvor det indgik i kostforplejningen af både frie og slaver. 1731-00-00 - HAABET (uident. i skibsbasen), kaptajn Hammer, fik kun 55 slaver fra Christiansborg [HansenT2 p.26]. 1733-00-00 - I dette år blev øen St. Croix indkøbt til Danmark fra Frankrig. 1733-00-00 - Ny guvernør Andreas Jørgensen døde på rejsen til Guinea om bord på GREVINDEN AF LAURVIGEN (ID=8472) ved De Kanariske Øer. 1733-01-14 - LAARBURG GALLEI / LAERBURG GALLEY (ID=11649) ankom til Christiansborg. Samme dag døde kaptajn Augustius Hammer og afløstes af overstyrmand Jæger. Fik kun 52 slaver på Christiansborg. Skibet ankom St. Thomas 1733-05-7. 1734-02-05 - Oktroj, der gav Kompagniet ret til at beholde Christiansborg mod afgift til negerhøvdingene. Gav slavehandlen underskud måtte kongen overtage fortet og handelen. 1734-02-25 - Generalforsamling i Vestindisk-guineisk Kompagni vedtog at indstille slavehandel på Guinea og tillade Vestindiske plantere selv at indføre slaver. 1735-04-25 - Plakat udstedt, der gav alle danskere tilladelse til at handle på både Guinea og Vestindien. 1735-08-12 - Guvernør Søren Schiellerup tiltrådt; bestalling 1734-08-05; død 1736-06-14; tjenesteperiode: 0 år, 10 mdr., 3 dage. Han døde af stenlidelse. 1736-04-00 - Nr. 50 - Arbejdet med at rejse et nyt fort ved Store Ningo, nuv. Old Ningo, ca. 45 km øst for Christiansborg indledt og fuldendt omkring 1741. Fortet blev kaldt FORT FREDENSBORG. Overgivet til englænderne i 1850. I dag en ruin direkte på stranden og med meget sparsomme rester. 1736-06-15 - Guvernør Enevold Nielsen Boris tiltrådt; bestalling interim; død 1740-06-20; tjenesteperiode: 4 år, 0 mdr., 6 dage. 1738-00-00 - LAARBURG GALLEI (ID=11649), kaptajn Østbye, fik kun 11 slaver fra Christiansborg [HansenT2 p.26] 1740-06-21 - Guvernør Peter Nicolaj Jørgensn tiltrådt; bestalling interim; fratrådt 1743-05-25; tjenesteperiode: 2 år, 11 mdr., 5 dage. |
| 1741-1760 |
1743-05-25 - Guvernør Christian Glob Dorph tiltrådt; bestalling interim; fratrådt 1744-02-03; tjenesteperiode: 0 år, 8 mdr., 10 dage. 1743-06-18 - Plakat om privates handel direkte fra Guinea og Vestindien til København lovliggjort. 1744-00-00 - Logen ved Keta anlagt. 1744-02-03 - Guvernør Jørgen Billsen tiltrådt; bestalling 1743-03-19; fratrådt 1744-10-19 efter fortsbatalje, hvor han fik frataget kommandoen; tjenesteperiode: 0 år, 8 mdr., 17 dage. Anden periode - se under år 1744 herunder. 1744-10-19 - Guvernør Simon Henrik Klein tiltrådt efter pres efter Billsens afsættelse, arbejdede for et forlig og genindsatte 28. oktober Billsen; bestalling interim; fratrådt 1744-10-28; tjenesteperiode: 0 år, 0 mdr., 10 dage. 1744-10-28 - Guvernør Jørgen Billsen tiltrådt igen eftr bataljen den 19. oktober; bestalling interim; død 1745-03-11; tjenesteperiode: 0 år, 4 mdr., 12 dage. 1745-03-12 - Guvernør Thomas Brock tiltrådt; bestalling interim; død 1745-03-23; tjenesteperiode: 0 år, 0 mdr., 12 dage. 1745-03-24 - Guvernør Johan Wilder tiltrådt; bestalling interim; død 1745-04-23; tjenesteperiode: 0 år, 1 mdr., 0 dage. 1745-04-24 - Guvernør August Friderich Hackenburg tiltrådt; bestalling interim; fratrådt 1746-06-21; tjenesteperiode: 1 år, 1 mdr., 28 dage. 1746-06-21 - Guvernør Joost Platfuss tiltrådt interim efter beslutning i København, da direktionen fandt Hackenburg for ung; bestalling interim nåede først frem i juni 1746; fratrådt 1751-03-06; tjenesteperiode: 4 år, 8 mdr., 14 dage. 1744-10-19 Mytteri på Christiansborg. En historie om soldaten Cornelius Pettersøn fra Bergen, kom til Guinea 1729, fik afrikansk, mulat, kone, forblev soldat, senere korporal og sergent, findes i Norsk Sjøfartsmuseum årbok 1995 p.127-138. 1746-08-07 - Frederik V kom på tronen. 1747-03-27 - Plakaten af 1743 ophævet, men virkeligheden var en anden, så: 1747-10-14 - Plakat udstedt om den mængde føring skibe og personer måtte medtage. 1748-00-00 - VESUVIUS kunne kun få 80 slaver fra Christiansborg [HansenT2 p.27]. 1750-00-00 - England ophævede Royal African Company og dannede nyt kompagni: The African Company of Merchants. I realiteten betød det fri engelsk handel, og mange engelske skibe kom til Guinea de følgende år. 1751-03-06 - Guvernør Magnus Christopher Lützow tiltrådt; bestalling 1750-05-29; død 1751-03-08; tjenesteperiode: 0 år, 0 mdr., 3 dage. 1751-03-09 - Guvernør Magnus Hachsen tiltrådt; bestalling interim; død 1752-07-21; tjenesteperiode: 1 år, 4 mdr., 13 dage. 1752-07-22 - Guvernør Carl Engman tiltrådt; bestalling interim; fratrådt 1757-03-15; tjenesteperiode: 4 år, 7 mdr., 22 dage. 1753-08-05 - Slaveoprør på fregatskibet PATIENTIA (ID=3993), kaptajn Ole Erichsen. 1753-00-00 - Hofmarskal Adam Gottlob Moltke tiltrådte som direktør for Vestindisk-guineisk Kompagni. 1754-1698 - 10.000 slaver udskibedes med danske skibe, af dem kom 7.500 i land i Vestindien. 1754-08-30 - Staten overtog samtlige aktiver fra Vestindisk-guineisk Kompagni, og handelen blev fri. 1755-04-22 - Forordningen udstedt, der bekræftede handelens frigivelse på Guinea. 1756-00-00 - Ludvig Ferdinand Rømer udgav Tilforladelig Efterretning om Negotien på Kysten Guinea. 1756-00-00 - Nr. 01 - Fort Apollonia ved Beyin i det vestligste Ghana. Det blev bygget af englænderne, færdigt 1770 iflg. Bradt. Det blev det sidste fort oprettet i Ghana af englænderne. Fra 1868 til 1872 hollandsk under navnet Fort William III. Eksisterer endnu og er under forandring fra hoteldrift til museum med bistand fra universitetet i Pisa, Italien. 1757-01-17 - Officiel overdragelse af forter til kronen efter CRON-PRINTZENS ØNSKE (ID=9701) var ankommet. 1757-03-15 - Guvernør Christian Jessen tiltrådt; bestalling interim; fratrådt 1762-02-14; tjenesteperiode: 4 år, 11 mdr., 0 dage. 1760-00-00 - Ludvig Ferdinand Rømer udgav Tilforladelig Efterretning om Kysten Guinea. |
| 1761-1770 |
1762-02-14 - Guvernør Carl Gotlob Resch tiltrådt; bestalling 1761-08-24; fratrådt 1766-10-18; tjenesteperiode: 4 år, 8 mdr., 5 dage. 1764-02-24 - Reskript, der bød centralmynidghederne at nedbringe omkostningerne ved handelen på Guinea. 1765-03-18 - Henning Frederik Bargum fik oktroj for Det kongelige oktrojerede danske guineiske Kompagni = Slavehandelssocietetet. 1765-11-08 - Bargums selskab fik koncession for 20 år for alle forter og handelspladser. 1766-04-15 - Guvernør Christian Tychsen udnævnt, bestalling bekræftet af kongen. Ankom kysten 1766-10-18. 1766-08-04 - Kong Christian VII bekræftede i sit første regeringsår oktrojen af 1765-03-18. 1766-10-18 - Guvernør Christian Tycksen tiltrådt; bestalling 1766-04-15; død 1768-01-11; tjenesteperiode: 1 år, 2 mdr., 25 dage. 1767-10-20 - Koncessionen til Bargum forlængedes til 30 år. 1767-00-00 - FREDENSBORG afgik København mod Guinea [HansenT2 p.34]. 1768-01-12 - Guvernør Frantz Joachim Kuhberg tiltrådt; bestalling interim; død 1769-07-02; tjenesteperiode: 1 år, 5 mdr., 21 dage. 1769-07-04 - Guvernør Gerhard Friderich Wriesberg tiltrådt; bestalling interim; fratrådt 1770-06-01; tjenesteperiode: 0 år, 10 mdr., 29 dage. 1770-06-01 - Guvernør Christian Joachim Otto tiltrådt; bestalling 1769-10-11; død 1770-06-13; tjenesteperiode: 0 år, 0 mdr., 12 dage. 1770-06-15 - Guvernør Johan Daniel Froelich tiltrådt; bestalling 1771-05-28; død 1772-06-13; tjenesteperiode: 1 år, 11 mdr., 29 dage. 1770-06-00 - Jens Adolf Kiøge udnævnt til faktor, senere blev han overkøbmand og guvernør. |
| 1771-1780 |
1772-00-00 - Loge anlagt ved Lille Popo 100 km øst for Keta og uden for nuv. Ghanas område. 1772-06-23 - Guvernør Niels Urban Aarestrup tiltrådt; bestalling 1774-05-05; fratrådt 1777-06-24; tjenesteperiode: 5 år, 0 mdr., 2 dage. 1774-00-00 - Bargums Handelssocietet konkurs. 1776-00-00 - Forttårnet PRØVESTEN på vestsiden af Orsu opførtes. 1775-02-25 - Slaveoprør på fregatskibet CHRISTIANSBORG (ID=3127), kaptajn Johan Frantzen Ferentz. 1776-04-26 - Hollandske handelsfolk, der er taget til Tubreku, arresteredes og forhørtes. 1776-05-04 - Første slag mellem hollandsksindede negre og Christiansborgs folk efter stormløb på fortet. 1776-05-08 - Næste slag mellem Christiansborg og angribende hollandske tropper, der blev understøttet med kanonild fra Crèvecoeurfortet. Uafgjort resultat. 1776-09-01 - Handelsaktiviteter og bygninger skulle overgå til staten efter handelskompagniernes negative resultater. 1777-05-25 - Flere sammenstød med negre fra hollandske område. Ved sidste angreb blev den danske landsby Orsu afbrændt. 1777-06-24 - Guvernør Johan Conrad von Hemsen tiltrådt; bestalling 1776-07-01; død 1780-12-02; tjenesteperiode: 3 år, 5 mdr., 9 dage. 1778-00-00 - Der oprettedes et Vestindisk Kompagni. 1778-02-10 - Våbenhvileaftale mellem Holland og Danmark. Sagen om handelsveje og -områder gik til afgørelse mellem Haag og København. Mange forhandlinger foregik, men blev ikke afgjort, da den efterfølgende krig mellem Holland og England ændrede magtforholdet på kysten. 1779-00-00 - Slaveskibet FREDENSBORG (ID=9777, andet slaveskib med navnet) foretog sin første rejse på trekantsruten og afleverede 276 slaver i VI [HansenT2 p.19]. 1779-00-00 - Slaveskibet RIO VOLTA (ID=3908), kaptajn Andreas Hammer, sejlede 472 slaver til VI [HansenT2 p.26] 1780-00-00 - Krig mellem Holland og England. 1780-12-07 - Guvernør Jens Adolph Kiøge tiltrådt; bestalling 1781-09-26; fratrådt 1789-01-21; tjenesteperiode: 8 år, 1 mdr., 15 dage. |
| 1781-1790 |
1781-07-05 - Oktroj i 30 år for nyt selskab: Det kongelige danske østersøiske og guineiske Handelsselskab. 1781-00-00 - Slaveskibet FREDENSBORG (ID=9777, andet slaveskib med navnet) foretog sin anden rejse på trekantsruten og afleverede 510 slaver i VI [HansenT2 p.19]. 1781-00-00 - Slaveskibet RIO VOLTA (ID=3908), sejlede 469 slaver til VI [HansenT2 p.26] 1782-04-01 - Engelske styrker angreb fort Crèvecoeur. Hollænderne forlod fortet 1782-04-18. Fortet blev delvis nedbrudt af englænderne. 1782-04-10 - Det østersøiske og guineiske Selskab fik eneret på Guinea. 1782-07-02 - Efter forhandlinger afsluttede guvernør Kiøge traktat om beskyttelse af omegnens negre mod skovnegrene. Først sluttedes traktat med Tessingnegre, Orsufolket, Labadi og Lille Ningostammen. 1782-12-28 - Derefter afsluttedes aftale med Accra, Temma og Ponny. De sidste aftaler afsagt 1783-01-11. 1783-10-15 - Nr. 52 - Fortet KONGENSTEN anlagt ved Voltafloden 7 km fra udløbet på et sted ved Ada-øen, hvor der tidligere lå en portugisisk loge. Indviet 1784-03-21. En overgang i 1811 erobret af Ashantifolket. Overdragt englænderne i 1850. Få levn i landskabet. 1784-06-22 - Nr. 53 - Grundsten til fortet PRINSENSTEN blev lagt ved Keta på tangen uden for lagunen af samme navn. Der havde fra 1734 ligget et hollandsk Fort Singelenburgh, der blev sprængt i 1737. Derefter havde der ligget danske og hollandske loger på stedet, inden danskerne i 1784 opførte fortet. Overgivet til englænderne i 1850, der i kolonitiden brugte det som fængsel, hvilket blev videreført af Ghana, indtil en flodbølge beskadigede det i 1980. Planer om genopbygning har været på tegnebrættet i afrikansk tempo. 1786 - GREV BERNSTORFF, kaptajn Schrøder, fragtede 115 slaver fra Guinea til VI. [HansenT2 p.15] 1787-00-00 - Nr. 46 - Fort AUGUSTABORG anlagt ved Tessing, nuv. Teshie, ca. 20 km øst for Christiansborg. Anlagt, hvor der fra 1656 havde været en handelsstation. En periode hollandsk, fra 1781 dansk og udvidet til fort i 1787. Fra 1850 engelsk. Få levn i landskabet. 1787-06-04 - Schimmelmanns kommission til undersøgelse af rentabiliteten ved slavehandel i Guinea aflagde rapport, der viste, at handelen ingen fremtid havde. 1787-11-00 - I slutningen af året kom Paul Isert hjem med oplysninger om naturen på Guineakysten og foreslog anlæggelse af plantager. Plantager blev ikke fra begyndelsen anlagt på danske stationer, mens der på engelske stationer forsøgtes anlagt nyttehaver tidligt til selvforsyning med grøntsager og frugt til bemanding og slaver. Man kan i Allgemeine Historie der Reisen zu Wasser und Lande, oder Sammlung aller Reisebeschreibungen, 1749, vol. IV, finde stik med en del af forterne med haver, redskaber samt kort over kysten. Værket finde på Kongl. Bibliotek. Der findes også en dansk oversættelse samme sted. Originalen var fransk og udkom senere i England, hvorfra den tyske udgave er oversat. 1788-04-21 - Guvernør Kiøge forlod Christiansborg efter usædvanlig lang og god tjeneste. Han døde året efter. Guvernørposten blev overtaget af Andreas Riegelsen Biørn. 1788-11-14 - Paul Isert fik med tilskud begyndt oprettelsen af en plantage ved Akwapim. Den fik navnet plantagen Frederiksnopel. 1788-00-00 - Slaveskibet Fredensborg (ID=9777, andet slaveskib med navnet) foretog sin tredje og sidste rejse på trekantsruten. Paul Isert kom for anden gang til Guinea om bord på dette skib [HansenT2 p.19]. 1789-01-21 - Inden driften kom i gang, døde Isert på fort Christiansborg efterfulgt af sin kone en måned senere. 1789-01-21 - Guvernør Johan Friedrich Kipnasse tiltrådt; bestalling interim; fratrådt 1789-11-01; tjenesteperiode: 0 år, 9 mdr., 12 dage. 1789-02-00 - Efter Iserts død blev plantagen drevet af Jens Nielsen Flindt, der ved guvernør Biørns indsættelse sidst på året 1789 fik sat så umulige krav, at han rejste hjem. 1789-11-01 - Guvernør Andreas Riegelsen Bjørn tiltrådt; bestalling 1789-01-21; fratrådt 1793-01-27; tjenesteperiode: 3 år, 2 mdr., 27 dage. 1790-00-00 - Forsøg på plantagedrift i kystregionen bl.a. af Peder Meyer, der oprettede plantagen FrydenLund ved Tubreku. Planteren begyndte med 12.600 bomuldplanter. Meyer gav op efter modarbejdelse fra guvernør Biørn. (Meyer kom igen - se 1805). 1790-00-00 - Kommandanten på Kongensten, Niels Lather, oprettede Jægerslystplantagen. Fiasko delvis grundet guvernørens forvaltning. Lather forlod Guinea 1793 og døde undervejs hjem. |
| 1791-1800 |
1791-12-28 - Betænkning fra Schimmelmanns kommission til negerhandelens bedre indretning. 1792-03-16 - Forordning om negerslavehandel udstedt. Handel skulle ophøre inden 1802s udgang. Den danske forordning blev i det engelske parlament benyttet i Wilberforces argumentation for tilsvarende indskrænkninger i den engelske slavetransport, der jo oversteg den danske i betydelig grad. Danmarks - især Schimmelmanns - forsøg med fx dyrkning af bomuld på Guldkysten for at undgå transporten af slaverne til Vestindien og Amerika var blevet bemærket i England, men på dette tidspunkt kom der ikke rigtigt noget ud af de danske opdyrkningsforsøg på Guldkysten. [8109 p.525] 1792-11-11 - Staten overtog igen alle forter og værdier i Guinea fra handelsselskabet. Guvernør Biørn blev afsat. Guvernør, kammerråd Bendt Olrik blev udnævnt, men virkelighedens datoer er lidt anderledes: 1793-01-27 - Guvernør Christian Frederik baron von Hager tiltrådt; bestalling interim; fratrådt 1793-06-26; tjenesteperiode: 0 år, 5 mdr., 0 dage. Anden periode - se nedenstående under år 1793. 1793-06-26 - Efter uheld i Nordsøen og efterfølgende reparation af skibet i Norge kom guvernør Olrik frem til Guinea. 1793-06-26 - Guvernør Bendt Olrik tiltrådt; bestalling 1792-10-20; død 1793-08-03; tjenesteperiode: 0 år, 1 mdr., 9 dage. 1793-08-08 - Guvernør Christian Frederik baron von Hager tiltrådt; bestalling 1794-06-11; død 1795-08-17; tjenesteperiode: 2 år, 0 mdr., 10 dage. Første periode - se ovenstående under år 1793. 1793-00-00 - Jens Nielsen Flindt blev igen udsendt il Guinea og anlagde plantagen Frederikssted ved Dodowa en 40 km nord for Accra. Fra 1793 til 1795 plantedes 4.730 bomuldsplanter og nogle kornmarker. Hans indberetninger blev anset for upålidelige, og han kaldtes tilbage. 1794-00-00 - Og i de følgende år var interessen i den danske regering begrænset, og ingen ressourcer blev tilført Guinea bl.a. pga. den franske revolution og de efterfølgende Napoleonskrige. 1794 kom ingen regeringsskibe til Guinea, derefter gik der et år eller mere mellem anløb af regeringsskibe. Private sendte et eller to skibe om året. 1795-00-00 - De ledende på forterne rapporterede pessimistisk for udsigterne til overskud på plantagedrift. Flindt blev kaldt hjem fra plantagen Frederikssted. 1795-00-00 - I forbindelse med stemningen i København og de manglende tilførsler gik rygter om "koloniens" nedlæggelse, hvad der fik alle slaver til at rømme fra den tidligere Peder Meyer plantage Frydenlund, der var drevet videre for nedsat kraft, efter han var taget hjem. 1795-09-25 - Guvernør Johan P.D. Wriesberg tiltrådt; bestalling 1796-01-27; fratrådt 1800-01-01; tjenesteperiode: 4 år, 3 mdr., 7 dage. Anden periode - se under år 1802. 1796-05-18 - Resolution om alle forters nedlæggelse på nær Fredensborg og Kongensten. Ordren blev ikke gennemført. 1797-07-00 - Interimsguvernør Johan P.D. Wrisberg (ordinær guvernør fra 1802) anlagde 1 km fra Christiansborg plantagen Frederiksberg på 13 tønder land, senere udvidet til omkring 75 tønder land. 1798-00-00 - Første balle bomuld fra Frederikssted og Frederiksberg hjemsendt. 1799-05-12 - Resolution om forternes fortsatte drift med visse besparelser. 1800-01-01 - Guvernør Johan David Ahnholm tiltrådt; bestalling interim; fratrådt 1802-10-03; tjenesteperiode: 2 år, 9 mdr., 3 dage. |
| 1801-1810 |
1800-01-12 - Peter Thonning ankom til Guinea, samlede i den kommende tid information om naturen og hjemsendte prøver og rapporter, samt tegnede kort over området. Materialerne brændte delvis under Københavns bombardement i 1807. 1801-00-00 - Jens Nielsen Flindt kom til Guinea for tredje gang. Han anlagde ved Kongensten plantagen Ejebo, der de følgende år gav god bomuldshøst. 1802-00-00 - Plantagen Frederiksnopel blev opgivet. 1802-10-03 - Guvernør Johan P.D. Wriesberg tiltrådt; bestalling 1802-03-24; fratrådt 1807-03-30; tjenesteperiode: 4 år, 5 mdr., 27 dage. Første periode - se under år 1795. 1805-00-00 - I de følgende år blev flere plantager oprettet og der blev god indtjening på både bomuld, kaffe og tobak, men noget forskelligt efter jordbund og vandingsforhold. Købmand Peder Meyer genoptog plantning ved en lille negerlandsby Ojadufa. På Frederiksberg og Ejebo blev der også plantet. 1807-04-01 - Guvernør Christian Schiønning tiltrådt; bestalling interim; fratrådt 1817-03-03; tjenesteperiode: 9 år, 11 mdr., 02 dage. 1807-04-00 - Christian Schiønning oprettede plantagen Dacubie under Akwapimbjergene. 1807-05-01 - England forbød sine borgere at deltage i slavehandel. 1807-1814 - Intet skib kom ud fra København pga. englandskrigen. 1809-1812 - Krig mellem Ashantikongen og flere af kystens kolonimagter. Kommandant Flindt på Kongensten blev taget til fange. Plantagerne Ejebo og Schiønnings, Meyers og Truelsens plantager blev hærget plyndret og ødelagt. Noget senere blev også plantagen Frederiksberg ødelagt, og alle plantagernes beplantninger faldt tilbage i natur, da ingen turde vedligeholde dem. |
| 1811-1830 |
1817-00-00 - Efter mange år med Ashantikrige og ufred var handelen gået voldsomt tilbage, og kontakt til negrenes plantager og andre udnyttelser af baglandet var farlige og tilfældige. 1817-03-03 - Guvernør Johan Emanuel Richter tiltrådt; bestalling 1816-12-12; død 1817-10-05; tjenesteperiode: 0 år, 7 mdr., 3 dage. 1817-10-05 - Guvernør Jens Nicolaj Reiersen tiltrådt; bestalling interim; død 1819-05-08; tjenesteperiode: 1 år, 7 mdr., 4 dage. 1819-05-09 - Guvernør Christian Svanekiær tiltrådt; bestalling interim; fratrådt 1820-12-30; tjenesteperiode: 1 år, 7 mdr., 22 dage. 1821-01-01 - Guvernør Peter Svane Steffens tiltrådt; bestalling 1820-05-06; død 1821-09-05; tjenesteperiode: 0 år, 9 mdr., 5 dage. 1821-09-05 - Guvernør Mathias Thonning tiltrådt; bestalling interim; fratrådt 1824-01-07; tjenesteperiode: 2 år, 4 mdr., 3 dage. 1724-01-07 - Guvernør Johan Christopher Richelieu tiltrådt; bestalling 1822-09-17; fratrådt 1825-05-17; tjenesteperiode: 1 år, 4 mdr., 11 dage. 1824-07-11 - Afgørende slag med fælles dansk og engelsk deltagelse mod Ashantikongens hær. 1825-05-17 - Guvernør Niels Brock tiltrådt; bestalling interim; fratrådt 1827-09-29; tjenesteperiode: 2 år, 4 mdr., 14 dage. 1826-08-07 - Endnu et anslag fra Ashantierne, der blev nedkæmpet men ikke endegyldigt. 1827-09-29 - Guvernør Jens Peter Flindt tiltrådt; bestalling 1826-09-28; fratrådt ca. 1828-07-28; tjenesteperiode: 0 år, 10 mdr., 0 dage. 1827-09-29 - Alle dele til en mølle ankom fra Danmark. Melet var beregnet for Vestindien, men forsøget endte med et produkt, der kun kunne bruges til svineføde. 1828-07-28 - Guvernør premierløjtnant i flåden Henrik Gerhard Lind tiltrådt; bestalling interim; fratrådt 1831-01-27; tjenesteperiode: 2 år, 6 mdr., 0 dage. Anden periode - se under år 1832. 1828-12-00 - Fire missionærer fra Baselområdet kom via København og ordination dér til Guinea. Tre døde, og der kom ikke meget ud af deres forsøg. 1829-00-00 - H.G. Lind ankom til Guinea, død 1833-07-21, og lagde kaffebønner som grundlag for ny plantage ved Akwapim. Plantagen blev afkøbt til staten af Ludvig Vincent Hein. |
| 1831-1840 |
1831-08-07 - Endelig fredsaftale mellem Ashanti og Danmark indgået. 1831-00-00 - Tre missionærer udsendt fra Danmark. To døde straks, men Andreas Riis virkede til 1845, det meste af tiden dog fra Akropong 50 km nord for Accra. 1831-01-27 - Guvernør Ludvig Vincent Hein tiltrådt; bestalling 1830-09-19; død 1831-10-21; tjenesteperiode: 0 år, 8 mdr., 25 dage. 1831-10-25 - Guvernør Helmuth von Ahrensdorf tiltrådt; bestalling interim; død 1832-12-04; tjenesteperiode: 1 år, 1 mdr., 10 dage. 1832-11-00 - Den af Lind afkøbte bedrift blev døbt Plantage Frederiksgave. 1832-12-04 - Guvernør Henrik Gerhard Lind tiltrådt; bestalling interim; død 1833-07-21; tjenesteperiode: 0 år, 7 mdr., 18 dage. Første periode - se under år 1828. 1833-07-22 - Guvernør Edvard Gandil tiltrådt; bestalling interim; død 1834-03-31; tjenesteperiode: 0 år, 8 mdr., 10 dage. 1834-04-01 - Guvernør Fredrik Siegfrid Mørck tiltrådt; bestalling 1837-08-19; død 1839-03-19; tjenesteperiode: 4 år, 11 mdr., 19 dage. 1834-07-26 - Traktat med England om gensidig visitation mod ulovlig slavetransport afsluttet. 1834-08-03 - Resolution om indskrænkelse af bemanding til én dansk soldat på hhv. Fredensborg, Kongensten og Prinsensten. 1835-02-00 - Kørevej for oksekærrer færdig til Frederiksgaveplantagen. 1836-00-00 - Købmand Wulff Josef Wulff ankom til Christiansborg som assistent. Byggede senere sin købmandsgård kaldet Frederiksminde i Accra. 1839-03-24 - Guvernør Hans Angel Gjede tiltrådt; bestalling interim; død 1839-08-18; tjenesteperiode: 0 år, 4 mdr., 26 dage. 1839-08-19 - Guvernør Lucas Dall tiltrådt; bestalling interim; fratrådt 1842-05-24; tjenesteperiode: 2 år, 9 mdr., 6 dage. |
| 1841-1850 |
1842-05-24 - Guvernør Bernhard Johan Christian Wilkens tiltrådt; bestalling 1842-05-18; død 1842-08-26; tjenesteperiode: 0 år, 3 mdr., 3 dage. 1842-08-27 - Guvernør Edvard James Arnold Carstensen tiltrådt; bestalling 1844-07-30; fratrådt 1847-04-10; tjenesteperiode: 4 år, 7 mdr., 15 dage. 1843-00-00 - Den totale danske bedrift dette år bestod af fire kaffeplantager med omkring 10.000 kaffetræer. Den statsejede Frederiksgave gav et lille overskud. De tre øvrige var De Forenede Brødre ejet af Georg Lutterodt, J.E. Richters plantage ved Akwapimbjergene og Den Nye Prøve ejet af Christian Svanekiær. 1843-00-00 - Kulturelt var det danske sprog ikke slået igennem. Engelsk spredte sig meget hurtigt, den danske missionær benyttede på sin station engelsk. Der var sjældent dansk præst (i live) ved forterne. 1844-07-30 - Carstensen udnævnt til ordinær guvernør. 1847-04-10 - Guvernør Rasmus Emil Schmidt tiltrådt; bestalling interim; fratrådt 1850-02-20; tjenesteperiode: 2 år, 10 mdr., 11 dage. 1848-02-16 - Forordning, der frigav alle kongeligt ejede slaver i Guinea (forkyndt 1848-03-16 for slaverne), hvilket faldt før von Scholtens frigivelse i Vestindien. 1848-04-03 - Resolution om tilstræbt afhændelse af Guinea til England på fordelagtigste vis. 1849-12-31 - Aftale i London mellem Reventlow og den engelske Palmerston om afståelse af alle rettigheder og bygninger etc. i Guinea for £ 10.000. 1850-02-20 - Guvernør Edvard James Arnold Carstensen tiltrådt; bestalling 1849-12-17; fratrådt 1850-03-30; tjenesteperiode: 0 år, 1 mdr., 11 dage. 1850-03-06 - Christiansborg blev overdraget til England af guvernør Carstensen. 1850-03-21 - Dannebrog blev sænket over den sidste besiddelse i Afrika, Prøvesten. 1850-07-19 - Underhuset i London vedtog traktaten om køb af Guinea. 1850-09-11 - Traktaten ratificeredes og købesummen blev betalt. |
| 1851-1870 |
1868-00-00 - Nr. 1 - Fort William III, omdøbt fra Fort Apollonia, overtaget fra England mellem 1868 og 1872. Eksisterer endnu. Se også William under år 1674. 1863-00-00 - De sidste pensioner til tidligere danske mulatter/negre i Guinea blev betalt af statskassen. Mulatkassen var en fond, der på Guldkysten blev oprettet ca. 1790 for at kunne betale for de cassarerede hvide mænds afkom af mulatter. De specielle cassarerede, dvs. ægteskabslignende, forhold blev oprettet efter aftale med lokalsamfundet og ofte med guvernementets accept og præstens velsignelse, idet det trods alt var den letteste måde at kontrollere kønsdriften på. Børnene af disse forhold blev fra 1722 i Orsu undervist i fortets skole, og det var fædrenes sprog og religion, der skulle læres. Mulatkassen blev fra 1720'erne forvaltet som en bødekasse og bidragskasse, hvortil de ansatte betalte en lille procentdel af lønnen til kassen. Støtten udbetaltes til børnene var ca. 14 år og kunne sættes til at arbejde. Fra 1845 blev der tilført mulatkassen statsmidler. I de sidste år blev kassens indhold brugt til mission og understøttelse til tøj, skolematerialer og pensioner. Alt stoppede 1850. Englændernes understøttelsesordning har jeg ikke kendskab til. |
|
Normalt omtales de tre største forter som borge Castles : Elmina Castle, Cape Coast Castle og Christiansborg Castle, resten af forsvarsværkerne omtales som Forts, mens de mindste anlæg, handelsstationerne kaldes for loger: Lodges Vest for ACCRANr. 02 - Loge ved Jumore - bygget mellem 1650 og 1700 af svenskerne, senere hollandsk. Ingen levn. Lå vest for Axim. Nr. 03 - Loge ved Ankobrafloden - portugisisk "toldbygning" formodentligt har den ligget ved færgeoverfarten ved flodens udløb. Logen senere overtaget af hollænderne. Ingen levn. Lå tæt ved Axim. Nr. 04 - Logen Elize Carthago - hollandsk loge bygget på bjerget Ankober ved udløbet af floden af samme navn ved Axim. Bygget tidligt i 1700-tallet. Få spor tilbage i landskabet. Nr. 05 - Intet navn kendt - portugisisk fort opført 1623 cirka ved Ankobrafloden og Dumafloden. Fortet skulle beskytte guldminen ved Akwaso. Kun kort levetid. Ingen spor, men det lå tæt på den nuværende bro over floden lige øst for Prestea ved landsbyen Heman. Nr. 06 - Fort Ruychaver, der måske kun var en loge opført 1654. Den lå ved Old Awudua på Ankobraflodens vestlige bred omkring 15 km syd for byen Prestea, der ligger på landevejen mellem Bagoso og Nkwanta. Fortet sprængt i luften i 1659. Få ruinrester i området. Nr. 07 - São Antonio, et af de meget tidlige portugisiske forter bygget ved Axim i 1515 lidt øst for det senere fort. Det blev hollandsk fra 1642 til 1872. Bygningen stadig levn, der har haft forskellige funktioner som bl.a. postkontor. Nr. 08 - Fort Gross Friedrichsburg. Tysk, brandenburgsk, fort på kysten. Det blev bygget 1683 ved Pokesu, der også kaldes for Princess Town lige vest for det fremstikkende Cape Three Points. Fortet overtaget mellem 1717 og 1725 af John Conny eller Jon Kankus en negerhøvding med en vis midlertidig magt. Efter Conny overtaget af hollænderne i 1725 og omdøbt til Fort Hollandia indtil 1872. Stadig levn, der har haft forskellige funktioner bl.a. som sygeplejerske bolig. Nr. 09 - Logen Louisa bygget ved Takrama i 1685 af Brandenburgerne. Hollænderne overtog bygningen i 1717, men forlod den snart efter, og i dag er der ingen spor af den. Nr. 10 - Fort Dorothea. Også et brandenburgsk fort. Bygget ved Akwida i 1687. Akwida ligger ved landevejen fra Takoradi til Cape Three Points vest for Dixcove. Hollænderne overtog det i 1717, og senere i århundredet blev det forladt. Ruinspor i området i dag. Nr. 11 - Fort Dixcove - det blev bygget i 1693 og var fra 1868 til 1872 hollandsk under navnet Fort Metalen Kruis. Bygningen i dag et herberg. Nr. 12 - Svensk loge ved Butri opført i 1650 vest for Takoradi. Svenskerne forlod kysten tidligt, ca. 1652, kort efter opførelsen. Stedet overtaget af hollænderne. Se næste nummer. Nr. 13 - Fort Batensteyn opført på en bakketop ved Butri, hvor nr. 12 havde ligget. Bygget i 1656 og besejret af englænderne i 1665. Det blev brugt til 1818 og forfaldt, men genopbygget af hollænderne i 1827 for igen at overlade det til englænderne i 1828, men ved aftale samme år igen hollandsk til 1872, hvor det de sidste år som engelsk blev benyttet til sidst i 1800-tallet. Efter sigende var fortet under restaurering i 1970'erne, men at dømme efter udseendet i dag, så er det igen i forfald. Nr. 14 - Tahoradi fort og loger - der har i Takoradi været fort eller loger med svensk, hollandsk, brandenburgsk, engelsk og fransk kommandant. Ingen levn i dag. Nr. 15 - Fort Witsen. Takoradi. Det mest omtalte var det hollandske fort, der blev bygget i 1656 og sprængt i luften i 1665. Senere genopbygget. Ingen levn i dag. Nr. 16 - Fort Oranje bygget ved Sekondi i 1690 på fundamentet af en tidligere loge fra 1642. Bygningen var i brug i 1900-tallets sidste del som jernbanekontor, havnemyndigheder og som fyrtårn. Fortet eksisterer. Kaldes også for Fort Orange. Nr. 17 - Engelsk Fort, der blev bygget i 1682, men er nedrevet og ingen levn i dag. Nr. 18 - São Sebastião - portugisisk fort bygget 1523 ved Shama, der ligger ved kysten for enden af en stikvej fra hovedvejen mellem Elmina og Sekondi. Det blev senere bombarderet og genopbygget af hollænderne omkring 1640. Bygningen i brug i dag. Nr. 19 - Fort ved Komendi lige vest for Elmina. Bygget af englænderne i 1687. Det var hollandsk fra 1868 til 1872. Levn i dag som ruin. I samme landsby byggede franskmændene en loge i 1687, men den blev ødelagt samme år. Nr. 20 - Fort Vreedenburgh også ved Komenda, bygget af hollænderne i 1682 på fundamentet af en tidligere loge. I dag en ruin. Nr. 21 - Borgen São Jorge - i dag også kaldt Fort St. George. Bygget af portugiserne i 1482. Hollænderne havde her hovedkvarter mellem 1637 og 1872. Derefter engelsk. I dag museumsfort. Nr. 22 - Fort Coenraadsburg også kaldet Fort São Jago på toppen af Jago Hill en kilometer inden for Fort St. George. Bygget 1665. Der havde ligget et forsvarsværk fra 1637, som blev anvendt som fundament for Jagofortet. I 1800-tallet blev der udvidet medsmå satellitforsvarsværker i omrdet. De fik navnene Veersche Schans og lå ved Bantama; Beechesteyn og lå ved lagunen; Schomerus eller Coebergh og lå, hvor i dag St. Josephskolen ligger; Java eller Cattoenbergh og lå på Javabakkeni byen, og den har enkelte ruinrester synlige i dag; Nagtglas og lå ved den østlige indgang til Elmina og er uden spor i dag; og endelig et vagttårn, der stadig står i Governmentparken. Nr. 23 - Carolusburg det svenske fort opført i 1653. Det blev indtaget af høvdingen over Fetustammen fra 1661 til 1664. Fra 1664 til 1665 var det hollandsk og senere blev det engelsk og udvidet, så det derefter kaldes for en borg Cape Coast Castle. Det blev engelsk hovedkvarter indtil 1876 og er nu museumsanlæg med indlagt museumsudstilling om slaveforholdene, men med en relativ enkel historie at fortælle med få genstande, men her i 2011 mest plancher og anden tekst samt replika af skibsrum etc. Omkring fortet blev der anlagt forsvarsværker: Phipps' Tower bygget i 1721; Fort William i 1800-tallet og cirka samtidig: Fort Victoria. De to sidstnævnte er i brug i dag. Nr. 24 - Fort Frederiksborg i Cape Coast. Bygget 1661 af danskerne og solgt til englænderne i 1679, der ombyggede det og gav det navnet Fort Royal, men der er i dag kun ubetydelig spor. Nr. 25 - Logen Mount Congh = Queen Anne's Point ved Cape Coasts østside, bygget af hollænderne imellem 1650 og 1700, senere overgået til englænderne. Ingen levn. Nr. 26 - Fort Nassau ved Mori eller Moree 5 km øst for Cape Coast. Hollandsk bygget 1598 og hovedkvarter mellem 1612 og 1637. Engelsk fra 1868. I dag kun ruinspor. Nr. 27 - Fort ved Biriwa, 30 km øst af Cape Coast, bygget af englænderne omkring 1673. Ingen levn. Nr. 28 - Loge ved Egya, i dag Egyaa No. 2, også hollandsk loge i 1600- og 1700-tallet. Ingen levn. Nr. 29 - Fort ved Anomabu, der ligger på hovedvejen mod Accra omtrent 15 km øst for Cape Coast. Blev bygget som hollandsk fort i 1630 og fungerede til 1664. Ukendt skæbne derefter. Ingen levn. Nr. 30 - Fort Charles ved Anomabu. Bygget 1674. Fortet blev forladt i 1730'erne, men genopbygget omkring 1756 og endog udvidet i 1800-tallet, hvorefter det blev kendt som Fort William. Det har været i brug som fængsel i moderne tid. Nr. 31 - Fransk fort ved Anomabu, 35 km øst for Cape Coast. Ingen levn. Nr. 32 - Engelsk Fort og hovedkvarter ved Kormantin / Kromantse / Abanze 2,5 km vest for Saltpond. Der er noget afvigende kildeoplysninger til fortet. Mest sandsynlige forløb er, at en tidligere ansat i det hollandske handelselskab nu agerende på vegne af det engelske handelsselskab fik aftale med lokalhøvdingen om fra 1598 at benytte en plads på stedet til handelsformål, i 1631 udvidet med en handelsloge. Efter en brand blev der i 1638 opført et fort. I 1645 blev pladsen overtaget af englænderne, der opførte et fort formodentligt med navnet Fort Cormantin. I 1661 overtog det engelske Royal African Company fortet, der få år senere i 1665 blev erobret af hollænderne, der omdøbte det til Fort Amsterdam, hvorefter englænderne overførte deres hovedkvarter til Cape Coast Castle. Hollænderne opgav fortet i 1782, hvor det igen overgik til England, til det med en traktat blev hollandsk fra 1785. I 1811 blev fort Amsterdam angrebet og indtaget af høvdingen af Anomabufolket. Det ophørte i 1868 at fungere som fort. Fra omkring 1950 kom det under restaurering. Oplysningerne er bl.a. taget fra Bradt's Guide, 2010, Forts and Castles, 1971, og de efterfølgende tre www-sites: http://ghana-net.com/forts.aspx + http://www.ghanaexpeditions.com/regions/highlight_detail.asp?id=&rdid=119 + http://www.colonialvoyage.com/ghana.html Nr. 33 - Fort ved Amoku øst for Salt Pond ved Ankaful. Fungerede for fransk handel fra 1787 til 1807. Ingen spor af betydning. Nr. 34 - Fort ved Tantumquery eller Tantam, der ligger ved kysten på 0° 47' W længde. Loge blev bygget 1702 og udvidet til fort i 1721. Få ruinlevn i dag. Nr. 35 - Loger ved Legu / Gomaa Dogo for både dansk og engelsk handel i 1600- og 1700-tallet. Ingen levn i dag. Nr. 36 - Fort Leydsaemheyt = Fort Patience = Lijdzaamheid bygget af hollænderne ved Apam i perioden 1698 til 1704. Overgivet til englænderne i 1868. Kan i dag også ses som byens vartegn på en høj ved kysten. Er i dag et herberg af noget primitiv standard. Nr. 37 - Loge ved Winneba, der nås fra korsvejen på landevejen mellem Accra og Cape Coast efter en fem km ad sidevejen. Logen var oprindeligt hollandsk, men blev overtaget af englænderne og udvidet til fort i 1673. I 1812 blev det ødelagt ved bombardement, og i dag er der ingen frie ruiner, men nogle enkelte spor i methodistkirkens mure. Nr. 38 - Fort De Goede Hoop - hollandsk fort ved Senya Beraku, som man når ved at dreje ad fra hovedvejen mellem Accra og Cape Coast i Awutu og køre gennem Ojabi eller Ojobi mod kysten. Fortet bygget 1702 og senere udvidet. På et tidspunkt fik englænderne overtaget, men hollænderne vendte tilbage, men i 1868 overtog England endeligt fortet. Fortet er i brug i dag og i god stand. Nr. 39 - Loge ved Shidoe mellem Senya Beraku og Nyanyaano, opført af englænderne tidligt i 1700-tallet. Ingen levn. Nr. 40 - Loge ved Nyanyaano / Nyinyanu opført af hollænderne i 1700-tallet. Ingen levn. ACCRANr. 42 - Fort Crèvecoeur, senere kaldet Fort Ussher i Accra. Oprindeligt bygget 1649 oven på en tidligere loge. Det blev ødelagt af jordskælv i 1863, og ruinerne blev overtaget af englænderne i 1868 og derefter blev det kaldt Ussher og senere indrettet til fængsel og brugt som sådant indtil sent i 1900-tallet. På et billede i Allgemeine Reisen fra 1700-tallet kan man se fort Crèvecoeur og Fort James ligge tæt på hinanden. Det er under restaurering med midler fra UNESCO og EU-Kommissionen. Det skal genanvendes som et dokumentationscenter for varig og forbedrende udvikling af storbyens slum. Nr. 43 - Fort James i Accra bygget i 1673 af englænderne og efter selvstændigheden brugt som fængsel indtil sidst i 1900-tallet. Nu henligger det ubrugt (i 2011) og er i forfald, og der er ikke adgang til at komme i det ad offentlig vej. Nr. 44 - Christiansborg Castle i Accrs. Det blev bygget i 1661 og er ændret utallige gange siden. Var enkort overgang i portugisernes hænder mellem 1681 og 1683, hvor det blev kaldt Fort São Francisco Xavier opkaldt efter jesuitterpræsten. En kort overgang underlagt høvdingen af Akwamufolket i 1693. Danskerne solgte det til England i 1850, der siden 1876 gjorde det til deres hovedkvarter. I dag regeringsbygning og brugt af præsidentembedet. Absolut og totalt umuligt for almindelige mennesker at komme i nærheden af det. Selv de få gravsten over danske indsat i en mindemur, som kan ses fra offentlig vej tværs over en græsplæne, må man ikke gå hen til. Der skal søges skriftligt om tilladelse, og får man den, indeholder den et bestemt fastsat besøgstidspunkt. Læseren kan selv danne sine følgeslutninger af forholdenes farlighed. Nr. 45 - Loger ved Labadi i Accras østlige udkant opført af hollændere og danskere i 1700-tallet. Ingen levn. Øst for ACCRANr. 47 - Loge ved Tema, hollandsk fra 1701, senere udbygget til fort og opgivet omkring 1780. Danskerne forsøgte en periode omkring 1783 at holde logen akitv. Ingen levn. Nr. 48 - Loge ved Kpone ca. 20 km øst for Tema. Oprettet af hollænderne omkring 1700. Ingen levn. Nr. 49 - Fort Vernon ved Prampram 40 km øst for Accra. Det er bygget af englænderne omkring 1745. I dag kun spor af en mur i et værtshus, der også er forbi sin henfaldstid. Nr. 50 - Fort Fredensborg bygget af danskerne ved Old Ningo lige østen for Prampram i 1734. Overdraget til englænderne i 1850. Ruinen, hvor der virkelig kun er få stumper tilbage blev udgravet i 2009 af et hold fra Nationalmuseet og Ghanas kulturarvsstyrelse. Se nærmere herom på Nationalmuseets hjemmeside. Nr. 51 - Dansk loge bygget ved Tubreku i 1700-tallet. Tubreku ligger tæt ved Voltafloden på dens vestside nogle kilometer vest for Kongensten. Ingen levn. Nr. 52 - Fort Kongensten bygget af danskerne i 1783 og overdraget englænderne i 1850. Kongensten lå ved Voltafloden på dens vestside nogle kilometer oppe ad floden. Ingen levn. Nr. 53 - Fort Singelenburgh ved Keta tidligere Quita på tangen øst for Voltafloden på ydersiden af lagunen af samme navn. Fortet bygget i 1734 af hollænderne og sprængt i luften i 1737. Eftr fortets nedbrydning blev der etableret både en dansk og en hollandsk loge på stedet. Nr. 54 - Fort Prinsensten = Prindsensten bygget af danskerne i 1784 og overdraget englænderne i 1850. Det blev senere anvendt som fængsel. I ruineret tilstand i dag. | |
| 1745 c. |
FORTOVERSIGT GHANA FRAALLGEMEINE HISTORIE 1700-TALLETS MIDTE Listen fra værkets bind 4, side 16, viser fordelingen mellem nationerne i 1700-tallets midte.Alfabetisk ordnet efter navn med nationalitet og indbyrdes afstand givet i sømil a 1852 meter. Afstandene skal tages med et vist forbehold, da de også er fra den originale kilde. |
| Ankobra | Holland | 0-punkt |
| Axim | Holland | 3 |
| Frederiksborg | Danmark | 15 |
| Akuedah | Holland | ingen givet |
| Dixcove = Discove | England | 24 |
| Burroe = Badenstein = Fort St. Sebastian | Holland, Frankrig | 9 |
| Takqueradoe = Takora | Holland | 9 |
| Sukkundi = Sukonda = Sekonda, Oranje | Holland | 9 |
| Sukkundi = Sukonda = Sekonda, fort | England | 3 |
| Sumah = Sama = Shama, San Sebastian | Holland | 12 |
| Kommendo = Commendo | England | 15 |
| Kommendo = Commendo | Holland | 1 |
| St. Georg del Mina = Elmina | Holland | 12 |
| Conradsburg = St. Jago | Holland | 1 |
| Cap Corso-Castell | England | 9 |
| Phipp's Tårn | England | 0,5 |
| Fort Royal | England | 1 |
| Dronning Anna (Spitze =Fort) | England | 3 |
| Fort Nassau ved Mowri = Mauri | Holland | 8 |
| Annishar = Anikam | England, faktori | 7,5 |
| Annamaboe. Det blev kort før år 1730 forladt, men fornødent genopbygget | England | 6 |
| Adja = Agga = Aga | England, faktori | 1 |
| Kormantin, Fort Amsterdam | Holland | 6 |
| Tantumquerry, bygget før 1726 | England | 21 |
| Apong = Apam | Holland | 9 |
| Winnebah = Winiba | England | 15 |
| Barrakoe = Barku | Holland | 18 |
| Chidoe = Schido, forladt ved bogens redigeringstid | England, faktori | 12 |
| Akra = Accra, Fort James | England | 18 |
| Akra = Accra, Fort Crevecoeur | Holland | 1 |
| Akra = Accra, Fort Christiansborg | Danmark | 2 |
| Alampo ved Voltafloden, forladt | England, faktori | 15 |
| Quitah = Keta | England, faktori | 45 |
| Whidah | England | 60 |
|
Opdateret d. 19.4.2015. Back to history articles page |
Back to top Back to front page of history pages Back to front page |